Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 157
Offentligt
Orientering om manglende delegationsbeføjelse vedrørende godkendelse af
energisynskonsulenter
Kontor/afdeling
Center for
energieffektivisering
Dato
28-02-2023
Energistyrelsen har foretaget et juridisk eftersyn af rammerne for
energisynsordningen. Godkendelse af energisynskonsulenter udføres i dag af
Teknologisk Institut. Godkendelsen er en myndighedsopgave, der kan delegeres til
en privat aktør, hvilket dog forudsætter en udtrykkelig delegationsbeføjelse.
Eftersynet har identificeret, at loven
1
ikke indeholder en sådan specifik beføjelse,
men alene beføjelse til at fastsætte regler om akkrediterings- og
certificeringsordninger, jf. § 16, stk. 2.
Energistyrelsen vil håndtere dette forhold i fire faser:
1. Teknologisk Institut er blevet orienteret om den manglende
delegationsbeføjelse d. 22. februar og Teknologisk Institut har skriftligt
bekræftet, at de med virkning fra 22. februar 2023 stopper med
ansøgningsbehandling af eventuelle ansøgninger om at blive godkendt
som energisynskonsulenter.
2. Energistyrelsen træffer snarest muligt afgørelse om godkendelse af de
nuværende cirka 70 energisynskonsulenter på sagsforberedende oplæg
fra Teknologisk Institut. Energistyrelsen vurderer, at det samlede forløb vil
kunne ske så hurtigt, at det ikke er hensigtsmæssigt eller påkrævet med en
kortvarig tilbagetrækning af energisynskonsulenternes godkendelse.
3. Energistyrelsen hjemtager afgørelseskompetencen ift. energisyns-
konsulenter gennem en bekendtgørelsesændring. Bekendtgørelsen
forventes ændret inden udgangen af 2. kvartal 2023.
4. Energistyrelsen vil tilvejebringe en delegationsbeføjelse, så en
uddelegering af afgørelseskompetence kan ske til private aktører. Det vil
der blive taget stilling til i forbindelse med lovprogram 23/24, da
energisynsordningen alligevel skal justeres som led i implementeringen af
den kommende revidering af energieffektiviseringsdirektivet.
Energisynsrapporter er ikke afgørelser, da der ikke er krav til omfattede
virksomheder om, at de skal gennemføre energibesparelsesforslag fra
energisynsrapporterne. Rapporterne får først, også historisk, officiel status efter
Energistyrelsens behandling. Energistyrelsen vurderer på den baggrund ikke, at
den manglende beføjelse har konsekvenser for allerede gennemførte energisyn.
På den baggrund vurderer Energistyrelsen, at den manglende
delegationsbeføjelse bliver håndteret på kort-, mellem- og lang sigt.
J nr.
2022 - 25829
/RSAH, LAGR
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
1
Lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion (tidl. energispareloven)
www.ens.dk
Side 1/1