KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 19: Samlenotat om energirådsmøde den 19/12-22

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 19
Offentligt

Notat til Folketingets Europaudvalg

Dato

30. november 2022

Rådsmøde (energi) den 19. december 2022

Dagsorden

Forslag om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende ener-

gikilder, om bygningers energimæssige ydeevne og om energief-

fektivitet, KOM(2022) 222

Generel indstilling

Side

Side 1/17

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 19: Samlenotat om energirådsmøde den 19/12-22

1. Forslag om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energi-

kilder, om bygningers energimæssige ydeevne og om energieffekti-

vitet

KOM (2022) 222

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Europa-Kommission har den 18. maj 2022 fremsat et forslag om ændring af hhv.

direktivet om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, energi-

effektivitetsdirektivet og direktivet for bygningers energimæssige ydeevne. Forslaget

er fremsat som en del af REPowerEU-planen på baggrund af den geopolitiske situ-

ation efter Ruslands invasion af Ukraine og de stigende energipriser.

Fsva. angår ændring af VE-direktivet består forslaget af en forøgelse af det overord-

nede VE-mål til 45 pct. samt en forpligtelse for medlemsstater til at kortlægge til-

strækkelige arealer til etablering af VE-anlæg for at nå 2030-målsætningerne og her-

efter udpege såkaldte "go to"-områder for én eller flere typer VE-anlæg, som skal

sikre hurtigere tilladelsesprocesser for etablering af vedvarende energianlæg (VE-

anlæg). Forslaget fastsætter også bestemmelser om tidsfrister for sagsbehandling

inden for og uden for "go to"-områderne. I bygningsdirektivet foreslår Kommissionen

at indføre en ny artikel, som skal sikre etablering af solenergiinstallationer på nye og

eksisterende bygninger. Ift. energieffektivitetsdirektivet foreslår Kommissionen at

hæve EU’s overordnede mål for energieffektivisering yderligere til 13 pct. i 2030.

Forslagene forventes at få lovgivningsmæssige konsekvenser, ligesom det forventes

at medføre samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser.

Fra dansk side kan forslaget støttes, da det forventes at kunne medvirke til at sikre

en accelereret VE-udbygning, ikke mindst i andre medlemslande, som ikke er lige så

langt fremme i VE-udbygningen, som Danmark er. Det ses dog også som essentielt,

at der igangsættes et opfølgende arbejde i EU for smidigere godkendelsesprocesser

for større VE-projekter på land såvel som ift. større havvindmølleparker. Fra dansk

side arbejdes der for, at forslaget tager højde for allerede etableret national organi-

sering, den store forskel på medlemslandenes betingelser samt variationen i VE-

projekter. Dertil vil man arbejde for, at tidsfristerne for godkendelse af VE-projekter i

forslagene skal ligge på et ambitiøst, men realistisk niveau. Fra dansk side er man

meget positiv over for, at VE-projekter kan kategoriseres som værende af tungve-

jende offentlig interesse og tjene folkesundheden og sikkerheden, men der er også

et ønske om yderligere nuancering ved balancering af lovlige hensyn.

Stillingtagen til den del, der omhandler revision af bygningsdirektivet, er behandlet i

notat af 7. oktober 2022 til Folketinget vedr. forslag til revision af bygningsdirektivet,

da denne del af REPowerEU-forslaget er håndteret ifm. denne sag. Højere VE- og

Side 2/17

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 19: Samlenotat om energirådsmøde den 19/12-22

EE-mål er desuden håndteret i regi af revisionen af direktivet om fremme af vedva-

rende energi samt revisionen af energieffektivitetsdirektivet.

Det tjekkiske formandskab forventes at sætte forslaget på dagsordenen for energi-

rådsmødet den 19. december 2022 til generel indstilling.

2. Baggrund

Kommissionen har den 18. maj 2022 offentliggjort sin REPowerEU-plan, som inde-

holder en række strategier og tiltag, som bl.a. skal mindske EU’s afhængighed af

fossile brændsler og fremme den grønne omstilling. I den forbindelse har Kommissi-

onen fremsat forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (VE-direktivet), direktiv

om bygningers energimæssige ydeevne (bygningsdirektivet) og direktiv om energi-

effektivitet (EE-direktivet), KOM (2022) 222. Disse ændringer skal supplere de for-

slag til ændringer, som Kommissionen har præsenteret hhv. den 14. juli og 15. de-

cember 2021 som en del af ”Fit for 55”-pakken.

Kommissionen henviser til den nuværende geopolitiske situation som følge af Rus-

lands invasion af Ukraine og de høje energipriser, som øger behovet for at frem-

skynde udbredelsen af vedvarende energikilder og energieffektivitet. Forslaget er

fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192, stk. 1, og 194, stk. 2, og skal behandles

efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgø-

relse med kvalificeret flertal. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk udgave den 1.

juni 2022.

Det tjekkiske formandskab forventes at sætte forslaget på dagsordenen for energi-

rådsmødet den 19. december 2022 til generel indstilling.

3. Formål og indhold

Formålet med revisionen af forslagene er at sikre et grønt og mere uafhængigt ener-

gisystem i EU. Kommissionen vurderer, at dette skal ske via en koordineret indsats,

så medlemsstaterne bidrager til fremskyndelse af energieffektivitet og vedvarende

energi samt afkorter og forenkler tilladelsesprocedurerne.

I forslaget lægges der op til følgende ændringer:

Direktivet om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder

Kommissionen foreslår at forhøje det overordnede VE-mål fra det eksisterende 32

pct. til mindst 45 pct. i 2030. Dette er en forhøjelse ift. det fremsatte forslag i juli 2021,

hvor det blev foreslået at hæve målet til mindst 40 pct. i 2030.

