Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 21
Offentligt
2643852_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
2. december 2022
J nr.
2022-82
34. ugentlige skriftlige orientering om energiforsyningssikkerhed
Til udvalgets orientering fremsendes nedenstående skriftlige orientering om den
nuværende situation vedrørende forsyningssikkerheden i Danmark.
I forhold til sidste uge, er der opdaterede informationer om gas- og elforsynin-
gen samt tilføjet en ny figur på gaslagerfyldningsgrad ift. teknisk lagerkapacitet
.
Derudover er de øvrige figurer og data opdateret.
Gasforsyningen
Energinet oplyser d. 30. november, at Baltic Pipe er gået i drift med fuld kapaci-
tet. Den fulde kapacitet er op til 10 milliarder kubikmeter gas om året.
Der bliver stadig leveret gas til Danmark. Energistyrelsen har for nuværende
ikke kendskab til konkrete forsyningsproblemer i Danmark, hvorfor der ikke er
ændringer i kriseniveauet på gasforsyningsområdet i relation til gasmarkedet.
Siden slutning af august er gasprisen på det europæiske marked generelt faldet,
men den seneste tid været stigende igen. Gasprisen er stadig markant lavere
end prisniveauet fra august måned, men er stadig relativt højt ift. en normalsitu-
ation. Det er således stadig en alvorlig situation, hvor tingene hurtigt kan ændre
sig.
Figur 1. Gaslagerbeholdning
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
Kilde: Energinet (30. november 2022)
T: +45 3392 2805
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/7
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: 34. ugentlige skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden
2643852_0002.png
Anm: Figur 1 illustrerer den danske gaslagersituation i indeværende år. Herunder den maksimale
gaslagerkapacitet, nuværende reserverede lagerkapacitet, mængden af nødgas, den samlede
mængde gas på lager (nødlager og kommercielle lagre), nødgas og fyldningskrav (kommerciel gas
reserveret af Energinet til frigivelse under en nødsituation), samt EU's forventede krav til lagerfyld-
ning.
De danske gaslagre er nu ca. 98 pct. fyldte. Danmark har derudover en biogas-
produktion. Energinets opgørelse viser, at den danske biogasproduktion i 2022
vil svare til ca. 30 pct. af det årlige danske forbrug.
I et scenarie hvor det antages, at Danmark ikke modtager gas via import fra
Tyskland eller Baltic Pipe fra Nordsøen, er der med den nuværende lagerfyld-
ning tilstrækkeligt gas til at dække det danske og svenske forbrug i ca. tre nor-
male vintermåneder under forudsætning om fortsat dansk biogasproduktion. Det
bemærkes, at der er tale om en teknisk mængdeberegning, og at gaslagrene er
en integreret del af det liberaliserede gasmarked i EU, hvilket betyder, at gassen
på danske lagre ikke nødvendigvis er til danske slutkunder. Så længe markedet
fungerer, handles gassen frit og flyder derhen, hvor efterspørgslen er størst og
prisen højest.
Ved at afbryde forsyningen til de ikke-beskyttede kunder (virksomheder med
stort gasforbrug), kan de beskyttede kunder (husholdninger, fjernvarme, hospi-
taler) forsynes længere. Det præcise antal dage afhænger dog af forbruget, som
bl.a. påvirkes af de aktuelle priser og temperaturforhold.
De øvrige EU-lande har generelt også fyldt sine gaslagre op. Den gennemsnit-
lige gaslagerfyldning på tværs af EU-landene er ca. 94 pct. Heriblandt er Tysk-
land og Frankrigs gaslagre ca. 98-99 pct. fyldte. Hollands lagre er ca. 89 pct.
fyldt, mens Polen har 98 pct. fyldning.
Der trækkes gas fra de europæiske gaslagre i vinterperioden, hvor gasforbruget
er højt pga. koldere vejrforhold. Det er derfor forventningen, at der gradvist vil
blive trukket gas ud af de europæiske lagre over vintersæsonen, hvilket der
fremadrettet vil blive orienteret om.
