KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 186: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 28/3-23

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 186
Offentligt

Samlenotat

Dato

14. marts 2023

Rådsmøde (energi) den 28. marts 2023

Dagsorden

Forslag om ændring af forordning om betingelserne for adgang til

naturgastransmissionsnet

KOM (2021) 804

Generel indstilling

Side

Forslag om ændring af direktiv om fælles regler for det indre mar-

ked for naturgas

KOM (2021) 803

Generel indstilling

Den kommende reform af elmarkedet

Politisk drøftelse

Side 1/34

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 186: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 28/3-23

1. Forslag om ændring af forordning om betingelserne for adgang til natur-

gastransmissionsnet

KOM (2021) 804

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 15. december 2021 fremsat forslag til forordning om

det indre marked for vedvarende gas, naturgas og brint (omarbejdning af forordning

715/2009). Revisionen er et supplement til Kommissionens samlede "Fit for 55"-

pakke, som har til formål at reducere EU’s klimaudledninger med 55 pct. i 2030.

Med revisionen foreslår Kommissionen tiltag, der skal understøtte et europæisk mar-

ked for vedvarende og kulstoffattige gasser med henblik på en gradvis udfasning af

den fossile naturgas og dermed bidrage til at nå EU’s samlede mål om klimaneutra-

litet i 2050.

Forslaget indeholder regler, som skal understøtte effektiv markedsadgang for og

transport af vedvarende og kulstoffattige gasser gennem gasinfrastrukturen, samt ny

og selvstændig regulering af brintinfrastruktur, som også bygger på, at der skal sikres

en effektiv adgang til brintsystemer og til et kommende europæisk brintmarked. Med

forslaget lægger Kommissionen desuden op til, at der skal gives rabatter på tarifferne

for vedvarende og kulstoffattige gasser, der bliver ført ind og ud af gassystemet.

Forslaget pålægger transmissionssystemoperatører at samarbejde på tværs af

grænser om gaskvalitet, således at nationale forskelle i gaskvalitet ikke bliver en

handelshindring. Der pålægges desuden transmissionssystemoperatører i medlems-

landende en pligt til at acceptere op til 5 pct. brint-indhold i gassen (såkaldt iblanding)

på landegrænsepunkter fra 2025. Derudover indeholder forslaget regler om, at de

nationale brintsystemoperatører (HNO) skal oprette en fælles europæisk sammen-

slutning (ENNOH).

Forslaget indeholder endvidere en række ændringer til den europæiske forordning

om forsyningssikkerhed. Her er formålet især at sikre, at gaslagrene fungerer mere

effektivt i hele det indre marked, og at de nødvendige solidaritetsordninger mellem

medlandslandene indgås.

Regeringen ser generelt positivt på forslaget, der overordnet vurderes at bidrage til

at indfri EU's klimamålsætninger gennem harmoniserede regler for gasmarkeder og

infrastruktur, der fremmer integration af grønne gasser, herunder brint i et fremtidigt

brintmarked. Brint- og gasmarkedspakken vurderes at føre til øgede administrative

udgifter, herunder til en eller flere HNO'ers deltagelse i ENNOH. Omkostningerne

kan finansieres med gebyrbetaling.

Side 2/34

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 186: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 28/3-23

Forslaget forventes sat på dagsorden for energirådsmødet den 28. marts 2023 til

generel indstilling.

2. Baggrund

Kommissionen har den 15. december 2021 fremsat et forslag om en revision af den

europæiske gasforordning, KOM (2021) 804. Forslaget er fremsat som et supple-

ment til ’Fit-for-55’-pakken, der skal realisere EU’s klimamål for 2030 på mindst 55

pct. reduktioner i forhold til 1990-niveauet. Forslaget supplerer forslaget til et revide-

ret gasdirektiv, KOM (2021) 803, som Europa-Kommissionen har fremsat samtidig.

Forslaget skal understøtte den europæiske klimalov og spiller sammen med Kom-

missionens forslag om at revidere direktivet for fremme af vedvarende energi og

energieffektivitetsdirektivet. Forslaget er et væsentligt virkemiddel til at indfri ambiti-

onen om at udfase russisk gas så hurtigt som muligt, således som det fremgår af

Kommissionens meddelelse

”REPowerEU: En fælles europæisk indsats for mere

sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser”,

KOM (2022) 108.

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions funkti-

onsmåde (TEUF) artikel 194 stk.2 og behandles efter den almindelige lovgivnings-

procedure. Rådet træffer afgørelse ved kvalificeret flertal. Forslaget er oversendt til

Rådet i dansk sprogversion den 16. februar 2022.

Forslaget forventes sat på dagsorden for energirådsmødet den 28. marts 2023 til

generel indstilling.

3. Formål og indhold

Kommissionen har fremsat forslaget om en revision af gasmarkedsreglerne som en

del af opfølgningen på Kommissionens strategier for hhv. sektorintegration og brint

fra juli 2020. Forslagets primære formål er at fremme anvendelsen af vedvarende og

kulstoffattige gasser og udfasning af naturgas med henblik på at indfri EU’s klimamål

for 2030 og målet om klimaneutralitet i 2050.

Forslaget indeholder følgende ændringer til den eksisterende forordning:

Vilkår for vedvarende og kulstoffattige gasser

Forslaget forpligter medlemsstaterne til at indføre rabatordninger for indfødning og

transport af vedvarende og kulstoffattige gasser. Det er udgangspunktet, at der be-

tales for anvendelsen af gasinfrastrukturen gennem et entry-/exitsystem. I et entry-

/exitsystem betales for transport ind og ud af de forskellige delkomponenter i gasin-

frastrukturen. Ifølge forslaget skal vedvarende og kulstoffattige gasser tildeles en ra-

bat på 75 pct. på sådanne tariffer. Dvs. eksempelvis når gas bliver ført ind i gassy-

stemet fra produktionsfaciliteter og ind og ud af gaslagre.

Side 3/34

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 186: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 28/3-23

Det foreslås endvidere, at transmissionssystemoperatører skal give systembrugerne

(de systembrugere som transporterer gas) en rabat på 100 pct. på tarifferne for trans-

port af vedvarende og kulstoffattige gasser i alle sammenkoblingspunkter af entry-

/exitsystemerne. Det er dog kun tilfældet, hvis systembrugerne kan fremvise gyldige

bæredygtighedscertifikater efter direktivet om energi fra vedvarende energikilder

(VE-direktivet). Formålet er at fremme tilførslen af vedvarende og kulstoffattige gas-

ser til gassystemerne. Forslaget giver dog den regulerende myndighed mulighed for

at fastsætte lavere rabatter, hvis dette passer ind i den nationale ramme for introduk-

tion af vedvarende og kulstoffattige gasser. Såfremt transmissionssystemoperatører

som følge heraf får et fald i tarifindtægter på 10 pct., skal operatøren forhandle en

kompensationsordning med relevante transmissionssystemoperatører i nabolan-

dene. De regulerende myndigheder kan træffe afgørelse om kompensationsordnin-

gen, hvis der ikke indgås en frivillig aftale.

Desuden lægger forslaget op til, at vedvarende og kulstoffattige gasser skal have

garanteret adgang til gassystemet, dvs. at produktionsvirksomheder kan være sikre

på at kunne afsætte deres produktion af vedvarende og kulstoffattige gasser til gas-

systemet. Bl.a. ved sikring af rettigheder ift. tilslutning, men også ift. vilkårene for

tilslutning ved krav om uafbrydelig kapacitet.

Brintsystemer

Med forslaget lægges der op til, at brintsystemoperatører skal give alle systembru-

gere adgang til deres system på ikkediskriminerende og gennemsigtige vilkår. Ope-

ratørerne skal sørge for at offentliggøre detaljerede informationer om de ydelser, de

tilbyder, infrastrukturens kapacitet, kvaliteten af brinten i systemet samt oplysninger

om fastsættelsen af tariffer. Derudover pålægges operatørerne i medlemsstaterne at

samarbejde med henblik på at undgå, at forskelle i brintkvalitet kommer til at udgøre

en hindring for grænseoverskridende handel. Fra den 1. januar 2031 skal der være

myndighedsgodkendte vilkår og tariffer til brintsystemer, og brintsystemer skal være

organiseret som entry-exit systemer, hvor der ikke betales tariffer for transport fra

punkt til punkt, men i stedet når brinten føres ind og ud af delkomponenterne i brint-

systemet (rør, lager mv.). Det betyder modsat, at der kan være forhandlet adgang,

hvor vilkår og betaling for transport af brint forhandles mellem ejeren af infrastruktu-

ren og brintleverandøren (uden regulerede tariffer) indtil denne dato.

