Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 207
Offentligt
2685047_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
30. marts 2023
J nr.
2023 - 1309
Orientering om at lovforslag sendes i supplerende høring
Til Udvalgets orientering fremsendes høringsbrev og justerede udkast til enkelte
bestemmelser til forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om
varmeforsyning, lov om elforsyning og selskabsskatteloven (Ny organisering af
affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet
affald).
Formålet med den supplerende høring for lovforslaget er, at justere i en række
elementer i lovforslaget, herunder:
1.
Selskabsgørelse:
Der indføres dispensation for tidspunkt for selskabsgørelse,
under helt særlige betingelser, hvor der kan være risiko for, at et eksisterende
anlæg ikke kan indskydes i et A/S eller ApS, fordi anlæggets forpligtelser
vurderes at overstige aktiverne.
2. Ophævelse af myndighedsbestemmelsen for godkendelse af ny
forbrændingskapacitet rykkes til 1. juli 2025 frem for 1. juli 2023.
3.
Tvungen debitorskifte:
Der gives mulighed for tvungen debitorskifte for lån.
Tvungen debitorskifte vil ikke gælde for affaldsforbrændingsanlæggenes
eksisterende kontrakter.
4.
Forsyningstilsynets tilsynsopgaver:
Forsyningstilsynet får mulighed for at
pålægge sanktion i de tilfælde, hvor kommunen har undladt at benytte de
konkurrencefremmende tiltag, og hvor kommunen har indgået kontakt med
eget anlæg.
5.
Krav om genudbud:
Der stilles krav til, at kommunalbestyrelser, der før lovens
ikrafttrædelse har udbudt og indgået kontrakt om opgaven med behandling af
forbrændingsegnet affald med et affaldsforbrændingsanlæg, som kommunen
ejer eller er medejer af, skal genudbyde kontrakter inden [1. juli 2028].
Lovforslaget sendes i supplerende ekstern høring d.d. med frist for afgivelse af
høringssvar den 11. april 2023. Jeg vil i forbindelse med fremsættelsen sende
høringssvar og høringsnotat til udvalgets orientering.
Jeg forventer, at lovforslaget kan fremsættes i Folketinget den 26. april 2023.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.kefm.dk
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 207: Orientering om supplerende høring for lovforslag om affaldsforbrænding
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2