KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 151
Offentligt

VAND I TAL

2022 DANMARK

UDVIDET UDGAVE:

IWA WORLD WATER

CONGRESS &

EXHIBITION 2022

STATISTIK &

BENCHMARKING

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

LEDER

XXX

TEKST:

CARL-EMIL LARSEN /

FOTO:

DANVA

Vand - én gang for alle

en danske vandsektor er en natur-

lig grundpille. Vandselskabernes

nøgletal, ”Vand i tal 2022”, placerer

danske vandløsninger helt i front på ver-

densplan. Det eksponeres 11.-15. september

i København på IWA World Water Congress

& Exhibition, der afholdes for første gang

i Danmark. Den store once in a liftime-be-

givenhed, hvor DANVA er arrangør, sikrer

udveksling af vandviden for op mod 8000

vandeksperter fra ind- og udland med blandt

andet et topmøde på højeste niveau.

Som det eneste sted i verden pumper vi i

Danmark alt drikkevand direkte op fra un-

dergrunden. Efter en simpel behandling af

grundvandet leveres det koldt og velsma-

gende uden tilsætning af klor til forbru-

gernes vandhaner. Ud over den enestående

kvalitet, så har det også den fordel, at for-

syningssikkerheden er mindre sårbar over

for tørke. Til gengæld kræver det en bedre

beskyttelse af indvindingsområder mod

pesticider og kemikalier, hvor vi skal holde

skidt for sig og drikkevand for sig.

“Vand i tal 2022” viser, at den gennem-

snitlige dansker dagligt brugte 105 liter vand

derhjemme i 2021. Det er 1 liter mere end i

2020 år og 4 liter mere end i 2019. Nedluk-

ning, hjemsendelser og øget hjemmearbejde

kan være årsager til den beskedne stigning

de seneste to år. Globalt set er det danske

vandforbrug dog stadig meget lavt, hvilket

blandt andet kan tilskrives en bevidsthed

om værdien af drikkevand som følge af den

danske afgifts- og betalingsstruktur. Vand-

selskaberne har også øje for at passe godt på

vandet, inden det når ud til forbrugerne. I

Danmark er der således kun et tab på 7,22

procent af alt det drikkevand, der transpor-

teres gennem kongerigets cirka 45.000 kilo-

meter drikkevandsledninger. Det er ganske

enkelt unikt og skyldes høje ambitioner og

verdensledende løsninger.

Det er også noget helt særligt, at vand-

sektoren i Danmark har et erklæret mål

om at være energi- og klimaneutral i 2030.

Målet er sat for at understøtte den natio-

nale klimadagsorden og skabe en accelera-

tion af grønne vandløsninger. Nøgletallene

for vandsektorens energiforbrug viser, at

vandselskaberne allerede er godt på vej. Den

primære emission fra spildevandssektoren

stammer fra lattergas og metan i rensnings-

processerne, og her har branchen en stor

opgave de kommende år med nye krav fra

regeringen. Og det er afgørende for at kunne

DANVA Benchmarking og

Statistik

DANVA, Dansk Vand- og Spildevandsforening, er en branche- og interesseorganisation

for drikkevandsselskaber og spildevandsselskaber i Danmark. DANVA er en nonprofit

forening, finansieret af medlemmerne og ved indtægtsdækket virksomhed.

DANVA har tilbudt benchmarking til sine medlemmer i snart 20 år. Benchmarking

er et redskab til at skabe overblik over selskabets præstationer samt at identificere

områder, hvor der kan effektiviseres. Indberetningen til DANVA Benchmarking og

Statistik danner grundlag for udarbejdelsen af nærværende publikation. I alt har 77

drikkevandsselskaber og 91 spildevandsselskaber deltaget i indberetningen til Vand

i tal 2022 med data fra 2021. De deltagende drikkevandsselskaber leverer vand til

ca. 60 % af den danske befolkning, og de deltagende spildevandsselskaber håndterer

vand fra ca. 80 % af den danske befolkning.

nå i mål, at der bliver skabt bedre regulato-

riske muligheder for at kunne arbejde på

tværs af forsyningsgrene, så man gennem

sektorkobling kan optimere mængden af

biogas, grøn el og termisk energi.

Af nøgletallene fremgår det også, at der

bliver stadig færre overløbsbygværker og

flere steder med separatkloakering. Det

er godt for vandmiljøet. Det er et dyrt og

langt sejt træk at minimere overløb. Der var

i 2010 61 procent separatkloakerede om-

råder, mens det tal i 2021 var 69 procent.

Byernes spildevand løber til vandmiljøet

gennem renseanlæg, der tilbageholder

næringsstoffer. Det er under 10 % af den

samlede udledning af kvælstof til Danmarks

vandmiljø, der kommer fra spildevandssel-

skaberne. Hovedparten på 60-70 procent

kommer fra landbruget. Problemerne med

klimarelaterede oversvømmelser og over-

løb samt udfordringen med for eksempel

medicinrester og kemikalier såsom PFAS

bør løses hurtigt. Men vandselskaberne er

desværre under pres af deres økonomiske

rammer, hvor de generelle effektiviserings-

krav spænder ben for investeringer. Det er

et problem, som DANVA samarbejder med

Folketinget om i revision af vandsektorloven.

Danmark skal jo gerne også i fremtiden være

førende med vandløsninger.

IWA World Water Congress & Exhibition

i København til september er en enestående

begivenhed, som DANVA ser frem til og er

stolt af.

Vand er og bliver den naturlige grundpille

i Danmark og resten af verden.

VAND I TAL

2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

En halv liter

drikkevand tappet fra

vandhanen koster

VANDPRIS

3,7

øre

Hvad koster vandet?

Prisen på vand er ikke den samme i hele landet. Dels er der strukturelle forskelle som

f.eks. geologiske forhold, kundegrundlag og store forskelle i investeringsbehovet, og

dels kan prissammensætningen variere fra selskab til selskab. ”Hvad koster vandet?”,

og ”Hvorfor koster vandet det, det koster?”. Det er to gode spørgsmål, som DANVA

ofte bliver spurgt om, og som ikke er helt så lette at svare på.

Lovgivningen siger, at selskaberne må opkræve et fast årligt administrationsbidrag

samt opkræve et variabelt bidrag pr. forbrugt m

vand for henholdsvis drikkevandet

og afledning af spildevandet. Prissammensætningen har derfor stor betydning for,

hvad en forbrugt m

koster. Nogle selskaber opkræver et fast årligt grundbidrag på

vand og/eller spildevand, mens andre udelukkende afregner efter vandforbruget,

og det giver store variationer, når prisen for en forbrugt m

skal opgøres. Det faste,

årlige grundbidrag betales pr. husstand og ikke pr. person, så hvis husstanden er stor

og bruger meget vand, udgør det faste bidrag kun en lille del, når der omregnes til

pris pr. forbrugt m

. Hvis husstanden derimod kun har et lille forbrug, vil det faste

bidrag betyde mere pr. forbrugt m

. Derfor er det nødvendigt at medregne et fastsat

forbrug, når der skal svares på, hvad en forbrugt m

vand koster.

Vi opgør en gennemsnitlig pris, som er den pris, en gennemsnitlig husstand be-

taler ud fra et gennemsnitligt forbrug. På den måde kan vi sammenligne prisen på

tværs af selskaber, uanset hvilken prissammensætning det enkelte selskab anvender.

Den gennemsnitlige pris på vand i Danmark i 2021 er 73,28 kr. pr. m

, baseret på

en gennemsnitlig størrelse af en husstand på 2,12 person med et gennemsnitligt

vandforbrug i husholdningen på 105 liter pr. person pr. døgn. For en husstand med

lille forbrug, fx en enlig, er den gennemsnitlige pris for en kubikmeter vand lidt

højere, nemlig 82,28 kr. pr. m

ved et antaget forbrug på 50 m

. Gennemsnitsprisen

pr. m

for en familie med 3 børn er noget lavere, nemlig 65,79 kr. pr. m

, baseret på

et antaget årligt forbrug på 170 m

. Den gennemsnitlige vandpris er steget 1,3 % i

forhold til sidste år.

Hvad koster

dit

vand?

På DANVAs hjemmeside finder du et inter-

aktivt kort ”Vandpriser på danmarkskort”,

som viser vandprisen for de godt 200 største

vandselskaber og ca. 100 spildevandsselska-

ber, som er underlagt vandsektorloven. Kor-

tet viser m

-priser for drikkevand og spilde-

vand samt udgiften for husholdninger med

et gennemsnitsforbrug på henholdsvis 50

, cirka 83 m

og 170 m

. Kortet findes på:

www.danva.dk/vandprispaadanmarkskort

GENNEMSNITLIG

VANDPRIS BASERET PÅ

FORBRUG, 2021

KR./M

kr./m

82,28

73,28

kr./m

65,79

kr./m

Familie med 3 børn

(170 m

/år)

Enlig

(50 m

/år)

Gns. familie (2,12 personer)

(81,34 m /år)

Simpelt gennemsnit, baseret på 208 drikkevandsselskaber og 97 spildevandsselskaber.

Prisen er inkl. moms og afgifter. Den gennemsnitlige vandpris for 2022, baseret på samme

vandforbrug som i 2021, forventes at blive 73,72 kr./m

for en gennemsnitsfamilie.

VAND I TAL

2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

VANDFORBRUG

Vandforbruget

er faldet siden 1987

I oktober 1986 bragte TV-Avisen billeder af

jomfruhummere, der var døde af iltsvind,

forårsaget af store udledninger af nærings-

stoffer til vandmiljøet. De blev symbolet

på indførelsen af Vandmiljøplan I i 1987.

Vandmiljøplan I krævede store reduktioner

i næringsstofudledningerne fra danskernes

spildevand og resulterede i en stor ud- og

nybygning af de danske renseanlæg.

Synet af jomfruhummerne blev for mange

danskere en øjenåbner for vores påvirkning

af vandmiljøet. Der kom stort fokus på vand-

miljøet, og vand blev betragtet som en res-

source, som man skulle spare på.

Der blev lanceret vandsparekampagner,

og der kom vandbesparende toiletter, vand-

haner og brusere på markedet. Sammen med

øgede vandpriser og indførelse af en grøn

vandafgift på ledningsført vand har det bety-

det, at vandforbruget har været støt faldende

siden 1987. I 1987 var vandforbruget 172 liter

pr. person, og det er faldet til et niveau lige

over 100 liter de seneste par år.

På grafen er anført nogle af de love og

bekendtgørelser, som vurderes at have haft

indflydelse på det faldende vandforbrug.

Umiddelbart ser det ud til, at det især er

Vandmiljøplan I, der med en øget miljø-

bevidsthed hos forbrugerne, kombineret

med en stigning på spildevandstaksten, har

betydet et hurtigt faldende vandforbrug.

Sideløbende har installation af vandmålere

haft stor betydning for borgernes mulighed

for at følge deres forbrug og se effekten af at

spare på vandet. I 1996 blev der indført et

krav om, at alle som udgangspunkt skal have

installeret en vandmåler, hvilket har givet

vandselskaberne større indsigt i forbrug,

spild og lækager og dermed mulighed for at

beregne vandtabet fra ledningsnettet. Fokus

blev yderligere skærpet ved indførelsen af en

strafafgift på vandtab over 10 %.

ner og vandtab, er i gennemsnit 59,43 m

pr.

person pr. år. Husholdningerne tegner sig for

69 % af den samlede solgte vandmængde. Én

person bruger i gennemsnit 38,37 m

pr. år i

husholdningen, svarende til 105 liter pr. dag.

Udviklingen er fladet ud de seneste år med

små udsving, og det må forventes, at der

ikke er ret mange flere vandbesparelser at

hente på de fysiske installationer, da toiletter,

brusere og vandhaner, vaskemaskiner og

opvaskemaskiner efterhånden er udskiftet

til vandbesparende udgaver. Personlig hy-

giejne står fortsat for næsten halvdelen af

det daglige vandforbrug i husholdningen.

Vandforbruget i 2021

Det samlede vandforbrug i 2021, målt på hus-

holdninger, sommerhuse, erhverv, institutio-

liter vand bruger en

person i gennemsnit

pr. dag i husholdningen.

105

UDVIKLING I VANDFORBRUGET, 1976-2021

m /person/år

/PERSON/ÅR

140

Vand-

miljøplan I

Afgift på

ledningsført

vand

Afgift på

udledt

spilde-

vand fra

rense-

anlæg

Vand-

miljøplan II

Krav om

vand-

målere

Vand-

miljøplan III

Vand-

sektorlov

Kommunal-

reform

Drikkevands-

beskyttelses-

bidrag

120

100

1982

1992

1994

1997

1976

1977

1978

1979

2002

2004

2012

1990

2001

2003

2005

2007

2008

2014

1981

1984

1985

1987

1988

1991

1993

1995

1998

2011

2013

2015

2017

2018

2020

1980

2000

2006

2009

2010

Husholdninger

Sommerhuse

Erhverv

Institutioner

Vandtab

Fra 2014 er der indført en ny kategori ”Sommerhuse”, som indregnes i husholdningen.

1976-1998: Specialeprojekt: Modellering af vandforespørgsel i Danmark af Nana Sofie Aarøe, data for 14-30 selskaber

1999-2021: Data fra DANVAs opgørelse til Vand i tal, data fra 33-116 selskaber

Opgørelsen for 2021 baseres på 72 drikkevandsselskaber, som tilsammen servicerer 3,636 mio. borgere.

VAND I TAL

2022

2021

1983

1986

1989

1996

1999

2016

2019

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

VANDFORBRUG

XXX

Udvalgte regler, nationale planer og reformer,

som har haft indflydelse på prisen og vandfor

bruget for en familie:

• 1987: Vandmiljøplan I - planen skulle be-

skytte vandmiljøet, både grundvand og

overfladevand. Vandmiljøplanen betød stor

ud- og nybygning af renseanlæg.

• 1993: Afgift på ledningsført vand (5 kr./m

)

samt strafafgift for drikkevandsselskaber

med et vandtab over 10 % - lov nr. 492 af

30/06/1993 (Skatteministeriet).

• 1996: Afgift for spildevand - lov nr. 490 af

12/06/1996 (Skatteministeriet).

• 1996: Krav om installation af vandmålere

- bek. nr. 525 af 14/06/1996 (Energi-, Forsy-

nings- og Klimaministeriet).

• 1998: Vandmiljøplan II - planen skulle hoved-

sagelig reducere udledningen af kvælstof.

• 2004: Vandmiljøplan III - yderligere reduk-

tion af udledning af kvælstof og fosfor.

• 2007: Kommunalreformen - reducerede

antallet af kommuner fra 271 til 98, hvilket

resulterede i en sammenlægning af mange

vandselskaber.

• 2009: Vandsektorloven - udskillelse af de

kommunale vand- og spildevandsforsy-

ningsaktiviteter til kommunalt ejede aktie-

selskaber (vandselskaber) samt indførelse af

prisloft og effektiviseringskrav - lov nr. 469

af 12/06/2009 (Energi-, Forsynings- og Kli-

maministeriet).

• 2011: Indførelse af drikkevandsbidrag - lov

nr. 1384 af 28/12/2011 (Skatteministeriet).

Udvikling i

husstandens

vandudgift

En opgørelse af en gennemsnitshusstands udgift til vand og spildevand siden 1985 viser,

at udgiften var stærkt stigende især i de første 10 år efter indførelse af Vandmiljøplan I, da

alle spildevandsselskaberne var ved at udbygge deres renseanlægskapacitet og rensnings-

effektivitet.

For drikkevand har udgiften til drikkevandsselskaberne næsten været konstant, omregnet

til 2021-priser, i hele perioden. Der kommer dog et spring fra 1994 til 1998, hvor afgiften

på ledningsført vand på 5 kr. pr. m

blev trinvist indført.

For spildevand har det, ud over effekten af Vandmiljøplan I, krævet en konstant stigning

i taksterne at imødekomme investeringerne i klimatiltag, der skal sikre, at de øgede regn-

mængder kan håndteres bedst muligt.

Selvom taksterne har været stigende, modsvares det af et fald i vandforbruget, der har

betydet, at en husstands samlede udgift til drikkevand og spildevand har ligget på et næsten

konstant niveau de seneste år.

Fælles for både drikkevands- og spildevandsselskaberne gælder, at taksterne vil stige,

når vandforbruget falder, da en stor del af selskabernes driftsudgifter er faste udgifter og

derfor ikke er afhængig af kundernes forbrug. Som tommelfingerregel anses op til 70 % af et

drikkevandsselskabs samlede omkostninger for at være faste, og for spildevandsselskaberne

er andelen helt op til 85 %

I 2021 var en gennemsnitlig hustands udgift til drikkevand og afledning af spildevand

på 5.961 kr. pr. år.

HISTORISK UDVIKLING AF EN GENNEMSNITLIG HUSSTANDS VANDUDGIFT FRA 1985 TIL 2021

KR./ÅR (2021-PRISER)

kr/år

Vand-

miljøplan I

Afgift på

ledningsført

vand

Afgift på

udledt

spilde-

vand fra

rense-

anlæg

Vandmiljøplan II

Krav om

vand-

målere

Vand-

miljøplan III

Vand-

sektorlov

Kommunal-

reform

Drikkevands-

beskyttelses-

bidrag

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

1985

1987

1992

1994

1995

1997

1991

1998

2001

2002

2004

2005

2007

2011

2012

2014

2015

2017

2000

2003

2006

2008

2009

2010

2018

Drikkevandsselskabets andel

Drikkevand – Moms og afgifter

Spildevandsselskabets andel

Spildevand – Moms og afgifter

En gennemsnitsfamilies husstandsudgift baseret på 2,12 personer og årets individuelle vandpris og vandforbrug.

Data fra 1985-2008 er baseret på 32-50 selskaber og fra 2009 og frem på 60-200 vandselskaber og 60-97 spildevandsselskaber.

Skiftet er synligt på grafen fra 2008 til 2009.

VAND I TAL

2022

2020

2021

1986

1988

1989

1990

1993

1996

1999

2013

2016

2019

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

VANDPRIS

XXX

Vand skaber attraktive bymiljøer som her i centrum af Aarhus. Foto: Colourbox.dk / Mikkel Vognæs

Hvorfor er der

forskel

på vandprisen?

Vandprisen afhænger af, hvilket vandselskab

du er tilknyttet. Der er mere end 2.500 vand-

forsyninger og 98 spildevandsforsyninger i

Danmark. Kontakt dit lokale vandselskab for

at få oplyst dine vandpriser.

Prisen på drikkevand dækker udgifterne

til grundvandsbeskyttelse, indvinding og

behandling samt distribution og drikke-

vandskontrol af drikkevandet fra vandvær-

kerne til kunderne. Prisen på spildevand

dækker drift og vedligehold, renovering

og udbygning af kloaknettet, klimasikring,

drift og vedligehold af renseanlæg samt

kontrol af, at renset vand overholder ud-

ledningskravene.

• Geologiske forhold kan gøre det dyrere

eller billigere at hente vand op af under-

grunden.

• Geografiske forskelle, hvor lang afstand

mellem forbrugerne betyder længere

ledninger.

• Nogle steder kan grundvandsforurening

og knaphed på vandressourcer betyde, at

der skal investeres i nye kildepladser til

vandindvinding.

• En del drikkevandsselskaber bruger

mere end andre på grundvandsbeskyt-

telse. Andre er ”født” heldige, da deres

indvindinger allerede ligger i beskyttede

naturområder.

• Rensekravene til spildevandet afhænger af,

hvor i naturen det rensede vand ledes ud.

Kravene er ofte højere ved udledning til

sårbare recipienter i ferskvandsområder

end ved udledning til havet.

• Decentral spildevandsrensning på mindre

anlæg er sædvanligvis dyrere end central

spildevandsrensning på større anlæg.

• Miljømæssige forhold, der kræver ekstra-

foranstaltninger.

• Der er stor forskel i investeringsniveauet

fra selskab til selskab. I øjeblikket inve-

sterer mange selskaber i nye klimatiltag

for at imødekomme de mere intensive

regnmængder.

• Jo ældre et anlæg er, desto mere vedlige-

holdelse kræver det.

• Forskel i serviceniveau, som fastlægges af

kommunerne og/eller selskaberne selv.

Hvorfor varierer prisen på vandet?

Der er et spænd mellem de laveste og de høje-

ste priser blandt vandselskaberne. Forskellen

i de samlede priser kan skyldes flere forhold:

• Det kan være forholdsvist billigere at for-

syne storforbrugende industri end små

kunder, eksempelvis sommerhuse.

Vandprisen består af i alt fem

elementer:

• Evt. fast bidrag til drikkevand

• Kubikmeterpris på drikkevand

• Evt. fast bidrag til spildevand

• Kubikmeterpris på spildevand

• Moms og afgifter.

VAND I TAL

2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

VANDPRIS

XXX

Vandprisens sammensætning

Den gennemsnitlige vandpris kan opdeles i

henholdsvis drikkevandsselskabets andel og

spildevandsselskabets andel samt moms og

afgifter, som er afgift på ledningsført vand

og spildevandsafgift. Ud af den samlede

gennemsnitlige vandpris på 73,28 kr./m

går 18,0 % til drikkevandsselskabet, 52,4 %

til spildevandsselskabet, mens 29,6 % går til

staten i form af moms og afgifter.

Opdeles prisen i henholdsvis drikkevand

og spildevand, så udgør drikkevandets andel

33,3 % af den samlede gennemsnitlige vand-

pris svarende til 24,42 kr., hvoraf de 11,25 kr.

er moms og afgifter. Spildevandets andel

er 66,7 % af den samlede gennemsnitlige

vandpris og svarer til 48,86 kr., hvoraf de

10,40 kr. er moms og afgifter.

Drikkevandsselskabernes indtægter er

fordelt på 34 % fra det faste bidrag og 66 %

fra det variable forbrug. Det er 93 % af vand-

selskaberne, der anvender et fast bidrag.

Spildevandsselskabernes indtægter er

fordelt med 12 % fra det faste bidrag og

88 % fra det variable bidrag. Det er 63 %

af spildevandsselskaberne, der anvender et

fast bidrag.

Spildevands

rabat til stor

forbrugere

Med afsæt i en vækstplan i 2013 blev

det politisk besluttet at indføre en ra-

batordning på udledningsbidraget for

storforbrugende industrier. Rabatord-

ningen, som kaldes trappemodellen,

blev indfaset fra 2014-2018 og baseres

på 3 trin:

• Trin 1 er spildevandsselskabernes

normale takst for afledning og rens-

ning af spildevand fra husholdninger

og erhverv.

• På trin 2 gives der 20 % rabat på trin

1-taksten for vandforbruget mellem

500 og 20.000 m

• På trin 3 gives der 60 % rabat på trin

1-taktsten på vandforbruget over

20.000 m

Trappemodellen har påvirket spilde-

vandsselskaberne meget forskelligt.

Især har den haft særlig stor betydning

for de spildevandsselskaber, som har

en stor andel af store erhvervskunder,

der bruger meget vand og derfor har

skullet give rabat på en stor del af de-

res indtægtsgrundlag. I den politiske

beslutning var det antaget, at rabatten

skulle dækkes ved effektiviseringer, men

erfaringerne viser, at det er blevet bor-

gerne, der har betalt en del af rabatten,

da taksterne på trin 1 er steget mere end

gennemsnittet for selskaber med store

industrikunder.

VANDPRISENS SAMMENSÆTNING, 2021

Afgifter

(drikkevand)

6,37 kr./m

Afgifter

(spildevand)

0,65 kr./m

Drikkevands-

selskabets

andel

13,17 kr./m

Drikkevandets

andel

24,42 kr./m

Spildevandets

andel

48,86 kr./m

Spildevands-

selskabets

andel

38,44 kr./m

Moms

(drikkevand)

4,88 kr./m

Moms

(spildevand)

9,77 kr./m

VAND I TAL

2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

VANDPRIS

Det overdækkede renseanlæg i Hillerød blander sig diskret med omgivelserne. Foto: Hillerød Forsyning, Dorte Tuladhar

VAND I TAL

2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

VANDPRIS

Vandudgiftens

andel af

indkomsten

FN’s Udviklingsprogram (UNDP) an-

befaler, at maks. 3 % af bruttoindkom-

sten for en husstand må anvendes på

rent drikkevand og maks. 5 % for den

samlede udgift for drikkevand og spilde-

vand. Ifølge Danmarks Statistik (FU09)

er en dansk husstands gennemsnitlige

bruttoindkomst opgjort til 663.523 kr. i

2020. Gennemsnitsfamiliens disponible

indkomst er 461.838 kr. Gennemsnitsfa-

milien har ifølge Danmarks statistik en

udgift til vand og spildevand på 4.507 kr.

EN HUSSTANDS ÅRLIGE

FORBRUG - UDVALGTE

KATEGORIER

Andel af en families forbrug:

Tandlæge

Renovation

Fastfood/takeaway

Drikkevand og spildevand

Telefoni og internet

Benzin og diesel

Elektricitet

Tøj

Fjernvarme

Forsikringer

0,82 %

0,88 %

1,37 %

1,41 %

1,78 %

1,85 %

2,06 %

3,58 %

3,16 %

4,99 %

Husstandens vandudgift

ligger stabilt

For en dansk gennemsnitsfamilie på 2,12

personer med et gennemsnitsvandforbrug

på 105 l pr. person pr. døgn, svarende til et

forbrug på 81,34 m

på et år, er husstands-

udgiften til drikkevand og spildevand i 2021

på 5.961 kr. Generelt kan det siges, at en gen-

nemsnitsfamilies husstandsudgift til vand

og spildevand har ligget på et meget stabilt

niveau de seneste mange år.

EN GENNEMSNITLIG HUSTANDS VANDUDGIFT, 2007-2021

Kr./m (2021 priser)

KR./M

(2021 PRISER)

7.000

6.000

5.000

4.000

Data fra statistikbanken.dk/FU02 - data

for 2020. Eksemplet dækker en gennem-

snitsfamilie med et forbrug på 318.706 kr.

3.000

2.000

1.000

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Drikkevand

Spildevand

Afgifter og moms

Opgørelsen er for en gennemsnitsfamilie på 2,12 person med et gns. forbrug pr. person på

38,37 m

/år i hjemmet.

VAND I TAL

2022

FOTO: COLOURBOX.DK

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

VANDSEKTOREN

TEKST:

JENS PLESNER, THOMAS SØRENSEN OG MADS VOLQUARTZ, DANVA /

ILLUSTRATION:

JTO, THOMAS SØRENSEN OG MADS VOLQUARTZ, DANVA

DEN

DANSKE

VAND-

SEKTOR

Alt drikkevand i Danmark er baseret på grundvand, med und-

tagelse af et lille afsaltningsanlæg på Christiansø. Strukturen er

decentral og består af ca. 2.600 vandværker og 701 renseanlæg.

