Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 190
Offentligt
2679288_0001.png
FN’s Klimapanel: Hellere i dag end i
morgen
FN’s klimapanel (IPCC) har i dag sat sidste punktum i sjette
hovedrapport. Rapporten vil stå som en videnskabelig
hjørnesten mange år frem og danne grundlag for fremtidens
klimapolitik.
Synteserapporten fra IPCC danner grundlag for fremtidens klimapolitiske beslutninger verden over og vil stå som en
videnskabelig hjørnesten mange år frem i tiden.
Den globale opvarmning har allerede alvorlige konsekvenser for mennesker og for kloden.
Enhver stigning i den globale gennemsnitstemperatur fører til mere ekstremt vejr og øger
risikoen for f.eks. tab af biodiversitet, fødevaresikkerhed og menneskeliv.
Det konkluderer FN’s Klimapanel, IPCC, der netop har offentliggjort en synteserapport
samt et kort sammendrag til beslutningstagere
–
Summary for Policymakers (SPM)
–
der
sætter punktum for den sjette hovedrapport.
–
Videnskaben taler sit klare sprog. Den globale gennemsnitstemperatur stiger, hvilket
allerede i dag har omfattende og irreversible konsekvenser for kloden og os mennesker
–
både vores sikkerhed og vores materielle værdier, siger Adrian Lema, der er chef for
Nationalt Center for Klimaforskning på DMI og fortsætter:
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 190: FN’s Klimapanels (IPCC) synteserapport 2023 og nyhed fra DMI
2679288_0002.png
– FN’s Klimapanel gør det klart for beslutningstagerne, at vi kender løsningerne til at
modvirke klimakrisen, men understreger, at der skal handling til nu
–
tidlig indsats kan
betale sig, sen handling straffes hårdt.
FN’s Klimapanel understreger, at den globale udledning af drivhusgasser skal mindskes
markant, hvis Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale opvarmning til under
2 grader, helst 1,5 grader, i forhold til før-industrialiseringen skal overholdes.
– FN’s Klimapanel udtrykker det voksende hastværk meget tydeligt. Der er en kløft mellem
løfterne om reduktioner i den globale udledning af drivhusgasser fra verdens lande, og de
reduktioner der skal til for at indfri Parisaftalens målsætninger. Desuden er der ikke
harmoni mellem de reduktioner, der trods alt er indmeldt, og dem, som på nuværende
tidspunkt faktisk er implementeret. Rapporten fastslår, at der skal højere globale
ambitioner til, hvis vi skal imødegå nogle af de voldsomme fremtidige konsekvenser af
klimaforandringerne, afslutter Adrian Lema.
Adrian Lema er netop hjemvendt fra Schweiz, hvor han som leder af den danske
delegation har været med til at godkende rapporten, der koger mange tusinde siders
videnskab ind til en bouillonterning for beslutningstagere. IPCC’s Sjette Hovedrapport er et
omfattende værk og det videnskabelige fundament under DMI’s klimavidenskabelige
rådgivning af regeringen. Rapporten danner grundlag for fremtidens klimapolitiske
beslutninger verden over og vil stå som en videnskabelig hjørnesten mange år frem i tiden.
Link til rapporten
Udvalgte budskaber fra IPCC’s Synteserapport
Menneskets udledninger fører til opvarmning, havniveaustigning og mere ekstremt
vejr
Menneskers udledninger af drivhusgasser har ubestrideligt ført til global opvarmning, så
den globale overfladetemperatur i 2011-2020 var 1,1 °C højere end i perioden 1850-1900.
Stigning i havniveau er uundgåeligt i århundreder, måske endda årtusinder pga. den
fortsatte opvarmning af dybhavet og afsmeltning af iskapper. Som følge af stigning i
havniveau vil hændelser, der nu forekommer én gang hvert århundrede i år 2100
forekomme årligt ved flere end halvdelen af de steder, hvor vandstand måles.
Global opvarmning har alvorlige konsekvenser for mennesker og for kloden
Fortsatte udledninger vil lede til stigende global opvarmning, og enhver decimal,
temperaturen stiger med, vil intensivere sammenfaldende farlige klima- og vejrhændelser.
Globale temperaturstigninger forøger risikoen for, at arter uddør og for irreversible tab af
biodiversitet i økosystemer. Nogle af de konsekvenser, der øges i den nærmeste fremtid,
er varme-relateret sygdom og dødelighed, oversvømmelser i kystområder og et fald i
fødevareproduktion i nogle regioner.
