KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 233: Afrapportering over udviklingen i de kommunale affaldsgebyrer 2019-2021

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 233
Offentligt

Afrapportering over udviklingen i de

kommunale affaldsgebyrer

2019-2021

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 233: Afrapportering over udviklingen i de kommunale affaldsgebyrer 2019-2021

Indhold

2.1

2.2

3.1

3.2

3.3

4.1

4.2

4.3

Indledning og sammenfatning ...................................................................................................... 3

Regulering af de kommunale affaldsgebyrer .............................................................................. 5

Opgørelse af affaldsgebyrerne ....................................................................................................... 5

Forhold, der påvirker affaldsgebyrerne .......................................................................................... 7

Metodiske valg ................................................................................................................................ 8

Haveboliger (dagrenovation) .......................................................................................................... 8

Etageboliger (dagrenovation) ......................................................................................................... 9

Yderligere metodiske valg .............................................................................................................. 9

Udvikling i de kommunale affaldsgebyrer ................................................................................. 10

Kommunale affaldsgebyrer og antal henteordninger 2021 .......................................................... 10

Udviklingen i affaldsgebyrerne 2019-2021 ................................................................................... 14

Udviklingen i antal henteordninger 2019-2021 ............................................................................. 16

Side 2 / 18

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 233: Afrapportering over udviklingen i de kommunale affaldsgebyrer 2019-2021

Indledning og sammenfatning

Med

Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

(herefter: klimaplan) af 16. juni

2020 blev det politisk aftalt, at indsamlingen af danskernes affald strømlines og øges ved at

indføre krav til kommunerne om ens indsamling af 10 forskellige slags affaldsfraktioner hus-

standsnært. Dette omfatter fraktionerne mad-, papir-, pap-, metal-, glas-, plast-, tekstilaffald

samt drikke- og fødevarekartonner, restaffald og farligt affald.

Det fremgår af klimaplanen, at øget sortering i sig selv vil medføre en mindre stigning i af-

faldsgebyret from mod 2030, og at aftalepartierne er enige om, at der parallelt med strømli-

ningen skal ske omkostningsreduktioner, der som minimum udligner den samlede stigning i

affaldsgebyret, således at borgerne generelt ikke vil opleve stigninger i gebyret på baggrund

af strømliningen af affaldssorteringen. I forlængelse heraf blev det aftalt, at udviklingen i af-

faldsgebyrerne skal monitoreres og afrapporteres til aftalekredsen.

Med udgangspunkt i data på de kommunale affaldsgebyrer for perioden 2019-2021 forestår

Energistyrelsen denne første afrapportering. Afrapporteringen fokuserer på udviklingen i af-

faldsgebyrerne og viser desuden antallet af kommunale henteordninger. Fremadrettet vil

Forsyningstilsynet udarbejde og offentliggøre afrapporteringen vedrørende affaldsgebyrer.

Energistyrelsen indsamler ikke selv data over kommunernes affaldsgebyrer og henteordnin-

ger, og der findes ikke et offentligt tilgængeligt register med statistik over de kommunale af-

faldsgebyrer. Der er derfor anvendt data fra analysevirksomheden JHN Processor. Det an-

befales, at datakvaliteten styrkes forud for kommende afrapporteringer med henblik på at

sikre øget transparens, validitet og sammenlignelighed af affaldsgebyrerne mv. på tværs af

kommunerne.

Afrapporteringen er opdelt i følgende fire kapitler: 1) Indledning og sammenfatning 2) Regu-

lering af de kommunale affaldsgebyrer 3) Metodiske valg og 4) Udvikling i de kommunale

affaldsgebyrer.

Side 3 / 18

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 233: Afrapportering over udviklingen i de kommunale affaldsgebyrer 2019-2021

Tabel 1.1

Hovedkonklusioner



Ca. en tredjedel af landets kommuner udrullede nye henteordninger i perioden 2019-2021.

Der blev udrullet nye henteordninger for haveboliger i 32 kommuner og for etageboliger i 37

kommuner.

Antallet af nye udrullede henteordninger blandt disse kommuner varierer mellem 1 og 7.

I 2021 var de gennemsnitlige affaldsgebyrer hhv. 3.121 kr. for haveboliger og 2.247 kr. for eta-

geboliger.

De kommunale affaldsgebyrer steg i perioden i gennemsnit med 370 kr. for haveboliger og

300 kr. for etageboliger svarende til hhv. 13 og 15 procent for de to boligtyper.

I perioden steg affaldsgebyrerne for haveboliger i gennemsnit mest i Region Hovedstaden, og

mindst i Region Syddanmark. For etageboliger steg affaldsgebyrerne i gennemsnit mest i Re-

gions Sjælland, og mindst i Region Nordjylland.

De 10 største affaldsgebyrstigninger for haveboliger var mellem 804 kr. og 1.555 kr., mens det

for etageboliger var mellem 702 kr. og 1.164 kr.

65 kommuner udrullede ikke nye henteordninger for haveboliger, imens 60 kommuner ikke ud-

rullede nye henteordninger for etageboliger. I disse kommuner steg affaldsgebyrerne i gen-

nemsnit med 308 kr. for haveboliger og 278 kr. for etageboliger.