Vandsektorloven omfatter 226 drikkevandsselskaber, som

tilsammen i 2021 solgte ca. 274 mio. m

vand. Selskaberne havde

en omsætning på ca. 4,92 mia. kr., havde driftsomkostninger på

1,51 mia. kr. og investerede i 2021 for 2,10 mia. kr. Vandsektor-

loven omfatter ligeledes 109 spildevandsselskaber, som i 2021

tilsammen behandlede ca. 282 mio. m

vand solgt fra deres

oplande. Selskaberne havde en omsætning på ca. 9,59 mia. kr.,

investerede for 6,15 mia. kr. og havde driftsomkostninger for

3,33 mia. kr.

Solgt drikkevand til

kunderne

Ca. 310 mio. m

Samlet distributionsnet

til drikkevand

60.000 km

Antal vandværker

i Danmark

Ca. 2600

Kommunalt ejede

vandselskaber

Vandværker ejet af

kommunale vandselskaber

Ca. 340

Egen vandforsyning til

enkelthusholdninger

Ca. 50.000

Indvundne vand-

mængder

Af almene

vandværker (drikkevand):

379 mio. m

Erhvervsvanding:

239 mio. m

Virksomheder med

egen indvinding:

51 mio. m

Overfladevand:

18 mio. m

VANDSELSKABER

skal hvile i sig selv

Generelt bygger vandsektoren på det såkaldte hvile-i-sig-selv-princip. Det betyder, at

der skal være balance mellem et vandselskabs udgifter og indtægter målt hen over en

årrække. Vandselskaberne er 100 % takstfinansierede, og tiltag, investeringer og drifts-

omkostninger betales af kunderne.

For at undgå samfundsøkonomisk spild og stimulere udvikling, innovation samt klima-

venlig energiproduktion er det dog tilladt for vandselskaber i begrænset omfang ud

over vand- og spildevandsaktiviteter at sælge ydelser, restprodukter og energi med et

vist overskud under forudsætning af, at dette salg har en nær tilknytning til vandselska-

bernes drikkevands- og/eller spildevandsaktiviteter.

Kilder:

1: Miljøstyrelsen: Punktkilder 2020,

2: GEUS: Grundvandsovervågning 1989-2020,

3: Forsyningssekretariatet - Benchmarking 2020,

4: Danmarks Statistik og Geodatastyrelsen,

5: DANVA Benchmarking

VAND I TAL

2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

VANDSEKTOREN

Nedbør på landsplan

770 mm

Gennemsnitlig nedbør

de seneste 10 år

759 mm

Samlet kloaknet inkl. stik

85.850 km

Pumpestationer

37.700

Samlet antal

regnvandsudledninger

16.219

Samlet antal

overløbsbygværker fra

fælles kloaksystemer

4.222

IWA

2022

DANMARK

Indbyggere: 5.8 mio.

BNP: 2.496 mia. kr.

Vedvarende energi:

40 % af energiforbruget

Kystlinje: 8.754 km

Renseanlæg i Danmark

701

Renseanlæg over 30 PE

643

Samlet kapacitet for

renseanlæg

12.2 mio. PE

Samlet faktisk belastning

tilført renseanlæg

7,5 mio. PE

Andel af spildevand renset

ved tertiær rensning

95 %

Udledt renset spildevand

683 mio. m

Disponeret slam

123.200 tons tørstof

- landbrugsjord:

75.700 tons tørstof

- videre behandling,

kompostering:

12.700 tons tørstof

- forbrænding eller deponi:

34.800 tons tørstof

Kommunalt ejede

spildevandsselskaber

109

Udledning fra boliger og

fritidshuse uden offentlig

kloakering

281.465

Antal industrielle

udledninger med egen

rensning

150

VAND I TAL

2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

VANDSEKTOREN

TEKST:

ANDREAS ALBERS OG BERTEL IFVERSEN, DANVA

Økonomisk regulering af

den danske vandsektor

Danmark er vand- og spildevandsselskaberne naturlige monopoler.

Derfor kan forbrugerne ikke selv vælge, hvilket vandselskab de

ønsker at modtage drikkevand fra eller, hvilket spildevandsselskab,

de ønsker at aflede spildevand til. For at skabe nogle markedsvilkår,

der ligner dem fra konkurrenceudsatte markeder, og dermed be-

grænse selskabernes monopoladfærd, er vandsektoren omfattet af

økonomisk regulering.

Med henblik på at sikre stabile vandpriser og forbedre vandsekto-

rens overordnede produktivitet, fastsætter Forsyningssekretariatet

en omkostningsbaseret indtægtsramme for alle kommunalt ejedede

vand- og spildevandsselskaber, samt forbrugerejede vandselskaber,

der årligt leverer mere end 800.000 m

vand

1).

Indtægtsrammen begrænser indirekte omfanget af ændringer

i vandpriserne, fordi et selskabs samlede indtægter ikke må over-

stige den udmeldte indtægtsramme. Hvis et selskab skal udføre

nye opgaver (fx investeringer i klimatilpasning eller andre kritiske

infrastrukturprojekter), som en relevant offentlig myndighed har

påkrævet eller godkendt, kan selskabet ansøge om et økonomisk

tillæg til indtægtsrammen. Hvis tillægsansøgningen godkendes af

Forsyningssekretariatet, kan vandselskabet hæve vandprisen for at

finansiere omkostningerne forbundet med opgaverne.

For at skabe nogle konkurrencelignende vilkår, stilles der årlige

effektiviseringskrav til indtægtsrammen. Effektiviseringskravene

består af et indeksbaseret generelt effektiviseringskrav, som skal

afspejle forventede generelle produktivitetsændringer, og et bench-

markingbaseret individuelt effektiviseringskrav, som skal afspejle

indhentning af et effektiviseringspotentiale. Effektiviseringskravene

udmøntes som årlige reduktioner af indtægtsrammen og derfor må

vand- og spildevandsselskaberne over tid reducere omkostningerne

tilsvarende, fordi der hvert år vil være færre indtægter til rådighed

til at dække de totale omkostninger. Hensigten med effektiviserings-

kravene er altså at give selskaberne et incitament til at effektivisere

den eksisterende drift og samtidig investere effektivt.

1) Forbrugerejede selskaber, som leverer under 800.000 m

vand om

året, er omfattet af hvile-i-sig-selv-princippet, som indebærer at selska-

bernes indtægter og udgifter skal balancere over en årrække. De lokale

forbrugere kan således nemmere føre opsyn med mindre selskaber, mens

de administrative omkostninger forbundet med deltagelse i indtægts-

rammereguleringen også er relativt høje for disse selskaber. Disse selska-

ber er derfor ikke omfattet af andre former for økonomisk regulering, end

hvile-i-sig-selv-princippet.

Behov for en modernisering

Den økonomiske regulering skal sikre stabile vandpriser, øge vand-

sektorens effektivitet, samt fremme innovation og grøn omstilling.

Desuden skal reguleringen understøtte, at forsyningssikkerheden

i vandsektoren kan fastholdes og videreudvikles. Den økonomiske

regulerings ambitioner er altså meget brede, hvilket reguleringen

i stigende grad synes udfordret af at skulle leve op til, særligt i et

fremadrettet perspektiv.

Reguleringen, herunder ikke mindst omdannelsen af de kom-

munale forsyninger til egentlige selskaber, har bidraget til profes-

sionalisering af vandsektoren og samtidigt også det overordnede

fokus på selskabsøkonomi og effektivitet. De økonomiske gevinster

fra letopnåelige effektiviseringer og innovationsløsninger blev

indfriet i et hurtigt tempo i løbet af reguleringens første år, hvor

vandselskaberne ofte var foran de stillede effektiviseringskrav.

Efter en lang årrække med effektivisering i vandsektoren er det

vanskeligt at fortsætte effektiviseringen i samme omfang. Derfor

ser vandsektoren ikke reguleringen i sin nuværende form, som en

langsigtet løsning på vandselskabernes fremtidige udfordringer

med stigende reinvesteringsbehov og krav om grøn omstilling og

klimatilpasning. Udsigterne omkring vandsektorens langsigtede

økonomi er nemlig præget af stor usikkerhed. En usikkerhed, der til

dels skyldes meget høje effektiviseringskrav (også i et internationalt

perspektiv) og til dels skyldes, at de nuværende indtægtsrammer

er låst fast på et historisk omkostningsniveau, der ikke kan rumme

det stigende behov for reinvesteringer, som selskaberne står over

for i fremtiden. Vandsektoren afventer derfor med spænding den

planlagte revision af indtægtsrammereguleringen, der forhåbentligt

bliver første skridt mod en mere dynamisk regulering, der i højere

grad understøtter samfundets tiltagende krav om såvel effektivitet

som innovation og grøn omstilling.

VAND I TAL

2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

VANDSEKTOREN

Gælden i vandsektoren

stiger og stiger

Finansieringen af nye investeringer i drikke-

og spildevandsselskaberne sker langt oftere

ved at optage lån end tidligere. Det sker som

en konsekvens af reguleringen af vandsek-

toren, hvor politikerne og myndighederne

ønsker, at når selskaberne investerer i nye

anlæg, ledninger, klimatiltag og andre ak-

tiver, at det i højere grad skal ske ved gæld-

sætning for at kunne holde taksterne på

drikkevand og spildevand nede. Det ses

tydeligt på nedenstående graf, at vandsel-

skabernes gæld hos KommuneKredit, andre

realkreditinstitutioner og banker, har været

støt stigende siden 2010. Især lånoptag hos

KommuneKredit har været stigende. I 2021

var gælden på 35, 97 mia. kr. I 2021 var den

samlede gæld på 35, 97 mia. kr.

sikre en stabil pris for kunderne. Da anlæg

i vandsektoren holder i rigtig mange år, er

det vigtigt, at man får fordelt regningen for-

nuftigt mellem generationerne. Dette sker

automatisk, hvis kunderne betaler for det,

som det årligt koster at levere vand og aftage

spildevand fra dem. Det vil sige de årlige

driftsomkostninger, slitage på anlæggene

og finansieringsomkostninger. Det kalder

man den omkostningsægte pris, og det er

noget, vi i Danmark er rigtig gode til at sikre

i forhold til udlandet, hvor priserne ofte er

subsidieret.

dække omkostningerne til ledninger årligt.

Problemet med dette er, at den faktiske le-

vetid er væsentligt lavere. DANVAs analyser

viser, at den gennemsnitlige vægtede levetid

for opgravede ledninger er 56,8 år for drik-

kevandsledninger og 51,5 år for spildevands-

ledninger i perioden 2016 til 2021. Årsagen

til den lavere levetid kan være dårlig kvalitet

på de gamle ledninger, men skyldes ofte, at

samfundet løbende ændrer sig, og ledninger

ligger dermed ikke i jorden så længe, som de

teknisk set kan holde. Eksempelvis er der i

dag en stor omlægning af kloaknettet pga.

stigende regn. Det er problematisk at be-

nytte for høje levetider i forbindelse med

opkrævningen, da de nuværende kunder

så ikke betaler den fulde omkostning for

slitagen på anlæggene.

Gældsoptaget stiger og stiger, men hvis

man forestiller sig, at man ville indkræve

gælden på 1 år ved at lægge den på den va-

riable takst, så ville der i 2014 skulle lægges

134 kr./m

på taksten. I 2021 er dette beløb

steget til 202 kr./m

Priser lig omkostninger

Vandselskaberne må kun opkræve det, som

det koster at levere vand til kunderne. Da

der i de enkelte vandselskaber investeres

meget i nogle år og mindre i andre år, er

lånefinansiering et vigtigt værktøj til at

Levetider i reguleringen er langt fra

virkeligheden

Vandselskabernes indtægter er reguleret via

Vandsektorloven. I forbindelse med denne

regulering pålægges vandselskaberne at op-

kræve til ledninger ud fra en teknisk mulig

levetid for ledninger på 75 år. Det vil sige, at

man i reguleringen antager, at ledningerne

slides meget langsomt, og derfor skal vand-

selskaberne ikke opkræve ret meget til at

GÆLD I VANDSEKTOREN

MIA. KR.

Mia. kr.

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Gæld hos Kommunekredit

Resterende gæld jf. regnskab

Restgælden på lån til vandsektoren jf. selskabernes

årsregnskaber. Data stammer fra årsregnskabernes

balancer for samtlige kommunalt ejede vandsel-

skaber samt TREFOR Vand A/S, Verdo Vand A/S,

Rønne Vand A/S, Videbæk Vand A/S og Vildbjerg

Vand A/S. I alt 181 CVR-numre. Det kan konsta-

teres i grafen, at en stor del af vandselskabernes

gæld er lån ved KommuneKredit. Udover gæld

til KommuneKredit, har en række selskaber også

gæld ved realkreditinstitutter og banker. Slutteligt

er en mindre andel af vandselskabernes samlede

gæld den kortfristede gæld, som eksempelvis

leverandørgæld, gæld til tilknyttede virksomheder,

byggekreditter og flere mindre poster.

VAND I TAL

2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

VANDSEKTOREN

DIN Forsyning har bygget nyt vandværk i Esbjerg. Foto: DIN Forsyning

Udvikling i økonomien

De danske vand- og spildevandsselskaber

er naturlige monopoler, der reguleres for

at efterligne konkurrenceforhold. Samtlige

vand- og spildevandsselskaber med en vand-

mængde over 200.000 m

årligt samt kom-

munalt ejede vandselskaber bliver reguleret

på indtægterne via økonomiske rammer.

Såfremt der i perioder er højere udgifter end

indtægter, kan der lånes til anlæg - samt for

kommunale selskaber i et meget begrænset

omfang til drift. Det skyldes, at kommunale

selskaber er omfattet af ”kassekredit-reglen”.

Den danske vandsektor har derfor markant

højere behov for arbejdskapital end sektorer,

der ikke er underlagt kassekredit-reglen. Ef-

terfølgende udviklingsgrafer for økonomien

omfatter alle drikkevands- og spildevandssel-

skaber, som er omfattet af vandsektorloven,

og som har en debiteret vandmængde over

800.000 m

årligt. Disse selskaber er yderli-

gere underlagt TOTEX-benchmarking. Ben-

chmarkingen sammenligner selskabernes

omkostningseffektivitet, som kan resultere

i et individuelt effektiviseringskrav, hvis sel-

skabet har en højere indtægtsramme end

deres effektive omkostningsniveau. I bench-

markingmodellen sammenlignes selskaber-

nes faktiske omkostninger (FATO; Faktiske

drifts-, anlægs- og finansielle omkostninger)

med selskabernes TOTEX-netvolumenmål

(OPEX- og CAPEX-netvolumenmål).

PÅVIRKELIGE OMKOSTNINGER

(FATO) DRIKKEVAND

Mio. Kr.

2.500

PÅVIRKELIGE OMKOSTNINGER

(FATO) SPILDEVAND

Samlede påvirkelige omkostninger (FATO),

er de omkostninger, som selskaberne bliver

benchmarket på i Forsyningssekretariatets

TOTEX-benchmarking.

Afskrivningerne for drikkevandsselskaber i

2020 og 2021 kendes ikke, før Forsyningsse-

kretariatet udsender afgørelser af bench-

markingen i løbet af efteråret 2022, mens

afskrivninger for spildevand i 2021 først

kendes i efteråret 2023 ifbm. TOTEX-bench-

marking.

Mio. Kr.

10.000

2.000

8.000

1.500

6.000

4.000

1.000

500

2.000

2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Faktiske driftsomkostninger (FADO)

Finansielle omkostninger

Afskrivninger (Regulatorisk)

2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Faktiske driftsomkostninger (FADO)

Finansielle omkostninger

Afskrivninger (Regulatorisk)

VAND I TAL

2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

VANDSEKTOREN

FAKTISKE DRIFTSOMKOSTNINGER

(FADO) DRIKKEVAND

Mio. Kr.

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021

FAKTISKE DRIFTSOMKOSTNINGER

(FADO) SPILDEVAND

Mio. Kr.

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021

De faktiske driftsomkostninger er den del

af de driftsomkostninger, der benyttes i

Forsyningssekretariatets totaløkonomiske

benchmarking.

Faktiske driftsomkostninger beregnes som

driftsomkostninger fra det reviderede

regnskab eksklusiv afskrivninger fratrukket

tab på debitorer, ikke-påvirkelige omkost-

ninger, regulering af hensatte forpligtigelser,

som indgår i driftsomkostningerne, samt

driftsomkostninger fra tilknyttet aktivitet og

tømningsordning, som indgår i hovedregn-

skab. Definition på faktiske driftsomkostnin-

ger blev fra år 2016 revideret, således at den

ikke er fuldstændig sammenlignelig med

årene før.

INVESTERINGER DRIKKEVAND

Mio. Kr.

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

INVESTERINGER SPILDEVAND

Investeringerne er et udtryk for udgiften,

selskaberne afholder i året. Dette forklarer

de forholdsvis store udsving i årene, hvori-

mod afskrivningerne har væsentlige mindre

udsving, da investeringerne skal afskrives i

op mod 75 år.

* Investeringer for 2022 og 2023 er budget-

terede investeringer indberettet til DANVA.

Mio. Kr.

10.000

9.000

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022* 2023*

2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022*2023*

INDTÆGTER* DRIKKEVAND

Mio. Kr.

4.500

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021

INDTÆGTER* SPILDEVAND

Indtægterne vist i graferne består af:

• Indtægter fra hovedvirksomhed ved indvin-

ding, behandling, transport og levering af

vand

• Transport, behandling og afledning af

spildevand

• Andre indtægter fra hovedvirksomhed

• Finansielle indtægter

• Overskud fra tilknyttet virksomhed

• Overskud fra aktivitet med lovkrav om

selvstændigt regnskab omfattet hovedvirk-

somhed.

De samlede indtægter for drikkevand er

inklusiv afgift på ledningsført vand.

Mio. Kr.

10.000

9.000

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Data til ovenstående tabeller dækker over alle vand- og spildevandsselskaber med en debiteret vandmængde over 800.000 m

. Det er dermed kun for

de selskaber, der er omfattet af Forsyningssekretariatets Totex-benchmarking. Det drejer sig om 74 drikkevandsselskaber og 102 spildevandsselskaber.

Søjlerne i graferne er præsenteret i løbende priser, mens kurverne er faste priser.

*Forsyningssekretariatet skiftede fra 2017 definition på indtægter. Før 2017 opgjordes samlede indtægter fra primære aktiviteter, hvor blandt andet

tilslutningsbidrag blev nettoficeret. Fra 2017 blev defintion på indtægter: "Samlede indtægter fra primærer aktiviteter" til "Faktiske indtægter". En af

de større ændringer er indregning af tilslutningsbidrag, hvilket formodes at være en af årsagerne til en markant stigning i indtægterne fra 2016 til 2017.

VAND I TAL

2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

VAND GIVER LIVSKVALITET

TEKST:

KATRINE RINGGAARD JØRGENSEN, DANVA

Dansk holistisk model

skal inspirere og invitere

den globale vandsektor

De nordiske vandselskaber fylder ualmindelig godt i det tætpakkede program

for IWA World Water Congress & Exhibition 2022, som venter op mod 8.000

vandeksperter fra hele verden. Danmark har nemlig stor erfaring inden for

kongressens tema, og derfor skal den særlige danske helhedstilgang til løs-

ninger på verdens vandudfordringer vise vejen for øget globalt samarbejde.

N’s 17 Verdensmål udgør et tværgående lag gen-

nem verdenskongressens tema ’Water for Smart

Liveable Cities’, hvormed IWA ønsker at belyse,

hvordan smarte, holistiske og levedygtige løsninger

i byer giver mennesker mulighed for at tilpasse sig

klimaforandringerne, alt imens livskvaliteten i byerne

styrkes. Denne danske løsningstilgang udnytter syner-

gier mellem forskellige aktører og intelligente systemer,

hvilket kan være nøglen til at nå målsætningerne.

Ifølge Helle Katrine Andersen, formand for

IWA-Danmark og sekretariatschef i DANVA, udgør

IWA-kongressen en vigtig trædesten for global viden-

deling og for at sætte nye fælles dagsordener.

“Vi kan ikke finde løsninger på nutidens og frem-

tidens globale udfordringer alene, og derfor er IWA

kongressen vigtig for alle deltagere uanset kompe-

tence- og erfaringsgrundlag. Kongressen skaber en

platform for mødet mellem mennesker på tværs af

lande og kontinenter, hvor viden, erfaring og løsninger

udveksles. Det er min forhåbning, at kongressen vil

danne grundlag for nye internationale partnerskaber

og løsninger, der kan opfylde bæredygtighedsmålene

frem mod 2030,” siger Helle Katrine Andersen.

Og netop partnerskaber ser man mange eksempler

på i den danske vandsektor. I flere og flere danske byer

samarbejder vandselskaberne tæt sammen med kom-

muner, forskningsinstitutioner og private virksomhe-

der om at sætte vandet i spil i byplanlægningen, og det

har resulteret i et hav af innovative vandteknologiske

løsninger, som udgør grundstenen i nye byrum og

bæredygtige danske byer. På de næste sider beskriver 8

gode eksempler potentialet bag temaet ’Water for Smart

Liveable Cities’, som verden kan lade sig inspirere af.

De udgør et udpluk af mange danske vandløsninger,

skabt i tværgående samarbejder mellem offentlige og

private organisationer.

Øst for Kolding finder man Danmarks første

spildevandsturbine, som formentlig også er

verdens første. Turbinen, som er udviklet i

et partnerskab mellem BlueKolding, Aarsleff

og Envidan, producerer 100 % klimaneutral

strøm. Den er etableret på udløbet fra rense-

anlægget, og de 11 milliarder årlige liter ud-

ledningsvand giver, med et fald på 35 meter,

så stort et tryk, at turbinen via en generator

producerer strøm, svarende til cirka 150 hus-

standes forbrug. Samtidig er der sket en årlig

reduktion af CO

-udledningen på 3.700 tons.

VAND I TAL

2022

FOTO:

BLUEKOLDING

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

VAND GIVER LIVSKVALITET

Søer, åer, fjorde og have er en stor

del af Danmark og af danskernes selv-

forståelse, og det rene badevand har

derfor høj prioritet. Da havnebadet på

Islands Brygge åbnede i 2002 i den

tidligere industrihavn, opstod derfor

en banebrydende bademulighed

midt i den pulserende storby. Hav-

nebadene, som i dag findes i flere af

landets storbyer, er et af de mest visu-

elle eksempler på, at rent vand højner

livskvaliteten i byen, hvilket afspejles

tydeligt i kvadratmeterprisen ved hav-

nen på Islands Brygge. HOFORs initi-

ativ og samarbejde med Københavns

Kommune viser vandselskabernes af-

gørende rolle i udviklingen af byerne.

VAND I TAL

2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

VAND GIVER LIVSKVALITET

Byerne vokser

Over halvdelen af verdens befolkning

bor i dag i byerne, og det tal forven-

tes at være steget til 70% i 2050. Det

stiller krav til den måde, vi ønsker at

udvikle vores byer, og det kræver

akut handling og globalt samarbejde.

USTESENS PLÆNE

Låsby Søpark er et mønstereksempel på succesfuld borgerinvolvering i forbindelse med

klimatilpasning af byen. Skanderborg Forsyning har i samarbejde med kommunen valgt

at samtænke den tekniske løsning, der sikrer byen ved ekstremregn, med lokal byudvik-

ling og rekreative tiltag. I dag fungerer parken som lokalt samlings- og aktivitetsområde

for byens borgere med vandet som centralt omdrejningspunkt. Hele processen har væ-

ret drevet af et stort engagement fra de lokale beboere.

I Randers samarbejder Vandmiljø Randers med

kommunen om byudviklingsprojektet, Flodbyen.

Visionen er at skabe en bystruktur med vand som

centralt samlingspunkt, koblet med den nødven-

dige klimatilpasning af byen. Et af hovedgrebene

beror på at vende anskuelsen af klimatilpasning

og højvandsbeskyttelse fra en bymæssig udfor-

dring til realiserbare gevinster og nye rekreative

byområder, og hvor borgere og gæster oplever,

at naturen og vandet er tæt på.

Spildevand har siden efteråret 2021 været brugt

til at overvåge udviklingen af COVID-19 i Danmark.

Spildevandsselskaberne tager ugentlige prøver

på 83 renseanlæg (tidligere 200 renseanlæg), og

i større byer tager man også prøver ude i kloaksy-

stemet for at kunne opdele området. Spildevands-

overvågningen har dækket op til 90 % af befolk-

ningen, og metoden er meget billig i forhold til

humantest. I løbet af pandemien har man i Danmark

haft et meget omfattende program for humantest,

som giver et fantastisk datasæt, og sammenholdt

med spildevandsprøverne har det dannet grundlag

for udvikling af valide modeller. Samtidig åbner det

muligheder for at overvåge andre smitsomme syg-

domme, så man kan nå at reagere i tide.

VAND I TAL

2022

Langs Harrestrup Å på Sjælland

har 10 kommuner og fire vand-

selskaber etableret det hidtil

største danske samarbejde om

skybrudssikring. Projektplanen,

der har 20 års varighed, rummer

en helhedsorienteret tilgang

til klimatilpasning i projekter,

hvor vandet løber på tværs af

kommunegrænser. De første er-

faringer viser allerede bedre og

billigere håndtering af de mas-

sive vandmasser fra de stigende

regnmængder, og samtidig med-

fører den fælles løsning øgede

naturoplevelser for borgerne.

VISUALISERING:

C. F. MØLLER ARCHITECTS

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

VAND GIVER LIVSKVALITET

I en nyetableret århusiansk

bydel kombineres klima-

tilpasning og genbrug af

vand. Regnvand fra området

bliver ledt via render og ka-

naler ned i en regnvandssø

og videre til et renseværk.

Herfra bliver vandet ledt

ud til beboernes toiletter

og vaskemaskiner i et se-

parat ledningsnet. Med

løsningen spares bl.a. 40

procent af grundvandet.

FOTO:

AARHUS VAND

I Danmark kan alt drikkevand

tappes og drikkes direkte fra

hanen, hvilket betragtes som

en selvfølge af danskerne.

I flere større danske byer

har vandselskaber valgt at

opstille offentligt tilgænge-

lige drikkevandsfontæner

for at øge tilgængeligheden

af drikkevand. Vandcenter

Syd og Odense Kommune

har opført fontæner i byen

med et sundhedsfremmende

formål samt et ønske om

at bidrage til reduktion

af plastik fra købevand.

FOTO:

VANDCENTER SYD

FOTO:

PER BILLE

FOTO:

JESPER BLÆSILD

GRAFIK:

AARHUS VAND

I Aarhus Vand er de godt på

vej i kampen mod overløb.