Muligheder for klimatilpasning begrænses af opvarmning
Der har været fremgang i planlægning og implementering af klimatilpasning i alle sektorer
og regioner med dokumenterede fordele og varierende effektivitet. Tilpasningsmuligheder,
der i dag er rentable og effektive, vil blive begrænset og mindre effektive med stigende
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 190: FN’s Klimapanels (IPCC) synteserapport 2023 og nyhed fra DMI
2679288_0003.png
opvarmning. Med stigende opvarmning vil nogle tilpasningsmuligheder nå sine
begrænsninger, og for at undgå fejlslået tilpasning skal tilpasning være langsigtet og
tværgående.
Dybe og hurtige reduktioner kræves for at overholde Parisaftalen
De reduktionsmål, landene har meldt ind til UNFCCC inden COP26, vil føre til en
temperaturstigning på 2,8°C i år 2100. Det kræver større investeringer end de nuværende
at nå klimamålene på tværs af sektorer og alle regioner. Globale drivhusgasudledninger
skal toppe senest i 2025 og reduceres med 43 pct. i 2030 for at nå i mål med en maksimal
temperaturstigning på 1,5°C i 2100.
Vedvarende energi er omkostningseffektivt
Investeringer i fossile brændsler er stadig større end investeringer i reduktion af
udledninger og klimatilpasning tilsammen. Mange reduktionsmuligheder bliver stadig mere
rentable. Fra 2010–2019 har der været et fald i enhedsprisen på solenergi på 85 pct. og
vindenergi på 55 pct. Store reduktionsbidrag med lave omkostninger kommer fra sol, vind,
energieffektivisering og metan.
Netto-nuludledninger er nødvendige og fossile brændsler skal udfases
Global netto-nuludledning af CO
2
er nødvendig i midten af dette århundrede for at holde
opvarmningen under 1,5°. Netto-nuludledning af CO
2
i energisektoren kræver bl.a. en
substantiel reduktion og minimal brug af fossile brændsler (uden CCS), CCS for
tilbageblivende fossile brændsler, CO
2
-frie elsystemer, udbredt elektrificering,
energibesparelser og -effektivisering, samt alternative energimuligheder.
Klimahandling og globale udviklingsmål hænger sammen
Acceleration i klimahandling og -tilpasning er en nødvendighed for bæredygtig udvikling og
har store fordele i forhold til at opnå de globale udviklingsmål. Uden hastige, store og
vedvarende globale udledningsreduktioner og acceleration i tilpasningsløsninger vil tab og
skader fortsætte med at stige, og negative konsekvenser vil ramme de fattigste og mest
sårbare befolkninger hårdest.
Dybe og hurtige reduktioner kræves for at overholde Parisaftalen
De reduktionsmål, landene har meldt ind til UNFCCC inden COP26, vil føre til en
temperaturstigning på 2,8°C i år 2100. Det kræver større investeringer end de nuværende
at nå klimamålene på tværs af sektorer og alle regioner. Globale drivhusgasudledninger
skal toppe senest i 2025 og reduceres med 43 pct. i 2030 for at nå i mål med en maksimal
temperaturstigning på 1,5°C i 2100.
Vedvarende energi er omkostningseffektivt
Investeringer i fossile brændsler er stadig større end investeringer i reduktion af
udledninger og klimatilpasning tilsammen. Mange reduktionsmuligheder bliver stadig mere
rentable. Fra 2010–2019 har der været et fald i enhedsprisen på solenergi på 85 pct. og
vindenergi på 55 pct. Store reduktionsbidrag med lave omkostninger kommer fra sol, vind,
energieffektivisering og metan.
Netto-nuludledninger er nødvendige og fossile brændsler skal udfases
Global netto-nuludledning af CO
2
er nødvendig i midten af dette århundrede for at holde
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 190: FN’s Klimapanels (IPCC) synteserapport 2023 og nyhed fra DMI
2679288_0004.png
opvarmningen under 1,5°. Netto-nuludledning af CO
2
i energisektoren kræver bl.a. en
substantiel reduktion og minimal brug af fossile brændsler (uden CCS), CCS for
tilbageblivende fossile brændsler, CO
2
-frie elsystemer, udbredt elektrificering,
energibesparelser og -effektivisering, samt alternative energimuligheder.