Definition og udpegning af go-to områder

Kommissionen foreslår, at medlemslandene skal kortlægge arealer til etablering af

VE-anlæg, som vurderes nødvendige for at nå medlemslandets andel af vedvarende

energi til at bidrage til 2030-målsætningen. Dernæst skal medlemslandet inden for

Side 3/17

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 19: Samlenotat om energirådsmøde den 19/12-22

disse områder udpege såkaldte ”go to”-områder, som er områder, hvor etablering af

VE-anlæg ikke forventes at have en væsentlig miljøpåvirkning. Go to-områderne skal

udpeges for én eller flere typer VE-anlæg, og der er ikke krav om udpegning for

bestemte typer VE-anlæg eller lokationer. Områderne kan således ligge både på

land og/eller i hav. Go to-områderne skal ligeledes prioriteres i ”kunstige og bebyg-

gede overflader”, som allerede er påvirket væsentligt af menneskelige aktiviteter, fx

kunstige søer og parkeringsarealer. Go to-områderne skal derudover udpeges uden

for Natura 2000-områder, naturområder og -reservater, identificere fugletrækruter og

øvrige områder identificeret ved følsomhedskortlægninger og ved brug af alle pas-

sende værktøjer og datasæt til at identificere områder, hvor VE-anlæg ikke vil have

en væsentlig miljøpåvirkning, herunder risikokortlægning for vilde dyr og planter.

Godkendelsesproces inden for "go to"-områder

Inden for go to-områderne skal der som udgangspunkt kun gennemføres en strate-

gisk miljøvurdering (SMV), som skal identificere de miljøpåvirkninger, som VE-pro-

jekter i områderne kan forventes at medføre, og herefter fastsætte nødvendige af-

værgeforanstaltninger. Der skal således ikke gennemføres miljøkonsekvensvurde-

ringer af de enkelte projekter (VVM), hvis projektansøgeren kan dokumentere, at

projektet overholder de krav om afværgeforanstaltninger, som er fastlagt i den stra-

tegiske miljøvurdering. Undtagelsen til dette er, hvis et projekt kan medføre væsent-

lige grænseoverskridende miljøpåvirkninger, eller hvis et naboland i henhold til

Espoo-konventionen beder om, at der skal udarbejdes en miljøkonsekvensvurdering

(VVM). Der skal ligeledes ikke foretages en Natura 2000-konsekvensvurdering. Hvis

der sikres passende afværgeforanstaltninger, er der en formodning om, at der ikke

er tale om en overtrædelse af område- og artsbeskyttelsen i naturdirektiverne. Se-

nere projekter skal dog screenes for at vurdere, om der er stor sandsynlighed for

væsentlige uforudsete skadelige virkninger.

Inden for go to-områder må tilladelsesprocesserne for VE-projekterne og den nød-

vendige tilhørende infrastruktur ikke overstige ét år. Der regnes fra, når ansøger har

fremsendt en fyldestgørende ansøgning, til den endelige tilladelse er meddelt. I sær-

lige tilfælde kan denne proces forlænges op til tre måneder. For repowering eller for

anlæg med en effekt under 150 kW må tilladelsesprocesserne ikke overstige seks

måneder. I særlige tilfælde kan denne proces også forlænges med op til tre måneder.

Inden for go to-områderne vil myndigheder være forpligtede til, inden for 14 dage fra

en ansøgning om et VE-projekt er modtaget, at meddele ansøger, om ansøgningen

er fyldestgørende. Såfremt ansøgningen ikke er fyldestgørende, har ansøger 14

dage til at fremsende en fyldestgørende ansøgning. Hvis tidsfristen ikke overholdes,

kan myndigheden afvise ansøgningen, hvorefter ansøger kan genfremsende en an-

søgning på et hvilket som helst tidspunkt. Såfremt ansøgningen er fyldestgørende,

har myndigheden 30 dage til at udføre en screening af, hvorvidt projektet medfører

utilsigtede miljøpåvirkninger, der ikke er belyst fyldestgørende i den strategiske mil-

jøvurdering for go to-området. For VE-projekter under 150 kW skal screeningen ud-

føres inden for 15 dage.

Side 4/17

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 19: Samlenotat om energirådsmøde den 19/12-22

Efter screeningen skal det ansøgte VE-projekt betragtes som godkendt ud fra en

miljømæssig betragtning, og uden at dette kræver en egentlig afgørelse fra myndig-

heden. Dog kan myndigheden på baggrund af klare beviser træffe beslutning om, at

projektet må forventes at medføre væsentlige miljøpåvirkninger, der ikke er belyst

tilstrækkeligt, eller at de fastsatte afværgeforanstaltninger ikke er tilstrækkelige til at

mindske miljøpåvirkningerne, hvorefter projektet skal gennemgå en miljøkonse-

kvensvurdering (VVM). Miljøkonsekvensvurderingen (VVM) skal herefter udføres in-

den for seks måneder.

For tilladelsesprocessen inden for go to-områder skal manglende svar fra myndighe-

derne inden for de fastsatte frister betragtes som en godkendelse, hvorefter projektet

kan fortsætte til næste trin.

Godkendelsesproces uden for go to-områder

Uden for go to-områderne må de af forslaget omfattede dele af elementerne i en

tilladelsesproces for et VE-projekt og tilhørende nødvendig infrastruktur, dvs. infra-

struktur direkte i relation til VE-projektet, ikke overstige to år med mulighed for seks

måneders forlængelse i særlige tilfælde. Miljøkonsekvensvurderingen af disse pro-

jekter skal gennemføres i én samlet procedure, hvor myndighederne er forpligtet til

at levere en afgrænsningsudtalelse om omfanget og detaljeringsniveauet i miljøkon-

sekvensvurderingen til ansøgerne.

For disse projekter skal drab og forstyrrelse af beskyttede arter ikke betragtes som

forsætligt, når passende afværgeforanstaltninger er implementeret. Myndighederne

kan også i et eller flere pilotprojekter i en begrænset periode tillade, at effekterne af

uprøvede, nye afværgeforanstaltningerne overvåges, og at der gribes ind, såfremt

foranstaltningerne ikke har den ønskede effekt. For VE-projekter under 150 kW uden

for go to-områder må den samlede tilladelsesproces ikke overstige ét år med mulig-

hed for tre måneders forlængelse.

Organisering af godkendelsesprocesser

Medlemslandene skal oprette et eller flere kontaktpunkter, som skal facilitere og vej-

lede om tilladelsesprocesserne. En ansøger skal kunne nøjes med at kontakte ét

kontaktpunkt i hele processen, og kontaktpunktet skal vejlede ansøgerne på en gen-

nemsigtig måde og stille alle nødvendige informationer til rådighed for ansøger samt

varetage dialog med andre myndigheder. Kontaktpunktet skal sørge for, at alle tids-

frister for tilladelsesprocesserne overholdes. Kontaktpunktet skal ligeledes stille en

manual til rådighed for ansøgere online, der også adresserer projekter i mindre skala

samt VE-anlæg til dækning af eget forbrug.

