KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 234: Grundnotat og nærhedsnotat om den kommende europæiske brintbank

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 234
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Center

Center for International Klima

og Energi

Kontor

EU-kontoret

Dato

22. marts 2023

J nr.

2023 - 1499

Europa-Kommissionens meddelelse om den europæiske brintbank

KOM(2023) 156

1. Resume

Europa-Kommissionen offentliggjorde den 16. marts 2023 en meddelelse om den

k ommende europæisk e brintbank . Meddelelsen indeholder Kommissionens forelø-

bige overvejelser om brintbank en, herunder en besk rivelse af brintbank ens formål,

genstandsfelt og ak tiviteter.

Formålet med brintbank en er at støtte produk tionen af grøn brint og dermed øge

investeringsvilligheden på tværs af brintværdik æden. Konk ret udmøntes brintbank en

som en investeringsmek anisme, der gennem auk tioner k an give finansiel støtte til

grøn brintproduk tion. Brintbank en indeholder fire indsatsområder, hvoraf de to væ-

sentligste er: 1) støtte til brint produceret i EU og 2) støtte til import af brint fra tred-

jelande. Midler fra Innovationsfonden sk al bl.a. finansiere støtten til brint produceret

i EU, mens finansieringsk ilden til støtte af import fra tredjelande endnu er uafk laret.

Støtten vil blive udmøntet som en såk aldt ”grøn præmie”, som dæk k er (dele af eller

hele) differencen mellem prisen på grøn brint og de fossile alternativer, som denne

erstatter. Det k onk rete auk tionsdesign er endnu ik k e fastlagt og vil blive endeligt be-

stemt ifm. k onsultationer mellem Kommissionen, medlemsstaterne og industrien i

løbet af foråret 2023.

Meddelelsen har i sig selv ingen lovgivningsmæssige eller øk onomisk e k onsek ven-

ser. Initiativet må forventes at få øk onomisk e k onsek venser, s åfremt brintbank en re-

aliseres i overensstemmelse med det i meddelelsen sk itserende.

Regeringen hilser overordnet Kommissionens meddelelse velk ommen, idet det an-

ses for positivt, at der i EU gøres en indsats for at forenk le og effek tivisere udmønt-

ningen af ek sisterende midler til strategisk vigtige nye grønne tek nologier, herunder

grøn brint og øvrige PtX-tek nologier. Regeringen vil analysere indholdet af brintban-

k en og brugen af innovationsfondens midler nærmere.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen offentliggjorde den 16. marts 2023 en meddelelse om den

kommende europæiske brintbank, KOM(2023) 156. Meddelelsen er oversendt til Rå-

det i dansk sprogudgave den 16. marts 2023 Meddelelsen indeholder en beskrivels e

af Kommissionens foreløbige overvejelser om brintbanken, herunder en beskrivels e

af brintbankens formål, genstandsfelt og aktiviteter.

/ EMLSK

Side 1/8

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 234: Grundnotat og nærhedsnotat om den kommende europæiske brintbank

Meddelelsen hænger sammen med Kommissionens industriplan for den grønne

pagt, som blev fremlagt den 1. februar 2023. Industriplanens formål er at styrke den

europæiske konkurrenceevne indenfor CO

-neutrale teknologier og understøtte en

hurtig omstilling til klimaneutralitet. Dette skal ske ved at skabe et mere gunstigt miljø

for opskalering af EU’s produktionskapacitet for nulemissionsteknologier og -produk -

ter. Industriplanen for den grønne pagt bygger videre på tidligere initiativer og sup-

plerer den igangværende indsats under den europæiske grønne pagt og REPowe-

rEU.

Med REPowerEU har Kommissionen sat et mål om, at EU skal producere op til 10

mio. tons grøn brint i 2030 samt importere yderligere 10 mio. tons grøn brint fra tred-

jelande. Der anvendes i dag ca. 8 mio. tons brint i EU, som primært er produceret på

basis af naturgas. Den totale produktion af grøn brint er i dag mindre end 0,3 mio.

tons. Kommissionen vil med brintbanken understøtte, at denne produktion opskale-

res med henblik på at nå målet i 2030, ligesom en hurtig udrulning af et europæisk

marked for grøn brint er vigtig for en hurtig omstilling til klimaneutralit et.

