KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 147
Offentligt

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

Undersøgelse af Energistyrelsens VVM-

praksis vedr. godkendelser efter under-

grundsloven mv. til anlæg under enerets-

bevillingen i Nordsøen

KØBENHAVN

KALVEBOD BRYGGE 32

DK-1560 KØBENHAVN V

AARHUS

ÅBOULEVARDEN 49

DK-8000 AARHUS C

+45 33 15 20 10

[email protected]

WWW.KAMMERADVOKATEN.DK

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

INDHOLD

INDLEDNING

1.1

1.2

Baggrund og rammer for undersøgelsen

Rapportens opbygning

Afgørelse af 7. august 2000

–

Dan feltet, Godkendelse af indvinding fra

Afgørelse af 22. juni 2001 om udskiftning af Kraka

– Dan FA, 10” rørledning

Afgørelse af 29. juni 2001

–

Dan feltet, Godkendelse af indvinding fra

Afgørelse af 7. september 2001

–

Dan feltet, Godkendelse af yderligere

Afgørelse af 11. december 2002

–

Dan feltet, Godkendelse af

Afgørelse af 29. august 2003

–

Dan feltet, Udvidelse af udbygning af Dan

SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER OG KONKLUSIONER

OM UDBYGNINGEN AF OLIE- OG GASFELTER I NORDSØEN OG IMPLEMENTERINGEN AF

VVM-DIREKTIVET I DANSK RET

3.1

3.2

Udbygningen af olie- og gasfelter i Nordsøen i henhold til Eneretsbevillingen

Implementering af VVM-direktivet i dansk ret for projekter på havet

Indledning om undergrundsloven

Meddelte godkendelser før 1. juli 1995

Meddelte godkendelser fra 1. juli 1995 til 9. oktober 1999

Meddelte godkendelser på grundlag af VVM 1999

4.4.1

Gorm feltet

4.4.1.1

4.4.1.2

4.4.1.3

4.4.1.4

4.4.1.5

4.4.2

Dan feltet

4.4.2.1

4.4.2.2

4.4.2.3

4.4.2.4

4.4.2.5

4.4.2.6

vestflanken

Afgørelse af 11. august 2000 om godkendelse af plan for yderligere

Afgørelse af 13. august 2001 om godkendelse af plan for yderligere

Afgørelse af 28. januar 2003 om godkendelse af plan for yderligere

Afgørelse af 26. maj 2005 om godkendelse af videreudbygning og produktion

Afgørelse af 29. august 2005 om godkendelse af videreudbygning og

indvinding fra Skjold feltet

indvinding fra Rolf-feltet ved genboring af reservoirbrøndsporet i Rolf-3

DE MEDDELTE GODKENDELSER I HENHOLD TIL UNDERGRUNDSLOVEN

4.1

4.2

4.3

4.4

produktion på Dagmar feltet

sydøstflanken

indvinding fra Dan vestflanke og anlægsudvidelser på Halfdan HDA platformen

videreudbygning af Dan B-blok og Dan Vestflanke

Vestflanke

Side 2 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

4.4.3

4.4.4

Harald feltet

4.4.3.1

4.4.4.1

4.4.4.2

4.4.4.3

Afgørelse af 22. november 1999 om godkendelse af udbygning af Lulita

Afgørelse af 21. oktober 1999 om godkendelse af udbygning og produktion af

Halfdan feltet

Halfdan feltet (fase 1)

Afgørelse af 23. december 1999 om godkendelse af fremrykket produktion

Afgørelse af 17. november 2000 om godkendelse af videre udbygning af

Halfdan feltet (fase 2)

4.5

Meddelte tilladelser og godkendelser på grundlag af Halfdan VVM 2001

4.5.1

4.5.2

4.5.3

4.5.4

feltet

4.6

4.6.1

Afgørelse af 22. juni 2001 om godkendelse af projekt for rørledninger og søkabel for

Afgørelse af 4. oktober 2001 om godkendelse af udbygning og produktion af Halfdan

Afgørelse af 30. juni 2003 om godkendelse af udbygning og produktion af Halfdan

Afgørelse af 17. september 2004 om godkendelse af yderligere indvinding fra Halfdan

fase 3 udbygningen

feltet (fase 3)

Nordøst forekomsten

Meddelte tilladelser og godkendelser på grundlag af VVM 2005

Gorm feltet

4.6.1.1

4.6.2

Dan feltet

4.6.2.1

4.6.2.2

4.6.2.3

4.6.3

4.6.4

Afgørelse af 3. marts 2006 om yderligere udbygning af Dan Vestflanke

Afgørelse af 19. december 2006 om godkendelse af yderligere udbygning af

Afgørelse af 14. juni 2006

–

Gorm feltet, godkendelse af erstatningsboring

for Gorm N-9

Kraka feltet

Afgørelse af 11. juni 2009 om rørledning mellem Halfdan A og Dan FG

Harald feltet

Halfdan feltet

4.6.4.1

4.6.4.2

4.6.4.3

4.6.4.4

4.6.4.5

Afgørelse af 12. april 2006 om godkendelse af yderligere udbygning af den

Afgørelse af 30. juni 2006 om godkendelse af videre udbygning af og

Afgørelse af 2. april 2007 om godkendelse af videreudbygning og produktion,

Afgørelse af 4. juni 2008 om godkendelse af videre udbygning og produktion

Afgørelse af 16. januar 2009 om godkendelse af videreudbygning og

østlige del af Halfdan feltet

produktion fra Halfdan (Igor området)

HBA-28 på Halfdan feltet

fra Halfdan feltet

produktion, P3-8A/B, Halfdan Nordøst feltet

Side 3 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

4.6.4.6

4.7

Afgørelse af 2. april 2009 om godkendelse af videreudbygning og produktion,

Afgørelse af 27. maj 2011

–

Dan feltet videreudbygning, Godkendelse af seks

Afgørelse af 27. januar 2015 om permanent lukning af reservoirsektionen i

Afgørelse af 15. december 2015 om godkendelse af en videreudbygning af

Afgørelse af 17. februar 2016

–

Dan feltet, MFF-37, boregodkendelse

Afgørelse af 25. maj 2016

–

MFF-35 godkendelse af lukning

P3-9A/B, Halfdan Nordøst feltet

Meddelte tilladelser og godkendelser på grundlag af VVM 2011

4.7.1

Gorm feltet

4.7.1.1

4.7.1.2

4.7.2

Dan feltet

4.7.2.1

4.7.2.2

4.7.2.3

4.7.2.4

4.7.2.5

4.7.3

4.7.4

nye brønde og to potentielle genboringer

MFE-05 og efterfølgende suspension af brønden

Dan feltet omfattende en erstatningsbrønd og installering af 2 ledeforingsrør

Afgørelse af 4. oktober 2011 om godkendelse af videreudbygning og

Afgørelse af 27. marts 2015 om godkendelse af etablering af rørledning

produktion fra seks nye produktionsbrønde

mellem Rolf A og Gorm E

Harald feltet

Halfdan feltet

4.7.4.1

4.7.4.2

4.7.4.3

4.7.4.4

Afgørelse af 11. marts 2011 om godkendelse af videreudbygning og

Afgørelse af 1. oktober 2013 om godkendelse af videreudbygning af Halfdan

Afgørelse af 20. marts 2015 om godkendelse af Halfdan nordøst feltet,

Afgørelse af 7. marts 2017 om godkendelse for installation af ledeforingsrør

produktion fra op til fire nye Danien oliebrønde på Halfdan feltet

feltet (nordøst) med en ny brønd og produktion herfra

boregodkendelse for HCA-10

HBB-4 og HBB-10

4.8

Meddelte tilladelser og godkendelser på grundlag af VVM 2016/2017

4.8.1

4.8.2

Harald VVM 2016

Halfdan VVM 2016

4.8.2.1

4.8.2.2

4.8.2.3

4.8.2.4

4.8.2.5

4.8.3

Afgørelse af 1. maj 2017 om godkendelse for boring HBB-4

Afgørelse af 23. juni 2017 om godkendelse af færdiggørelse af HBB-4

Afgørelse af 30. juni 2017 om godkendelse for boring af HBB-10/10A

Afgørelse af 10. april 2019 om godkendelse for boring af HBB-05

Afgørelse af 20. maj 2022 om godkendelse af workover på HBA-03 på

Halfdan-feltet

Tyra VVM 2017

Side 4 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

4.8.3.1

4.8.3.2

4.8.3.3

4.8.3.4

VURDERING

5.1

5.2

Indledning

Afgørelse af 24. oktober 2017 om godkendelse af plan for fuld genopbygning

Afgørelse af 9. februar 2018 om godkendelse af plan for brønden VBA-10 i

Afgørelse af 12. april 2018 om godkendelse for boring af VBA-10

Afgørelse af 28. maj 2018 om godkendelse for midlertidig lukning af brønden

101

103

104

106

108

109

110

112

af anlæg på Tyra-feltet

Valdemar feltet

TEB-19D 80

Vurdering af VVM-direktivets implementering

5.2.1

5.2.2

VVM-direktivets anvendelse offshore

Særligt om implementering af bilagspunkterne om dybdeboringer og overfladeanlæg

Anvendelsen af ”ramme-VVM’er”

5.3.1.1

5.3.1.2

5.3.1.3

5.3.1.4

5.3.2

5.3.2.1

5.3.2.2

5.3.3

5.3.4

5.3.5

Gorm feltet

Dan feltet

Harald feltet

Halfdan feltet

Særligt om Natura 2000-området Dogger Banke

Særligt om bilag IV-arter

5.3

Vurdering af de gennemførte VVM-processer fra 1999 og frem

5.3.1

Habitatvurderinger

Særligt om screeningsafgørelser

Særligt om § 28-godkendelser

Særligt om anvendelse af tidligere miljøvurderinger

5.4

6.1

6.2

Vurdering af Tyra-feltet

Sammenfattende om de konstaterede mangler

Skal Energistyrelsen genoptage behandlingen af sagerne?

6.2.1

6.2.2

6.2.3

6.2.4

Genoptagelsespligt efter dansk ret?

Pligt til genoptagelse efter EU-retten?

Sammenfattende om Energistyrelsens pligt til genoptagelse

Kan Energistyrelsen være forpligtet til at gennemføre en (ny) habitatvurdering eller

HÅNDTERING AF KONSTATEREDE MANGLER

andre tiltag i medfør af habitatreglerne?

6.3

Hvordan håndterer Energistyrelsen fremadrettet nye ansøgninger om tilladelser efter

undergrundslovens §§ 10, 17 og 28?

Side 5 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

1.1

INDLEDNING

Baggrund og rammer for undersøgelsen

Energistyrelsen har bedt Kammeradvokaten om at undersøge styrelsens VVM-praksis i forhold til god-

kendelser og tilladelser

(herefter ”godkendelser”)

meddelt efter undergrundslovens §§ 10, 17 og 28 til

anlæg under eneretsbevillingen i Nordsøen, herunder om godkendelser er meddelt i overensstemmelse

med VVM-reglerne, idet der er usikkerhed om, hvorvidt godkendelse af ansøgninger efter undergrunds-

loven er meddelt i overensstemmelse med VVM-reglerne.

Energistyrelsens praksis er kort beskrevet i styrelsens notat af 9. april 2021 om Eneretsbevillingerne og

VVM, hvoraf det dog fremgår, at styrelsen

”ikke på det foreliggende grundlag [kan] vurdere, om der er

forhold ved de allerede meddelte tilladelser eller godkendelser, der har en sådan karakter, at det ville

kunne medføre ugyldighed af de tidligere afgørelser”.

Det oprindelige VVM-direktiv

blev vedtaget den 27. juni 1985 med implementeringsfrist den 3. juli 1988.

Ved indførelsen af undergrundslovens § 28 a i 1995 blev der skabt hjemmel for implementering af VVM-

direktivet i loven.

Energistyrelsen har oplyst, at der første gang i 1999 blev udarbejdet en VVM-rapport for alle anlæg og

aktiviteter under eneretsbevillingen for en 5-årig periode. Efterfølgende er der udarbejdet en VVM-rap-

port i 2005 og i 2011 for en 5-årige periode.

I 2014/15 blev det i Energistyrelsen besluttet, at der skulle udarbejdes en VVM-rapport for hhv. felterne

Dan, Gorm, Halfdan, Harald og Tyra, som beskrev aktiviteterne i forbindelse med igangværende og plan-

lagte projekter. Disse rapporter skulle ikke begrænses til en 5-årig periode. Miljøvurderingsprocessen for

Halfdan, Harald og Tyra blev afsluttet i 2017

. Miljøvurderingsprocessen for Gorm og Dan er efter det

oplyste ikke afsluttet, bl.a. fordi samrådsprocessen iht. Espoo-konventionen ikke er afsluttet.

Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet.

Den 24. oktober 2017 traf Energistyrelsen afgørelse om godkendelse af en plan for fuld genopbygning af anlæg på Tyra-feltet.

Afgørelsen blev meddelt efter §§ 10 og 17 i undergrundsloven. For så vidt angår Halfdan og Harald er der ikke truffet afgørelser

efter undergrundslovens §§ 10 og 17 på baggrund af miljøvurderingen afsluttet i april 2017. Energistyrelsen har dog truffet afgø-

relser om VVM-redegørelsen, jf. nærmere afsnit 4.8.

Der er også udarbejdet en VVM-rapport for Valdemar Bo Syd af 5. maj

2021, ”Environmental and Social Impact Assessment.

Valdemar Bo South Project, Denmark”

og en VVM-rapport

af 5. maj 2021, ”Environmental and Social Impact Assessment. Halfdan

North, Denmark”. Disse rapporter og de omfattede anlæg mv. indgår ikke i denne undersøgelse.

Side 6 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

Kammeradvokatens undersøgelse skal på den baggrund have til formål at afdække, om der er godken-

delser på de nævnte felter

, der er meddelt uden overholdelse af VVM-reglerne, hvad konsekvensen af

dette er for godkendelserne, samt hvordan styrelsen i givet fald skal håndtere dette og lovliggøre forhol-

det. Undersøgelsen skal i den forbindelse bl.a. afdække, hvilke konkrete godkendelser som måtte være

ramt af sådanne mangler, og skal i givet fald anvise forskellige metoder til i nødvendigt omfang at rette

op på disse mangler.

Undersøgelsen tager primært sigte på Energistyrelsens VVM-praksis i forhold til godkendelser efter un-

dergrundslovens § 10 og § 17 på de nærmere afgrænsede felter, og om disse godkendelser er meddelt

under iagttagelse af kravene efter VVM-direktivet. Heri indgår bl.a., om der i den forbindelse er gennem-

ført de nødvendige vurderinger efter habitatdirektivet, herunder direktivets artikel 6, stk. 3 (habitatkon-

sekvensvurdering) vedr. det ansøgte projekt. Undersøgelsen omfatter ikke herudover andre spørgsmål,

herunder forholdet til havstrategireglerne

, Espoo-processen og SMV-reglerne

, da der ikke efter Energi-

styrelsens indledende gennemgang af sin praksis er anledning til at undersøge disse.

Det bemærkes, at Energistyrelsen også har meddelt en lang række godkendelser om iværksættelse af

arbejder, herunder boringer, nedsænkning af skakter og indsættelse af stoller, i medfør af undergrunds-

lovens § 28. Vi har til brug for nærværende undersøgelse modtaget enkelte af de meddelte godkendelser,

som derfor kun i meget begrænset omfang er indgået i nærværende undersøgelse. Vi anser uanset dette

vores undersøgelse for retvisende, og at en udvidelse af undersøgelsen af de omfattede felter med det

omfattende antal yderligere godkendelser efter § 28 ikke vil ændre konklusionerne heri nævneværdigt.

Det er mellem Energistyrelsen og Kammeradvokaten aftalt, at undersøgelsen skal resultere i nærvæ-

rende rapport, som navnlig redegør for følgende:

om der er mangler i forhold til de gennemførte VVM-processer pr. felt, herunder bl.a. lovligheden

af metoden med såkaldte 5-årige VVM-rapporter samt forløbet efter 2014,

Undersøgelsen omfatter de nævnte feltkomplekser inkl. satellitfelter. Gorm feltkomplekset omfatter felterne og anlæggene Gorm,

Rolf, Dagmar og Skjold. Dan feltkomplekset omfatter felterne og anlæggene Dan (Dan F, Dan E, Dan B), Kraka og Regnar. Halfdan

feltkomplekset omfatter anlæggene Halfdan A, Halfdan B og Halfdan C. Tyra feltkomplekset omfatter anlæggene Tyra East, Tyra

West, Tyra South East, Roar, Valdemar og Svend. Harald er en del af Tyra feltkomplekset, men da der er udarbejdet en selvstændig

VVM-redegørelse for Harald i 2016 behandles feltet særskilt i rapporten.

For så vidt angår Tyra er undersøgelsen dog afgrænset til at angå, om VVM-redegørelsen fra 2017 og den efterfølgende afgørelse

truffet i henhold til undergrundslovens §§ 10 og 17, er behæftet med mangler.

Lovbekendtgørelse 2019-11-25 nr. 1161 om havstrategi, som gennemfører dele af EP/Rdir 2008/56 om fastlæggelse af en ramme

for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet

(2001/42).

Side 7 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

hvilke konkrete meddelte godkendelser som i givet fald måtte være ramt af disse mangler,

hvilke konsekvenser manglerne måtte have for den enkelte godkendelse,

hvilke konkrete skridt Energistyrelsen skal tage for at lovliggøre forholdet, og

hvad Energistyrelsen kan og skal foretage af skridt i mellemperioden, herunder styrelsens retlige

handlemuligheder i anledning af nye ansøgninger.

Undersøgelsen skal bl.a. tage hensyn til udviklingen i retsgrundlaget, herunder at det oprindelige VVM-

direktiv blev meddelt medlemsstaterne den 3. juli 1985 med en treårig implementeringsfrist, og direkti-

vet er ændret flere gange siden. Undersøgelsen skal således tage højde for, at styrelsens VVM-praksis

skal have fulgt det til enhver tid gældende VVM-direktiv og EU-Domstolens praksis vedr. direktivet samt

den danske implementering.

Undersøgelsen er tilrettelagt og gennemført således, at der indledningsvist er gennemført en kortlægning

af dels det retlige grundlag og dels meddelte godkendelser pr. felt. Kortlægningen af det retlige grundlag

er vedlagt rapporten som bilag. Kortlægningen af de meddelte godkendelser er beskrevet i denne rapports

afsnit 4.

