Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 165
Offentligt
2672461_0001.png
Notat til Folketingets Europaudvalg
Dato
6. marts 2023
Kommissionens delegerede forordning (EU) …/… af 10.2.2023 om
supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2018/2001 om fastlæggelse af en EU-metode med detaljerede regler
for produktion af vedvarende flydende eller gasformige transport-
brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse
1. Resumé
Europa-Kommissionen har den 10. februar 2023 udstedt en delegeret forordning
med supplerende regler for produktion af vedvarende flydende eller gasformige
transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse (RFNBO
1
). Forordningen
fastsætter detaljerede regler for, hvornår den elektricitet der anvendes til produktio-
nen af RFNBO kan betragtes som vedvarende.
Den delegerede forordning er vedtaget i henhold til Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af
energi fra vedvarende energikilder (VE-direktivet). Kommissionen har i henhold til
direktivet beføjelse til at vedtage en delegeret retsakt om fastlæggelse af detalje-
rede regler for, hvornår elektricitet, der er taget fra nettet og elektricitet fra direkte
tilslutning til et anlæg, der producerer elektricitet fra vedvarende energikilder, kan
medregnes som fuldt ud vedvarende.
Den delegerede forordning træder i kraft 20 dage efter offentliggørelse i Den Euro-
pæiske Unions Tidende, med mindre Rådet eller Europa-Parlamentet gør indsi-
gelse inden for en frist på 2 måneder fra udstedelsen. Rådet har tilføjet en intern
indsigelsesfrist, der udløber den 13. marts 2023.
Den delegerede forordning vurderes ikke at medføre negative økonomiske konse-
kvenser for Danmark. Forordningen vurderes generelt at have positive konsekven-
ser for beskyttelsesniveauet.
Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod vedtagelsen af den dele-
gerede forordning.
Syv
dage fra oversendelsen af nærværende notat vil regeringen
lægge denne holdning til grund.
1
På engelsk: Renewable liquid and gaseous transport fuels of non-biological origin, RFNBO.
Side 1/12
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 165: Notat om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 om fastlæggelse af en EU-metode med detaljerede regler for produktion af vedvarende flydende eller gasformige transport-brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse
2672461_0002.png
2. Baggrund
Kommissionen har den 10. februar 2023 udstedt en delegeret forordning om fast-
læggelse af en EU-metode med detaljerede regler for produktion af vedvarende fly-
dende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse
(RFNBO). Forordningen træder i kraft, hvis hverken Rådet eller Europa-Parlamentet
har gjort indsigelse inden den 10. april 2023. Indsigelse mod forordningen kan i Rå-
det vedtages med kvalificeret flertal.
Forordningen supplerer reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedva-
rende energikilder (VE-direktivet), specifikt artikel 27, stk. 3, femte og sjette afsnit.
Den delegerede forordning er oversendt til Rådet i dansk udgave den 13. februar
2023.
Forordningen indeholder regler for en harmoniseret EU-metode til at sikre, at den
elektricitet, der anvendes til at producere RFNBO, er af vedvarende oprindelse. For-
ordningen indeholder herunder regler for i) den tidsmæssige og geografiske sam-
menhæng mellem elproduktionsenheden og brændstofproduktionen og ii) sikring af,
at brændstofproducenten bidrager til udbredelsen og/eller finansieringen af vedva-
rende energi.
Det bemærkes, at den delegerede forordning er vedtaget samtidig med udstedel-
sen af en delegeret forordning, der fastlægger nye regler for metoden til beregning
af RFNBO-produkternes emissionsintensitet (brændstoffets ”CO
2
-intensitet”). Emis-
sionsintensitet indikerer, hvor meget CO
2
der er tilknyttet produktionen af RFNBO
og brændstoffer fremstillet af genanvendt kulstof (RCF
2
). Folketinget orienteres om
denne sag i et separat notat.
3. Formål og indhold
Vedvarende flydende eller gasformige brændsler af ikke-biologisk oprindelse
(RFNBO) er en kategori af vedvarende brændsler, der produceres ved brug af an-
dre vedvarende energikilder end biomasse. RFNBO-kategorien defineres i det gæl-
dende VE-direktivs artikel 2. I overensstemmelse med definitionen vil brint, der pro-
duceres med elektricitet fra vedvarende energikilder, betragtes som et RFNBO-
brændsel. På samme måde betragtes flydende brændsler, som eksempelvis am-
moniak, metanol og andre syntetiske brændsler
3
, der produceres med den vedva-
rende brint, som RFNBO-brændsler.