I de 32 kommuner, som udrullede nye henteordninger for haveboligerne, steg affaldsgeby-

rerne i gennemsnit med 370 kr. (1 ny henteordning), 269 kr. (2 nye henteordninger), 582 kr. (3

nye henteordninger), 489 kr. (4 nye henteordninger), 1.555 kr. (5 nye henteordninger – omfat-

ter kun en enkelt kommune), 1.120 kr. (6 nye henteordninger – omfatter kun en enkelt kom-

mune) og 841 kr. (7 nye henteordninger).

I de 37 kommuner, som udrullede nye henteordninger for etageboligerne, steg affaldsgeby-

rerne i gennemsnit med 276 kr. (1 ny henteordning), 416 kr. (2 nye henteordninger), 269 kr. (3

nye henteordninger), 804 kr. (4 nye henteordninger), 263 kr. (6 nye henteordninger) og 386 kr.

(7 nye henteordninger – omfatter kun en enkelt kommune).



Anm: Udviklingen i affaldsgebyrerne og udrulningen af nye henteordninger er opgjort for perioden

2019-2021, mens priser er opgjort i 2021-prisniveau.

Side 4 / 18

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 233: Afrapportering over udviklingen i de kommunale affaldsgebyrer 2019-2021

Regulering af de kommunale affaldsgebyrer

Kommunerne har ansvaret for affaldshåndteringen for husholdninger, som tilbydes igennem

affaldsordninger i overensstemmelse med affaldsbekendtgørelsen. Husholdningerne har be-

nyttelsespligt til de kommunale ordninger. Finansieringen af den kommunale affaldshåndte-

ring for husholdninger sker gennem opkrævning af affaldsgebyrer hos den enkelte hushold-

ning/ejendom for de forskellige affaldsordninger. Omkostningerne til kommunernes affalds-

håndtering og de dertilhørende gebyrindtægter er underlagt princippet om at skulle hvile i sig

selv, hvilket vil sige, at de økonomiske midler, som kommer ind ved borgernes betaling for

bortskaffelsen af affald, ikke må være hverken større eller mindre end kommunens omkost-

ninger ved at gennemføre håndteringen. Dette sikrer kommunerne fuld dækning af deres

omkostninger og forhindrer samtidig, at der opbygges en egenkapital over tid.

Princippet om, at affaldshåndteringen økonomisk skal hvile i sig selv, betyder ikke, at der i

hvert afsluttet regnskabsår skal kunne fremvises en nøjagtig overensstemmelse mellem ind-

tægter og udgifter. Det er tilstrækkeligt, at der er balance over en fireårig periode med ud-

gangspunkt i det senest afsluttede regnskabsår, så der fx også er mulighed for at sikre en

jævn udvikling i gebyrerne. Kommunerne kan dermed have forskellige grader af under- eller

overdækning, hvormed der ikke nødvendigvis er en fuldstændig balance mellem udgifter og

indtægter i et givent år. Et eventuelt optjent overskud vil over årene skulle komme borgerne

til gode i form af en gebyrnedsættelse.

2.1

Opgørelse af affaldsgebyrerne

Affaldsgebyrerne dækker kommunernes omkostninger til de enkelte affaldsordninger, herun-

der omkostninger til den kommunale planlægning, etablering, drift og administration af ord-

ningen, der er fastsat i affaldsaktørbekendtgørelsens § 17. Det er den enkelte kommune, der

fastsætter affaldsgebyrerne til dækning af omkostningerne i de enkelte affaldsordninger.

Hermed har den enkelte kommune mulighed for at tilrettelægge affaldsordningerne i over-

ensstemmelse med prioriteringer og forhold i den pågældende kommune.

Kommunernes opkrævning af affaldsgebyrer skal følge opdelingen i det kommunale budget-

og regnskabssystem samt reglerne i affaldsaktørbekendtgørelsens kapitel 5: Principper for

kommunalbestyrelsens fastsættelse og opkrævning af gebyrer. Opdelingen i det kommunale

budget- og regnskabssystem

fremgår af tabel 2.1. Kommunerne skal kontere omkostnin-

gerne på hovedfunktion 1.38 og opgøre omkostningerne på de enkelte affaldsordninger på

særskilte funktioner (konto 1.38.60-1.38.66). Gebyrerne fastsættes således, at de dækker

omkostninger på de enkelte ordninger og offentliggøres i et gebyrblad, der skal godkendes

af kommunalbestyrelsen og offentliggøres på kommunens hjemmeside. Ifølge oplysninger

fra JHN Processor samler de fleste kommuner omkostningerne på konto 1.38.61 i et såkaldt

dagrenovationsgebyr,

mens omkostninger på konto 1.38.60, 1.38.62, 1.38.63, 1.38.64 og

1.38.65 samles i et

grundgebyr.

Indenrigs- og Boligministeriet: Budget- og regnskabssystem for kommuner,

link.

Side 5 / 18

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 233: Afrapportering over udviklingen i de kommunale affaldsgebyrer 2019-2021

Tabel 2.1

Kontoplan for affaldsgebyrer

Kontoplan

Beskrivelse

Her registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunens generelle admi-

nistration af husholdningsaffaldsområdet, herunder udgifter forbundet med ad-

ministration af anvisningsordninger, regulativfastsættelse, affaldsdata- og re-

gulativsystem, information, konkrete anvisninger om håndtering af affald samt

planlægning og administration, som ikke kan henføres til de enkelte affalds-

ordninger, jf. funktionerne 1.38.61-1.38.66.