Ved hjælp af data og auto-

matiseret digital styring

har selskabet bl.a. opnået

en ligelig udnyttelse af af-

løbssystem og renseanlæg

ved kraftige regnskyl. De

mange udviklingsprojek-

ter, som på sigt skal gøre

Aarhus Vand i stand til at

have et realtidsoverblik over

det samlede vandkredsløb,

er sket i partnerskab med

privat- og vidensaktører.

FOTO:

FORS

VAND I TAL

2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

BENCHMARKING DRIKKEVAND

DRIKKEVANDSSELSKABER

i DANVA

Benchmarking og Statistik

I 2022 har 77 drikkevandsselskaber indberettet data til DANVA

Benchmarking og Statistik. Selskaberne har tilsammen mere end

1.899 vandindvindingsboringer fordelt på 153 kildepladser, 253

vandværker og 32.843 km forsyningsledninger. De deltagende selska-

ber indvandt cirka 231 mio. m

drikkevand og forsynede godt 3,708

mio. mennesker. De samlede gennemførte investeringer udgjorde

cirka 1,698 mia. kr., og de faktiske driftsomkostninger lå på 1,162

mia. kr. (se deltagernes stamdata og overordnede nøgletal bagerst

i publikationen).

for selskaberne løbende at minimere deres driftsomkostninger. Fra

2016, i forbindelse med implementeringen af TOTEX reguleringen,

er der sket en ændring i opgørelsen af de faktiske driftsomkostninger,

som nu indeholder driftsudgifter til miljø- og servicemål, en del af

de tidligere 1:1 omkostninger og evt. udvalgte tilknyttede aktiviteter.

Ved TOTEX-reguleringen blev effektiviseringskravet udvidet til både

at omfatte driftsomkostninger og investeringer, og herved blev der

ikke det samme fokus på entydigt at reducere driftsomkostningerne.

Det er hele tiden en afvejning af, om selskaberne skal vedligeholde

deres udstyr eller investere i nyt.

De faktiske driftsudgifter for drikkevandsselskaberne fordelte

sig på 33 % på produktion af rent vand (boringer, kildepladser og

vandværker), 34 % på distribution af vandet, 10 % på kundeservice

og 23 % på generel administration. Det er på næsten samme niveau

som sidste år.

De faktiske driftsudgifter falder lidt

Drikkevandsselskabers faktiske driftsomkostninger (FADO) er un-

derlagt vandsektorlovens krav om effektiviseringer, og de danner

grundlag for sammenligningen af selskabernes effektivitet. De fak-

tiske driftsudgifter, som er ekskl. moms og afgifter, ikke-påvirkelige

omkostninger og evt. tilknyttede aktiviteter, ligger for 2021 på 4,83

kr. pr. solgt m

drikkevand.

I starten fra 2010, efter implementeringen af prisloftreguleringen

under vandsektorloven, var det kun de faktiske driftsomkostninger,

som selskaberne fik effektiviseringskrav til, og derfor var det et mål

De samlede investeringer stiger

Opgørelsen over drikkevandsselskabers gennemførte investeringer

i 2021 viser udsving i ”investeringslysten”, som svinger en del fra år

til år. I 2021 var investeringerne 7,06 kr./m

, som er en stigning på

DRIFTSOMKOSTNINGER, 2010-2021

KR./M

SOLGT VAND (2021-PRISER)

Kr./m solgt vand (2021 priser)

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016*

2017*

2018*

2019*

2020*

2021*

5,98

5,48

5,56

5,33

5,05

5,14

4,84

4,91

5,02

5,00

4,83

2010-2021: Faktiske driftsomkostninger (57 - 77 selskaber). *: Ny opgørelse af faktiske driftsomkostninger (FADO)

INVESTERINGER, 2010-2023

KR./M

SOLGT VAND (2021-PRISER)

Kr./m solgt vand (2021 priser)

9,94

5,86

6,01

6,23

7,14

8,11

6,69

7,26

5,83

7,31

6,25

7,06

10,26

4,71

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2010-2021: Gennemførte investeringer og renoveringer (54-77 selskaber) 2022-2023: Planlagte investeringer og renoveringer (76 selskaber)

20 VAND I TAL

2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

BENCHMARKING DRIKKEVAND

DRIKKEVAND

FAKTISKE DRIFTSOMKOSTNINGER, 2021

% importeret vand

Novafos Sjæ

Ringk.-Skj.

Fredensborg

Skive

Thisted

Novafos Hør

Ringsted

Lemvig Vand

Lyngby-Taarb

Kalundborg

Faxe

Tårnby

Mariagerfj.

Midtfyns

Sønderborg

Ishøj

DINForsyning

Horsens

Arwos

HOFOR Vallensbk

Novafos Bal

Morsø

HOFOR København

Billund

Novafos Gla

Herning

Glostrup

VCS

Køge

Energi Viborg

Novafos Ege

Fors Holbæk

GEV Vand

Novafos Gen

NFS A/S

Halsnæs

HOFOR Herlev

Aarhus Vand

Aalborg Vand

Vestforsyning

Sorø

HOFOR Hvidovre

Verdo

Hjørring

Tønder

HOFOR Brøndby

Brønderslev

Ikast

Skanderborg

Næstved

TREFOR Vand A/S

Hillerød

Novafos Fre

Frederiksberg

Silkeborg

Struer

Lolland

Assens

Odder VV

Slagelse-Kor

Svendborg

Fors Roskilde

Novafos Rud

Helsingør

HOFOR Rødovre

HOFOR Albertsld

Give

Frederikshavn

Kerteminde

Langeland

HOFOR Dragør

FFV

Bornholm

Vesthimmerland

Odsherred

Provas

Fors Lejre

Simpelt gns.

Vægtet gns.

(P)

Befolkningstæthed og ledningsnettets tilstand, størrelse og alder

er nogle af de faktorer, der får driftsomkostningerne til at variere

meget mellem selskaberne. Foto: DIN Forsyning

20 % i forhold til 2020. Det forventes, at der vil ske en kraftig

stigning i investeringerne i 2022 og 2023 på op mod 40-45

% ift. 2021-niveauet.

Investeringerne fordeler sig således: 67 % investeres i distri-

butionsnettet, og 30 % investeres i boringer og vandværker.

De resterende 3 % investeres i andet.

Udsvingene i investeringerne kan skyldes, at investeringer i

nye vandværker betyder meget for den samlede sum, hvorimod

investeringer i distributionsnettet er mere ens.

De faktiske

driftsomkostninger

varierer meget

Gennemsnittet for de faktiske driftsomkostninger for

produktion og distribution af 1 m

solgt vand er 4,83

kr., men som det kan ses på grafen, så er der et meget

stort spænd mellem de laveste og højeste driftsudgif-

ter. Forklaringen er de forskellige rammevilkår, som

selskaberne drives under. Det er blandt andet de geo-

logiske forhold, adgangen til grundvandet, omfanget

af grundvandsbeskyttelse og de nødvendige behand-

lingstrin, inden vandet pumpes ud på ledningsnettet,

der har indflydelse på produktionsudgifterne. For di-

stributionen er det faktorer såsom befolkningstæthed,

ledningsnettets størrelse og kundernes tæthed samt

ledningsnettets tilstand og alder, der har indflydelse

på udgifterne.

kr./m solgt vand

Produktion

Distribution

Kundehåndtering

Generel administration

Ikke opdelt*

Andel importeret vand

* Selskaber, der ikke har haft

mulighed for at opdele

driftsomkostningerne i de ﬁre

processer angives med en

samlet driftsomkostning.

Indgår ikke i gns. beregning.

(P): Produktionsselskab

VAND I TAL

2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

BENCHMARKING DRIKKEVAND

Vandtabet

er lavt i Danmark

De danske drikkevandsselskaber er kende-

tegnet ved, at de har godt styr på deres vand-

tab, og at det generelt ligger på et meget lavt

niveau sammenlignet med omverdenen.

To tiltag har haft stor betydning for den

danske vandbranche, der i dag er blandt de

lande med lavest vandtab. I 1996 blev der

indført et generelt krav om opsætning af

vandmålere hos alle vandforbrugere. I 1993

indførte man en strafafgift til de selskaber,

der har et vandtab på over 10 % målt som

forholdet mellem udpumpet og solgt vand-

mængde.

Vandselskabernes arbejde med at sænke

vandtabet er drevet af en løbende vurdering

af, hvornår det kan betale sig at reducere

vandtabet yderligere i forhold til det tabte

vands omkostning. Der er generelt en hold-

ning til, at hvis vandtabet ligger omkring de 8

%, så ligger selskabet godt. Der er lidt afstand

til at skulle betale strafafgift for sit vandtab,

og selskabet ”sparer” på omkostningerne,

da omkostningerne pr. reduceret procent

bliver væsentligt dyrere, jo lavere det bli-

ver. Selskabernes vandtabsstrategi bør altid

baseres på en afvejning mellem adgangen

til vandressourcen og omkostninger til at

renovere ledningsnettet.

Det kan være billigere at pumpe vandet

op, behandle det og så evt. ”tabe” det igen

i ledningsnettet og lade det sive tilbage til

grundvandet end at jagte små, ”dyre” utæt-

heder i ledningsnettet.

For de 50-52 drikkevandsselskaber, der

har deltaget i DANVA Benchmarking de

seneste 11 år, har der været et jævnt fald i

vandtabet fra 2011 og frem til 2021, hvor et

simpelt gennemsnit ligger på 7.22 %. Dog

undtaget af en stigning i 2018, som kunne

henføres til den rekordvarme sommer i 2018,

som medførte, at jorden blev meget tør og

”trak” i ledningsnettet med ekstra mange

brud til følge.

Selskabernes arbejde med løbende re-

duktion af vandtabet er en præstation, som

sættes yderligere i relief af, at et faldende

vandforbrug i samme periode på ca. 7 % i

befolkningen betyder et stigende procentvis

vandtab. Dermed understreges den store

indsats i selskaberne, som stadig bliver bedre

til at spore lækager og til at reparere og ved-

ligeholde ledningsnettet.

fx analyse af natflowmålinger. Udskiftning til

fjernaflæste online-målere kan ligeledes give

et meget detaljeret og værdifuldt datasæt,

som kan bruges til jagten på vandtabet og

især som ”alarm” ved pludselige uventede

vandforbrug. Der er også forskellige ”lyt-

te”-teknologier, der kan indikere utætheder.

Selskaberne kan ydermere forbedre overvåg-

ningen og forbedre hastigheden af repara-

tioner og indarbejde asset management i

deres renoveringsplanlægning.

Reduktion af vandtabet

Der er mange forskellige metoder, der kan

hjælpe vandselskaberne med at reducere

vandtabet såsom sektionsinddeling af led-

ningsnettet, der ved installation af flowmå-

ling ind i sektionerne giver et væsentligt

bedre datagrundlag for lækagesporing ved

Forskellige opgørelsesmetoder

Vandtabet kan opgøres på flere forskellige

måder, enten i % vandtab pr. km forsynings-

ledning eller mere detaljeret som et infra-

strukturlækageindeks. Vandtabet opgjort i

% eller som m

pr. km ledning opgøres som

forskellen imellem udpumpet vandmængde

til eget distributionsnet og den solgte vand-

mængde hos forbrugerne. I denne opgø-

relse indgår også de vandmængder, der er

brugt til udskylninger i forbindelse med

ledningsrenoveringer, brandslukning o.lign.,

som ikke kan betragtes som direkte tab. In-

frastrukturlækageindeks går et spadestik

dybere og sammenligner det reelle vandtab,

som forsvinder ned i jorden i forhold til det

”uundgåelige” vandtab, som beregnes ud fra

anlægsstørrelse og vandtryk.

UDVIKLING I VANDTABET

9,48

8,75

8,64

8,29

8,23

8,10

8,14

7,66

7,82

6,60

7,60

7,00

8,05

7,22

6,51

6,93

7,29

6,51

7,33

6,27

7,22

6,86

6,51

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Simpelt gns.

Vægtet gns.

Gennemsnit (%) baseret på 50-52 drikkevandsselskaber, som har deltaget i DANVA benchmarking i

de seneste 11 år.

Forsyningsselskabet Provas markerede Tour de

France-starten i Danmark ved at klæde et vandtårn

i bjergtrøjens ikoniske røde prikker. Foto: Provas

22 VAND I TAL

2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

BENCHMARKING DRIKKEVAND

VANDTAB, 2021

Speciﬁkt vandtab, m /km/døgn

Midtfyns

Odder VV

Novafos Ege

Kalundborg

Energi Viborg

Mariagerfj.

Assens

Svendborg

Ikast

FFV

HOFOR Albertsld

Billund

VCS

Arwos

Give

Hillerød

Horsens

NFS A/S

Skive

HOFOR Brøndby

Ishøj

Aarhus Vand

Ringk.-Skj.

Ringsted

Skanderborg

Silkeborg

Aalborg Vand

Brønderslev

HOFOR Herlev

HOFOR Vallensbk

Morsø

Novafos Hør

Glostrup

DINForsyning

Faxe

HOFOR København

Sønderborg

Herning

Fors Lejre

GEV Vand

Novafos Gla

TREFOR Vand A/S

Lyngby-Taarb

Thisted

Sorø

Verdo

Helsingør

Novafos Fre

Novafos Rud

Vesthimmerland

Bornholm

Køge

Frederiksberg

Tønder

Lemvig Vand

Hjørring

Odsherred

Provas

HOFOR Hvidovre

HOFOR Dragør

Frederikshavn

Fors Holbæk

Slagelse-Kor

Fredensborg

Langeland

Lolland

Vestforsyning

Næstved

Tårnby

Novafos Bal

Struer

Fors Roskilde

Halsnæs

Kerteminde

Novafos Gen

HOFOR Rødovre

Simpelt gns.

Vægtet gns.

Drikkevandsselskaberne "lytter på vandrørerne" for at

finde utætheder. Foto: EWII

Drikkevands

selskabernes

vandtab

Drikkevandsselskabernes opgørelse af vandtabet,

også kaldet ”det ikke-registrerede forbrug”, viser

store forskelle fra selskab til selskab. Selskaberne kan

sammenligne sig med hinanden ud fra 2 opgørelses-

metoder, enten procentvis eller ved det specifikke

vandtab, opgjort i m³/km/døgn. Selskaber med et stort

ledningsnet men et lille vandforbrug ligger bedre i

sammenligningen ud fra det specifikke vandtab, hvor-

imod selskaber med et stort vandforbrug på et mindre

ledningsnet ligger bedst i procentsammenligningen.

Selve opgørelsen i selskaberne kan have mindre

udsving fra år til år uden nogen direkte forklaringer,

men især ved udskiftning af forbrugsmålere eller

udpumpningsmålerne på vandværkerne kan der

forekomme udsving i forhold til foregående år. Nogle

selskaber oplever også store brud, som kan flyttet

vandtabsbalancen flere procenter, inden bruddet er

blevet fundet og repareret.

Årets opgørelse af vandtabet viser for de 76 drik-

kevandsselskaber et simpelt gennemsnit på 7,0 %,

og 10 selskaber må betale strafafgift på grund af et

vandtab over 10 %.

Vandtab %

Vandtab (ikke registreret forbrug) (%)

Speciﬁkt vandtab (m

/km/døgn)

Note:

er ikke

ikke taget højde for evt. efterkorrektioner af vandtabet f.eks.

anvendte

Der

Der er

taget højde for evt. efterkorrektioner af vandtabet, fx

anvendte

vandmængder til skylning

ledningsnettet

forbindelse med forureninger.

vandmængder til skylning af

af ledningsnettet

forbindelse med forureninger. Der

Der

kræves dispensation for at kunne trække disse vandmængder

fra vandtabet.

kræves dispensation for at kunne trække disse vandmængder

fra vandtabet.

VAND I TAL

2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

VAND I TAL 2022

TEKST:

MADS VOLQUARTZ, DANVA

Store mængder drikkevand

går tabt på tværs af Europa

Bæredygtig håndtering af drikkevand kræver en holdningsændring og en stor arbejdsindsats.

tætte rør og ventiler, aldrende sy-

stemer, fejl på målere og tyveri. Der

er mange grunde til, at en stor del

af det udpumpede drikkevand i Europa

går tabt. Og det øger energiforbruget og

presser ressourcen, fortæller Markos Skli-

vaniotis, der er specialrådgiver i den euro-

pæiske vandorganisation EurEau.

“Naturlige vandressourcer af god kvalitet

er dyrebart for et samfund. Udnyttelsen

skal håndteres klogt, så det forbliver bæ-

redygtigt. Og der er minimering af vand-

tabet den vigtigste faktor til at minimere

indvindingen af vand til drikkevand,” siger

Markos Sklivaniotis, som i en lang årrække

har arbejdet med vandtab.

Han peger desuden på andre følgevirk-

ninger af et højt vandtab. Hvis distributi-

onssystemet har problemer med brud på

ledninger og dårlige samlinger, kan det med-

føre et lavt vandtryk, som kan resultere i

forurening af drikkevandet. Derfor må man

bruge mere energi til at holde niveauet på

vandtrykket. Og samtidig stiger forbruget af

kemikalier til at holde vandet rent i de lande,

der desinficerer drikkevandet.

VANDTAB I EU-LANDE

De enkelte lande er anonymiserede, da det er variationen i vandtabet, der er i fokus. Kilde: EurEau

Water in Figures 2021

Problemet skal tages alvorligt

Rundt om i Europa er det ikke usædvanligt at

se vandtab over 30 % og i enkelte tilfælde helt

op mod 50 %. Markos Sklivaniotis mener, at

det kræver et enormt arbejde og en holdnings-

ændring at komme det store vandtab til livs.

“Det første og grundlæggende skridt er,

at man begynder at tage problemet alvor-

ligt. Med det udgangspunkt, er det vigtigt

at måle vandtabet gentagne gange ud fra

en videnskabelig tilgang. Det lyder enkelt,

men det er det bestemt ikke. Det kræver god

organisering og et stort arbejde både i felten

og på kontoret,” siger han.

Der er en stor diskussion i sektoren om,

hvad en passende grænse for vandtabet, bør

være. Markos Sklivaniotis vil ikke lægge sig

fast på en bestemt grænse. I stedet bør man

fokusere på konstant at forbedre niveauet i

forhold til udgangspunkt, mener han.

Det tabte vand kaldes også non-revenue

water, og som navnet siger, får vandselska-

berne ingen afregning for det vand. Så der er

også et økonomisk incitament til at reducere

vandtabet.

Krav om rapportering

Vandtab er ikke bare vandtab. Markos Skliva-

niotis skelner mellem, hvad han kalder reelt

vandtab og vandtab. Lad os starte med den

simple, nemlig det reelle vandtab. Det dækker

over alt det vand, der pumpes ud fra vandvær-

kerne uden at nå frem til kunderne. Vandtabet

består således af alt det vand, der forsvinder

ud i jorden fra distributionsnetværket.

Vandtabet derimod dækker det reelle

vandtab lagt sammen med det vand, som

af den ene eller anden årsag ikke bliver

registreret hos kunderne. Det kan skyldes

autoriseret brug af vand uden måler, tyveri,

fejl på målere og afregningsfejl.

“Der er variationer mellem landene og

endda mellem regioner eller byer inden for

det samme land. Der er områder med reelle

vandtab over 30 % og områder under 5 %,”

fortæller Markos Sklivaniotis.

EU’s drikkevandsdirektiv, der trådte i

kraft 12. januar 2021, indeholder for første

gang krav til rapportering og vurdering af

lækagerater med henblik på løbende forbed-

ringer. Kravet skal mindst omfatte vandfor-

syninger, der leverer 10.000 m3 pr. dag, eller

som forsyner mindst 50.000 personer. Data

skal opsamles og vurderes med henblik på

at fastsætte en gennemsnitlig lækagerate i

unionen, som medlemsstaterne skal arbejde

hen imod. Metoden der angives er infra-

strukturlækage indeks (ILI) eller tilsvarende.

I Danmark er der krav om, at alt vand

skal måles, og vandselskaber bliver pålagt

en strafafgift, hvis vandtabet er over 10 %.

24 VAND I TAL

2022

Gennemsnit 26 %

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

BENCHMARKING DRIKKEVAND

Infrastruktur

lækageindeks (ILI)

Det reelle vandtab kan mere præcist opgøres og sammenlignes ved

opgørelse af Infrastrukturlækageindeks kaldet ILI. Det er en inter-

national vandtabs-performance-indikator udviklet af International

Water Association (IWA). Den gør det muligt at sammenligne det

reelle, fysiske vandtab og det uundgåelige vandtab på tværs af sel-

skaber med forskellige rammebetingelser og

på tværs af landegrænser. Opgørelsen baseres

Se mere om internationale

på, hvad der er teknisk opnåeligt ud fra et øko-

infrastrukturlækageindeks

nomisk acceptabelt niveau. Det reelle, fysiske

på hjemmesiden

www.leakssuitelibrary.com

vandtab opgøres som forskellen mellem solgt

under “Global ILIs”.

vandmængde og udpumpet vandmængde,

fratrukket autoriseret, ikke-faktureret forbrug

til fx udskylninger af ledningsnettet efter reparationer, vand brugt

til brandslukning samt uautoriseret forbrug (tyveri) og måleusikker-

heder. Det ”uundgåelige vandtab” er en beregning, der er baseret på

ledningsnettets størrelse, tæthed og vandtryk under forudsætning

af, at det er et veldrevet, sundt ledningsnet af yngre dato.

Den danske ILI-beregningen er delvist baseret på antagelser fx af

længden af private jordledninger og et ”antaget” gennemsnitstryk

i ledningsnettet. Der er ikke medtaget måleusikkerhed i de danske

opgørelser og det ”uundgåelige vandtab” er endnu ikke justeret til

i forhold IWA’s seneste retningslinjer, og derfor kalder vi den for

”ILI-indeks – DK version”.

ANDEL AF FJERNAFLÆSTE

VANDMÅLERE

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

15%

22%

29%

37%

46%

51%

54%

60%

66%

Andelen af fjern

aflæste målere stiger

og stiger

Udskiftningen til fjernaflæste målere går stærkt, og data fra

55-75 drikkevandsselskaber, som tilsammen har 948.769

målere, viser, at andelen af fjernaflæste målere er gået fra

15 % i 2013 til 66 % i 2021.

Vandselskabernes udskiftning af manuelt aflæste vand-

målere til fjernaflæste målere giver mange fordele:

• Store administrative lettelser i forbindelse med aflæsning

af forbrug og fakturering.

• Et stort detaljeret datagrundlag af brugbar viden i forbin-

delse med lækagesøgningen og renoveringsplanlægning.

• Serviceniveauet over for borgerne kan ligeledes øges, ved

at de kan følge deres eget forbrug online eller få alarm

ved et uventet stort vandforbrug fx et sprunget vandrør

i sommerhuset.

Dog skal de mange fordele vurderes op imod, at selskaber-

nes driftsudgifter ofte bliver lidt større ved indførelse af

fjerneaflæste målere.

Selskaberne udskifter normalt først vandmålerne, når de

er udtjente, hvilket er når de er 8-12 år gamle. Definitionen

af fjernaflæste målere omfatter de første modeller, hvor

aflæsningen foregår ved at køre forbi målerne ude på vejen

en gang om året, hvor der indsamles et årsforbrug, til de

nyeste smart meters, som kan sende forbrugsinformationer

til selskaberne på sekundniveau.

INFRASTRUKTURLÆKAGEINDEKS (ILI), 2021

0,0

0,5

1,0

1,5

Assens

Svendborg

Arwos

Skive

Bornholm

Skanderborg

Provas

Herning

Frederikshavn

Morsø

Lolland

Ringsted

VCS

Aarhus Vand

Aalborg Vand

Thisted

GEV Vand

Næstved

Tønder

TREFOR Vand A/S

Struer

DINForsyning

Lyngby-Taarb

Hjørring

Verdo

Vestforsyning

Halsnæs

Fredensborg

Kerteminde

Fors Holbæk

Tårnby

Fors Roskilde

Frederiksberg

Simpelt gns.

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

3,78

2,0

Infrastrukturlækageindeks (ILI-indeks - DK version)

VAND I TAL

2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

VAND I TAL 2022

TEKST OG FOTO:

MADS VOLQUARTZ, DANVA

Intelligente målere sladrer

hvis vandtabet er højt

- og sparer kunderne for millioner

I Brønderslev i Nordjylland er både vandselskab og kunderne glade for den tryghed,

de nye, digitale vandmålere giver. Med hyppigt opdaterede målerdata kan lækager og

andre uregelmæssigheder på ledningsnettet hurtigt identificeres. Kollektivt sparer

de 6.500 kunder op mod 2 mio. kr. på vand- og spildevandsregningen om året, efter

den digitale overvågning af lækager er trådt i kraft.

Brønderslev skal det være slut med læka-

ger i drikkevandssystemet, hvor vandet

kan fosse ud i dage, uger eller måneder,

før det bliver opdaget. Her har Brønderslev

Forsyning installeret intelligente vandmå-

lere både hos kunderne og flere steder på

ledningsnettet, så selskabet hele tiden får

opdaterede data ind på det aktuelle vand-

forbrug, som man kan sammenligne med

det normale forbrug. Hvis der viser sig store

uregelmæssigheder, kan Brønderslev Forsy-

ning hurtigt sætte ind, så man får stoppet

en eventuel lækage, inden vandtabet vokser

sig stort. En hurtigt indsats vil også kunne

mindske eventuelle skader på infrastruktur

og ejendomme. De nye, smarte målere har

medvirket til et stabilt, lavt vandtab på om-

kring 5 % de seneste tre år, hvor vandtabet

tidligere har svinget meget og har været oppe

på 12 % i 2017.

“For få år siden kendte vi først vores vand-

tab i januar for det forgangne år. Så kunne

vi potentielt have haft et brud, som havde

stået og grinet af os i 10 måneder. Men det

er slut nu, og vi kan reagere fra dag til dag,”

siger Thorkil B. Neergaard, der er direktør

i Brønderslev Forsyning.

Han fortæller, at den nye målsætning for

Brønderslev Forsyning er at have et vandtab

på under 5 %. Og det skal data fra de 6.500

intelligente målere være med til at sikre,

samtidig med at datakvaliteten bliver langt

højere.

Automatisk alarm ved højt vandtab

På en stor skærm hos Brønderslev Forsyning

kan man se hele det geografiske område,

som selskabet leverer drikkevand til. Om-

Smarte vandmålere skal hjælpe med at

holde vandtabet under 5 % i Brønderslev

Forsyning, fortæller direktør Thorkild B.

Neergaard.

rådet er delt op i 22 mindre sektioner, og

på grænsen mellem sektionerne sidder der

en indløbsmåler, som er online og som hele

tiden giver et præcist billede af tryk, flow

og volumen på det vand, der bliver pumpet

ind i den pågældende sektion. Ved dagligt at

sammenholde data fra indløbsmåleren med

data fra de individuelle målere hos kunderne

får Brønderslev Forsyning et præcist billede

af vandtabet i ledningsnettet for den pågæl-

dende sektion. Og mere end 99 % af målerne

sender data dagligt via et fast antennenet.

