KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 165: Notat om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 om fastlæggelse af en EU-metode med detaljerede regler for produktion af vedvarende flydende eller gasformige transport-brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 165
Offentligt

Notat til Folketingets Europaudvalg

Dato

6. marts 2023

Kommissionens delegerede forordning (EU) …/… af 10.2.2023 om

supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2018/2001 om fastlæggelse af en EU-metode med detaljerede regler

for produktion af vedvarende flydende eller gasformige transport-

brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 10. februar 2023 udstedt en delegeret forordning

med supplerende regler for produktion af vedvarende flydende eller gasformige

transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse (RFNBO

). Forordningen

fastsætter detaljerede regler for, hvornår den elektricitet der anvendes til produktio-

nen af RFNBO kan betragtes som vedvarende.

Den delegerede forordning er vedtaget i henhold til Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af

energi fra vedvarende energikilder (VE-direktivet). Kommissionen har i henhold til

direktivet beføjelse til at vedtage en delegeret retsakt om fastlæggelse af detalje-

rede regler for, hvornår elektricitet, der er taget fra nettet og elektricitet fra direkte

tilslutning til et anlæg, der producerer elektricitet fra vedvarende energikilder, kan

medregnes som fuldt ud vedvarende.

Den delegerede forordning træder i kraft 20 dage efter offentliggørelse i Den Euro-

pæiske Unions Tidende, med mindre Rådet eller Europa-Parlamentet gør indsi-

gelse inden for en frist på 2 måneder fra udstedelsen. Rådet har tilføjet en intern

indsigelsesfrist, der udløber den 13. marts 2023.

Den delegerede forordning vurderes ikke at medføre negative økonomiske konse-

kvenser for Danmark. Forordningen vurderes generelt at have positive konsekven-

ser for beskyttelsesniveauet.

Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod vedtagelsen af den dele-

gerede forordning.

Syv

dage fra oversendelsen af nærværende notat vil regeringen

lægge denne holdning til grund.

På engelsk: Renewable liquid and gaseous transport fuels of non-biological origin, RFNBO.

Side 1/12

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 165: Notat om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 om fastlæggelse af en EU-metode med detaljerede regler for produktion af vedvarende flydende eller gasformige transport-brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse

2. Baggrund

Kommissionen har den 10. februar 2023 udstedt en delegeret forordning om fast-

læggelse af en EU-metode med detaljerede regler for produktion af vedvarende fly-

dende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse

(RFNBO). Forordningen træder i kraft, hvis hverken Rådet eller Europa-Parlamentet

har gjort indsigelse inden den 10. april 2023. Indsigelse mod forordningen kan i Rå-

det vedtages med kvalificeret flertal.

Forordningen supplerer reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedva-

rende energikilder (VE-direktivet), specifikt artikel 27, stk. 3, femte og sjette afsnit.

Den delegerede forordning er oversendt til Rådet i dansk udgave den 13. februar

2023.

Forordningen indeholder regler for en harmoniseret EU-metode til at sikre, at den

elektricitet, der anvendes til at producere RFNBO, er af vedvarende oprindelse. For-

ordningen indeholder herunder regler for i) den tidsmæssige og geografiske sam-

menhæng mellem elproduktionsenheden og brændstofproduktionen og ii) sikring af,

at brændstofproducenten bidrager til udbredelsen og/eller finansieringen af vedva-

rende energi.

Det bemærkes, at den delegerede forordning er vedtaget samtidig med udstedel-

sen af en delegeret forordning, der fastlægger nye regler for metoden til beregning

af RFNBO-produkternes emissionsintensitet (brændstoffets ”CO

-intensitet”). Emis-

sionsintensitet indikerer, hvor meget CO

der er tilknyttet produktionen af RFNBO

og brændstoffer fremstillet af genanvendt kulstof (RCF

). Folketinget orienteres om

denne sag i et separat notat.