Det har ikke været formålet med undersøgelsen, at den skal afdække enhver mulig fejl eller mangel ved

de udarbejdede VVM-rapporter og meddelte godkendelser. Undersøgelsen er derimod udtryk for en juri-

disk vurdering af Energistyrelsens VVM-praksis, herunder om der er meddelt godkendelser i strid med

VVM-reglerne og habitatreglerne. Undersøgelsens hovedsigte har således været at konstatere, om der er

strukturelle og gentagne fejl og mangler i styrelsens praksis fremfor at være koncentreret om enkeltstå-

ende (sagsbehandlings)fejl.

1.2

Rapportens opbygning

Nærværende rapport indeholder i afsnit 2 en sammenfatning af undersøgelsens resultater og konklusio-

ner. I afsnit 3 gives en overordnet indføring i udbygningen af olie- og gasfelter i Nordsøen og VVM-direk-

tivets implementering i dansk ret.

I afsnit 4 gennemgås de meddelte godkendelser, som er gennemgået i forbindelse med nærværende un-

dersøgelse, og som har dannet grundlag for undersøgelsens resultater og konklusioner.

Afsnit 5 indeholder vores vurdering af Energistyrelsens VVM-praksis, og afsnit 6 indeholder vores vur-

dering af, hvordan Energistyrelsen skal håndtere de konstaterede mangler ved de meddelte godkendelser

efter undergrundslovens §§ 10, 17 og 28.

Side 8 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER OG KONKLUSIONER

Vi har på baggrund af vores gennemgang af Energistyrelsens VVM-praksis vedr. godkendelser efter un-

dergrundsloven til anlæg under eneretsbevillingen i Nordsøen konstateret en række mangler ved de med-

delte godkendelser efter undergrundslovens §§ 10, 17 og 28.

Vores undersøgelse kan sammenfattes således:

Perioden inden første VVM-redegørelse i 1999

Det følger af EU-Domstolens praksis, at et anlæg er lovligt etableret uden miljøvurdering, hvis det er

etableret før udløbet af implementeringsfristen den 3. juli 1988

, eller hvis ansøgningen om tilladelse til

et projekt blev formelt indgivet før denne dato

. Et anlæg må desuden anses for at være lovligt etableret

uden miljøvurdering, hvis den pågældende anlægstype først senere

–

dvs. efter implementeringsfristen

af 1985-direktivet

–

er blevet omfattet af direktivets bilag I eller II. Arbejder foretaget samt godkendelser

meddelt før den 3. juli 1988 er derfor ikke relevante for undersøgelsen.

VVM-direktivet blev først implementeret i undergrundsloven den 1. juli 1995 (ved bestemmelsen i § 28

a). Den danske gennemførelse af VVM-direktivet skulle have været gennemført senest ved udløbet af

implementeringsfristen den 3. juli 1988.

Vi har gennemgået en række godkendelser efter undergrundslovens §§ 10 og 17, hvor ansøgningen er

indsendt efter udløbet af implementeringsfristen den 3. juli 1988, og hvor afgørelsen er meddelt før im-

plementeringen af VVM-direktivet i undergrundslovens § 28 a den 1. juli 1995. Vi kan konstatere, at

disse godkendelser og tilladelser ikke omtaler eller forholder sig til, at der skulle være gennemført miljø-

mæssige vurderinger, ligesom der heller ikke er påvist sådanne fra Energistyrelsens side. Dette er for-

mentlig udtryk for, at der ikke dengang blev gennemført en vurdering efter VVM-direktivet, således som

Energistyrelsen var forpligtet til.

I perioden fra 1. juli 1995 frem til 1999 kan det konstateres, at der (korrekt) er gennemført en VVM-

screening af de meddelte godkendelser efter undergrundslovens § 10 og 17. VVM-reglerne har således for

disse afgørelser været overholdt i denne periode.

Jf. bl.a. Domstolens dom af 8. september 2005 i sag C-416/02,

Kommissionen mod Spanien,

præmis 77.

Jf. bl.a. Domstolens dom af 18. juni 1998 i sag C-81/96,

Gedeputeerde,

pr. 23.

Vi bemærker, at flere af afgørelserne fra den omhandlede periode ikke nødvendigvis er udtryk for godkendelser, der er omfattet

af VVM-direktivet. Det forudsætter dog en nærmere faglig vurdering af de godkendte arbejder, om der er tale om VVM-relevante

projekter.

Side 9 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

Implementering af VVM-screeningspligten for dybdeboringer

Dybdeboringer blev først omfattet af VVM-screeningspligten (bilag II-projekter) i dansk ret fra 1. juli

2012. Reglerne herom skulle have være implementeret senest den 3. juli 1988 (1985-VVM-direktivets

bilag II, punkt 2, litra b). Vi har ved gennemgangen af de tilsendte godkendelser set eksempler på med-

delte godkendelser efter undergrundslovens § 10, der er meddelt før 1. juli 2012, hvor Energistyrelsen

har meddelt godkendelse til etablering af nye brønde, uden at styrelsen har foretaget en forudgående

miljøkonsekvensvurdering eller screening. Det har været anført i godkendelserne, at det var Energisty-

relsens daværende forståelse, at det kun var olie- og gasindvinding over en vis tærskelværdi, der var

omfattet af bilagspunkterne i VVM-direktivet.

Dette er imidlertid ikke korrekt, da 1985-VVM-direkti-

vets bilag II, punkt 2, litra b, også omfatter dybdeboringer på havet.

Godkendelserne er på den baggrund meddelt i strid med VVM-direktivets regler.

De gennemførte VVM-processer for felterne Gorm, Dan, Halfdan og Harald i 1999, 2005 og 2011

samt for felterne Harald og Halfdan i 2016

I juni 1999 blev der første gang udarbejdet en VVM-redegørelse for felterne Gorm, Dan, Halfdan og Ha-

rald. Efterfølgende blev der i hhv. juli 2005 og juli 2011 udarbejdet nye VVM-redegørelser for felterne.

Desuden blev der i maj 2016 udarbejdet nye VVM-redegørelser for felterne Halfdan og Harald. For disse

VVM-redegørelser meddelte Energistyrelsen i april 2017 på sin hjemmeside, at de nu var færdigbehand-

let, og at de ville blive lagt til grund for Energistyrelsens godkendelser i det omfang, at aktiviteterne var

omfattet af VVM-redegørelserne.

Det kan konstateres, at Energistyrelsens praksis på daværende tidspunkter var, at VVM-redegørelserne

ikke skulle indeholde en udtrykkelig beskrivelse og vurdering af nærmere angivne konkrete projekter,

men at VVM-redegørelserne i stedet er udtryk for såkaldte ramme-VVM’er. Det betyder, at det ved en

gennemgang af vurderingerne kan konstateres, at disse ikke i tilstrækkelig grad indeholder en beskri-

velse og vurdering af de konkrete projekter, som senere blev gennemført under henvisning til den respek-

tive ”ramme-VVM”.

Der er heller ikke i forbindelse med de konkrete arbejder i stedet foretaget en VVM-

screening, hvor dette var en mulighed.

Se afgørelse af 28. januar 2003 om godkendelse af plan for yderligere indvinding fra Rolf feltet ved genboring af reservoirbrønd-

sporet i Rolf-3, og afgørelse af 14. juni 2006 om Gorm feltet, godkendelse af erstatningsboring for Gorm N-9.

Vi kan eksempelvis henvise til afgørelse af 11. december 2002, hvor Energistyrelsen meddelte godkendelse bl.a. til etablering af

en ny platform på Dan feltet (Dan FG). Etablering af platformen er ikke konkret omtalt i VVM-redegørelsen fra juni 1999. Vi kan

Side 10 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

Denne fremgangsmåde er imidlertid i strid med VVM-direktivets artikel 4 og 5 samt bilag III og IV.

Sådanne mangler ved VVM-redegørelserne er væsentlige og medfører, at de meddelte godkendelser og

tilladelser efter undergrundslovens §§ 10 og 17 til projekterne på de nævnte felter ikke opfylder VVM-

direktivets krav til en konkret vurdering af det ansøgte projekt. Det skyldes, at formålet med direktivet

er, at projekter skal beskrives og vurderes med henblik på at offentligheden og beslutningstagerne kan

danne sig et indtryk af projektet, og at sidstnævnte kan meddele godkendelse til projektet på et oplyst

grundlag.

Det er derfor på baggrund af en samlet gennemgang af godkendelserne meddelt med henvisning til

ramme-VVM’erne

vores vurdering, at disse, hvor de er VVM-relevante,

er meddelt i strid med VVM-

reglerne.

Vurderinger efter habitatdirektivets artikel 6 og artikel 12

Efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, skal alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet

med eller nødvendige for et Natura 2000-områdes forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med

andre planer og projekter kan påvirke en sådan lokalitet væsentligt, vurderes med hensyn til deres virk-

ninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne.

I relation til råstofindvinding på søterritoriet har bestemmelsen ikke indtil 2010 været udtrykkeligt gen-

nemført men er søgt varetaget gennem de generelle regler om miljøvurdering. I 2010 blev habitatdirekti-

vets bestemmelser udtrykkelig gennemført

. Det er dog almindeligt antaget, at reglerne om habitatvur-

dering af projekter og planer efter habitatdirektivets art. 6, stk. 3, gælder i dansk ret, uanset om reglen

er gennemført i dansk lovgivning på det pågældende retsområde.

For de habitatområder, som er udlagt som Natura 2000-områder efter habitatdirektivet, er habitatdirek-

tivets art. 6, stk. 3, gældende. Det er oplyst af Energistyrelsen, at det nærmeste Natura 2000-område er

det tyske område Dogger Bank (DE 1003-301). Dette område er udpeget med virkning fra november

2007

desuden henvise til afgørelse af 30. juni 2006, hvor Energistyrelsen meddelte godkendelse til bl.a. to nye produktionsplatforme, en

beboelsesplatform mv. på Halfdan feltet. De godkendte anlægsarbejder er ikke konkret omtalt i VVM-redegørelsen fra juli 2005.

Bekendtgørelse nr. 359 af 25- marts 2010 om VVM, konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder

samt beskyttelse af visse arter ved projekter om kulbrinteindvinding, rørledninger, m.v. på søterritoriet og kontinentalsoklen.

Derudover

findes bl.a. ’Sydlige Nordsø’ (DK00VA347) og den tyske ’Sylter Außenriff (DE1209301).

Side 11 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

Det kan konstateres ud fra vores gennemgang, at der i §§ 10- og 17-afgørelser meddelt efter november

2007 ikke er gennemført en vurdering af påvirkningen af Natura 2000-området Dogger Banke eller øvrige

områder, herunder at VVM 2011 ikke indeholder en vurdering af påvirkningen af området i henhold til

habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, ligesom meddelte godkendelser med henvisning til VVM 2011 heller

ikke indeholder en sådan vurdering, hvilket efter vores vurdering ikke er i overensstemmelse med habi-

tatdirektivet og VVM-direktivet.

Efter habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, er medlemsstaterne forpligtede til at træffe de nødvendige

foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de

dyrearter, der er nævnt i direktivets bilag IV, litra a, med forbud mod bl.a. forsætlig forstyrrelse af disse

arter, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer og be-

skadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder.

Der er ikke i de udarbejdede VVM-redegørelser fra 1999 og 2001 gennemført en vurdering af, om de

forudsatte arbejder og projekter kunne forventes at påvirke bilag IV-arter omkring olie- og gasfelterne.

Det er ikke muligt ud fra undersøgelsen at konkludere, om der er taget hensyn til arterne ved tilrette-

læggelsen af arbejderne, men den manglende vurdering heraf er i hvert fald ikke i overensstemmelse med

VVM-direktivets krav til vurderinger.

Det er efter vores vurdering heller ikke i overensstemmelse med habitatdirektivet, at Energistyrelsen i

visse godkendelser har fastsat vilkår om, at afværgeforanstaltninger af hensyn til bilag IV-arter skal

udvælges efter en passende afvejning

”mellem hensynet til beskyttelsen af miljøet og de tilknyttede

om-

kostninger og operationelle betingelser og hensyn”.

Dette må forstås således, at beskyttelsen af bilag IV-

arterne ikke gennemføres fuldt ud, hvis operationelle betingelser og hensyn taler imod. En sådan frem-

gangsmåde forudsætter, at beskyttelsen fraviges i overensstemmelse med betingelserne herfor i habitat-

direktivets undtagelsesbestemmelse i artikel 16.

Godkendelser efter undergrundslovens § 28

Energistyrelsen har oplyst, at der ikke som udgangspunkt er foretaget en konkret miljøvurdering i for-

bindelse med de godkendelser, som styrelsen i perioden siden 1999 har meddelt efter undergrundslovens

§ 28, stk. 3. Det skyldes, at styrelsen har anset de tidligere gennemførte VVM-rapporter for dækkende

(som såkaldte ramme-VVM’er), herunder også for arbejder omfattet af undergrundslovens § 28.

Det er vores vurdering, at Energistyrelsens godkendelser af arbejder efter undergrundslovens § 28 til

udførelse af (dybde)boringer, når disse ikke er beskrevet og vurderet i en aktuel VVM-redegørelse, skulle

have været underkastet som minimum en VVM-screening efter undergrundslovens § 28 a. Energistyrel-

sen skulle også have gennemført en vurdering efter habitatreglerne af godkendelser af arbejder efter §

Side 12 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

28, stk. 3. Det ville være relevant i det omfang sådanne arbejder kunne påvirke et Natura 2000-område

væsentligt (f.eks. Dogger Banke), eller hvor arbejderne kunne have betydning for bilag IV-arters raste-

og yngleområder.

Energistyrelsens praksis, hvorefter der ikke blev gennemført en konkret vurdering, er således efter vores

vurdering ikke i overensstemmelse med reglerne i VVM- og habitatdirektivet.

Anvendelse af tidligere miljøvurderinger

Som nævnt ovenfor har Energistyrelsen i sin praksis taget udgangspunkt i, at foretagne miljøkonsekvens-

vurderinger (de såkaldte ”ramme-VVM’er) kan anvendes, når projekterne konkret skal tillades. Udover

at dette kræver, at projekterne er beskrevet og vurderet, jf. ovenfor, stilles der endvidere det krav, at

VVM-redegørelserne skal være aktuelle og korrekte, når godkendelsen eller tilladelsen meddeles. Der må

herved bl.a. henses til nye oplysninger og ny viden om forholdene og påvirkninger, f.eks. materiale tilve-

jebragt i forbindelse med havstrategierne (basisanalyse mv.)

Det kan konstateres, at der er meddelt enkelte godkendelser efter §§ 10 og 17 på baggrund af miljøkon-

sekvensvurderinger, der både er mere end tre og fem år gamle. Der synes ikke at være gjort overvejelser

om, hvorvidt miljøvurderingerne fortsat er opdaterede og tidssvarende. Vi er ikke bekendt med, om Ener-

gistyrelsen i forbindelse med afgørelserne konkret har gjort sig sådanne overvejelser.

Hvis Energistyrelsen overvejer at meddele nye afgørelser efter §§ 10 eller 17 på baggrund af de senest

gennemførte miljøkonsekvensvurderinger for Gorm, Dan, Harald og Halfdan, dvs. Harald VVM 2016,

Halfdan VVM 2016, samt de endnu ikke afsluttede seneste VVM-redegørelser for Gorm og Dan (opstartet

i 2014/15), må det efter vores opfattelse forudsætte, at Energistyrelsen vurderer, om miljøvurderingerne

fortsat er opdaterede og tidssvarende, eller om der bør gennemføres nye/supplerende vurderinger. I den

forbindelse skal Energistyrelsen være opmærksom på, at der i april 2019 er tilvejebragt en ny basisana-

lyse for havstrategierne.

Var der fejl ved VVM-processen og godkendelsen af 24. oktober 2017 for Tyra-feltet?

For så vidt angår Tyra-feltet og den gennemførte VVM 2017 kan der ikke konstateres åbenbare mangler

ved oplysningsgrundlaget eller godkendelsen i relation til VVM-reglerne, ligesom der er gennemført en

konkret vurdering af, om projektet vil påvirke Natura 2000-områder væsentligt eller beskadige eller øde-

lægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter.

Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger

(havstrategidirektivet)

Side 13 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

Vi har derfor ikke et grundlag for at konkludere, at godkendelsen af 24. oktober 2017 af en plan for fuld

genopbygning af anlæg på Tyra-feltet er meddelt i strid med VVM- eller habitatreglerne. Vi har ikke med

vores vurdering taget stilling til, om den naturfaglige vurdering af projektets påvirkninger er korrekt.

Konsekvenserne af de påviste fejl

De konstaterede mangler ved de foretagne vurderinger efter hhv. VVM-direktivet og habitatdirektivet

dækker en langvarig periode (på over 30 år fra VVM-direktivets implementeringsfrist den 3. juli 1988),

hvor de konstaterede mangler vedrørende anlæg og rørledninger dog er fra før 2017. Spørgsmålet er,

hvordan Energistyrelsen skal forholde sig til godkendelserne meddelt i strid med VVM-direktivet og ha-

bitatdirektivet.

EU-Domstolen har afsagt en række domme

, som vedrører medlemsstaternes forpligtelser i situationer,

hvor afgørelser er meddelt uden iagttagelse af den foreskrevne procedure i VVM- og habitatdirektivet.

Efter denne retspraksis er medlemsstaterne som udgangspunkt forpligtet til at fjerne de ulovlige konse-

kvenser af en tilsidesættelse af reglerne ved inden for rammerne af sine beføjelser efter national ret at

træffe alle nødvendige foranstaltninger for at afhjælpe disse. EU-retten er ikke til hinder for, at denne

myndighed tilbagekalder eller suspenderer den allerede meddelte godkendelse.

EU-Domstolen har understreget, at de processuelle regler i den forbindelse henhører under hver med-

lemsstats interne retsorden. Disse nationale regler må dog ikke være mindre fordelagtige end dem, der

regulerer tilsvarende situationer på grundlag af national ret (ækvivalensprincippet), og de må ikke i

praksis gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve de rettigheder, der tillægges i hen-

hold til Fællesskabets retsorden (effektivitetsprincippet).

Pligten til genoptagelse og tilbagekaldelse beror herefter på en konkret afvejning, hvori bl.a. indgår de

offentligretlige hensyn bag de regler, som er tilsidesat, fejlens karakter, om adressaten kan have beretti-

gede forventninger, den medgåede tid og udløbet af klagefrister samt et samfundsmæssigt værdispild.