3. Formål og indhold

Formålet med brintbanken er at understøtte REPowerEU-målet om 10 mio. tons EU-

produceret grøn brint og 10 mio. tons importeret grøn brint i 2030. Kommissionen

henviser til, at produktionen af grøn brint i dag er mere omkostningstung end produk -

tionen af andre typer brint og brændstoffer. Derudover er brintmarkedet stadig under

udvikling, hvilket samlet set betyder, at risikoen for investeringer i produktionskapa-

citet til grøn brintproduktion er højere, end det er tilfældet for andre typer brint og

brændstoffer. Hvis REPowerEU-målet skal realiseres, vurderer Kommissionen, at

der er behov for at øge investeringsvilligheden på tværs af hele brintværdikæden,

dvs. både producenter og aftagere af brint i EU, hvilket også kan forventes at øge

niveauet af private investeringer. Brintbanken skal bidrage til dette ved konkret at

reducere omkostningsforskellen mellem grøn brint og de fossile alternativer, som

denne erstatter.

Brintbanken er ikke en bank i sædvanlig forstand, men er derimod en investerings -

mekanisme, der gennem auktioner kan give finansiel støtte til grøn brintproduktion.

Støtten kommer bl.a. fra EU’s innovationsfond under EU’s kvotehandelssystem.

Brintbanken skal derudover bidrage til øget transparens og koordinering bl.a. fsva.

efterspørgselskortlægning, infrastrukturbehov og omkostninger samt forbinde brint-

producenter med brintaftagere både i og uden for EU.

Brintbank ens fire indsatsområder

Brintbanken består af fire indsatsområder, som alle forventes af være iværksat inden

udgangen af 2023. Indsatsområderne omhandler:

finansieringsinstrumenter målrettet europæisk produktion af brint

finansieringsinstrumenter målrettet brintimport fra tredjelande

Side 2/8

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 234: Grundnotat og nærhedsnotat om den kommende europæiske brintbank

transparens og koordinering om bl.a. infrastrukturbehov og omkostninger.

koordinering af finansielle instrumenter mhp. at understøtte etablering af op-

startsmarkedet for grøn brint.

De fire indsatsområder er illustreret nedenfor.

Figur 1. Brintbankens fire indsatsområder

Den Europæiske Brintbank

1. EU-markedsformation

Auktioner under EU Innovations-

Auktioner under Innovationsfonden

fonden (DG CLIMA)

(DG CLIMA)

2. Import til EU fra tredjelande

Green Premium-auktioner for brint-

import (DG ENER)

3. Transparens og koordinering

Efterspørgselskortlægning

Kortlægning af brint-flows

Infrastrukturbehov

Data over brintomkostninger

4a. Eksisterende EU-finansieringsinstrumenter

Invest EU

Strukturfonden

Innovationsfonden

4b. Eksisterende internationale finansierings-

instrumenter

Lån

Blandet finansiering

Garantier

Note:

Figuren er udarbejdet med udgangspunkt i Kommissionens meddelelse om brintbanken af 16. marts

2023.

Indsatsområde 1: EU-markedsformation (finansieringsinstrument)

Formålet med indsatsområde 1 er at understøtte EU’s egen produktion af grøn brint.

Det konkrete instrument, der foreslås, er en auktionsmodel målrettet producenter,

hvor der gives en fast støtte per kilo produceret brint, hvor støtten maksimalt udbe-

tales i 10 år.

Med den foreslåede auktionsmodel tildeles støtte til producenter af grøn brint, som

skal dække den difference, der forventes at være mellem produktionsprisen på grøn

brint og fossile alternativer. Det konkrete auktionsdesign er endnu ikke endeligt fast-

lagt, men det forventes drøftet med relevante aktører i maj 2023 mhp. at afholde

første auktion inden udgangen af 2023. Det er endnu ikke afgjort, om der vil følge

krav om samtidig anvendelse af den producerede brint indenfor EU’s grænser. Uden

Side 3/8

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 234: Grundnotat og nærhedsnotat om den kommende europæiske brintbank

et sådant krav kan det ikke garanteres, at støtten vil medføre positive territoriale kli-

maeffekter i EU.