3. Formål og indhold

Vedvarende flydende eller gasformige brændsler af ikke-biologisk oprindelse

(RFNBO) er en kategori af vedvarende brændsler, der produceres ved brug af an-

dre vedvarende energikilder end biomasse. RFNBO-kategorien defineres i det gæl-

dende VE-direktivs artikel 2. I overensstemmelse med definitionen vil brint, der pro-

duceres med elektricitet fra vedvarende energikilder, betragtes som et RFNBO-

brændsel. På samme måde betragtes flydende brændsler, som eksempelvis am-

moniak, metanol og andre syntetiske brændsler

, der produceres med den vedva-

rende brint, som RFNBO-brændsler.

RFNBO er vigtige for at øge andelen af vedvarende energi i sektorer, der forventes

at være afhængige af gasformige og flydende brændstoffer på langt sigt, herunder

bl.a. sø- og luftfart samt tung industri. Forordningen sætter rammerne for, hvornår

På engelsk: Recycled Carbon Fuels, RCF.

Brændsler fremstillet med opfanget kuldioxid eller kulilte og brint produceret på vedvarende

elektricitetskilder såsom vind- og solenergi.

Side 2/12

flydende og gasformige transportbrændstoffer af ikke-biologisk oprindelse kan be-

tragtes som fuldt ud vedvarende og dermed kan bruges til opfyldelse af CO

-for-

trængningskravene inden for bl.a. transportsektoren.

Produktion af RFNBO

Teknologien, der anvendes til produktionen af RFNBO, kaldes Power-to-X (PtX).

PtX dækker over en række teknologier, som alle tager udgangspunkt i, at elektrici-

tet udnyttes til at fremstille PtX-brændstoffer. Første skridt i denne proces er, at

vand og elektricitet bliver omdannet til brint gennem elektrolyse, hvor vandmoleky-

ler splittes til ilt og brint. Brinten kan derefter bruges direkte som brændstof i f.eks.

lastbiler, færger og industri, men kan også viderekonverteres til f.eks. metanol, am-

moniak eller flybrændstof. RFNBO betragtes principielt kun som vedvarende, når

elektriciteten er vedvarende.

Produktionen af RFNBO kræver store mængder vedvarende energi (VE). VE-

mængden kan leveres af et VE-anlæg, der er direkte forbundet med det anlæg, der

producerer RFNBO. Elektriciteten kan også leveres fra elnettet. Forordningen har til

formål at sikre, at den elektricitet, der benyttes i produktionen, kommer fra vedva-

rende energikilder. Derudover har forordningen til formål at sikre, at der i EU er har-

moniserede regler for, hvornår et PtX-produkt er produceret med VE og dermed

kan kategoriseres som et RFNBO-produkt.

Kriterier for dokumentation af RFNBO

Generelt er der i henhold til forordningen tre hovedkriterier, der skal være opfyldt

for at kunne kategorisere et PtX-brændstof under RFNBO. Det ene er

additionalitet,

det andet er

tidsmæssig sammenhæng

og det tredje er

geografisk sammenhæng.

Reglerne for efterlevelse af kriterierne afhænger af, hvordan elektriciteten til

RFNBO-produktionen leveres, navnlig afhængigt af, om den leveres fra direkte til-

slutning mellem elektrolyseanlæg og VE eller via elnettet.

Elektricitet fra direkte tilslutning

Hvis den elektricitet, der anvendes i produktionen af RFNBO, leveres fra et anlæg,

der producerer elektricitet fra vedvarende energikilder, taler man om direkte tilslut-

ning. I disse tilfælde stilles der tre dokumentationskrav.



Direkte tilslutning:

Dokumentation for, at VE-anlægget via en direkte linje er

tilsluttet det anlæg, der producerer RFNBO. Eller dokumentation for, at pro-

duktionen af VE og RFNBO finder sted inden for samme anlæg.



Additionalitet:

Dokumentation for, at VE-anlægget blev sat i drift tidligst 36 må-

neder før RFNBO-anlægget. Dette kriterium skal sikre, at der er tale om en ny

(additionel) VE-kilde tilsvarende elektricitetsforbruget til RFNBO-produktionen.



Ingen anvendelse af elektricitet fra nettet:

Dokumentation for, at VE-anlægget

ikke er tilsluttet nettet, eller at den elektricitet, der anvendes, ikke kommer fra

nettet.