Ifølge forslaget kan både distributionssystemoperatører og transmissionssystemope-

ratører fungere som brintsystemoperatør. Der skelnes således ikke mellem transmis-

sion og distribution inden for transport af brint.

Separate aktiver

Forslaget forpligter systemoperatører, der driver gas- og/eller brintvirksomhed, til at

føre og offentliggøre separate regnskaber for hver enkelt af deres gas- eller brintak-

tiviteter, herunder transmission, distribution, terminaler og lager. Dette skal ske for at

undgå, at der kan ske diskrimination eller krydssubsidiering mellem de forskellige

aktiviteter. Det er således muligt for en gas- og/eller eltransmissionssystemoperatør

Side 4/34

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 186: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 28/3-23

også at blive brintsystemoperatør, så længe de enkelte, regulerede aktivbaser (RAB)

er adskilte.

Styrket samarbejde på gasområdet

Forslaget pålægger transmissionssystemoperatører at samarbejde på tværs af

grænser om gaskvalitet, således at nationale forskelle i gaskvalitet (f.eks. iltindhold

eller brintindhold) ikke bliver en handelshindring. Transmissionssystemoperatører i

medlemslandende pålægges fra 2025 at acceptere et indhold af op til 5 pct. brint i

den gas, som krydser grænserne i EU. Ifølge forslaget skal den europæiske sam-

menslutning af transmissionssystemoperatører (ENTSOG) i maj 2024 og herefter

hver andet år udarbejde en overvågningsrapport om gaskvalitet, som bl.a. redegør

for udviklingen i forskellige parametre for gaskvaliteten og for hvor meget brint, der

bliver blandet i gassen på tværs af EU's grænser, og effekten af denne iblanding på

den grænseoverskridende transport af gas.

De regulerende myndigheder skal løse eventuelle grænseoverskridende uoverens-

stemmelser om gaskvalitet, mens Agentur for Samarbejde mellem Energiregule-

ringsmyndigheder (ACER) skal træffe afgørelser, hvis de nationale regulerende myn-

digheder ikke kan nå til enighed.

Med forslaget oprettes en europæiske sammenslutning af distributionssystemopera-

tører (EU DSO entity), som de nationale distributionssystemoperatører pålægges at

samarbejde igennem. Denne sammenslutning svarer til de eksisterende europæiske

sammenslutninger af transmissionssystemoperatører på el- og gasområdet

(ENTSO-E og ENTSO-G). Sammenslutningen skal bl.a. fremme drift og planlægning

af distributionssystemer i koordination med driften og planlægningen af transmissi-

onssystemer og lette integrationen af vedvarende energikilder.

Med forslaget pålægges de nationale brintsystemoperatører desuden at oprette en

fælles europæisk sammenslutning (ENNOH). Sammenslutningen skal arbejde på at

udvikle et indre marked for brint med en koordineret teknisk udvikling og drift. EN-

NOH skal især bidrage til en effektiv integration af brint fra VE-kilder.

Kommissionen bemyndiges til at udstede delegerede retsakter i relation til:

- Rabatter i tariffer for vedvarende og kulstoffattige gasser

- Regionale samarbejder mellem transmissionssystemoperatører

- Udfærdigelse af europæiske netværkskoder

- Udfærdigelse af europæiske netværkskoder for brint

- Guidelines

- Ny infrastruktur for gas og brint

- Specifikke regler for gassektoren om cybersikkerhed ved grænseoverskri-

dende transport af gas, herunder fælles minimuskrav til planlægning, over-

vågning og krisestyring.

Ændringer i øvrige forordninger

Side 5/34

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 186: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 28/3-23

Forslaget til en revideret gasforordning indeholder også forslag til ændringer i den

eksisterende forordning om ACER og forordningen om integritet og gennemsigtighed

(REMIT, som handler om markedsmisbrug på engrosmarkeder for energiprodukter).

Ændringerne i begge ovennævnte forordninger handler især om at få brint med som

et nyt område, der skal dækkes af forordningerne. I ACER-forordningen handler det

om at få de nye europæiske sammenslutninger (ENNOH og EU DSO entity) med

som ansvarlige samarbejdspartnere til ACER i forhold til ACER’s opgaver. I REMIT

forordningen handler det om at inkludere brint som et energiprodukt, der er dækket

af forordningens regler om markedsmisbrug og insiderhandel.

Forsyningssikkerhed

Forslaget til ændringer i forordningen om foranstaltninger til opretholdelse af gasfor-

syningssikkerheden (forordning 2017/1938), som er medtaget i revisionsforslaget til

gasforordningen, lægger op til, at medlemslandene skal anvende den eksisterende

gasinfrastruktur på en effektiv måde på nationalt og regionalt niveau til gavn for gas-

forsyningssikkerheden med særlig vægt på at sikre grænseoverskridende adgang til

gaslagre og LNG.

Forslaget lægger op til, at der kan etableres strategiske gaslagre på regionalt niveau

af hensyn til gasforsyningssikkerheden, herunder forslag til fælles indkøb af gas og

etablering af strategiske reserver i gaslagre.

Forslaget lægger endvidere op til, at de enkelte medlemslande skal overveje at op-

bygge strategiske gaslagre. Dette kan ske, såfremt der på regionalt niveau vurderes

at være risiko for mangel på gas. Dette kan ske enten ved, at transportkunder på-

lægges at lægge et minimum af gas på lager eller ved at forbedre det økonomiske

incitament for lagerkunder til at lægge gas på lager. Det kan også ske via frivilligt

fælles indkøb af gas og integrering af lagre hos gastransmissionsoperatørerne i til-

fælde af, at ejeren af gaslagre ikke længere ønsker at drive lagervirksomheden.

For at fremskynde den forsinkede proces i forhold til medlemsstaternes pligt til at

indgå bilaterale solidaritetsaftaler om levering af gas i krisesituationer lægger forsla-

get op til, at der tilføjes et bilag til forordningen, som angiver visse obligatoriske pro-

cedurer, der skal anvendes i forbindelse med henholdsvis anmodning om solidari-

tetsgas og levering af solidaritetsgas.

Der er siden fremsættelsen af brint- og gasmarkedspakken som opfølgning på bl.a.

Kommissionens

REPowerEU-meddelelse

fra marts 2022 og de høje energipriser

fremsat og vedtaget en række retsakter af betydning for EU’s gaslagre og fælles

indkøb af gas. Forordningen om fyldning af gaslagre blev vedtaget i juni og forpligter

medlemsstaterne til at fylde gaslagre til minimum 80 pct. pr. 1. november 2022 og 90

pct. pr. 1. november 2023. Rådsforordningen om koordineret reduktion af gasforbru-

get blev vedtaget i august 2022 og indfører bl.a. et frivilligt reduktionsmål for gasfor-

bruget på mindst 15 pct. i perioden fra august til ultimo marts 2023 med mulighed

Side 6/34

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 186: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 28/3-23

for, at reduktionsmålet kan gøres obligatorisk. Der er desuden vedtaget en rådsfor-

ordning om fælles indkøb af gas, forsyning på tværs af grænserne samt pålidelige

prisbenchmark den 24. november 2022, hvori der indføres lovgivningsmæssige ram-

mer for en fælles indkøbsmekanisme.

Endelig lægger forslaget lægger op til, at foranstaltninger vedrørende cybersikkerhed

skal indgå som en integreret del af de forebyggelsesplaner og nødplaner, som med-

lemsstaterne skal udvikle i henhold til forsyningssikkerhedsforordningen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art.

294) medlovgiver. Forslaget behandles i Udvalget for Industri, Forskning og Energi

(ITRE) med udgangspunkt i ordførerens betænkning, der blev præsenteret i juni

2022. ITRE stemte den 9. februar 2023 om udvalgets rapport. Der ventes afstemning

i Europa-Parlamentet om rapporten i marts 2023.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at nærhedsprincippet er overholdt. I vurderingen henvi-

ser Kommissionen til, at forslagets mål om dekarbonisering af EU’s samlede øko-

nomi ikke kan opnås på nationalt niveau. Forslaget skal støtte en udvikling mod et

indre marked for vedvarende og kulstoffattige gasser, hvilket kræver fælles regler for

at virke effektivt og for at sikre, at der ikke sker forskelsbehandling på tværs af græn-

ser og markeder.

Regeringen er enig i, at nærhedsprincippet er overholdt, da et velfungerende indre

marked for vedvarende og kulstoffattige gasser ikke kan opnås uden EU-regulerin-

gen.