Vandtabet bliver regnet ud automatisk,

og hvis det er højere end en værdi angivet

af forsyningsselskabet, slår systemet alarm,

og sektionen skifter farve fra grøn (under 5

%) til gul (mellem 5 og 7,5 %) eller rød (over

7,5 %) på overvågningskortet på skærmen.

Hvis alarmen går, starter opklaringsar-

bejdet inden for den givne sektion, hvor

vandtabet er registreret. Kunderne inden

for sektionen bliver kontaktet. Når folk bliver

gjort opmærksomme på en mulig lækage,

finder de som regel indikationer på utæt-

heder i form af en blød plet på græsplænen

eller lignende. Men hvis ikke lækagen bliver

opdaget hurtigt, kan Brønderslev Forsyning

sende eksperter med lytteudstyr ud for at

lokalisere problemet.

Med tiden vil målerne dog kunne hjælpe

endnu mere med at finde lækagen, fordi

VAND I TAL

2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

TEKST:

PETER NORDAHN, VERDO

VAND I TAL 2022

De grønne områder på figuren viser, at vandtabet i de pågældende sektioner er under 5 %.

I de gule er det under 7,5 %. Hvis farven skifter til rød, er vandtabet over 7,5 %.

de med en følsom temperatursensor kan

registrere ændringer i vandets temperatur

i ledningsnettet, hvilket kan indikere et læk.

Den funktion er et af de næste skridt i den

digitale omstilling af Brønderslevs Forsy-

nings lækageovervågning.

Opkald glæder kunderne

Brønderslev Forsyning får også en alarm, hvis

en af de individuelle målere hos en kunde

registrerer et ualmindeligt højt forbrug af

vand.

”Hvis det ser slemt ud, så ringer vi simpelt-

hen folk op og gør dem opmærksomme på,

at de bruger meget mere vand end normalt.

Det kan være et toilet, der løber, men det

kan også være et læk på et rør i gulvet eller

i varmeveksleren til varmt vand, som ellers

ikke ville blive opdaget med det samme,”

fortæller Thorkil B. Neergaard.

Brønderslev Forsynings beregninger vi-

ser, at de intelligente målere i de enkelte

husstande sparer kunderne for mellem 1,5

og 2. mio. kr. om året. Og det gælder altså

udelukkende vandtab på ”den anden side”

af målerne, som boligejerne alene har an-

svaret for.

“Kunderne er rigtig glade for, at vi ringer

til dem. Det er selvfølgelig et kedeligt bud-

skab, men det er et budskab, folk er glade

for at få, fordi de kan reagere. Og vi har

fået bedre kendskab til en masse kunder,

for det er en stor andel af vores kunder, der

får et opkald i løbet af et år,” siger Thorkil.

B. Neergaard.

Del af en større digitalisering

”Hvis vi var kyniske, ringede vi ikke folk op,

for vi sælger jo vandet til dem. Men vi har en

business case, hvor vi opererer med to bund-

linjer. En for selskabet og en for kunden. Hvis

kunderne sparer to mio. kr. ved et tiltag fra

vores side, så er det jo meget værd. Og i og

med at vi er ejet af kommunen og dermed

også kunderne, så kigger vi jo lige så meget

på kundens bundlinje,” siger direktøren.

Det er ikke kun forsyningsselskabet, der

kan holde øje med forbruget. Via en app

på telefonen kan kunderne selv holde øje

med vand- og varmeforbruget, og de kan

indstille app’en til at slå alarm, hvis forbruget

pludselig er stort.

“Slangen til havevanderen kan være hop-

pet af. Eller svømmeren i toilettets cisterne

kan have sat sig fast, så der ikke bliver lukket

ordentligt, og toilettet bare står og løber. Men

med vores app får kunderne en advarsel,

så de hurtigt kan reagere på det,” fortæller

Thorkil B. Neergaard.

Det er planen, at app’en skal gøre de ma-

nuelle telefonopkald overflødige i takt med,

at flere og flere kunder installerer og benytter

sig af app’ens funktioner.

Brønderslevs

vand i tal

• 900.000 m

solgt vand om året

• 6.500 intelligente målere

• 5 % vandtab

(tidligere op mod 12 %)

VAND I TAL

2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

BENCHMARKING DRIKKEVAND

Forsyningssikkerhed og oppetid

Inden for forsyningssikkerhed er et af de vig-

tigste formål, som drikkevandsselskaberne

har, at sikre sig, at der altid kommer vand ud

af hanen hos forbrugerne, og at vandet altid

er rent og vandkvaliteten i top. Forsyningssik-

kerheden kan påvirkes på mange måder, fx:

• Selskaberne kan sikre, at de har reserveka-

pacitet nok til levering af vand, hvis et af

selskabets vandværker går ned eller bliver

ramt af en forurening. Det kan være ved

ringforbindelser og overkapacitet mellem

egne værker eller en ”nødforbindelse” til

et andet selskab, der kan supplere med

vand, hvis uheldet er ude.

• God vedligeholdelsesstandard af lednings-

nettet, således at unødvendige lukninger

af vand til kunderne fx i forbindelse med

brud undgås.

• Sektionsopdelinger og ringforbindelser

på distributionsnettet, således at der ved

reparationer kan lukkes af for færrest

mulige kunder.

• Selskaberne kan ligeledes planlægge deres

renoveringsarbejder således, at ”lukke-

tiden” ind til forbrugerne bliver kortest

mulig, og samtidig varsle forbrugerne fx

med en SMS-ordning, så ulempen ved ikke

at have vand i hanen bliver mindst mulig.

• Planlagte afbrydelser, hvor selskabet i

forvejen har varslet kunderne om, at der

lukkes for vandet i forbindelse med plan-

lagte renoveringer af ledningsnettet eller

udskiftning af ventiler o.lign. Planlagte

arbejder har selskabet som regel kendt til

i mere end 48 timer og oftest i flere uger/

måneder.

• Ikke-planlagte afbrydelser defineres som

en afbrydelse af vandet hos en eller flere

kunder, hvor selskabet ikke 48 timer i for-

vejen vidste, at de skulle udføre arbejdet.

Oppetiden hos kunden kan beregnes ved

at tage det samlede antal minutter på et år

og fratrække det gennemsnitlige antal mi-

nutter/adresse, hvor der enten har været

ikke-planlagte afbrydelser eller planlagte

afbrydelser.

Den gennemsnitlige oppetid for de 24

selskaber, der har deltaget i denne opgørelse

i DANVA Benchmarking, er på 99,9912 %,

hvilket svarer til, at kunderne i gennemsnit

kun har måttet undvære vand i 46 minutter

på et år.

Opgørelsesmetoden er ny og skal tages

med forbehold, da den stiller store krav

til selskabernes løbende registreringer af

lukninger, tidsperioder og omfang, detalje-

ringsgraden af deres ledningsregistrerings-

databaser samt instruktion af involverede

medarbejdere.

Kundernes oppetid

Der findes ikke en entydig definition eller

beregningsmetode til opgørelse af forsy-

ningssikkerheden, men en måde at opgøre

effekten af selskabets arbejde på er at måle

oppetiden hos kunden. Oppetiden er et ud-

tryk for, hvor stor en del af året kunden har

vand i hanen. Hvis selskaberne, hver gang

de lukker en ventil, der afbryder for vandtil-

førslen til en eller flere kunder, registrerer,

hvor lang tid der er lukket, samt hvor mange

adresser der har været lukket for, kan der

beregnes et gennemsnitligt antal afbrydel-

sesminutter pr. adresse. Registreringerne

skal opdeles i to typer:

OPPETID FOR LEVERING AF VAND TIL FORBRUGERNE, 2021

100,00

99,98

% Oppetid

99,97

99,96

99,9902

99,9894

99,9895

99,9909

99,9986

Frederikshavn

99,9952

99,9946

99,9965

99,9943

99,9953

99,9936

99,9927

99,9875

99,9947

99,9937

99,9910

99,9981

99,9914

99,9612

99,9961

99,94

GEV Vand

Halsnæs

Aarhus Vand

Bornholm

Fors Holbæk

Tønder

Hjørring

Skanderborg

Frederiksberg

TREFOR Vand A/S

DINForsyning

Vestforsyning

VCS

Thisted

Arwos

Fors Roskilde

Kerteminde

Næstved

Fredensborg

Lolland

Lyngby-Taarb

Verdo

Køge

Ringsted

Simpelt gns.

Oppetid pr. adresse

Lukket pga. ikke planlagte afbrydelser

Lukket pga. planlagte afbrydelser

VAND I TAL

2022

99,9913

99,9917

99,9971

99,95

99,9999

99,9933

99,99

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

BENCHMARKING DRIKKEVAND

Brud

på ledningsnettet

Der kan forekomme brud på hele ledningsnettet fra vandværket

frem til kundens vandmåler. Hovedparten af ledningsnettet,

som er vandselskabets, kaldes hoved- og forsyningsledninger

og stik. De sidste meter fra skel og ind til vandmåleren kaldes

jordledningen og ejes af grundejeren. Bruddene opgøres i to

kategorier:

• Selvopståede brud på ledningsnettet eller stikledningerne,

hvor ledningens alder, rørmateriale, anboringsbøjler, geo-

logien samt kvaliteten af det udførte arbejde ofte er årsagen

til bruddet.

• Brud grundet ydre forhold, hvor bruddet ofte skyldes grave-

skader påført af entreprenør i forbindelse med gravearbejde.

De 77 selskaber, der har deltaget i DANVA Benchmarking og

Statistik, havde tilsammen 2.801 brud i 2021 på deres led-

ningsnet. Det er i gennemsnit 36,9 brud pr. selskab, hvilket er

5 brud mere i forhold til 2020. Det er godt 18 % af bruddene,

der skyldtes ydre forhold, og 46 % af bruddene kan henføres

til stikledningerne.

På de private jordledninger har 17 selskaber registreret 832

brud på egne ledninger og havde kendskab til 196 brud på de

private jordledninger. Hovedparten op til 79 % af disse brud

klassificeres som selvopståede brud. Antallet af brud kan være

væsentligt større, da selskaberne oftest kun får kendskab til

bruddene, når grundejeren ikke kan finde stophanen i for-

bindelse med reparationen eller håber, at vandselskabet skal

udbedre bruddet på jordledningerne.

BRUDFREKVENS PÅ LEDNINGSNETTET, 2021

gns. alder, år

Give

Novafos Ege

Ikast

Frederikshavn

Herning

Sorø

Billund

Ringsted

Vestforsyning

Brønderslev

Thisted

Vesthimmerland

Lemvig Vand

Skive

Mariagerfj.

Novafos Fre

Energi Viborg

GEV Vand

Struer

Tønder

Lolland

DINForsyning

Faxe

Hjørring

Næstved

Kalundborg

FFV

Morsø

Silkeborg

Provas

Bornholm

Slagelse-Kor

Langeland

Horsens

Ringk.-Skj.

NFS A/S

Odder VV

Verdo

Kerteminde

Svendborg

VCS

Ishøj

Novafos Bal

Arwos

Midtfyns

Halsnæs

Assens

Aarhus Vand

Sønderborg

Novafos Hør

Fors Lejre

TREFOR Vand A/S

Hillerød

Glostrup

Skanderborg

Odsherred

Aalborg Vand

Frederiksberg

HOFOR Brøndby

HOFOR Vallensbk

Fredensborg

Lyngby-Taarb

Fors Holbæk

Novafos Gen

Køge

HOFOR Dragør

Helsingør

HOFOR Albertsld

HOFOR København

Fors Roskilde

Novafos Gla

Tårnby

Novafos Rud

HOFOR Herlev

HOFOR Hvidovre

HOFOR Rødovre

Simpelt gns.

Vægtet gns.

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

Antal brud pr. 10 km ledning

Brudfrekvens – selvopstået brud

Brudfrekvens – brud grundet ydre forhold

Brudfrekvens – ikke opdelt på type

Ledningsnettets gns. alder, år

Nye regnvandsledninger bliver lagt i jorden hos vandselskabet

Novafos. Foto: Jesper Blæsild for Novafos

4,20

4,52

6,56

3,5

VAND I TAL

2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

BENCHMARKING DRIKKEVAND

Flytning af ledninger er dyrt

Vandselskaberne omlagde ledninger for over en kvart milliard kr. i 2020,

viser en undersøgelse foretaget af DANVA. Vandsektoren ønsker, at plan-

loven tager højde for placering af selskabernes ledninger gennem en

bedre langtidsplanlægning, så unødvendige omkostninger til flytning af

ledninger kan reduceres.

Fornyelse

ledningsnettet

Ledningsnettets fornyelsesgrad viser, hvor stor en procentdel af

ledningsnettet, der er udskiftet/renoveret sidste år sammenlignet

med gennemsnittet pr. år for de seneste 10 år. Der er mange faktorer

som fx materialer, geologiske forhold, overfladebelastning og alder,

der har indflydelse på, hvornår ledningsnettet skal fornyes. Andre

betydende faktorer er, at mange infrastruktur- og byggeprojekter

ofte betyder, at vandselskaberne skal flytte eller udbygge deres

vandledninger, selvom de ikke er udtjente. En anden årsag kan være

fordelene ved samgravning, fx hvis en vej opgraves for at renovere

kloakledningen eller fjernvarmeledningen, så renoveres/fornyes

vandledningen i samme omgang for at undgå at skulle grave vejen

op igen senere. Der er 30 selskaber som har indberettet gennem-

snitsalderen for de 120 km ledninger, som de har gravet op. Den

vægtede gennemsnitsalder var på 55,4 år mod en forventet levetid

på 75 år.

FORSYNINGSNETTETS FORNYELSESGRAD, 2021

Billund

Lemvig Vand

HOFOR Hvidovre

HOFOR Brøndby

Give

HOFOR Albertsld

HOFOR Rødovre

Odder VV

HOFOR Vallensbk

Langeland

Sorø

Næstved

Lolland

Fors Holbæk

Vesthimmerland

Fredensborg

Skanderborg

Horsens

Bornholm

Ringk.-Skj.

Faxe

Herning

Fors Roskilde

Ringsted

Halsnæs

HOFOR København

TREFOR Vand A/S

Kerteminde

Slagelse-Kor

Tønder

Hjørring

Fors Lejre

Vestforsyning

Energi Viborg

Struer

Ledningsnettet

består af forskellige

materialer

Der har igennem tiderne været anvendt forskellige materialer

til drikkevandsledninger. Overordnet er der sket en bevægelse

fra støbejern til PVC og herefter PE, som forventes at blive

det dominerende materialevalg i fremtiden.

7,7

3,4

Gråt

støbejern

2,1

1,5

4,9

4,4

28,0

37,2

55,0

50,9

VCS

2,6

PVC

2021

2,3

Duktilt

støbejern

Eternit

2011

Andet

Skive

Mariagerfj.

Novafos Fre

Frederikshavn

Brønderslev

Tårnby

GEV Vand

Aarhus Vand

Novafos Ege

Novafos Rud

Svendborg

Novafos Bal

Morsø

NFS A/S

Arwos

Sønderborg

Midtfyns

Verdo

Thisted

Assens

DINForsyning

Ikast

HOFOR Dragør

Aalborg Vand

Frederiksberg

Novafos Hør

Helsingør

Odsherred

Provas

HOFOR Herlev

Hillerød

Ishøj

Køge

Glostrup

Novafos Gen

Silkeborg

Novafos Gla

Lyngby-Taarb

Simpelt gns.

Vægtet gns.

FFV

5,93

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

% fornyelse

Årets fornyelsesgrad, %

Gns. fornyelsesgrad over de seneste 10 år, %

Udvikling i fordeling af ledningsmaterialer for 15 gennemgående

drikkevandsselskaber fra 2011 til 2021, som tilsammen har 11.234

km ledninger med en gennemsnitsalder på 38 år i 2021.

30 VAND I TAL

2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

BENCHMARKING DRIKKEVAND

Kontrol

drikkevandskvaliteten

At sikre at vandkvaliteten er i orden er en af de vigtigste op-

gaver for et drikkevandsselskab. Det gøres løbende ved et

stort forebyggende kontrolarbejde, som baseres på kravet om

Dokumenteret Drikkevands Sikkerhed, kaldet DDS. Kontrollen

består af analyser for udvalgte kemiske parametre såsom jern

og mangan, pesticidrester samt for mikrobiologiske parametre

som fx E. coli og kimtal. Ud fra drikkevandsselskabets størrelse

fastsættes der sammen med tilsynsmyndigheden et antal lov-

pligtige kontrolprøver, som skal analyseres på et akkrediteret

laboratorium, og som skal gennemføres fordelt hen over året.

Herudover er det op til det enkelte vandselskab at fastsætte

eventuelle ekstra kontrolprøver, såfremt selskabet ønsker en

større hyppighed af kontrolprøver, end tilsynet forlanger.

Det kan enten være flere af den samme slags prøver som de

lovpligtige eller andre, ikke-akkrediterede kontrolprøver, som

selskabet selv kan udføre, fx forskellige quicktest. Der er specielt

stort fokus på de mikrobiologiske forureninger fx E. coli, da det

kan have store sundhedsmæssige konsekvenser som fx diarre.

Tilsammen har de 77 deltagende selskaber udført 14.030

akkrediterede mikrobiologiske analyser, hvor de 99,4 % over-

holder alle krav. Hvis blot én analyseparameter på en vandprøve

overskrider kvalitetskravene, registreres den som en ”hændelse”.

Det er dog ikke ensbetydende med, at vandet er sundhedsska-

deligt, men det betyder, at der er forhold, som skal undersøges

nærmere. Selskaberne oplevede i 2021, at 178 prøver overskred

en eller flere mikrobiologiske parametre, hvoraf de 84 kunne

relateres til selskabernes ansvar. De resterende overskridelser

blev vurderet til at skyldes forhold på de privates installationer

før taphanen.

I 2021 har 6 selskaber været nødsaget til at udstede en

kogeanbefaling til deres kunder på grund af overskridelser af

de mikrobiologiske parametre. Tilsammen har hændelserne

samlet set berørt 11.405 adresser.

MIKROBIOLOGISKE KONTROLPRØVER, 2021

Antal korrigerede hændelser pr. 1. mio. m udpumpet vand,

der kan tilskrives vandselskabernes ansvar

Billund

Faxe

Glostrup

Køge

Lemvig Vand

Lolland

Skanderborg

Thisted

Vesthimmerland

Frederiksberg

Odder VV

FFV

Tønder

Fors Roskilde

GEV Vand

Halsnæs

Fredensborg

Odsherred

Skive

Fors Lejre

HOFOR Vallensbk

VCS

Fors Holbæk

Ishøj

Midtfyns

Arwos

Frederikshavn

Energi Viborg

Hjørring

Silkeborg

HOFOR Hvidovre

Aalborg Vand

HOFOR Albertsld

NFS A/S

Novafos Hør

Bornholm

Helsingør

Svendborg

Tårnby

Kerteminde

DINForsyning

Novafos Gen

Morsø

Novafos Rud

Lyngby-Taarb

Give

TREFOR Vand A/S

Ringsted

Sorø

Sønderborg

Hillerød

Langeland

Novafos Gla

Slagelse-Kor

Ringk.-Skj.

Vestforsyning

Novafos Ege

HOFOR Brøndby

Næstved

HOFOR Herlev

Novafos Sjæ

Verdo

Horsens

Mariagerfj.

HOFOR Dragør

Novafos Bal

Novafos Fre

Struer

HOFOR Rødovre

Brønderslev

Aarhus Vand

Herning

Ikast

Provas

HOFOR København

Assens

Kalundborg

Simpelt gns.

Vægtet gns.

0,5

1,5

500

1000

1500

2000

Antal prøver i forhold til krav (%)

Akkrediterede mikrobiologiske kontrolprøver

Ikke akkrediterede mikrobiologiske kontrolprøver

Antal korrigeret hændelser med mikrobiologiske overskridelser

pr. mio. m drikkevand, som kan tilskrives vandforsyningernes ansvar.

Korrigerede hændelser tager hensyn til den risiko, der er ved at tage

ekstra kontrolanalyser.

VAND I TAL

2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

BENCHMARKING DRIKKEVAND

Drikkevandsselskabernes

energiopgørelser

Hovedparten af drikkevandselskabernes energiforbrug er strøm,

som bruges til oppumpning af vandet fra boringer, igennem vand-

værkerne og til udpumpning til forbrugerne. Selskabernes mulighed

for energiproduktion ud fra den normale vandproduktion er dog

begrænset, men der kan produceres solcellestrøm, evt. strøm fra

turbiner i vandledningerne, samt drikkevandet kan producere

varme via varmepumper til intern varme, fjernvarmen eller til

private større varmeforbrugere.

DRIKKEVANDSSELSKABERNES

NETTO- OG BRUTTOENERGIFORBRUG, 2021

Morsø

HOFOR Vallensbk

Novafos Hør

HOFOR Albertsld

HOFOR Hvidovre

HOFOR Herlev

Ishøj

HOFOR Rødovre

HOFOR Dragør

Tårnby

Lyngby-Taarb

Fors Lejre

HOFOR København

VCS

Frederiksberg

Novafos Bal

HOFOR Brøndby

Halsnæs

Novafos Gla

GEV Vand

Fredensborg

Herning

Novafos Sjæ

Fors Holbæk

Verdo

Ringsted

Billund

DINForsyning

Kerteminde

Thisted

Glostrup

Silkeborg

Vestforsyning

Ringk.-Skj.

Arwos

Køge

Sønderborg

Fors Roskilde

Lolland

Svendborg

Tønder

Aarhus Vand

Midtfyns

Skive

Struer

TREFOR Vand A/S

Næstved

Give

Odder VV

Slagelse-Kor

FFV

Helsingør

Kalundborg

Aalborg Vand

NFS A/S

Energi Viborg

Mariagerfj.

Novafos Ege

Novafos Gen

Hillerød

Lemvig Vand

Horsens

Ikast

Sorø

Novafos Rud

Bornholm

Langeland

Novafos Fre

Brønderslev

Assens

Provas

Skanderborg

Faxe

Frederikshavn

Hjørring

Vesthimmerland

Odsherred

Simpelt gns.

Vægtet gns.

-0,2

-0,0

0,2

0,4

0,6

kWh/m

solgt vand

0,8

1,0

1,2

Energiforbruget i 2021

Der er stor forskel på, hvor stort et el- og energiforbrug de danske

drikkevandsselskaber har ved at levere 1 m

rent vand til kunderne.

Det gennemsnitlige vægtede bruttoenergiforbrug (el og varme) for

drikkevand er 0,44 kWh/solgt m

, og det vægtede nettoenergifor-

brug er på 0,43 kWh/solgt m

. Brutto- og nettoenergiforbruget

er for de fleste drikkevandsselskaber ens, da kun en mindre del

af selskaberne har en energiproduktion. Undtaget er dog Morsø

Vand A/S, som har en varmepumpe i et af selskabets vandtårne,

og derved kan producere og sælge mere energi, end der forbruges.

Elforbruget (købt el) er i gennemsnit 0,44 kWh/solgt m

, og

selskaberne producerer og sælger selv el svarende til cirka 0,39

% af forbruget. Selskabernes ejenforsyningsgrad på el er 0,5 %.

Vejen mod energipositive drikkevandsselskaber

Der er meget lang vej endnu, før drikkevandsselskaberne bliver

energipositive. Nedenfor opsummeres energikøb, energiproduk-

tion og energisalg for de 77 drikkevandsselskaber, som deltager i

DANVAs indberetninger.

Se definitioner på nøgletallet på grafen og egenforsyningsgraden

på side 37.

Drikkevandsselskaber

Købt energi, kwh

Egenproduceret energi

brugt internt, kWh

Solgt energi, kWh

Netto-egenforsynings-

graden, %

Total-egenforsynings-

graden, %

100.537.957

854.150

336.311

0,3

1,2

Varme/

energi

I alt

3.420.132 103.958.089

28.735

410.500

12,0

12,7

882.885

746.811

0,7

1,6

Nettoenergiforbrug

Bruttoenergiforbrug

VAND I TAL

2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

VAND I TAL 2022

Fordi drikkevandsforsyningen i Danmark udelukkende er

baseret på grundvand, stiller det høje krav til beskyttelse af

vandet mod pesticider og andre miljøfarlige stoffer.

Foto: Jesper Blæsild for Novafos.

VAND I TAL

2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

VERDENSMÅL

TEKST:

KATRINE RINGGAARD JØRGENSEN, DANVA /

GRAFIK:

JTO

Ny undersøgelse:

har skabt forandringer i

de danske vandselskaber

FNs Verdensmål er for alvor rykket ind i maskinrummet hos de danske vandselskaber,

viser ny undersøgelse. 85 % af selskaberne arbejder med målene, og for langt størstedelen

er involvering af medarbejderne en prioriteret vej til succesfuld implementering.

VERDENSMÅLENE

pgaven med at integrere ver-

densmålene i vandselskabernes

arbejde begyndte for alvor i 2018,

da DANVA i samarbejde med en række vand-

selskaber udgav et inspirationskatalog, som

skulle gøre det lettere at overføre verdensmå-

lene til hverdagen i en dansk forsyning. Blot

ét år senere angav hele 31 % af vandselska-

berne i en undersøgelse, at verdensmålene

var skrevet ind i strategien. Og i dag kan

DANVA så konstatere i en netop afsluttet

undersøgelse, at størstedelen af de danske

vandselskaber (85 %) angiver, at de arbejder

med Verdensmålene. Se udvalgte resultater

i nærværende figurer.

Ifølge Miriam Feilberg, fagleder for klima

hos DANVA, er verdensmålene ikke noget,

man bør håndtere løsrevet fra de øvrige

aktiviteter. De skal, for at give mening, in-

tegreres i strategi og drift og være synlige

for medarbejdere, kunder og omgivelser.

“Det er spændende at se, at mange

vandselskaber i dag arbejder dedikeret

med Verdensmålene. Målene er en agenda

for forandring, der skal implementeres i

hele verden. Vi kommer kun til at opfylde

målene, hvis vi skaber forandring i egen

organisation og i dialog med omverdenen.

Det budskab har vandselskaberne taget til

sig” siger Miriam Feilberg.

Arbejder I med verdensmål?

Nej

85 %

15 %

Medarbejdere helt centrale

Ifølge undersøgelsen har langt de fleste sel-

skaber prioriteret 3-6 mål, som de koncen-

trerer den egentlige indsats om, og ser man

på den konkrete implementering, er der

stor variation i besvarelserne. Blandt andet

er 6 % certificeret i verdensmålene, mens 39

% arbejder med dem i deres ledelsessyste-

mer. 72 % har indarbejdet verdensmålene

som strategisk omdrejningspunkt, 53 %

bruger dem som støtte til at udvælge kon-

krete projekter. Endelig er involvering af

medarbejderne helt centralt for implemen-

tering af verdensmålene. Det gør hele 80%

af vandselskaberne.