Side 3/12

I det tilfælde, hvor elektriciteten leveres i direkte linjer, og hvor kravet om additiona-

litet er opfyldt, kan man kategorisere et PtX-brændstof som et RFNBO-produkt,

hvis det samtidig lever op til kriteriet om minimum 70 pct. fortrængning i forhold til

den fossile reference, jf. VE II-direktivet.

Elektricitet fra nettet

Hvis den elektricitet, der anvendes i produktionen af RFNBO, ikke leveres via di-

rekte tilslutning, kan elektriciteten komme fra elnettet. For at kunne medregne

denne elektricitet som fuldt ud vedvarende kan brændstofproducenten anvende en

af fire dokumentationsmetoder. De fire metoder er skitseret i

tabel 1

Tabel 1. Dokumentationsmetoder

Metode 1: RFNBO-produktion i budområder med høj VE-andel

+90 pct. VE i budområdet, hvor RFNBO produceres

Metode 2: Lavt CO

-aftryk i budområde for anvendt elektricitet, samt

efterlevelse af kriterier

Lav CO

-intensitet (18 gCO

eq/MJ) i budområdet

Metode 3: Anvendelse i perioder med ubalancer

RFNBO-produktionen nedsætter behovet for nedregulering af VE

Metode 4: Elkøbsaftale med nye VE-anlæg, samt opfyldelse af kriterier

Indgåelse af VE-elkøbsaftale for mængde mindst svarende til påstået VE-mængde

For de første tre metoder er der ikke et krav om additionalitet (altså opsætning af

ny VE), da de henviser til særlige omstændigheder, hvor enten budområdet alle-

rede har en høj VE-andel eller et lavt CO

-aftryk, eller hvor man kan undgå, at VE-

anlægget slukkes. For den fjerde metode er der krav om addtionalitet, da den me-

tode anvendes, hvor elnettet ikke indeholder en stor VE-andel, og hvor det skal sik-

res, at der sættes ny VE-anlæg op tilsvarende den elektricitet, der skal bruges til

RFNBO-produktionen.

Additionalitetskravet

Med additionalitet menes, at der etableres/opsættes tilsvarende ny produktion af

VE, så RFNBO-produktionen ikke medfører et forøget fossilt energiforbrug. For at

leve op til kravet om additionalitet skal brændstofproducenter producere VE sva-

rende til den anvendte elektricitet, der påstås at være fuldt ud vedvarende, i egne

anlæg. Alternativt skal de direkte, eller via en formidler, indgå en elkøbsaftale med

et VE-anlæg. Der stilles to krav til VE-anlægget:



VE-anlægget skal være idriftsat tidligst 3 år før RFNBO-anlægget.

Side 4/12



VE-anlægget må ikke have modtaget støtte i form af drift- eller investe-

ringsstøtte. Anlægget må omvendt gerne have modtaget støtte før op-

graderingen og finansiel støtte i forbindelse med nettilslutning i det om-

fang, denne støtte ikke udgør nettostøtte.

Tidsmæssig sammenhæng

For at leve op til kravet om tidsmæssig sammenhæng skal RFNBO-produktet pro-

duceres i løbet af samme kalendermåned, som den VE, der produceres i henhold

til elkøbsaftalen (frem til 2030, hvor kravet vil gælde på timebasis). Det er også mu-

ligt at leve op til kravet om tidsmæssig sammenhæng ved at lagre elektriciteten

samme sted, som VE- eller elektrolyseanlægget befinder sig. Lagringen skal være

sket i samme kalendermåned, som elektriciteten i henhold til elkøbsaftalen er pro-

duceret.

Kriteriet anses altid som værende opfyldt, hvis RFNBO-produktet produceres i en

periode på en time, hvor prisen

på elektricitet i budområdet er lavere end eller un-

der 20 EUR pr. MWh. Kriteriet anses derudover som opfyldt, hvis prisen er 36 pct.

af, eller lavere end, prisen på en kvote, der giver ret til udledning af et ton CO

ækvivalent i den relevante periode.

Geografisk sammenhæng

For at leve op til kravet om geografisk sammenhæng skal mindst et af følgende kri-

terier vedrørende elektrolyseanlæggets placering være opfyldt:



Det anlæg, der producerer VE i henhold til elkøbsaftalen, er placeret (el-

ler ved idriftsættelsen placeret) i samme budområde

som elektrolysean-

lægget.