RFNBO er vigtige for at øge andelen af vedvarende energi i sektorer, der forventes
at være afhængige af gasformige og flydende brændstoffer på langt sigt, herunder
bl.a. sø- og luftfart samt tung industri. Forordningen sætter rammerne for, hvornår
2
3
På engelsk: Recycled Carbon Fuels, RCF.
Brændsler fremstillet med opfanget kuldioxid eller kulilte og brint produceret på vedvarende
elektricitetskilder såsom vind- og solenergi.
Side 2/12
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 165: Notat om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 om fastlæggelse af en EU-metode med detaljerede regler for produktion af vedvarende flydende eller gasformige transport-brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse
2672461_0003.png
flydende og gasformige transportbrændstoffer af ikke-biologisk oprindelse kan be-
tragtes som fuldt ud vedvarende og dermed kan bruges til opfyldelse af CO
2
-for-
trængningskravene inden for bl.a. transportsektoren.
Produktion af RFNBO
Teknologien, der anvendes til produktionen af RFNBO, kaldes Power-to-X (PtX).
PtX dækker over en række teknologier, som alle tager udgangspunkt i, at elektrici-
tet udnyttes til at fremstille PtX-brændstoffer. Første skridt i denne proces er, at
vand og elektricitet bliver omdannet til brint gennem elektrolyse, hvor vandmoleky-
ler splittes til ilt og brint. Brinten kan derefter bruges direkte som brændstof i f.eks.
lastbiler, færger og industri, men kan også viderekonverteres til f.eks. metanol, am-
moniak eller flybrændstof. RFNBO betragtes principielt kun som vedvarende, når
elektriciteten er vedvarende.
Produktionen af RFNBO kræver store mængder vedvarende energi (VE). VE-
mængden kan leveres af et VE-anlæg, der er direkte forbundet med det anlæg, der
producerer RFNBO. Elektriciteten kan også leveres fra elnettet. Forordningen har til
formål at sikre, at den elektricitet, der benyttes i produktionen, kommer fra vedva-
rende energikilder. Derudover har forordningen til formål at sikre, at der i EU er har-
moniserede regler for, hvornår et PtX-produkt er produceret med VE og dermed
kan kategoriseres som et RFNBO-produkt.
Kriterier for dokumentation af RFNBO
Generelt er der i henhold til forordningen tre hovedkriterier, der skal være opfyldt
for at kunne kategorisere et PtX-brændstof under RFNBO. Det ene er
additionalitet,
det andet er
tidsmæssig sammenhæng
og det tredje er
geografisk sammenhæng.
Reglerne for efterlevelse af kriterierne afhænger af, hvordan elektriciteten til
RFNBO-produktionen leveres, navnlig afhængigt af, om den leveres fra direkte til-
slutning mellem elektrolyseanlæg og VE eller via elnettet.
Elektricitet fra direkte tilslutning
Hvis den elektricitet, der anvendes i produktionen af RFNBO, leveres fra et anlæg,
der producerer elektricitet fra vedvarende energikilder, taler man om direkte tilslut-
ning. I disse tilfælde stilles der tre dokumentationskrav.
Direkte tilslutning:
Dokumentation for, at VE-anlægget via en direkte linje er
tilsluttet det anlæg, der producerer RFNBO. Eller dokumentation for, at pro-
duktionen af VE og RFNBO finder sted inden for samme anlæg.
Additionalitet:
Dokumentation for, at VE-anlægget blev sat i drift tidligst 36 må-
neder før RFNBO-anlægget. Dette kriterium skal sikre, at der er tale om en ny
(additionel) VE-kilde tilsvarende elektricitetsforbruget til RFNBO-produktionen.
Ingen anvendelse af elektricitet fra nettet:
Dokumentation for, at VE-anlægget
ikke er tilsluttet nettet, eller at den elektricitet, der anvendes, ikke kommer fra
nettet.
Side 3/12
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 165: Notat om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 om fastlæggelse af en EU-metode med detaljerede regler for produktion af vedvarende flydende eller gasformige transport-brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse
2672461_0004.png
I det tilfælde, hvor elektriciteten leveres i direkte linjer, og hvor kravet om additiona-
litet er opfyldt, kan man kategorisere et PtX-brændstof som et RFNBO-produkt,
hvis det samtidig lever op til kriteriet om minimum 70 pct. fortrængning i forhold til
den fossile reference, jf. VE II-direktivet.