Her registreres udgifter og indtægter i forbindelse med planlægning, admini-

stration, etablering og drift af ordninger for dagrenovation og dagrenovations-

lignende affald (organisk affald fra husholdninger og restaffald). Her vil typisk

være tale om indsamlingsordninger.

Her registreres udgifter og indtægter i forbindelse med planlægning, admini-

stration og etablering og drift af ordninger for storskrald og haveaffald. Alle ud-

gifter og indtægter i forbindelse med disse ordninger registreres her, også

selvom fx indsamling af papir, pap og glas er en del af ordningen. Disse om-

kostninger skal altså ikke registreres på funktion 1.38.63, medmindre udgifter

og indtægter hertil kan opgøres pålideligt.

Her registreres udgifter og indtægter i forbindelse med planlægning, admini-

stration, etablering og drift af ordninger for glasemballage-, papir-, pap-, me-

talemballage og plastemballageaffald.

Hvis kommunen alene indsamler fraktionerne i forbindelse med storskralds-

ordninger og genbrugspladser, skal udgifterne hertil registreres på funktion

1.38.62 eller 1.38.65.

Her registreres udgifter og indtægter i forbindelse med planlægning, admini-

stration, etablering og drift af ordninger for farligt affald. Det bemærkes, at

kommuner som alene indsamler farligt affald via genbrugspladsordning, skal

registrere udgifterne hertil på funktion 1.38.65.

Her registreres udgifter og indtægter vedrørende planlægning, administration,

etablering og drift af genbrugsstationer. Udgifter og indtægter vedrørende ind-

samling af pap, papir, glas, haveaffald og farligt affald, der afleveres på gen-

brugspladser, registreres også på denne funktion.

Her registreres udgifter og indtægter vedrørende planlægning, administration,

etablering og drift af eventuelle andre ordninger, som ikke er nævnt specifikt

under andre funktioner på denne hovedfunktion, herunder udgifter og indtæg-

ter vedrørende konkrete anvisninger af erhvervsaffald og for anmeldelse og

dokumentation af jordflytninger.

Endvidere registreres udgifter og indtægter vedrørende rent kommunale be-

handlingsanlæg, fx deponeringsanlæg, forbrændingsanlæg og sorteringsan-

læg.

Anm: Der er valgt udgaven af kontoplanen, der hedder Regnskab 2021 rettet den 21. december 2021.

Kilde: Indenrigs- og Boligministeriets budget- og regnskabssystem for kommuner,

link.

Konto 1.38.60:

Generel administration vedr.

kun husholdninger (indgår

i grundgebyret)

Konto 1.38.61:

Ordninger for dagrenovation

og dagrenovationslignende affald (indgår

i dag-

renovationsgebyret)

Konto 1.38.62:

Ordninger for storskrald og ha-

veaffald (indgår

i grundgebyret)

Konto 1.38.63:

Ordninger for glasemballage-,

papir-, pap-, metalemballage og plastemballa-

geaffald (indgår

i grundgebyret)

Konto 1.38.64:

Ordninger for farligt affald (ind-

går i grundgebyret)

Konto 1.38.65:

Genbrugsstationer (indgår

grundgebyret)

Konto 1.38.66:

Øvrige ordninger og anlæg

Kommunerne kan tilbyde en kombination af obligatoriske ordninger og frivillige tilkøb, der va-

rierer fra kommune til kommune. Typisk omfatter de obligatoriske ordninger et administrati-

onsgebyr, afhentning af dagrenovation, tømning af genanvendelige fraktioner og genbrugs-

stationsgebyr, mens frivillige tilvalgsordninger kan være hyppigere tømning, valg af større

beholdere og evt. afhentning af fx storskrald eller haveaffald. Hver kommune har altså mulig-

hed for at tilbyde forskellige ordninger og grader af services til sine borgere.

Side 6 / 18

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 233: Afrapportering over udviklingen i de kommunale affaldsgebyrer 2019-2021

Selvom kommunerne skal følge det kommunale budget- og regnskabssystem viste

Analyse

af kommunal affaldshåndtering

udarbejdet af Deloitte for Energistyrelsen i 2021, at der

blandt kommunerne i 2019 anvendtes forskellig konteringspraksis som følge af forskellige

omkostningsregistreringer, forskellige aftaler med leverandører og forskellige økonomisyste-

mer. Det betyder, at der kan være forskellig grader af gennemsigtighed i kommunernes om-

kostninger, herunder hvordan omkostninger konteres på de enkelte ordninger. Sidstnævnte

har været et fokuspunkt i Klimaplanens afsnit IV om en stærk genanvendelsessektor fra

2020. Med lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om Forsyningstilsynet (L 898),

der trådte i kraft 1. juli 2022, har Forsyningstilsynet fået de første hjemler til at påbegynde

arbejdet med at sikre øget transparens og ensartethed i de kommunale affaldsgebyrer. Med

den politiske aftale om opfølgning på Klimaplanen indgået i august 2022 sættes yderligere

fokus på transparens i de kommunale affaldsgebyrer.

2.2

Forhold, der påvirker affaldsgebyrerne

I førnævnte

Analyse af kommunal affaldshåndtering

udarbejdet af Deloitte for Energistyrel-

sen blev det bl.a. fundet, at der er en række forhold, der driver omkostningerne inden for fire

temaer. Disse temaer kan opdeles i 1) strukturelle forhold (fx geografiske forhold i kommu-

nen), 2) tilrettelæggelse og serviceniveau (fx antal henteordninger, tømningsfrekvens eller

omfang af kombineret indsamling), 3) organisering og udbudspraksis (fx kommunal organi-

seret indsamling kontra udbud) samt 4) drift af genbrugsstationer (fx antal genbrugsstationer

i forhold til indbyggertal).