6. Gældende dansk ret

De omhandlede emner er i dag reguleret gennem den eksisterende gasforordning

(forordning (EF) nr. 715/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for adgang til natur-

gastransmissionsnet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1775/2005) samt i lov

om gasforsyning (lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020), lov om Energinet

(lovbekendtgørelse nr. 118 af 6. februar 2020), lov om Forsyningstilsynet (lov nr. 690

af 8. juni 2018).

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser, da der er tale

om en revision af den eksisterende gasforordning og andre eksisterende forordnin-

ger, som alle gælder umiddelbart og direkte i alle medlemsstater.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Side 7/34

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 186: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 28/3-23

Gasdirektivet og –forordningen forventes at føre til begrænsede administrative mer-

omkostninger på gasområdet. Nye krav til Energinet og Evida estimeres i størrelses-

ordenen 1,2 mio. kr. årligt. Hertil ca. 2 mio. kr. i engangsomkostninger til udvikling af

IT. Omkostningerne kan overvæltes på slutbrugerne i form af øgede tariffer.

Danmark har ikke brintinfrastruktur, og omkostninger til regulering af et kommende

brintmarked vil være additionelle. Under stor usikkerhed estimeres nye tilsynsopga-

ver for Energistyrelsen, Forsyningstilsynet og Energiklagenævnet iht. gasadirektivet

og –forordningen at medføre årlige omkostninger på ca. 9,4 mio. kr. Herudover vil

kravet i forordningen om oprettelse af HNO'er og deres deltagelse i ENNOH medfø-

rer årlige omkostninger i størrelsesordenen 25-50 mio. kr. Omkostningerne forventes

at skulle finansieres fra 2031, hvor den nye regulering for brint ifølge forslaget for-

ventes at træde fuldt ud i kraft. Det kan ikke udelukkes, at der vil være omkostninger

forinden afhængig af pakkens endelige udformning og nationale beslutninger om

bl.a. brintinfrastruktur. I den sammenhæng kan flere brintsystemoperatører i Dan-

mark potentielt medføre yderligere omkostninger. HNO’erne vil skulle finansiere

brintinfrastrukturen via tariffer, der overvæltes på brugerne. HNO’erne vil også skulle

betale gebyrer til Forsyningstilsynet og Energistyrelsen, hvilket ligeledes forventes

overvæltet på brugerne.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Øget harmonisering af regler for transport og handel med gas giver bedre muligheder

for import og eksport af vedvarende og kulstoffattige gasser. Det vil bl.a. øge Dan-

marks muligheder for eksport af opgraderet biogas og alt andet lige øge incitamen-

terne til at investere i denne sektor. Forslaget lægger omvendt op til at opstille et krav

om tarifrabatter på vedvarende og kulstoffattige gasser, hvilket kan medføre dobbelt-

støtte til producenter af fx opgraderet biogas - og dermed højere tariffer for slutbru-

gere af gas - da Danmark har alternative støttemekanismer på området. Samtidig

har Danmark ambition om at udfase gas i den individuelle opvarmning, og der vil

dermed være færres slutbrugere til at betale for infrastrukturen. Dette vil alt andet

lige have negative samfundsmæssige effekter.

Et fælleseuropæisk regelsæt for produktion, transport, lagring og anvendelse af brint

forventes at skabe grundlag for langsigtede investeringer i opbygning af brintinfra-

struktur. Dermed vil brint- og gasmarkedspakken fremme mulighederne for at reali-

sere brintprojekter, fx produktionsanlæg, der er en forudsætning for opskalering.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes både at kunne medføre positive og negative erhvervsøkonomiske

konsekvenser for Danmark.

De foreslåede tarifrabatter til vedvarende og kulstoffattige gasser vil give økonomi-

ske fordele til de markedsaktører, som producerer disse gasser. I en gassektor med

faldende antal brugere (producenter og forbrugere) vil sådanne tarifrabatter føre til,

Side 8/34

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 186: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 28/3-23

at det kun er muligt at øge tarifbetalingen hos forbrugerne, som i fremtiden fortrinsvis

vil være energiintensive industrier.

For brint vil krav om at koordinere, informere og samarbejde på tværs af værdikæden

for at udvikle et integreret gassystem medføre en vis økonomisk og administrativ

byrde for de berørte brintoperatører. Omvendt må et intensiveret samarbejde – nati-

onalt og i EU-regi – forventes at give mere strømlinede løsninger og mere gennem-

sigtige vilkår for brug af brintsystemerne, hvilket kan gøre det nemmere og billigere

at anvende brintinfrastrukturen.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

De foreslåede ændringer i gasforordningen kan forventes at føre til, at der bliver

transporteret mere grøn gas og brint gennem gassystemet. Forslaget giver en regu-

latorisk ramme, som må forventes at give incitamenter til fremme af grøn gas og

brint. Mere grøn gas og brint i det danske gassystem kan fortrænge fossil gas og

gavne klimaet.

De foreslåede ændringer i forordningen om forsyningssikkerhed (f.eks. øgede krav

til solidaritet ved gaskriser) må forventes at bidrage til en bedre gasforsyningssikker-

hed og dermed et højere beskyttelsesniveau for gasforbrugere.

8. Høring

Kommissionens forslag til en revision af gasdirektivet og gasforordningen (”Brint og

Gaspakken”) (”Gaspakken”), er den 15. december 2021 sendt i høring i specialud-

valget for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik med frist den 7. januar 2022. Der er

modtaget 6 høringssvar. Da det ikke er muligt at adskille, hvilke bemærkninger, der

er tilknyttet hhv. direktivet og forordningen, er bemærkningerne for begge forslag

medtaget nedenfor.

Dansk Industri (DI) hilser Europa-Kommissionens forslag til nyt direktiv og forordning

for naturgas, grøn gas og brint velkommen. Der er behov for investeringer i gassy-

stem- og gasinfrastrukturen, der er med til at fremme den grønne omstilling i EU og

samtidig kan fremme markedet for vedvarende og kulstoffattige gasser, som biogas

og brint mv.

Den europæiske forsyningssikkerhed vil fortsat være afhængig af adgang til gas,

som er en meget vigtig del af energisystemet i mange EU-lande, men gassystemet

skal udbygges og justeres, så der tages højde for nye gasser som grøn brint og

biogas. Der er brug for en velfungerende infrastruktur til at fremme et marked for

brint, og derfor er det vigtigt med et forslag til en ny regulering til en infrastruktur for

brint. DI mener, at der er potentiale for anvendelse af langt mere biogas i det euro-

pæiske energimix, og DI hilser derfor forslag velkommen som fremmer anvendelsen

af biogas, som DI betragter som et bæredygtigt brændsel på linje med andre vedva-

rende energikilder.

Side 9/34

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 186: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 28/3-23

DI påpeger desuden, at det er vigtigt, at regeringen har vægt på at fjerne alle former

for handelshindringer såsom forskellige slags gaskvalitet i hvert medlemsland. Li-

geså skal regeringen sikre, at certifikat systemet er robust og troværdigt, mens det

ikke bør være muligt at krydssubsidiere mellem gas- og brintinfrastruktur. Generelt

er DI positiv over, at der tages udgangspunkt i den tankegang, der er i den eksiste-

rende regulering, men at der også skal tages højde for, at brintmarkedet forventelig

vil udvikle sig anderledes end markedet for naturgas. I forhold til bestemmelserne

om nødforsyning og afbrydelighed i de foreslåede ændringer til den europæiske for-

syningssikkerhedsforordning, ser DI gerne, at det nuværende kriterium for nødforsy-

ning og afbrydelighed ændres fra en nødforsyning af opvarmningssegmentet og min-

dre gaskunder til en forsikringsordning, hvor alle kunder får adgang til at købe sig til

en nødforsyning hos Energinet.

Dansk Energi (DE) – nu Green Power Denmark - støtter fuldt ud arbejdet med at

udvikle en markedsramme, der kan sikre EU's stigende klima ambitioner. Det er

stærkt nødvendigt at sikre, at der kan ske parallelle udvikling af udbud, infrastruktur,

marked og efterspørgsel efter forskellige typer af lav-karbon gas inklusiv brint. DE

finder, at Gaspakken er et godt udgangspunkt for at sikre en udvikling af et grønt

europæisk gassystem, hvor der er fokus på at tillade nationale løsninger.