Elektricitet fra nettet
Hvis den elektricitet, der anvendes i produktionen af RFNBO, ikke leveres via di-
rekte tilslutning, kan elektriciteten komme fra elnettet. For at kunne medregne
denne elektricitet som fuldt ud vedvarende kan brændstofproducenten anvende en
af fire dokumentationsmetoder. De fire metoder er skitseret i
tabel 1
Tabel 1. Dokumentationsmetoder
Metode 1: RFNBO-produktion i budområder med høj VE-andel
+90 pct. VE i budområdet, hvor RFNBO produceres
Metode 2: Lavt CO
2
-aftryk i budområde for anvendt elektricitet, samt
efterlevelse af kriterier
Lav CO
2
-intensitet (18 gCO
2
eq/MJ) i budområdet
Metode 3: Anvendelse i perioder med ubalancer
RFNBO-produktionen nedsætter behovet for nedregulering af VE
Metode 4: Elkøbsaftale med nye VE-anlæg, samt opfyldelse af kriterier
Indgåelse af VE-elkøbsaftale for mængde mindst svarende til påstået VE-mængde
For de første tre metoder er der ikke et krav om additionalitet (altså opsætning af
ny VE), da de henviser til særlige omstændigheder, hvor enten budområdet alle-
rede har en høj VE-andel eller et lavt CO
2
-aftryk, eller hvor man kan undgå, at VE-
anlægget slukkes. For den fjerde metode er der krav om addtionalitet, da den me-
tode anvendes, hvor elnettet ikke indeholder en stor VE-andel, og hvor det skal sik-
res, at der sættes ny VE-anlæg op tilsvarende den elektricitet, der skal bruges til
RFNBO-produktionen.
Additionalitetskravet
Med additionalitet menes, at der etableres/opsættes tilsvarende ny produktion af
VE, så RFNBO-produktionen ikke medfører et forøget fossilt energiforbrug. For at
leve op til kravet om additionalitet skal brændstofproducenter producere VE sva-
rende til den anvendte elektricitet, der påstås at være fuldt ud vedvarende, i egne
anlæg. Alternativt skal de direkte, eller via en formidler, indgå en elkøbsaftale med
et VE-anlæg. Der stilles to krav til VE-anlægget:
VE-anlægget skal være idriftsat tidligst 3 år før RFNBO-anlægget.
Side 4/12
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 165: Notat om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 om fastlæggelse af en EU-metode med detaljerede regler for produktion af vedvarende flydende eller gasformige transport-brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse
2672461_0005.png
VE-anlægget må ikke have modtaget støtte i form af drift- eller investe-
ringsstøtte. Anlægget må omvendt gerne have modtaget støtte før op-
graderingen og finansiel støtte i forbindelse med nettilslutning i det om-
fang, denne støtte ikke udgør nettostøtte.
Tidsmæssig sammenhæng
For at leve op til kravet om tidsmæssig sammenhæng skal RFNBO-produktet pro-
duceres i løbet af samme kalendermåned, som den VE, der produceres i henhold
til elkøbsaftalen (frem til 2030, hvor kravet vil gælde på timebasis). Det er også mu-
ligt at leve op til kravet om tidsmæssig sammenhæng ved at lagre elektriciteten
samme sted, som VE- eller elektrolyseanlægget befinder sig. Lagringen skal være
sket i samme kalendermåned, som elektriciteten i henhold til elkøbsaftalen er pro-
duceret.
Kriteriet anses altid som værende opfyldt, hvis RFNBO-produktet produceres i en
periode på en time, hvor prisen
4
på elektricitet i budområdet er lavere end eller un-
der 20 EUR pr. MWh. Kriteriet anses derudover som opfyldt, hvis prisen er 36 pct.
af, eller lavere end, prisen på en kvote, der giver ret til udledning af et ton CO
2
-
ækvivalent i den relevante periode.
Geografisk sammenhæng
For at leve op til kravet om geografisk sammenhæng skal mindst et af følgende kri-
terier vedrørende elektrolyseanlæggets placering være opfyldt:
Det anlæg, der producerer VE i henhold til elkøbsaftalen, er placeret (el-
ler ved idriftsættelsen placeret) i samme budområde
5
som elektrolysean-
lægget.