En del af disse forhold er eksogene forhold som kommunerne har meget lille eller slet ingen

indflydelse på, fx strukturelle forhold, herunder befolkningstæthed og antallet af forskellige

boligtyper i den enkelte kommune, internationale afsætningspriser og efterlevelse af statslige

krav, som fx krav om øget og strømlinet sortering i 10 fraktioner. Derimod er endogene for-

hold de forhold, som kommunerne selv har en vis indflydelse på, fx valg af serviceniveau,

den nærmere tilrettelæggelse af indsamlingen og affaldshåndteringen (fx udbud/ikke udbud),

konkrete investeringer, herunder afskrivningsperiode og henlæggelser.

Deloitte, 2021:

Analyse af kommunal affaldshåndtering,

link.

Side 7 / 18

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 233: Afrapportering over udviklingen i de kommunale affaldsgebyrer 2019-2021

Metodiske valg

JHN processor har for Energistyrelsen udarbejdet en gebyrsammenstilling for landets 98

kommuner. Data er hentet fra kommunernes gebyrblade, som er offentliggjort på kommuner-

nes hjemmesider og tager udgangspunkt i gebyrerne ved starten af hvert år. Efter ønske fra

en række kommuner er gebyrsammenstillingen leveret i anonymiseret form og erstattet med

kommunenumre.

For at kunne sammenstille de kommunale affaldsgebyrer på en retvisende måde har det væ-

ret nødvendigt at tage højde for forskellige grader af serviceniveau, da kommunerne har mu-

lighed for at tilrettelægge deres affaldsordninger efter egne prioriteringer. Det betyder, at

kommunerne selv kan tilrettelægge fx tømningsfrekvens og beholderstørrelse for deres ord-

ninger. Derfor har JHN Processor foretaget en række metodiske valg med henblik på at

standardisere det såkaldte dagrenovationsgebyr, som omfatter ordningen for rest- og madaf-

fald (konto 1.38.61). Her er der anvendt en standardiseret tømningsfrekvens og beholder-

størrelse for hhv. haveboliger og etageboliger. Der er ikke foretaget en standardisering af

kommunernes såkaldte grundgebyr, der omfatter de resterende ordninger (konto 1.38.60 og

1.38.62-1.38.65). Dette skyldes, at grundgebyret omfatter flere ordninger fx genbrugsstatio-

ner og derfor ikke kan opgøres som et standardiseret gebyr på baggrund af tømningsfre-

kvenser og beholderstørrelser. Selvom JHN Processor skelner mellem et dagrenovationsge-

byr og et grundgebyr er selve fremvisningen af kommunernes affaldsgebyrer i næste kapitel

vist som et samlet affaldsgebyr, der indeholder alle omkostningerne på konto 1.38.60-

1.38.65.

Det er dog vigtigt at understrege, at gebyrsammenstillingen også vil kunne opgøres på andre

måder end den, der er valgt i denne afrapportering, hvis valg af de standardiserede kriterier

ændres.

3.1

Haveboliger (dagrenovation)

Sammenstillingen af dagrenovationsgebyrerne tager udgangspunkt i nogle fastsatte standar-

der for tømningsfrekvens og beholderstørrelse. Disse er valgt på baggrund af, hvad der er

den typiske løsning i de fleste kommuner ifølge JHN Processor. Her er valgt gebyret for en

14-dages tømning af en todelt 240 liters beholder til mad- og restaffald. For de kommuner,

som ikke tilbyder netop denne type løsning, er der i stedet valgt gebyret for den løsning, hvor

beholdervolumen og tømningsfrekvensen er tæt på en 240 liters beholder med 14-dages

tømning for dermed at gøre sammenstillingen så ensartet som muligt. Hvis en kommune

ikke har en henteordning for madaffald, tages der udgangspunkt i prisen for en 240 liters be-

holder til restaffald med 14-dages tømning. Er der ugetømning i en kommune, er der valgt en

mindre beholder, således at den tømte volumen samlet set sammenstilles med de kommu-

ner, som benytter en 240 liters beholder med 14-dages tømning.

Ud over beholderstørrelse og tømningsfrekvens kan kommunerne også have forskellige gra-

der af serviceniveau i forhold til afhentningssted, hvor nogle kommuner tilbyder afhentning

ved skel, mens andre henter ved standplads. I gebyrsammenstillingen tages der højde ikke

for denne difference i kommunernes serviceniveau, da det ikke ville være muligt at foretage

en standardisering af dette forhold. For nogle kommuner indeholder affaldsgebyrerne derfor

Side 8 / 18

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 233: Afrapportering over udviklingen i de kommunale affaldsgebyrer 2019-2021

omkostninger forbundet med afhentning ved skel, mens det for andre er afhentning ved

standplads.

