Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 155
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
3. marts 2023
J nr.
2023 - 932
Orientering om Energistyrelsens redegørelse for forløbet frem til berostil-
lelse af sagsbehandlingen på åben dør-ordningen
Energistyrelsen offentliggjorde den 6. februar 2023, at styrelsen havde stillet sags-
behandlingen af havvindmølleprojekter og øvrige VE-projekter under åben dør-ord-
ningen i bero. Jeg bad samme dag Energistyrelsen om at udarbejde en redegø-
relse for forløbet, der førte frem til berostillelsen.
I forlængelse af det åbne samråd om åben-dør ordningen den 21. februar 2023
oversender jeg hermed Energistyrelsens redegørelse, bilag 1 til redegørelsen og
følgebrev fra direktør i Energistyrelsen, Kristoffer Böttzauw.
Jeg har taget redegørelsen til efterretning og noteret mig Energistyrelsens direktørs
ærgrelse over forløbet. Når man ser tilbage på forløbet finder jeg det beklageligt, at
Energistyrelsen ikke på et tidligere tidspunkt foretog en gennemgribende EU-retlig
vurdering af åben dør-ordningen. Det er i særdeleshed beklageligt overfor ansø-
gerne. Jeg er derfor tilfreds med, at Energistyrelsen vil igangsætte en række initiati-
ver, som kan sikre, at de lovmæssige rammer om den grønne omstilling følger med
tiden og markedsudviklingen.
Investorer i grøn energi skal kunne have fuld tiltro til, at de rammevilkår vi anvender
til at fremme den grønne omstilling er i overensstemmelse med EU-retten, så inve-
steringer ikke efterfølgende viser sig at være ulovlige og tilbagekaldelsespligtige og
eventuelt vil indebære ulovlig statsstøtte til investorer, som de ville risikere at skulle
tilbagebetale til staten.
Det er myndighedernes og regeringens mål og forventning, at der meget hurtigt
kommer en afklaring på, hvorvidt de enkelte ansøgninger til åben-dør ordningen er i
overensstemmelse med EU-retten. Det har vores højeste prioritet, og myndighe-
derne og jeg vil løbende orientere aktørerne og forligskredsen herom.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E:
www.kefm.dk
Side 1/2