Side 2/7
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: 34. ugentlige skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden
2643852_0003.png
Figur 2. Lagerfyldningsgrad ift. teknisk lagerkapacitet
Kilde: Energinet (30. november 2022)
Anm: Figur 2 illustrerer den aktuelle procentvise gaslagerfyldningsgrad ift. den aktuelle tekniske la-
gerkapacitet. Den aktuelle danske gaslagerfyldningsrad vises sammen med de historiske danske
gaslagerfyldningsgrader i perioderne 2017-2018 og 2019-2020. De to forskellige lagerfyldningsfor-
løb i 2017-2018 og 2019-2020 er valgt som sammenligningsgrundlag og repræsenterer hver en for-
holdsvis kold og varm vinter. Spændet mellem disse grafer udgør således et normalt udfaldsrum i
procentuel lagerfyldning. Det bemærkes, at lagerkapaciteten har været forskellig over tid, således at
en 95 pct. fyldning i 2 forskellige år ikke nødvendigvis udgør samme lagrede energimængde. Det
fremgår af figuren, at den udbudte lagerkapacitet fra 1. november blev øget med lidt under 8 pct.
Energistyrelsen følger udviklingen i forsyning og lagerfyldning tæt.
Olieforsyningen
Olieforsyningen til Danmark er fortsat stabil. På europæisk plan er importen fra
Rusland begyndt at falde for både råolie og olieprodukter, forud for EU-sanktio-
nerne som træder i kraft 5. december 2022 for råolie og den 5. februar 2023 for
olieprodukter. I forbindelse med sanktionerne kan der ske prisstigninger.
OPEC+ har indgået en aftale om at reducere olieproduktionen fra november
2022 til udgangen af 2023, hvilket også kan lede til yderligere prisstigninger.
Yderlig produktionsnedskalering kan komme fra Rusland i december. Russiske
embedsmænd har ifølge IEA truet med at skære ned i olieproduktionen for at
opveje den negative virkning af EU-embargoen. I USA er den statslige lagerbe-
holdning af diesel på det laveste niveau siden finanskrisen i 2008. Derudover
kan omfattende konverteringer til olie i andre energisektorer også presse olie-
markedet. Ifølge den seneste opdatering fra Danske Olieberedskabslagre (FDO)
har Danmark, i overensstemmelse med lovgivningen, olieberedskabslagre sva-
rende til 81 dages gennemsnitligt indenlandsk forbrug i 2021. Hertil kommer be-
holdninger i olieselskabernes egne kommercielle olielagre.
Energistyrelsen følger udviklingen i olieforsyningen tæt.
Side 3/7
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: 34. ugentlige skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden
2643852_0004.png
Elforsyningen
Elforsyningssituationen er fortsat stabil i Danmark. Energistyrelsen forventer
ikke, at der vil være afbrud af forbrugere den kommende vinter som følge af ef-
fektmangel (utilstrækkelig elproduktion til at imødekomme efterspørgslen).
Der er imidlertid stadig betydelig usikkerhed om forsyningssituationen de kom-
mende vintre, ligesom vejrforhold vil have stor betydning for, om der vil være til-
strækkelig effekt. Ved et sammenfald af flere ugunstige omstændigheder er der
forhøjet risiko for, at der kan opstå effektmangel som følge af begrænsninger i
gasforsyningerne til Europa. Herunder såfremt vinteren samtidig bliver koldere
end normalt, vi får lange vindstille perioder, begrænsninger på udlandsforbindel-
serne og/eller ekstraordinære havarier på kraftværker i ind- og udland eller tiltag
der sætter markedsmekanismerne helt eller delvist ud af spil.
Den 1. oktober 2022 blev det meldt ud, at regeringen, med opbakning fra et
bredt flertal i Folketinget, vil udskyde lukningen af tre kraftværker af hensyn til
elforsyningssikkerheden. På den baggrund har Energistyrelsen den 28. oktober
2022 genoptaget behandlingen af de tre konkrete sager. Som led i sagsbehand-
lingen har Energistyrelsen sendt tilbagekaldelser af tilladelser til lukning i høring,
og Energistyrelsen vil senere i sagsbehandlingsprocessen kunne udarbejde en
ny tilladelse, hvor lukningen midlertidigt er udskudt indtil sommeren 2024.