Det anlæg, der producerer VE, er placeret i et sammenkoblet budom-

råde, herunder i en anden medlemsstat, og elpriserne i den relevante pe-

riode er lig med eller højere end i det budområde, hvor RFNBO produce-

res.

Det anlæg, der producerer VE i henhold til elkøbsaftalen, er placeret i et

offshore-budområde, der støder op til det budområde, hvor elektrolyse-

anlægget er placeret.



Der er i forordningen indsat en mulighed for, at medlemsstater kan indføre yderli-

gere kriterier vedrørende placeringen. Denne mulighed skal sikre forenelighed mel-

lem kapacitetsforøgelser og national planlægning af el- og gasnettet.

Opgjort efter spotmarkedets ligevægtspris på elektricitet, handlet én dag før, leveringen af

elektriciteten finder sted.

Et budområde er et område, der definerer prisen på elektricitet baseret på udbud og efter-

spørgsel. I Danmark er der to budområder, hvorfor kravet i DK vil være opfyldt, hvis elektro-

lyseanlæg og VE-anlæg befinder sig i det samme budområde ud af to mulige.

Side 5/12

Metode 1: RFNBO-produktion i budområder med høj VE-andel

Denne dokumentationsmetode kan anvendes i budområder, hvor den gennemsnit-

lige andel af VE i nettet oversteg 90 pct. i det forudgående kalenderår. Her kan

brændstofproducenter medregne elektricitet fra nettet som fuldt ud vedvarende,

hvis anlægget der producerer RFNBO er placeret i det samme budområde. Produk-

tionen af RFNBO må ikke overstige et maksimalt antal timer, der er fastsat i forhold

til andelen af VE i budområdet. Når den gennemsnitlige VE-andel overstiger 90

pct. i et kalenderår, anses den fortsat for at være højere end 90 pct. i de efterføl-

gende 5 kalenderår.

Metode 2. Lav CO

-intensitet for anvendt elektricitet, samt efterlevelse af kriterier

Med den anden dokumentationsmetode kræves det, at RFNBO-produktion er pla-

ceret i et budområde, hvor den anvendte elektricitet har en gennemsnitligt lav så-

kaldt emissionsintensitet. Emissionsintensiteten er et udtryk for, hvor meget CO

udledning, der er forbundet med det givne elektricitetsinput. Den gennemsnitlige

emissionsintensitet kan være lav i et budområde pga. vedvarende energikilder. Den

kan også være lav, hvis der i budområdet er atomkraftværker, som producerer

elektricitet. CO

-udledningen fra atomkraftværker er nemlig relativt lav. En lav emis-

sionsintensitet fastsættes i forordningen til lavere end eller lig med 18 gram CO

ækvivalenter pr. MJ. Når emissionsintensiteten er lavere end dette i et kalenderår,

betragtes det gennemsnitlige CO

-intensitet for at være lavere end dette de efterføl-

gende fem kalenderår. Derudover stilles der krav til, at der indgås en VE-elkøbsaf-

tale, dog uden at VE-anlæggene behøver at være nye. Yderligere skal kravene til

den tidsmæssig- og geografisk sammenhæng være opfyldt.

Metode 2 repræsenterer en undtagelsesbestemmelse til kravet om additionalitet,

idet producenter i budområder med lav emissionsintensitet kan anse kravet om ad-

ditionalitet som automatisk opfyldt. Dog skal de øvrige krav om indgåelse af elkøbs-

aftale med VE-producent, samt tidsmæssig og geografisk sammenhæng fortsat

være opfyldt, hvis denne metode benyttes til at producere vedvarende brint, som

skal kunne betragtes som RFNBO. Aktuelt er kun Frankrig og Sverige i nærheden

af at opfylde kravet om en emissionsintensitet på 18 gram CO

ækvivalenter pr. MJ.

Metode 3: Systemintegration og nedregulering af VE-anlæg

Den tredje dokumentationsmetode er såkaldt systemintegration. Med systeminte-

gration kan produktionen af RFNBO reducere behovet for nedregulering i perioder,

hvor der er en overproduktion af elektricitet. Normalt vil en periode med overpro-

duktion medføre et behov for belastningsomfordeling. Med systemintegration vil

elektrolyseanlægget kunne fungere som aftager af elektriciteten i stedet for, at VE-

produktionen ellers måtte sættes på pause.

