Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 162
Offentligt
Snorrebakken 66 3700 Rønne
Til Folketingets Klima- Energi- og Forsyningsudvalg
Bornholms Regionskommune
Borgmester
www.brk.dk
CVR: 26 69 63 48
Journalnr.: 23/5085
27. februar 2023
Bidrag til udvalget og Folketingets arbejde med udbud af havvind - forespørgsel om foretræde for
udvalget
Udkast 24. februar 2023
Folketingets partier er nu indkaldt til forhandling om det kommende statslige udbud af havvindmølleparker. Vi
ønsker at bidrage med viden til udvalgets arbejde i den anledning.
På Bornholm har vi oplevet et godt samarbejde med de statslige myndigheder i forberedelsen af det store
energiø-projekt. Både med Energistyrelsen og Miljøstyrelsen og statens eget selskab Energinet. Det vil jeg
gerne kvittere for. I den kommende tid har vi dog også brug for en dialog på det politiske niveau med regering
og Folketing, for at sikre lokale gevinster og lokal opbakning til Bornholms bidrag til Danmarks grønne
transition.
Da udbuddet er den første af sin art i Danmark, er det vigtigt for Bornholm at få en dialog om udbuddet, så vi
sikrer størst mulige gevinster og hensyn til lokalsamfundet og lokalsamfundets opbakning. Vi ønsker også en
dialog om antallet af udbud og hvorvidt staten planlægger et samlet udbud eller enkeltvise udbud og hvad
tempoet er.
På foretrædet vil vi, med afsæt i ovenstående, præsentere en række forslag for udvalget, som omhandler
bidrag til en erhvervspark, erhvervsuddannelser, lærlinge, formidlingsaktiviteter, natur og miljø og rammer for
vandrende arbejdstagere.
Jeg har også henvendt mig til Klimaministeren og enkelte medlemmer af udvalget.
Deputationen vil være sammensat af en række centrale aktører fra Bornholms erhvervsliv og mig.
Venlig hilsen
Jacob Trøst
Borgmester