DE er især positiv over for, at et brintmarked vil blive bygget op på principperne bag

den eksisterende gas regulering, hvor der også tages højde for, at det er nødvendig

med både regulatorisk og finansiel fleksibilitet. Ligeså finder de, at der skal være en

klar skelnen mellem en systemoperatørs rolle og en rolle som producent eller forbru-

ger (unbundling). Til sidst påpeger DE, at de er glade for, at EU-Kommissionen øn-

sker af afspejle el-direktivet i forhold til forbrugerrettigheder, konkurrence og gen-

nemsigtighed.

Omvendt er DE bekymret for, at en differentieret tilgang til certificering af forskellige

slags gasser vil gøre, at kravene til helt grønne gasser bliver unødig højere end for

dekarboniserede gasser. DE ser også gerne, at der kommer mere fokus på, hvordan

reguleringen kan monitorere og give incitamenter til at sløjfe forældet naturgasinfra-

struktur.

Landbrug & Fødevarer (L&F) ser positivt på den forslåede tilpasning af reguleringen

for EU’s interne marked vedvarende gas, naturgas og brint, så den i endnu højere

grad reflekterer væsentlige hensyn som forbrugerbeskyttelse, forsyningssikkerhed

og en omkostningseffektiv omstilling. Det er i den henseende vigtigt for L&F, at det

interne marked for gas styrkes, så kapaciteten af naturgas og nye grønne gasser

udnyttes optimalt på tværs af grænserne.

L&F finder, at i den grønne omstilling af gassystemet skal der tages hensyn til indu-

striens behov for en høj forsyningssikkerhed og konkurrenceevne på det globale

marked. Her er det vigtigt, at EU-reguleringen i højere grad bidrager til en bedre

Side 10/34

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 186: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 28/3-23

tværnational udnyttelse af gassen, ligesom en høj grad af teknologineutralitet er nød-

vendig for at sikre udbygningen af den mest optimale infrastruktur og produktion af

grønne gasser.

Ligeså finder L&F, at medlemsstaterne skal have nogle bredere rammer til at fast-

lægge forsyningsprincipper bundet op på nationale afgrænsede forhold. Den nuvæ-

rende regulering mangler fleksibilitet og understøtter ikke øvrige hensyn såsom fø-

devaresikkerhed og veterinære hensyn i forhold til muligheden for at afbryde gas-

kunder. L&F finder det positivt, at Kommissionen understreger, at medlemsstaterne

skal have mulighed for at definere, hvem der må anses for at være udsatte gaskun-

der og derefter tilpasse sine indsatser for at beskytte denne gruppe.

Det er endeligt vigtigt for L&F, at reguleringen af nye forsyningsområder, såsom brint,

bliver indrettet hensigtsmæssigt fra starten, så der sikres gennemsigtighed og kon-

kurrence.

Brintbranchen byder EU-Kommissionens forslag velkommen, da Brintbranchen tæn-

ker, at elektrolyse har en afgørende rolle i det fremtidige energisystem og opnåelsen

af Europas klimamålsætning. Det nye forslag sikrer, at målene i EUs brintstrategi kan

opnås, og at et europæisk marked for brint kan udvikles på fornuftige vilkår frem til

2030.

Særligt er Brintbranchen bekymret for, at certificering af brintbaserede grønne gas-

ser og lav-karbon gasser kommer til at ske på forskellige vilkår, hvilket kan skade

Danmarks position, som et land der forventes primært at producere grønne gasser.

Desuden mener Brintbranchen, at det er skuffende, at der ikke inkluderes konkrete

krav til gennemsnitlige CO2 reduktioner i gassystemet for som minimum 2030 og

2050. Omvendt er Brintbranchen positiv stemt over for forslaget om at etablere en

fælles europæisk sammenslutning af brintsystemoperatører (ENNOH) og reglerne

om samarbejdet mellem TSO’er og DSO’er. Desuden finder Brintbranchen det også

meget positivt, at EU-Kommissionen kommer med forskellige forslag til, hvordan

brintmarkedet kan komme i gang ved f.eks. at acceptere krydssubsidiering i særlige

situationer.

Brancheorganisationen for den danske vejgodstransport (ITD) støtter overordnet ind-

førelsen af et fælles regelsæt for produktion, opbevaring og distribution af brint på et

tidligt stadie i udviklingen af et international brintmarked. ITD er positiv over for etab-

lering af et reguleret europæisk og international brintmarked til gavn for den grønne

omstilling af lastbilerne. Det er afgørende, at et fælles regelsæt skaber rammerne for

et åbent og konkurrencepræget marked for vedvarende brint og natur- og biogas, så

anvendelsen af grønne brændstoffer bliver mere konkurrencedygtige sammenlignet

med fossile brændstoffer.

ITD støtter overordnet gaspakkens fokus på at fremme internationalt samarbejde om

distribution af brint og ibrugtagning af naturgasrør til brint. En fælles brintinfrastruktur

Side 11/34

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 186: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 28/3-23

på tværs af EU vil være centralt for at skabe en tilgængelig og effektiv infrastruktur

til gavn for den tunge vejtransport i Danmark og EU. ITD ser derfor positivt på gas-

pakkens initiativer, der fremmer brintsystemoperatørers samarbejde på tværs af lan-

degrænser og således fremmer samarbejdet om at opbygge en europæisk brintin-

frastruktur i EU. ITD finder i den forbindelse det beklageligt, at gaspakken ikke inde-

holder konkrete initiativer, der fremmer koblingen af en europæisk infrastruktur med

nye tankningsmuligheder.

ITD finder det formålsløs at fremme brint som brændstof i transportsektoren med-

mindre den anvendte strøm til elektrolyse og brintproduktion kommer fra vedvarende

energikilder. Forsyningssikkerhed og tilgængelighed af billig vedvarende brint på

tværs af EU er centralt for at sikre en sammenhængende grøn logistik og transport-

rute og for at opnå reelle klimaeffekter.

Wind Denmark – nu Green Power Denmark - byder EU-Kommissionens forslag til

revidering af henholdsvis. gasforordningen og gasdirektivet velkommen, da det først

og fremmest etablerer det nødvendige og lovgivningsmæssige grundlag for, at dedi-

keret brintinfrastruktur kan etableres og driftes. Desuden finder Wind Denmark det

positivt, at begge forslag opstiller hegnspæle, der dels påkræver, at konverteringen

eller etableringen af ny gasinfrastruktur skal ske på baggrund af realistiske fremskriv-

ninger, herunder en klar finansieringsplan herfor. Dels forbyder, at der må indgås

fossile gaskontrakter, som strækker sig længere end til 2049 – et årstal der med

fordel kan fremrykkes til senest 2040.

Wind Denmark bemærker, at til trods for at gaspakken indeholder en lang række

positive elementer i forhold til realiseringen af dedikeret brintinfrastruktur, er det dog

stadig tvivlsomt, om det vil være tilstrækkeligt i den indledende udvikling, hvor den

bookede kapacitet må forventes at være lav i forhold til den tekniske kapacitet. Derfor

ser Wind Denmark det som nødvendigt med endnu mere fokus på, hvilke virkemidler,

der kan bruges til at udvikle et brintmarked. Der skal dog være fokus på, at særregler

og rabatter bruges hensigtsmæssigt og med solnedgangsklausuler for på lang sigt

at forbedre konkurrencen. Desuden vil Wind Denmark gerne have at der er fokus på,

hvordan gaskvaliteten fastsættes for brint, så man undgår eventuelle handelshindrin-

ger på tværs af landegrænser. Dertil påpeger Wind Denmark, at krav til lavemmissi-

onsgasser bør være lige så restriktive som for VE-brint, da det ellers vil skævride

konkurrencen.

Det er Wind Denmarks klare position, at det generelt bør være TSO/DSO’ens ansvar

at udbygge det bagvedliggende net – el såvel som gas – iht. at understøtte den

grønne omstilling. I den forbindelse vil Wind Denmark gerne flage, at EU-Kom-mis-

sionens forslag på VE-gas området går imod den retning, som et politisk dansk flertal

har besluttet ift. udbygningen af elnettet i forbindelse med tilkobling af VE-anlæg. I

forslaget kræves det, at VE-producenterne el-anlæg både skal betale for tilkobling

og udbygning af det bagvedliggende net.

Side 12/34

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 186: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 28/3-23

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Baseret på drøftelser i Rådet vurderes der generelt at være opbakning til brint- og

gasmarkedspakken, herunder formålet om at bidrage til en grøn omstilling af gassy-

stemet, om end der er forskellige holdninger til selve udmøntningen.