3.2

Etageboliger (dagrenovation)

Det typiske affaldsgebyr for en etagebolig er sværere at fastsætte end gebyret for en have-

bolig. Dette skyldes, at der er relativt store forskelle på valg af beholder og tømningsfrekvens

både kommunerne imellem, men også internt i en kommune. Nogle kommuner og etage-

ejendomme bruger store beholdere på fx 660 liter, hvorimod andre anvender nedgravede

løsninger, mens andre igen har de samme beholdere, som står ved haveboliger eller en

kombination heraf, hvilket bl.a. afhænger af antallet af beboere i de enkelte ejendomme.

For alligevel at forsøge at sammenstille gebyrerne har JHN Processor taget udgangspunkt i

nogle fastsatte kriterier. Der tages udgangspunkt i store beholdere på hjul med en tømnings-

volumen på 78 liter restaffald og 13 liter madaffald pr. uge for en etagebolig. Det er i alt 91

liter pr. uge. Dette tal er ifølge JHN Processor baseret på erfaringstal fra kommuner og JHN

Processors affaldsfaglige vurdering. Hvis der kun indsamles restaffald (og ikke madaffald)

tages der udgangspunkt tømningen af 91 liter pr. uge for en etagebolig. I otte kommuner er

det hyppigste gebyr oplyst for en etagebolig, og her er disse gebyrer anvendt.

3.3

Yderligere metodiske valg

Med kortlægningen er der i samarbejde med JHN Processor truffet yderligere følgende valg:



Plast tælles med som en fraktion, hvis kommunen enten har en henteordning for

fraktionen hård plast, blød plast eller en kombination.

Farligt affald tælles kun med som fraktion, hvis farligt affald indsamles. Indsamles

der eksempelvis kun batterier og elektronik tælles det ikke med som en separat hen-

teordning.

Fraktioner der udelukkende indsamles i en storskraldsordning tælles ikke med.

Glas der indsamles i kuber kan betragtes som en husstandsnær indsamlingsord-

ning. Ifølge JHN Processor skal nogle kommuner dog øge antallet af indsamlings-

steder for, at det bliver tilstrækkeligt husstandsnært.



Enkelte kommuner har fortovsindsamling af tørre genanvendelige affaldsfraktioner med en

forholdsvis hyppig tømningsfrekvens. Disse er inkluderet under de 10 husstandsnære hente-

ordninger.

Side 9 / 18

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 233: Afrapportering over udviklingen i de kommunale affaldsgebyrer 2019-2021

Udvikling i de kommunale affaldsgebyrer

Der er indhentet data for affaldsgebyrerne for landets 98 kommuner for årene 2019, 2020 og

2021. Data over de kommunale affaldsgebyrer og antal henteordninger, der er anvendt i af-

rapporteringen, er hentet hos analysevirksomheden JHN Processor og tager udgangspunkt i

kommunernes offentliggjorte gebyrblade fra starten af hvert år

. Gebyrsammenstillingen er

opgjort som et samlet affaldsgebyr på baggrund af et dagsrenovationsgebyr og et grundge-

byr fordelt på haveboliger og etageboliger (se tabel 2.1 og kapitel 3 for nærmere uddybning

af de metodiske valg).

I det følgende kapitel præsenteres udviklingen i kommunernes affaldsgebyrer for årene

2019-2021 deskriptivt og i anonymiseret form. Det er ikke muligt på baggrund af det indhen-

tede datagrundlag at afdække, hvordan forskellige forhold har påvirket udviklingen i de kom-

munale affaldsgebyrer i perioden 2019-2021 samt i hvilken grad. Det betyder, at der ikke le-

veres forklaringer på ændringer i de kommunale affaldsgebyrer, men at data alene præsen-

teres med en beskrivelse af, hvordan det ser ud. Derudover tages der generelt forbehold for

fejl og unøjagtigheder i kommunernes gebyrblade samt fejl og mangler i JHN Processors ge-

byrsammenstilling, da Energistyrelsen ikke selv har haft mulighed for at validere data.

Der er foretaget en prisregulering af gebyrerne i 2019 og 2020 til 2021-priser efter Økonomi-

styrelsens Fastprisberegner for generel pris- og lønstigning fra maj 2021.

4.1

Kommunale affaldsgebyrer og antal henteordninger 2021

I figur 4.1.1 og 4.1.2 ses affaldsgebyrerne for landets 98 kommuner i 2021 for haveboliger og

etageboliger, der fordeler sig fra den dyreste til billigste kommune. For haveboliger lå affalds-

gebyrerne i den dyreste kommune i 2021 på 4.925 kr., mens det i den billigste kommune lå

på 2.185 kr. For etageboliger lå affaldsgebyrerne på 3.654 kr. i den dyreste kommune og

1.067 kr. i den billigste kommune i 2021.

I gebyrsammenstillingen er affaldsgebyrerne som udgangspunkt inklusiv moms. Landsskatteretten har i en kendelse af 21. oktober 2020 fast-

slået, at der ikke skal opkræves moms af betalingen for kommunernes indsamling af dagrenovation. Derfor kan der ifølge JHN Processor være

enkelte kommuner, der fra andet halvår af 2021 ikke har pålagt moms som følge af Landsskatterettens afgørelse fra 2020. Dette vurderes dog

ikke at have betydning for afrapporteringens resultater, da data er indsamlet fra kommunernes gebyrblade i starten af årene i 2019, 2020 og 2021.