Finansiering til støtte af EU-mark edsformation

Auktionerne til støtte af EU’s egen produktion vil blive finansieret via forskellige in-

strumenter, hvoraf det mest centrale er midler fra EU’s Innovationsfond under EU’s

kvotehandelssystem. Innovationsfonden er oprettet til at understøtte udvikling og

produktion af kulstoffattige teknologier og processer i de sektorer, som er omfattet af

EU’s kvoteordning. Innovationsfonden er finansieret af salget af CO

-kvoter i kvote-

handelssystemet svarende til omkring 38 mia. EUR i perioden 2020 til 2030. Der er

afsat i alt 800 mio. euro fra Innovationsfonden til første auktionsrunde.

Kommissionen foreslår desuden, at auktionsmodellen kan udvides til at dække ud-

møntning af midler fra både Innovationsfonden og national statsstøtte. Medlemslan-

dene får dermed mulighed for frivilligt at kunne støtte nationale projekter, som lever

op til de kriterier, der er fastsat i regi af Innovationsfonden og med EU’s statsstøtte-

regler. En såkaldt frivillig ’top-up’-ordning.

Auktionsrunderne vil blive annonceret under Innovationsfondens nye

competitive

bidding mechanism

på linje med reglerne fastlagt i EU’s finansforordning samt det

endelige revisionsforslag af EU’s kvotehandelsdirektiv. Under denne mekanisme kan

støtte tildeles bl.a. ved green premium-kontrakter, hvor producenter støttes med en

fastsat præmie pr. enhed af det producerede produkt. Meddelelsen indeholder ikke

yderligere information om den fremtidige finansiering af auktionerne, hverken fsva.

budgetrammen eller finansieringskilden.

I første auktionsrunde tildeles kun støtte til certificeret grøn brint

. Kommissionen

udelukker ikke, at der i senere auktionsrunder vil kunne tildeles støtte til brint produ-

ceret med andre lavemissionsteknologier, herunder eksempelvis brint produceret på

basis af atomkraft. Læringen og erfaringerne fra første auktionsrunde vil bidrage til

at indrette fremtidige runder, herunder særligt fsva. størrelsen på puljen, der tildeles

midler fra.

Det bemærkes, at det i Kommissionens meddelelse fremgår, at projekter, der alle-

rede har modtaget støtte, ikke kan tildeles støtte via brintbanken. Dette gælder både

statsstøtte og EU-finansiering. De konkrete regler herfor er stadig under udarbej-

delse.

Indsatsområde 2: Import af brint til EU fra tredjelande (finansieringsinstrument)

Formålet med indsatsområde 2 er at etablere rammerne for import af brint til EU fra

tredjelande. Import af brint skal bl.a. bidrage til at opretholde og udbygge stærke

Certificering i overensstemmelse med kommende EU-lovgivning om regler for produktion

af vedvarende flydende og gasformige brændsler af ikke-biologisk oprindelse, RFNBO.

Side 4/8

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 234: Grundnotat og nærhedsnotat om den kommende europæiske brintbank

internationale partnerskaber, accelerere den grønne omstilling og styrke brintmarke-

dets udvikling globalt. Den importerede brint vil skulle certificeres på linje med reg-

lerne for produktion og certificering af grøn brint i EU i regi af kommende EU-regule-

ring af produktion af vedvarende flydende og gasformige brændsler af ikke-biologisk

oprindelse (RFNBO) førend, denne kan tildeles støtte via brintbanken.

Det fremgår ikke af meddelelsen, om der vil blive stillet krav til, at den importerede

brint efterfølgende anvendes i EU, eller om den vil kunne re-eksporteres til andre

lande.

Det forventes, at der også ved import af brint vil blive gjort brug af auktioner. Det

fremgår dog ikke af meddelelsen, hvordan den konkrete udmøntning og den samlede

budgetramme vil se ud. Dog lægger Kommissionen op til, at der ved udmøntningen

af dette indsatsområde formentligt vil opereres med en præmie som beskrevet oven-

for under indsatsområde 1. Kommissionen lægger herudover op til, at der på længere

sigt vil kunne afholdes såkaldte dobbeltsidede-auktioner, hvor en formidler vil under-

skrive kontrakter med både producenter og aftagere og dermed reducere risikoen

ved aftagerkontrakterne.

Indsatsområde 3: Transparens og koordinering

Formålet med indsatsområde 3 er at bidrage til øget koordinering og gennemsigtig-

hed fsva. efterspørgsel, infrastrukturbehov og omkostninger på tværs af relevant e

platforme og fora i brintværdikæden. Kommissionen vurderer, at øget gennemsigtig-

hed vil bidrage til øget tillid og investeringslyst i brintmarkedet.