“Medarbejderne er helt centrale for foran-

dring. Det er ikke kun direktionen, men også

projektledere, der skal træffe bæredygtige

valg i dagligdagen f.eks. i udbud og krav til

underleverandører. Hele 80 % af angiver, at

de involverer medarbejderne i implemente-

ring af verdensmålene og flere peger direkte

på, at det har skabt forandring i organisatio-

Hvilke mål arbejder I med?

VAND I TAL

2022

0 %

22,2 %

8,9 %

4,4 %

91,1 %

71,1 %

15,6 %

22,2 %

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

VERDENSMÅL

nen og øget medarbejdertilfredshed,” siger

Miriam Feilberg.

DANVA har, på baggrund af undersøgel-

sen, bedt to deltagende vandselskaber om

at konkretisere deres besvarelser, og begge

anser verdensmålene som helt centrale for

deres strategiske indsatser. Hos Guldborgs-

und Forsyning er FNs Verdensmål omdrej-

ningspunktet i forretningsstrategien, og

selskabet er en af de godt 72 % af responden-

terne, der er i færd med at integrere målene

centralt i forretningsstrategien. Ifølge Niels

Rasmussen, adm. direktør i Guldborgsund

Forsyning, kan verdensmålene især bidrage

til at styrke samarbejdet med selskabet ejer.

”Vi arbejder lige nu på vores strategiplan,

der kommer til at gælde fra 2023, og her har

FNs Verdensmål en helt central plads. Vores

ambition er at definere to til tre verdensmål,

som medarbejderne kan se sig selv i, og som

vi ved, vi kan levere på. Foruden de åben-

lyse miljømæssige gevinster, har jeg en klar

forventning om, at de valgte verdensmål,

giver os langt bedre forudsætninger for at

understøtte vores ejer og skabe et fælles stra-

tegisk sigte. Vi får skabt en tydeligere sam-

menhæng mellem selskabets strategiplan

og ejerstrategien, når verdensmålene går

igen i begge dokumenter, og vi får et fælles

sprog, når målsætninger skal konverteres

til handlingsplaner.” siger Niels Rasmussen.

års erfaring, som er udmøntet i konkrete

projekter. Incitament til at arbejde med

verdensmål skal findes dels i det naturlige

ansvar, forbundet med at være en stor mul-

tiforsyning, dels er det båret af et stigende

fokus fra omgivelserne – særligt ejerkredsen.

”Jeg ser i høj grad arbejdet med FNs ver-

densmål som en løftestang til at skabe større

fokus på det arbejde, vi allerede udfører i

forhold til den grønne omstilling. Derudover

har verdensmålene resulteret i en mere ty-

delig formidling. Men vi har også områder,

vi først nu er klar til at fastlægge egentlige

handlingsplaner for,” udtaler Susanne Lykke

Jakobsen.

Med til arbejdet med verdensmålene hø-

rer også det naturlige spørgsmål om om-

kostningen for miljøvenlige alternativer. Fx

har HOFOR haft konkrete overvejelser om,

hvad det vil betyde at indkøbe beton, der er

mere CO

-venligt.

”Vi har diskuteret, hvor store krav, vi kan

stille. Udfordringen er jo, at markedet ofte

først flytter sig, når vi begynder at stille

kravene. Vi kan måske også risikere, at det

-venlige alternativ ikke er lige så holdbart

som fx den ’klassiske’ beton. Og desuden

kan det blive et politisk spørgsmål, hvad

en CO

-besparelse må koste, når vi samti-

dig skal sikre lavest mulige priser på vores

produkter”, siger Susanne Lykke Jakobsen

afslutningsvist.

For DANVA fortsætter arbejder med at

støtte vandselskabernes implementering

af verdensmålene, bl.a. via webinarer og

konferencer, og til efteråret lanceres et net-

værk, der skal være med til at definere nye

aktiviteter og projekter.

Er I certificeret ift. verdensmålene?

5,6 %

Arbejder I med verdensmålene som en del af jeres ledelsessystemer?

38,9 %

Indgår verdensmålene i udvælgelse eller implementering

af konkrete projekter, fx bygge- og anlægsprojekter?

52,8 %

Indgår verdensmålene i jeres kommunikationsaktiviteter?

69,4 %

Nye krav flytter markedet

Længere nordpå, hos HOFOR, har FNs Ver-

densmål en yderst fremtrædende plads i

selskabets Koncernstrategi 2020-25. Ifølge

Susanne Lykke Jakobsen, Programleder for

Effektiv ressourceudnyttelse og CO

-neu-

tralt fodaftryk i 2040, har hvert af selska-

bets fem koncernmål et direkte ophæng til

fem verdensmål. HOFOR har nu haft et par

Er verdensmålene indarbejdet i jeres strategi?

72,2 %

Bliver jeres medarbejdere involveret i implementering af Verdensmålene

80,6 %

2,2 %

37,8 %

40,0 %

77,8 %

35,6 %

6,7 %

33,3

TAL

VAND I

2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

VANDSEKTOREN

En energi og klimaneutral vandsektor i 2030

Det var historisk, da FN’s 195 medlemslande i 2015 underskrev Pa-

risaftalen og dermed forpligtede sig til at begrænse udledningen af

drivhusgasser og modvirke global opvarmning. Med aftalen forplig-

tede hvert land sig juridisk til at fremlægge en plan for, hvordan der

På baggrund af resultatet

fra Miljøstyrelsens egen

”Parismodel” for vandsel-

skaberne fastsætter vi et

mål om, at den danske

vandsektor skal være

energi- og klimaneutral

i 2030.

Lea Wermelin, Miljøminister

- offentliggjort på

DANVAs årsmøde i maj 2021

Opgørelse af

klimaaftrykket

Det at drive et drikkevands- og spildevandsselskab har selvfølgelig

et stort klimaaftryk. Klimaaftrykket kan opdeles i henholdsvis

et klimaaftryk for driften samt et bygge- og anlægsaftryk (in-

vesteringer).

Selskabernes driftsklimaaftryk kommer fra de daglige ak-

tiviteter fra kildepladser, vandværker og distributionsnet for

at bringe drikkevand ud til forbrugerne og igen de daglige

aktiviteter ved at transportere spildevandet gennem kloaknettet

og rense det på renseanlæggene.

De væsentligste parametre for drikkevandsselskabernes

klimaaftryk er strømforbrug og varme, metanafgasning på

vandværkerne samt på positivsiden skovrejsning til grund-

vandsbeskyttelse.

De væsentligste parametre for spildevandsselskabernes kli-

maaftryk er emission af de potente drivhusgasser lattergas og

metan, strøm og varmeforbrug, påvirkning af recipienten ved

udledning af vand med lavt kvælstofindhold, emissioner fra

slam, kemikalieforbrug og transport i forbindelse med driften.

På positivsiden er der produktion af CO

-neutral strøm og varme,

biogas til erstatning af naturgas eller til anvendelse i transport-

sektoren, oparbejdning af slam og genanvendelse af fx fosfor.

Der arbejdes fortsat på at få udarbejdet en overordnet mo-

del til beskrivelse og måling af selskabernes driftsemissioner.

Sideløbende kigger mange selskaber på klimaaftrykket fra deres

byggeri og anlæg, hvor overvejelser om bærebygtighed og de

rette materialer er i fokus.

blev arbejdet nationalt for at mindske klimabelastningen. Danmark

har sat sig et klimamål om en 70 % CO

-reduktion i 2030.

Den politiske klimaaftale fra juni 2020 slår fast, at den danske

vandsektor skal gå forrest i forhold til at blive energi- og klimaneu-

tral. På baggrund af resultatet af en undersøgelse, ”Parisaftale for

vandsektoren”, er det besluttet, at målsætningen for vandsektoren er

at være energi- og klimaneutral i 2030. I undersøgelsen skulle sel-

skaberne komme med et bud på deres forventninger til udviklingen

af deres energiforbrug og -produktion, behandlede vandmængder

samt udviklingen af udvalgte emissionskilder de næste 15 år.

Målsætningen, som gælder for selskabernes drift, er et samlet mål

for drikkevands- og spildevandsselskaberne og ikke på individuelt

niveau, da forudsætningerne for de enkelte selskaber er meget for-

skellige. Der er væsentlig større muligheder for at bidrage positivt fra

renseanlæggene både med energibesparelser og energiproduktion,

hvorimod drikkevandsselskaberne og kloak/transport kan bidrage

med energibesparelser, men mindre med energiproduktion.

Det kan også vise sig, at det kan være svært at opfylde begge mål-

sætninger, da nye krav og mange emissionsbegrænsende klimatiltag

vil øge fx strømforbruget.

50 % reduktion af

lattergasudledning

Den politiske aftale fra juni 2020 fastsætter et mål om 50

% reduktion af lattergas for renseanlæg over 30.000 PE fra

2025. Miljøstyrelsen er ved at udarbejde grundlaget og op-

gørelsesmetoden for at kunne understøtte målet.

Metankravene til biogas

anlæg strammes

En stor undersøgelse af metanudslippet fra de danske bio-

gasanlæg viste i 2021, at metantabet var ca. 7,7 % af den

producerede metan mængde, hvilket var ca. 5 gange højere

end forudsat i det national CO

-regnskab. I sommeren 2022

indførtes der nye stramme krav til biogasanlæggenes metan-

tab fra utætheder, gasmotoren og afdampning fra udrådnet

slam samt et krav om årlig kontrol og indførsel af et egen-

kontrolsystem. Kravene skal reducere metantabet til 1 %.

VAND I TAL

2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

VANDSEKTOREN

SPILDEVAND - RENSNING

– OVERORDNET NIVEAU

KØBT EL

INTERN EL

SOLGT EL

KØBT VARME

/ENERGI

INTERN VARME/ENERGI

SOLGT VARME

/ENERGI

EKSTERN

BIOMASSE

EKSTERN

VARME

Energistrømme for et renseanlæg. For drikkevand og transportnettet er det samme figur, dog uden de 2 nederste biomasse pile.

Opgørelse af

energiforbruget

Det er målet, at den danske vandsektor skal

være energineutral - eller endnu bedre - ener-

gipositiv, hvilket betyder, at vandsektoren

afleverer mere energi til gavn for samfundet,

end der indkøbes målt som nettoenergi-

forbrug. Energi er summen af elektricitet,

varme og andre energiformer som fx biogas.

Der har i over 20 år været stort fokus på

reduktion af energiforbruget hos de danske

drikkevands- og spildevandsselskaber, og i

2017 blev en overordnet energiopgørelses-

model implementeret i den obligatoriske

performancebenchmarking, som varetages

af Miljøstyrelsen og omfatter alle vandsel-

skaber underlagt Vandsektorloven. Modellen

blev udarbejdet af Miljøstyrelsen og DANVA

i samarbejde, og opgørelsesmetoden giver et

netto- og bruttoenergiforbrug opgjort for

henholdsvis drikkevandsselskaber og spil-

devandselskabernes kloaknet og renseanlæg.

Opgørelsesmetoden baseres på tre hoved-

strømme: Energi ind (købt), egenproduceret

energi anvendt internt og energi ud (solgt).

Energibetegnelsen omfatter både elektricitet

(el), varme og anden energi fx biogas, og alle

energiformer omregnes til kWh.

Opgørelsesmetoden giver mulighed at få

lavet et overordnet, sammenligneligt nøgle-

tal, der er et udtryk for, hvor meget energi

der skal bruges af drikkevandsselskabet og

af spildevandsselskabet, når en kunde har

købt én m

vand.

• Nettoenergiforbruget: Forskellen mellem

købt energi og solgt energi, kWh/m

• Bruttoenergiforbruget: Sum af købt energi

og egenproduceret energi anvendt internt,

kWh/m

Der er fortsat et stykke vej til målet om ener-

gineutralitet, men det er tydeligt, at det bliver

renseanlæggene, der skal trække læsset, da

de har de største muligheder for energipro-

duktion. Målet nås, når selskabernes egen-

forsyningsgrad kommer over 100 %. Der

opgøres 2 forskellige egenforsyningsgrader:

• Netto-egenforsyningsgrad: Andel af solgt

energi ift. købt energi (”ind og ud af heg-

net”), %

• Total-egenforsyningsgrad: Andel af solgt

energi og egenproduceret energi anvendt

internt ift. købt energi og egenproduceret

energi anvendt internt, %.

Opgørelse for 2021:

Vandsektoren

Købt energi, kwh

Egenproduceret energi brugt

internt, kWh

Solgt energi, kWh

Netto-egenforsyningsgraden, %

Total-egenforsyningsgraden,

Drikkevand

103.958.089

882.885

746.811

0,7

1,6

Transport

Rensning

I alt

506.017.214

90.156.697

240.069.176

47,4

55,4

92.404.059 309.655.066

96.707

89.177.105

87.277 239.235.088

0,1

0,2

77,3

82,3

Data for 77 drikkevandsselskaber, 88 spildevandselskaber med transport og 77 selskaber med

rensningsanlæg

VAND I TAL

2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

BENCHMARKING SPILDEVAND

Spildevandsselskaberne

i DANVA Benchmarking og statistik

I 2022 har 91 spildevandsselskaber indbe-

rettet data til DANVA Benchmarking og

Statistik. De indberettede tal er for 2021.

Selskaberne servicerer tilsammen mere end

5,39 mio. mennesker og driver tilsammen

449 renseanlæg, der renser mere end 629

mio. m

spildevand med en belastning på

7,6 mio. PE. Selskaberne har tilsammen mere

end 84.920 km kloakledninger med 2,35 mio.

stikledninger. I alt udgør det kloakerede areal

ca. 460.000 hektar. De samlede investeringer

og renoveringer udgjorde ca. 5,81 mia. kr., og

de faktiske driftsomkostninger lå lige over

3,04 mia. kr. (se deltagernes overordnede

nøgletal bagerst i publikationen).

mindre end sidste år. De faktiske driftsud-

gifter er underlagt vandsektorlovens krav

om effektiviseringer, og de danner grund-

lag for sammenligningen af selskabernes

effektivitet i OPEX-beregningen. De fakti-

ske driftsomkostninger er ekskl. moms og

afgifter, ikke-påvirkelige omkostninger og

evt. udvalgte tilknyttede aktiviteter, som

holdes uden for driftsregnskabet. Fra 2016

er der sket en ændring i opgørelsen af de

faktiske driftsomkostninger, som i forhold

til tidligere nu indeholder driftsudgifter til

miljø- og servicemål, en del af de tidligere

1:1-omkostninger og evt. udvalgte tilknyttede

aktiviteter.

Spildevandsselskaberne bruger i gennem-

snit 34 % af deres faktiske driftsudgifter på

transportnettet, 46 % på rensningen af spil-

devandet, 5 % på kundeservice og 15 % på

generel administration.

Spildevandsselskabernes

driftsudgifter falder lidt

Opgørelsen over spildevandsselskabers fak-

tiske driftsudgifter viser, at de i gennemsnit

brugte 11,35 kr. pr. solgt m

, hvilket er lidt

Investeringerne stiger svagt

Opgørelsen over spildevandsselskabers gen-

nemførte investeringer i 2021 viser en svag

stigning i selskabernes investeringsniveau i

forhold til 2020. De seneste år har der været

store udsving i niveauet for selskabernes

investeringslyst og -muligheder. I 2021

gennemførte selskaberne investeringer for

21,71 kr. pr. solgt m

, hvilket er 30 øre/m3

ift. 2020. Selskaberne forventer til gengæld,

at investeringsniveauet de kommende år vil

være ca. 36-43 % højere.

Spildevandsselskaberne bruger i gen-

nemsnit 82 % af de gennemførte investe-

ringer og renoveringer til forbedringer og

udbygninger af transportnettet, mens 16 %

anvendes på renseanlæggene. De sidste 2 %

anvendes til øvrige investeringer.

DRIFTOMKOSTNINGER, 2010-2021

KR./M

SOLGT VAND (2021 PRISER)

Kr./m solgt vand (2021 priser)

13,77

13,08

12,55

12,27

11,91

12,04

11,81

11,95

11,51

11,73

11,74

11,35

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016*

2017*

2018*

2019*

2020*

2021*

2010-2021: Faktiske driftsudgifter (62-91 selskaber) *: Ny opgørelse af faktiske driftsudgifter (FADO)

INVESTERINGER, 2010-2023

Kr./m solgt vand (2021 priser)

KR./M

SOLGT VAND (2021 PRISER)

25,57

27,90

26,57

23,04

19,62

21,43

29,59

21,71

31,06

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

14,97

20,61

22,35

22,18

23,55

2023

2010-2021: Gennemførte investeringer (66-91 selskaber - investeringer og renoveringer)

2022-2023: Planlagte investeringer (91 selskaber - investeringer og renoveringer)

VAND I TAL

2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

BENCHMARKING SPILDEVAND

XXX

Stor variation

på de faktiske

driftsomkostninger

Det koster i gennemsnit 11,35 kr. at transportere

og rense 1 m

solgt vand. Spændet mellem de en-

kelte selskabers udgifter pr. m

er relativt stort og

afspejler de meget forskellige rammevilkår, som

selskaberne drives under. Disse er fx topografiske

forskelle, forskelle i befolkningstæthed samt for-

holdet imellem beboelsesområder og store indu-

strier og selskabernes behov for klimatilpasning.

Behandling og bortskaffelse af slam har ligeledes

betydning for driftsomkostningerne.

SPILDEVAND

FAKTISKE DRIFTSOMKOSTNINGER, 2021

Novafos Gen

Novafos Bal

Lyngby-Taarb

HOFOR København

Ishøj

Frederiksberg

Novafos Gla

HOFOR Vallensbk

HOFOR Brøndby

HOFOR Hvidovre

HOFOR Rødovre

Glostrup

HOFOR Albertsld

HOFOR Herlev

BIOFOS LYN

Mølleåværket

BIOFOS SCA

Novafos Mål

Aarhus Vand

Fredensborg

Novafos Hør

Fredericia

Kalundborg

Aalborg

DINForsyning

Horsens

Novafos Fur

Novafos Rud

Greve

Novafos Ege

Køge

Rebild

Randers

VCS

Arwos

Odder

Tårnby

Lemvig Vand

Vejle

Novafos All

Herning

Kerteminde

Ikast-Brande

Ringk.-Skj.

Novafos Fre

Favrskov

Solrød

AquaDjurs

Silkeborg

Næstved

FFV

NFS A/S

Energi Viborg

Sønderborg

Svendborg

Jammerbugt

Hjørring

Lolland

Mariagerfj.

Vestforsyning

Brønderslev

Faxe

Vesthimmerland

Thisted

Helsingør

Bornholm

Middelfart

Struer

Gribvand

Skanderborg

Syddjurs

Skive

Sorø

Tønder

Ringsted

Hedensted

Fors Holbæk

Slagelse-Kor

Billund

Fr. Havn

Assens

HOFOR Dragør

Hillerød

Halsnæs

Stevns

Fors Roskilde

Provas

Morsø

Odsherred

Langeland

Fors Lejre

Simpelt gns.

Kun transport

Kun rensning

26,11

33,28

kr./m

solgt vand

Pumpebrønde som denne bruges til at

pumpe spildevandet videre i kloaksy-

stemet på vejen mod renseanlægget.

Foto: Fredericia Spildevand og Energi

Transport

Rensning

Kundehåndtering

Generel administration

Ikke opdelt*

* Selskaber, der ikke har haft

mulighed for at opdele

driftsomkostningerne i de

ﬁre processer angives med

en samlet driftsomkostning.

VAND I TAL

2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

BENCHMARKING SPILDEVAND

Selskabernes

kloaknet

Kloaknettet fører spildevandet fra borgerne til renseanlægget.

Historisk set blev kloaknettet bygget med kun én streng, hvor

både spildevand og regnvand løb i samme ledning. Senere skif-

tede designet til separatkloakerede systemer, der har været det

foretrukne design for alle nyudstykninger de seneste 20-30 år.

Formålet med separatkloakering er at adskille spildevand og

regnvand, så man sikrer, at spildevandet kan være i kloakken og

på renseanlægget og derved undgår overløb af spildevandsholdigt

vand i forbindelse med kraftig nedbør. Regnvandet kan enten føres

i sin egen ledning til vandmiljøet, eller man kan bede borgerne

om at håndtere regnvandet på egen grund, som kaldes lokal af-

ledning af regnvand (LAR). De fleste spildevandsselskaber vælger

at separatkloakere ved renovering af det ældre kloaknet, men det

er en større omgang med opgravninger i alle vejarealerne, og det

kræver, at borgerne ligeledes adskiller spildevand og regnvand på

egen grund, som vil betyde en direkte merudgift for borgerne. I

ældre, tæt bebyggede områder som bykerner kan det være meget

vanskeligt og omkostningstungt at separatkloakere. Løsningen her

vil ofte være udbygning af de eksisterende kloakrør samt etablering

af store spildevandsbassiner, der kan opsamle og tilbageholde det

spildevandsholdige vand, indtil der igen er plads på renseanlægget.

AREALFORDELING MELLEM FÆLLES- OG

SEPARATKLOAKERING, 2021

gns. alder, år

Frederiksberg

Novafos Gen

Novafos Gla

Bornholm

Novafos Rud

Lyngby-Taarb

Glostrup

Tårnby

Novafos Hør

Hillerød

Brønderslev

Billund

Næstved

Skive

Helsingør

Novafos Fur

Novafos All

VCS

Svendborg

Lolland

Middelfart

Provas

Fr. Havn

Herning

Kalundborg

Aalborg

Mariagerfj.

Energi Viborg

FFV

Hjørring

NFS A/S

Vejle

Fredericia

DINForsyning

Fors Roskilde

Kerteminde

Langeland

Halsnæs

Syddjurs

Ikast-Brande

Tønder

Sorø

Thisted

AquaDjurs

Faxe

Jammerbugt

Odsherred

Ringk.-Skj.

Skanderborg

Aarhus Vand

Novafos Fre

Gribvand

Ringsted

Randers

Fredensborg

Sønderborg

Novafos Ege

Morsø

Stevns

Horsens

Hedensted

Fors Lejre

BIOFOS SCA

Favrskov

Arwos

Assens

Greve

Fors Holbæk

Silkeborg

Køge

Vesthimmerland

Rebild

Odder

Novafos Bal

Ishøj

Lemvig Vand

Solrød

Struer

Simpelt gns.

Vægtet gns.

100

Uvedkommende vand

Uvedkommende vand forekommer i varierende grad hos de for-

skellige spildevandsselskaber, og da det giver en række uønskede

og unødvendige omkostninger, arbejder selskaberne løbende med

at minimere mængden af uvedkommende vand.

Forhold såsom kloaknettets oprindelse, grundvandsstand,

jordbundsforhold, nedbør og kloaknettets tilstand er parametre,

der har indvirkning på mængden af uvedkommende vand, som

ledes til renseanlæggene. Uvedkommende vand er blandt andet:

• Indsivende grundvand i områder, hvor kloakledningerne ligger

under eller tæt på grundvandsspejlet. På grund af den stigende

grundvandsstand i store dele af landet er problemet øget.

• Fejltilslutninger af regnvandsledninger og vejafvanding til

spildevandssystemer.

• Drænvand tilsluttet spildevandssystemer.

• Tidligere drænledninger og rørlagte vandløb, som med tiden

er blevet til kloaksystemer, uden at vandløbene er koblet fra.

100

% fordeling af kloakeret areal

Fælleskloakeret areal

Separatkloakeret (2-strenget)

Separatkloakeret (Regnvand)

Separatkloakeret (Spildevand)

Separatkloakeret (Ikke opdelt)

Gennemsnitlig alder af alle hovedledninger

40 VAND I TAL

2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

TEKST:

MIRIAM FEILBERG, DANVA

FOTO:

BLUEKOLDING

BENCHMARKING SPILDEVAND

Fordeling

mellem fælles

og separatkloakering

Der er meget stor forskel på graden af separatkloakering blandt de

benchmarkede spildevandsselskaber. Nogle selskaber har næsten

kun fælleskloakerede spildevandssystemer, mens andre hovedsagelig

har adskilt spildevand og regnvand i separate kloaksystemer. Tenden-

sen er, at flertallet af selskaberne øger graden af separatkloakering,

men det er en langsommelig og dyr proces, der ofte kan tage mange

år og vil påvirke borgerne med ekstra omkostninger og vejarbejder

gennem længere tid. Udviklingen fra fælles til separatkloakering

går langsomt, som det fremgår af grafen.

TRANSPORTNETTETS FORNYELSESGRAD,

2021

HOFOR Albertsld

Odder

Lolland

HOFOR Vallensbk

HOFOR Rødovre

Fors Lejre

Fors Roskilde

Odsherred

Novafos Gen

Lemvig Vand

Horsens

Gribvand

Middelfart

Helsingør

Langeland

Billund

AquaDjurs

Halsnæs

Næstved

Fors Holbæk

Randers

Svendborg

Mariagerfj.

Assens

Provas

Skive

Syddjurs

Tønder

Fredensborg

Vejle

Ishøj

HOFOR Hvidovre

Faxe

VCS

Greve

Morsø

Kalundborg

Stevns

Novafos Hør

Ringk.-Skj.

Jammerbugt

Vesthimmerland

Brønderslev

Hedensted

Novafos Ege

Ringsted

Novafos Fre

Køge

Struer

Novafos Fur

HOFOR København

Frederiksberg

FFV

NFS A/S

Kerteminde

Lyngby-Taarb

HOFOR Dragør

Novafos All

Arwos

Rebild

Solrød

Novafos Bal

Aarhus Vand

Energi Viborg

Skanderborg

Favrskov

Hillerød

Thisted

Sønderborg

HOFOR Brøndby

DINForsyning

Silkeborg

Fredericia

Novafos Rud

Hjørring

Herning

Fr. Havn

HOFOR Herlev

Bornholm

Aalborg

Sorø

Ikast-Brande

Glostrup

Novafos Gla

Tårnby

Simpelt gns.

Vægtet gns.

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

UDVIKLING I ANDEL AF SEPARATKLOAKERING

Arealforbrug, %

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019 2020

2021

60,8

61,7

62,4

62,6

62,8

63,5

64,9

65,7

66,5

67,1

67,7

68,6

Udviklingen af arealet, der er separatkloakeret baseret på simpelt gennemsnit for

38 gennemgående selskaber fra 2010 til 2021.