Metode 4. Elkøbsaftale med nye VE-anlæg samt efterlevelse af kriterier

Den fjerde dokumentationsmetode indebærer, at brændstofproducenten direkte el-

ler via formidlere har indgået en eller flere VE-elkøbsaftaler med producenter af VE.

Mængden af VE i aftalen skal som minimum svare til den mængde elektricitet, der

Side 6/12

påstås at være fuldt ud vedvarende. Derudover skal det være nye VE-anlæg, som

tidligst må være idriftsat 3 år før idriftsættelse af RFNBO-produktionen (additionali-

tetskravet). Derudover skal det kunne påvises, at elektriciteten rent faktisk er pro-

duceret i det anlæg, der er omfattet i elkøbsaftalen. Yderligere skal kravene til den

tidsmæssig- og geografisk sammenhæng være opfyldt.

Undtagelse fra additionalitetskravet

Elektrolyseanlæg, der idriftsættes før 1. januar 2028, er undtaget additionalitetskra-

vet. Undtagelsesbestemmelsen tager højde for omfanget med planlægning og op-

førelse af VE-anlæg. Undtagelsen gælder frem til 1. januar 2038. Kravene om tids-

mæssig og geografisk sammenhæng skal dog fortsat efterleves fra tidspunktet,

hvor forordningen træder i kraft.

Krav til 3. lande

Forordningen fastslår, at uanset om RFNBO produceres inden for EU eller i 3.

lande, kan brændstofproducenter kræve, at kriterierne i forordningen efterleves.

Brændstofproducenter kan både gøre brug af nationale ordninger eller internatio-

nale ordninger, der er anerkendt af Kommissionen i henhold til det gældende VE-

direktiv. Det bemærkes endvidere, at importeret brint ikke må være statsstøttet,

hvis dette skal kunne kategoriseres under RFNBO-betegnelsen. Det betyder ek-

sempelvis, at stort set al brint/PtX, som bliver produceret sfa. store skattekreditter til

VE-elproduktion formentligt ikke vil kunne få et RFNBO-stempel i EU med mindre,

disse brændstofproducenter lever op til en af de tre undtagelsesbestemmelser.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Den delegerede forordning træder i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rå-

det har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder, fra de er meddelt herom. Der

er endnu ikke fastsat dato for, hvornår Europa-Parlamentet forventes at behandle

sagen.

5. Nærhedsprincippet

Den delegerede forordning er udarbejdet med baggrund og hjemmel i direktivet om

fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EU) 2018/2001 af 11.

december 2018. Regeringen anser derfor forordningen for at være i overensstem-

melse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

På nuværende tidspunkt findes der ikke regler for produktion af vedvarende fly-

dende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse.

Forordningen vil dog medføre, at håndbogsbekendtgørelsen om dokumentation for

opfyldelse af CO

e-fortrængningskrav (BEK nr. 2536 af 14/12/2021) skal justeres i

overensstemmelse med gældende EU-regulering.

Side 7/12

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordningen vil være direkte gældende i Danmark og skal ikke implementeres i

dansk lovgivning. Håndbogsbekendtgørelsen skal dog justeres i overensstemmelse

hermed.

Statsfinansielle konsekvenser

Der forventes begrænsede statsfinansielle konsekvenser til administration af

forordningens regler.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forordningen forventes at få erhvervsøkonomiske konsekvenser. Dette skyldes

bl.a. at PtX-producenter vil skulle leve op til forordningens krav for at kunne be-

tegne deres produkter som RFNBO. Såfremt Danmark når over 90 pct. VE-el i det

kollektive elnet (metode 1) vil danske producenter forventes at få en konkurrence-

mæssig fordel som følge af de nye regler. Danmark har aktuelt har omkring 83 pct.

VE-andele i det kollektive net i Vestdanmark (DK1) og over 90 pct. i Østdanmark

(DK2). Baseret på Klimafremskrivningen 2022 forventes VE-andelen i nettet at

være over 90 pct. i 2025 i begge Danmarks budområder, hvorfor metode 1 finder

umiddelbar anvendelse herfra.