Enkelte lande har tilkendegivet ønske om, at den nuværende energikrise bør give

anledning til substantielle ændringer i forslaget, så dette i højere grad tager højde for

krisetiltag i den fremtidige regulering og hensyn til forsyningssikkerhed. Der har dog

ikke været opbakning fra et flertal af lande til at indarbejde tiltag om gaslagre og

fælles gasindkøb, der er vedtaget som opfølgning på REPowerEU-meddelelsen og

til håndtering af de høje energipriser. En stor gruppe lande ønsker en længere over-

gangsperiode for et fuldt reguleret brintmarked end 2031 som foreslået, idet de i ste-

det foretrækker, at det enten først på et senere tidspunkt skal besluttes, hvornår fuld

regulering skal være på plads, eller at man allerede nu lægger sig fast på et senere

årstal, fx 2035.

En stor gruppe lande ønsker at gøre tarifrabatter for vedvarende og kulstoffattige

gasser frivillige, både internt og på landegrænsepunkter. Der er væsentligt forskellige

syn på, om vedvarende og kulstoffattige gasser skal behandles ensartet i tarifregi-

merne. Der er generel enighed om en harmoniseret grænse på 2 pct. for iblanding

af brint på landegrænsepunkter i gassystemet.

Der har været forskellige positioner på betingelser for ejermæssig adskillelse (såkaldt

"unbundling") af brintselskaber og udvidede kompetencer til nationale regulatorer.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter overordnet forslaget, der har til formål at fremme en udvikling på

gasmarkedet, som gør det mere attraktivt at transportere og handle med vedvarende

og kulstoffattige gasser. Dermed bidrager forslaget til at indfri EU's og Danmarks

ambition om at reducere EU's drivhusgasemissioner med mindst 55 pct. i 2030 og

klimaneutralitet i 2050 i overensstemmelse med Kommissionens

Fit-for-55

pakke og

EU's klimalov.

Forslagets formål er endvidere i tråd med

Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022

(Danmark kan mere II)

af 25. juni 2022. Danmark er et af de førende lande inden for

biogas, og andelen af opgraderet biogas i det danske gasforbrug udgør i dag omkring

30-35 pct. Danmark har derfor en væsentlig interesse i at arbejde for så gode og

fleksible rammer som muligt for de vedvarende gasser. Danmark har også interesse

i et velfungerende certifikatsystem og fælles rammer for gaskvalitet.

Fra dansk side findes det vigtigt, at forslaget bidrager til udfasning af fossil gas, her-

under russisk gas, der efter regeringens opfattelse skal ske så hurtigt som muligt i

overensstemmelse med Kommissionens REPowerEU-plan.

Side 13/34

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 186: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 28/3-23

Det vurderes desuden vigtigt, at der skelnes mellem gasser (herunder brint) baseret

på vedvarende energi og kulstoffattige gasser, idet kulstoffattige gasser ikke bør fa-

voriseres med tarifrabatter. Fra dansk side er man derfor forbeholden over for Kom-

missionens forslag vedr. tarifrabatter til vedvarende og kulstoffattige gasser i natur-

gassystemet. Denne del af forslaget er desuden uhensigtsmæssigt, idet tarifferne er

en væsentlig indtægtskilde til den fortsatte drift af den danske naturgasinfrastruktur.

Tarifrabatterne kan dermed udgøre en betydelig udfordring for Danmark i takt med,

at det private gasforbrug skal udfases, jf.

Danmark kan mere II.

Det er imidlertid po-

sitivt, at de obligatoriske tarifrabatter fra Kommissionens oprindelige forslag nu er

gjort valgfri for både gas og brint – forstået på den måde at de regulerende myndig-

heder kan undlade at anvende tarifrabatter i deres godkendelser af tariffer.

Regeringen støtter, at der med forslaget for første gang skabes en fælles europæisk

lovramme for brint. Det er i tråd med

Aftale om udvikling og fremme af brint og grønne

brændstoffer (Power-to-X strategi)

af 15. marts 2022. Danmark skal sigte efter at

have bygget 4-6 GW elektrolysekapacitet i 2030, at udbygningen så vidt muligt skal

ske på markedsvilkår, og at det skal være muligt at etablere brintinfrastruktur til trans-

port af brint i rør og til lagring i undergrunden i Danmark. Fra dansk side finder man

det derfor positivt, at forslaget ved at sætte klare og forudsigelige markedsrammer

kan hjælpe kommercielle brintprojekter på vej. Der ønskes dog en vis national flek-

sibilitet vedr. regler for ejerskab af brintinfrastruktur og indretning af HNO’er givet, at

der ikke er truffet beslutning om brintinfrastruktur i Danmark, og at brint er et opstarts-

marked.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg

den 2. december 2022. Grund- og nærhedsnotat er oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg den 16. marts 2022.

Side 14/34

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 186: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 28/3-23

2. Forslag om ændring af direktiv om fælles regler for det indre marked

for naturgas

KOM (2021) 803

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 15. december 2021 fremsat forslag til direktiv om det

indre marked for vedvarende gas, naturgas og brint (ændring af direktiv (EU)

2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og

ophævelse af direktiv 2003/55/EF). Forslaget er et supplement til Kommissionens

samlede ”Fit-for-55”- pakke, som har til formål at reducere EU’s drivhusgasudlednin-

ger med 55 pct. i 2030.

Med revisionen foreslår Kommissionen tiltag, der skal understøtte et europæisk mar-

ked for vedvarende og kulstoffattige gasser. Ifølge forslaget skal vedvarende og kul-

stoffattige gasser gradvist erstatte fossil gas og dermed bidrage til at nå EU's sam-

lede mål om klimaneutralitet i 2050. Der introduceres bl.a. regler, som skal styrke

beskyttelsen af sårbare kunder, udvide eksisterende forbrugerrettigheder og fremme

forbrugerengagement.

Forslaget indeholder regler, som skal understøtte effektiv markedsadgang til og

transport af vedvarende og kulstoffattige gasser gennem gasinfrastrukturen. Der ind-

går også forslag om ny og selvstændig regulering af brintinfrastruktur, som også byg-

ger på, at der skal sikres en effektiv adgang til brintsystemer og til et kommende

europæisk brintmarked.

Forslaget indeholder nye regler om, at der skal være en mere integreret systemplan-

lægning på gasområdet med en 10-årig tidshorisont, som især skal redegøre for

planlagte investeringer og lukninger. Forslaget forventes at få lovgivningsmæssige

konsekvenser, ligesom det forventes at medføre samfunds- og statsfinansielle om-

kostninger.

Regeringen ser generelt positivt på forslaget, der overordnet vurderes at bidrage til

at indfri EU's klimamålsætninger gennem harmoniserede regler for gasmarkeder og

gasinfrastruktur, der fremmer integration af grønne gasser, herunder brint i et frem-

tidigt brintmarked. Brint- og gasmarkedspakken vurderes at føre til øgede admini-

strative udgifter. Omkostningerne kan finansieres med gebyrbetaling.

Forslaget forventes sat på dagsorden for energirådsmødet den 28. marts 2023 til

generel indstilling.

Side 15/34

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 186: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 28/3-23

2. Baggrund

Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) har den 15. december 2021 fremsat

et forslag til Europa-Parlamentet og Rådet om revision af det europæiske gasdirektiv,

KOM (2021) 803. Forslaget er fremsat som et supplement til ”Fit-for-55-pakken”, der

skal realisere EU’s klimamål for 2030 på mindst 55 pct. reduktioner i forhold til 1990-

niveauet. Forslaget supplerer forordningsforslaget, KOM (2021) 804, som Europa-

Kommissionen har fremsat samtidig.

Forslaget skal understøtte den europæiske klimalov og spiller sammen med Kom-

missionens forslag om at revidere direktivet for fremme af vedvarende energi og

energieffektivitetsdirektivet. Forslaget er et væsentligt virkemiddel til at indfri ambiti-

onen om at udfase russisk gas så hurtigt som muligt, således som det fremgår af

Kommissionens meddelelse ”REPowerEU:

En fælles europæisk indsats for mere

sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser”,

KOM (2022) 108.

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions funkti-

onsmåde (TEUF) artikel 194, stk. 2, og behandles efter den almindelige lovgivnings-

procedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse ved kvalificeret flertal. Forsla-

get er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 16. februar 2022.

Forslaget forventes sat på dagsorden for energirådsmødet den 28. marts 2023 til

generel indstilling.

3. Formål og indhold

Forslagets primære formål er at fremme anvendelsen af vedvarende og kulstoffattige

gasser og udfasning af naturgas med henblik på at indfri EU’s klimamål for 2030 og

målet om klimaneutralitet i 2050. Kommissionen har fremsat forslaget om en revision

af gasmarkedsreglerne som en del af opfølgningen på Kommissionens strategier for

hhv. sektorintegration og brint fra juli 2020.