Medlemslande skal sikre, at ansøgere har adgang til at få afgørelser prøvet ved en

klageinstans og skal sørge for, at klager over VE-projekter nyder godt af de hurtigste

administrative og juridiske procedurer tilgængeligt både nationalt, regionalt og lokalt.

Side 5/17

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 19: Samlenotat om energirådsmøde den 19/12-22

Særlige regler for solcelleanlæg

Tilladelsesprocessen må - for de af forslaget omfattede dele af elementerne i pro-

cessen - ikke overstige tre måneder for installation af solenergiudstyr, herunder byg-

ningsintegrerede solcelleanlæg i eksisterende eller fremtidige kunstige konstruktio-

ner med undtagelse af kunstige vandoverflader. Sådanne installationer af solenergi-

udstyr foreslås undtaget fra kravet om VVM, forudsat at den primære konstruktions

hovedformål ikke er produktion af solenergi.

VE-anlæg mv. vurderes at være af tungtvejende offentlig interesse

Kommissionen har tilføjet, at anlæg til produktion af energi fra vedvarende energikil-

der, deres tilslutning til nettet og selve det tilknyttede net og lagringsaktiver i tilladel-

sesprocessen formodes at være af tungtvejende offentlig interesse og tjene den of-

fentlige sundhed og sikkerhed, når der skal ske en afvejning af interesser i konkrete

sager i tilfælde af fravigelse fra område- og artsbeskyttelsen i naturdirektiverne og

beskyttelse og mål efter vandrammedirektivet. Derudover foreslås der, at medlems-

staterne fremmer afprøvning af nye VE-teknologier i pilotprojekter. Kommissionen

har også fokus på begrænsninger i mulighederne for at tilpasse teknologispecifikati-

oner i løbet af tilladelsesproceduren.

Bygningsdirektivet

I bygningsdirektivet foreslår Kommissionen at tilføje en ny bestemmelse, der pålæg-

ger medlemslande at sikre, at alle nye bygninger udformes med henblik på at opti-

mere deres potentiale for solenergiproduktion, herunder fra solceller og solvarme,

baseret på solindstrålingen på byggegrunden. Delen der omhandler revision af byg-

ningsdirektivet forefindes i samlenotat vedr. forslag til revision af bygningsdirektivet,

da denne del af REPowerEU-forslaget er håndteret ifm. denne sag.

Energieffektivitetsdirektivet

I EE-direktivet foreslår Kommissionen at hæve EU-målsætningen for energieffektivi-

sering, således at medlemsstaterne kollektivt skal sikre en reduktion af energiforbru-

get med 13 pct. i 2030 i forhold til et 2020-referencescenarie. Forslaget skal erstatte

Kommissionens forslag vedr. samme af den 14. juli 2021, hvori Kommissionen fore-

slår et bindende EU-mål på 9 pct. i 2030. Kommissionen forklarer forslaget om at

opjustere målet til 13 pct. med de stigende energipriser, og deraf afledt forhøjet om-

kostningseffektivitet ved energieffektiviseringstiltag, samt behovet for at imødegå af-

hængighed af import af energi.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets holdning foreligger ikke endnu.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at nærhedsprincippet er overholdt. I vurderingen henvi-

ser Kommissionen til behovet for en hurtig og koordineret EU-indsats for at frem-

skynde energiomstillingen fra det traditionelle energisystem baseret på fossile

Side 6/17

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 19: Samlenotat om energirådsmøde den 19/12-22

brændstoffer til et mere integreret og energieffektivt energisystem baseret på vedva-

rende energi.

Fra dansk side er man enig i, at udviklingen af et mere integreret og energieffektivt

energisystem baseret på vedvarende energi er grænseoverskridende, hvor regule-

ring på EU-niveau har klare fordele frem for selvstændige nationale eller lokale ener-

gipolitikker. Fra dansk side kan man dermed tilslutte sig Kommissionens vurdering

og finder, at nærhedsprincippet er overholdt.

Gældende dansk ret

Forslaget kan få betydning for en række love og bekendtgørelser, og vil hovedsage-

ligt berøre følgende lovgivning:

Direktivet om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder



Bekendtgørelse nr. 1157 af 01 juli 2020 af lov om planlægning



Bekendtgørelse nr. 125 af 07 februar 2020 af lov om fremme af vedvarende

energi



Bekendtgørelse nr. 1976 af 27 oktober 2021 af lov om miljøvurdering af pla-

ner og programmer og af konkrete projekter (VVM)



Bekendtgørelse nr. 1383 af 26 november 2016 om administration af planlo-

ven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyt-

telse af visse arter



Bekendtgørelse nr. 2091 af 12 november 2021 om udpegning og administra-

tion af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse ar-

ter



Bekendtgørelse nr. 1215 af 05 juni 2021 om kontaktpunkt og tidsfrister for

VE-tilladelsesprocessen



Bekendtgørelse nr. 2654 af 28 december 2021 om tilladelse til etablering og

ændring af elproduktionsanlæg samt elproduktion fra anlæg på land

Bygningsdirektivet

Delen, der omhandler revision af bygningsdirektivet, er beskrevet i notat til Folketin-

get vedr. forslag til revision af bygningsdirektivet, da denne del af REPowerEU-for-

slaget er håndteret ifm. denne sag.

Energieffektivitetsdirektivet

Forslaget forventes ikke at få betydning for dansk lovgivning.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

a. Direktivet om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder

For VE-direktivet vil det kræve en række ændringer af gældende ret, såfremt æn-

dringsforslaget vedtages i sin nuværende form, idet der lægges op til ændrede pro-

cedurer.