Fornyelsesgrad

transportnettet

Kloaknettets fornyelsesgrad viser, hvor stor en procentdel

af ledningsnettet, der er udskiftet sidste år sammenlignet

med gennemsnittet pr. år for de seneste 10 år. De seneste års

benchmarking har vist, at flere og flere selskaber ligger på

en fornyelsesgrad over 1 %, hvilket passer helt overens med

de seneste års større investeringer i kloaknettet. Faktorer

såsom anvendte materialer, rørdimensioner, utætheder og

sammenbrud, geologiske forhold, overfladebelastning og

alder har indflydelse på, hvornår kloaknettet bør fornyes. En

anden betydende faktor er, at mange store infrastruktur- og

byggeprojekter ofte betyder, at spildevandsselskaberne skal

flytte deres kloakledninger, selvom de ikke er udtjente. Der er

36 selskaber, som har indberettet gennemsnitsalderen for de

202 km ledninger, som de har gravet op. Den vægtede gennem-

snitsalder var på 51,3 år mod en forventet levetid på 75 år.

2,63

4,39

4,54

2,5

% fornyelse

Årets fornyelsesgrad

Gns. fornyelsesgrad over de seneste 10 år, %

VAND I TAL

2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

VAND I TAL 2022

FOTO:

Spildevandsselskabernes

udledninger til vandmiljøet

Spildevandsselskabernes overordnede op-

gave er at føre spildevandet væk fra forbru-

gerne gennem kloaknettet og ind på rense-

anlæggene, hvor spildevandet renses, inden

det ledes til å, sø eller havet. I denne proces

er der seks overordnede typer af udlednin-

ger, hvor der kan ledes næringsstoffer ud i

vandmiljøet.

vandmiljøet samt afgifter har bevirket, at

de danske renseanlæg overordnet set renser

spildevandet langt bedre end de udlederkrav,

der er fastsat af myndighederne. Samlet set

så udleder renseanlæggene under halvdelen

af den fosfor og under 70 % af det kvælstof,

som de har tilladelse til i deres udlednings-

tilladelser.

olie, Regnvandet indeholder også en mindre

mængde næringsstoffer. Ofte fungerer regn-

vandsbassinerne som et rekreativt element

i lokalsamfundene.

Udledning af renset spildevand fra

renseanlæggene

Der løber ca. 600-800 mio. m

spildevand

ind på landets godt 700 renseanlæg i løbet

af et år. Her fjernes ca. 90 % af kvælstof og

fosfor, inden vandet sendes tilbage til na-

turen. Spildevandsselskabernes egne am-

bitioner om at minimere belastningen på

Udløb af regnvand

I separerede kloaksystemer ledes regn-

vand fra tage, gårdspladser og veje ned i

sin egen regnvandsledning og udledes til

vandmiljøet. Der stilles oftest krav inden

udledning til å eller sø om etablering af

et regnvandsbassin, der har til formål at

regulere flowet og tilbageholde partikler og

Overløb af spildevandsholdigt vand

fra fællessystemer

Kloaknettet er designet til at føre spildevan-

det fra forbrugerne til renseanlægget og

blev i tidernes morgen bygget som én fælles

kloakledning, der både modtog spildevand

og regnvand og ledte det til renseanlægget.

Ved voldsomme regnskyl kan vandmæng-

derne blive for store til at kunne håndteres

i et fælleskloakeret system. Derfor er de

designet med overløbsbygværker (sikker-

hedsventiler), der kan udlede vandet til

42 VAND I TAL

2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

VAND I TAL 2022

Gudenåen, Danmarks længste å, med grøde ved Brestenbro.

Foto: Colourbox.dk / Mic

vandmiljøet i stedet for, at det fx presses

tilbage op i borgernes kældre og toiletter.

Når det kraftige regnvejr starter, så løber

”first flush”, som er det mest spildevands-

holdige vand, ned til renseanlæggene. Efter-

hånden kan regnvandet fylde mere og mere

i fælleskloakken, og hvis det ikke kan være

der, så løber det til sidst ud via overløbs-

bygværkerne. I overløbsbygværket er der

en rist, der tilbageholder papir og andre

større faste elementer. Overløbsvandet be-

tegnes ofte som mekanisk renset, fortyndet

spildevand, og middelkoncentrationen af

kvælstof svarer til knap 30 % af middelkon-

centrationen af kvælstof i husspildevand, og

fosforindholdet svarer til ca. 15 % i forhold

til husspildevand.

Nødoverløb fra pumpestationer

Mange pumpestationer etableres med et

nødoverløb, der giver mulighed for, at vandet

kan ledes væk i tilfælde af, at pumpen bryder

sammen. Dette sker dog sjældent.

Aflastninger/bypass før renseanlæg

Renseanlæggene er designet med et maksi-

malt vandflow gennem anlægget. Dette flow

må ikke overskrides, da der så er mulighed

for at skylle det aktive biologiske slam fra

beluftningstankene gennem efterklarings-

tankene og ud i vandmiljøet. For at undgå

det kan renseanlæggene have et overløbs-

bygværk umiddelbart før anlægget eller

et bypass inde på anlægget inden beluft-

ningstankene fx efter det mekaniske filter

og sand/fedtfang. Dette vand kaldes ofte

aflastning af ikke-biologisk renset spidle-

vand. Næringsstofniveauet er lavere end i

det normale spildevand, da det er opblandet

med store mængder regnvand.

Planlagte midlertidige udledninger

Spildevandsselskaberne kan i forbindelse

med kortvarige renoveringer af centrale

pumpestationer eller rørledninger blive

nødt til at søge om en midlertidig tilladelse

til at udlede spildevandet direkte til vand-

miljøet, dog efter en indledende mekanisk

rensning. Løsningen vælges som regel som

sidste mulighed, og antallet af planlagte

udledninger har været meget begrænset

de seneste år.

VAND I TAL

2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

VAND I TAL 2022

Opgørelse over udledninger til

vandmiljøet

Det er Miljøstyrelsen, der står for opgørelse af spildevandsselskaber-

nes udledninger af næringsstoffer til vandmiljøet via udledningerne

fra det rensede spildevand, overløb fra fælleskloak og regnvand.

Opgørelsen sker i databasen PULS, som i de seneste år har været

gennem et omfattende arbejde for at sikre og forbedre kvaliteten

af de data, som indrapporteres til PULS. I februar 2020 blev der

introduceret en ny og bedre database med nye, brugervenlige funkti-

onaliteter og bedre ”maskinrum”. Hvert år udarbejder Miljøstyrelsen

en rapport, som hedder ”Punktkilder”, og som opgør udledningen af

næringsstoffer fra blandt andet spildevandsselskaberne. Rapporten

kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside.

I nedenstående tabel over antal renseanlæg og udledte næringsstoffer

ses, at antallet af renseanlæg er faldet, hvilket skyldes centralisering

af renseanlæg til større renseanlæg og at der er en sammenhæng

mellem den udledte vandmængde, som er regnafhængig, og den

udledte næringsstof mængde.

Renseanlæggenes størrelse i 2020 ud fra faktisk belastning i PE:

• Renseanlæg større end 100. 000 PE: 13 anlæg

• Renseanlæg mellem 75.000 og 100.000 PE: 12 anlæg

• Renseanlæg mellem 50.000 og 75.000 PE: 6 anlæg

• Renseanlæg mellem 25.000 og 50.000 PE: 31 anlæg

• Renseanlæg mellem 10.000 og 25.000 PE: 68 anlæg

• Resten er under 10.000 PE

Udledt renset spildevand fra renseanlæg

Årstal

Rense-

anlæg

Antal

2017

2018

2019

2020

773

746

725

701

Kvælstof

ton

3.482

3.127

3.655

3.245

Fosfor

ton

348

297

372

292

Org. Stof,

Vand-

BI5

mængde

ton

2.712

2.200

2.328

2.214

1.000 m

714.169

614.460

721.052

682.758

Udledninger fra renseanlæg

Initieret af Vandmiljøplan I i 1987 blev der igangsat en stor ud- og

ombygning af renseanlæg i Danmark, som skulle rense spildevandet

bedre for kvælstof og fosfor inden udledning til åer, søer, fjorde eller

havet. Det bevirkede, at der i slutningen af firserne var en kraftig

udbygning af renseanlægskapaciteten i Danmark. Resultatet kunne

tydeligt ses på reduktionen af udledte næringsstoffer fra rensean-

læggene de efterfølgende 10 år. Fra 1989 til 1998 blev mængden

af organisk materiale reduceret med 90 %, kvælstof med 71 % og

fosfor med 87 %.

Kilde: MST Punktkilde rapporter

UDLEDNINGER AF

NÆRINGSSTOFFER FRA RENSEANLÆG

1.000 ton

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2012

2007

2013

2008

2009

2014

2015

2010

2011

2016

2018

2017

2019

2020

Kvælstof, N

Fosfor, P

Organisk materiale, BI5

Kilde: Punktkilder 2020, Miljø- og Fødevareministeriet.

Vejle Renseanlæg ligger omgivet af by og tæt på fjorden.

Foto: Vejle Spildevand

44 VAND I TAL

2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

VAND I TAL 2022

Klimatilpasning lavet af Aarhus Vand langs Risvangen. Foto: Ole Hartmann Schmidt for Aarhus Vand

Udledninger fra regnbetingede udløb

Udledninger fra selskabernes kloaknet via overløb fra fælleskloak

og udledninger af separeret regnvand kaldes regnbetinget udløb

(RBU). Hver gang det regner, sker der udledninger af regnvand. Men

det er kun i tilfælde af kraftig regn, og hvor kloaknettet ikke kan

rumme regnmængden, at der kan ske udløb via fælleskloakkkens

sikkerhedventiler (overløbsbygværker).

I tabellerne til højre ses det, at antallet af overløbssteder fra

fælleskloakken har været faldende de seneste år, og antallet af regn-

vandsudledninger er steget, hvilket passer meget fint sammen med

selskabernes udbygning af separatkloakerede områder, hvis formål

er at få regnvand ud af fælleskloakken.

Overløb Fælleskloakeret (spildevandsholdigt vand)

Årstal Udløbs-

punkter

Antal

2017

2018

2019

2020

4.601

4.478

4.364

4.222

Kvæl-

stof

ton

833

348

550

404

Fosfor

ton

190

100

Org.

Vand-

Gns.

Stof, BI5 mængde nedbør

ton

2.591

1.029

1.540

1.116

1.000 m

110.479

33.403

41.850

33.618

m.m.

848

595

905

770

Separatkloakeret (udledt regnvand)

Årstal Udløbs-

punkter

Antal

2017

2018

2019

2020

15.052

15.176

15.647

16.219

Kvæl-

stof

ton

527

367

580

510

Fosfor

ton

124

Org.

Vand-

Gns.

Stof, BI5 mængde nedbør

ton

1.860

1.132

1.930

1.500

1.000 m

275.623

194.757

311.150

278.429

m.m.

848

595

905

770

VAND I TAL

2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

VAND I TAL 2022

TEKST:

REGNER HANSEN, JOURNALIST /

FOTO:

JESPER BLÆSILD

Helhedsorienteret klimatilpasning

giver bedre løsninger for færre udgifter

Sådan er erfaringerne fra det hidtil største danske samarbejde om skybrudssikring. Den afgø-

rende udfordring er at finde en retfærdig og enkel økonomisk model for den tværgående tilgang.

and løber nedad. Når der er skybrud,

kommer der meget vand, og det fylder

meget. I en sådan situation giver det

ikke mening at stå fast på, at kommunerne

skal leve op til ansvaret ved at håndtere vand-

masserne hver for sig. I værste fald kunne det

føre til, at en kommune etablerer løsninger,

der er til decideret ulempe for nabokommu-

ner opstrøms eller nedstrøms.

Der er mere fornuft i at efterleve ansva-

ret ved, at kommuner i et vandløbsområde

går sammen med andre kommuner og med

forsyningerne om en løsning. Det svarer

bedre til de udfordringer, som meget nedbør

på kort tid medfører - et fænomen, der kan

ventes intensiveret som følge af klimaæn-

dringerne.

Denne helhedsorienterede tilgang til

klimatilpasning vinder frem i Danmark i

disse år. Modellen om samarbejde er blandt

andet anvendt i forbindelse med Harrestrup

Å, som er den primære vandvej til store

dele af Storkøbenhavn. 10 kommuner og

fire spildevandsselskaber er gået sammen

om det hidtil største danske, tværgående

skybrudsprojekt.

Brian Hansen er planchef i HOFOR og

formand for projektets styregruppe.

”Det er bedst at gribe ind over for sky-

brudsvand, hvor der er mest plads til at

parkere vandet og gerne opstrøms. Derved

forsinkes vandmængden i vandløbet ved

kraftig, vedvarende regn, og det er til fordel

for alle kommuner på strækningen,” siger

Brian Hansen.

Harrestrup Å-projektet er en såkaldt ka-

pacitetsplan og består af 40 delprojekter, der

skal gennemføres i fire faser i de næste 20 år.

Illustrativt for tankegangen

Det første færdiggjorte Harrestrup Å-del-

projekt hedder Haraldsminde, og det er

meget illustrativt for tankegangen i den

fælles klimatilpasning. Projektet ligger op-

strøms i Ballerup Kommune og er udført

af Novafos.

Ved skybrud gør en ny sluse i Harre-

strup Å det muligt at lede ekstra vand til en

aflang regnvandssø, som også er nyetableret.

Derved kan vand tilbageholdes, indtil åen

nedstrøms kan tage imod. Hvis skybruddet

er sjældent voldsomt, kan desuden en mose

og et yderligere lavtliggende areal nær regn-

vandssøen oversvømmes.

Klimatilpasningen har samtidig givet Ha-

raldsminde et rekreativt løft og et forbedret

naturindhold. Der er lavet brede gangbroer

over vandet, der er sået vilde blomster, og

stisystemer er udbyggede.

Skybrudssikringen har måske ikke en

kæmpemæssig effekt i Ballerup Kommune,

men naturgevinsten ved samarbejdsmo-

dellen er meget værdsat af kommunen og

borgerne.

Harrestrup Å-delprojekterne spænder

fra netop forsinkelse af regnvand i grønne

områder over oprettelse af skybrudsbassiner

plus hurtigere afledning af vand til åen og til

vandløbsudvidelser for at fjerne flaskehalse

i åløbssystemet.

Et af de kommende delprojekter kom-

mer til at foregå i Vigerslevparken i Kø-

Haraldsminde Regnvandssø er anlagt af vandsel-

skabet Novafos og er et af i alt 40 delprojekter,

der tilsammen udgør det holistiske klimatilpas-

ningsprojekt for Harrestrup Å. Projektet modtog i

2021 DANVAs Klimapris for den helhedsorientere-

de tilgang og det ambitiøse samarbejde mellem

10 kommuner og fire vandselskaber.

VAND I TAL

2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

SAMARBEJDSMODELLEN FRA HARRESTRUP Å-PROJEKTET

Kommunerne og spilde-

vandsselskaberne

benhavns Kommune. På denne strækning

af Harrestrup Å vil åen komme til at sno

sig naturligt til hverdag, mens vandkapa-

citeten udvides ved skybrud. Der laves et

ådelta inde i parken, hvilket gør den mere

indbydende for dyre- og planteliv. Desuden

skal der forberedes flere arealer ved åen til

opstuvning af vand.

Københavns Kommune erklærer, at sky-

brudshåndtering i et sammenhængende

vandsystem kalder på den fælles løsning,

og samtidig medfører indsatsen øgede na-

turoplevelser for borgerne.

Styregruppe (alle parter

deltager med en repræsentant)

Styregruppeformand

Borgmestre og bestyrelsesfor-

mænd (alle parter deltager med

en repræsentant)

Projektsekretariat

Projektleder

60 % billigere

Ikke kun giver den helhedsorienterede

klimatilpasning mere ræson i forhold til

opgaven - samarbejdet gør også skybruds-

sikringen billigere, fastslår Brian Hansen,

formanden for styregruppen. Målet er at

være forberedt på en 100 års-hændelse.

”Det er ekstremt dyrt at bygge til en så

ekstrem hændelse med traditionelle løsnin-

ger såsom kloakrør og bassiner. Det koster

mindre, når der er åbnet for at etablere

regnvandssøer og bassiner til gavn for hele

åsystemet,” siger Brian Hansen.

Han henviser til en beregning, der viser,

at hvis de 10 kommuner skulle ruste sig til

en 100 års-hændelse hver for sig, skulle de

tilsammen kunne håndtere en dobbelt så

stor volumen af vand end ved at slå kræf-

terne sammen.

”Man kan groft antage, at kapacitetspla-

nen udretter det samme for cirka 60 % af

den samlede pris på kommune-for-kommu-

ne-løsninger,” siger Brian Hansen.

Kapacitetsplanen, som borgmestre og

bestyrelsesformænd i forsyninger enedes

om efter flere års tilløb, beskriver styringen

af Harrestrup Å-projektet, delprojekterne

og økonomien.

Arbejdsfordelingen er, at spildevandssel-

skaberne står for infrastruktur, mens kom-

muner nogle steder supplerer med rekreative

aspekter og betalingen for dem.

Brian Hansen oplyser, at samarbejdspart-

nerne uden større indsigelser accepterede en

økonomisk fordelingsnøgle, der er baseret på

afvandingsarealer i hver kommune.

Projektgruppe (alle parter

deltager med en repræsentant)

Delprojektgrupper (alle parter

deltager med en repræsentant)

(hvert delprojekt ledes af den

lokale kommune/forsyning)

Ad hoc-arbejdsopgaver (koordi-

neres af Projektsekretariatet)

Brian Hansen oplyser videre, at part-

nerne har fundet det ret oplagt med ræk-

kefølgen af delprojekterne.

Aktuel ordning utilstrækkelig

Regeringen har igangsat arbejdet med at

udforme en national klimatilpasningsplan.

Hovedaktørerne anbefaler en helhedsori-

enteret tilgang. En helhedsorientering

udmærker sig ved at gå på tværs af admi-

nistrative grænser. Desuden tilgodeser en

sådan fremgangsmåde hensyn til blandt

andet CO

-aftryk, udvikling af bæredygtige

byer, biodiversitet og muligheder for lokal

nedsivning af regnvand.

Finansiering af klimatilpasning er ofte

den største udfordring.

”Det skal gerne være en model, som er

retfærdig og enkel at administrere,” siger

Miriam Feilberg, fagleder i DANVA med

ansvar for klimaområdet.

”Det skal også være en model, der hånd-

terer udgifter i hele oplandet og inddrager

alle kilder til oversvømmelse, hvad enten det

er fra skybrud, regnvand, havet eller højt-

stående grundvand,” siger Miriam Feilberg.

Hertil kommer omkostninger, som er

vanskelige at dække for den enkelte kom-

mune.

”Derfor kan det i nogle tilfælde være

hensigtsmæssigt med national finansiering,”

siger DANVA-faglederen. Hun fremhæver, at

DANVA, KL og DI har foreslået en national

klimafond til dette formål.

Helhedsorienteret forvaltning af vand-

miljøet bliver ikke kun set som hensigtsmæs-

sigt fra dansk side. Danmark er i henhold

til EU’s vandrammedirektiv forpligtet til at

sikre ”en god økologisk tilstand” i alle vand-

områder senest i 2027, hvilket ifølge Miriam

Feilberg forudsætter et blik på det samlede

billede, herunder ikke mindst vandoplande.

”Helhedsorientering hæmmer overløb

og oversvømmelser og mindsker skader på

miljøet,” siger Miriam Feilberg fra DANVA.

VAND I TAL

2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

BENCHMARKING SPILDEVAND

Spildevandsselskabernes

energiopgørelser

Spildevandsselskabernes energiforbrug opdeles i henholdsvis

brutto- og nettoenergiforbrug på transportnettet og på selskabets

samlede antal renseanlæg. Dette er gjort for at kunne udarbejde et

hensigtsmæssigt, sammenligneligt nøgletal såsom kWh/solgt m

i henholdsvis kloaksystemets opland og renseanlæggenes opland.

Nøgletallene er et udtryk for, hvor meget energi der skal bruges,

når en kunde har købt én m

vand og lukker det ud i kloakken.

Spildevandsselskaberne bruger i dag en del strøm til pum-

pestationerne, der fører vandet gennem kloakkerne og ned til

renseanlæggene. På renseanlæggene er den største strømsluger

beluftningstankene, men også intern pumpning og slambehand-

ling bruger meget strøm. Til gengæld har renseanlæggene gode

muligheder for at producere energi i form af el og varme til brug i

fjernvarmenettet. Varmen kommer fra gasmotoren, der omdanner

biogassen til elektricitet, eller varmepumper på det rensede vand

i udløbet fra renseanlæggene.

SPILDEVANDSSELSKABERNES NETTO- OG

BRUTTOENERGIFORBRUG - TRANSPORT, 2021

Glostrup

HOFOR Albertsld

HOFOR Brøndby

HOFOR Herlev

HOFOR Vallensbk

BIOFOS SCA

HOFOR Rødovre

Novafos Bal

Ishøj

Lyngby-Taarb

Novafos Gla

Greve

Frederiksberg

HOFOR Hvidovre

Solrød

Novafos All

HOFOR København

Fredericia

VCS

Helsingør

Vestforsyning

Herning

Billund

Horsens

Novafos Hør

Faxe

Fredensborg

Køge

Slagelse-Kor

Aarhus Vand

Novafos Fur

Novafos Gen

DINForsyning

Fors Holbæk

Favrskov

Odsherred

Odder

Energi Viborg

Novafos Ege

Fr. Havn

Novafos Fre

Novafos Rud

Aalborg

HOFOR Dragør

Vesthimmerland

Brønderslev

Skanderborg

Fors Roskilde

Struer

Fors Lejre

Silkeborg

Kalundborg

Assens

Provas

Tønder

Vejle

Tårnby

Lemvig Vand

Sønderborg

Thisted

Randers

Ikast-Brande

NFS A/S

Gribvand

Hjørring

Jammerbugt

Middelfart

Rebild

Svendborg

Næstved

Arwos

Stevns

Ringk.-Skj.

Syddjurs

Sorø

Ringsted

Skive

Bornholm

Hedensted

Langeland

Hillerød

Lolland

Halsnæs

AquaDjurs

Mariagerfj.

Morsø

FFV

Kerteminde

Simpelt gns.

Vægtet gns.

Transportnettets energiforbrug 2021

På transportnettet er netto- og bruttoenergiforholdet ens for langt

hovedparten af selskaberne. Der er dog få selskaber, der har mulig-

hed for at producere en smule energi, typisk ved hjælp af solceller.

Det gennemsnitlige vægtede nettoenergiforbrug er på 0,34 kWh

pr. solgt m

og det gennemsnitlige vægtede bruttoenergiforbrug

på 0,34 kWh pr. solgt m

i kloaksystemets opland.

Nedenfor opsummeres energikøb og produktion for de 88

spildevandsselskaber med transport, som deltager i DANVAs

indberetninger:

Transport

Købt energi, kwh

Egenproduceret energi

brugt internt, kWh

Solgt energi, kWh

Netto-egenforsynings-

graden, %

Total-egenforsynings-

graden, %

90.804.083

96.707

87.277

0,1

0,2

Varme/

energi

I alt

1.599.976 92.404.059

0,0

96.707

87.277

0,1

0,2

Se definition på energiopgørelsen og forklaring på egenforsynings-

grad på side 37.

0,00

0,25

0,50

0,75

1,00

1,25

1,50

kWh/m solgt vand i transportnettets opland

Nettoenergiforbrug

Bruttoenergiforbrug

VAND I TAL

2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

Strømforbrug til spilde-

vandshåndteringen

Spildevandsselskaberne køber i gennemsnit elektricitet (el)

svarende til 1,38 kWh/m

solgt vand hos kunden fordelt på

0,34 kWh til transporten til renseanlægget og 1,05 kWh på

rensningen. Fratrækkes selskabernes egenproducerede,

solgte el, bliver netto-elforbruget i gennemsnit på 1,12 kWh/

. De 45 spildevandsselskaber, der har egenproduktion af

el, producerer el svarende til cirka 34,5 % af deres eget elfor-

brug.

Fr. Havn

BIOFOS LYN

BIOFOS SCA

VCS

Aalborg

Fredericia

Horsens

Aarhus Vand

Vejle

DINForsyning

Mariagerfj.

Randers

Kalundborg

Køge

Novafos Hør

Hillerød

Herning

Billund

Syddjurs

Energi Viborg

Sønderborg

Slagelse-Kor

NFS A/S

Ringsted

Hjørring

Faxe

Fors Roskilde

Helsingør

Vestforsyning

Novafos Mål

Greve

Novafos Rud

Silkeborg

Halsnæs

Odder

Tårnby

Kerteminde

AquaDjurs

Struer

Fredensborg

Skive

Lolland

FFV

Fors Holbæk

HOFOR Dragør

Solrød

Bornholm

Middelfart

Provas

Ikast-Brande

Novafos All

Stevns

Skanderborg

Morsø

Mølleåværket

Ringk.-Skj.

Jammerbugt

Favrskov

Hedensted

Thisted

Novafos Ege

Odsherred

Sorø

Langeland

Lemvig Vand

Novafos Fre

Svendborg

Arwos

Brønderslev

Tønder

Gribvand

Assens

Fors Lejre

Næstved

Novafos Fur

Rebild

Vesthimmerland

Simpelt gns.

Vægtet gns.

-7,2

BENCHMARKING SPILDEVAND

SPILDEVANDSSELSKABERNES NETTO- OG

BRUTTOENERGIFORBRUG - RENSNING, 2021

Renseanlæggenes

energiforbrug 2021

Renseanlæggene har modsat transportnettet store muligheder for

energiproduktion, da renseanlæg over en vis størrelse kan producere

energi oftest ved biogasanlæg, som giver biogas, der kan bruges til

el- og varmeproduktion, slamforbrænding eller ved brug af var-

mepumper, som trækker store mængder varme ud af det lunkne,

rensede spildevand. Enkelte selskaber har valgt ikke selv at have

energiproduktion internt på anlægget, men samarbejder i stedet

med fx et biogasanlæg (ekstern energiproduktion). Nogle selska-

ber har ikke grundlag for fx biogasproduktion, oftest fordi deres

slammængder ikke er tilstrækkeligt store. Disse selskaber har ofte

et identisk netto- og bruttoenergiforbrug.

Hvis den samlede vandbranche skal blive energipositiv, så for-

ventes det, at det skal være de store renseanlæg, der skal producere

nok energi, der kan modsvare den energi, som transportdelen og

drikkevandsselskaberne forbruger.

Det gennemsnitlige vægtede nettoenergiforbrug er på 0,26 kWh

pr. solgt m

og det gennemsnitlige vægtede bruttoenergiforbrug på

1,49 kWh pr. solgt m

i renseanlæggets opland.