På baggrund af gennemgangen af de meddelte godkendelser og tilladelser er det samlet vores vurdering,

at der ikke er grundlag for, at Energistyrelsen genoptager og tilbagekalder godkendelser med henblik på

en fornyet miljøkonsekvensvurdering. Vi har herved lagt vægt på de ovennævnte hensyn, herunder fej-

lens karakter og den forløbne tid samt de udførte arbejder. Hvis der dog er meddelt en eller flere godken-

delser efter undergrundslovens §§ 10, 17 eller 28, der fortsat medfører en væsentlig risiko for betydelig

Se bl.a. Domstolens dom af 7. januar 2004 i sag C-201/02,

Delena Wells,

præmis 54 ff. C-196/16 og C-197/16,

Comune di Corridonia,

og i sag C-215/06, Kommissionen mod Irland.

Side 14 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

skade på det omgivende miljø, må Energistyrelsen genoptage sagen samt foretage de eventuelle nødven-

dige skridt i den anledning, herunder eventuelt ændre relevante vilkår for at sikre, at væsentlige miljø-

påvirkninger undgås. Energistyrelsen bør her vælge den mindst indgribende reaktion for at sikre, at

væsentlige miljøpåvirkninger undgås, f.eks. skærpelse af vilkår for driften.

De meddelte godkendelser kan imidlertid ikke betragtes som lovlige efter VVM-direktivet, og der skal

efter vores vurdering derfor i medfør af loyalitetsforpligtelsen efter EU-traktatens artikel 4, stk. 3, gen-

nemføres en vurdering af de tidligere godkendte projekters indvirkning på miljøet, når arbejder eller

fysiske indgreb forbundet med disse projekter nødvendiggør en senere godkendelse, og denne er VVM-

relevant. Vi har i afsnit 6.3 nedenfor angivet retningslinjer for, hvornår denne forpligtelse indtræder.

I forhold til habitatdirektivet bemærkes særskilt, at det følger af EU-Domstolens praksis

, at i det til-

fælde, hvor et projekt er blevet godkendt efter en vurdering, der ikke er i overensstemmelse med kravene

i artikel 6, stk. 3, første punktum, skal myndigheden foretage en efterfølgende undersøgelse af virknin-

gerne af dette projekts udførelse på det pågældende område på grundlag af habitatdirektivets artikel 6,

stk. 2. Det skal undersøges, om projektet medfører en væsentlig forringelse eller forstyrrelser, som kan

påvirke området væsentligt i betragtning af formålene med habitatdirektivet.

Energistyrelsen kan derfor efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, være forpligtet til at foretage en (ny)

habitatvurdering af anlæg og aktiviteter, hvis Energistyrelsen vurderer, at der er en risiko for væsentlig

forringelse eller forstyrrelser på Natura 2000-områder, herunder navnlig Dogger Banke, fra de anlæg,

der er godkendt efter undergrundslovens §§ 10, 17 og 28. Gennemfører Energistyrelsen en vurdering efter

artikel 6, stk. 2, må udfaldet af denne vurdering afgøre, om styrelsen er forpligtet til at genoptage en eller

flere af de meddelte godkendelser. Hvis Energistyrelsen derimod vurderer, at der ikke er en sandsynlig

skadelig virkning på Natura 2000-området, består der efter vores opfattelse ikke en forpligtelse til at

genoptage en eller flere af sagerne.

Henset til, at de tidligere gennemførte habitatvurderinger af de omfattede felter

–

dvs. Gorm, Dan, Half-

dan og Harald

–

er 7-8 år gamle, og at VVM-redegørelserne for Dan og Gorm aldrig er afsluttet, anbefaler

vi, at Energistyrelsen på baggrund af nærværende undersøgelse foretager en fornyet vurdering af, om

der er en risiko for skade på nærliggende Natura 2000-områder efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 2,

og hvis dette for et eller flere af felterne er tilfældet, at Energistyrelsen herefter iværksætter en nærmere

habitatkonsekvensvurdering af de relevante felter.

Se bl.a. EU-Domstolens dom af 10. november 2022 i sag C-278/21, AquaPri, præmis 40.

Side 15 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

OM UDBYGNINGEN AF OLIE- OG GASFELTER I NORDSØEN OG IMPLEMENTE-

RINGEN AF VVM-DIREKTIVET I DANSK RET

3.1

Udbygningen af olie- og gasfelter i Nordsøen i henhold til Eneretsbevillingen

Eneretsbevillingen til efterforskning og indvinding af kulbrinter m.v. i Danmarks undergrund blev med-

delt bevillingshaverne den 8. juli 1962, jf. bekendtgørelse nr. 372 af 7. november 1963. Herefter igangsatte

bevillingshaverne i henhold til Eneretsbevillingen udbygning af olie- og gasfelter i Nordsøen.

Af nedenstående tabel ses en oversigt over idriftsættelse af udbygninger i Nordsøen omfattet af Enerets-

bevillingen

Som det fremgår af tabellen, er fem af udbygningerne idriftsat inden udløbet af implementeringsfristen

i 1988 for VVM-direktivet. Det bemærkes, at udbygningen af felterne er godkendt tidligere end idriftsæt-

telsestidspunktet. F.eks. meddelte Energistyrelsen ved afgørelse af 30. marts 1990 første gang en § 10-

godkendelse til udbygning af Harald feltet, som herefter blev idriftsat i 1997.

Tabellen er hentet fra Vurdering af virkning på miljøet fra yderligere olie og gas aktiviteter i Nordsøen, juli 2011, side 14.

Afgørelse af 30. marts 1990 om godkendelse af bl.a. udbygning af Harald feltet.

Side 16 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

3.2

Implementering af VVM-direktivet i dansk ret for projekter på havet

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offent-

lige og private projekters indvirkning på miljøet som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/52/EU af 16. april 2014

(”VVM-direktivet”) har som hovedformål at sikre, at projekter, der bl.a. på

grund af deres art, dimensioner eller placering kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet, un-

dergives en vurdering af denne indvirkning, inden der gives tilladelse. Direktivet er implementeret i

dansk ret i en række love.

I dag er direktivet i første række implementeret i miljøvurderingsloven

Det oprindelige VVM-direktiv blev vedtaget den 27. juni 1985 med implementeringsfrist den 3. juli 1988.

VVM-direktivet blev efterfølgende ændret i 1997, 2003 og 2009, inden det blev kodificeret i direktiv

2011/92/EU.

Det følger af Domstolens praksis, at et anlæg er lovligt etableret uden miljøvurdering før udløbet af im-

plementeringsfristen den 3. juli 1988

eller hvis ansøgningen om tilladelse til et projekt blev formelt

indgivet før denne dato

. Et anlæg må desuden anses for at være lovligt etableret uden miljøvurdering,

hvis den pågældende anlægstype først senere

–

dvs. efter implementeringsfristen af 1985-direktivet

–

blevet omfattet af direktivets bilag I eller II.

VVM-direktivet indeholder procedureregler, herunder om inddragelse af offentligheden i forbindelse med

beslutninger om gennemførelse af de omhandlede projekttyper. Direktivet sætter ikke i sig selv materi-

elle grænser for, hvilke projekter der kan gennemføres (i modsætning til f.eks. habitatdirektivet).

VVM-direktivet finder anvendelse på de projekter, som er defineret i direktivets artikel 4, jf. artikel 2,

stk. 1. Direktivet sondrer i den forbindelse mellem projekter omfattet af direktivets bilag II, jf. artikel 4,

stk. 2, som efter en konkret vurdering (en ”screening”) kan være VVM-pligtige,

og obligatorisk VVM-

pligtige projekter omfattet af direktivets bilag I, jf. artikel 4, stk. 1. For at direktivet finder anvendelse,

er det således en forudsætning, at et projekt kan henføres til et eller flere bilagspunkter (projekttyper) i

et af disse to bilag.

EU-retten finder som udgangspunkt også anvendelse i medlemsstaternes eksklusive økonomiske zone, jf. i denne retning bl.a.

Domstolens dom i sag C-6/04,

Kommissionen mod Det Forenede Kongerige,

pr. 117 (for så vidt angår kunstige øer på kontinental-

soklen) og dommen i sag C-347/10,

A. Salemink,

præmis 35.

Lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27. oktober 2021 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Jf. bl.a. Domstolens dom af 8. september 2005 i sag C-416/02,

Kommissionen mod Spanien,

præmis 77.

Jf. bl.a. Domstolens dom af 18. juni 1998 i sag C-81/96,

Gedeputeerde,

pr. 23.

Side 17 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

For

projekter, som undergives en egentlig miljøkonsekvensvurdering efter reglerne i direktivet (”VVM-

pligt”), skal bygherren udarbejde en rapport, som beskriver og miljømæssigt vurderer projektet, og denne

rapport skal være genstand for høring af berørte myndigheder og offentligheden (efter omstændighederne

også i andre medlemsstater), inden projektet kan tillades administrativt (eller ved lov).

Undergrundsloven blev ændret ved lov nr. 310 af 17. maj 1995 om ændring af lov om anvendelse af Dan-

marks undergrund med det formål at skabe en samlet hjemmel for implementering, som trådte i kraft

den 1. juli 1995. Ved lovændringen blev det med en ny bestemmelse i § 28 a fastsat, at tilladelser og

godkendelser efter loven vedrørende projekter på havområdet, der måtte antages at påvirke miljøet i

væsentlig grad, kun kunne meddeles på baggrund af en vurdering af de miljømæssige konsekvenser.

Bestemmelsen gav endvidere miljø- og energiministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, bl.a.

hvilke projekter der var omfattet, høring mv.

Af forarbejderne til § 28 a følger, at bestemmelsen har til formål at skabe en samlet hjemmel for imple-

mentering af VVM-direktivet, for så vidt angår projekter på havområdet, der er omfattet af undergrunds-

loven.

Bestemmelsen i undergrundslovens § 28 a blev indført som konsekvens af, at Danmarks hidtidige imple-

mentering af projekter omfattet af VVM-direktivets bilag 2 ifølge EU-Kommissionen ikke opfyldte kra-

vene i VVM-direktivet.

Det fremgår af spørgsmål og svar i forbindelse med det lovforberedende arbejde

, at VVM-reglerne blev

implementeret på offshore-området, idet det var Kommissionens holdning, at dette var nødvendigt. Mi-

nisteren tilkendegav i den forbindelse, at det ikke efter VVM-reglerne var muligt generelt at undtage en

type af projekter (konkret offshore-projekter), da det ville stride mod de i VVM-direktivet forudsatte kon-

krete vurderinger af de enkelte bilag 2-projekter.

Det fremgår af interne notater fra Energistyrelsen, at implementeringen gav anledning til en række

overvejelser.

Forslag nr. 132 af 18. januar 1995 til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, de almindelige bemærk-

ninger.

Jf. spørgsmål 20 i bilag 1 til betænkning nr. 132 af 5. april 1995 over Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks

undergrund (uddrag af Det Energipolitiske Udvalgs spørgsmål til miljø- og energiministeren og ministerens svar herpå).

Side 18 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

I et udkast

til Energistyrelsens baggrundsnotat af 13. november 1998 om implementering af rådsdirek-

tiv om VVM-procedure for indvinding af olie og gas på kontinentalsoklen anføres side 8, at VVM-proce-

durer mest naturligt vil skulle overvejes i forbindelse med godkendelser efter undergrundslovens §§ 10,

17 og 23. Herefter anføres:

”Det kan imidlertid ikke udelukkes, at [godkendelser efter undergrundslovens § 28] til tider kan

behandles som et selvstændigt projekt, hvor tilladelsen til eksempelvis at udføre en boring fore-

kommer som et selvstændigt fysisk faktisk projekt. Der er i [VVM-direktivets] bilag II mulighed

for at gennemføre VVM procedure i forbindelse med visse […] godkendelser, som er nævnt i

Undergrundslovens § 28. […]

Derfor kan eksempelvis en offshore boring med godkendelse efter Undergrundslovens § 28 falde

ind under bilag II, hvorefter en VVM-vurdering er mulig, hvis en konkret vurdering af projektet,

viser at der er en miljømæssig effekt forbundet med den konkrete boring.”

Det anføres videre i en notits fra Energistyrelsen af 20. januar 1999, at Mærsk Olie og Gas AS og Ener-

gistyrelsen på to møder i løbet af efteråret 1998 har drøftet mulighederne for at etablere en form for

”ramme-VVM” der kunne lette processen i forbindelse med VVM-procedure

for udbygning af eksisterende

anlæg. Herefter anføres:

”MOGAS har foreslået, at der udarbejdes en ”ramme-VVM”, som redegør for den samlede ud-

bygning af alle felter, således som de forventes udbygget indenfor de kommende år. Specifikke

forhold og ændringer, der ikke er indholdt i den generelle miljøvurdering, vil blive genstand for

særskilte tillæg, som fremsendes til godkendelse i forbindelse med ansøgning efter undergrunds-

lovens § 10 og uden offentlig høring.

Med henblik på at etablere nye brønde på eksisterende og eventuelle nye felter indenfor de af

MOGAS opererede koncessions- og licensområder i Central Graven, har selskabet 23. december

1998 til Energistyrelsen afleveret en miljøkonsekvensvurdering, som redegør for miljøpåvirk-

ningen af 62 nye brønde og anlæg, både for så vidt angår boring, bygning og den efterfølgende

driftsfase.

MOGAS præsenterede på et møde den 5. januar 1999 Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Skov-

og Naturstyrelsen for miljøkonsekvensvurderingen. MOGAS oplyste, at miljøkonsekvensvurde-

ringens tidshorisont er 6-7 år, og at selskabet hurtigst muligt ønsker en tilkendegivelse fra

Notatet er ikke i den fremsendte

udgave benævnt ”udkast”, men det indeholder rettelsesmarkeringer, der indikerer, at det er et

udkast. Vi har ikke modtaget notatet i endelig form.

Side 19 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

myndighederne om, hvorvidt miljøkonsekvensvurderingen indeholder de elementer, som efter

myndighedernes opfattelse er nødvendige. Endvidere ønsker MOGAS en tilkendegivelse af, om

den miljømæssige vurdering er acceptabel. Efter en sådan tilkendegivelse fra myndighederne

forventer selskabet, at Energistyrelsen sender VVM-vurderingen i høring.

Energistyrelsen tilkendegav på mødet, at miljøkonsekvensvurderingen er meget generel, og at

loven og direktivet kræver, at en ansøgning baseres på en miljøkonsekvensvurdering for det

konkrete projekt. MOGAS foreslog, at dette problem blev løst ved, at der i forbindelse med an-

søgning efter undergrundslovens § 10 udarbejdes et tillæg, som vurderer miljøkonsekvenserne

af det konkrete projekt. I den forbindelse tilkendegav selskabet, at det af tidsmæssige årsager

vil være meget vanskeligt for selskabet at leve med, hvis et sådant tillæg til miljøkonsekvens-

vurderingen skal i offentlig høring.

Miljøstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen og Energistyrelsen afholdt 13. januar 1999 et internt

møde, hvor MOGAS’ miljøkonsekvensvurdering blev gennemgået. […]

Det blev drøftet, hvorledes det håndteres at sende en så generel miljøvurdering i offentlig høring

og derefter få den koblet sammen med miljøvurderingen af et konkret projekt. Miljøvurderingen

har ingen beskrivelser af de konkrete projekter og retter sig ikke aktuelt mod en konkret ansøg-

ning. Dermed kan den generelle miljøkonsekvensvurdering heller ikke beskrive miljøeffekten af

en given udbygning af et felt. Dette gør den generelle miljøkonsekvensvurdering uegnet til at

sende i offentlig høring. Hertil kommer at den vanskeligt kan benyttes til at vurdere hvilket

miljømæssig bedst tilgængelig teknologi, der her bør anvendes.

Det indstilles, at Energistyrelsen på det kommende møde med MOGAS den 25. januar medde-

ler, at myndighederne generelt stiller sig meget positive overfor miljøkonsekvensvurderingen,

som er et godt baggrundsmateriale, og som giver et længe savnet overblik over udbygning i

Nordsøen. På den baggrund finder styrelsen, at miljøkonsekvensvurderingen er anvendelig som

generel del i en endelig samlet miljøkonsekvensvurdering, til den konkrete ansøgning om ud-

bygning i henhold, til undergrundslovens paragraf 10. Den samlede miljøkonsekvensvurdering

skal således også indeholde en konkret del med beskrivelse af projektet og dets miljøpåvirkning.

Når der foreligger en konkret miljøvurdering af det enkelte projekt, skal både den konkrete og

den generelle miljøkonsekvensvurdering sendes samlet i offentlig høring, som er på otte uger.

Myndighederne vil via følgegruppen gerne bidrage til, at den generelle miljøkonsekvensvurde-

ringen forbedres og opdateres. Hvis der foretages rettelser og under forudsætning af en konti-

nuerlig opdatering, vil vurderingen formentlig kunne udgøre cirka 75 % af den samlede miljø-

konsekvensvurdering. Med henblik på at opnå en tidsbesparelse i forbindelse med

Side 20 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

høringsprocessen ser Energistyrelsen det ikke som noget problem, at mere end et projekt sendes

samtidig i høring, blot projektet kan beskrives tilstrækkeligt konkret.”

Et udkast til bekendtgørelse om miljømæssig vurdering (VVM) af projekter til indvinding af kulbrinter

på dansk søterritorium og kontinentalsokkelområde og projekter til etablering af transitrørledninger blev

sendt i høring den 24. juni 1999. Det anføres i høringsbrevet, at udkastet er gennemførelsen på offshore

området af VVM-direktiv 97/11/EF om ændring af VVM-direktiv 85/337/EØF, og at bekendtgørelsen for-

ventes sat i kraft hurtigst muligt efter høringen er afsluttet.

I et høringssvar af 20. august 1999 til Energistyrelsen anfører Mærsk Olie og Gas AS, at

”[…] det modtagne udkast til bekendtgørelse ikke specifikt omtaler muligheden for sådanne

”ramme”type

VVM rapporter, som giver mulighed for samlet behandling af flere aktiviteter.

Med den stærke integration mellem de af Mærsk Olie og Gas AS opererede felter finder vi imid-

lertid, at denne type rapport i mange tilfælde vil være det bedste instrument til at opfylde inten-

tionerne bag EU-direktivet. Vi anmoder derfor om, at bekendtgørelsens ordlyd giver mulighed

for brug af "ramme"VVM rapporter.”

Vi er ikke bekendt med, om der foreligger et svar fra Energistyrelsen. Bekendtgørelsens ordlyd blev dog

ikke ændret til at omfatte ramme-VVM’er.

