Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 236
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
14. april 2023
J nr.
2022 - 1853
Orientering om at bekendtgørelse om pulje til støtte af lokale
energifællesskaber og forankring af lokal klimaomstilling, sendes i høring
Til udvalgets orientering fremsendes høringsbrev, udkast til bekendtgørelse samt
Energistyrelsens evaluering af Pulje til støtte af lokale energifællesskaber og lokal
forankring af klimaomstilling.
Med aftale om finansloven for 2022 mellem den daværende regering
(Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten,
Alternativet og Kristendemokraterne blev der indgået en politisk aftale om at
”afsætte en pulje til støtte af lokale energifællesskaber og lokal forankring af
klimaomstilling”. Med aftalen blev der afsat 5,0 mio. kr. årligt i 2022-2025. I
forbindelse med konkretiseringen af puljen i foråret 2022 blev det aftalt, at
Energistyrelsen ville evaluere puljen efter det første år og derfra løbende.
Jeg lægger med bekendtgørelsen op til en række mindre justeringer af
puljeudmøntningen fra og med 2023 som følge af evalueringens konklusioner.
Der foretages en række sproglige tilpasninger af både hovedformålet og flere af
delformålene med henblik på at tydeliggøre, at puljen er teknologineutral.
Dette imødekommer ønsker fra flere interessenter om at tydeliggøre, at
varmeprojekter kan søge puljen.
Det maksimale tilskudsbeløb for større projekter nedsættes fra 1,5 mio. kr. til
750.000 kr. Der var ved puljens oprettelse et politisk ønske om at kunne tildele lave
tilskudsbeløb, så flere kunne få gavn af puljen, hvorfor minimumsbeløbet allerede
forud for 2022-udmøntningen blev sat lavt (20.000 kr.). I 2022 ansøgte ingen af de
12 større projekter dog om under 250.000 kr. Gennemsnittet lød på 680.000 kr.
Kun ét tilsagn oversteg 750.000 kr. Ifm. den eksterne høring i 2022 angav flere
høringssvar, at det maksimale beløb var for højt og det blev foreslået at fastsætte
det til mellem 600.000 kr. og 1 mio. kr.
Fsva. tilskud til informationsprojekter behandler Energistyrelsen ansøgninger om
tilsagn om tilskud i den rækkefølge, ansøgningerne er modtaget hos
Energistyrelsen. Det præciseres, at kan den næste ansøgning i rækken ikke
imødekommes fuldt ud inden for det tilbageværende beløb på tilsagnsrammen for
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/2
www.kefm.dk