Nedenfor opsummeres energikøb og produktion for de 77 spil-

devandsselskaber med renseanlæg, som deltager i DANVAs indbe-

retninger:

Rensning

Købt energi, kwh

Egenproduceret

energi brugt internt,

kWh

Solgt energi, kWh

Netto-egenforsy-

ningsgraden, %

Total-egenforsynings-

graden, %

279.320.774

2.986.421

70.592.269

25,3

26,1

Varme/

energi

I alt

3,72

3,55

30.334.292 309.655.066

86.190.684

89.177.105

168.642.819 239.235.088

555,9

218,7

77,3

82,3

-1,5

-1,0

-0,5

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

kWh/m

solgt vand i renseanlæggenes opland

Nettoenergiforbrug

Nettoenergiforbrug inkl. ekstern energiproduktion

Nettoenergiforbrug inkl. varmepumpe energiproduktion

Bruttoenergiforbrug

Se definition på energiopgørelsen og forklaring på egenforsynings-

grad på side 37.

VAND I TAL

2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

BENCHMARKING SPILDEVAND

Renseanlæggene

belastes meget

forskelligt

Tilløbsfaktor

Tilløbsfaktoren ind på et renseanlæg er et udtryk for, hvor meget

vand der løber ind på renseanlægget i forhold til den vandmængde,

der er solgt til kunderne i oplandet. En tilløbsfaktor på 3 betyder,

at når der er solgt 1 m

til en forbruger, så løber der 3 m

ind på

renseanlægget. Det ”ekstra” vand er en blanding af regnvand og

uvedkommende vand som fx drænvand og indsivning af grundvand.

Grafen viser, at indløbsmængden til renseanlæggene varierer me-

get, og at tilløbsfaktoren ligger mellem 1,5 og 4. En høj tilløbsfaktor

vil give et meget varieret vandflow og selvfølgelig være behæftet med

ekstra omkostninger til anlægsstørrelse og pumpning samt øget

spildevandsafgift i forbindelse med udledning af flere næringsstoffer.

Belastning på renseanlæggene

Der er meget stor forskel på det spildevand, der ledes til rensean-

læggene. Virksomheder som fx slagterier eller bryggerier udleder

store mængder af organisk materiale, og renseanlæg med den slags

industri i oplandet har ”tykt” spildevand. Hvis renseanlægget ho-

vedsageligt kun modtager spildevand fra boligområder, defineres

det som ”tyndt” spildevand. Belastningen af spildevandet opgøres i

personækvivalenter, kaldet PE, og er ikke afhængig af tilløbsvand-

mængden, men af mængden af næringsstoffer. En personækvivalent

definerer, hvad en voksen person bidrager med af organisk biologisk

nedbrydeligt materiale (BI5), kvælstof og fosfor pr. dag. 1 PE svarer

til 60 g BI5/ dag, 12 g N/dag og 2,7 g P/dag.

TILLØBSFAKTOR OG BELASTNING TIL

RENSEANLÆGGENE, 2021

PE(BI5)/1.000 m

tilløbsvand

Kalundborg

Vesthimmerland

Fors Holbæk

Novafos Mål

Silkeborg

Lemvig Vand

Novafos Fur

Rebild

Odder

Solrød

BIOFOS SCA

Aarhus Vand

Fors Lejre

Fredericia

BIOFOS LYN

Novafos Fre

Novafos Ege

Skanderborg

Fredensborg

Randers

Slagelse-Kor

Fors Roskilde

Horsens

Vestforsyning

Stevns

Novafos Hør

Køge

Novafos All

Greve

Mølleåværket

Favrskov

Sønderborg

Mariagerfj.

Helsingør

Lolland

Aalborg

Sorø

Faxe

Jammerbugt

Tårnby

Syddjurs

NFS A/S

Halsnæs

Novafos Rud

Odsherred

Thisted

Struer

Energi Viborg

Arwos

Ringsted

Assens

Langeland

Hillerød

AquaDjurs

HOFOR Dragør

Hjørring

VCS

Brønderslev

DINForsyning

Svendborg

Hedensted

Kerteminde

Tønder

Fr. Havn

Vejle

Ikast-Brande

Herning

Næstved

Ringk.-Skj.

Morsø

Billund

Gribvand

Provas

Skive

FFV

Middelfart

Bornholm

Simpelt gns.

Vægtet gns.

32,15

27,48

Tilløbsfaktor: m

Tilløbsvandmængde ift. solgt vandmængde

i renseanlæggenes opland

Vandmiljø Randers producerer biogas i deres rådnetårne.

Foto: Vandmiljø Randers

PE-belastning pr. 1000 m

tilløbsvand

(PE/1000 m

indløb)

50 VAND I TAL

2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

BENCHMARKING SPILDEVAND

SLAMBEHANDLING, 2021

Slambehandling, 2021

Produceret biogas (m

) pr. ton tørstof

Aalborg

Vestforsyning

Struer

Slagelse-Kor

Novafos Hør

Novafos Fur

Novafos Mål

NFS A/S

Mølleåværket

Køge

Hillerød

BIOFOS SCA

Billund

AquaDjurs

BIOFOS LYN

Aarhus Vand

Herning

VCS

Randers

Horsens

Næstved

Silkeborg

Fors Holbæk

Fors Roskilde

Fredericia

Helsingør

Hjørring

Fr. Havn

Arwos

Faxe

Energi Viborg

Thisted

Vejle

Sønderborg

Mariagerfj.

Middelfart

DINForsyning

Odsherred

Vesthimmerland

Ringk.-Skj.

Svendborg

Lemvig Vand

Tårnby

Syddjurs

Solrød

Skanderborg

Ringsted

Rebild

Provas

Odder

Novafos Rud

Novafos All

Kerteminde

Jammerbugt

Halsnæs

Bornholm

Fredensborg

Novafos Fre

Assens

Kalundborg

Favrskov

Hedensted

Novafos Ege

Ikast-Brande

Lolland

Brønderslev

Greve

Tønder

Stevns

Morsø

Fors Lejre

Gribvand

FFV

Skive

Sorø

Langeland

200

400

600

800

1000

SLAMDISPONERING, 2021

Slamdisponering, 2021

100

Selskabernes

slambehandling

Efter at spildevandet er blevet renset, står

man tilbage med det biologiske slam, som er

et overskudsprodukt fra rensningen.

1.055

Intern slambehandling

Selskabernes overskudsslam kan inddeles

i tre grupper:

• Slam, der kun gennemgår en almindelig

afvanding (normalbehandling).

• Slam, der anvendes til biogasproduktion

og efterfølgende afvandes.

• Slam, der køres direkte på slamminera-

liseringsbede, som normalt tømmes ca.

hvert tiende år.

Slamdisponering

De danske selskaber disponerer ca. 123.000

tons tørstof (Forsyningssekretariatet, indbe-

retning 2021). Det afvandede slam bortskaf-

fes som udgangspunkt i 3 kategorier:

• Spildevandsslam, der kan spredes på land-

brugsjord (A-slam).

• Spildevandsslam, som skal viderebehand-

les fx ved kompostering inden genanven-

delse (B-slam). Årsagen er oftest et for højt

indhold af pesticider, som kan reduceres

ved fx kompostering.

• Spildevandsslam, der deponeres eller

afbrændes (C-slam). Det kan fx være på

grund af for højt indhold af tungmetaller

i slammet.

Omkostninger

Slambehandlingen på renseanlæggene ud-

gør i gennemsnit cirka 25 % af driftsom-

kostningerne til intern slambehandling og

slamdisponering fordelt med 12 % på in-

tern behandling og 13 % på disponeringen.

For spildevandsselskaber uden biogasan-

læg ligger gennemsnittet på cirka 24 % af

driftsomkostningerne, og for selskaber med

biogasanlæg ligger gennemsnittet på 25 %

af driftsomkostningerne

1.025

100

% fordeling

Slam til biogas

Slam til normalbehandling

Slam til slammineralisering

Produceret biogas (m ) pr. ton tørstof

% fordeling

Slam til landbrug (A-slam)

Slam til kompostering (B-slam)

Slam til forbrænding og deponi (C-slam)

VAND I TAL

2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

BENCHMARKING

Sønderborg Forsynings nye vandværk i Gråsten. Foto: Sønderborg Forsyning

Værdien af

benchmarking

Benchmarking er en proces, hvor du måler

din egen performance op mod tilsvarende

selskaber.

Benchmarking defineres som en sammen-

ligning mellem ligesindede for at finde god

praksis på området og få overblik over egen

performance samt især, hvordan man kan

effektivisere udvalgte områder. Sammenlig-

ningen på tværs giver mulighed for at lære

af de bedste i klassen og lave erfaringsud-

veksling på specifikke områder.

Benchmarking giver:

• Et godt overblik over egen forretning ved

en dybere forståelse af interne procedurer

og arbejdsprocesser. Ofte giver opgørelser

af nøgletal stof til eftertanke om, hvorfor

ser det sådan ud, og hvorfor gør vi det,

som vi gør.

• Overblik og sammenligninger med de

andre deltagere på servicemål og nøgletal

samt på de reguleringsmæssige parametre,

som giver fokus på performance og po-

tentialer for udvikling og effektivisering.

• Kan være fundamentet for meningsska-

bende dialoger om, hvilke forandringer

der kan flytte selskabet i en ønsket retning.

DANVA Benchmarking

DANVA Benchmarking startede i 2003, hvor

8 selskaber satte sig sammen og ville lave et

fælles sammenligningssystem. Det udviklede

sig til DANVA Benchmarking, som introdu-

cerede den første indberetningsplatform,

BESSY, i 2003.

I dag tilbydes 2 deltagerniveauer – en stor

pakke ”benchmarking” med ca. 250 spørgs-

mål og en lille pakke ”Statistik” med ca. 75

spørgsmål. Deltagerantallet i 2022 er 77 drik-

kevandsselskaber og 91 spildevandsselskaber.

Det var især tydeligt, at det havde en meget

stor værdi for branchen, at den havde bench-

market sig selv i mange år, inden indførel-

sen af Vandsektorloven og den økonomiske

benchmarking skulle udvikles i 2010. Det gav

et godt grundlag for at teste og vurdere de

forskellige oplæg til reguleringen.

DANVA Benchlearning

DANVA afvikler løbende benchlearningfor-

løb for deltagerne i benchmarkingprojek-

tet. Målet er at komme et spadestik dybere

og hjælpe selskaberne til at anvende data

til at identificere udviklingspotentialer og

gennemføre tiltag til realisering af disse.

Forløbene har været gennemført som work-

shops med typisk 6-8 selskaber tilmeldt hvert

forløb. Der tages udgangspunkt i de enkelte

selskabers egne tal/performance. Herved vil

læring på de enkelte forløb efterfølgende

kunne bruges direkte i selskaberne. En anden

læringsvinkel er naturligvis erfaringsud-

vekslingen mellem de deltagende selskaber,

og forløbene designes, så der er fokus på

udvikling, videndeling og sparring. Der

lægges desuden stor vægt på dialog mellem

selskabernes økonomi- og teknikafdelin-

ger om, hvad der giver de bedste løsninger

for selskaberne. Det skaber samtidig øget

forståelse mellem forskellige afdelinger i

selskaberne med henblik på at optimere pro-

cedurer. DANVA Benchmarking har blandt

andet gennemført benchlearningsforløb

om ”Effektive investeringer” og ”Hvad driver

omkostninger henholdsvis på kloaknettet og

i et drikkevandsselskab” samt ”Hvad koster

det at håndtere vandet i kloakken?”

VAND I TAL

2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

TEKST:

MADS VOLQUARTZ OG NIELS KNUDSEN, DANVA /

FOTO:

PROVAS

BENCHMARKING

SLUT MED GÆTTERIER:

Model kan beregne omkostningerne

for forskellige typer vand i kloakken

Vandselskabet Provas har med hjælp fra en detaljeret excel-model fundet frem til, hvorfor deres

benchmarks så mystiske ud. Og samtidig har de fået svar på, om det kan betale sig at lukke et

mindre renseanlæg og pumpe vandet ind til det centrale renseanlæg.

kal vi lukke et lille renseanlæg og

pumpe spildevandet fra en landsby

via nye rør til det centrale renseanlæg

i byen? Eller er det billigere at holde liv i det

lille renseanlæg? Svaret overraskede Claus

Kofoed Pedersen, der er planlægningsinge-

niør i forsyningsselskabet Provas. Han havde

ikke regnet med, at det kunne betale sig at

lægge nye rør hele vejen fra en fjern landsby

og pumpe spildevandet ind til Vojens frem

for at holde landsbyens renseanlæg i drift.

”Vi troede ikke på, at det kunne betale

sig at lukke renseanlægget, så det var en

stor overraskelse,” fortæller Claus Kofoed

Pedersen.

Det var ikke en krystalkugle, der gav ham

svaret, men derimod et detaljeret regneark

med en model for, hvad de forskellige typer

vand i kloakken koster at håndtere. Modellen

er udarbejdet af DANVA Benchmarking i tæt

samarbejde med en række spildevandsselska-

ber. Og når man har data på plads i forhold

til omkostninger til drift og afskrivninger

Claus Kofoed Pedersen fra Provas ser

store fordele i den smarte model.

samt vandmængder i kloakken, kan regnear-

ket give svaret på, hvor store omkostninger,

der er forbundet med forskellige løsninger.

Eksempelvis omkostningerne til håndtering

af spildevand, regnvand i fælleskloakken,

regnvand i separat-kloakken og uvedkom-

mende vand.

”Det er helt nyt, at man nu med stor sik-

kerhed kan sige, hvad den sidste kubikmeter

vand i kloakken koster. Og nu kan vi beregne,

hvor meget vi sparer ved at afkoble regnvand.

Vi kan også se, hvordan prisen udvikler sig,

hvis der kommer mere vand ind på vores ren-

seanlæg. Det har vi aldrig kunnet før. Vi har

bare gættet,” siger Claus Kofoed Pedersen.

lene, så omkostningerne nu bliver konteret

korrekt. Det skulle gerne resultere i betyde-

ligt mere retvisende benchmarks. Og samti-

dig har Provas fået langt højere datakvalitet

og præcis viden om, hvad der driver om-

kostningerne, hvilket er forudsætningen

for, at excel-modellen kan give så nøjagtige

beregninger som muligt.

Stærk beslut-

ningsgrundlag

for investeringer

DANVA Benchmarking har udviklet en

Excel-model til beregning af omkost-

ningerne forbundet med håndteringen

af de forskellige vandtyper: spildevand,

regnvand i separatkloak, regnvand i

fælleskloak samt uvedkommende

vand. Både i forhold til drifts- og inve-

steringsomkostninger (afskrivninger)

forbundet med håndteringen af de fire

vandtyper.

Formålet med at kende omkostnin-

gerne for håndtering af de fire vand-

typer er at sætte selskaberne i stand til

at træffe investeringsbeslutninger på

et objektivt grundlag

Regnearket vil også – med lidt

tilpasning af b.la. faste/variable om-

kostninger – kunne benyttes til give

konkrete input til business cases for

investeringsmuligheder som eksem-

pelvis separering, centralisering af spil-

devandsrensning, nyt renseanlæg o.l.

Benchmarks så mystiske ud

En forudsætning for, at modellen giver ret-

visende svar, er, at data er korrekt, og det

krævede lidt oprydningsarbejde.

Det hele startede med, at man i Provas

studsede over selskabets benchmarks –

altså hvordan selskabet klarer sig i forhold

til andre selskaber på en række forskellige

parametre.

”Nogle steder var vi meget dyre, og andre

steder var vi ekstremt billige. Det så mystisk

ud. Så vi skulle finde ud af, hvor de her unøj-

agtigheder stammede fra,” siger Claus.

Det viste sig, at forskellige omkostninger

var fejlkonteret.

”Fx kunne et regnvandsbassin, som lå ved

siden af en pumpestation, blive konteret

på pumpestationen. Vi har fundet en del

ting, der skulle laves om,” forklarer Claus

Kofoed Pedersen.

Efterhånden fik selskabet luget ud i fej-

VAND I TAL

2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

DRIKKEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL

DRIKKEVANDSSELSKABER,

SOM DELTOG I

BENCHMARKING OG

STATISTIK 2022

(DATA FOR 2021)

Indbyggere i

forsynings-

området

Samlet solgt

vandmængde

(FS-definition)

/år

STAMDATA

Boringer

(Vand-

indvinding)

antal

Vandværker

antal

Hårdhed i ud-

pumpet vand

Forsynings-

ledninger

Selskab

Arwos Vand A/S

Assens Vandværk A/S

Billund Drikkevand A/S

Bornholms Vand A/S

Brønderslev Vand A/S

DIN Forsyning Vand A/S

Energi Viborg Vand A/S

Faxe Vandforsyning A/S

FFV Vand A/S

Fors Vand Holbæk A/S

Fors Vand Lejre A/S

Fors Vand Roskilde A/S

Forsyning Helsingør Vand A/S

Fredensborg Vand A/S

Frederiksberg Vand A/S

Frederikshavn Vand A/S

GEV vand A/S

Give Vandværk A.m.b.a

Glostrup Vand A/S

Halsnæs Vand A/S

Herning Vand A/S

Hillerød Vand A/S

Hjørring Vandselskab A/S

HOFOR Vand Albertslund A/S

HOFOR Vand Brøndby A/S

HOFOR Vand Dragør A/S

HOFOR Vand Herlev A/S

HOFOR Vand Hvidovre A/S

HOFOR Vand København A/S

HOFOR Vand Rødovre A/S

HOFOR Vand Vallensbæk A/S

Horsens Vand A/S

Ikast Vandforsyning A.m.b.A

Ishøj Vand A/S

Kalundborg Vandforsyning A/S

Kerteminde Forsyning - Vand A/S

Køge Vand A/S

Langeland Vand ApS

Lemvig Vand A/S

personer

16.896,00

8.400,00

7.393,00

20.000,00

15.600,00

118.800,00

70.067,00

12.040,00

9.191,00

42.505,00

6.185,00

84.259,00

59.102,00

40.828,00

103.608,00

56.000,00

11.987,00

5.000,00

23.514,00

14.416,00

44.380,00

32.045,00

40.000,00

27.586,00

35.264,00

14.235,00

28.675,00

53.008,00

618.722,00

39.791,00

12.269,00

72.980,00

16.500,00

23.225,00

16.650,00

10.200,00

33.121,00

8.775,00

16.000,00

1.218.783,00

623.131,00

585.003,00

1.260.742,00

893.850,00

8.468.319,00

2.395.683,00

1.788.192,00

603.802,00

2.293.801,00

235.574,00

3.426.819,00

2.740.121,00

1.827.612,00

4.925.812,00

4.317.700,00

1.166.225,00

295.201,00

1.369.248,00

711.244,00

3.277.318,00

1.758.429,00

3.124.289,00

1.248.718,00

1.831.692,00

664.068,00

1.522.493,00

3.082.147,00

51.215.365,00

1.813.158,00

459.509,00

4.155.320,00

808.175,00

1.143.546,00

3.269.860,00

896.913,00

1.641.522,00

775.930,00

2.004.834,00

12,00

11,00

9,00

28,00

12,00

74,00

12,00

4,00

8,00

14,00

3,00

14,00

26,00

11,00

5,00

105,00

11,00

5,00

14,00

11,00

22,00

12,00

39,00

3,00

12,00

3,00

1,00

434,00

4,00

25,00

9,00

5,00

28,00

17,00

14,00

21,00

12,00

3,00

2,00

1,00

4,00

3,00

10,00

4,00

3,00

2,00

1,00

3,00

4,00

2,00

1,00

5,00

2,00

1,00

2,00

3,00

4,00

1,00

2,00

1,00

7,00

2,00

4,00

2,00

1,00

4,00

2,00

3,00

2,00

11,50

15,00

8,35

15,00

11,20

7,40

8,00

17,00

18,00

15,00

23,60

19,00

14,20

14,00

28,90

8,00

6,70

7,20

23,00

19,00

8,00

15,80

12,60

273,70

136,00

159,00

625,94

339,00

1.489,06

583,00

282,00

214,00

216,02

88,00

360,60

427,00

282,00

166,23

1.238,86

263,20

94,00

97,00

103,00

737,00

186,00

882,08

104,00

161,00

88,00

119,00

208,00

1.167,00

122,00

46,00

14,00

8,00

21,00

15,00

12,00

21,00

7,00

500,00

282,00

104,00

356,90

256,94

247,03

379,00

794,00

VAND I TAL

2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

DRIKKEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL

PROCESBENCHMARKING (OVERORDNEDE NØGLETAL)

Faktiske drifts-

omkostninger

for produktion,

distribution,

kundehåndte-

ring og generel

adm. ift. deb.

vandmængde

kr./solgt m

Driftsomkost-

ninger vedr.

produktion

ift. udpumpet

egenprodu-

ceret vand-

mængde fra

egne værker

kr./udp. m

Driftsomkost-

ninger vedr.

distribution

ift. debiteret

vandmængde

i eget forsy-

ningsområde

kr./solgt m

TAKSTER 2022 (Trin 1)

Driftsom-

kostninger

vedr. kunde-

håndtering ift.

antal målere

kr./vandmåler

Driftsomkost-

ninger vedr.

generel adm.

ift. debiteret

vandmængde

kr./solgt m

Gennemførte

investeringer

renoveringer

kr./solgt m

Fast årligt

bidrag inkl.

moms

kr.

Variabelt

vandbidrag

inkl. moms og

afgifter

kr./m

Udgift ved et

forbrug på 100

/år

kr./år

4,13

6,49

4,38

8,66

5,74

4,12

4,71

3,50

8,06

4,90

9,82

6,59

6,64

2,53

6,24

6,92

4,95

6,82

4,48

5,66

4,46

6,07

5,59

6,79

5,64

8,01

5,33

5,54

4,30

6,71

4,25

4,12

5,76

3,79

3,42

7,14

4,70

7,97

3,39

0,60

2,81

2,27

1,90

2,71

1,73

2,81

0,86

41,41

107,22

70,11

184,87

0,56

1,31

2,76

0,51

6,10

8,87

2,68

4,59

11,27

3,27

9,22

1,42

5,45

1.250,00

668,75

761,25

1.248,75

810,00

1.000,00

781,25

145,00

875,00

625,00

687,15

254,01

370,00

562,50

209,03

691,25

282,75

987,64

808,43

664,80

1.227,50

100,00

125,00

441,15

480,00

125,00

962,50

656,25

248,00

795,00

516,25

1.002,59

938,67

11,09

19,81

13,79

16,49

16,65

14,75

12,46

20,73

18,21

12,79

21,16

19,79

21,19

17,50

21,51

16,45

14,34

14,21

19,25

18,46

12,46

18,31

15,34

22,40

25,99

24,30

22,80

19,56

17,65

21,85

21,13

14,21

16,28

18,63

22,46

17,60

20,59

13,66

16,76

2.359,00

2.649,75

2.140,25

2.897,75

2.475,00

2.027,25

2.218,00

2.696,00

1.904,00

2.741,00

2.604,00

2.806,15

2.004,01

2.521,00

2.207,50

1.643,03

2.112,25

2.207,75

2.833,64

2.054,43

2.495,80

2.761,50

2.340,00

2.724,00

2.871,15

2.280,00

1.956,00

2.245,00

2.185,00

2.238,00

2.383,50

2.284,25

2.111,00

3.149,75

2.555,00

2.575,25

2.368,59

2.614,67

1,65

1,66

0,86

2,34

2,26

1,57

1,60

2,39

0,72

2,68

2,95

0,99

39,18

47,87

33,09

546,69

128,57

347,99

1,72

2,57

1,07

1,86

0,67

0,86

8,77

8,61

1,61

5,59

4,51

8,86

11,77

2,30

7,31

18,33

1,18

1,76

2,44

1,84

2,25

1,41

1,89

60,18

60,50

2,16

0,09

1,13

14,73

4,18

4,88

5,67

14,50

3,96

24,33

8,38

7,17

5,83

4,06

3,31

3,30

18,70

42,57

3,27

3,01

1,60

0,78

2,66

2,09

175,76

177,13

55,22

0,63

0,77

0,58

6,32

7,20

4,92

4,46

1,27

VAND I TAL

2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

DRIKKEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL

DRIKKEVANDSSELSKABER,

SOM DELTOG I

BENCHMARKING OG

STATISTIK 2022

(DATA FOR 2021)

Indbyggere i

forsynings-

området

Samlet solgt

vandmængde

(FS-definition)

/år

STAMDATA

Boringer

(Vand-

indvinding)

antal

Vandværker

antal

Hårdhed i ud-

pumpet vand

Forsynings-

ledninger

Selskab

Lolland Vand A/S

Lyngby-Taarbæk Vand A/S

Mariagerfjord Vand a/s

Midtfyns Vandforsyning A.m.b.a.

Morsø Vand A/S

NFS A/S

NK-Forsyning A/S

Novafos Vand Ballerup A/S

Novafos Vand Egedal A/S

Novafos Vand Frederikssund A/S

Novafos Vand Gentofte A/S

Novafos Vand Gladsaxe A/S

Novafos Vand Hørsholm A/S

Novafos Vand Rudersdal A/S

Novafos Vand Sjælsø A/S

Odder Vandværk a.m.b.a.