Forslaget indeholder følgende ændringer til det eksisterende direktiv:

Forbrugerrettigheder og forbrugerengagement

Forslaget indeholder regler, der skal styrke beskyttelsen af sårbare kunder og styrke

eksisterende forbrugerrettigheder for gasforbrugere samt skabe rammer for øget for-

brugerengagement. Medlemsstaterne forpligtes til at sikre, at forbrugere med ønske

om at skifte gasleverandør ikke må vente længere end tre uger fra et leverandørskifte

er bestilt, til det træder i kraft.

Endvidere lægges der op til, at det fra 2026 højst må tage 24 timer at skifte leveran-

dør. Kommissionen lægger også op til, at der mindst skal være én uafhængig mar-

kedsdækkende prisportal, hvor forbrugere på en nem og overskuelig måde kan sam-

menligne priser og vilkår og gøre brug af deres ret til at skifte leverandør, ligesom at

forbrugere skal have ret til at have mere end én leverandør af naturgas eller brint.

Side 16/34

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 186: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 28/3-23

Ifølge forslaget får alle forbrugere endvidere ret til at få installeret en intelligent gas-

måler. Medlemsstaterne skal sikre denne ret, men medlemsstaterne får dog samtidig

mulighed for at knytte en generel udrulning af intelligente målere sammen med en

samfundsøkonomisk cost-benefit-analyse, således at medlemsstaten kun behøver

at indføre intelligente målersystemer, hvis det vurderes at være omkostningseffektivt.

Medlemsstaten skal gentage cost-benefit analysen mindst hvert fjerde år.

Forslaget introducerer også nye begreber i form af aktive kunder og borgerenergi-

fællesskaber for gas. Sådanne aktive forbrugerfællesskaber skal ifølge forslaget

kunne agere som forbrugere, producenter eller leverandører af gas på linje med tra-

ditionelle gasaktører.

Forslagets regler om forbrugerrettigheder og forbrugerengagement svarer i stor ud-

strækning til regler, som allerede er implementeret på el-området.

Tredjepartsadgang til gasinfrastruktur

Forslaget lægger op til, at medlemsstaterne skal sikre, at virksomheder der produ-

cerer vedvarende og kulstoffattige gasser får adgang til gasinfrastrukturen, uanset

om gasserne fra produktionen skal transporteres gennem distributions- eller trans-

missionssystemet. Det samme gælder for borgerenergifællesskaber inden for gas i

det omfang, sådanne fællesskaber driver distributionssystemer.

Medlemsstaterne skal sørge for, at brugere af gassystemerne sikres en effektiv ad-

gang til gasinfrastrukturen (tredjepartsadgang), som er baseret på objektive og ikke-

diskriminerende vilkår, herunder til gaslagre og til offshore gasinfrastruktur (op-

strømsinfrastruktur). For gaslagre lægger forslaget op til, at medlemsstaterne i valget

af proceduren for adgang hertil (som kan være forhandlet eller reguleret) nu skal tage

højde for resultaterne af den fælles og nationale risikovurdering, som skal foretages

efter den europæiske forsyningssikkerhedsforordning. Dvs. at medlemsstaterne med

forslaget også skal inddrage forsyningssikkerhed som et element, når medlemssta-

terne vurderer, om der skal være forhandlet (ureguleret) eller reguleret adgang (dvs.

hvor selskabets priser og vilkår og/eller metoder til fastsættelse af priser og vilkår

bliver myndighedsgodkendt før de træder i kraft). Forhandlet adgang vælges typisk,

hvis der er tilstrækkelig konkurrence eller alternativer på et marked.

Tredjepartsadgang til brintinfrastruktur

Med forslaget skal medlemsstaterne sikre, at der er reguleret adgang til brintsyste-

mer med offentliggjorte tariffer, som er baseret på objektive og ikke-diskriminerende

kriterier, og som de regulerende myndigheder har godkendt. Medlemsstaterne kan

dog beslutte, at der skal være forhandlet adgang til brintsystemer indtil 2031 for at

give operatørerne fleksibilitet og for at undgå unødvendige administrative byrder og

omkostninger i en fase, hvor der er brug for en hurtig opskalering af produktion af

brint.

Side 17/34

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 186: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 28/3-23

Medlemsstaterne skal dertil sikre, at der indføres et system med reguleret adgang til

brintlagre, hvor tariffer eller tarifmetoder er godkendt af de regulerende myndigheder.

Forslaget lægger endelig op til, at medlemsstaten skal indføre et system med for-

handlet adgang til brintterminaler, hvor den regulerende myndighed blot skal over-

våge adgangsvilkår og deres indvirkning på markedet.

Pligter for transmissionssystemoperatører og lageroperatører

Ifølge forslaget pålægges transmissionssystemoperatører og lageroperatører at

drive og udvikle deres systemer på en sikker og effektiv måde. Samtidig skal disse

tage hensyn til de forpligtelser, som vil følge af den kommende forordning om me-

tanudledninger i energisektoren, som der henvises til i forslaget.

Ifølge forslaget skal transmissionssystemoperatører samarbejde med distributions-

systemoperatører for at sikre, at tilknyttede markedsaktører kan deltage effektivt i

detail-, engros- og balancemarkeder. Der lægges endvidere op til, at transmissions-

systemoperatører skal sikre en effektiv styring af gaskvaliteten i gassystemet i over-

ensstemmelse med gældende standarder for gaskvalitet.

Ifølge forslaget skal transmissionssystemoperatører udforme og offentliggøre trans-

parente og effektive vilkår for ikke-diskriminerende tilkobling af nye produktionsfaci-

liteter for vedvarende og kulstoffattige gasser. De regulerende myndigheder skal

godkende disse vilkår. Transmissionssystemoperatører skal endvidere ikke kunne

afvise økonomisk rimelige og teknisk mulige anmodninger om at blive koblet på sy-

stemet.

Ifølge forslaget kan medlemsstaterne beslutte, at et eller flere af transmissionssy-

stemoperatørens opgaver bliver tildelt en transmissionssystemoperatør, som er en

anden end den, som ejer transmissionssystemet. Den, som ejer et transmissionssy-

stem, har som udgangspunkt ansvaret for de opgaver, som påhviler en transmissi-

onssystemoperatør.

Distributionssystemer

Ifølge forslaget skal distributionssystemoperatører samarbejde med transmissions-

systemoperatører og andre infrastrukturoperatører om at planlægge systemdrift og

–ændringer. Dette skal sikre, at vedvarende og kulstoffattige gasser (og brint), som

føres ind i gassystemet på distributionsniveau får tilstrækkelig adgang til transmissi-

onsniveauet. Forslaget forpligter endvidere distributionsselskaber til at tilslutte pro-

ducenter af vedvarende og kulstoffattige gasser til distributionssystemet, hvis an-

modninger om adgang kan gennemføres teknisk, og hvis de er økonomisk velfunde-

rede.

Ifølge forslaget skal enhver distributionssystemoperatør sikre, at operatørens distri-

butionssystem kan imødekomme en rimelig efterspørgsel for gasdistribution på langt

sigt, og at systemet drives og udvikles som et sikkert og effektivt system, hvor der

Side 18/34

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 186: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 28/3-23

tages hensyn til miljøet, energieffektivitet og de forpligtelser, som følger af forslaget

til en forordning om metanudledninger i energisektoren.

Det foreslås endvidere, at de nationale regulerende myndigheder kan beslutte, at

distributionssystemoperatører skal være ansvarlige for at sikre gaskvaliteten i deres

faciliteter i henhold til gældende regler for gaskvalitet, hvis det er nødvendigt for sy-

stemdriften, når der tilføres vedvarende og kulstoffattige gasser til distributionssyste-

met.

Ifølge forslaget skal distributionssystemoperatører udforme og offentliggøre transpa-

rente og effektive vilkår for ikke-diskriminerende tilkobling af nye produktionsfacilite-

ter for vedvarende og kulstoffattige gasser. Transmissionssystemoperatører skal

endvidere ikke kunne afvise anmodninger om at blive koblet på systemet, som er

økonomisk rimelige og teknisk mulige.

Ifølge forslaget skal distributionssystemer i visse tilfælde kunne betragtes som luk-

kede distributionssystemer. Et distributionssystem kan blive klassificeret som lukket,

hvis det transporterer gas inden for et industrielt eller kommercielt område, som er

geografisk afgrænset, og hvis det i udgangspunktet ikke transporterer gas til private

forbrugere. Det foreslås, at medlemsstater skal kunne bestemme, at de regulerende

myndigheder kan undtage operatører af lukkede distributionssystemer fra hovedreg-

len om, at tariffer (eller tarifmetoder) for adgang til systemet skal godkendes af myn-

dighederne, før de kan træde i kraft.