Indsatsområde 4: Overblik over eksisterende finansieringsinstrumenter

Formålet med indsatsområde 4 er at skabe overblik over eksisterende nationale og

europæiske støtte- og finansieringsmuligheder. Kommissionen vurderer, at det er

vigtigt, at de eksisterende støttemuligheder understøtter og supplerer hinanden. Der-

for vil Kommissionen undersøge, om det er muligt at øge koordineringen og samar-

bejdet mellem medlemslandene i regi af brintbanken.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres om meddelelsen.

5. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet på det foreliggende grundlag, da der alene

er tale om en meddelelse fra Kommissionen.

6. Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for dansk ret, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kom-

missionen.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Side 5/8

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 234: Grundnotat og nærhedsnotat om den kommende europæiske brintbank

Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle

k onsek venser

Der lægges i meddelelsen op til, at den første auktionsrunde finansieres med midler

fra EU’s Innovationsfond. Dette vil ikke i sig selv medføre statsfinansielle konsekven-

ser, idet innovationsfonden er finansieret af salget af CO

-kvoter i regi af EU’s kvo-

tehandelssystem. Såfremt finansieringskilden ændres eller udvides i forbindelse med

fremsættelsen af et konkret lovgivningsforslag, vil de økonomiske konsekvenser som

følge heraf blive kortlagt og vurderet.

Det bemærkes, at i det omfang, at brint med støtte fra brintbanken fortrænger fossile

brændstoffer, kan det have statsfinansielle konsekvenser i form af afledt afgiftstab.

Samfundsøk onomisk e k onsek venser

De samfundsøkonomiske konsekvenser kan på nuværende tidspunkt ikke vurderes ,

da mange forhold fortsat er uafklarede.

Erhvervsøk onomisk e

k onsek venser

Brintbanken vil kunne yde støtte til produktion af grøn brint og kan derfor potentielt

komme danske virksomheder på tværs af brintværdikæden til gavn. Brintbanken kan

bl.a. medføre bedre økonomi for etablering af vedvarende energi, herunder havvind.

Dette skyldes, at elektrolyseanlæg, der anvendes i produktionen af grøn brint, kræ-

ver store mængder elektricitet fra vedvarende energikilder. Vurderingen af de er-

hvervsøk onomiske konsekvenser vil bl.a. afhænge af, hvordan brintbankens kon-

krete støttedesign og reglerne for akkumulering af støtte tildelt i andet regi udformes .

Regeringen vil foretage en konkret vurdering af de erhvervs økonomiske konsekven-

ser, når brintbankens endelige udformning og design ligger fast.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen skønnes ikke i sig selv at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark. Initiativet kan dog potentielt få betydning for forbrugerpriserne på el, idet

brintproduktionen kræver store mængder strøm.

8. Høring

Kommissionens meddelelse om brintbanken er den 17. marts sendt i høring i speci-

aludvalget for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik. Der er modtaget tre høringssvar:

Ørsted

er generelt positive over for brintbankens foreslåede priskriterium, pay-as-

bid-auktioner, og en støttebetaling per kilo vedvarende brint produceret over en 10-

årig periode. Dog fremhæves det, at det på baggrund af erfaringerne fra de først e

auktionsrunder, efterfølgende kan være nødvendigt at foretage visse justeringer,

f.eks. med hensyn til auktionsmodel, prækvalifikationskrav mv.

Ørsted

bemærker endvidere, at brintbankens design bør understøtte en hurtig igang-

sættelse af auktionerne, simple ansøgnings- og evalueringsprocedurer, samt en

Side 6/8

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 234: Grundnotat og nærhedsnotat om den kommende europæiske brintbank

pragmatisk tilgang med hensyn til kravene til prækvalifikation. Brintbanken bør støtte

de mest konkurrencedygtige og modne projekter, så de kan begynde at levere om-

kostningseffektive, vedvarende RFNBOs (brintbaserede brændstoffer) til aftagere i

sektorer, der ikke umiddelbart kan elektrificeres direkte (primært skibsfart, luftfart og

industri).