I medfør af undergrundslovens § 28 a blev herefter fastsat nærmere regler om VVM i bekendtgørelse nr.

748 af 19. september 1999 om miljømæssig vurdering (VVM) af projekter til indvinding af kulbrinter på

dansk søterritorium og kontinentalsokkelområde og projekter til etablering af transitrørledninger. Be-

kendtgørelsen trådte i kraft den 9. oktober 1999.

Projekter vedrørende dybdeboringer var ikke omfattet af 1999-bekendtgørelsen.

Ved bekendtgørelse nr. 359/2010 blev der indsat en bestemmelse om, at

”[d]ybdeboringer, der

ikke vedrø-

rer efterforskning og indvinding af kulbrinter, herunder geotermiske boringer”,

var omfattet af screenings-

pligten.

Projektkategorien om dybdeboringer blev ændret ved bekendtgørelse nr. 632/2012, hvorefter

”[d]ybdebo-

ringer, herunder

boringer vedrørende efterforskning og indvinding af kulbrinter og geotermiske boringer”,

Side 21 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

var omfattet af screeningspligten. Af Energistyrelsens høringsbrev

fremgår, at ændringen skete på bag-

grund af en fortolkning fra EU-Kommissionen af bilagspunkt 2, litra d, i VVM-direktivets bilag II.

For en detaljeret redegørelse om VVM-direktivets historik, reglerne i direktivet, den danske implemen-

tering for projekter på havet, og EU-Domstolens praksis om fortolkningen af direktivet, henvises til del-

rapporten om det retlige grundlag.

4.1

DE MEDDELTE GODKENDELSER I HENHOLD TIL UNDERGRUNDSLOVEN

Indledning om undergrundsloven

Undergrundsloven indeholder regler om krav om godkendelse eller tilladelse til udbygning af felter og

udførelse af boringer med henblik på indvinding af olie og gas fra den danske undergrund.

Det fremgår af lovens § 10, stk. 2, at forinden indvinding og dertil sigtende foranstaltninger iværksættes,

skal en plan for indvindingsvirksomheden, herunder produktionens tilrettelæggelse samt anlæg og even-

tuelle rørledninger hertil (indvindingsforanstaltninger m.m.), godkendes af klima-, energi- og forsynings-

ministeren. Videre fremgår det af § 10, stk. 3, at væsentlige ændringer og tilføjelser til en godkendt plan

for indvindingsvirksomheden også skal godkendes af klima-, energi- og forsyningsministeren, inden disse

iværksættes. Det er specificeret i bestemmelsen, at reduktion i anlægs og rørledningers kapaciteter anses

for en væsentlig ændring.

Af lovens § 17, stk. 1, fremgår, at etablering og drift af rørledningsanlæg til brug ved virksomhed, der er

omfattet af loven, kun må finde sted med klima-, energi- og forsyningsministerens tilladelse. Det er i §

17, stk. 3, tillige specificeret, at reduktion af rørledningers kapaciteter anses for en væsentlig ændring,

som er omfattet af kravet om tilladelse efter stk. 1.

Derudover fremgår det af lovens § 28, stk. 3, at arbejder i forbindelse med udførelse eller ændring af

boringer på havområdet omfattet af tilladelser til efterforskning og indvinding af råstoffer, herunder kul-

brinter kun må iværksættes, såfremt klima-, energi- og forsyningsministerens godkendelse af ressource-

mæssige forhold vedrørende udstyr, program og udførelsesmåde er indhentet i hvert enkelt tilfælde.

Energistyrelsens brev af 28. februar 2012 vedrørende høring om udkast til bekendtgørelse om VVM, konsekvensvurdering ved-

rørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter ved efterforskning og indvinding af kulbrinter, lag-

ring i undergrunden, rørledninger m.v. offshore.

Side 22 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

For så vidt angår boringer og brønde omfattet af en § 10-godkendelse har Energistyrelsen oplyst, at sty-

relsen i praksis efterfølgende godkender konkrete arbejder på disse anlæg i henhold til lovens § 28, stk.

Godkendelseskompetencen i henhold til lovens § 10, stk. 2 og 3, § 17, stk. 1, og § 28, stk. 3, er delegeret

til Energistyrelsen.

Hvis der er tale om et VVM- eller screeningspligtigt projekt kan der først meddeles godkendelse eller

tilladelse til udvidelser eller ændringer efter undergrundsloven, hvis der er gennemført en VVM-proces.

Klageadgangen følger godkendelsen eller tilladelsen efter undergrundsloven, dvs. at der kan klages over

miljøvurderingen og VVM-processen i forbindelse med en klage over godkendelsen/tilladelsen efter un-

dergrundsloven.

Energistyrelsen anfører i notat af 9. april 2021 bl.a. følgende vedrørende behandlingen af sager i henhold

til undergrundsloven og sammenhængen med VVM-reglerne:

”[Undergrundslovens] tilladelsesproces er en tilladelsesproces i flere led. Med § 10-godkendelsen

og væsentlige ændringer til eksisterende godkendelse, jf. § 10, stk. 3, godkender Energistyrelsen

rettighedshavers (RH) plan for indvindingsvirksomheden, herunder produktionens tilrettelæg-

gelse samt anlæg og eventuelle rørledninger hertil og med § 28-godkendelsen, som meddeles

efterfølgende, godkender Energistyrelsen udstyr, program og udførelsesmåde ift. arbejder, der

udføres i forbindelse med virksomheden. Ved meddelelsen af § 10-godkendelsen skal der fore-

ligge en VVM-redegørelse for det konkrete projekt og der skal gives klageadgang ift. de miljø-

mæssige forhold i afgørelsen. Ved meddelelsen af den efterfølgende § 28-godkendelse for pro-

duktions- og injektionsboringer, som hører under en § 10-godkendelse, vurderes om ansøgnin-

gen rummes indenfor VVM’en der blev udarbejdet ifm. § 10-godkendelsen.

Der skal være klage-

adgang ift. det miljømæssige forhold ved meddelelsen af § 28-godkendelsen, hvilket indebærer

udvidet klageadgang og fire ugers stand-still periode. Denne klagemulighed indebærer en prak-

sisændring. Baggrunden for praksisændringen er, at § 10-godkendelsen og oven nævnte § 28-

godkendelser sammen udgør VVM-tilladelsen i VVM-direktivets forstand, og at det derfor skal

være klagemulighed ifm. den sidste godkendelse.”

Der henvises til delrapporten med kortlægning af det retlige grundlag for en nærmere gennemgang af

VVM-reglerne.

Jf. § 3, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 2573 af 22. december 2021 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.

Side 23 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

Til brug for nærværende undersøgelse har vi fra Energistyrelsen modtaget meddelte godkendelser iht.

undergrundslovens § 10 og 17 for felterne Gorm, Dan, Halfdan og Harald. Da Energistyrelsen ikke er i

besiddelse af en komplet liste over meddelte godkendelser, kan der være enkelte godkendelser, som vi

ikke har modtaget.

Energistyrelsen har desuden meddelt et større antal godkendelser om iværksættelse af arbejder, herun-

der boringer, nedsænkning af skakter og indsættelse af stoller, i medfør af undergrundslovens § 28. Vi

har til brug for nærværende undersøgelse modtaget enkelte af de meddelte godkendelser, som derfor kun

i meget begrænset omfang er indgået i nærværende undersøgelse.

Endelig har vi modtaget Energistyrelsens afgørelse af 24. oktober 2017 efter bl.a. undergrundslovens §

10, stk. 3, og § 17, stk. 1, til fuld genopbygning af Tyra-feltet. I denne undersøgelse inddrages derfor ikke

afgørelser truffet vedrørende Tyra-feltet før denne afgørelse.

4.2

Meddelte godkendelser før 1. juli 1995

Vi har for felterne Gorm, Dan og Harald modtaget et antal afgørelser efter undergrundslovens §§ 10 og

17, der er meddelt, før den samlede hjemmel for implementering af VVM-direktivet i undergrundslovens

§ 28 a trådte i kraft.

Vi har ved en gennemgang af afgørelserne kunne konstatere, at der ikke er omtalt miljømæssige vurde-

ringer efter VVM-reglerne, hvorfor afgørelserne ikke omtales yderligere her.

Det bemærkes dog, at det fremgår af styrelsens afgørelse af 27. marts 1995

om godkendelse af plan for

udbygning og produktion for Alma-feltet (Dan), at bevillingshaverne pålægges at fremsende en redegø-

relse, der belyser projektets miljømæssige aspekter, og at form og indhold af miljøredegørelsen forinden

vil blive fastsat af Energistyrelsen i samarbejde med Miljøstyrelsen og bevillingshaverne. Ligeledes frem-

går det af styrelsens afgørelse af 22. juni 1995

om godkendelse af den videre udbygning af Dan-feltet,

at der snarest og senest 1. august 1995 skal fremsendes en redegørelse om de miljømæssige forhold til

Energistyrelsen.

Det drejer sig om 27 afgørelser vedr. Gorm, 12 afgørelser vedr. Dan og tre afgørelser vedr. Harald. Af disse er 15 afgørelser vedr.

Gorm, fem afgørelser vedr. Dan og en afgørelse vedr. Harald ansøgt før 3. juli 1988 (VVM-direktivets implementeringsfrist).

Afgørelse af 27. marts 1995 om godkendelse af plan for udbygning og produktion for Alma-feltet, vilkår 3

Afgørelse af 22. juni 1995 om godkendelse af den videre udbygning af Dan-feltet, vilkår 13.

Side 24 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

Vi her ikke modtaget de nævnte miljømæssige redegørelser

4.3

Meddelte godkendelser fra 1. juli 1995 til 9. oktober 1999

Vi har for felterne Gorm, Dan og Harald modtaget i alt fem afgørelser efter undergrundslovens §§ 10 og

17, der er meddelt i perioden fra ikrafttræden af undergrundslovens § 28 a til ikrafttræden af 1999-

bekendtgørelsen

For Gorm-feltet har Energistyrelsen den 19. december 1997

truffet afgørelse om godkendelse af den

videre udbygning af Rolf-feltet. Afgørelsen er truffet efter undergrundslovens § 10. Det følger af afgørel-

sens afsnit 3, at der er udarbejdet en "Vurdering af de miljømæssige påvirkninger som følge af Rolf-6

produktionsbrønden, juli 1997", og at der heraf fremgår, at de planlagte Rolf aktiviteter ikke vil udgøre

en væsentlig yderligere risiko mht. miljøpåvirkningen.

Om Energistyrelsens vurdering af de miljømæssige konsekvenser anføres i afgørelsens afsnit 4.3:

”Energistyrelsen

har anmodet Miljøstyrelsen om en udtalelse om miljøredegørelsen. Miljøsty-

relsens udtalelse af 28. juli 1997 vedlægges. Energistyrelsen finder blandt andet på baggrund

af Miljøstyrelsens udtalelse, at den ansøgte udbygning af Rolf feltet ikke kan antages at påvirke

miljøet i væsentlig grad. Der er derfor ikke grundlag for at kræve udarbejdet en vurdering af de

miljømæssige konsekvenser (VVM) i henhold til Undergrundslovens § 28a og foretage høring af

den berørte offentlighed, de berørte myndigheder

og organisationer.”

Vi har ikke modtaget den omtalte vurdering af de miljømæssige påvirkninger.

Energistyrelsen har desuden den 26. februar 1999

truffet afgørelse om godkendelse af plan for yderli-

gere indvinding fra Skjold-feltet (Gorm). Afgørelsen er truffet efter undergrundslovens § 10. Det følger af

afgørelsens afsnit 1.3, at der er udarbejdet en

”Redegørelse for de miljømæssige påvirkninger som følge af

udbygningen af Skjold feltet, oktober 1998”.

Energistyrelsen har oplyst, at Alma-feltet ikke er blevet udbygget, og at der af den grund formentlig ikke er fremsendt en miljø-

mæssig redegørelse.

Bekendtgørelse nr. 748 af 19. september 1999 om miljømæssig vurdering (VVM) af projekter til indvinding af kulbrinter på dansk

søterritorium og kontinentalsokkelområde og projekter til etablering af transitrørledninger.

Afgørelse af 19. december 1997 om godkendelse af den videre udbygning af Rolf-feltet.

Afgørelse af 26. februar 1999 om godkendelse af plan for yderligere indvinding fra Skjold-feltet.

Side 25 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

Om Energistyrelsens vurdering af de miljømæssige forhold anføres i afgørelsens afsnit 2.3, at det på bag-

grund af en gennemgang af den fremsendte redegørelse er Energistyrelsens vurdering, at det ansøgte

projekt ikke kan antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, og at det derfor ikke er fornødent at udar-

bejde en vurdering af de miljømæssige konsekvenser (VVM) iht. undergrundslovens § 28 a. Det fremgår

videre, at miljøredegørelsen har været i høring hos Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen.

Vi har ikke modtaget den omtalte vurdering af de miljømæssige påvirkninger.

For Dan-feltet har Energistyrelsen den 3. juni 1997

truffet afgørelse om godkendelse af den videre ud-

bygning af Kraka-feltet. Afgørelsen er truffet efter undergrundslovens § 10. Det fremgår af afgørelsens

afsnit 3.5, at der er fremsendt en redegørelse dækkende de miljømæssige aspekter i forbindelse med etab-

leringen og driften af de ansøgte anlæg. Om Energistyrelsens vurdering fremgår bl.a.:

”Der er mellem Energistyrelsen og Miljøstyrelsen

enighed om, at redegørelsen på nogle områder

ikke er fyldestgørende. Der mangler således oplysninger om alternative muligheder og deres

effekter i forbindelse med kemikalieanvendelsen, såvel ved trykprøvning som ved primær og

sekundær udvendig korrosionsbeskyttelse af rørledningen. Endvidere er det ikke dokumenteret

eller sandsynliggjort at behandlingseffekten på Dan F ikke vil blive påvirket af den øgede

mængde af produktionsvand fra Kraka. […]

Overordnet set opfylder den fremsendte redegørelse om miljøpåvirkningen fra det ansøgte ud-

bygningsprojekt på Kraka feltet Energistyrelsens og Miljøstyrelsens ønsker om oplysninger.

Energistyrelsen forudsætter imidlertid, at ovenstående miljømæssige spørgsmål afklares, inden

der meddelses byggetilladelse i henhold til § 16 i Sikkerhedsbekendtgørelsen.

Det er således Energistyrelsens vurdering, at den fremsendte redegørelse godtgør, at den forven-

tede påvirkning på miljøet fra projektet ikke er så væsentlig, at der i henhold til § 28a i Under-

grundsloven skal gennemføres en vurdering af de miljømæssige konsekvenser i form af en VVM

procedure med høring af den berørte offentlighed og de berørte myndigheder og organisationer.”

Vi har ikke modtaget den omtalte vurdering af de miljømæssige påvirkninger.

For Harald-feltet har Energistyrelsen den 8. marts 1996

truffet afgørelse om godkendelse af en revision

af Harald-udbygning. Afgørelsen er truffet efter undergrundslovens §§ 10 og 17. Det fremgår af afgørel-

sens afsnit 3.4, at der er fremsendt en miljøredegørelse vedrørende udbygning af Harald-feltet, og at

Afgørelse af 3. juni 1997 om godkendelse af den videre udbygning af Kraka-feltet.

Afgørelse af 8. marts 1996 om godkendelse af en revision af Harald udbygning.

Side 26 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

redegørelsen efterfølgende er revideret. Om Energistyrelsens vurdering af de miljømæssige forhold anfø-

res i afsnit 4.3:

”Miljøstyrelsen har i brev af 6. marts 1996 sammenfattende fundet, at beskrivelsen og oplysnin-

gerne i det fremsendte materiale er tilstrækkelige til at kunne skønne, at der i området ikke

findes forhold, som forudsætter særlige beskyttelsesforanstaltninger udover hensynet til den ge-

nerelle miljøbeskyttelse og iværksættelsen af foranstaltninger i henhold til Miljøstyrelsens mil-

jøregulering af offshorevirksomhed. Miljøstyrelsen anfører· dog, at miljøredegøreisen burde

være opdateret på en række områder og i øvrigt mangler konkret verifikation af forholdene om-

kring Harald.

Miljøstyrelsen skønner endvidere, at der bortset fra nærfeltet omkring Harald installationerne

ikke er anledning til at forvente væsentlige påvirkninger i området. Energistyrelsen kan på

denne baggrund tilslutte sig, at flytningen af Harald Vest A/B platformene til Lulita-IXC brøn-

dens overfladeposition ikke kan antages at påvirke miljøet i væsentlig grad.”

Vi har ikke modtaget den omtalte vurdering af de miljømæssige påvirkninger.

Energistyrelsen har desuden den 9. oktober 1997

truffet afgørelse om godkendelse af udbygning af

Lulita-feltet, fase 1. Afgørelsen er meddelt efter undergrundslovens § 10. Det fremgår af afgørelsens af-

snit 1.4, at der er udarbejdet en ”Vurdering af miljøpåvirkningen som følge af Lulita fase I udbygningen”.

Af Energistyrelsens vurdering i afsnit 2.3 fremgår, at Energistyrelsen

–

bl.a. på baggrund af en udtalelse

fra Miljøstyrelsen

–

ikke finder, at udbygningen kan antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, og at

der derfor ikke er grundlag for at kræve udarbejdet en vurdering af de miljømæssige konsekvenser (VVM)

i henhold til undergrundslovens § 28 a.

Vi har ikke modtaget den omtalte vurdering af de miljømæssige påvirkninger.

4.4

Meddelte godkendelser på grundlag af VVM 1999

Vurdering af virkning på miljøet ved boring af yderligere brønde blev udarbejdet i juni 1999.

Denne

omtales i det følgende som

”VVM

1999”.

Af VVM 1999 fremgår, at miljøvurderingen omfattede etableringen af 69 yderligere brønde. Miljøvurde-

ringen omfattede selve boringen af de 69 brønde, de tilhørende ændringer af anlæg og den efterfølgende

Afgørelse af 9. oktober 1997 om godkendelse af udbygning af Lulita-feltet, fase 1.

Vurdering af virkning på miljøet ved boring af yderligere brønde - juni 1999.

Side 27 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

driftsfase for både de eksisterende og for de nye brønde. Vurderingen af miljøpåvirkningen var baseret

på den samlede produktion, dvs. både fra de eksisterende brønde og fra de nye brønde.