Side 10 / 18

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 233: Afrapportering over udviklingen i de kommunale affaldsgebyrer 2019-2021

Figur 4.1.1

Oversigt over de kommunale affaldsgebyrer i 2021, haveboliger, 2021-prisniveau

5000

4500

4000

Affaldsgebyrer pr. husstand

3500

3000

2500

2000

1500

1000

500

Kommuner

Anm: Figuren viser landets 98 kommuner (x-aksen) og deres affaldsgebyrer (y-aksen) i 2021.

Kilde: JHN Processer

Figur 4.1.2

Oversigt over de kommunale affaldsgebyrer i 2021, etageboliger, 2021-prisniveau

4000

3500

Affaldsgebyrer pr. husstand

3000

2500

2000

1500

1000

500

Kommuner

Anm: Figuren viser landets 98 kommuner (x-aksen) og deres affaldsgebyrer (y-aksen) i 2021.

Kilde: JHN Processer

Side 11 / 18

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 233: Afrapportering over udviklingen i de kommunale affaldsgebyrer 2019-2021

I figur 4.1.3 og 4.1.4 ses en oversigt over de kommunale affaldsgebyrer for haveboliger og

etageboliger grupperet efter antal henteordninger i 2021 i intervallerne: 3-5 henteordninger,

6 henteordninger, 7 henteordninger og 8-10 henteordninger. Der ses en stor spredning i de

kommunale affaldsgebyrer både inden for samme grupperinger og på tværs af grupperinger.

Figur 4.1.3

Oversigt over de kommunale affaldsgebyrer og henteordninger i 2021, haveboliger, 2021-prisniveau

5.000

4.500

4.000

Affaldsgebyrer pr. husstand

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

3-5 henteordninger

6 henteordninger

7 henteordninger

8-10 henteordninger

Anm: Figuren viser de enkelte kommuner grupperet efter antal henteordninger (x-aksen) og deres affaldsgebyrer (y-aksen) i

2021. Figuren indeholder kun 97 kommuner, da der er usikkerhed omkring opgørelsen af antal henteordninger for en enkelt

kommune, der derfor er udeladt af figuren.

Kilde: JHN Processer

Figur 4.1.4

Oversigt over de kommunale affaldsgebyrer og henteordninger i 2021, etageboliger, 2021-prisniveau

4.000

3.500

Affaldsgebyrer pr. husstand

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

3-5 henteordninger

6 henteordninger

7 henteordninger

8-10 henteordninger

Anm: Figuren viser de enkelte kommuner grupperet efter antal henteordninger (x-aksen) og deres affaldsgebyrer (y-aksen) i

2021. Figuren indeholder kun 97 kommuner, da der er usikkerhed omkring opgørelsen af antal henteordninger for en enkelt

kommune, der derfor er udeladt af figuren.

Kilde: JHN Processer

Side 12 / 18

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 233: Afrapportering over udviklingen i de kommunale affaldsgebyrer 2019-2021

I tabel 4.1.1 ses en oversigt over de 10 dyreste og 10 billigste kommuner sammenholdt med

antal henteordninger for så vidt angår haveboliger i 2021, mens tabel 4.1.2 viser oversigten

for etageboliger. Her ses store forskelle i affaldsgebyrerne mellem de dyreste og billigste

kommuner.

Tabel 4.1.1

De 10 dyreste og billigste kommuner i 2021, haveboliger, 2021-prisniveau

Dyreste kommuner

Pris, kr. (2021)

4.925

4.441

4.372

4.278

4.215

3.985

3.903

3.828

3.805

3.794

Antal

henteordninger

Billigste kommuner

Pris, kr. (2021)

2.185

2.193

2.218

2.219

2.240

2.260

2.335

2.378

2.470

Antal

henteordninger

Kommune nr.

Kilde: JHN Processer

Kommune nr.

Tabel 4.1.2

De 10 dyreste og billigste kommuner i 2021, etageboliger, 2021-prisniveau

Dyreste kommuner

Pris, kr. (2021)

3654

3388

3314

3239

3221

3139

3115

3011

2988

2886

Antal

henteordninger

Billigste kommuner

Pris, kr. (2021)

1067

1073

1216

1334

1340

1420

1473

1486

1529

1556

Antal

henteordninger

Kommune nr.

Kilde: JHN Processer

Kommune nr.

Side 13 / 18

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 233: Afrapportering over udviklingen i de kommunale affaldsgebyrer 2019-2021

4.2

Udviklingen i affaldsgebyrerne 2019-2021

I tabel 4.2.1 ses udviklingen i de gennemsnitlige kommunale affaldsgebyrer for haveboliger

og etageboliger for årene 2019, 2020 og 2021 på landsplan. Udviklingen er vist som et gen-

nemsnit, hvor alle kommuner vægter ligeligt. Af tabellen fremgår det, at der fra 2019-2021

har været en stigning i de gennemsnitlige affaldsgebyrer på 370 kr. for haveboliger og 300

kr. for etageboliger. Det svarer til ca. 13 pct. for haveboliger og 15 pct. for etageboliger.

Tabel 4.2.1

Gennemsnitlige affaldsgebyrer for haveboliger og etageboliger, 2019-2021, 2021-prisniveau

Pris, kr. (2019)

Haveboliger

Etageboliger

2.751

1.948

Gebyrstigning (2019-2020)

Haveboliger

208 kr./8 pct.

Pris, kr. (2020)

2.960

2.099

Gebyrstigning (2020-2021)

161 kr./5 pct.

Pris, kr. (2021)

3.121

2.247

Gebyrstigning (2019-2021)

370 kr./13 pct.