Det anlæg, der producerer VE, er placeret i et sammenkoblet budom-
råde, herunder i en anden medlemsstat, og elpriserne i den relevante pe-
riode er lig med eller højere end i det budområde, hvor RFNBO produce-
res.
Det anlæg, der producerer VE i henhold til elkøbsaftalen, er placeret i et
offshore-budområde, der støder op til det budområde, hvor elektrolyse-
anlægget er placeret.
Der er i forordningen indsat en mulighed for, at medlemsstater kan indføre yderli-
gere kriterier vedrørende placeringen. Denne mulighed skal sikre forenelighed mel-
lem kapacitetsforøgelser og national planlægning af el- og gasnettet.
4
Opgjort efter spotmarkedets ligevægtspris på elektricitet, handlet én dag før, leveringen af
elektriciteten finder sted.
5
Et budområde er et område, der definerer prisen på elektricitet baseret på udbud og efter-
spørgsel. I Danmark er der to budområder, hvorfor kravet i DK vil være opfyldt, hvis elektro-
lyseanlæg og VE-anlæg befinder sig i det samme budområde ud af to mulige.
Side 5/12
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 165: Notat om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 om fastlæggelse af en EU-metode med detaljerede regler for produktion af vedvarende flydende eller gasformige transport-brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse
2672461_0006.png
Metode 1: RFNBO-produktion i budområder med høj VE-andel
Denne dokumentationsmetode kan anvendes i budområder, hvor den gennemsnit-
lige andel af VE i nettet oversteg 90 pct. i det forudgående kalenderår. Her kan
brændstofproducenter medregne elektricitet fra nettet som fuldt ud vedvarende,
hvis anlægget der producerer RFNBO er placeret i det samme budområde. Produk-
tionen af RFNBO må ikke overstige et maksimalt antal timer, der er fastsat i forhold
til andelen af VE i budområdet. Når den gennemsnitlige VE-andel overstiger 90
pct. i et kalenderår, anses den fortsat for at være højere end 90 pct. i de efterføl-
gende 5 kalenderår.
Metode 2. Lav CO
2
-intensitet for anvendt elektricitet, samt efterlevelse af kriterier
Med den anden dokumentationsmetode kræves det, at RFNBO-produktion er pla-
ceret i et budområde, hvor den anvendte elektricitet har en gennemsnitligt lav så-
kaldt emissionsintensitet. Emissionsintensiteten er et udtryk for, hvor meget CO
2
-
udledning, der er forbundet med det givne elektricitetsinput. Den gennemsnitlige
emissionsintensitet kan være lav i et budområde pga. vedvarende energikilder. Den
kan også være lav, hvis der i budområdet er atomkraftværker, som producerer
elektricitet. CO
2
-udledningen fra atomkraftværker er nemlig relativt lav. En lav emis-
sionsintensitet fastsættes i forordningen til lavere end eller lig med 18 gram CO
2
ækvivalenter pr. MJ. Når emissionsintensiteten er lavere end dette i et kalenderår,
betragtes det gennemsnitlige CO
2
-intensitet for at være lavere end dette de efterføl-
gende fem kalenderår. Derudover stilles der krav til, at der indgås en VE-elkøbsaf-
tale, dog uden at VE-anlæggene behøver at være nye. Yderligere skal kravene til
den tidsmæssig- og geografisk sammenhæng være opfyldt.
Metode 2 repræsenterer en undtagelsesbestemmelse til kravet om additionalitet,
idet producenter i budområder med lav emissionsintensitet kan anse kravet om ad-
ditionalitet som automatisk opfyldt. Dog skal de øvrige krav om indgåelse af elkøbs-
aftale med VE-producent, samt tidsmæssig og geografisk sammenhæng fortsat
være opfyldt, hvis denne metode benyttes til at producere vedvarende brint, som
skal kunne betragtes som RFNBO. Aktuelt er kun Frankrig og Sverige i nærheden
af at opfylde kravet om en emissionsintensitet på 18 gram CO
2
ækvivalenter pr. MJ.
Metode 3: Systemintegration og nedregulering af VE-anlæg
Den tredje dokumentationsmetode er såkaldt systemintegration. Med systeminte-
gration kan produktionen af RFNBO reducere behovet for nedregulering i perioder,
hvor der er en overproduktion af elektricitet. Normalt vil en periode med overpro-
duktion medføre et behov for belastningsomfordeling. Med systemintegration vil
elektrolyseanlægget kunne fungere som aftager af elektriciteten i stedet for, at VE-
produktionen ellers måtte sættes på pause.