Side 7/17

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 19: Samlenotat om energirådsmøde den 19/12-22

Ændringsforslaget forventes i den foreslåede form at medføre ændringer i den gæl-

dende lovgivning og organisering på området. Der er tale om ændringer af VE-loven

og en række tilhørende bekendtgørelser, miljøvurderingsloven med tilhørende be-

kendtgørelse samt miljøbeskyttelsesloven med tilhørende bekendtgørelser. Forsla-

get vurderes ikke at nødvendiggøre ændringer i planloven med tilhørende bekendt-

gørelser, men dette vil afhænge af implementeringen af forslaget.

Konkret vurderes forslagets initiativ om tidsfrister for godkendelsesprocedurer ikke

at omfatte udarbejdelse og vedtagelse af plangrundlag i medfør af planloven. Det

bemærkes hertil, at alene et mindre udsnit af elementerne i godkendelsesprocessen

er omfattet af forslaget, og at forslaget ikke indeholder en utvetydig definition af,

hvilke elementer i godkendelsesprocessen som forslaget er møntet på, hvorfor dette

er afgrænset pba. dialog med Kommissionen. På baggrund af dette har de respektive

sektormyndigheder bidraget til vurderingen af, at VVM-tilladelse, byggetilladelse

samt ibrugtagningstilladelse, evt. § 4-tilladelse, etableringstilladelse, elproduktions-

tilladelse, endelig nettilslutnings- og driftstilladelse samt tilladelse til lysafmærkning

er omfattet af forslaget. For biogasanlæg vurderes behandling efter miljøbeskyttel-

sesloven og evt. risikobekendtgørelsen også omfattet.

Afhængigt af den valgte model for implementering af forslaget vurderes initiativerne

om udpegning af områder til opfyldelse af EU’s 2030-mål for VE samt go-to-områder

at kunne ske på planområdet, hvis der er et ønske herom i Danmark. For områder til

opfyldelse af EU’s 2030-mål vil der muligvis fx kunne henvises til kommunernes

udpegning af arealer, der er egnet til opstilling af VE, i kommuneplanen, eller til de

aftalte energiparkers områder, jf Klimaaftale 2022. Derudover kan det som følge af

den foreslåede

one-stop-shop-struktur

blive nødvendigt at ændre opgavefordelingen

mellem forskellige statslige myndigheder samt mellem statslige- og kommunale myn-

digheder for landbaserede anlæg. Ansvaret for myndighedsbehandlingen kan dog

fastholdes.

b. Bygningsdirektivet

De lovgivningsmæssige konsekvenser for revision af bygningsdirektivet er beskrevet

i særskilt notat af 7. oktober 2022 til Folketinget vedr. forslag til revision af bygnings-

direktivet, da denne del af REPowerEU-forslaget er håndteret ifm. denne sag.

c. Energieffektivitetsdirektivet

Forslaget for energieffektivitetsdirektivet forventes ikke at have lovgivningsmæssige

konsekvenser for Danmark. Danmark opgør sit vejledende nationale bidrag til EU-

målet via den nationale integrerede energi- og klimaplan.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Afledte nationale merudgifter som følger af EU-retsakter afholdes inden for de be-

rørte ministeriers eksisterende rammer jf. budgetvejledningens punkt 2.4.1.

Side 8/17

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 19: Samlenotat om energirådsmøde den 19/12-22

a. Direktivet om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder

Ifølge Klimafremskrivningen 2022 vil Danmarks VE-andel i 2030 være på 64 pct.

uden yderligere tiltag. I henhold til den nationale energi- og klimaplan skal Danmark

opnå en VE-andel på 55 pct. Det forventes dermed ikke, at Kommissionens forslag

om at øge VE-andelen op til 45 pct. i 2030 i sig selv vil medføre konsekvenser for

Danmark. De tiltag, der foreslås for at nå målene, kan dog medføre konsekvenser,

herunder administrative konsekvenser for både statslige myndigheder og kommuner

som følge af kortlægning og udpegning af go to-områder, strategiske miljøvurderin-

ger, nye tilladelsesprocedurer, one-stop-shop mv.

Det vurderes, at ændringsforslaget vil have administrative konsekvenser som følge

af krav til hurtig screening og udpegning af go-to-områder, i visse tilfælde hurtigere

sagsbehandling og omstrukturering af myndighedsbehandlingen. Forslaget til korte

tidsfrister kan i visse tilfælde potentielt udfordre myndighederne ift. at opnå sikkerhed

for, at sagerne er tilstrækkelig oplyst samt at sikre overholdelse af vilkår, særligt fsva.

større VE-projekter, hvilket kan medføre øgede administrative byrder for statslige

myndigheder og kommuner. Det vurderes dog generelt, at Danmark kan leve op til

de foreslåede frister. Dertil vurderes det, at etableringen af ét kontaktpunkt (one-

stop-shop)

kan medføre administrative konsekvenser for både statslige myndigheder

og kommuner, idet der for land kan være tale om en ny måde at behandle ansøgnin-

ger ifm. VE-projekter, da ansvarsfordelingen nuværende er delt mellem Energistyrel-

sen, Miljøstyrelsen og kommunerne.

De administrative og økonomiske konsekvenser af forslaget vil afhænge af den en-

delige udformning og implementering af forslaget.

b. Bygningsdirektivet

De statsfinansielle konsekvenser for revision af bygningsdirektivet er beskrevet i no-

tat af 7. oktober 2022 til Folketinget vedr. forslag til revision af bygningsdirektivet, da

denne del af REPowerEU-forslaget er håndteret ifm. denne sag.

c. Energieffektivitetsdirektivet

Forslaget til energieffektivitetsdirektivet vurderes at kunne medføre væsentlige stats-

finansielle konsekvenser, idet det fælles energieffektiviseringsmål hæves. Et EE-mål

på 13 pct. skønnes at kunne medføre statsfinansielle konsekvenser på ca. 6-17 mia.

Fastsættelse af de statsfinansielle omkostninger er dog behæftet med markante

usikkerheder. Det skyldes bl.a., at omkostningerne afhænger af, hvordan direktivet

implementeres i Danmark, samt hvilke konkrete virkemidler der bringes i anvendelse.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

a. Direktivet om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder

Forslaget vurderes ikke at medføre væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Det kan dog ikke udelukkes, at en kortlægning af nødvendige VE-områder samt kon-

krete go-to områder påvirker jordpriser og ejendomsværdier i og uden for de udpe-

gede områder.