Ørsted

bemærker, at dette hensyn kan imødekommes ved, at der i forbin-

delse med prækvalificeringen kræves fremvisning af finansielle garantier (ikke-bin-

dende dokumenter, der indeholder konkrete vilkår vedrørende pris, voluminer, kvali-

tetskrav, tekniske produktspecifikationer, levering osv.) med en aftager af RFNBOs i

en sektor, der ikke umiddelbart kan direkte elektrificeres, samt dokumentation for, at

der er sikret adkomst til areal og fysisk infrastruktur (f.eks. eltilslutning, vand mv.).

Ørsted

bemærker i øvrigt, at der i forbindelse med prækvalifikationen ikke bør stilles

krav om fremvisning af en elkøbsaftale (PPA) med en strømkilde, idet de delegerede

retsakter om grønne brændsler opstiller omfattende krav til, hvilke strømkilder der

kan benyttes til produktion af RFNBOs. Dertil giver de delegerede retsakter forskel-

lige muligheder for tilkøb af strøm, herunder direkte forbindelse og netforbindels e

med eller uden PPA. Et krav fra brintbanken om fremvisning af PPA ville således

svække fleksibiliteten fsva. køb af strøm til projektet.

Ørsted

fremhæver, at et krav

om fremvisning af PPA forventeligt ville skulle ske med afsæt i en skabelon fra Kom-

missionen, hvormed der influeres på den måde, PPA’er struktureres mellem kom-

mercielle parter på PPA-markedet i dag.

Endelig anbefaler

Ørsted,

at projekter der allerede har fået tildelt anden offentlig

støtte, får mulighed for at kombinere denne støtte med midler fra brintbanken i de

første auktionsrunder målrettet produktion i EU.

Dansk e Maritime

støtter generelt op om, at auktioner udføres under EU’s Innovat i-

onsfond.

Dansk e Maritime

ser med forslaget et fokus på og forslag til løsninger på

en mere konkurrencedygtig pris i forhold til fossile brændstoffer. Hertil ser de dog

gerne, at midlerne i Innovationsfonden efterfølgende prioriteres til anvendelse inden

for den skibstekniske forskning og udvikling dvs. inden for skibes effektive anven-

delse af bæredygtige brændstoffer og skibes energieffektivitet.

Dansk e Maritime

bemærker, at brint er en vigtig del af den grønne omstilling,

ligesom brint er vigtigt i produktionen af nye grønne brændstoffer, herunder ammo-

niak og metanol.

Dansk e Maritime

understreger, at der bør skabes fokus på energi-

effektivitet ’downstream’ dvs. i energiomdannelsen og -anvendelsen af brændstof.

Dansk e Maritime

fremhæver, at ved en forbedret energieffektivitet reduceres forbru-

get og afhængigheden af (russisk) fossilt brændstof. Hertil konstateres, at fremstilling

af brint på grundlag af atomkraft ikke umiddelbart kan understøttes af

Dansk e Mari-

time.

Samtidig understreges det, at der er et stort behov for fokus på dansk energi-

produktion, som netop udviklingen af ikke-fossile brændstoffer kræver. Som

Dansk e

Maritime

ser det, produceres der på nuværende tidspunkt i Danmark ikke tilstrække-

ligt energi til at understøtte den forventede udvikling.

Side 7/8

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 234: Grundnotat og nærhedsnotat om den kommende europæiske brintbank

Drivk raft Danmark

hilser forslaget om en europæisk brintbank velkommen.

Drivk raft

Danmark

fremhæver, at det er vigtigt at få reduceret prisforskellen mellem foss ilba-

seret brint og grøn brint, hvilket vil give deres medlemmer bedre muligheder for at

anvende grøn brint i deres produktionsprocesser.

Drivk raft Danmark

fremhæver endvidere, at det ved implementeringen af brintban-

ken skal sikres, at der skabes et så stort incitament som mulig til produktion af grøn

brint, da en øget produktion kan bidrage til lavere priser.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til meddelelsen.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser overordnet Kommissionens meddelelse velkommen, da det anses

for positivt, at der i EU gøres en indsats for at forenkle og effektivisere udmøntningen

af eksisterende midler til strategisk vigtige nye grønne teknologier, herunder grøn

brint og øvrige PtX-teknologier. Dette fokus er overensstemmende med ambitio-

nerne i

Aftale om udvik ling og fremme af brint og grønne brændstoffer

fra marts 2022,

som har til formål at fremme udbredelsen af produktion og anvendelse af PtX i Dan-

mark.

Regeringen vil analysere indholdet af brintbanken og brugen af innovationsfonde ns

midler nærmere.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 8/8