Metode 4. Elkøbsaftale med nye VE-anlæg samt efterlevelse af kriterier
Den fjerde dokumentationsmetode indebærer, at brændstofproducenten direkte el-
ler via formidlere har indgået en eller flere VE-elkøbsaftaler med producenter af VE.
Mængden af VE i aftalen skal som minimum svare til den mængde elektricitet, der
Side 6/12
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 165: Notat om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 om fastlæggelse af en EU-metode med detaljerede regler for produktion af vedvarende flydende eller gasformige transport-brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse
2672461_0007.png
påstås at være fuldt ud vedvarende. Derudover skal det være nye VE-anlæg, som
tidligst må være idriftsat 3 år før idriftsættelse af RFNBO-produktionen (additionali-
tetskravet). Derudover skal det kunne påvises, at elektriciteten rent faktisk er pro-
duceret i det anlæg, der er omfattet i elkøbsaftalen. Yderligere skal kravene til den
tidsmæssig- og geografisk sammenhæng være opfyldt.
Undtagelse fra additionalitetskravet
Elektrolyseanlæg, der idriftsættes før 1. januar 2028, er undtaget additionalitetskra-
vet. Undtagelsesbestemmelsen tager højde for omfanget med planlægning og op-
førelse af VE-anlæg. Undtagelsen gælder frem til 1. januar 2038. Kravene om tids-
mæssig og geografisk sammenhæng skal dog fortsat efterleves fra tidspunktet,
hvor forordningen træder i kraft.
Krav til 3. lande
Forordningen fastslår, at uanset om RFNBO produceres inden for EU eller i 3.
lande, kan brændstofproducenter kræve, at kriterierne i forordningen efterleves.
Brændstofproducenter kan både gøre brug af nationale ordninger eller internatio-
nale ordninger, der er anerkendt af Kommissionen i henhold til det gældende VE-
direktiv. Det bemærkes endvidere, at importeret brint ikke må være statsstøttet,
hvis dette skal kunne kategoriseres under RFNBO-betegnelsen. Det betyder ek-
sempelvis, at stort set al brint/PtX, som bliver produceret sfa. store skattekreditter til
VE-elproduktion formentligt ikke vil kunne få et RFNBO-stempel i EU med mindre,
disse brændstofproducenter lever op til en af de tre undtagelsesbestemmelser.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Den delegerede forordning træder i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rå-
det har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder, fra de er meddelt herom. Der
er endnu ikke fastsat dato for, hvornår Europa-Parlamentet forventes at behandle
sagen.
5. Nærhedsprincippet
Den delegerede forordning er udarbejdet med baggrund og hjemmel i direktivet om
fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EU) 2018/2001 af 11.
december 2018. Regeringen anser derfor forordningen for at være i overensstem-
melse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
På nuværende tidspunkt findes der ikke regler for produktion af vedvarende fly-
dende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse.
Forordningen vil dog medføre, at håndbogsbekendtgørelsen om dokumentation for
opfyldelse af CO
2
e-fortrængningskrav (BEK nr. 2536 af 14/12/2021) skal justeres i
overensstemmelse med gældende EU-regulering.
Side 7/12
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 165: Notat om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 om fastlæggelse af en EU-metode med detaljerede regler for produktion af vedvarende flydende eller gasformige transport-brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse
2672461_0008.png
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forordningen vil være direkte gældende i Danmark og skal ikke implementeres i
dansk lovgivning. Håndbogsbekendtgørelsen skal dog justeres i overensstemmelse
hermed.
Statsfinansielle konsekvenser
Der forventes begrænsede statsfinansielle konsekvenser til administration af
forordningens regler.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forordningen forventes at få erhvervsøkonomiske konsekvenser. Dette skyldes
bl.a. at PtX-producenter vil skulle leve op til forordningens krav for at kunne be-
tegne deres produkter som RFNBO. Såfremt Danmark når over 90 pct. VE-el i det
kollektive elnet (metode 1) vil danske producenter forventes at få en konkurrence-
mæssig fordel som følge af de nye regler. Danmark har aktuelt har omkring 83 pct.
VE-andele i det kollektive net i Vestdanmark (DK1) og over 90 pct. i Østdanmark
(DK2). Baseret på Klimafremskrivningen 2022 forventes VE-andelen i nettet at
være over 90 pct. i 2025 i begge Danmarks budområder, hvorfor metode 1 finder
umiddelbar anvendelse herfra.