Side 9/17

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 19: Samlenotat om energirådsmøde den 19/12-22

b. Bygningsdirektivet

De samfundsøkonomiske konsekvenser for revision af bygningsdirektivet er beskre-

vet i notat af 7. oktober 2022 til Folketinget vedr. forslag til revision af bygningsdirek-

tivet, da denne del af REPowerEU-forslaget er håndteret ifm. denne sag.

c. Energieffektivitetsdirektivet

Forslaget forventes at kunne medføre samfundsøkonomiske konsekvenser. Disse vil

være positive, hvis de højere energieffektivitetskrav kan føre til omkostningseffektive

reduktioner i energiforbruget og større fleksibilitet i energiproduktionen for forbrugere

mm. Hvorvidt reduktionerne vil være omkostningseffektive, afhænger bl.a. af, hvor-

vidt energieffektiviseringstiltag samfundsøkonomisk er billigere end udbygning af

vedvarende energi inkl. netinvesteringer.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

a. Direktivet om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder

Såfremt forslaget vedtages i en form, der kan accelerere udpegningen af områder til

opsætning af VE og tilladelsesproceduren for VE-projekter i Danmark, kan forslaget

på sigt medføre positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, såfremt de kan indpas-

ses under den eksisterende danske markedsdrevne model, idet der vil kunne opstil-

les visse typer VE-anlæg hurtigere end i dag. Dertil kan accelerering af udbygningen

af VE i andre lande øge eksportpotentialet i Danmark. Modsat kan forslaget også

opsætte visse barrierer, som kan have negative erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Udbygning af VE på land sker efter en markedsdrevet model, hvor opstillere selv

finder arealer og anmoder kommunen om at påbegynde nødvendige planprocesser

samt ansøger om nødvendige tilladelser. Det kan ikke udelukkes, at udpegning af

større arealer til konkrete go-to områder kan påvirke den markedsdrevne model og

dermed begrænse udbygningen. For havvind udpeger staten allerede i dag områder

til havvind, men forslaget kan medføre, at myndigheder ud fra et forsigtighedsprincip

fastsætter unødigt restriktive vilkår eller rammer for kommende projekter. Dette vur-

deres at kunne medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser samt en begrænsning i

af en markedsdrevet model, hvor afværgeforanstaltninger i dag fastsættes af myn-

dighederne i dialog med opstillerne for de konkrete projekter i forbindelse med miljø-

vurdering (VVM) af projektet.

b. Bygningsdirektivet

De erhvervsøkonomiske konsekvenser for revision af bygningsdirektivet er beskre-

vet i notat af 7. oktober 2022 til Folketinget vedr. forslag til revision af bygningsdirek-

tivet, da denne del af REPowerEU-forslaget er håndteret ifm. denne sag.

c. Energieffektivitetsdirektivet

Forslaget vurderes at have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, da

dansk erhvervsliv har en styrkeposition inden for energieffektive teknologier og løs-

ninger, som kan føre til betydelig eksport. Øgede krav på EU-niveau forventes i den

forbindelse at kunne føre til øget efterspørgsel på danske løsninger.

Side 10/17

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 19: Samlenotat om energirådsmøde den 19/12-22

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

a. Direktivet om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder

Forslaget ventes at have en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet, idet forsla-

get må antages at øge medlemsstaternes indsats for at anvende vedvarende energi

og derigennem reducere drivhusgasudledningen. Forslaget på hurtigere tilladelses-

processer vurderes i sin nuværende form samlet set at kunne udfordre realitetsbe-

handlingen af ansøgninger til VE-projekter inden for go-to-områderne med de an-

givne tidsfrister og afgørelsestyper.

Det vurderes dog, at forslaget i en dansk kontekst ikke sikrer de rette rammer for en

væsentligt hurtigere udbygning med VE, eftersom forslaget ikke forventes substanti-

elt at kunne accelerere udbygningen med storskala-havvind og større VE-projekter

på land, hvor en stor del af den danske VE-udbygning forventes at skulle komme fra.

Dette vurderes pba., at forslaget til tidsfrister kun omfatter mindre dele af den sam-

lede sagsbehandlingstid, samt fordi der ikke skønnes at være store arealer i det åbne

land eller på havet i Danmark, som opfylder kriterierne for go-to-områder. Fsva. go-

to-områder vil det primært være kunstige og bebyggede overflader, som kan udpe-

ges til go-to-områder. Go-to-områder vil ikke være egnede til større VE-projekter, da

en strategisk miljøvurdering (SMV) oftest ikke anses egnet som eneste miljøvurde-

ring pga. projekternes kompleksitet. Dertil vurderes der ikke at være store arealer

både på land og til havs, som lever op til krav om ikke at medføre væsentlige miljø-

påvirkninger.

Danmark forventes at opfylde sit bidrag til EU’s VE-mål for 2030. Det vurderes derfor

ikke som en udfordring for Danmark at efterleve forslaget om udpegning af de områ-

der, som er nødvendige for det nationale bidrag til EU’s 2030-mål.

Det kan ikke udelukkes, at forslaget kan have en negativ påvirkning på miljø- og

naturbeskyttelsesniveauet over for en række andre miljø- og naturbeskyttelsesinte-

resser, herunder artsfredning.

b. Bygningsdirektivet

Andre konsekvenser for revision af bygningsdirektivet er beskrevet i notat af 7. okto-

ber 2022 til Folketinget vedr. forslag til revision af bygningsdirektivet, da denne del

af REPowerEU-forslaget er håndteret ifm. denne sag.

c. Energieffektivitetsdirektivet

Forslaget skønnes at kunne have afledte positive konsekvenser for forsyningssikker-

heden, beskæftigelsen, klima og sundhed. Et dansk bidrag til det fælles EU-mål for

energieffektivisering på 13 pct. vurderes, afhængig af scenarier, hvor reduktionen af

energiforbruget fordeles mellem forskellige energikilder, at kunne reducere drivhus-

gasudledningen i Danmark med 0,5-1,1 mio. tons CO

i 2030.

Side 11/17

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 19: Samlenotat om energirådsmøde den 19/12-22

Høring

Kommissionens forslag til ændring af VE-direktivet, bygningsdirektivet og EE-direk-

tivet har været i høring i EU-Specialudvalget for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik

fra den 30. maj til den 8. juni 2022. Der er kommet nedenstående høringssvar fra i

alt 11 organisationer.