Etageboliger

151 kr./6 pct.

151 kr./7 pct.

300 kr./15 pct.

Anm: Priserne i 2019 og 2020 samt gebyrstigning i kr. og pct. er prisreguleret til 2021 priser i henhold til Økonomistyrelsens

Fastprisberegner

for generel pris- og lønstigning fra maj 2021. Gennemsnit er beregnet af Energistyrelsen på baggrund af

data leveret fra JHN Processor.

Kilde: JHN Processer

I tabel 4.2.2 og 4.2.3 er udviklingen i de gennemsnitlige kommunale affaldsgebyrer beregnet

på regionsniveau for haveboliger hhv. etageboliger for årene 2019-2021 for at vise eventu-

elle regionale forskelle. For haveboliger ses de højeste, gennemsnitlige affaldsgebyrer i

2021 i Region Hovedstaden, hvor udviklingen fra 2019-2021 også var størst. De laveste ge-

byrer i 2021 ses i Region Midtjylland, mens udviklingen var mindst i Region Syddanmark.

Tabel 4.2.2

Gennemsnitlige affaldsgebyrer for haveboliger efter regioner, 2019-2021, 2021-prisniveau

Pris, kr. (2019)

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Nordjylland

Region Midtjylland

2.988

2.833

2.891

2.638

2.222

Gebyrstigning (2019-2020)

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Midtjylland

Region Nordjylland

327

252

185

198

Pris, kr. (2020)

3.314

3.084

2.935

2.836

2.407

Gebyrstigning (2020-2021)

116

131

203

153

Pris, kr. (2021)

3.431

3.215

3.148

2.990

2.610

Gebyrstigning (2019-2021)

443

382

388

351

Region Syddanmark

213

257

Anm: Priserne i 2019 og 2020 samt gebyrstigning i kr. og pct. er prisreguleret til 2021 priser efter Økonomistyrelsens

Fastprisberegner

for generel pris- og lønstigning fra maj 2021. Gennemsnit er beregnet af Energistyrelsen på baggrund af

data leveret fra JHN Processor.

Kilde: JHN Processer

Side 14 / 18

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 233: Afrapportering over udviklingen i de kommunale affaldsgebyrer 2019-2021

For etageboliger ses de højeste, gennemsnitlige affaldsgebyrer i 2021 i Region Sjælland,

hvor udviklingen også var størst. De laveste gebyrer i 2021 ses i Region Midtjylland, mens

udviklingen var mindst i Region Nordjylland.

Tabel 4.2.3

Gennemsnitlige affaldsgebyrer for etageboliger efter regioner, 2019-2021, 2021-prisniveau

Pris, kr. (2019)

Region Sjælland

Region Hovedstaden

Region Syddanmark

Region Nordjylland

Region Midtjylland

1.938

2.031

2.006

1.964

1.752

Gebyrstigning (2019-2020)

Region Sjælland

Region Midtjylland

Region Hovedstaden

Region Syddanmark

Region Nordjylland

213

192

108

126

147

Pris, kr. (2020)

2.151

2.140

2.132

2.111

1.944

Gebyrstigning (2020-2021)

197

125

178

120

Pris, kr. (2021)

2.349

2.318

2.253

2.203

2.069

Gebyrstigning (2019-2021)

411

317

286

247

239

Anm: Priserne i 2019 og 2020 samt gebyrstigning i kr. og pct. er prisreguleret til 2021 priser efter Økonomistyrelsens

Fastprisberegner

for generel pris- og lønstigning fra maj 2021. Gennemsnit er beregnet af Energistyrelsen på baggrund af

data leveret fra JHN Processor.

Kilde: JHN Processer

I perioden 2019-2021 har en række kommuner oplevet store stigninger i affaldsgebyrerne,

hvilket er illustreret i tabel 4.2.4 og tabel 4.2.5. Tabellerne viser de 10 kommuner med de

største affaldsgebyrstigninger for både haveboliger og etageboliger i perioderne 2019-2020,

2020-2021 og 2019-2021. Udviklingen i de enkelte kommuners affaldsgebyrer har i perioden

2019-2021 været meget forskellig. Nogle kommuner har haft en stor stigning i affaldsgeby-

rerne ét enkelt år, mens udviklingen i de andre år har været flade eller ligefrem negative. An-

dre kommuner har haft løbende stigninger i affaldsgebyrerne eller ligget stabilt i perioden.

Side 15 / 18

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 233: Afrapportering over udviklingen i de kommunale affaldsgebyrer 2019-2021

Tabel 4.2.4

De 10 største kommunale stigninger i affaldsgebyrerne for haveboliger, 2019-2021, 2021-prisniveau

Gebyrstigning,

kr. (2019-2020)

1.450

1.204

1.002

999

856

832

809

769

733

732

Gebyrstigning,

kr. (2020-2021)

1.198

904

895

851

795

717

673

601

597

501

Gebyrstigning,

kr. (2019-2021)

1.555

1.169

1.120

970

936

929

883

876

846

804

Kommune nr.

Anm: Priserne i 2019 og 2020 samt gebyrstigning i kr. og pct. er prisreguleret til 2021 priser efter Økonomistyrelsens

Fastprisberegner

for generel pris- og lønstigning fra maj 2021.

