Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 226
Offentligt
2689199_0001.png
Bilaterale partnerskaber med fokus på havvind
Kontor/afdeling
Global Rådgivning
Dato
30-03-2023
J nr.
2023 - 5476
ANK
Baggrund
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har i alt 24 bilaterale partnerskaber. Disse
administreres af Energistyrelsen og har fokus på grøn omstilling af energisektoren.
Dertil kommer mindre nålestikssamarbejder i bl.a. Australien og Italien, der
fokuserer på havvind. Myndighedssamarbejderne, som har forskellige
finansieringsordninger, fordeler sig overordnet i to kategorier: hhv. samarbejder
med udviklingslande og med udviklede lande.
I udviklingslandene har samarbejderne det primære formål at reducere CO
2
-
udledninger for nogle af verdens største udledere, såsom Kina og Indien, med
udgangspunkt i danske erfaringer. Ud over reduktion af CO
2
-udledning er fokus
også på forbedring af rammevilkår i partnerlandet og styrkelse af institutionel
kapacitet hos partnermyndigheden. Programmerne løber typisk 3-5 år med
mulighed for forlængelse.
Samarbejdet med udviklede lande betegnes Eksportordningen eller Energy
Governance Program (EGP). Foruden at bidrage til en grøn omstilling, er formålet
her også at udvikle nye og udvide eksisterende eksportmarkeder med inspiration
fra den danske model. Det giver danske virksomheder en komparativ fordel, når
myndighedsaktører i andre lande kender til dansk regulering og løsninger.
Der samarbejdes om vindenergi i 17 lande, hvor havvind er i fokus i 14 af landene.
Se tabel med samarbejder (og finansieringsordninger) nedenfor og verdenskortene
i bilag 1 og 2.
Oversigt over de 24 partnerlande og mindre nålestikssamarbejder:
24 partnerlande
SSC (Strategic Sector
Brasilien, Colombia,
Kenya, Tyrkiet, Kina og
Cooperation)
Egypten
Klimapulje
Indonesien, Sydafrika,
Indien,
Mexico, Kina,
Vietnam
og Etiopien
Naboskabsprogram
Ukraine
Energy Governance
Frankrig,
Tyskland, Holland,
Japan, Korea,
Partnership (EGP)/
Polen, USA,
UK,
Litauen, Estland, Letland
Eksportordningen
Mindre samarbejder
DETI (Danish Energy
Pakistan, Algeriet
Transition Initiative)
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/5
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 226: Udvikling af havvind gennem Danmarks energipartnerskaber
2689199_0002.png
Vækstpuljeprojekter
Australien, Italien,
Chile, Canada
Bem.: Kina har både SSC- og Klimapuljekomponent.
Bem.:
Rød
= havvind,
blå
= landvind.
Indsatsen i udviklingslandene fokuserer generelt på langsigtet kapacitetsudvikling
med fokus på rammebetingelser og national planlægning af havvind.
EGP/eksportordningen i OECD-landene har også fokus på rammebetingelser med
en klar kobling til danske eksportinteresser inden for havvind.
Indsatsen i udvalgte lande
USA
USA’s energisystem er dybt afhængigt af olie og naturgas, og vedvarende
energikilder dækker kun 12 % af det samlede forbrug. Havvind dækker i dag langt
under 1% af elforbruget. Der er dog store ambitioner om massiv udbygning af
havvind. På føderalt niveau er der bl.a. en målsætning om 30 GW havvind i 2030
og 15 GW flydende havvind i 2035. Dertil kommer separate mål i relevante
delstater.
Energistyrelsen deler viden med amerikanske embedsfolk på både føderalt og
delstatsniveau (bl.a. Californien og North Carolina) på baggrund af erfaringerne fra
Danmark. Energistyrelsens indsats sigter på at fremme implementeringen af
fordelagtige og langsigtede rammevilkår. Dette vil øge tempoet og sænke
omkostninger for et voksende havvindsmarked i USA. Fx har Californiens
energimyndigheder truffet beslutning om at øge målsætningen for havvind fra 10 til
25 GW umiddelbart efter ENS havde anbefalet at øge målsætningerne for at
tiltrække de bedste udviklere på havvind.
Brasilien
Energistyrelsen samarbejder med Ministry of Mines and Energy og underlæggende
styrelser med henblik på at udvikle rammebetingelser for udbygningen af havvind i
Brasilien. Brasilien har fornyeligt åbnet op for ansøgninger til udbygning af havvind,
og har i alt modtaget 71 ansøgninger med en samlet total kapacitet på 176 GW.
Partnerskabet med Danmark skal medvirke til at udvikle en bæredygtig og effektive
regulering for udnyttelse af vindpotentialet i Brasilien.
Partnerskabet er forsat i designfasen med forventet indgåelse medio 2023.
Kenya
Energistyrelsen samarbejder ikke med Kenya vedr. havvind. Partnerskabet i Kenya
omhandler langsigtet energimodellering, planlægning og fleksibilitet af elsektoren.
Sydafrika
Side 2/5
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 226: Udvikling af havvind gennem Danmarks energipartnerskaber
2689199_0003.png
Energistyrelsen samarbejder med det statslige Department of Mineral Resources
and Energy med henblik på vindmålinger og udvikling af et såkaldt ”vindatlas” for
landvind i Sydafrika. Danmark samarbejder således ikke om havvind i Sydafrika.
Målingerne og vindatlaset dækker den nordøstlige del af Sydafrika, herunder
Mpumalanga provinsen, som er kendt for sine mange kulminer og kulkraftværker.
Formålet med Energistyrelsens samarbejde i Sydafrika er bl.a. at erstatte kul med
vindenergi og at skabe en social retfærdig omstilling af energisektoren.
Sydkorea
Korea står over for en kæmpe udbygning af havvind på 12 GW, da landet har brug
for vedvarende energi til at opfylde sit NDC mål om 40% reduktion inden 2030. I
dag er der installeret kapacitet ca. 140 MW havvind. Der har siden 2019 været et
myndighedssamarbejde med Korea Energy Agency (KEA), som er en vigtig
myndighed i udviklingen af havvind i Korea. Ledelsen i KEA og i særdeleshed
deres præsident er meget positiv over for samarbejdet med Energistyrelsen, og ser
myndighedssamarbejdet som et vigtigt element i forhold til KEAs arbejde.
Energistyrelsen samarbejder desuden med Koreas TSO og andre energirelaterede
myndigheder, forskningsinstitutioner, universiteter og NGOer.
Vietnam
Energistyrelsen samarbejder med Ministry of Industry and Trade og Administration
of Seas and Islands i Vietnam med henblik på at kapacitetsopbygge de nationale
myndigheder til planlægge og udbygge havvindssektoren i landet. Samarbejdet
bygger bl.a. på danske erfaringer vedr. undersøgelser af havbunden, institutionelle
struktur, analyseforudsætninger og udbudsformer for derigennem at sikre en
konkurrencedygtig og bæredygtig havvindsektor.
Side 3/5
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 226: Udvikling af havvind gennem Danmarks energipartnerskaber
2689199_0004.png
Bilag 1: Verdenskort med 24 energipartnerskaber
Side 4/5
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 226: Udvikling af havvind gennem Danmarks energipartnerskaber
2689199_0005.png
Bilag 2:
Verdenskort med partnerskaber vedr. vindenergi
Side 5/5