KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 216: Talepapir fra åben samråd den 30/3-23 om Klimarådets statusrapport (samrådsspm. J og P) fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 216
Offentligt

Tale til samråd om Klimarådets

Statusrapport 2023

den 30. marts 2023

Center

CVS

Team

KTP

Dato

31. marts 2023

J nr.

2023-1746

/ MOEGT / BODBA

[Intro]

Tak for ordet, og tak for spørgsmålene.

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at jeg er rigtig glad for

Klimarådet, dets arbejde og Statusrapport 2023. Det er en

vigtig del af Klimaloven, at der hvert år tages stilling til, hvor

tæt vi er på at nå de politiske mål, vi har sat os.

Det er også en kærkommen lejlighed til at debattere, hvor-

dan vi på den bedste måde når vores fælles klimamål. Det

er jo en meget bred kreds af partier, der står bag 70 pct.-

målet.

[Regeringen har skitseret en vej mod 2030-målet]

Klimamålet i 2030 er ambitiøst. Det var vi alle enige om, da

et bredt flertal i Folketinget indgik aftale om klimaloven for

lidt over tre år siden. Jeg var ikke i politik dengang, men jeg

synes også, det var ambitiøst dengang. Partierne var enige

om, at vejen dertil var svær, risikofyldt og ville kræve omfat-

tende tiltag og beslutninger.

Jeg hæfter mig derfor også ved, at Klimarådet for første

gang anerkender, at regeringen nu har anvist, hvordan

samtlige reduktioner skal findes frem mod 2030.

Klimarådet skriver i sin rapport – og jeg citerer:

”Regeringen har nu på et overordnet plan skitseret en vej

for at opfylde 2030-målet. Hvor der tidligere har været væ-

sentlige huller i den plan, der skal få os i mål, anviser det

nye regeringsgrundlag sammen med de seneste års politi-

ske aftaler, hvordan samtlige reduktioner skal findes. Det er

positivt.”

Citat slut.

Side 1/7

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 216: Talepapir fra åben samråd den 30/3-23 om Klimarådets statusrapport (samrådsspm. J og P) fra klima-, energi- og forsyningsministeren

[… men vejen er ikke anskueliggjort]

Det kunne så få én til at tro, så er ”the job over”. Men så

god er verden ikke.

Men vi er ikke i mål endnu. Klimarådet vurderer også, at

der på nuværende tidspunkt er for høj risiko for, at ved-

tagne politiske aftaler og den nuværende regerings planer

ikke bringer Danmark i mål.

Det er noget, vi tager meget alvorligt, og som jeg anerken-

der.

Når det er sagt, så har jeg svært ved at forestille mig, at der

var nogen i Folketinget, der i foråret 2020 - da man vedtog

Klimaloven - havde en forventning til, at vi blot tre år senere

ville være et sted, hvor der slet ikke ville være nogle bump

eller risiko på vejen mod 2030. Opgavens størrelse taget i

betragtning. Sådan læser jeg faktisk heller ikke Klimaloven.

For det er helt åbenbart, at vi ikke er i mål, og at der de

kommende år fortsat skal træffes yderligere svære beslut-

ninger for at fjerne risikoen helt.

Det er derfor positivt, at Klimarådet ser regeringens planer

efter i sømmene. Det er deres opgave. Men nye teknolo-

gier, nye politiske tiltag vil altid være forbundet med risici,

indtil de er realiseret.

[Landbrug, CCS og grøn skat]

Som sagt anerkender jeg fuldt ud, at Klimarådet fremhæver

en række risici. Det gør de særligt i forhold til landbrugsaf-

giften, realisering af landbrugsaftalen, CCS og effekten af

en grøn skattereform for industrien.

Hvad angår landbruget, så er det en kompliceret opgave at

lave en afgift. Af respekt for både erhvervet og klimaet, de

balancerende hensyn i klimaloven, er det derfor vigtigt med

Side 2/7

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 216: Talepapir fra åben samråd den 30/3-23 om Klimarådets statusrapport (samrådsspm. J og P) fra klima-, energi- og forsyningsministeren

et solidt fagligt grundlag, så vi kan træffe en klog og lang-

sigtet beslutning.