De 69 brønde omfattede 65 produktionsbrønde fordelt med 14 i felterne omkring Dan centeret (Dan,

Kraka, Regnar, Alma), otte i felterne omkring Gorm centeret (Gorm, Skjold, Rolf, Dagmar) og 27 i felterne

omkring Tyra (Tyra, Tyra Syd, Øst, Roar, Valdemar, Harald, Lulita, Svend, Adda, Igor, Elly), 16 i nye

prospekter samt fire efterforsknings- og afgrænsningsbrønde. Fordelingen i felterne omkring Gorm var

en brønd på Gorm og syv brønde på Skjold.

Videre fremgår, at miljøvurderingen skulle opfattes som en ramme for mulige nye aktiviteter, og at der

således ikke med miljøvurderingen var taget stilling til, hvor mange brønde, der skulle bores. Fordelingen

af brønde var således

”en ramme indenfor hvilken behovet for brønde i de kommende år skønnes at kunne

indeholdes. Brøndantallet og fordelingen vil således kunne blive anderledes end vist. Der vil dog ligeledes

kunne ske ændringer af brøndene”

”[s]åfremt der planlægges boring af brønde, ud over hvad der er

dækket af denne miljøvurdering, eller såfremt produktionen væsentligt overstiger de i denne vurderings

angivne rammer, vil vurderingen blive opdateret.”

Det var desuden hensigten at opdatere vurderingen,

hvis der fremkom

”væsentlig relevant ny erkendelse eller ny teknologisk viden, som har indflydelse på

rammerne i denne miljøvurdering.”

For så vidt angår etablering af andre anlæg end brønde er det forudsat i VVM 1999, at det ville kunne

blive nødvendigt med bl.a. installation af yderligere platforme og lægning af nye rør. Det fremgår, at

”[p]roduktionen fra enkelte felter vil kunne øges således,

at nyt kulbrinteudstyr vil kunne blive nødvendigt.

Det er i denne forbindelse forudsat, at sådant udstyr vil svare til det eksisterende udstyr. En løbende opti-

mering af behandlingsudstyret må også forventes.

[…]

Installation af yderligere platforme kunne blive

nødvendig i forbindelse med udvidelser af behandlingsanlæggene”

Desuden fremgår, at

”[l]ægning af

nye rør og installation af nye platform vil give en mindre påvirkning af havbunden.”

VVM 1999 indeholder dog ikke en konkret omtale af anlægsmæssige ændringer på felterne.

Vurdering af virkning på miljøet ved boring af yderligere brønde - juni 1999, side 1.

Vurdering af virkning på miljøet ved boring af yderligere brønde - juni 1999, side 3.

Vurdering af virkning på miljøet ved boring af yderligere brønde - juni 1999, side 4.

Vurdering af virkning på miljøet ved boring af yderligere brønde - juni 1999, side 36.

Vurdering af virkning på miljøet ved boring af yderligere brønde - juni 1999, side 73.

Side 28 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

At der var tale om en vurdering af

mulige

udbygninger fremgår desuden af den efterfølgende miljørede-

gørelse for udbygningen af Halfdan feltet fra april 2001:

”I

1999 udsendtes [1999-VVM’en] for de af Mærsk [...] opererede områder i den centrale Nordsø.

I redegørelsen vurderes de miljømæssige konsekvenser som følge af mulige udbygninger i områ-

det omfattende et antal yderligere brønde eller ændrede eller nye platforme og anlæg [...].”

Det fremgår videre, at miljøvurderingen er udført i henhold til undergrundslovens § 28 a.

VVM 1999 indeholder ikke en vurdering af, hvorvidt aktiviteterne omfattet af miljøvurderingen kan for-

ventes at påvirke Natura 2000-områder væsentligt.

4.4.1

Gorm feltet

Af VVM 1999 fremgår konkret vedrørende etablering af brønde i felterne omkring Gorm, at der skulle

etableres én brønd på Gorm og syv brønde på Skjold.

4.4.1.1

Afgørelse af 11. august 2000 om godkendelse af plan for yderligere indvinding fra Skjold feltet

Godkendelse omfatter bl.a. udvidelse af produktionen ved boring af yderligere en brønd, Skjold-30, på

den nordlige flanke af feltet, samt forlængelse af Skjold-30. Afgørelsen er truffet i medfør af bl.a. under-

grundslovens § 10.

Af godkendelsen fremgår følgende om de miljømæssige forhold:

”Videre udbygningen af Skjold feltet udføres i henhold til og inden for rammerne af VVM-rede-

gørelsen ”Vurdering af virkning på miljøet ved boring af yderligere brønde, juni 1999”. Efter at

denne plan

har været i høring, og der er udarbejdet supplerende oplysninger

, finder

Vurdering af virkning på miljøet (VVM) ved udbygning af Halfdan området fra april 2001, side I.

Afgørelse af 11. august 2000 om godkendelse af plan for yderligere indvinding fra Skjold feltet.

Energistyrelsen har oplyst, at den ”plan, der har været i høring” vurderes at være den oprindelige indvindingsplan for Skjold-

feltet fra 1998, som var en del af VVM 1999.

Energistyrelsen har oplyst, at de ”supplerende oplysninger”, som der henvises til, vurderes at være

generelle supplerende oplys-

ninger indkommet i forbindelse med høringen af VVM 1999, og dermed formentlig ikke specifikke supplerende oplysninger om

boringen på Skjold-feltet.

Side 29 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

Energistyrelsen, at der foreligger det fornødne grundlag til vurdering af udbygningens miljø-

mæssige konsekvenser.”

4.4.1.2

Afgørelse af 13. august 2001 om godkendelse af plan for yderligere indvinding fra Skjold feltet

Godkendelsen omfatter bl.a. udvidelse af produktionen med yderligere en brønd, Skjold-31. Afgørelsen er

truffet i medfør af bl.a. undergrundslovens § 10.

Af afgørelsen fremgår bl.a. følgende:

”Energistyrelsen godkendte den 17. november 2000 planen for udbygning af Lola feltet. I denne

plan gør bevillingshaverne rede for, at udbygningen af Lola feltet kan ske med udgangspunkt i

enten Gorm eller Skjold feltet. Planen indeholder således en mulig brønd, Lola Flanke-1, fra

Skjold feltet med produktionszoner i både Skjold- og Lola felterne. Denne brønd fremgår imid-

lertid ikke af den aktuelle plan for den videre udbygning af sydvest flanken af Skjold feltet.

Mærsk Olie og Gas AS oplyste på mødet den 10. juli 2001, at den nu planlagte Skjold-31 erstat-

ter de tidligere angivne mulige produktionszoner vest for Skjold-22A i en Lola boring udført fra

Skjold.

[...]

Energistyrelsen opfatter ansøgningen om udførelse af Skjold-31 som en optimering af 1998 pla-

nen i et delområde af feltet. [...]

Det er Energistyrelsens generelle opfattelse, at det bedst mulige beslutningsgrundlag for den

videre udvikling og drift af Skjold feltet burde tilvejebringes, inden yderligere udbygningsakti-

viteter iværksættes på feltet.

[...]

Energistyrelsen finder, at der i den fremlagte dokumentation er belæg for at udføre brønden

Skjold-31, men finder samtidig, at udbygningen af den sydvestlige flanke af Skjold feltet næppe

alene kan udgøres af boringen af Skjold-31.

En yderligere udbygning af området kunne komme med Lola Flanke-1 brønden, såfremt den

bores fra Skjold feltet, jævnfør Energistyrelsens godkendelse af Lola feltet. Resultaterne fra

Skjold-31 kan også tænkes, at modne yderligere brønde på sydvestflanken.

Afgørelse af 13. august 2001 om godkendelse af plan for yderligere indvinding fra Skjold feltet.

Side 30 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

Sådanne indvindingsforanstaltninger godkendes i henhold til § 10 i undergrundsloven med

denne skrivelse.”

Af godkendelsen fremgår herefter følgende om de miljømæssige forhold:

”Den videre udbygning[...]

af Skjold feltet udføres i henhold til og inden for rammerne af VVM-

redegørelsen Vurdering af virkning på miljøet ved boring af yderligere brønde, juni 1999. Efter

at denne plan har været i høring, og der er udarbejdet supplerende oplysninger, finder Energi-

styrelsen, at der foreligger det fornødne grundlag til vurdering af udbygningens miljømæssige

konsekvenser.

Energistyrelsen har i denne forbindelse lagt vægt på, at udførelsen af Skjold-31 indgår i den

pulje på 69 boringer, som i henhold til VVM redegørelsen fra juni 1999 antages udført inden

for de af Mærsk Olie og Gas AS opererede koncessions- og licensområder i den danske del af

Nordsøen [...].”

4.4.1.3

Afgørelse af 28. januar 2003 om godkendelse af plan for yderligere indvinding fra Rolf-feltet

ved genboring af reservoirbrøndsporet i Rolf-3

Godkendelsen omfatter ændring af indvindingsforanstaltningerne på Rolf-feltet ved genboring af brøn-

den Rolf-3. Det fremgår af godkendelsen, at arbejdet bl.a. omfattede udførelse af et nyt brøndspor i reser-

voiret i stedet for blot at reparere det eksisterende produktionsrør i Rolf-3. Afgørelsen er truffet i medfør

af bl.a. undergrundslovens § 10.

Vedrørende de miljømæssige forhold fremgår det af godkendelsen, at:

”Energistyrelsen kan tilslutte sig bevillingshavernes vurdering af, at det foreliggende projekt

for udførelsen af Rolf-3A ikke falder ind under bestemmelserne i § 2 i Energistyrelsens bekendt-

gørelse nr. 884 af 21. september 2000 om miljømæssig vurdering (VVM) af projekter til indvin-

ding af kulbrinter og til etablering af rørledninger på dansk søterritorium og kontinentalsok-

kelområde, idet projektet giver anledning til en produktion, som er mindre end 500 tons råolie

pr. dag og mindre end 500.000 m³ naturgas pr. dag.

Afgørelse af 28. januar 2003 om godkendelse af plan for yderligere indvinding fra Rolf feltet ved genboring af reservoirbrøndsporet

i Rolf-3.

Side 31 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

Følgelig stilles der ifølge bekendtgørelsen ikke krav om udførelse af en miljømæssig vurdering

(VVM).”

Det anførte må forstås således, at genboringen ikke var omfattet af VVM 1999, og at Energistyrelsen

vurderede, at det ansøgte ikke i sig selv var underlagt screenings- eller VVM-pligt.

4.4.1.4

Afgørelse af 26. maj 2005 om godkendelse af videreudbygning og produktion

Godkendelsen omfatter en videreudbygning af reservoiret i Gorm feltet med fire nye brønde samt mulig-

hed for udbygning med yderligere fem brønde, opgradering af vandbehandlings- og injektionsanlægget

samt iværksættelse af produktion i overensstemmelse med det fremsendte produktionsprofil. Godkendel-

sen er meddelt i henhold til bl.a. undergrundslovens § 10.

Om de miljømæssige forhold fremgår følgende af afgørelsen:

”Udbygningen af Gorm feltet med fire brønde er en ændring af et projekt, som er miljøvurderet

i Mærsk Olie og Gas AS’s VVM redegørelse ”Vurdering af virkningen på

miljøet fra yderligere

brønde, juni 1999”. VVM redegørelsen har været fremlagt fra den 22. juni 1999 til den 23. au-

gust 1999 og er suppleret med VVM redegørelsen ”Vurdering af virkning på miljøet ved udbyg-

ning af Halfdan området, april 2001”. Sidste redegørelse

har været fremlagt for offentligheden

fra den 24. april til den 20. juni 2001.

Energistyrelsen har efter samråd med Miljøministeriet afgjort, at ændringen ikke medfører, at

der skal udarbejdes en ny VVM redegørelse. Ændringen kan rummes inden for de foreliggende

miljøvurderinger, fordi forandringen ikke vurderes at indebære en væsentlig påvirkning af mil-

jøet.

Det er en forudsætning for denne afgørelse, at miljø- og naturpåvirkningen, der kan opstå i

området, følges ved monitering. Der henvises i den forbindelse til aftale af den 7. februar 2005

mellem Skov-

og Naturstyrelsen og Mærsk Olie og Gas AS.”

Det fastsættes i godkendelsens vilkår 2, at den miljø- og naturpåvirkning, der kan opstå i området, følges

ved monitering, jf. aftale af den 7. februar 2005 mellem Skov- og Naturstyrelsen og Mærsk Olie og Gas

AS, og at moniteringsprogrammet skal iværksættes senest i foråret 2006.

Afgørelse af 26. maj 2005 om godkendelse af videreudbygning og produktion

Side 32 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

4.4.1.5

Afgørelse af 29. august 2005 om godkendelse af videreudbygning og produktion på Dagmar

feltet

Godkendelse omfatter den videre udbygning af Dagmar feltet med etablering af Dagmar-8 brønden. God-

kendelsen er meddelt i henhold til bl.a. undergrundslovens § 10.

Om de miljømæssige forhold fremgår følgende af afgørelsen:

”Udbygningen

af Dagmar feltet med en brønd er en ændring af et projekt, som er miljøvurderet

i Mærsk Olie og Gas AS's VVM redegørelse

”Vurdering

af virkningen på miljøet fra yderligere

brønde, juni 1999”. VVM-redegørelsen [...] er suppleret med VVM redegørelsen

”Vurdering

virkning på miljøet ved udbygning af Halfdan området, april 2001”. [...].

Energistyrelsen har efter samråd med Miljøministeriet afgjort, at ændringen ikke medfører, at

der skal udarbejdes en ny VVM redegørelse. Ændringen kan rummes inden for de foreliggende

miljøvurderinger, fordi forandringen ikke vurderes at indebære en væsentlig påvirkning af mil-

jøet.

Det er en forudsætning for denne afgørelse, at miljø- og naturpåvirkningen, der kan opstå i

området, følges ved monitering.”

I forbindelse med høringen af ansøgningen afgav Skov- og Naturstyrelsen høringssvar, hvoraf fremgik,

at styrelsen (Hav- og Habitatkontoret) skønner, at påvirkninger af de i området forekommende planter

og dyr alene vil kunne relateres til en behandling på Gorm af den øgede indvinding og at en allerede

indgået aftale om et moniteringsprogram vil kunne danne grundlag for en kommende vurdering af, om

der var et behov for en iværksættelse af naturbeskyttelsesmæssige tiltag

4.4.2

Dan feltet

Af VVM 1999 fremgår vedrørende etablering af brønde i felterne omkring Dan, at der skulle etableres 12

brønde på Dan (seks flankebrønde og seks

”infill”brønde), genbores

en brønd på Kraka og etableres en

Afgørelse af 29. august 2005 om godkendelse af videreudbygning og produktion på Dagmar feltet.

Energistyrelsen har fremsendt

”Miljømoniteringsprogram for Dansk Undergrunds Consortiums (DUC) aktivitetsområde i Nord-

søen”

af 7. februar 2005 (det modtagne dokument er dog dateret den 4. februar 2005). Det fremgår af moniteringsprogrammet bl.a.,

at der skal gennemføres kortlægning af fugle og havpattedyr, vurdering af støjpåvirkninger på havpattedyr, og dokumentation af

havbundsforhold i forbindelse med udbygning af faciliteter m.v., og at der vil ske afrapportering af undersøgelserne med forskellige

intervaller.

Side 33 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

brønd på Alma. Det er i redegørelsen antaget, at de 12 nye brønde skulle bores fra behandlings- og brønd-

hovedplatformen Dan FF.

4.4.2.1

Afgørelse af 7. august 2000

–

Dan feltet, Godkendelse af indvinding fra vestflanken

Godkendelsen omfatter den videre vurdering og udbygning af Dan feltets vestflanke med op til fire brønde

(i første omgang MFF-10 og MFF-12 og herefter eventuelt DWF-4 og DWF-5). Afgørelsen er truffet i med-

før af bl.a. undergrundslovens § 10.

Det fremgår af afgørelsen, at den vestlige flanke af Dan feltet planlægges udbygget trinvist i takt med,

at øget produktionserfaring indhentes fra eksisterende og nye brønde.

Af godkendelsen fremgår følgende om de miljømæssige forhold:

”Udbygningen af vestflanken af Dan feltet udføres i henhold

til og indenfor rammerne af VVM-

redegørelsen ”Vurdering af virkning på miljøet ved boring af yderligere brønde, juni 1999”. Efter

denne plan har været i høring, og der er udarbejdet supplerende oplysninger

, finder Energi-

styrelsen, at der foreligger det fornødne grundlag til vurdering af udbygningens miljømæssige

konsekvenser.”

4.4.2.2

Afgørelse af 22. juni 2001 om udskiftning af Kraka

– Dan FA, 10” rørledning

Tilladelsen omfatter erstatning af en eksisterende 10” rørledning med en ny 10” ledning mellem Kraka

og Dan FA. Tilladelsen er meddelt i medfør af undergrundslovens § 17.

Den eksisterende rørledning blev godkendt den 1. juli 1988 og ønskedes udskiftet, da der var konstateret

bakterielle korrosionsangreb i røret. Den nye rørledning skulle placeres i en afstand af ca. 20 meter til

den eksisterende rørledning og tilsluttet eksisterende stigrør på platformene Kraka og Dan FA. Installa-

tionen skulle foretages ved hjælp af et rørlægningsfartøj. Det fremgår af tilladelsen, at den eksisterende

rørledning indtil videre ikke fjernes fra havbunden.

Afgørelse af 7. august 2000

–

Dan feltet, Godkendelse af indvinding fra vestflanken.

Energistyrelsen har oplyst, at der med formuleringen ”udarbejdet supplerende oplysninger” må formodes at være tale om de

generelle supplerende oplysninger, der fremkom i forbindelse med høringsudgaven af VVM-redegørelsen, og som er indarbejdet i

den endelige udgave af VVM 1999, og dermed formentlig ikke specifikke supplerende oplysninger om boringerne på Dan-feltet.

Afgørelse af 22. juni 2001 om udskiftning af Kraka - Dan FA 10" rørledning.

Side 34 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

Det fremgår af tilladelsen, at Energistyrelsen har foretaget en miljøscreening af det ansøgte projekt i

henhold til den dagældende § 2, stk. 3, i bekendtgørelse 884/2000

. Energistyrelsen vurderede, at det

ansøgte ikke kunne antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. Det fremgår, at screeningen blev

sendt i høring hos Skov- og Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen, som tog Energistyrelsens vurdering til ef-

terretning.

