Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 2
Offentligt
2643177_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
1. november 2022
Orientering om udstedelse af to bekendtgørelser om en indefrysningsordning
for høje energiregninger for husstande og virksomheder
Til udvalgets orientering fremsendes høringsnotat og to bekendtgørelser om en
indefrysningsordning for høje energiregninger for husstande og virksomheder.
Bekendtgørelserne har været sendt i ekstern høring fra den 14. oktober 2022 med
frist for afgivelse af høringssvar den 23. oktober 2022.
Med lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger, der blev vedtaget i
Folketinget den 29. september 2022, indføres en ret for husstande og
virksomheder til, efter anmodning, at få indefrosset den del af energiregningen, der
overstiger et i loven fastsat loft. Med loven indføres der således en pligt for
energivirksomheder til at indefryse energiregninger. Pligten omfatter både el, gas
og fjernvarme.
Formålet med bekendtgørelserne er at sætte loven i kraft den 1. november 2022 for
el og gas og den 1. januar 2023 for varme. Ordningen er statsstøttegodkendt af
Europa-Kommissionen.
Med bekendtgørelse om en indefrysningsordning for høje energiregninger for
husstande og virksomheder udmøntes en række bemyndigelsesbestemmelser i
loven for bl.a. at fastsætte regler om:
Generelle oplysningsforpligtelser for energivirksomhederne om
indefrysningsordningen
Anmodning om indefrysning
Identifikation af husstande og virksomheder
Oplysninger om indefrysningen
Renter
Gebyrer
Afdragsordning
Afmeldelse, fraflytning og leverandørskifte
Indsamling og videregivelse af oplysninger
Tilsyn
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.kefm.dk
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientering om udstedelse af to bekendtgørelser om en indefrysningsordning for høje energiregninger for husstande og virksomheder
Straf
Det bemærkes, at det på et senere tidspunkt kan besluttes, om bl.a.
bemyndigelserne i lovens §§ 21-22 om udlejeres forpligtelser over for lejere og
klageadgang skal udmøntes.
Det er vurderingen, at det er intentionen med den politiske aftale Vinterhjælp 23.
sep. 2022 at undtage boligforeninger mv. fra det loft over indefrysning, som CVR-
registrerede virksomheder er underlagt. Det undersøges, hvorvidt boligforeninger
er undtaget lofterne med den vedtagne lovgivning, eller alternativt at
boligforeninger ikke vil komme i nærheden af de fastsatte lofter, da indefrysningen i
overvejende grad videreformidles til private husstande. Såfremt det ved fortolkning
af lovgivningen ikke er muligt at undtage boligforeninger mv., vurderes der at være
behov for at fremsætte et ændringsforslag mhp. at muliggøre undtagelsen
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side 2/2