En afgift for landbruget skal overholde klimalovens

guidende principper herunder bæredygtig erhvervsudvikling

og dansk konkurrencekraft. De balancerede principper

glemmes ofte i den offentlige debat. Derfor afventer vi ek-

spertgruppens anbefalinger. Men en ting er sikkert. Der-

kommer en afgift.

Når det gælder CCS, så mener Klimarådet, at det store fo-

kus på CCS er risikofyldt, da teknologien i Danmark endnu

er uprøvet.

Jeg anerkender, at der er risici forbundet med CCS, og

dem skal vi have reduceret. Derfor vil regeringen nøje følge

udviklingen i CCS og tage bestik af, om de besluttede tiltag

er tilstrækkelige.

Vi kommer ikke i mål uden CCS. En teknologi som FN’s kli-

mapanel betragter som afgørende. Jeg synes derfor, at det

ville være interessant at høre fra dem, der mener, at rege-

ringen fokuserer for meget på CCS i sin klimaindsats.

Hvordan forestiller de sig, at vi i stedet kan opnå 3,2 mio.

tons CO2-reduktion i 2030, som CCS skal levere?

Jeg vil godt prøve at illustrere med et enkelt eksempel –

hvad 3,2 mio. tons svarer til i 2030, hvis det ikke er fra

CCS. Lad os nu fx forestille os, det skulle tages fra vej-

transporten. Her vil det kræve, at vi skrotter ca. 1,3 mio.

fungerende fossile personbiler i 2030, svarende til mere

end halvdelen af den forventede bilpark i 2030. Det er også

en sjat.

Umiddelbart synes jeg ikke CCS – hvis jeg må sige det så-

dan – lyder så dumt. Jeg ser det som et vigtigt tiltag mod

Side 3/7

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 216: Talepapir fra åben samråd den 30/3-23 om Klimarådets statusrapport (samrådsspm. J og P) fra klima-, energi- og forsyningsministeren

2030. Og jeg har også noteret mig, at en række organisati-

oner, herunder Concito, peger på det som et vigtigt instru-

ment, der skal virke også efter 2030.

Når det gælder effekten af den grønne skattereform, så er

Klimarådet usikre på, om CO2-afgiften på industrien vil give

den reduktion på 2,5 mio. ton i 2030, som regeringen an-

slår.

Vi indfører med den grønne skattereform en CO2-afgift, der

giver virksomhederne et stærkt incitament til at omstille sig.

Vi genbesøger aftalen i 2023, 2026 og 2028, og der er der-

med taget højde for, at skattereformen indeholder usikker-

heder, og det er selvfølgelig noget, vi vil holde skarpt øje

med.

[Forpligtigelser i EU og internationalt]

Klimarådet peger på, at Danmark ikke umiddelbart forven-

tes at kunne leve op til forpligtigelserne i byrdefordelingsaft-

alen og LULUCF-forordningen. Det er forbundet med en

række usikkerheder og antagelser, hvor vi også må afvente

en opdateret fremskrivning i slutningen af april.

Indfrielsen af forpligtelserne skal ses i sammenhæng med

indfrielsen af landbrugsaftalen, opfølgningen på ekspert-

gruppens anden delrapport og genbesøget af vejtransport-

aftalen.

Det er positivt, at Klimarådet sætter fokus på vores interna-

tionale mål. For europæisk og global klimapolitik har stor

betydning for dansk klimapolitik.

Og her skal vi huske; Danmark er med til at presse euro-

pæiske og globale ambitioner i vejret.

Side 4/7

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 216: Talepapir fra åben samråd den 30/3-23 om Klimarådets statusrapport (samrådsspm. J og P) fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Vi arbejder for et ambitiøst 2040-klimamål i EU og en klima-

og energipolitik, der bidrager til EU’s uafhængighed af rus-

sisk fossil energi.

Når det kommer til vores internationale indsats, baner vi ve-

jen for, at andre lande kan nå deres klimamål ved bl.a. at

indgå energisamarbejder.