4.4.2.3

Afgørelse af 29. juni 2001

–

Dan feltet, Godkendelse af indvinding fra sydøstflanken

Godkendelsen omfatter den videre vurdering og udbygning af Dan feltets sydøstflanke med tre yderligere

produktionsbrønde (ud over boringen MD-2B). Afgørelsen er truffet i medfør af bl.a. undergrundslovens

§ 10.

Af godkendelsen fremgår følgende om de miljømæssige forhold:

”Udbygningen af sydøstflanken af Dan feltet udføres i henhold til og indenfor rammerne af

VVM-redegørelsen

”Vurdering af virkning på miljøet ved boring af yderligere brønde, juni

1999”. Efter at VVM-redegørelsen

har været i høring, og der er udarbejdet supplerende oplys-

ninger, finder Energistyrelsen, at der foreligger det fornødne grundlag til vurdering af udbyg-

ningens miljømæssige konsekvenser.

Energistyrelsen har i denne forbindelse lagt vægt på, at etablering af de ansøgte brønde indgår

i den pulje på 69 brønde, som i henhold til VVM-redegørelsen fra juni 1999 antages udført inden

for de af Mærsk Olie og Gas AS opererede koncessions- og licensområder i centralgravsområdet

i den danske del af Nordsøen beliggende vest

for 6 grader 15 minutter østlig længde.”

4.4.2.4

Afgørelse af 7. september 2001

–

Dan feltet, Godkendelse af yderligere indvinding fra Dan vest-

flanke og anlægsudvidelser på Halfdan HDA platformen

Godkendelsen omfatter

”yderligere vurdering, udbygning og indvinding

fra Dan feltets vestflanke som

beskrevet i bevillingshavers brev af 22. maj 2001”,

som ifølge godkendelsen omfatter

”etablering

af det

nødvendige antal produktions- og vandinjektionsbrønde til en optimal udnyttelse af indvindingspotentia-

let på Dan feltets vestflanke.”

Det fremgår, at området for tilladelsen

”strækker

sig fra MFF-20 på den

Bekendtgørelse nr. 884 af 21. september 2000 om miljømæssig vurdering (VVM) af projekter til indvinding af kulbrinter og til

etablering af rørledninger på dansk søterritorium og kontinentalsokkelområde.

Afgørelse af 29. juni 2001 - Dan feltet, Godkendelse af indvinding fra sydøstflanken.

Afgørelse af 7. september 2001

–

Dan feltet, Godkendelse af yderligere indvinding fra Dan vestflanke og anlægsudvidelser på

Halfdan HDA platformen.

Side 35 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

nordlige del af vestflanken sydover til området omfattet af Energistyrelsens godkendelse af 29. juni 2001

for Dan feltets sydøstflanke.

”

Godkendelsen omfatter desuden etablering af udstyr på Halfdan. Afgørelsen

er truffet i medfør af bl.a. undergrundslovens § 10.

Mere konkret om projektet fremgår det, at der planlægges etableret otte nye lange, vandrette produkti-

onsbrønde, men at udbygningen kan omfatte yderligere brønde i den nordlige og sydvestlige del af områ-

det samt genboring af brønd. Udbygningen vil tillige omfatte anlægsmæssige udvidelser på såvel Dan FF

Platformen som på Halfdan Platformen.

Af godkendelsen fremgår følgende vedrørende de miljømæssige forhold:

”Efter at redegørelsen vedrørende de miljømæssige forhold har været i høring, og der er indgivet

supplerende oplysninger

, finder Energistyrelsen, at der foreligger et grundlag til vurdering af

udbygningens miljømæssige konsekvenser.

Energistyrelsen har i denne forbindelse lagt vægt på, at udførelsen af de brønde samt den even-

tuelle genboring af MFB-2E brønden, som er omfattet af denne godkendelse, indgår i den pulje

på 69 brønde, som i henhold til VVM redegørelsen fra juni 1999 antages udført i perioden frem

til ultimo 2006 [...].”

4.4.2.5

Afgørelse af 11. december 2002

–

Dan feltet, Godkendelse af videreudbygning af Dan B-blok og

Dan Vestflanke

Godkendelsen omfatter bl.a. etablering af platform Dan FG med tilhørende anlæg til vandinjektion og til

behandling af produktionen samt udvidelse og ombygning af indkvarteringsmodulet på Dan FC. Godken-

delsen betyder, at de anlæg, som Energistyrelsen den 7. september 2001 godkendte til installation på

Dan FF platformen og Halfdan HDA platformen, ikke vil blive installeret, idet hele kapacitetsudvidelsen

af procesanlæggene i stedet samles på en ny platform (Dan FG). Godkendelsen er meddelt i medfør af

bl.a. undergrundslovens § 10.

Om de miljømæssige forhold anfører Energistyrelsen bl.a. følgende:

Energistyrelsen har oplyst, at der med formuleringen ”indgivet supplerende oplysninger” må formodes at være tale om de gene-

relle supplerende oplysninger, der fremkom i forbindelse med høringsudgaven af VVM-redegørelsen, og som er indarbejdet i den

endelige udgave af VVM 1999, og dermed formentlig ikke specifikke supplerende oplysninger om Dan og Halfdan boringerne.

Afgørelse af 11. december 2002 - Dan feltet, Godkendelse af videreudbygning af Dan B-blok og Dan Vestflanke.

Side 36 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

”Efter

at redegørelsen vedrørende de miljømæssige forhold har været i høring, og der er indgivet

supplerende oplysninger, finder Energistyrelsen, at der foreligger et grundlag til vurdering af

udbygningens miljømæssige konsekvenser.”

Det fremgår endvidere af afgørelsen, at bevillingshaverne

–

på baggrund af høringssvar fra Miljøstyrelsen

–

skal fremsende en redegørelse til Energistyrelsen beskrivende, hvilke alternative vandbehandlingskon-

cepter, der er blevet vurderet i forbindelse med valg af teknik til behandling af produceret vand (BAT),

og at Energistyrelsen forbeholder sig ret til på baggrund af redegørelsen at stille supplerende vilkår.

Videre fremgår, at Skov- og Naturstyrelsen i sit høringssvar bemærkede, at det ansøgte projekt ville

indebære, at der fremover ville blive udledt store mængder produktionsvand til havet, og at der ikke i

VVM 1999 forelå fyldestgørende oplysninger om påvirkningen på planktonsamfund. Endvidere bemær-

kede styrelsen, at Dan feltet berører gydeområdet for blandt andet torsk, ligesom styrelsen anførte, at

nyere undersøgelser havde påvist, at spættet sæl, som er omfattet af habitatdirektivet, regelmæssigt

fouragerer i Nordsøens centrale del, blandt andet i licensområderne. Det var derfor Skov- og Natursty-

relsens opfattelse, at der skulle iværksættes undersøgelser, der kunne belyse påvirkningen.

Da bevillingshaverne havde iværksat miljøundersøgelser på Halfdan, som efter det oplyste pga. de hy-

drodynamiske forhold også kunne belyse forholdene på Dan-feltet, fandt Energistyrelsen, at der ikke

skulle fastsættes yderligere vilkår, men at styrelsen forbeholdt sig muligheden for at stille vilkår om

supplerende miljøundersøgelser i Dan-området.

4.4.2.6

Afgørelse af 29. august 2003

–

Dan feltet, Udvidelse af udbygning af Dan Vestflanke

Ved afgørelsen meddelte Energistyrelsen i medfør af undergrundslovens § 10 godkendelse til genboring

og forlængelse af en brønd samt etablering af op til tre nye vandrette boringer med brønd. Der henvises i

afgørelsen til godkendelsen af 7. september 2001, jf. ovenfor afsnit 4.4.2.4, og at styrelsen på daværende

tidspunkt godkendte

”det nødvendige antal

produktions- og injektionsbrønde til en optimal udnyttelse af

indvindingspotentialet på Dan feltets vestflanke”.

Da der var ændringer af det i udbygningsplanen (fra 2001) skitserede brøndmønster, skulle placeringen

af brøndene (på ny) godkendes af Energistyrelsen. Hverken det oprindelige eller ændrede brøndmønster

er oplyst i afgørelsen og fremgår heller ikke af VVM 1999.

Afgørelse af 29. august 2003

–

Dan feltet, Udvidelse af udbygning af Dan Vestflanke.

Side 37 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

De miljømæssige forhold er ikke vurderet i afgørelsen, og det er ikke anført, om den ændrede placering

betragtes som omfattet af VVM 1999, eller om ændringen ikke vurderes som værende omfattet af VVM-

reglerne.

4.4.3

Harald feltet

Af VVM 1999 fremgår vedrørende etablering af brønde på Harald, at der skulle etableres to brønde på

Harald/Lulita.

4.4.3.1

Afgørelse af 22. november 1999 om godkendelse af udbygning af Lulita

Godkendelsen omfatter etablering og drift af et anlæg til behandling af produktionsvand på Lulita fel-

tet

. Afgørelsen er truffet i henhold til undergrundslovens § 10.

Under henvisning til VVM 1999 fremgår det af godkendelsen, at de planlagte aktiviteter ikke forventes

at medføre en væsentlig yderligere miljøpåvirkning.

Vedrørende de miljømæssige påvirkninger af anlægget har Energistyrelsen henvist til, at Miljøstyrelsen

oprindeligt stillede spørgsmål ved, om det ansøgte anlæg var BAT-løsningen for vandbehandling på

Lulita, men at supplerende oplysninger fra bevillingshaver har medført, at Miljøstyrelsen tager løsningen

til efterretning. Energistyrelsen henviser desuden til VVM 1999 og til, at styrelsen har anmodet bevil-

lingshaver om at bearbejde sårbarhedsindekset for de enkelte havfuglearter i VVM 1999, og at bevillings-

haver har fremsendt en viderebearbejdet tabel, som hverken Miljøstyrelsen eller Skov- og Naturstyrelsen

har haft bemærkninger til. På den baggrund fandt Energistyrelsen, at det fornødne grundlag til vurde-

ring af udbygningens miljømæssige konsekvenser forelå.

Afgørelse af 22. november 2019 om godkendelse af udbygning af Lulita.

Energistyrelsen har oplyst, at godkendelsen omfatter et overfladeanlæg, som etableres på Harald-platformen, da brøndene i

Lulita feltet er boret fra Harald-platformen, og ikke har en selvstændig platform.

Side 38 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

4.4.4

4.4.4.1

Halfdan feltet

Afgørelse af 21. oktober 1999 om godkendelse af udbygning og produktion af Halfdan feltet (fase

Godkendelsen omfatter etablering af anlæg, rørledninger og op til ni brønde.

Afgørelsen er truffet i

medfør af undergrundslovens § 10 og § 17. Der tages dog særligt forbehold over antal og placering af

brønde, idet det oplyses, at det afhængigt af resultaterne fra vurderingsbrøndene og produktionserfarin-

gerne kan være hensigtsmæssigt at justere disse.

Godkendelsen af 21. oktober 1999 er den første godkendelse til etablering af feltet.

Det fremgår, at udbygningen udføres i henhold til og inden for rammerne af VVM 1999. Energistyrelsen

anfører, at der er indkommet høringssvar vedrørende, at sårbarhedsindeks i redegørelsen bør opdateres

og bringes i overensstemmelse med det generelle sårbarhedsindex for Nordsøen. Energistyrelsen tilslut-

tede sig desuden en anbefaling fra Miljøstyrelsen om, at der blev indsat et vilkår i godkendelsen om, at

bevillingshaverne skulle fremsende en redegørelse dels vedrørende kemikalieanvendelsen i tiden før og i

tiden efter behandling af produktionen på Gorm, dels vedrørende opnåede rensningseffekter m.v. i de to

perioder.

Det bemærkes, at Halfdan-feltet (tidligere Nana) ikke er omtalt selvstændigt i VVM 1999, ligesom de

forudsatte brøndboringer i VVM 1999, side 3, ikke eksplicit omfatter Halfdan (dog er der angivet 16 nye

prospekter, som ikke er nærmere konkretiseret eller beskrevet).

4.4.4.2

Afgørelse af 23. december 1999 om godkendelse af fremrykket produktion

Godkendelsen omfatter iværksættelse af fremrykket produktion fra Halfdan-feltet, og godkendelsen sup-

plerer og ændrer styrelsens godkendelse af 21. oktober 1999, jf. afsnit 4.4.4.1.

Om de miljømæssige forhold fremgår af afsnit 1.6, at den fremsendte plan for fremrykket produktion vil

blive gennemført i henhold til og inden for rammerne af VVM 1999. Energistyrelsens vurdering heraf

svarer til vurderingen i godkendelsen af 21. oktober 1999.

Afgørelse af 21. oktober 1999 om godkendelse af udbygning og produktion af Halfdan feltet.

Det er i en efterfølgende afgørelse, jf. afgørelse af 4. oktober 2001, jf. afsnit 4.5.1, om godkendelse af udbygning og produktion for

Halfdan feltet fase 3, specificeret, at godkendelsen omfattede følgende: installation af en platform, HDA, to rørledninger til eksport

af produktionen, en rørledning til import af injektionsvand samt etablering af ni brønde.

Afgørelse af 23. december 1999 om godkendelse af fremrykket produktion.

Side 39 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

4.4.4.3

Afgørelse af 17. november 2000 om godkendelse af videre udbygning af Halfdan feltet (fase 2)

I forlængelse af afgørelsen af 21. oktober 1999 ansøgte bevillingshaverne om tilladelse til yderligere ud-

bygning af Halfdan feltet. Energistyrelsen meddelte den 17. november 2000 godkendelse til etablering af

op til 15 brønde på Halfdan feltet samt tilladelse til at iværksætte produktion af kulbrinter i henhold til

de ansøgte produktionsprofiler for olie og gas. Tilladelsen omfatter desuden ændringer på Gorm og Dan

feltet, herunder modifikation af vandbehandlingsanlæg samt modifikation og installation af vandinjekti-

onsanlæg. Afgørelsen er truffet i medfør af bl.a. undergrundslovens § 10.

Om de miljømæssige forhold fremgår, at Energistyrelsen på baggrund af høringen af VVM 1999 med

efterfølgende indarbejdelse af supplerende oplysninger, finder, at der foreligger det fornødne grundlag til

vurdering af udbygningens miljømæssige konsekvenser. Energistyrelsen lagde vægt på at:

”[...] udførelsen af de 15 brønde, som er omfattet af denne godkendelse, indgår i den pulje på 69,

som i henhold til VVM redegørelsen fra juni 1999 antages udført inden for de af Mærsk Olie og

Gas AS opererede koncessions- og licensområder i centralgravsområdet i den danske del af

Nordsøen beliggende vest for 6 grader 15 minutter østlig længdegrad.”

4.5

Meddelte tilladelser og godkendelser på grundlag af Halfdan VVM 2001

Vurdering af virkning på miljøet ved udbygning af Halfdan området blev udarbejdet i april 2001.

Denne

omtales i det følgende som ”VVM 2001”.

Vurderingen er udført i henhold til bekendtgørelse nr. 884/2000.

VVM 2001 blev specifikt udarbejdet for Halfdan området og dækker ifølge redegørelsen den samlede for-

ventede udbygning af Halfdan området omfattende både den eksisterende og den igangværende samt

mulige fremtidige udbygning. Det fremgår, at der er foretaget en samlet vurdering af indvirkningen på

miljøet fra boringer og produktion fra brønde, fra drift af eksisterende anlæg samt fra etableringen og

drift af nye brønde og anlæg i Halfdan området.

Miljøvurderingen omfatter i alt 80 brønde i Halfdan området, hvoraf ca. 50 forventes at være produkti-

onsbærende og de øvrige 30 vandinjektionsbrønde. Det fremgår videre af redegørelsen, at 24 ud af de 80

Afgørelse af 17. november 2000 om godkendelse af videre udbygning af Halfdan feltet.

Vurdering af virkning på miljøet (VVM) ved udbygning af Halfdan området fra april 2001.

Bekendtgørelse nr. 884 af 21. september 2000 om miljømæssig vurdering (VVM) af projekter til indvinding af kulbrinter på dansk

søterritorium og kontinentalsokkelområde og projekter til etablering af transitrørledninger.

Side 40 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

brønde er indeholdt i allerede godkendte udbygninger (der henvises til ”Nana 1999 udbygningen”,

jf. af-

snit 4.4.4.1,

og ”Halfdan 2000 udbygningen”,

jf. afsnit 4.4.4.3).

Det fremgår af VVM 2001, at den samlede udbygning af Halfdan området forventedes at kunne omfatte

en række anlæg, herunder følgende:

•

80 brønde fordelt med ca. 50 produktionsbrønde og ca. 30 vandinjektionsbrønde. Injekti-

onsbrøndene antages alle tilbageproduceret i en indledende periode,

en kombineret brøndhoved- og behandlingsplatform HDA,

en 32 persons beboelsesplatform HDB broforbundet til HDA platformen,

en gasafbrændingsplatform HDC broforbundet til HDA platformen,

en 12" gas eksportledning til Dan F,

en 12" olieeksportledning fra Dan F til HDA,

en 14" eksportolieledning til Gorm,

en 16" injektionsvandrørledning mellem Dan F og HDA platformen,

installation af en eller flere platforme broforbundet til HDB platformen eller HDC plat-

formen med vandinjektionskapacitet og med yderligere elektricitetsgenerering, produkti-

onsvandsbehandling, vandinjektionskapacitet og beboelse således, at bemandingen kan

øges til i alt 90 personer,

•

en satellitplatform, HBA, med brøndstyr for op til 30 brønde omkring to km nordøst for

HDA platformen,

installation af en 16" gasledning fra HBA til Tyra,

installation af en ubemandet satellitplatform med plads til op til 24 brønde,

installation af et antal STAR type ubemandede satellitplatforme med plads til op til 12

brønde, og

yderligere olierørledning til Gorm eller muligvis Dan F.

Det bemærkes, at VVM 2001 ikke angiver placering af de planlagte boringer.

4.5.1

Afgørelse af 22. juni 2001 om godkendelse af projekt for rørledninger og søkabel for

fase 3 udbygningen

Ved afgørelse af 22. juni 2001 godkendte Energistyrelsen etablering af rørledninger samt installering af

søkabel mellem Halfdan DA platformen (HDA) og den ansøgte (men på daværende tidspunkt endnu ikke

Vurdering af virkning på miljøet (VVM) ved udbygning af Halfdan området fra april 2001, side I.

Afgørelse af 22. juni 2001 om godkendelse af projekt for rørledninger og søkabel for fase 3 udbygningen.

Side 41 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

etablerede) Halfdan BA platform (HBA). Godkendelsen blev meddelt i henhold til undergrundslovens §§

10 og 17.