Derudover kan det ikke udelukkes, at undtagelsesbestemmelsen vedrørende lave-

missionselektricitet - navnlig den delvise accept af atomkraft i det elektricitetsmix,

der anvendes i produktionen af RFNBO-brændslerne - vil kunne udfordre Dan-

marks muligheder for at etablere en førende position inden for PtX-industrien i Eu-

ropa. Undtagelsesbestemmelsen kan således få betydning for brændstofproducen-

ternes konkurrenceevne. Enkelte lande, herunder Frankrig og Sverige forventes al-

lerede i indeværende år at kunne producere vedvarende brint sfa. nævnte undta-

gelsesbestemmelse. Omfanget er vanskeligt at fastlægge på forhånd, og der fore-

ligger endnu ikke en analyse af dette. Energistyrelsen vurderer dog, at udbygning

af havvind alt andet lige er betydeligt mindre omkostningsfuldt end elproduktion

med eksempelvis ny atomkraft.

Ydermere opstiller forordningen kriterier for, hvornår den elektricitet, der anvendes i

produktionen af RFNBO-brændstoffer, kan anses som 100 pct. vedvarende. Et af

kriterierne er, at VE-anlæg, der leverer elektricitet til produktionen, ikke må have

modtaget anlægs- og/eller driftsstøtte ud fra en netto-betragtning, hvis der skal af-

sættes elektricitet direkte til brintanlæg. Som udgangspunkt betyder det, at støttet

VE ikke kan anvendes, medmindre støtten tilbagebetales, eller additionalitetskravet

er opfyldt gennem metode 1, 2 eller 3. For eventuelle støttemodeller ifm. fremtidige

havvindsudbud sættes der hermed en ramme, der skal navigeres efter, såfremt det

ønskes at eksempelvis VE fra havvind skal kunne bruges til RFNBO-produktion.

Dette kan have konsekvenser for valget af fremtidige udbudsmodeller for havvind.

Side 8/12

PtX-anlæg, der er omfattet af den statsstøtteordning, der skal yde støtte til PtX-pro-

duktionen, skal ligeledes leve op til forordningens regler. Det bemærkes, at de an-

læg, der vinder udbuddet, formentligt vil blive omfattet af overgangsbestemmel-

serne og undtagelsen fra additionalitetsprincippet, såfremt de idriftsættes rettidigt.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser vil afhænge af, hvilke krav der stilles til de aftagende

sektorer om anvendelse af RFNBO, da disse på nuværende tidspunkt er omkost-

ningstunge brændstoffer. Det forventes derudover, at der i VE-direktivet, der aktuelt

gennemgår revision, vil indgå skærpede delmål vedrørende dette. Det bemærkes

desuden, at udviklingen af brint-, og PtX-sektoren befinder sig i en opstartsfase, og

at udrulningen i Danmark er baseret på en markedsdrevet tilgang. Omfanget af

brintproducerende anlæg i et givent år er derfor også forbundet med store usikker-

heder, da dette vil afhænge af den fremtidige efterspørgsel efter PtX-brændstoffer i

Danmark og udlandet. Analysen af de samfundsøkonomiske konsekvenser er altså

ikke aktuelt mulig at gennemføre, og vurderingen af forordningens konsekvenser

skal derfor foretages med forbehold for de anførte udeståender.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forordningen kan få positive klimamæssige konsekvenser. Med forordningen er

den regulatoriske ramme for RFNBO-produktionen på plads. Dette forventes at ac-

celerere produktionen af vedvarende transportbrændstoffer. Disse brændstoffer

kan erstatte brugen af fossile brændstoffer i særligt skibs- og lufttransport, hvilket

forventes at mindske CO

-udslippet fra disse sektorer i EU.

8. Høring

Den delegerede forordning er den 14. februar 2023 sendt i høring i specialudvalget

for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik med frist den 24. februar 2023. Der er mod-

taget 7 høringssvar.