Vi gør det, selvom vi ved, det stiller øgede krav til os selv.

[Klimarådets anbefalinger og oplistning af regeringens

fremtidige klimapolitiske initiativer]

Jeg er langt hen ad vejen enig i med Klimarådet anbefalin-

ger, og derfor er regeringen også allerede i gang med at

følge op og på vej med endnu mere.

Vi vil træffe de nødvendige beslutninger for at sikre en

grundig implementering af allerede indgåede grønne politi-

ske aftaler, så vi kommer i mål.

[Anbefaling: Implemente-

ring]

Vi vil træffe de nødvendige politiske beslutninger for at ind-

fri 2025-målet.

[Anbefaling: 2025-indsats]

Vi vil fremlægge et forslag til klimaafgift på landbruget, når

Ekspertgruppen for en Grøn skattereform har fremlagt sine

konklusioner.

[Anbefaling: Regulering af landbrugets udled-

ninger]

Vi er i gang med at forhandle vilkårene for Danmarkshistori-

ens største udbud af 9 GW havvind til etablering inden

2030. Vi er enige om at sikre rammevilkår, der kan mulig-

gøre en firedobling af den samlede elproduktion fra sol- og

landvind frem mod 2030.

[Anbefaling: Tilstrækkeligt med

grøn strøm]

Side 5/7

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 216: Talepapir fra åben samråd den 30/3-23 om Klimarådets statusrapport (samrådsspm. J og P) fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Desuden har vi netop lanceret en national energikrisestab

(NEKST), der skal identificere barrierer, så vi kan accele-

rere udbygningen af sol og vind på land og udfase gasfyr.

[Anbefaling: Udfasning af gasfyr]

Vi vil sætte skub i grønne brændstoffer. Der er aftalt PtX-

udbud, og det er målrettet produktion af grøn brint. Samti-

dig har Danmark netop indgået en aftale med Tyskland,

som skal understøtte, at vi får etableret brintinfrastruktur

mellem Danmark og Tyskland.

[Anbefaling: Prioritering af

kulstoffri Power-to-X]

Vi vil i år evaluere bæredygtighedskravene for biomasse i

tråd med den politiske aftale.

[Anbefaling: Biomasse med

omtanke]

Dertil ønsker vi at hæve ambitionerne for Danmarks klima-

aftryk i verden ved at opstille et mål for den globale klimaef-

fekt fra dansk eksport og undersøge konsekvenserne ved

at opsætte et mål for klimaaftrykket af dansk forbrug.

[An-

befaling: Reduktion af klimaaftryk fra forbrug herunder fø-

devarer]

[Outro]

Jeg tager Klimarådets vurdering meget alvorligt, og jeg an-

erkender, at der vil være risici på vejen til 2030.

Jeg forventer sågar, at Klimarådet også vil kunne pege på

nogle risici, når de udgiver deres næste rapport. Den politi-

ske opgave er løbende, at minimere risici.

Det er også derfor, vi nu øger tempoet i den grønne omstil-

ling og vil have et meget skarpt fokus på at implementere

og indgå nye aftaler, hvor det er nødvendigt.

Til september vil regeringen fremlægge sin vurdering af an-

skueliggørelsen i

Klimaprogrammet 2023.

Det glæder jeg

mig rigtig meget til.

Side 6/7

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 216: Talepapir fra åben samråd den 30/3-23 om Klimarådets statusrapport (samrådsspm. J og P) fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ligesom jeg glæder mig til at tage debatten i dag. For det

er hamrende vigtigt at få diskuteret, hvordan vi når vores

klimamål og får skabt et grønt og stærkt Danmark.

Jeg kan ikke love danskerne, at det bliver hverken let, uden

omkostninger og slet ikke, at arbejdet kan gøres færdigt

med et snuptag. Der er ingen genveje. Vejen til 70 pct.-må-

let er fuld af bump, men vi skal i mål. Og det kommer vi.

Jeg håber, at vi kan finde de gode løsninger i fællesskab,

og jeg ser frem til samarbejdet i Folketinget.

Tak for ordet.

Side 7/7