Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 182
Offentligt
Marts 2023
Politikpapir: Hurtig udfasning af gas til opvarmning
Mere end et år efter Ruslands invasion i Ukraine mangler Danmark stadig en ambitiøs
plan for en hurtig udfasning af olie- og gasfyr. Rådet for Grøn Omstilling præsenterer
her er en række forslag til, hvordan udfasningen kan accelereres. Den består af fire
hovedpunkter:
1. Sæt en endelig slutdato for udfasning af alle fossile fyr i Danmark til senest 2028
2. Aftal præcise virkemidler for en hurtig udrulning af fjernvarme
3. Lav et nationalt forbud mod installation og salg af nye fossile fyr fra senest 2025
4. Undgå at konvertering af fossile fyr leder til biomasseafbrænding
Udrulningen går for langsomt
I
Klimaaftalen om Grøn Strøm og Varme
fra juni 2022 blev flere initiativer præsenteret,
og aftalepartierne lovede blandt andet, at der fra 2035 ikke længere skal være boliger i
Danmark, der opvarmes af gasfyr. Aftalepartiernes ambition var, at Danmark senest i
2030 vil være 100 pct. forsynet med grøn gas. Det kræver, at omkring 400.000
husstande, der er opvarmet med olie- og gasfyr, skal have ny varmeforsyning. Men det
går alt for langsomt med at sikre en hurtig udrulning af fjernvarmen og med at installere
individuelle varmepumper i yderområderne. Hver eneste måned, der spildes med at
lægge en klar plan for omstillingen, er kostbar.
Krigen i Ukraine er ikke slut, og vi har brug for et hurtigt skift væk fra fossilgas, så vi er
bedre stillet allerede til næste vinter. Chefen for det Internationale Energiagentur, IEA,
Fatih Birol, har for nylig advaret mod, at det vil være “risikabelt
at være for overmodig i
forhold til næste vinter”.
Selvom gaspriserne er faldet igen i det seneste måneder, fordi
vinteren har været mild, og de europæiske gaslagre er blevet fyldt op, så er der risiko for
at ende i en forsyningskrise næste vinter.
De valg, vi tager nu, bliver vigtige for, hvordan den fremtidige varmeforsyning kommer
til at se ud. Varmeplanlægningen skal sikre, at fjernvarmen bliver udrullet alle de steder,
hvor det giver samfundsøkonomisk mening.
Borgerne skal have klar besked
Den nye regering har endnu ikke nedsat
den nationale energikrisestab (NEKST),
der
skulle sikre hurtigere handling på blandt andet fjernvarmeudrulningen. Jo længere vi
venter med at give borgerne besked, om hvorvidt de kan blive tilsluttet fjernvarmen, des
RÅDET FOR GRØN OMSTILLING I Kompagnistræde 22, 3. sal I 1208 København K - DK I tlf. +45 3315 0977 I www.rgo.dk I CVR 15428376
1