Dansk Fjernvarme bakker op om, at sætte et ambitiøst mål om bedre udnyttelse af

vedvarende energi samt mere lokal produktion af energi. Dog er de bekymret for

forslaget i Bygningsdirektivet, der medfører forpligtelser til mere elproduktion fra sol-

celler på bygninger. Det vil ifølge Dansk Fjernvarme skabe ubalance mellem energi-

forbruget og solcellernes energiproduktion. Derudover vil det skabe kapacitetsudfor-

dringer i det eksisterende el-system, fordi solceller på bygninger vil stille større krav

til kapaciteten i lokale elnet, og medføre øgede omkostninger til forstærkning af ek-

sisterende net. Dansk Fjernvarme sætter desuden spørgsmålstegn ved den miljø-

mæssige gevinst ved solceller. Det foreslås at den nationale tilpasning af direktivet i

højere grad skal fokusere på kollektive varme- og elløsninger.

Dansk Industri er enige i behovet for, at accelerere tilladelsesprocesser for etablering

af vedvarende energi og en højere VE-målsætning i 2030. DI støtter udbredelse af

solceller, men mener ikke, at det skal være et lovpligtigt krav at opføre solenergi på

bygninger. DI støtter derfor, at det af forslaget fremgår, at det bør være op til med-

lemsstaterne at definere kriterier for implementering af og mulige undtagelser for ud-

bygningen af solceller på bygninger i forhold til det tekniske og økonomiske potenti-

ale af installationen. Lovgrundlag og administration af tilladelser til etablering af VE-

anlæg og infrastruktur kan forbedres og forenkles samtidig med, at der tages hensyn

til EU’s biodiversitet. EU kan ifølge DI med fordel fremme investeringer i værdikæden

for produktion af solenergi sådan, at hele værdikæden til produktion af solenergi er

placeret i EU.

Finans Danmark finder det vigtigt, at der er mulighed for at tilbyde den bredest mulige

finansiering til projekter om vedvarende energi, herunder realkredit. Der er dog hin-

dringer i gældende nationale lovgivninger for at tilbyde realkreditfinansiering ved an-

læggelsen af energiøer og opstilling af VE-anlæg uden for søterritoriet. En løsning

er at anse relevante dele af energiøen for fast ejendom i tinglysningsretlig forstand.

For at kunne tilbyde realkreditfinansiering vil det kræve, at elproduktionsanlæg uden

for søterritoriet bliver omfattet af lov om vedvarende energi § 25, stk. 1 og 4, hvoraf

fremgår, at elproduktionsanlæg fast forankret på søterritoriet anses i tinglysnings-

mæssig henseende for fast ejendom. Det kræver også af Finans Danmark nærmere

beskrevne ændringer af tinglysningslovens § 19 og retsplejeloven eller evt. anden

lovgivning.

BL – Danmarks Almene Boliger oplever, at den almene sektor bakker op om den

grønne omstilling og ønsker at tage grønne tiltag. Almene boliger vil kunne bidrage

med et væsentligt tagareal til solenergi svarende til en stigning på 39% i forhold til

Side 12/17

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 19: Samlenotat om energirådsmøde den 19/12-22

Danmarks solenergi pr. maj 2021. BL mener, at solceller og lokale energifællesska-

ber kan dermed bidrage væsentligt til energiomstillingen, da de ved at være belig-

gende i nærheden af hinanden har mulighed for at styre og koordinere deres produk-

tion og forbrug. BL påpeger, at boligorganisationerne er udfordret af langvarige og

komplekse administrative procedurer, og at der i netselskabers praksis ikke tages

højde for egenproduktion og energifællesskaber. Dette kræver ændringer i lovgivnin-

gen, og skal være bedre praksis fra netselskabers side til at fremme deling af energi

inden for VE-fællesskaber.

SYNERGI finder initiativerne i EU-Kommissionens REPowerEU plan positive. Det er

vigtigt, at energieffektiviseringsmålet nu opjusteres fra Kommissionens side. SY-

NERGI anbefaler, at 1) Energieffektiviseringsmålet hæves yderligere til 15 pct., 2)

Der fastsættes bindende energieffektivitetsmål for hvert enkelt medlemsland, 3)

Energispareforpligtelsen bør som min. være på 1,5 pct., 4) Energirenoveringsraten

for de offentlige bygninger skal gælde alle offentlige bygninger og må ikke blot kunne

omlægges til energibesparelser, 5) Kommissionens forslag om en årlig reduktion af

energiforbruget i offentlige bygninger på 1,7 pct. er positivt, 6) At ambitionerne for

Minimum Energy Performance Standards for bygninger hæves, 7) At de nationale

renoveringsplaner skærpes, og 8) Et øget fokus på smarte, digitale bygninger.

Kommunernes Landsforening (KL) støtter op om de forhøjede målsætninger for VE

og EE og finder ligeledes initiativerne i planen positive. KL påpeger, at der i DK er

sparsomt med arealer, og det derfor er vigtigt at sammentænke miljø og klima på de

samme arealer. Ligeledes er lokal forankring og merværdi vigtige forudsætninger for,

at den grønne omstilling lykkes og har opbakning lokalt. KL bakker op om udbygnin-

gen af solenergi på offentlige bygninger, og mener, der er behov for bedre rammer

og regler, som fremmer en sådan udbygning. KL bemærker afslutningsvist, at initia-

tivet om hurtigere sagsbehandlingstider er meget ambitiøs, og planen tager ikke

højde for de forhøjede udgifter og administrative omkostninger, der vil være på kom-

munalt plan.

Dansk Metal bakker op om opjusteringen af målsætningen for vedvarende energi til

45 pct. i EU i 2030. Her spiller solenergi og vindenergi en afgørende rolle, og det er

dermed positivt, at Europa-Kommissionen anerkender behovet for udbygning af

disse energikilder. Angående bygningsdirektivet er Dansk Metal positive overfor, at

Kommissionen stiller krav til flere solceller på bygninger i fremtiden. Et højt forplig-

telseskrav for den offentlige sektor kan både bidrage til den helt nødvendige grønne

omstilling, og samtidig øge efterspørgslen efter grønne danske produkter og dermed

bidrage til at sikre danske industriarbejdspladser. Det samme gælder for et forhøjet

EE-mål, som Dansk Metal mener er nødvendig.