Godkendelsen omfattede følgende arbejder:

•

Etablering af en

8,7 km lang 16” rørledning til transport af injektionsvand fra Dan FF til

Halfdan A (HDA).

Etablering af en

1,8 km lang 14” rørledning til transport af olie, gas og vand fra en plan-

lagt Halfdan BA (HBA) brøndhovedplatform til HDA med et flow på 13.350 m

væske

samt 3,1 mio. m

gas per dag.

•

Etablering af en

1,8 km lang 12” rørledning til transport af injektionsvand fra HDA til

HBA.

Etablering af den en

1,8 km lang 6” rørledning til transport af løftegas fra HDA til HBA

med et flow på 1,4 mio. m³ løftegas per dag.

Ændret

brug af eksisterende 12” rørledning fra transport af injektionsvand fra Dan FF til

HDA til transport af lavtryksgas fra HDA til Dan FF.

Installering af et søkabel mellem Halfdan DA platformen (HDA) og den ansøgte Halfdan

BA.

Det fremgår af afgørelsen, at der til belysning af de miljømæssige konsekvenser af det projekt er udar-

bejdet en miljøscreening i henhold til § 2, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 884/2000.

Det fremgår videre af afgørelsen, at det er Energistyrelsens vurdering, at de ansøgte rørledninger ikke

må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet, hvorfor der ikke er behov for udarbejdelse

af en VVM-redegørelse for projektet. Screeningen blev sendt i høring hos Miljøstyrelsen og Skov- og Na-

turstyrelsen, som tog Energistyrelsens vurdering til efterretning.

4.5.2

Afgørelse af 4. oktober 2001 om godkendelse af udbygning og produktion af Halfdan

feltet (fase 3)

Godkendelsen omfatter etablering af op til 22 brønde på Halfdan feltet, udbygning af den eksisterende

platform Halfdan HDA, installation af en beboelsesplatform (HDB) og en gasafbrændingsplatform (HDC)

Afgørelse af 4. oktober 2001 om godkendelse af udbygning og produktion af Halfdan feltet (fase 3).

Side 42 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

med broforbindelse til HDA, samt en ny brøndhovedplatform (HBA) to km nordøst for HDA platformen.

Afgørelsen er truffet i henhold til undergrundslovens § 10.

Det fremgår af ansøgningen, at de nye procesfaciliteter på HDA vil få en kapacitet på ca. 120.000 tønder

olie og 2,8 mio. m³ gas pr. dag.

Om de miljømæssige forhold fremgår det, at bevillingshaver på baggrund af indkomne høringssvar for

VVM 2001 har fremsendt supplerende oplysninger vedr. projektets miljøforhold. Energistyrelsen vurde-

rede på den baggrund, at det fornødne grundlag til vurdering af udbygningens miljømæssige konsekven-

ser forelå. Styrelsen lagde i den forbindelse vægt på, at:

”udførelsen af de 22 brønde, som er omfattet af denne godkendelse, sammen med de 24 brønde

godkendt under de tidligere faser (fase 1 og 2) af Halfdan udbygningsplanen, indgår i den pulje

på 80 brønde, som i henhold til [VVM 2001] antages udført inden for feltafgrænsningen for

Halfdan, Dan og Sif/Igor.”

4.5.3

Afgørelse af 30. juni 2003 om godkendelse af udbygning og produktion af Halfdan

Nordøst forekomsten

Energistyrelsen meddelte ved afgørelsen godkendelse til etablering af op til seks brønde i Halfdan Nord-

øst forekomsten. Derudover omfattede godkendelsen ændringer på platformene på Halfdan og Tyra Vest

samt anlæg og drift af en 24” gasrørledning mellem Halfdan

DC og Tyra Vest E via Halfdan BA samt en

3” kemikalierørledning mellem Halfdan DC og Halfdan BA.

Den endelige linjeføring af rørledningerne

blev ikke fastlagt. Afgørelsen blev truffet i henhold til undergrundslovens § 10 og § 17.

Energistyrelsens vurdering af de miljømæssige forhold var følgende:

”Efter at redegørelsen vedrørende de miljømæssige forhold ved udbygning inden for Halfdan

området har været i høring, finder styrelsen, at der foreligger det fornødne grundlag til vurde-

ring af udbygningens miljømæssige konsekvenser.

Energistyrelsen har i denne forbindelse lagt vægt på, at udførelsen af de seks brønde, som er

omfattet af denne godkendelse sammen med de 46 brønde godkendt under de tre faser af

De rørledninger, der skulle etableres til brug for anlægsudvidelserne, blev godkendt ved Energistyrelsens afgørelse af 22. juni

2001, hvor Energistyrelsen vurderede, at de ansøgte rørledninger

”ikke må antages

at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet,

hvorfor der ikke er behov for udarbejdelse af en VVM-redegørelse

for projektet”,

jf. umiddelbart ovenfor.

Afgørelse af 30. juni 2003 om godkendelse af udbygning og produktion af Halfdan Nordøst forekomsten.

Side 43 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

Halfdan udbygningsplanen, indgår i den pulje på 80 brønde, som i henhold til VVM redegørel-

sen fra april 2001 antages udført i Halfdan området.”

Det fremgår af afgørelsens afsnit om ”Andre myndigheders kommentarer”, at Skov-

og Naturstyrelsen i

et høringssvar bemærkede, at der ikke forelå oplysninger om de specifikke naturforhold i de berørte om-

råder, men at de ansøgte boringer ikke ville berøre naturbeskyttelsesinteresser over og i tilknytning til

havbunden langs tracéet.

Skov- og Naturstyrelsen bemærkede også, at der i forbindelse med en godkendelse af Halfdan udbygnin-

gen burde gennemføres en overvågning af, i hvilket omfang påvirkelige arter forekom ved platformene og

derved kunne påvirkes. Energistyrelsen besvarede dette med, at forøgelsen i udledningen ville være mar-

ginal, hvorfor der ifølge styrelsen ikke var behov for en særlig indsats for overvågning.

Skov- og Naturstyrelsen anførte desuden, at der ikke forelå oplysninger om naturforholdene på de loka-

liteter, hvor rørledningerne skulle placeres, hvorfor der efter styrelsens opfattelse burde gennemføres en

analyse med henblik på registrering af mobile bundformeoverflader og karakteristiske biologiske bund-

samfund langs tracéerne forud for etableringen. Energistyrelsen anførte, at bevillingshaverne i tilknyt-

ning til ansøgning om en installationstilladelse i henhold til sikkerhedsbekendtgørelsens

§ 17 skulle

indsende en beskrivelse og analyse af den eksisterende miljøtilstand.

Det bemærkes, at ledningsanlægget ikke ses at være beskrevet i VVM 2001.

4.5.4

Afgørelse af 17. september 2004 om godkendelse af yderligere indvinding fra Halfdan

feltet

Godkendelsen omfatter etablering af op til fire brønde på Halfdan feltet. Afgørelsen er truffet i henhold

til undergrundslovens § 10. Energistyrelsen har anført følgende om de miljømæssige forhold:

”Efter at redegørelsen vedrørende de miljømæssige forhold ved udbygning inden for Halfdan

området har været i høring, finder Energistyrelsen, at der foreligger det fornødne grundlag til

vurdering af udbygningens miljømæssige konsekvenser.

Energistyrelsen har i denne forbindelse lagt vægt på, at udførelsen af op til fire brønde, som er

omfattet af denne godkendelse sammen med de 46 brønde godkendt under de tre tidligere faser

Jf. den dagældende bekendtgørelse nr. 711 af 16. november 1987 om sikkerhed m.v. på havanlæg.

Afgørelse af 17. september 2004 om godkendelse af yderligere indvinding fra Halfdan feltet.

Side 44 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

af Halfdan udbygningsplanen og de seks brønde under udbygningsplanen for Halfdan NØ, i

alt 56 brønde, indgår i den pulje på 80 brønde, som i henhold til [VVM 2001] antages udført i

Halfdan området.”

4.6

Meddelte tilladelser og godkendelser på grundlag af VVM 2005

Vurdering af virkning på miljøet fra yderligere brønde blev udarbejdet i juli 2005.

Denne omtales i det

følgende som ”VVM 2005”.

Vurderingen er udført i henhold til bekendtgørelse nr. 884/2000.

Af VVM 2005 fremgår overordnet, at redegørelsen er forbundet med drift- og udbygningsaktiviteter i de

opererede områder i perioden 2006-2010, og at redegørelsen forudsætter, at der i perioden bores og idrift-

sættes yderligere 151 brønde i Nordsøen samt foretages de tilhørende udvidelser af de eksisterende anlæg

og tilføjelser af nye. Det fremgår videre, at redegørelsen giver en samlet oversigt over igangværende og

mulige nye aktiviteter i området og de heraf følgende mulige påvirkninger af miljøet, og at redegørelsen

omfatter følgende:

•

En samlet beskrivelse af eksisterende og mulige fremtidige udbygninger,

et skøn over udbygninger, produktion og udledning i perioden 2006-2010,

en opdateret og detaljeret kortlægning af natur og miljø i området,

en gennemgang af anvendte metoder til vurdering af virkning på miljøet,

vurderinger af den samlede effekt på miljøet fra eksisterende og fremtidige udbygninger,

omfattende boring og drift af brønde samt bygning og drift af anlæg,

vurderinger af alternative drifts- og udbygningsteknologier, og

vurderinger af mulige konsekvenser af ikke-planlagte hændelser.

I forlængelse heraf fremgår desuden, at aktiviteter, der måtte tilkomme i perioden 2006-2010, og som i

omfang eller art ikke kan udføres inden for rammerne af nærværende redegørelse, vil medføre, at vurde-

ringen opdateres, eller at aktiviteterne dækkes af anden miljøvurdering.

Følgende fremgår bl.a. af VVM 2005’s

generelle afsnit:

Vurdering af virkning på miljøet fra yderligere brønde - juli 2005. VVM 2005 var i offentlig høring fra den 22. august til den 17.

oktober 2005.

Bekendtgørelse nr. 884 af 21. september 2000 om miljømæssig vurdering (VVM) af projekter til indvinding af kulbrinter på dansk

søterritorium og kontinentalsokkelområde og projekter til etablering af transitrørledninger.

Vurdering af virkning på miljøet fra yderligere brønde - juli 2005, side i.

Vurdering af virkning på miljøet fra yderligere brønde - juli 2005, side 1.

Side 45 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

”VVM 1999 omfatter boring af op til 69 brønde, hvoraf 4 var antaget at være efterforsknings-

brønde med øget prøveproduktion. VVM 2001 omfattede yderligere boring af op til 80 brønde i

området i og omkring

Halfdan. Samlet omfatter de to VVM’er således 145 udbygningsbrønde,

hvoraf 26 brønde fra VVM 1999 og de 80 brønde fra VVM 2001 er henført til området i og

omkring Halfdan. Ved udgangen af 2004 er planlagt og/eller boret 131 brønde i forbindelse

med udbygninger på Valdemar, Tyra, Tyra Sydøst, Skjold, Gorm, Halfdan, Halfdan Nordøst,

Dan, Svend og Lulita med reference til nævnte miljøredegørelser. Med reference til VVM 1999

og VVM 2001 kan der således bores op til 14 brønde yderligere, såfremt der modnes og godken-

des projekter dertil.”

Det fremgår af redegørelsen, at de konkrete anlægsarbejder, som forventes udført i perioden 2006-2010,

er boring af yderligere 151 brønde. Det fremgår videre, at det ikke på forhånd kan fastsættes, hvor de

151 brønde vil blive boret, og at der derfor er foretaget en skønnet fordeling baseret på den nuværende

viden om felterne og de eksisterende og planlagte udbygninger. Den skønnede fordeling er ifølge redegø-

relsen at betragte som en ramme, og brøndantallet og fordelingen må forventes at blive justeret under-

vejs. Det anføres i redegørelsen, at de miljømæssige forhold i aktivitetsområdet er ganske ensartede,

hvorfor det ikke gør en væsentlig miljømæssige forskel, hvor brøndene til sin tid etableres.

For så vidt angår etablering af andre anlæg end brønde, f.eks. platforme og rørledninger, anføres det i

VVM 2005, at miljøvurderingen omfatter

”fortsat drift af eksisterende udbygninger samt etablering og

drift af 151 yderligere produktionsbrønde og tilhørende udvidelser af eksisterende

anlæg og nye anlæg (…)

tilbygninger, eventuelt på separate platforme, må forventes”

og at

”[n]ye satellitudbygninger forudses at

ske med platforme af STAR-type.

(…) Ligeledes kan det blive nødvendigt at etablere nye rørledninger fra

nye satellitudbygninger til behandlingsanlæggene på Dan, Gorm, Harald eller Tyra. Nye rørledninger

kunne også blive nødvendige mellem eksisterende anlæg for at tilvejebringe yderligere kapacitet.”

For så vidt angår en kortlægning af natur og miljø i området fremgår det videre af VVM 2005 bl.a., at

Mærsk Olie og Gas AS har indsamlet den seneste information om miljø- og naturforhold i den centrale

del af Nordsøen, at miljøbeskrivelsen fokuserer på området omkring udbygningerne, men inddrager hele

Nordsøen inklusive kystområderne i Danmark, Norge, Tyskland, Holland og Storbritannien, at det påvi-

ses, at udbygningsområdet er typisk for den centrale Nordsø, og at hydrografiske og meteorologiske for-

hold samt havbund og de biologiske karakteristika er beskrevet.

Vurdering af virkning på miljøet fra yderligere brønde - juli 2005, side 41-42.

Vurdering af virkning på miljøet fra yderligere brønde - juli 2005, side 61.

Vurdering af virkning på miljøet fra yderligere brønde - juli 2005, side 63.

Vurdering af virkning på miljøet fra yderligere brønde - juli 2005, side ii.

Side 46 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

Det fremgår, at de forventede miljøpåvirkninger, som er beskrevet i redegørelsen, er baseret på en frem-

skrivning af de værst tænkelige udledningsscenarier for perioden 2006-2010 og for eksisterede anlæg

også i tiden efter 2010.

Vedrørende habitatbeskyttelsen anføres det i redegørelsen bl.a., at Nordsøens fiskefauna domineres af

relativt få arter med tydelige habitatpræferencer, at marsvin, gråsæler og spættede sæler, som er iagtta-

get i aktivitetsområdet, er beskyttet i henhold til habitatdirektivets bilag IV, og at Mærsk Olie og Gas AS

på baggrund af lokalspecifikke undersøgelser skal kunne dokumentere, hvilken naturtype, der befinder

sig i det område, hvor der skal foretages udbygning af faciliteter eller udlægges rørledninger.

Herudover fremgår det af redegørelsens afsnit om støjpåvirkning, at det generelt kan konkluderes, at

støjen fra produktionsplatforme, skibe, helikoptere og boreaktiviteter ikke vil medføre væsentlige påvirk-

ninger af havpattedyr eller fiskebestande i området.

Der henvises bl.a. til, at støj fra nedramning af

forankringspæle og primært ledeforingsrør kan have en kraftig, men kortvarig effekt på specielt marsvins

adfærd, men at der ikke vil ske en permanent langsigtet ændring, og at seismiske undersøgelser kan

forårsage ændret adfærd hos havpattedyrarter i form af bl.a. kortvarige ændringer i adfærdsmønstret i

forhold til undvigelse og kortere overfladetid mellem dyk, men at der ikke ses eksempler på, at det har

resulteret i fysisk skade eller skade på hørelsen.

Overordnet konkluderes det i miljøvurderingen, at de planlagte aktiviteter med boring af brønde, etable-

ring af anlæg, udledninger til havet og emissioner til atmosfæren vurderes at medføre en begrænset be-

lastning af miljøet. Eventuelle påvirkninger begrænser sig til områder umiddelbart omkring udlednings-

punkter og har ikke betydning for økosystemet i den centrale Nordsø.

Det bemærkes, at Skov- og Naturstyrelsen afgav høringssvar i forbindelse med behandlingen af VVM

2005. Af styrelsens høringssvar af 6. februar 2006

fremgår bl.a. følgende:

”Som Skov-

og Naturstyrelsen tidligere har oplyst indebærer habitatdirektivets art. 12, at med-

lemslandene træffer de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelse i det

naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt i direktivets bilag 4, herunder alle

Vurdering af virkning på miljøet fra yderligere brønde - juli 2005, side 148.

Vurdering af virkning på miljøet fra yderligere brønde - juli 2005, side 76, 81 og 238.

Vurdering af virkning på miljøet fra yderligere brønde - juli 2005, side 139 f.

Vurdering af virkning på miljøet fra yderligere brønde - juli 2005, side vi.

Skov- og Naturstyrelsens høringssvar af 6. februar 2006.

Side 47 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

arter af hvaler. Støj, især impulsstøj på styrker over 180 dB re 1µPa vides at kunne medføre

varige skader på hvaler. Skov- og Naturstyrelsen finder det derfor vigtigt, at det eksplicit frem-

går af de tilladelser, der vil blive givet på baggrund af ovennævnte redegørelse, at der skal

gennemføres afværgeforanstaltninger efter BAT/BEP principper i forbindelse med generering

af støj

over 180 dB re 1µPa.”

Energistyrelsen behandler bl.a. høringssvaret fra Skov- og Naturstyrelsen i høringsnotat af 15. februar

2006

, hvoraf bl.a. følgende fremgår:

”I VVM-redegørelsen

er der gennemført en vurdering af miljøeffekten af støj genereret af offshore

aktiviteterne. Det fremgår heraf, at det fortrinsvis er aktiviteter i tilknytning til seismiske un-

dersøgelser og nedramning af forankringspæle og ledeforingsrør i havbunden i forbindelse med

udbygnings- og boreaktiviteter, at der genereres kraftig impulsstøj med styrker over 180 dB re

1µPa -1 m. Støj af denne karakter vides ifølge Skov- og Naturstyrelsen at kunne medføre varige

skader på hvaler.

[...]

I lyset af at det fremgår af VVM redegørelsen, at Mærsk Olie og Gas AS i forbindelse med både

seismiske undersøgelser og nedramningsoperationer vil anvende soft-start procedurer som af-

værgeforanstaltning, vil Energistyrelsen indsætte vilkår vedrørende støjpåvirkning af dyrelivet

i overensstemmelse med ovenstående i forbindelse med afgørelser af specifikke udbygningsan-

søgninger.”

Der blev i oktober 2007 udarbejdet et tillæg til VVM 2005.