Derudover kan det ikke udelukkes, at undtagelsesbestemmelsen vedrørende lave-
missionselektricitet - navnlig den delvise accept af atomkraft i det elektricitetsmix,
der anvendes i produktionen af RFNBO-brændslerne - vil kunne udfordre Dan-
marks muligheder for at etablere en førende position inden for PtX-industrien i Eu-
ropa. Undtagelsesbestemmelsen kan således få betydning for brændstofproducen-
ternes konkurrenceevne. Enkelte lande, herunder Frankrig og Sverige forventes al-
lerede i indeværende år at kunne producere vedvarende brint sfa. nævnte undta-
gelsesbestemmelse. Omfanget er vanskeligt at fastlægge på forhånd, og der fore-
ligger endnu ikke en analyse af dette. Energistyrelsen vurderer dog, at udbygning
af havvind alt andet lige er betydeligt mindre omkostningsfuldt end elproduktion
med eksempelvis ny atomkraft.
Ydermere opstiller forordningen kriterier for, hvornår den elektricitet, der anvendes i
produktionen af RFNBO-brændstoffer, kan anses som 100 pct. vedvarende. Et af
kriterierne er, at VE-anlæg, der leverer elektricitet til produktionen, ikke må have
modtaget anlægs- og/eller driftsstøtte ud fra en netto-betragtning, hvis der skal af-
sættes elektricitet direkte til brintanlæg. Som udgangspunkt betyder det, at støttet
VE ikke kan anvendes, medmindre støtten tilbagebetales, eller additionalitetskravet
er opfyldt gennem metode 1, 2 eller 3. For eventuelle støttemodeller ifm. fremtidige
havvindsudbud sættes der hermed en ramme, der skal navigeres efter, såfremt det
ønskes at eksempelvis VE fra havvind skal kunne bruges til RFNBO-produktion.
Dette kan have konsekvenser for valget af fremtidige udbudsmodeller for havvind.
Side 8/12
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 165: Notat om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 om fastlæggelse af en EU-metode med detaljerede regler for produktion af vedvarende flydende eller gasformige transport-brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse
2672461_0009.png
PtX-anlæg, der er omfattet af den statsstøtteordning, der skal yde støtte til PtX-pro-
duktionen, skal ligeledes leve op til forordningens regler. Det bemærkes, at de an-
læg, der vinder udbuddet, formentligt vil blive omfattet af overgangsbestemmel-
serne og undtagelsen fra additionalitetsprincippet, såfremt de idriftsættes rettidigt.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
De økonomiske konsekvenser vil afhænge af, hvilke krav der stilles til de aftagende
sektorer om anvendelse af RFNBO, da disse på nuværende tidspunkt er omkost-
ningstunge brændstoffer. Det forventes derudover, at der i VE-direktivet, der aktuelt
gennemgår revision, vil indgå skærpede delmål vedrørende dette. Det bemærkes
desuden, at udviklingen af brint-, og PtX-sektoren befinder sig i en opstartsfase, og
at udrulningen i Danmark er baseret på en markedsdrevet tilgang. Omfanget af
brintproducerende anlæg i et givent år er derfor også forbundet med store usikker-
heder, da dette vil afhænge af den fremtidige efterspørgsel efter PtX-brændstoffer i
Danmark og udlandet. Analysen af de samfundsøkonomiske konsekvenser er altså
ikke aktuelt mulig at gennemføre, og vurderingen af forordningens konsekvenser
skal derfor foretages med forbehold for de anførte udeståender.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forordningen kan få positive klimamæssige konsekvenser. Med forordningen er
den regulatoriske ramme for RFNBO-produktionen på plads. Dette forventes at ac-
celerere produktionen af vedvarende transportbrændstoffer. Disse brændstoffer
kan erstatte brugen af fossile brændstoffer i særligt skibs- og lufttransport, hvilket
forventes at mindske CO
2
-udslippet fra disse sektorer i EU.
8. Høring
Den delegerede forordning er den 14. februar 2023 sendt i høring i specialudvalget
for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik med frist den 24. februar 2023. Der er mod-
taget 7 høringssvar.
Dansk Industri
bifalder overordnet, at Kommissionen har vedtaget den delegerede
forordning. Forordningens vedtagelse anses for at have en afgørende karakter,
fordi der hermed skabes klarhed om fundamentet for udviklingen af branchen og for
realiseringen af et stort erhvervspotentiale.