Odsherred Vand A/S

Provas-Haderslev Vand A/S

Ringkøbing - Skjern Vand A/S

Ringsted Vand A/S

Silkeborg Vand A/S

SK Vand A/S

Skanderborg Forsyning A/S

Skive Vand A/S

Sorø Vand A/S

Struer Energi Vand A/S

Svendborg Vand A/S

Sønderborg Vandforsyning A/S

Thisted Vand A/S

TREFOR Vand A/S

Tønder Vand A/S

TÅRNBYFORSYNING Vand A/S

VandCenter Syd as

Verdo Vand A/S

Vestforsyning Vand A/S

Vesthimmerlands Vand A/S

Aalborg Vand A/S

Aarhus Vand A/S

personer

23.562,00

56.614,00

15.000,00

16.500,00

9.283,00

18.815,00

46.000,00

49.574,00

16.500,00

27.000,00

74.217,00

69.259,00

24.761,00

34.348,00

16.852,00

5.375,00

25.876,00

36.500,00

27.636,00

58.895,00

70.000,00

19.925,00

32.745,00

10.000,00

15.663,00

42.547,00

36.555,00

32.613,00

147.000,00

24.310,00

42.723,00

177.232,00

60.000,00

44.531,00

545,00

133.798,00

296.144,00

1.596.048,00

2.865.470,00

1.524.763,00

1.811.594,00

525.723,00

1.172.569,00

2.142.474,00

3.117.359,00

673.182,00

1.364.092,00

3.690.650,00

3.542.921,00

1.285.329,00

1.593.843,00

8.907.392,00

906.739,00

401.310,00

1.509.311,00

3.604.780,00

1.818.924,00

2.655.102,00

3.508.344,00

1.101.225,00

2.578.326,00

510.812,00

943.128,00

1.948.517,00

2.167.107,00

3.296.665,00

10.826.751,00

1.587.509,00

2.673.586,00

9.590.939,00

2.366.895,00

3.459.312,00

52.852,00

7.012.442,00

14.600.542,00

32,00

9,00

10,00

13,00

9,00

21,00

16,00

10,00

9,00

23,00

22,00

9,00

13,00

43,00

9,00

11,00

14,00

28,00

13,00

14,00

46,00

11,00

28,00

8,00

12,00

24,00

21,00

34,00

76,00

12,00

10,00

41,00

22,00

26,00

7,00

56,00

87,00

4,00

2,00

4,00

5,00

2,00

4,00

1,00

5,00

1,00

2,00

3,00

1,00

3,00

5,00

4,00

3,00

4,00

5,00

9,00

1,00

3,00

5,00

6,00

8,00

10,00

4,00

1,00

5,00

4,00

5,00

12,00

9,00

19,00

16,65

9,00

17,00

12,50

18,70

16,00

18,00

23,00

17,00

21,00

20,00

21,00

18,00

15,00

17,00

11,60

7,60

17,00

4,50

18,00

13,85

10,00

19,00

6,30

20,00

15,00

13,00

14,00

10,95

19,00

16,04

12,50

11,50

7,00

13,00

16,00

768,12

261,00

357,00

445,00

121,00

174,00

687,00

275,00

156,00

324,00

302,00

224,00

155,00

210,00

32,00

203,00

220,00

408,00

1.244,00

455,00

602,00

728,12

293,08

719,00

253,00

268,00

463,00

369,00

915,42

1.465,70

553,40

191,00

1.067,05

374,15

1.114,70

48,00

717,20

1.503,00

VAND I TAL

2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

DRIKKEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL

PROCESBENCHMARKING (OVERORDNEDE NØGLETAL)

Faktiske drifts-

omkostninger

for produktion,

distribution,

kundehåndte-

ring og generel

adm. ift. deb.

vandmængde

kr./solgt m

Driftsomkost-

ninger vedr.

produktion

ift. udpumpet

egenprodu-

ceret vand-

mængde fra

egne værker

kr./udp. m

Driftsomkost-

ninger vedr.

distribution

ift. debiteret

vandmængde

i eget forsy-

ningsområde

kr./solgt m

TAKSTER 2022 (Trin 1)

Driftsom-

kostninger

vedr. kunde-

håndtering ift.

antal målere

kr./vandmåler

Driftsomkost-

ninger vedr.

generel adm.

ift. debiteret

vandmængde

kr./solgt m

Gennemførte

investeringer

renoveringer

kr./solgt m

Fast årligt

bidrag inkl.

moms

kr.

Variabelt

vandbidrag

inkl. moms og

afgifter

kr./m

Udgift ved et

forbrug på 100

/år

kr./år

6,43

3,70

3,68

3,78

4,28

5,05

5,94

4,28

4,85

6,23

4,95

4,39

3,24

6,63

1,43

6,51

9,28

9,72

2,32

3,25

6,26

6,57

5,78

2,95

5,51

6,29

6,58

3,78

3,14

5,97

5,59

3,60

4,64

5,57

5,51

9,04

5,35

5,34

2,50

2,71

1,95

1,91

56,71

47,62

1,18

0,68

7,89

51,76

0,39

3,38

956,25

676,90

800,00

781,25

625,00

888,44

850,00

1.000,00

1.425,00

911,14

1.526,25

185,55

787,50

1.000,00

737,50

750,00

580,10

676,25

865,00

555,00

785,00

1.250,00

1.089,00

272

600,00

693,75

957,50

637,50

1.343,75

687,50

24,56

22,94

12,79

13,59

13,94

15,65

17,16

21,25

25,85

19,55

18,95

23,15

23,25

20,40

17,96

13,16

18,46

15,35

18,74

14,21

16,23

16,71

16,21

21,10

13,59

17,96

17,16

15,93

17,78

18,88

19,72

17,34

13,49

15,41

15,71

16,49

19,20

3.412,25

2.294,00

1.955,90

2.159,00

2.175,25

2.190,00

2.604,44

2.125,00

2.585,00

2.805,00

1.895,00

2.315,00

2.325,00

2.040,00

2.796,00

2.741,00

2.757,14

3.061,25

2.059,55

2.208,50

2.623,00

2.408,50

2.371,00

2.690,10

2.035,25

2.661,00

2.271,00

2.378,00

3.028,00

2.977,00

1.972,00

2.334,00

2.042,75

2.498,50

2.208,50

2.992,75

2.607,50

1,38

1,34

1,47

1,89

83,75

0,67

2,54

5,08

3,61

5,08

6,26

12,40

15,80

12,48

19,23

10,94

18,58

4,92

3,01

18,54

2,76

1,31

5,84

0,98

23,23

139,42

0,67

0,33

15,75

6,59

8,96

6,79

3,20

2,60

1,29

1,84

2,24

1,15

1,57

1,65

3,20

2,17

0,99

1,66

1,47

1,41

0,89

0,51

1,69

2,52

1,40

1,04

2,02

2,08

1,88

1,69

1,94

2,31

78,51

68,23

50,44

7,61

16,13

287,70

123,08

165,61

39,33

107,65

112,70

52,35

79,23

1,63

0,73

2,18

1,55

0,40

1,86

1,27

0,60

0,47

2,21

1,36

1,71

1,16

6,53

5,60

17,07

5,67

5,50

4,29

6,15

6,67

2,05

3,78

1,96

7,95

4,21

1,88

5,23

6,36

VAND I TAL

2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

SPILDEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL

SPILDVANDSSELSKABER,

SOM DELTOG I

BENCHMARKING OG

STATISTIK 2022

(DATA FOR 2021)

Indbyggere

i forsynings-

området

Selskab

personer

Kloakledninger

(Spildevand

og regnvand)

STAMDATA

Debiteret

vandmængde

(FS-definition)

/år

Renseanlæg

over 30 PE

antal

Tilløbsvand-

mængde til

renseanlæg

/år

Samlet organisk

belastning

PE, personækvivalenter

AquaDjurs A/S (Spildevand)

Arwos Spildevand A/S

Assens Spildevand A/S

Billund Spildevand A/S

BIOFOS Lynettefællesskabet A/S

BIOFOS Spildevandscenter Avedøre A/S

Bornholms Spildevand A/S

Brønderslev Spildevand A/S

DIN Forsyning Spildevand A/S

Energi Viborg Spildevand A/S

Favrskov Forsyning A/S

Faxe Spildevand A/S

FFV Spildevand A/S

Fors Spildevand Holbæk A/S

Fors Spildevand Lejre A/S

Fors Spildevand Roskilde A/S

Forsyning Helsingør Spildevand A/S

Fredensborg Spildevand A/S

Fredericia Spildevand og Energi A/S

Frederiksberg Spildevand A/S

Frederikshavn Spildevand A/S

Glostrup Spildevand A/S

Greve Spildevand A/S

Gribvand Spildevand A/S

Halsnæs Spildevand A/S

Hedensted Spildevand A/S

Herning Vand A/S

Hillerød Spildevand A/S

Hjørring Vandselskab A/S

HOFOR Spildevand Albertslund A/S

HOFOR Spildevand Brøndby A/S

HOFOR Spildevand Dragør A/S

HOFOR Spildevand Herlev A/S

HOFOR Spildevand Hvidovre A/S

HOFOR Spildevand København A/S

HOFOR Spildevand Rødovre A/S

HOFOR Spildevand Vallensbæk A/S

Horsens Vand A/S

36.279

53.000

35.075

22.323

261.000

30.000

29.000

169.628

83.600

43.100

31.385

51.683

71.913

28.173

88.897

60.500

39.566

51.500

103.608

56.848

23.513

50.630

48.534

29.717

34.380

81.420

51.307

52.000

27.728

35.264

14.235

28.675

53.267

618.797

39.791

16.596

94.286

1.156

1.579

1.478

501

859

633

2.760

2.081

1.123

682

1.287

1.263

623

1.113

679

663

1.057

187

1.144

199

762

1.047

614

1.144

1.586

681

1.451

392

253

178

200

384

1.353

215

167

1.681

2.019.660

2.553.876

1.759.545

1.589.445

44.775.841

13.062.889

1.783.183

1.287.566

8.912.719

4.016.075

1.830.155

2.154.096

2.372.058

3.134.320

1.102.391

3.991.329

2.912.841

1.840.331

4.699.000

4.818.970

3.683.857

1.423.016

2.276.291

1.988.182

1.378.880

1.897.950

4.135.624

2.653.107

3.133.745

1.240.215

1.813.061

643.947

1.625.614

2.994.281

30.277.139

1.771.200

642.987

5.090.305

4.641.008

6.544.896

4.685.305

4.937.063

89.526.296

25.173.755

7.027.765

3.715.232

25.734.339

10.109.713

3.833.315

5.019.888

8.561.283

5.318.259

2.147.390

8.294.952

7.015.816

3.021.138

9.224.064

10.903.327

5.037.035

6.577.296

3.424.823

5.562.604

12.473.218

7.145.665

8.713.611

57.688

67.907

60.910

68.299

1.213.759

389.724

72.392

29.149

299.462

97.172

42.632

41.913

56.612

70.920

21.811

92.321

61.033

26.093

149.945

299.638

56.065

51.172

31.136

47.300

188.782

48.157

159.827

11.035

169.216

1.790.530

10.584.472

VAND I TAL

2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

SPILDEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL

PROCESBENCHMARKING (OVERORDNEDE NØGLETAL)

Faktiske drifts-

omkostninger

for transport,

rensning og

kundehånd-

tering ift.

debiteret vand-

mængde

kr./solgt m

Driftsomkost-

ninger vedr.

transport ift.

debiteret

vandmængde

i kloaksyste-

mets opland

kr./solgt m

Driftsomkost-

ninger vedr.

rensning ift.

debiteret

vandmængde

i renseanlæg-

gense opland

kr./m

TAKSTER 2022 (Trin 1)

Driftsom-

kostninger

vedr. kunde-

håndtering ift.

antal målere

kr./måler

Driftsomkost-

ninger vedr.

generel adm.

ift. debiteret

vandmængde

kr./solgt m

Gennemførte

investeringer

renoveringer

kr./solgt m

Fast årligt

bidrag inkl.

moms

kr.

Variabels

bidrag inkl.

moms og af-

gifter

kr./m

Udgift ved et

forbrug på 100

/år

kr./år

12,37

10,63

16,57

16,30

3,78

4,91

14,50

13,56

9,05

12,74

12,23

13,91

12,65

16,07

33,28

17,80

14,35

7,59

8,26

4,65

16,34

5,76

9,93

14,84

17,32

16,07

11,97

17,18

13,29

7,19

4,93

16,67

7,30

5,25

3,64

5,50

4,77

9,23

3,83

5,94

113,23

2,59

3,90

4,41

6,35

7,44

5,09

4,64

6,31

5,61

6,70

6,31

120,97

168,33

64,00

121,78

52,38

0,62

1,69

4,73

0,76

0,10

1,97

2,38

2,68

5,06

10,05

4,90

3,82

31,20

65,14

422,90

38,31

1,51

1,81

1,54

1,19

4,39

12,85

5,14

6,54

12,98

7,23

73,84

78,61

78,72

4,63

6,67

4,96

4,13

3,50

2,75

6,76

6,66

5,19

27,74

34,24

111,85

3,33

3,07

0,46

2,68

6,89

5,25

5,84

162,78

168,49

1,18

2,51

27,25

35,82

19,51

12,90

0,86

2,57

17,63

17,05

23,32

34,64

26,46

13,31

27,41

6,43

2,61

4,22

7,44

5,30

11,03

3,37

25,08

56,07

32,68

37,96

23,94

62,09

26,22

8,98

18,08

9,66

33,51

9,67

6,42

11,07

4,59

4,88

15,87

9,95

808

763

800

808

32,50

56,81

62,50

47,50

4.058

6.444

7.050

5.558

700

808

625

635

650

784

808

438

809

808

787

809

808

809

40,45

45,45

33,59

45,00

41,50

56,41

49,25

39,89

52,10

36,74

36,22

40,69

36,56

22,05

49,94

33,25

31,25

53,74

49,38

48,75

41,25

55,75

49,31

40,19

45,10

38,16

34,45

41,69

20,99

28,08

46,70

34,29

4.745

4.545

4.167

4.500

4.775

6.276

5.575

4.773

5.994

4.458

4.430

4.069

4.094

2.205

5.803

3.325

3.125

6.182

5.725

5.684

4.933

5.575

5.740

4.019

4.510

3.816

3.445

4.169

2.099

2.808

4.670

4.238

VAND I TAL

2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

SPILDEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL

SPILDVANDSSELSKABER,

SOM DELTOG I

BENCHMARKING OG

STATISTIK 2022

(DATA FOR 2021)

Indbyggere

i forsynings-

området

Selskab

personer

Kloakledninger

(Spildevand

og regnvand)

STAMDATA

Debiteret

vandmængde

(FS-definition)

/år

Renseanlæg

over 30 PE

antal

Tilløbsvand-

mængde til

renseanlæg

/år

Samlet organisk

belastning

PE, personækvivalenter

Ikast-Brande Spildevand A/S

Ishøj Spildevand A/S

Jammerbugt Forsyning A/S

Kalundborg Rens og Spildevand

Kerteminde Forsyning - Spildevand A/S

Køge Afløb A/S

Langeland Spildevand ApS

Lemvig Vand A/S

Lolland Spildevand A/S

Lyngby-Taarbæk Spildevand A/S

Mariagerfjord Spildevand A/S

Middelfart Spildevand A/S

Morsø Spildevand A/S

Mølleåværket A/S

NFS A/S

NK-Forsyning A/S

Novafos Måløv Rens A/S

Novafos Spildevand Allerød A/S

Novafos Spildevand Ballerup A/S

Novafos Spildevand Egedal A/S

Novafos Spildevand Frederikssund A/S

Novafos Spildevand Furesø A/S

Novafos Spildevand Gentofte A/S

Novafos Spildevand Gladsaxe A/S

Novafos Spildevand Hørsholm A/S

Novafos Spildevand Rudersdal A/S

Odder Spildevand A/S

Odsherred Spildevand A/S

Provas-Haderslev Spildevand A/S

Rebild Vand & Spildevand A/S

Ringkøbing - Skjern Spildevand A/S

Ringsted Spildevand A/S

Silkeborg Spildevand A/S

SK Spildevand A/S

Skanderborg Forsyning A/S

Skive Vand A/S

Solrød Spildevand A/S

Sorø Spildevand A/S

36.000

23.131

46.210

48.445

21.195

59.073

9.377

19.000

19.318

56.672

30.000

39.603

16.381

36.755

80.000

25.531

49.215

42.296

43.979

40.806

74.335

69.198

24.739

56.574

8.571

26.766

50.616

24.031

41.000

26.927

95.488

58.698

37.717

23.566

21.000

864

234

1.025

981

587

940

533

625

1.147

452

1.165

847

700

715

1.488

366

458

688

810

436

493

379

234

519

522

821

1.257

787

1.524

793

1.742

1.396

1.249

1.100

364

416

1.862.587

1.117.119

1.802.776

5.989.206

1.085.977

2.614.304

586.993

1.344.845

2.641.780

2.841.715

2.198.527

1.608.680

848.476

5.277.236

1.848.966

3.171.469

2.121.321

1.189.392

2.696.511

1.631.944

2.000.793

1.709.236

3.682.061

3.489.108

1.827.410

2.646.500

991.063

1.212.389

2.366.552

1.185.661

2.562.222

2.080.617

3.983.801

3.439.247

2.593.493

1.848.100

967.767

1.041.804

5.603.924

4.248.313

9.060.948

2.542.076

5.759.245

1.574.500

2.485.595

6.071.192

4.906.364

6.073.584

2.629.881

11.700.949

4.532.852

9.675.477

3.716.067

2.575.165

3.716.067

2.351.696

4.000.821

1.597.323

38.465

60.141

36.227

16.529

111.496

12.670

53.234

41.445

92.438

43.105

40.128

109.134

55.496

63.506

35.541

17.792

36.765

23.273

48.160

15.210

32.043

28.787

19.293

34.697

53.977

8.425

92.121

84.896

97.757

130.153

78.449

35.064

18.582

21.699

3.797.090

4.043.574

1.804.300

3.022.600

7.921.742

523.005

7.908.303

5.227.288

7.345.819

7.125.419

5.159.787

6.464.177

1.849.044

2.521.545

60 VAND I TAL

2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

SPILDEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL

PROCESBENCHMARKING (OVERORDNEDE NØGLETAL)

Faktiske drifts-

omkostninger

for transport,

rensning og

kundehånd-

tering ift.

debiteret vand-

mængde

kr./solgt m

Driftsomkost-

ninger vedr.

transport ift.

debiteret

vandmængde

i kloaksyste-

mets opland

kr./solgt m

Driftsomkost-

ninger vedr.

rensning ift.

debiteret

vandmængde

i renseanlæg-

gense opland

kr./m

TAKSTER 2022 (Trin 1)

Driftsom-

kostninger

vedr. kunde-

håndtering ift.

antal målere

kr./måler

Driftsomkost-

ninger vedr.

generel adm.

ift. debiteret

vandmængde

kr./solgt m

Gennemførte

investeringer

renoveringer

kr./solgt m

Fast årligt

bidrag inkl.

moms

kr.

Variabels

bidrag inkl.

moms og af-

gifter

kr./m

Udgift ved et

forbrug på 100

/år

kr./år

12,02

4,50

13,25

8,60

11,97

10,05

26,11

11,33

13,30

3,07

13,31

14,82

18,28

5,09

12,68

12,53

5,48

11,79

2,81

10,03

12,18

9,62

2,79

4,71

8,12

9,64

10,74

18,32

18,18

10,20

12,12

16,02

12,52

16,27

15,01

15,29

12,35

15,34

3,39

7,68

3,90

7,01

5,57

5,66

137,44

57,81

96,23

3,73

1,90

2,06

10,57

7,61

142,60

0,67

8,44

8,71

26,96

0,82

4,20

5,09

0,00

3,25

3,07

7,33

7,92

8,55

4,07

83,70

99,73

57.169,75

2,89

1,41

0,74

8,19

2,42

6,46

102,12

27,81

1,12

0,75

3,76

3,08

6,95

5,99

4,23

8,33

26,27

168,98

176,46

92,10

0,35

1,07

0,89

0,39

19,36

13,99

18,85

7,94

68,21

29,17

11,15

12,99

22,57

78,56

42,12

19,78

17,16

6,89

18,11

31,04

1,19

18,30

14,27

27,30

18,39

9,33

87,33

73,53

11,90

9,87

9,61

93,12

19,18

40,29

32,74

37,02

25,73

10,72

43,34

40,38

12,24

13,09

808

823

808

677

450

808

625

938

745

809

775

808

805

788

766

688

750

663

42,88

32,74

29,50

55,63

39,75

45,00

50,39

36,17

64,50

33,03

44,01

52,31

52,50

45,94

52,73

46,85

34,50

42,70

48,65

45,10

42,05

30,20

42,40

34,00

36,00

49,00

52,41

48,15

47,38

59,12

36,25

45,00

43,13

42,25

40,00

52,85

5.096

3.274

3.758

5.563

4.783

4.500

5.847

4.440

7.258

3.303

5.078

5.681

6.058

5.219

6.211

4.685

3.450

4.270

5.610

4.510

4.205

3.020

4.240

3.400

4.409

5.675

6.049

5.623

5.543

5.912

4.413

5.266

5.001

4.975

4.000

5.948

VAND I TAL

2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

SPILDEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL

TEKST:

XXX /FOTO: XXXX

SPILDVANDSSELSKABER,

SOM DELTOG I

BENCHMARKING OG

STATISTIK 2022

(DATA FOR 2021)

Indbyggere

i forsynings-

området

Selskab

personer

Kloakledninger

(Spildevand

og regnvand)

STAMDATA

Debiteret

vandmængde

(FS-definition)

/år

Renseanlæg

over 30 PE

antal

Tilløbsvand-

mængde til

renseanlæg

/år

Samlet organisk

belastning

PE, personækvivalenter

Stevns Spildevand A/S

Struer Energi Spildevand A/S

Svendborg Spildevand A/S

Syddjurs Spildevand A/S

Sønderborg Spildevandsforsyning A/S

Thisted Vand A/S

Tønder Spildevand A/S

TÅRNBYFORSYNING Spildevand A/S

VandCenter Syd as

Vandmiljø Randers A/S

Vejle Spildevand A/S

Vestforsyning Spildevand A/S

Vesthimmerlands Vand A/S

Aalborg Kloak A/S

Aarhus Vand A/S

Renseanlæg hos selskabet Fors A/S. Foto: Fors A/S

20.914

19.080

58.325

36.000

73.806

58.303

29.304

42.723

234.169

92.664

104.313

29.838

214.087

346.734

565

506

1.073

1.030

1.647

1.030

1.072

266

2.874

1.930

2.278

1.334

1.069

2.624

3.722

889.944

863.042

2.687.356

1.665.739

3.302.464

2.575.959

1.847.619

1.993.533

11.243.355

4.549.860

5.347.363

3.626.039

2.017.831

11.034.807

15.921.698

1.894.892

2.167.291

7.785.673

3.078.131

7.365.888

6.427.245

5.185.155

4.857.999

31.906.225

9.307.625

16.043.318

7.572.750

3.228.615

24.747.655

30.772.824

21.368

20.482

73.808

38.490

70.554

149.895

36.002

43.007

324.614

107.646

162.246

111.969

103.800

264.722

377.968

VAND I TAL

2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

SPILDEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL

PROCESBENCHMARKING (OVERORDNEDE NØGLETAL)

Faktiske drifts-

omkostninger

for transport,

rensning og

kundehånd-

tering ift.

debiteret vand-

mængde

kr./solgt m

Driftsomkost-

ninger vedr.

transport ift.

debiteret

vandmængde

i kloaksyste-

mets opland

kr./solgt m

Driftsomkost-

ninger vedr.

rensning ift.

debiteret

vandmængde

i renseanlæg-

gense opland

kr./m

TAKSTER 2022 (Trin 1)

Driftsom-

kostninger

vedr. kunde-

håndtering ift.

antal målere

kr./måler

Driftsomkost-

ninger vedr.

generel adm.

ift. debiteret

vandmængde

kr./solgt m

Gennemførte

investeringer

renoveringer

kr./solgt m

Fast årligt

bidrag inkl.

moms

kr.

Variabels

bidrag inkl.

moms og af-

gifter

kr./m

Udgift ved et

forbrug på 100

/år

kr./år

17,46

14,84

13,22

15,27

12,84

14,24

15,80

10,83

10,63

10,39

11,50

13,33

14,19

8,88

7,42

4,95

4,57

4,10

7,19

8,41

7,93

91,05

42,42

21,75

4,34

1,44

1,03

38,11

28,20

7,73

26,14

26,43

754

405

808

642

745

815

803

778

808

625

56,38

42,50

43,00

56,53

49,50

43,35

48,00

30,29

35,94

38,08

40,00

39,11

49,68

30,00

29,19

6.392

4.250

4.705

6.461

4.950

5.143

5.442

3.029

3.594

4.553

4.815

4.714

5.746

3.808

3.544

5,02

6,93

4,40

3,68

3,57

4,77

4,59

1,81

8,10

6,09

5,60

5,26

4,49

5,35

4,11

3,57

11,12

99,17

55,59

100,01

119,41

88,50

129,55

42,75

1,05

2,40

0,27

0,97

1,78

2,68

0,24

1,81

21,56

23,60

13,64

19,78

41,97

24,99

23,37

19,73

16,48

16,42

VAND I TAL

2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Pjece fra DANVA "Vand i tal - 2022 Danmark" ifm. temamøde d. 2/3-23

Information

”Vand i tal 2022” er udgivet af:

DANVA, Godthåbsvej 83, 8660 Skanderborg

Email: [email protected]. Tlf.: 7021 0055. September 2022.

”Vand i tal 2022” kan købes i papirudgave ved henvendelse til DANVA.

”Vand i tal 2022” kan læses elektronisk via www.danva.dk/vandital2022

eller kan downloades som pdf på www.danva.dk/publikationer/Vand-i-tal

“Vand i tal 2022” er oversat til engelsk og kan læses via www.danva.dk/

waterinfigures2022.

Redaktion og tekst:

Mads Volquartz, Thomas Bo Sørensen,

Katrine Ringgaard Jørgensen og Carl-Emil Larsen.

Tekst:

Karsten Bjørno, Katrine Ringgaard Jørgensen,

Mads Volquartz, Miriam Feilberg, Regner Hansen,

Andreas Albers, Niels Knudsen og Thomas Sørensen.

Forsidefoto:

Regnvandsbassin på Østervold i Randers.

Foto: Vandmiljø Randers og Randers Kommune

Layout og tryk:

Jørn Thomsen Elbo A/S

Oplag:

Dansk udgave: 2.000 stk. og

engelsk udgave: 5.000 stk.

ISSN 1903-3494

Kontakt DANVA:

Spørgsmål vedrørende publikationen kan rettes til

DANVA på [email protected]. Alle selskabsdata fra tabellerne bagerst i

publikationen kan downloades på www.bessy.dk

NØGLETAL, 2021

•

En �½ liter vand koster 3,7 øre.

Vandforbruget i de danske hushold-

ninger er i gennemsnit 105 liter pr.

person pr. døgn.

Drikkevandsselskabernes faktiske

driftsudgifter er i gennemsnit 4,83

kr. pr. solgt m

, og de gennemførte

investeringer er 7,06 kr. pr. solgt m

Spildevandsselskabernes faktiske

driftsudgifter er i gennemsnit 11,35

kr. pr. solgt m

, og de gennemførte

investeringer er 21,71 kr. pr. solgt m

Elforbruget (købt el) til 1.000 liter

vand oppumpet fra undergrunden,

leveret til forbrugeren og tappet fra

hanen bruger i gennemsnit 0,41 kWh.

Transport, rensning og afledning til

recipienten bruger i gennemsnit 1,39

kWh. Samlet giver det et købt elfor-

brug på 1,80 kWh. Modregnes den

el, som selskaberne selv producerer,

bliver nettoelforbruget på 1,53 kWh

pr. 1.000 l.

En gennemsnitsfamilie på 2,12 person

bruger årligt 81,34 m

vand, som netto

koster 1,53 kWh/m

i forbrugt el hos

drikkevandsselskabet og spildevands-

selskabet. Det betyder, at en families

årlige CO

udslip baseret på el-forbru-

get til at dække familiens vandforbrug

er 14,7 kg CO

•

DANVA, Dansk Vand- og Spildevandsforening, er en branche- og

interesseorganisation for Danmarks drikkevands- og spildevands-

selskaber. Læs mere på www.danva.dk