Dedikeret brintinfrastruktur

Ifølge forslaget forpligtes brintoperatører (operatører af rørsystemer, lagre eller ter-

minaler) til at drive og udvikle infrastruktur på en sikker og effektiv måde. Derudover

pålægges operatørerne at samarbejde tæt med tilkoblede og tilstødende brintsyste-

mer. Operatørerne må ikke diskriminere mellem forskellige typer af systembrugere

og skal give alle systembrugere de nødvendige informationer for at sikre effektiv sy-

stemadgang. Operatørerne skal indsende rapporter om brintlæk (og genopretnings-

tiltag) til de relevante myndigheder.

Det foreslås endvidere, at operatører af brintsystemer kan have ansvaret for brint-

kvaliteten i deres infrastruktur i henhold til gældende regler for brintkvalitet, hvis det

er nødvendigt for systemdriften. De regulerende myndigheder skal i så fald godkende

dette.

Ifølge forslaget pålægges enhver operatør af brintsystemer at bygge tilstrækkeligt

grænseoverskridende kapacitet til at integrere europæisk brintinfrastruktur, så alle

anmodninger om brintkapacitet, som er økonomisk rimelige og teknisk gennemfør-

lige, bliver imødekommet.

Det foreslås i øvrigt, at

eksisterende

brintsystemer kan få en tidsbegrænset dispen-

sation fra en række bestemmelser i direktivforslaget og en række bestemmelser i

Side 19/34

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 186: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 28/3-23

forslaget til en revideret gasforordning – f.eks. bestemmelserne om tredjepartsad-

gang. Det er en betingelse for at opnå dispensation, at det relevante brintinfrastruktur

er en del af en vertikalt integreret virksomhed på datoen for forslagets ikrafttræden.

Dispensationen udløber senest den 31. december 2031, men den kan også udløbe,

hvis den vertikalt integrerede virksomhed selv anmoder om det, eller hvis brintinfra-

strukturen bliver koblet på et andet brintsystem eller udvider kapaciteten.

Forslaget lægger op til, at geografisk afgrænsede brintsystemer skal kunne undtages

for regler om ejermæssig adskillelse frem til den 31. december 2030. Et brintsystem

er geografisk afgrænset, hvis det kun transporterer brint fra ét entry-punkt og frem til

et begrænset antal exit-punkter inden for et geografisk afgrænset industriområde.

Reglerne om ejermæssig adskillelse fastlægger, at ejeren af infrastruktur ikke sam-

tidig må handle med og producere energi. De geografisk afgrænsede brintsystemer

skal ligeledes kunne undtages fra evt. fremtidige europæiske harmoniserede tekni-

ske regler for brintsystemer (netværkskoder), som den europæiske sammenslutning

af brintsystemoperatører (ENNOH, der oprettes med den reviderede gasforordning)

pålægges at udvikle. Efter 2030 skal undtagelsen bortfalde, hvis brintsystemet for-

bindes med andre brintsystemer, eller hvis en producent af vedvarende brint ønsker

adgang til det afgrænsede brintsystem.

Forslaget lægger op til at indføre finansieringsmekanismer for grænseoverskridende

brintinfrastruktur, som er med i den europæiske 10-årige udviklingsplan (TYNDP)

men som ikke i regi af den europæiske infrastrukturforordning (TEN-E-forordningen)

er klassificeret som et ”projekt af fælles interesse” (PCI). TYNDP er den samlede

europæiske plan for en koordineret udvikling af grænseoverskridende infrastruktur.

Den europæiske sammenslutning af transmissionssystemoperatører (ENTSOG)

skal opdatere planen hvert andet år, og planen skal bygge på de enkelte medlems-

staters nationale planer. Planen skal have en 10-årig tidshorisont.

Finansieringsmekanismer for grænseoverskridende projekter kendes fra den eksi-

sterende gasregulering. Der skal i henhold til forslaget træffes en koordineret afgø-

relse af de relevante landes regulerende myndigheder. Afgørelsen skal fastlægge en

fordelingsnøgle på tværs af relevante grænsepunkter, dvs. fordele omkostningerne

mellem de relevante brintoperatører i forhold til, hvilke fordele de enkelte operatører

har af projektet. Afgørelsen skal desuden være baseret på en cost-benefit analyse,

som de projektansvarlige skal vedlægge deres anmodning om en afgørelse, som de

sender til de relevante regulerende myndigheder.

Integreret systemplanlægning

Forslaget introducerer også nye regler om den nationale infrastrukturplanlægning,

hvor transmissionssystemoperatører ifølge forslaget skal udarbejde en udviklings-

plan mindst hvert andet år. Planen skal have en 10-årig horisont ligesom den euro-

pæiske plan. Samtidig skal den bygge på scenarier og fremskrivninger, der ikke blot

Side 20/34

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 186: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 28/3-23

omfatter transmission men også distribution, lagre og evt. andre relevante infrastruk-

turoperatører – altså bygge på et bredt samarbejde på tværs af hele gassystemet.

Den nationale plan skal indgå i den overordnede 10-årige europæisk udviklingsplan

(TYNDP).

Den nationale plan skal også vurdere, om der findes alternativer til fysiske anlægs-

investeringer, herunder tiltag på efterspørgselssiden, og den skal inddrage ”energi-

effektivitet først” princippet, som er et centralt element i forslaget til den igangvæ-

rende revision af energieffektivitetsdirektivet. Det bærende hensyn bag dette princip

er, at energiforbruget kan reduceres generelt via energieffektiviseringer i f.eks. byg-

ninger, transport og energitransport. Dette er et naturligt udgangspunkt i stedet for at

foretage investeringer for at producere ny energi til at imødekomme et for stort be-

hov. De regulerende myndigheder kan efter forslaget kræve, at den nationale trans-

missionssystemoperatør ændrer sin 10-årige udviklingsplan.

Ifølge forslaget skal operatører af brintsystemer regelmæssigt indsende en oversigt

over den brintinfrastruktur, som de har til hensigt at udvikle. Oversigten skal indsen-

des til de regulerende myndigheder, som også bestemmer, hvor ofte disse oversigter

skal udarbejdes og indsendes. Brintlagre og brintterminaler skal bidrage med rele-

vante oplysninger til oversigten. De regulerende myndigheder skal vurdere oversig-

ten.

De regulerende myndigheder

Med forslaget lægges der op til, at de regulerende myndigheder fra den 1. januar

2031 skal godkende tariffer eller metoder til tariffastsættelse for adgang til brintsy-

stemer, ligesom de regulerende myndigheder skal overvåge brintkvaliteter og vur-

dere og udtale sig om brintoperatørernes planlagte udvikling af brintinfrastruktur.

Der lægges også op til, at de regulerende myndigheder skal samarbejde tæt om at

sikre, at de europæiske sammenslutninger (ENTSOG, ENNOH og EU DSO) lever

op til deres forpligtelser ifølge direktivet, gasforordningen og EU's harmoniserede

tekniske regler (netværkskoder), som bliver vedtaget med hjemmel i forordningen.

Herudover lægger forslaget op til at give øgede beføjelser til de regulerende myndig-

heder på områder, hvor medlemsstaterne hidtil har haft kompetencen. Dette er f.eks.

tilfældet i forhold til kompetencen til at godkende/ændre i den nationale udviklings-

plan fra transmissionssystemoperatøren. Her ligger kompetencen i Danmark hos

medlemsstaten, men ifølge forslaget skal den ligge hos de regulerende myndighe-

der. Det er også de regulerende myndigheder, som ifølge forslaget skal fastsætte

kriterier for, hvilket regime (forhandlet eller reguleret) der skal gælde for adgang til

gaslagre. I dag er det medlemsstaten, der gør dette eller bestemmer, hvilken myn-

dighed der skal gøre det.

Delegerede retsakter m.m.

Side 21/34

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 186: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 28/3-23

Med forslaget lægges der op til, at Kommissionen bemyndiges til at udstede delege-

rede retsakter i relation til:

- Certificering af vedvarende og kulstoffattige gasser

- Adskillelse af hhv. transmissionsselskaber, lagerselskaber og brintlagersel-

skaber.

- Certificering af transmissionsselskaber og brintoperatører fra tredjelande.

- Regionalt samarbejde mellem de regulerende myndigheder om grænse-

overskridende forhold.