Hvis Danmark i værste fald alligevel skulle komme til at stå i en situation, hvor der
mangler strøm, kan de enkelte distributionsselskaber i sidste ende være nødsa-
get til at lukke for strømmen i kortere perioder. I en sådan situation vil der være
tale om et kontrolleret afbrud, fx et par timer ad gangen i udvalgte områder. I dag
oplever elforbrugerne i Danmark i gennemsnit 20 afbrudsminutter årligt, som alle
relateres til fx skader og reparationer af elnettet.
Energistyrelsen følger udviklingen tæt.
Forsyning med træpiller
På baggrund af de seneste meldinger fra branchen vurderer Energistyrelsen
fortsat, at der på nuværende tidspunkt ikke forventes en generel mangel på træ-
piller i indeværende fyringssæson. En kold vinter vil dog have betydning for
brændselsforbruget, og potentielt også forsyningssituationen. Energistyrelsen
afholder branchemøde d. 15. december, hvor forsyningssituationen drøftes.
Privat forsyning med træpiller
Energistyrelsen overvåger løbende situationen og er i tæt dialog med importø-
rerne, og vurderer på nuværende tidspunkt, at der ikke vil være en mangel i
2022. Bl.a. forventes den midlertidige lempelse af bæredygtighedskravene at bi-
drage til, at importørerne har lettere ved at indkøbe træpiller.
Kollektiv forsyning med træpiller
Side 4/7
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: 34. ugentlige skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden
2643852_0005.png
Energistyrelsen vurderer, at der på nuværende tidspunkt ikke forventes at opstå
mangel i fyrringssæsonen 22/23. Som følge af branden på Studstrupværkets
blok 3 er der træpiller, der vil overgå til andre anlæg. Det reducerede forbrug på
Studstrupværket kan således have en positiv indvirkning i den øvrige kollektive
forsyning. Det forventes ikke, at de frigjorte træpiller vil have en effekt på det in-
dividuelle marked, da træpillernes kvalitet ikke egner sig til træpillefyr i private
husstande.
Energipriser
Prisen på gas er steget i november, men er på samme niveau som på samme
tidspunkt sidste år. Elprisen er fortsat volatil og er for nuværende nogenlunde på
niveau som samme periode sidste år. Prisen for olie er fortsat højere sammen-
lignet med de seneste år.
Nedenfor ses et overblik over udviklingen i gas-, olie- og elpriserne fra 2019-
2022,
jf. figur 3, 4 og 5.
Figur 3. Udvikling i gasprisen
Figur 4. Udvikling i olieprisen
Side 5/7
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: 34. ugentlige skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden
2643852_0006.png
Figur 5. Udvikling i elprisen
Prisen på træpiller
Der findes ikke nogen central prisbørs, der fastsætter prisen på træpiller.
Selvom forskellige brancheaktører generelt ikke er nervøse ift. forsyningen lige
nu, så opleves der fortsat høje priser, men branchen forventer et fald i prisen.
Baseret på figur 6 vurderes det, at private forbrugere i efteråret har oplevet en
prisstigning på omkring 3 gange prisen ift. de foregående år. Det er således
sandsynligt, at nogle husstande oplever de højere priser som en barriere for at
anskaffe træpiller. Priserne for november måned viste et mindre fald, ift. prisen i
oktober
1
. Det er første gang siden januar 2022, at priserne på træpiller har væ-
ret faldende.
Figur 6. Udvikling i træpilleprisen i detailhandlen
8
7
6
DKK/Kg
5
4
3
2
1
0
jan
feb
mar
apr
maj
jun
jul
aug
sep
okt
nov
dec
2019
2020
2021
2022
Den kollektive forsynings benyttelse af længerevarende leveringsaftaler, samt
flere tilgængelige varmekilder, vurderes at gøre den kollektive forsyning mindre
sårbar over for løbende prisstigninger på træpiller.
Energistyrelsen monitorerer både forsyningssituationen og markedet for gas,
olie, el og træpiller tæt.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
1
Den gennemsnitlige pris var i oktober 6,89 kr./kg. Prisen i november var 6,82 kr./kg.
Side 6/7
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: 34. ugentlige skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden
2643852_0007.png
Bilag 1. Den generelle situation for diverse forsyningsformer
Side 7/7