Danske Rederier bakker overordnet op om Kommissionens mission om at frem-

skynde og opskalere produktionen af vedvarende energi. Det er vigtigt at kigge på

de regulatoriske barrierer samt strømline disse i EU. For så vidt angår introduktionen

af “go-to areas”, er Danske Rederier positivt indstillet i det omfang, at det kan være

Side 13/17

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 19: Samlenotat om energirådsmøde den 19/12-22

med til at forkorte konstruktionstiden på vedvarende energi. Der forventes, at man i

lovarbejdet vil tage højde for sikkerheden for søfarten og eksisterende fast rutetrafik.

Danske Rederier har stort fokus på sameksistens, og ser derfor gerne, at skibsfarten

inddrages så tidligt som muligt.

Dansk Erhverv bakker op om EU-kommissionens forslag til ændringer af VE-direkti-

vet, herunder at hæve VE-målet fra 40 til 45 pct. i 2030, indføre hurtigere og mere

smidige godkendelsesprocesser, udpege fast track-områder til udbygning af VE og

kategorisere vedvarende energi som en tungtvejende offentlig interesse. Kommissi-

onens forslag vil gøre det langt lettere at opsætte vindmøller og solceller og dermed

bidrage til både klimamålene, styrket sikkerhed og erhvervsmæssige potentialer i

EU. Derudover bakker Dansk Erhverv op om EU-kommissionens forslag til at hæve

energieffektivitetsmålet. Energieffektivitet og energibesparelser er helt afgørende,

hvis vi skal nå både klimamålene, styrke energiuafhængigheden og reducere ener-

giudgifterne.

Green Power Denmark hilser generelt Kommissionens ændringsforslag til VE-direk-

tivet velkommen, da det slår fast, at VE-anlæg er at betragte som en væsentlig sam-

fundsinteresse. Dertil kommer, at direktivet indfører en række bestemmelser, der vil

fremskynde godkendelsesprocessen betragtelig. Der er dog risiko for, at en række

af bestemmelserne kan lede til uhensigtsmæssig skade på naturen, hvilket gør det

vigtigt at sikre, at beskaffenheden af det bagvedliggende datagrundlag for de strate-

giske miljøvurderinger. Udpegning af ”go-to areas” vil gøre det lettere at planlægge

udbygningen af nettet og derigennem sikre en omkostningseffektiv og hurtig udbyg-

ning. Green Power Denmark kvitterer desuden for ambitionen om, at forkorte de ad-

ministrative processer, der hidrører godkendelse af VE-anlæg.

Landbrug & Fødevarer ser generelt positivt på, at EU-Kommissionen hæver ambiti-

onerne for andelen af vedvarende energi i 2030, ligesom det er afgørende, at ’energy

efficiency first’ princippet i endnu højere grad bliver sat i centrum for omstillingen. Det

er derfor nødvendigt at adressere de barrierer, der i dag findes for en større og mere

effektiv udbygning med vedvarende energi, herunder forbedrede og forenklede ad-

ministrative godkendelsesprocedure for VE-anlæg. Dog kan der være udfordringer

med kravene til udpegningen af såkaldte go-to områder, særligt hvis det medfører,

at myndigheder får ekspropriationsret inden for disse områder. I udgangspunktet er

Landbrug & Fødevarer positive over for et højere mål for energieffektivisering. Det er

dog vigtigt, at energieffektiviseringsmålene bunder i reelle effektiviseringspotentialer,

så de ikke bliver uforholdsmæssigt dyre at indfri.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget er generelt positivt modtaget af de fleste medlemslande. Der er dog også

fra en række lande en vis skepsis over for effekten af forslaget, hvor flere mener, at

især go-to-områder ikke vil have den tilsigtede effekt og vil være udfordrende at ud-

pege. En række lande ønsker mere fleksibilitet til at fastholde eksisterende nationale

Side 14/17

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 19: Samlenotat om energirådsmøde den 19/12-22

processer inden for rammerne af forslaget, da der er stor forskel i tilladelsesproces-

serne på tværs af medlemslandene, som forslaget ikke tager højde for. Dertil ønsker

en række lande mulighed for at benytte allerede eksisterende, nationalt udpegede

områder og planlagte projekter til at opfylde kravene i forslaget. Flere lande er end-

videre skeptiske over for, om forslaget er tænkt tilstrækkeligt sammen med relevant

miljølovgivning, herunder direktivet om strategiske miljøvurderinger. Endelig er en

række lande skeptiske over for forslaget til tidsfristerne for tilladelsesprocesserne i

og uden for go-to-områder, som de anser som urealistiske.

10. Danmarks generelle holdning

Fra dansk side kan Kommissionens REPowerEU-plan og ambitionen om en hurtig

udfasning af russisk gas i det europæiske energisystem overordnet støttes. Fra

dansk side finder man, at EU skal være uafhængig af russisk fossil energi hurtigst

muligt. Fra dansk side ønskes en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU,

der kan realisere EU’s klimamål for 2030 på mindst 55 pct. CO

-reduktion i forhold til

1990 samt drive den grønne omstilling både i Danmark og hele EU mod klimaneu-

tralitet senest i 2050.

Danmark er af den opfattelse, at den aktuelle krise understreger behovet for, at EU

accelererer den grønne omstilling og udfasningen af fossile brændsler gennem en

ambitiøs udmøntning af Fit for 55-pakken, effektiv implementering af afsatte midler

til at indfri EU’s høje klimaambitioner og udbygning med vedvarende energi som en

vej til europæiske energiuafhængighed og klimaneutralitet. I den forbindelse støtter

Danmark Kommissionens ønske om mere ambitiøse VE-mål og EE-mål og bakker

derfor op om, at de nye mål bliver integreret og vedtaget inden for passende lovgiv-

ningsrammer så hurtigt som muligt. Fra dansk side så man dog gerne EE-målet hæ-

vet yderligere til mindst 14,7 pct. ift. et 2020-referenceår (svarende til mindst 40 pct.

pba. det tidligere 2007-referenceår).