Klimahandling og globale udviklingsmål hænger sammen
Acceleration i klimahandling og -tilpasning er en nødvendighed for bæredygtig udvikling og
har store fordele i forhold til at opnå de globale udviklingsmål. Uden hastige, store og
vedvarende globale udledningsreduktioner og acceleration i tilpasningsløsninger vil tab og
skader fortsætte med at stige, og negative konsekvenser vil ramme de fattigste og mest
sårbare befolkninger hårdest.
Fakta | Synteserapporten
Synteserapporten fra FN’s Klimapanel er et ca. 80 siders koncentrat af de tre
delrapporter
fra 2021-2022,
som delegerede fra IPCC’s medlemslande i den forgangne uge har
forhandlet på plads til et sammendrag på blot 34 sider. Synteserapporten, marts 2023,
sammenstiller og opsummerer viden fra tre delrapporter og tre specialrapporter, der
tilsammen udgør IPCC’s Sjette Hovedrapport.
Fakta | Sjette Hovedrapport
•
•
•
•
Delrapport 1, august 2021, beskriver klimaets tilstand i fortid og fremtid (The
Physical Science Basis).
Delrapport 2, februar 2022, fokuserer på konsekvenser af klimaforandringer og
muligheder for tilpasning (Impacts,
adaptation and vulnerability).
Delrapport 3, april 2022, beskriver løsninger til at modvirke og begrænse
klimaforandringer (Mitigation
of climate change).
Arbejdet med hovedrapporten, sjette arbejdscyklus, begyndte i oktober 2015.
Fakta | Parisaftalen
•
•
Parisaftalen er en juridisk bindende aftale om at begrænse den globale opvarmning
til helst 1,5 °C og godt under 2 °C i slutningen af dette århundrede i forhold til det
førindustrielle niveau i 1850-1900.
Aftalen blev
indgået i FN’s Klimakonvention, der består af 196 medlemslande,
under COP21 i Paris i 2015 heraf navnet Parisaftalen.
Læs mere her:
kefm.dk/klima-og-vejr/klimaforhandlinger/parisaftalen-2015
Fakta | FN’s Klimapanel
•
•
•
FN’s Klimapanel, IPCC, blev etableret i 1988.
IPCC er en forkortelse for Intergovernmental Panel on Climate Change
–
på dansk
FN’s Klimapanel.
Klimapanelet offentliggør ca. hvert 6. år en opsummering af den videnskabelige
litteratur inden for klimaforskning og viden om klimaændringer.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 190: FN’s Klimapanels (IPCC) synteserapport 2023 og nyhed fra DMI
2679288_0005.png
•
•
IPCC forsker altså ikke selv, men indsamler viden og forsyner verden med en
videnskabelig vurdering af klimaforandringer og konsekvenser baseret på et
repræsentativt og troværdigt udsnit af videnskaben fra verdens førende eksperter
inden for klimaforskning.
IPCC beskriver løsninger på, hvordan vi imødegår klimaforandringer
–
men kommer
ikke med anbefalinger. Det er op til politikere og beslutningstagere at handle på den
viden, som IPCC forsyner dem med.
Fakta | FN’s Klimapanel i Danmark
•
•
•
•
•
DMI er IPCC’s kontaktpunkt i Danmark. Det betyder, at DMI er bindeled i
kommunikationen mellem FN’s Klimapanel og den danske regering.
DMI er IPCC’s kontaktpunkt i Danmark og har repræsenteret den danske regering i
forhandlingerne.
DMI koordinerer regeringshøringer af udkast til IPCC-rapporter. Høringerne skal
sikre, at teksten er balanceret, objektiv og relevant for beslutningstagere, at
rapporten er skrevet i et forståeligt sprog, samt at figurer og tabeller er forståelige.
DMI nominerer eksperter til IPCC’s forfatterhold bag de forskellige rapporter samt til
at medvirke i ekspertmøder og andre ekspertroller.
DMI rådgiver klima-, energi- og forsyningsministeren og ministeren for
udviklingssamarbejde og global klimapolitik om IPCC’s rapporter og konklusioner
Denne rapport afslutter den sjette 7-årige cyklus, og der skal nu udpeges nye medlemmer
til bureauet. Hvis man er interesseret i at vide mere om processen, kan man kontakte DMI.
Af DMI Kommunikation - 20. marts 2023