Dansk Industri

bifalder overordnet, at Kommissionen har vedtaget den delegerede

forordning. Forordningens vedtagelse anses for at have en afgørende karakter,

fordi der hermed skabes klarhed om fundamentet for udviklingen af branchen og for

realiseringen af et stort erhvervspotentiale.

bemærker, at accepten af bl.a. atomkraft i det strømmiks, der ligger til grund for

produktionen af grøn brint, kan udfordre Danmarks muligheder for at etablere en

førende position inden for PtX-industrien i Europa. Andre lande (fx Frankrig og Sve-

rige) kan allerede i indeværende år producere grøn brint med tilføjelsen af accep-

ten af a-kraft i strømmikset.

fremhæver, at det mest effektfulde modsvar, Dan-

mark kan mønstre, er en accelerering af udbygningen af havvind i Nordsøen, med

det formål hurtigst muligt at sikre 90%+ grøn strøm i denne budzone. Derudover

opfordrer

til at sikre, at udbygningen af havvind fortsætter i takt med, at der etab-

leres storskala danske PtX-anlæg i samme budzone. Dette in mente anerkender

behovet med en pragmatisk tilgang, for at hjælpe medlemslandene i gang. Samlet

Side 9/12

set påskønner, at godkendelsesprocessen i Rådet og Parlamentet bliver så effek-

tiv, som muligt.

Brintbranchen

støtter generelt vedtagelsen af den delegerede forordning. Det be-

mærkes dog, at dele af forordningens indhold er suboptimalt, og at reglerne er

komplekse og ufuldstændige – noget, der efterlader en del uafklarede spørgsmål.

Brintbranchen

udtrykker derudover bekymring for, at reglerne betyder, at CO

fra

fossile kilder i en overgangsperiode vil kunne benyttes til produktion af grønne

brændsler. Det er principielt deres opfattelse, at det alene bør være CO

fra bære-

dygtige kilder og uundgåelige fossile kilder, der skal kunne indgå i produktionen af

RFNBOs. Med dette in mente understreger

Brintbranchen

vigtigheden af, at forord-

ningen vedtages uden yderligere forsinkelser

Dansk Erhverv

støtter grundlæggende forordningens vedtagelse. Det findes posi-

tivt, at der nu sammenfattes klare kriterier for RFNBO.

Dansk Erhverv

mener, at

dette bidrager til afklaring for investorer og markedsaktører og styrker dermed fun-

damentet for opbygningen af en europæisk PtX-industri, der kan producere grønne

brændstoffer.

Dansk Erhverv

bemærker dog, at medlemslande med atomkraftvær-

ker tilgodeses på trods af, at atomkraft ikke er klassificeret som en vedvarende

energikilde.

Dansk Erhverv

fremhæver, at accepten af atomkraft i det strømmiks,

der ligger til grund for produktionen af grøn brint, vil udfordre Danmarks muligheder

for at etablere en førende position inden for PtX-industrien i Europa. Andre lande

(fx Frankrig og Sverige) kan allerede i indeværende år producere grøn brint med til-

føjelsen af ovennævnte omgåelse.

Dansk Erhverv

opfordrer i den forbindelse til en

effektiv accelerering af udbygningen af havvind i Nordsøen, med det formål hurtigst

muligt at sikre 90 pct.+ grøn strøm i DK1 budzonen, samt sikre at udbygningen af

havvind fortsætter i takt med at der etableres storskala PtX-anlæg i samme bud-

zone. Med disse forbehold støtter

Dansk Erhverv

forordningen.

Ørsted

bakker op om en hurtig vedtagelse af forordningen i Rådet og Parlamentet.

Det bemærkes, at de gerne havde set visse elementer i forordningen falde anderle-

des ud. Samtidig betones det, at udviklere af PtX-projekter har behov for klarhed

om de rammebetingelser, forordningen fastsætter. Vedtagelse af forordningen bi-

drager ifølge

Ørsted

til at nedbringe den investeringsusikkerhed, der pt. præger

PtX-sektoren.

Ørsted

noterer desuden, at organisationerne

Hydrogen Europe

Renewable Hydrogen Coalition

ligeledes støtter vedtagelsen.

Rådet for Grøn Omstilling (RGO)

finder grundlæggende, at forordningen rammer

en acceptabel balance mellem høje krav til brug af grøn strøm og fleksibilitet.