Kilde: JHN Processer

Tabel 4.2.5

De 10 største kommunale stigninger i affaldsgebyrerne for etageboliger, 2019-2021, 2021-prisniveau

Gebyrstigning,

kr. (2019-2020)

1.113

856

855

853

668

630

603

592

569

Gebyrstigning,

kr. (2020-2021)

1.152

1.137

778

751

741

513

501

472

463

Gebyrstigning,

kr. (2019-2021)

1.164

1.156

1.131

1.010

876

814

785

767

726

702

Kommune nr.

523

433

Anm: Priserne i 2019 og 2020 samt gebyrstigning i kr. og pct. er prisreguleret til 2021 priser efter Økonomistyrelsens

Fastprisberegner

for generel pris- og lønstigning fra maj 2021.

Kilde: JHN Processer

4.3

Udviklingen i antal henteordninger 2019-2021

Perioden fra 2019-2021 er særligt kendetegnet ved, at der med Klimaplanen fra 2020 blev

indført krav om henteordninger for 10 forskellige fraktioner med implementeringsfrist den 1.

Side 16 / 18

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 233: Afrapportering over udviklingen i de kommunale affaldsgebyrer 2019-2021

juli 2021, tekstilaffald dog først fra 1. juli 2023. Der er imidlertid forskel på, hvor langt kom-

munerne er i udrulningen af de 10 husstandsnære indsamlingsordninger, og flere kommuner

har opnået dispensation fra fristen, fx pga. udfordringer med at skaffe materiel

Ifølge JHN Processors gebyrsammenstilling havde syv kommuner udrullet ni hustandsnære

henteordninger fra begyndelsen af 2021 for haveboliger, mens antallet for etageboliger var

otte kommuner. Data indeholder dog ikke oplysninger om, hvilke fraktioner der indsamles i,

men kun antallet af fraktioner. Selvom flere kommuner har fået dispensation og endnu ikke

har udrullet de nye henteordninger, kan de have foretaget henlæggelser til planlagte investe-

ringer i nye beholdere og dermed have hævet affaldsgebyrerne på den baggrund.

Tabellerne 4.3.1 og 4.3.2 viser, at 32 af landets kommuner for haveboliger og 37 kommuner

for etageboliger udrullede nye henteordninger i perioden 2019-2021, mens 65 kommuner for

haveboliger og 60 kommuner for etageboliger ikke udrullede nye henteordninger. For de

kommuner der ikke udrullede nye henteordninger steg affaldsgebyrerne for haveboliger i

gennemsnit med 308 kr., mens de for etageboliger i gennemsnit steg med 278 kr. I tabel

4.3.1 observeres der en relativt større stigning i gebyrerne i de kommuner, som har udrullet

mere end én henteordning med undtagelse af de kommuner, der har udrullet to nye hente-

ordninger.

Tabel 4.3.1

Udvikling i antal henteordninger og affaldsgebyrer fra 2019-2021, haveboliger, 2021-prisniveau

Udrulning af nye

henteordninger (2019-2021)

Gns. stigning i

affaldsgebyrerne, kr.

(2019-2021)

308

370

269

582

489

1555

1120

Gns. antal

henteordninger i 2019

6,1

5,7

5,9

4,0

3,0

1,0

2,0

Antal kommuner

841

2,5

Anm: Tabellen indeholder kun 97 kommuner, da der er usikkerhed omkring opgørelsen af antal henteordninger for en enkelt

kommune, der derfor er udeladt af tabellen.

Der skelnes ikke mellem, hvilke affaldsfraktioner der indsamles, men blot antallet af henteordninger. Gennemsnit er beregnet

af Energistyrelsen på baggrund af data leveret fra JHN Processor.

Kilde: JHN Processer

Miljøstyrelsen: Strømlinet affaldssortering,

link.

Side 17 / 18

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 233: Afrapportering over udviklingen i de kommunale affaldsgebyrer 2019-2021

I tabel 4.3.2 observeres der en større stigning i gebyrerne i de kommuner, som har udrullet

to, fire og syv nye henteordninger.

Tabel 4.3.2

Udvikling i antal henteordninger og affaldsgebyrer fra 2019-2021, etageboliger, 2021-prisniveau

Udrulning af nye

henteordninger (2019-2021)

Gns. stigning i

affaldsgebyrerne, kr.

(2019-2021)

278

276

416

269

804

263

Gns. antal

henteordninger i 2019

6,2

6,4

6,5

3,9

4,7

2,5

Antal kommuner

386

2,0

Anm: Tabellen indeholder kun 97 kommuner, da der er usikkerhed omkring opgørelsen af antal henteordninger for en enkelt

kommune, der derfor er udeladt af tabellen. Der skelnes ikke mellem, hvilke affaldsfraktioner der indsamles, men blot antallet

af henteordninger. Gennemsnit er beregnet af Energistyrelsen på baggrund af data leveret fra JHN Processor.

Kilde: JHN Processer

På baggrund af det foreliggende datagrundlag anvendt i denne afrapportering er det ikke

muligt at fastslå, i hvilken grad udrulningen af nye henteordninger medfører stigende affalds-

gebyrer i de enkelte kommuner. Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke kan være en

sammenhæng mellem udrulning af nye henteordninger og ændringer i affaldsgebyrerne,

men blot, at data ikke kan anvendes til at drage konklusioner herom, idet der heller ikke fore-

ligger datagrundlag til at kunne kontrollere for en lang række andre faktorer, som kan influere

på udviklingen i affaldsgebyrerne.

Side 18 / 18