- Compliance med kommende netværkskoder og guidelines.

- Lagring af data hos markedsaktører.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art.

294) medlovgiver. Forslaget behandles i Udvalget om Industri, Forskning og Energi

(ITRE) med udgangspunkt i ordførerens betænkning, der blev præsenteret i juni

2022. ITRE stemte den 9. februar 2023 om udvalgets rapport. Der ventes afstemning

i Europa-Parlamentet om rapporten i marts 2023.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet at nærhedsprincippet er overholdt. I vurderingen henvi-

ser Kommissionen til, at forslagets mål om dekarbonisering af EU’s samlede øko-

nomi ikke kan opnås på nationalt niveau. Forslaget skal støtte en udvikling mod et

indre marked for vedvarende og kulstoffattige gasser og brint, hvilket kræver fælles

regler for at virke effektivt og for at sikre, at der ikke sker forskelsbehandling på tværs

af grænser og markeder.

Regeringen er enig i, at nærhedsprincippet er overholdt, da et velfungerende indre

marked for vedvarende og kulstoffattige gasser ikke kan opnås uden EU-regulerin-

gen.

6. Gældende dansk ret

Det eksisterende gasdirektiv er gennemført i:



Bekendtgørelse af lov om naturgasforsyning (lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. fe-

bruar 2020) med senere ændringslove, herunder L 923 af 18. maj 2021.

Bekendtgørelse af lov om Energinet (lovbekendtgørelse nr. 118 af 6. februar

2020).

Lov om Forsyningstilsynet (Lov nr. 690 af 8. juni 2018).

Bekendtgørelse om regler for anmeldelse af priser og betingelser mv. for natur-

gasforsyning (bekendtgørelse nr. 822 af 27. juni 2014).

Bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af naturgas (bekendtgørelse nr.

1354 af 12. december 2014).

Bekendtgørelse om energivirksomheder og bygningsejeres oplysningsforpligtel-

ser over for slutkunder om energiforbrug og fakturering m.v. (bekendtgørelse nr.

2251 af 29. december 2020).

Side 22/34

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 186: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 28/3-23



Bekendtgørelse om oprindelsesgarantier for elektricitet og gas (bekendtgørelse

nr. 1216 af 7. juni 2021).

Bekendtgørelse om Forsyningstilsynets overvågning af det indre marked for el

og naturgas m.v. (bekendtgørelse nr. 2249 af 29. december 2020).

Bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af gassy-

stemet (bekendtgørelse nr. 1047 af 28. maj 2021).

Bekendtgørelse om certificering af transmissionsselskaber, som kontrolle-

res af en eller flere fysiske eller juridiske personer fra et eller flere lande

uden for EU.

Bekendtgørelse om undtagelser for større nye anlæg i na turgasinfrastruk-

turen (bekendtgørelse nr. 1411 af 16. december 2019).

Bekendtgørelse om adgang til opstrømsrørledningsnet og til opstrømsan-

læg (bekendtgørelse nr. 1410 af 16. december 2019

Bekendtgørelse om betaling for myndighedsbetaling i Energistyrelsen (be-

kendtgørelse nr. 1460 af 25. juni 2021).



7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Såfremt forslaget vedtages i den nuværende udformning, vurderes det at medføre

behov for ændringer af en række love og bekendtgørelser, jf. ovenfor under punkt 6.,

samt muligt behov for at fastsætte nye love og bekendtgørelser.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Gasdirektivet og –forordningen forventes at føre til begrænsede administrative mer-

omkostninger på gasområdet. Nye krav til Energinet og Evida estimeres i størrelses-

ordenen 1,2 mio. kr. årligt. Hertil ca. 2 mio. kr. i engangsomkostninger til udvikling af

IT. Omkostningerne kan overvæltes på slutbrugerne i form af øgede tariffer.

Danmark har ikke brintinfrastruktur, og omkostninger til regulering af et kommende

brintmarked vil være additionelle. Under stor usikkerhed estimeres nye tilsynsopga-

ver for Energistyrelsen, Forsyningstilsynet og Energiklagenævnet iht. gasforordnin-

gen og -direktivet, som vil medføre årlige omkostninger på ca. 9,4 mio. kr. Omkost-

ningerne forventes at skulle finansieres fra 2031, hvor den nye regulering for brint

ifølge forslaget forventes at vil træde fuldt i kraft. Det kan ikke udelukkes, at der vil

være omkostninger forinden afhængig af pakkens endelige udformning og nationale

beslutninger om bl.a. brintinfrastruktur. HNO’erne vil skulle finansiere brintinfrastruk-

turen via tariffer, der overvæltes på brugerne. HNO’erne vil også skulle betale geby-

rer til Forsyningstilsynet og Energistyrelsen, hvilket ligeledes forventes overvæltet på

brugerne.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Øget harmonisering af regler for transport og handel med gas giver bedre muligheder

for import og eksport af vedvarende og kulstoffattige gasser. Det vil bl.a. øge Dan-

Side 23/34

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 186: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 28/3-23

marks muligheder for eksport af opgraderet biogas og vil alt andet lige øge incita-

menterne til at investere i denne sektor. Forslaget lægger omvendt op til at opstille

et krav om tarifrabatter på vedvarende og kulstoffattige gasser, hvilket kan medføre

til dobbeltstøtte til producenter af fx opgraderet biogas - og dermed højere tariffer for

slutbrugere af gas - da Danmark har alternative støttemekanismer på området. Sam-

tidig har Danmark en ambition om at udfase gas i den individuelle opvarmning, og

der vil dermed være færre slutbrugere til at betale for infrastrukturen. Dette vil alt

andet lige have negative samfundsmæssige effekter.

Et fælleseuropæisk regelsæt for produktion, transport, lagring og anvendelse af brint

forventes at skabe grundlag for langsigtede investeringer i opbygning af brintinfra-

struktur. Dermed vil brint- og gasmarkedspakken fremme mulighederne for at reali-

sere brintprojekter, fx produktionsanlæg, der er en forudsætning for opskalering.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes både at kunne medføre positive og negative erhvervsøkonomiske

konsekvenser for Danmark.

De foreslåede tarifrabatter til vedvarende og kulstoffattige gasser vil give økonomi-

ske fordele til de markedsaktører, som producerer disse gasser. I en gassektor med

faldende antal brugere (producenter og forbrugere), vil sådanne tarifrabatter føre til,

at det kun er muligt at øge tarifbetalingen hos forbrugerne, som i fremtiden fortrinsvist

vil være energiintensive industrier.

For brint vil der være krav om at koordinere, informere og samarbejde på tværs af

værdikæden for at udvikle et integreret gassystem, hvilket vil medføre en vis økono-

misk og administrativ byrde for de berørte brintoperatører. Omvendt må et intensive-

ret samarbejde – nationalt og i EU-regi – forventes at give mere strømlinede løsnin-

ger og mere gennemsigtige vilkår for brug af brintsystemerne, hvilket kan gøre det

nemmere og billigere at anvende brintinfrastrukturen.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget vil bidrage til at skabe et europæisk marked for grønne gasser og brint,

idet der kommer en ramme, som markederne kan udvikle sig inden for, jf. f.eks. at

forslaget indfører krav om en integreret planlægning med fælles scenarier. Dette må

forventes at accelerere en udvikling mod vedvarende og kulstoffattige gasser og væk

fra fossil naturgas, hvilket direkte gavner klimaet og miljøet. Jo hurtigere udfasningen

af naturgas sker, desto større er den positive klimaeffekt. Der er truffet en politisk

principbeslutning i aftalen

Danmark Kan Mere II

om at udfase gas fra den individuelle

opvarmning, hvilket forslaget kan understøtte.

8. Høring

Kommissionens forslag til en revision af gasdirektivet og gasforordningen (”Brint og

Gaspakken”), er den 15. december 2021 sendt i høring i specialudvalget for Klima-,

Side 24/34

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 186: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 28/3-23

Energi- og Forsyningspolitik med frist den 7. januar 2022. Der er modtaget 6 hø-

ringssvar. Da det ikke er muligt at adskille, hvilke bemærkninger der er tilknyttet di-

rektivet og forordningen, er bemærkningerne for begge forslag medtaget nedenfor.

Dansk Industri (DI) hilser Europa-Kommissionens forslag til nyt direktiv og forordning

for naturgas, grøn gas og brint velkommen. Der er behov for investeringer i gassy-

stem- og gasinfrastrukturen, der er med til at fremme den grønne omstilling i EU og

samtidig kan fremme markedet for grønne gasser, som biogas og brint mv.