RGO

betoner vigtigheden af, at der hurtigst muligt etableres regulatorisk klarhed om ram-

merne for produktion af RFNBO. Dette anses som afgørende for, at investorer og

producenter kan initiere og opskalere RFNBO-projekter, samt incentivere den nød-

vendige udbygning af vedvarende energi.

RGO

bemærker, at overgangsperioden

for reglernes ikrafttrædelse er for lang. Derudover bemærker

RGO,

at PtX grund-

læggende kun bør benyttes i sektorer, der ikke kan elektrificeres. I den forbindelse

Side 10/12

henstiller

RGO

til, at PtX bør holdes helt ude af biler, lastbiler og opvarmning af bo-

liger. Alt dette taget i betragtning opfordrer

RGO

til at godkende den endelige ved-

tagelse af forordningen.

Danske Maritime

hilser forordningen velkommen. Det fremhæves som væsentligt,

at forordningerne sikrer, at produktion og brug af RFNBO og RCF-brændstoffer fø-

rer til reelle besparelser i udledningen af drivhusgasser.

Danske Rederier

hilser den delegerede forordning velkommen. Det anses for posi-

tivt, at der nu i højere grad er klarhed omkring krav til e-brændstoffer og specifikke

beregningsmetoder for at leve op til disse, da dette anses for at øge sikkerheden

for investeringer i nye faciliteter.

Danske Rederier

hæfter sig dog ved den delege-

rede forordnings kompleksitet og sammenblanding af tekniske og økonomiske krav

til produktionen.

Danske Rederier

opfordrer til, at der arbejdes for en klar fortolk-

ning og hjælp til industrien med implementeringen.

Endvidere bemærker

Danske Rederier,

at kravene om tidsmæssig og geografisk

korrelation fordyrer og komplicerer produktionen unødigt. Danske Rederier er om-

vendt glade for kravet om additionalitet i VE-produktionen. Særligt fremhæves over-

gangsperioden for kravets anvendelse som positiv, da det ifølge

Danske Rederier

sikrer en god balance, ved at skabe incitament til hurtig opskalering, men også

overgang til helt ensartede forhold inden for overskuelig fremtid.

9. Forhandlingssituationen

Regeringen har ikke kendskab til andre landes holdninger til forordningens vedta-

gelse. Den umiddelbare forventning er dog, at Rådet ikke vil gøre indsigelse mod

den delegerede forordning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser grundlæggende den delegerede forordning velkommen, da den

sikrer ensartede regler for RFNBO på tværs af EU. Forordningen er dermed med til

at give industrien den regulatoriske afklaring, som er nødvendig for at skabe inve-

storsikkerhed og opretholde integriteten af produkter, som bidrager til den grønne

omstilling.

Regeringen finder det desuden positivt, at reglerne også finder anvendelse for brint

importeret fra tredjelande.

Regeringen støtter initiativer, som fremmer yderligere udvikling og udbygning af

grønne teknologier, og som kan medføre en reduktion af CO

-udledningen i sam-

fundet. Regeringen er derfor tilfreds med, at de nye regler giver gunstige forhold for

lande, der er langt med den grønne omstilling, og som har en høj VE-andel i elnet-

tet. Dette forventes inden for en kort årrække bl.a. at give danske producenter en

relativ konkurrencemæssig fordel.

Side 11/12

Regeringen har noteret sig, at dokumentationskravene også lempes ift. brændstof-

producenter i budområder, hvor den gennemsnitlige CO

-intensitet af den anvendte

elektricitet er lav, f.eks. fra områder med megen atomkraft. Regeringen vurderer

dog, at denne fravigelsesmulighed alene er af begrænset omfang, ligesom fravigel-

sen ikke betyder, at lavemissionselektricitet som atomkraft anerkendes som en

vedvarende energikilde.

På den baggrund kan regeringen støtte forslaget. Regeringen kan dermed støtte, at

Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den delegerede forordning, og vil syv

dage fra oversendelse af nærværende notat lægge dette til grund.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Regeringens høringssvar forud for vedtagelsen af den delegerede forordning blev

oversendt til Folketingets Europaudvalg til orientering den 28. juni 2022.

Side 12/12