DI
bemærker, at accepten af bl.a. atomkraft i det strømmiks, der ligger til grund for
produktionen af grøn brint, kan udfordre Danmarks muligheder for at etablere en
førende position inden for PtX-industrien i Europa. Andre lande (fx Frankrig og Sve-
rige) kan allerede i indeværende år producere grøn brint med tilføjelsen af accep-
ten af a-kraft i strømmikset.
DI
fremhæver, at det mest effektfulde modsvar, Dan-
mark kan mønstre, er en accelerering af udbygningen af havvind i Nordsøen, med
det formål hurtigst muligt at sikre 90%+ grøn strøm i denne budzone. Derudover
opfordrer
DI
til at sikre, at udbygningen af havvind fortsætter i takt med, at der etab-
leres storskala danske PtX-anlæg i samme budzone. Dette in mente anerkender
DI
behovet med en pragmatisk tilgang, for at hjælpe medlemslandene i gang. Samlet
Side 9/12
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 165: Notat om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 om fastlæggelse af en EU-metode med detaljerede regler for produktion af vedvarende flydende eller gasformige transport-brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse
2672461_0010.png
set påskønner, at godkendelsesprocessen i Rådet og Parlamentet bliver så effek-
tiv, som muligt.
Brintbranchen
støtter generelt vedtagelsen af den delegerede forordning. Det be-
mærkes dog, at dele af forordningens indhold er suboptimalt, og at reglerne er
komplekse og ufuldstændige – noget, der efterlader en del uafklarede spørgsmål.
Brintbranchen
udtrykker derudover bekymring for, at reglerne betyder, at CO
2
fra
fossile kilder i en overgangsperiode vil kunne benyttes til produktion af grønne
brændsler. Det er principielt deres opfattelse, at det alene bør være CO
2
fra bære-
dygtige kilder og uundgåelige fossile kilder, der skal kunne indgå i produktionen af
RFNBOs. Med dette in mente understreger
Brintbranchen
vigtigheden af, at forord-
ningen vedtages uden yderligere forsinkelser
Dansk Erhverv
støtter grundlæggende forordningens vedtagelse. Det findes posi-
tivt, at der nu sammenfattes klare kriterier for RFNBO.
Dansk Erhverv
mener, at
dette bidrager til afklaring for investorer og markedsaktører og styrker dermed fun-
damentet for opbygningen af en europæisk PtX-industri, der kan producere grønne
brændstoffer.
Dansk Erhverv
bemærker dog, at medlemslande med atomkraftvær-
ker tilgodeses på trods af, at atomkraft ikke er klassificeret som en vedvarende
energikilde.
Dansk Erhverv
fremhæver, at accepten af atomkraft i det strømmiks,
der ligger til grund for produktionen af grøn brint, vil udfordre Danmarks muligheder
for at etablere en førende position inden for PtX-industrien i Europa. Andre lande
(fx Frankrig og Sverige) kan allerede i indeværende år producere grøn brint med til-
føjelsen af ovennævnte omgåelse.
Dansk Erhverv
opfordrer i den forbindelse til en
effektiv accelerering af udbygningen af havvind i Nordsøen, med det formål hurtigst
muligt at sikre 90 pct.+ grøn strøm i DK1 budzonen, samt sikre at udbygningen af
havvind fortsætter i takt med at der etableres storskala PtX-anlæg i samme bud-
zone. Med disse forbehold støtter
Dansk Erhverv
forordningen.
Ørsted
bakker op om en hurtig vedtagelse af forordningen i Rådet og Parlamentet.
Det bemærkes, at de gerne havde set visse elementer i forordningen falde anderle-
des ud. Samtidig betones det, at udviklere af PtX-projekter har behov for klarhed
om de rammebetingelser, forordningen fastsætter. Vedtagelse af forordningen bi-
drager ifølge
Ørsted
til at nedbringe den investeringsusikkerhed, der pt. præger
PtX-sektoren.
Ørsted
noterer desuden, at organisationerne
Hydrogen Europe
og
Renewable Hydrogen Coalition
ligeledes støtter vedtagelsen.
Rådet for Grøn Omstilling (RGO)
finder grundlæggende, at forordningen rammer
en acceptabel balance mellem høje krav til brug af grøn strøm og fleksibilitet.