Det hilses velkomment, at Kommissionen tager initiativ til at accelerere tilladelses-

procedurer for VE for at fremme den grønne omstilling, herunder at VE-projekter og

dertilhørende infrastruktur skal anses som værende af tungvejende offentlig inte-

resse og tjene folkesundheden og den offentlige sikkerhed. Dette spiller også en

central rolle i

Danmark kan mere II

og bidrager til at skabe en større nuancering i

afvejningen af lovlige interesser fsva. miljølovgivning. Der vil dog fra dansk side også

arbejdes for, at der kan skabes yderligere nuancering i afvejningen, da det er især

kravet om, at fravigelse kun kan finde sted, hvis det er dokumenteret, at der ikke

findes alternative løsninger, der udfordrer en accelereret udbygning af vedvarende

energi. Derfor vil der fra dansk side arbejdes for, at der kan indføres øget fleksibilitet

i forhold til fravigelseskrav af miljøregulering for VE-projekter, der vil bidrage væsent-

ligt ift. opnåelse af reduktionsmål. Dertil vil der fra dansk side endvidere arbejdes for,

at der kan indføres større fleksibilitet i forhold til miljøvurdering for VE-projekter og

tilhørende netinfrastruktur, således at miljøvurdering af fx forstærkning af netinfra-

struktur kan adskilles fra miljøvurdering af enkelte VE-projekter mhp. at fremskynde

processen. I den sammenhæng opfordres Kommissionen fra dansk side til at sikre,

Side 15/17

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 19: Samlenotat om energirådsmøde den 19/12-22

at forslaget sikrer tilstrækkelig klarhed i forhold til EU’s miljøregler, og hvilke regler

der har forrang.

Forslaget vurderes dog generelt ikke til at have den tilsigtede effekt i Danmark eller

bidrage markant til udbygningen af, bl.a. fordi der vil være få områder, der kan udpe-

ges til go-to-områder, eftersom Danmark har en begrænset mængde landareal, som

vil kunne leve op til kravene til go-to-områder. Dertil fokuserer forslaget primært på

VE-udbygning på kunstige og bebyggede overflader, hvor Danmark især fokuserer

på storskala VE-projekter både på land og til havs. Fra dansk side vil man derfor

arbejde for og opfordre Kommissionen til, at der sker et opfølgende arbejde med at

sikre, at godkendelsesprocesserne for større VE-projekter accelereres og smidiggø-

res.

Danmark støtter dog fortsat forslaget, da det i højere grad retter sig mod lande, som

har udfordringer med at nå deres bidrag til 2030-målet, og hvor VE-projekter endnu

ikke er udbygget i samme grad, som det ses i Danmark. Derfor forventes forslaget

også at kunne bidrage positivt til VE-udbygningen i EU, hvilket man fra dansk side

er meget positiv over for. Fra dansk side vil der arbejdes for, at forslaget sikrer hurti-

gere og smidigere godkendelsesprocedurer for opsætning af VE-projekter, og at re-

sten af EU også får accelereret udbygningen af vedvarende energi, da en styrket

VE-udbygning i EU vil sikre hurtigere udfasning af russisk fossil energi. Dertil kan det

bidrage til at øge det danske eksportpotentiale.

Danmark vil arbejde for, at forslaget tager højde for allerede etableret national orga-

nisering, og at der er stor forskel på medlemslandenes betingelser. Dertil vil man fra

dansk side også arbejde for, at forslaget tager hensyn til den store variation i VE-

projekter, herunder bl.a. i forhold til størrelsen og kompleksitetsgraden. Fra dansk

side vil man tillige arbejde for, at tidsfristerne for godkendelse af VE-projekter i for-

slagene skal ligge på et ambitiøst niveau, der kan bidrage til at accelerere VE-ud-

bygningen i EU, men der bør også tages hensyn til, hvad der er realistisk i forhold til,

at sagsbehandlingen ikke må blive mangelfuld.

Danmark støtter, at solenergi spiller en central rolle i den grønne omstilling. Anven-

delsen af solcelleanlæg forudses at spille en rolle i forhold til at opnå klimaneutralitet

senest i 2050, dog under forudsætning af national fleksibilitet og teknologisk neutra-

litet for at sikre den mest omkostningseffektive omstilling. Det er generelt vigtigt for

Danmark, at kravene til medlemslandende er proportionelle ift. omkostninger for stat,

erhverv og husholdning, samt at der tages højde for forskelle mellem landene, her-

under potentialet for etableringen af anden vedvarende energi og de klimatiske for-

hold. Det er endvidere vigtigt for Danmark, at udbygningen af vedvarende energi sker

så omkostningseffektivt som muligt. Danmark er således opmærksom på, om priori-

teringen af solenergi på bygninger frem for storskalaanlæg som fx havvindmøller og

udnyttelse af elnettet kan hæmme en omkostningseffektiv udrulning af vedvarende

Side 16/17

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 19: Samlenotat om energirådsmøde den 19/12-22

energi i en dansk kontekst. Fra dansk side vil man opfordre Kommissionen til at in-

volvere medlemsstaterne i identifikationen af markedsdreven udrulning af solenergi

og muligheder for at promovere dette.

Konkret holdning til forslag til ændringerne af bygningsdirektivet er håndteret i sepa-

rat notat af 7. oktober 2022 til Folketinget vedr. forslag til revision af bygningsdirekti-

vet, da ændringsforslagene blev håndteret i forbindelse med forhandlingerne om for-

slag til revision af bygningsdirektivet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 22. november

2022 til forhandlingsoplæg samt den 23. juni til orientering under punktet om ”siden

sidst”.

Den del, der relaterer sig til et forøget VE-mål, er dækket af det forhandlingsoplæg,

som blev forelagt for Europaudvalget den 3. marts 2022 om revisionen af direktivet

om fremme af vedvarende energi. Den del, der relaterer sig til et øget EE-mål, er

dækket af det forhandlingsoplæg, som blev forelagt for Europaudvalget den 25. maj

2022 om revision af energieffektivitetsdirektivet. Den del, der relaterer sig til revisio-

nen af bygningsdirektivet, blev forelagt til skriftligt forhandlingsoplæg den 13. oktober

2022.

Side 17/17