RGO
betoner vigtigheden af, at der hurtigst muligt etableres regulatorisk klarhed om ram-
merne for produktion af RFNBO. Dette anses som afgørende for, at investorer og
producenter kan initiere og opskalere RFNBO-projekter, samt incentivere den nød-
vendige udbygning af vedvarende energi.
RGO
bemærker, at overgangsperioden
for reglernes ikrafttrædelse er for lang. Derudover bemærker
RGO,
at PtX grund-
læggende kun bør benyttes i sektorer, der ikke kan elektrificeres. I den forbindelse
Side 10/12
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 165: Notat om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 om fastlæggelse af en EU-metode med detaljerede regler for produktion af vedvarende flydende eller gasformige transport-brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse
2672461_0011.png
henstiller
RGO
til, at PtX bør holdes helt ude af biler, lastbiler og opvarmning af bo-
liger. Alt dette taget i betragtning opfordrer
RGO
til at godkende den endelige ved-
tagelse af forordningen.
Danske Maritime
hilser forordningen velkommen. Det fremhæves som væsentligt,
at forordningerne sikrer, at produktion og brug af RFNBO og RCF-brændstoffer fø-
rer til reelle besparelser i udledningen af drivhusgasser.
Danske Rederier
hilser den delegerede forordning velkommen. Det anses for posi-
tivt, at der nu i højere grad er klarhed omkring krav til e-brændstoffer og specifikke
beregningsmetoder for at leve op til disse, da dette anses for at øge sikkerheden
for investeringer i nye faciliteter.
Danske Rederier
hæfter sig dog ved den delege-
rede forordnings kompleksitet og sammenblanding af tekniske og økonomiske krav
til produktionen.
Danske Rederier
opfordrer til, at der arbejdes for en klar fortolk-
ning og hjælp til industrien med implementeringen.
Endvidere bemærker
Danske Rederier,
at kravene om tidsmæssig og geografisk
korrelation fordyrer og komplicerer produktionen unødigt. Danske Rederier er om-
vendt glade for kravet om additionalitet i VE-produktionen. Særligt fremhæves over-
gangsperioden for kravets anvendelse som positiv, da det ifølge
Danske Rederier
sikrer en god balance, ved at skabe incitament til hurtig opskalering, men også
overgang til helt ensartede forhold inden for overskuelig fremtid.
9. Forhandlingssituationen
Regeringen har ikke kendskab til andre landes holdninger til forordningens vedta-
gelse. Den umiddelbare forventning er dog, at Rådet ikke vil gøre indsigelse mod
den delegerede forordning.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser grundlæggende den delegerede forordning velkommen, da den
sikrer ensartede regler for RFNBO på tværs af EU. Forordningen er dermed med til
at give industrien den regulatoriske afklaring, som er nødvendig for at skabe inve-
storsikkerhed og opretholde integriteten af produkter, som bidrager til den grønne
omstilling.
Regeringen finder det desuden positivt, at reglerne også finder anvendelse for brint
importeret fra tredjelande.
Regeringen støtter initiativer, som fremmer yderligere udvikling og udbygning af
grønne teknologier, og som kan medføre en reduktion af CO
2
-udledningen i sam-
fundet. Regeringen er derfor tilfreds med, at de nye regler giver gunstige forhold for
lande, der er langt med den grønne omstilling, og som har en høj VE-andel i elnet-
tet. Dette forventes inden for en kort årrække bl.a. at give danske producenter en
relativ konkurrencemæssig fordel.
Side 11/12
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 165: Notat om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 om fastlæggelse af en EU-metode med detaljerede regler for produktion af vedvarende flydende eller gasformige transport-brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse
2672461_0012.png
Regeringen har noteret sig, at dokumentationskravene også lempes ift. brændstof-
producenter i budområder, hvor den gennemsnitlige CO
2
-intensitet af den anvendte
elektricitet er lav, f.eks. fra områder med megen atomkraft. Regeringen vurderer
dog, at denne fravigelsesmulighed alene er af begrænset omfang, ligesom fravigel-
sen ikke betyder, at lavemissionselektricitet som atomkraft anerkendes som en
vedvarende energikilde.
På den baggrund kan regeringen støtte forslaget. Regeringen kan dermed støtte, at
Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den delegerede forordning, og vil syv
dage fra oversendelse af nærværende notat lægge dette til grund.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen er ikke tidligere forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Regeringens høringssvar forud for vedtagelsen af den delegerede forordning blev
oversendt til Folketingets Europaudvalg til orientering den 28. juni 2022.
Side 12/12