Tillægget vedrører udbygningen af Halfdan

Fase 4. Halfdan Fase 4 udbygningen omfattede bl.a. etablering af yderligere otte brønde i Halfdan reser-

voiret og en ny proces platform HBD broforbundet til den eksisterende HBA med idriftsættelse primo

2011.

I VVM-tillægget er der foretaget en række tilføjelser og supplerende beskrivelser vedrørende faciliteterne

på Halfdan. Bevillingshaverne anførte i tillægget, at VVM 2005 (allerede) tillod yderligere udbygning af

Halfdan, at BAT og BEP var overvejet og benyttet i design af faciliteter til Halfdan Fase 4, og at ingen

naturbeskyttelsesområder blev berørt. Bevillingshaverne anså derfor miljøvurderingen i VVM 2005 fuldt

ud dækkende også for Halfdan Fase 4 udbygningen.

Energistyrelsens høringsnotat af 15. februar 2006.

Tillæg til VVM 2005 vedr. Halfdan Fase 4, oktober 2007. Tillæg til VVM 2005 var i offentlig høring fra den 23. november 2007 til

den 18. januar 2008.

Tillæg til VVM 2005 vedr. Halfdan Fase 4, oktober 2007, side 1 ff.

Side 48 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

4.6.1

Gorm feltet

I VVM 2005 er det skønnet, at der i 2006-2010 skal etableres syv nye brønde på Gorm feltet (6 på Gorm

og en på Dagmar).

4.6.1.1

Afgørelse af 14. juni 2006

–

Gorm feltet, godkendelse af erstatningsboring for Gorm N-9

Godkendelsen omfatter udførelse af en erstatningsboring (N-9A) for den eksisterende N-9 på Gorm feltet.

Det fremgår af afgørelsen, at Energistyrelsen kan tilslutte sig bevillingshavernes plan for udførelse af et

nyt brøndspor i reservoiret i stedet for blot at skifte det eksisterende produktionsrør i N-9.

Om de miljømæssige forhold fremgår følgende af afgørelsen:

”Det er Energistyrelsens vurdering, at det foreliggende projekt for udførelsen af N-9A

ikke falder

ind under bestemmelserne i § 2 i Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 884 af 21. september 2000

om miljømæssig vurdering (VVM) af projekter til indvinding af kulbrinter og til etablering af

rørledninger på dansk søterritorium og kontinentalsokkelområde, idet projektet giver anledning

til en produktion, som er mindre end 500 tons råolie pr. dag og mindre end 500.000 m³ naturgas

pr. dag.

Følgelig stilles der ifølge bekendtgørelsen ikke krav om udførelse af en miljømæssig vurdering

(VVM).”

4.6.2

Dan feltet

I VVM 2005 er det skønnet, at der i 2006-2010 skal etableres 24 nye brønde på

”Dan Center”

(11 på Dan,

ti på Kraka og tre på Alma).

4.6.2.1

Afgørelse af 3. marts 2006 om yderligere udbygning af Dan Vestflanke

Ved afgørelsen meddelte Energistyrelsen i medfør af undergrundslovens § 10 godkendelse til udbygning

af Dan Vestflanke med 2-3 nye produktionsbrønde samt konvertering af en eksisterende produktions-

brønds vandinjektion. Der blev samtidig meddelt godkendelse til installation af en ny caisson med otte

brøndstyr på Dan FF platformen.

Afgørelse af 14. juni 2006 - Gorm feltet, godkendelse af erstatningsboring for Gorm N-9.

Afgørelse af 3. marts 2006 om yderligere udbygning af Dan Vestflanke.

Side 49 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

Det fremgår af Energistyrelsens vurdering af de miljømæssige forhold, at udbygningen udføres i henhold

til og inden for rammerne af VVM 2005, og at styrelsen finder, at der foreligger det fornødne grundlag til

vurdering af udbygningens miljømæssige konsekvenser.

Det fremgår videre, at styrelsen i den forbindelse har lagt til grund, at der er indgået en aftale mellem

miljøministeren og operatørerne om en ”Handlingsplan for beskyttelse af miljøet i forbindelse med olie-

og gasoperatørernes

aktiviteter i den danske del af Nordsøen”

samt en aftale med Skov- og Natursty-

relsen om et miljømoniteringsprogram.

Det fremgår videre, at Skov- og Naturstyrelsen er enig (med Energistyrelsen) i, at afværgeforanstaltnin-

ger overfor de pågældende havpattedyr skal udvælges efter en passende afvejning mellem hensynet til

beskyttelsen af miljøet og de tilknyttede omkostninger og operationelle betingelser og hensyn. I godken-

delsen er fastsat følgende vilkår om støjreducerede tiltag overfor især hvaler, men også andre havpatte-

dyr:

”For at reducere miljøeffekten på især hvaler og andre havpattedyr som følge af støj genereret

af offshore aktiviteterne skal Bevillingshaverne gennemføre passende afværgeforanstaltninger

i de tilfælde nedramning af caisson og ledeforingsrør i havbunden genererer impulsstøj med

styrker over 180 dB re 1 μPa i en afstand på 1 m.”

4.6.2.2

Afgørelse af 19. december 2006 om godkendelse af yderligere udbygning af Kraka feltet

Godkendelsen omfatter udførelse af én horisontal olieproduktionsbrønd med to produktionsgrene. Afgø-

relsen er truffet i henhold til undergrundslovens § 10.

Den miljømæssige vurdering svarer i al væsentlighed til vurderingen for en yderligere udbygning af Dan

Vestflanke, ligesom der også er fastsat et lignende vilkår om afværgeforanstaltninger for støj, jf. ovenfor

i afsnit 4.6.2.1.

Energistyrelsen har i forbindelse med nærværende undersøgelse fremsendt kopi af handlingsplanen. De overordnede elementer,

der fremgår af handlingsplanen, er følgende: 1) Kemikalier: Operatørerne skal senest med udgangen af 2005 have stoppet udledning

af alle sorte kemikalier, 2) Olieudledninger: Operatørerne overholder fra 1. januar 2006 en nærmere fastsat grænseværdi for olie i

udledt produktionsvand, 3) Luftemissioner: Operatørerne er fra 1. januar 2005 omfattet af den danske kvoteordning for CO2-ud-

ledning, 4) Miljøledelse og miljørapportering: Operatørerne indfører senest i 2006 miljøledelse med et certificerbart system og ud-

arbejder hver især og med start senest for året 2006 en årlig miljørapport, som gøres offentlig tilgængelig, og 5) Tilsyn og beredskab:

Operatørerne gennemfører med start senest i 2006 en årlig certificering af offshore laboratorier efter nærmere aftale med Miljøsty-

relsen.

Afgørelse af 19. december 2006 om godkendelse af yderligere udbygning af Kraka feltet.

Side 50 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

4.6.2.3

Afgørelse af 11. juni 2009 om rørledning mellem Halfdan A og Dan FG

Tilladelsen, som er meddelt i henhold til bl.a. undergrundslovens § 17, omfatter tilladelse til etablering

af en 20” multifase rørledning mellem en undersøisk ventilstation ved Halfdan A og Dan FG til erstatning

af et beskadiget rørledningssegment på 11,4 km og tilladelse til demontering af det eksisterende, beska-

digede rørledningssegment.

Den nye rørledning blev ansøgt installeret i en parallel afstand på 75 m fra det eksisterende rørlednings-

segment med identisk design, funktion og dimensioner samt installeret med samme udstyr og entrepre-

nør, som installerede den eksisterende rørledning i 2007.

Det fremgår af afgørelsen, at ansøger har oplyst, at der er foretaget en vurdering af, hvorvidt genlægnin-

gen af rørledningen medfører en påvirkning af miljøet i væsentlig grad. Det anføres, at VVM 2005 med

tillæg fra oktober 2007 indeholder en overordnet vurdering af rørledningsinstallationen, hvor det beskri-

ves, hvilke fartøjer, der typisk vil blive anvendt under en installationskampagne. Det anføres videre, at

den forestående genlægning ikke er en del af den oprindelige plan for projektet, idet de yderligere aktivi-

teter er en følge af beskadigelsen af rørledningen. Ansøger finder det herefter ikke nødvendigt at udar-

bejde en opdateret vurdering af virkningen på miljøet som følge af færdiggørelsen af installationen, idet

tillægspåvirkningen ifølge ansøger ikke kan antages at få en væsentlig indvirkning på miljøet, og at even-

tuelle tillægspåvirkninger desuden må betragtes som værende omfattet af den allerede eksisterende vur-

dering af virkningen på miljøet. Det henvises samtidig til, at der ikke er tegn på tilstedeværelsen af arter

beskyttet i henhold til habitatdirektivet.

På baggrund af ansøgers oplysninger vurderede Energistyrelsen i afgørelsen, at etableringen af rørled-

ningen ikke vil kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet, hvorfor styrelsen ikke fandt grundlag for

at stille krav om udarbejdelse af en VVM-redegørelse for projektet. Ansøgningen blev forelagt hhv. Mil-

jøstyrelsen, som ikke havde bemærkninger til det fremsendte projekt, og By- og Landskabsstyrelsen, som

anførte, at projektet ikke gav anledning til bemærkninger, forudsat at nedlægningen ikke støjede væ-

sentligt i forhold til havpattedyr.

4.6.3

Harald feltet

I VVM 2005 er det skønnet, at der i 2006-2010 skal etableres en ny brønd på Harald feltet.

Energistyrelsen har den 19. december 2006 meddelt godkendelse af yderligere udbygning og produktion

af Harald feltet (Harald Øst). Det fremgår af godkendelsen, at der er søgt om de godkendelser, der er

Afgørelse af 11. juni 2009 om rørledning mellem Halfdan A og Dan FG.

Side 51 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

nødvendige for boring og iværksættelse af produktion fra en ny brønd. Energistyrelsen har oplyst, at

brønden aldrig blev boret, hvorfor godkendelsen ikke omtales nærmere her.

Vi har ikke for perioden 2006-2010 i øvrigt modtaget godkendelser efter undergrundslovens §§ 10, 17

eller 28 til etablering af nye anlæg på Harald.

4.6.4

Halfdan feltet

I VVM 2005 er det skønnet, at der i 2006-2010 skal etableres 33 nye brønde på Halfdan Center fordelt

med 17 brønde på Halfdan og 16 brønde på Halfdan Nordøst.

4.6.4.1

Afgørelse af 12. april 2006 om godkendelse af yderligere udbygning af den østlige del af Halfdan

feltet

100

Godkendelsen omfatter etablering af op til 4 brønde i det nordøstlige område af Halfdan feltet. Afgørelsen

er truffet i henhold til undergrundslovens § 10.

Den miljømæssige vurdering svarer i al væsentlighed til vurderingen for en yderligere udbygning af Dan

Vestflanke, ligesom der også er fastsat et lignende vilkår om afværgeforanstaltninger for støj, jf. ovenfor

i afsnit 4.6.2.1.

4.6.4.2

Afgørelse af 30. juni 2006 om godkendelse af videre udbygning af og produktion fra Halfdan

(Igor området)

101

Godkendelsen omfatter etablering af en række anlæg og er meddelt i henhold til undergrundslovens § 10

og § 17. Godkendelsen omfatter etablering af op til syv gasbrønde i Halfdan forekomsten i Igor området

samt Sif, tilslutning af brønden G-3XD til den nye Halfdan CA platform, etablering af to nye produkti-

onsplatforme, Halfdan CA og Halfdan BB, som er ubemandede platforme, etablering af en beboelsesplat-

form Halfdan BC med 80 enkeltmandskamre samt etablering af ca. 150 m lang bro mellem platformene

Halfdan BC og Halfdan BB til den eksisterende Halfdan BA platform.

Desuden omfatter godkendelsen etablering af følgende kabler og rørledninger: et syv km langt umbilical-

kabel Halfdan BB

–

Halfdan CA indeholdende højspændingskabel og kontrolkabler i optisk fiber, en syv

km lang 16” rørledning Halfdan CA –

Halfdan BB for vådgas, en syv

km lang 8” rørledning Halfdan CA

100

101

Afgørelse af 12. april 2006 om godkendelse af yderligere udbygning af den østlige del af Halfdan feltet.

Afgørelse af 30. juni 2006 om godkendelse af videre udbygning af og produktion fra Halfdan (Igor området).

Side 52 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

–

Halfdan BB for væske (olie og vand), en syv

km lang 3,5” rørledning Halfdan BB –

Halfdan CA for

kemikalier, og

en 11 km lang 20” rørledning Halfdan BB –

(Halfdan DC)

–

Dan FG for flerfasedrift.

Den miljømæssige vurdering svarer i al væsentlighed til vurderingen for en yderligere udbygning af Dan

Vestflanke, ligesom der også er fastsat et lignende vilkår om afværgeforanstaltninger for støj, jf. ovenfor

i afsnit 4.6.2.1.

4.6.4.3

Afgørelse af 2. april 2007 om godkendelse af videreudbygning og produktion, HBA-28 på Half-

dan feltet

102

Godkendelsen omfatter etablering af en oliebrønd (HBA-28) ved HBA platformen. Afgørelsen er truffet i

henhold til undergrundslovens § 10.

Det fremgår af godkendelsen, at den planlagte brønd etableres som en forlængelse af det eksisterende

brøndmønster og placeres parallelt med HBA-29, og at det forventes, at HBA-28 på sigt vil indgå i en

potentiel videreudvikling, hvorved brønden i forbindelse med yderligere boringer vil blive konverteret til

vandinjektion.

Energistyrelsen har vedrørende de miljømæssige forhold anført, at den yderligere udbygning af Halfdan

feltet udføres i henhold til og inden for rammerne af VVM 2005, og at Energistyrelsen efter høring af

VVM 2005 og udarbejdelsen af supplerende oplysninger finder, at der foreligger det fornødne grundlag

til vurdering af udbygningens miljømæssige konsekvenser. Energistyrelsen har videre anført, at VVM

2005 er dækkende for udbygningsaktiviteter frem til udgangen af 2010.

Godkendelsen er givet på vilkår om afværgeforanstaltninger for støj svarende til vilkåret fastsat for en

yderligere udbygning af Dan Vestflanke, jf. ovenfor i afsnit 4.6.2.1.

4.6.4.4

Afgørelse af 4. juni 2008 om godkendelse af videre udbygning og produktion fra Halfdan feltet

103

Godkendelsen, som er meddelt i medfør af bl.a. undergrundslovens § 10 og § 17, omfatter etablering af en

række anlæg på Halfdan feltet, herunder etablering af et nyt brøndhovedmodul på stigrørsplatformen

HBB med plads til ti brøndstyr (planlagt udført i 2008), etablering af en ny behandlingsplatform Halfdan

HBD inklusiv nyt kontrolcenter mv. (planlagt udført i 2011), broforbindelse mellem Halfdan HBA og

Halfdan HBD, etablering af mulighed for coiled tubing operationer på Halfdan HBA og HBB uden rigas-

sistance, herunder etablering af en øvre rørbro mellem de to platforme samt udskiftning af den

102

103

Afgørelse af 2. april 2007 om godkendelse af videreudbygning og produktion, HBA-28 på Halfdan feltet.

Afgørelse af 4. juni 2008 om godkendelse af videre udbygning og produktion fra Halfdan feltet.

Side 53 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

eksisterende kran på Halfdan HBA platformen, etablering af gangbro over Halfdan HBA samt et trappe-

tårn på platformens nordøstlige side, som forbinder gangbroen fra Halfdan HBB med gangbroen hen over

Halfdan HBA,

omlægning af drift af 20” rørledningen mellem Halfdan HBB og Dan FG til transport af

lavtryksgas,

omlægning af drift af 14” rørledningen mellem Halfdan HBB og Halfdan HDA til transport

af ustabiliseret olie, opgradering af Halfdan B platformskomplekset til bemandet drift og etablering af op

til ti brønde fra HBB platformen og to fra HDA platformen.

Energistyrelsen har i afgørelsen anført følgende vedrørende de miljømæssige forhold:

”Fase 4 udbygningen af Halfdan feltet

gennemføres i henhold til og inden for rammerne af [VVM

2005] suppleret med et tillæg vedrørende Halfdan Fase 4 udbygningen fra oktober 2007.

[...]

Efter at VVM redegørelsen og tillægget omhandlende Halfdan fase 4 projektet har været i of-

fentlig høring, og der er udarbejdet supplerende materiale, finder Energistyrelsen, at der fore-

ligger det fornødne grundlag til vurdering af udbygningens miljømæssige konsekvenser.

Energistyrelsen har i denne forbindelse lagt til grund, at de brønde, der er omfattet af denne

godkendelse, indgår i den pulje på 33 nye brønde (17 Halfdan brønde og 16 Halfdan NØ

brønde), som i henhold til [VVM 2005] antages udført i Halfdan området.”

Af VVM-tillægget fra oktober 2007

104

fremgår af indledningen bl.a., at Energistyrelsen har anført, at

Halfdan Fase 4 Udbygningsplanen er omfattet af VVM bekendtgørelsen, og at Energistyrelsen gerne ser

nærmere belyst, hvorledes VVM 2005 er dækkende for Halfdan Fase 4 for en række forhold. Af VVM-

tillæggets konklusion fremgår videre, at Halfdan Fase 4 udbygningen på alle områder er dækket af VVM

2005.

Bilag 1 til VVM-tillægget fra 2007 indeholder en opdatering af afsnit 3.4 til 3.8 i VVM 2005 omfattende

beskrivelsen af faciliteterne i aktivitetsområdet inklusiv i Halfdan området. Med opdateringen indehol-

der beskrivelsen også de nye faciliteter omfattet af Halfdan Fase 4 udbygningen.

Videre indeholder bilag 3 til VVM-tillægget fra 2007 en redegørelse for, hvorledes Mærsk Olie og Gas A/S

anser VVM 2005 som værende fuldt dækkende for Halfdan Fase 4 udbygningen.

Godkendelsen er givet på vilkår om afværgeforanstaltninger for støj svarende til vilkåret fastsat for en

yderligere udbygning af Dan Vestflanke, jf. ovenfor i afsnit 4.6.2.1.

104

Tillæg til VVM 2005 Vedr. Halfdan Fase 4, oktober 2007.

Side 54 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

4.6.4.5

Afgørelse af 16. januar 2009 om godkendelse af videreudbygning og produktion, P3-8A/B, Half-

dan Nordøst feltet

105

Godkendelsen omfatter etablering af en gasbrønd (P3-8A/B) på Halfdan Nordøst. Afgørelsen er truffet i

henhold til undergrundslovens § 10.

Det fremgår af godkendelsen, at den planlagte brønd er en del af videreudbygningen af Halfdan Nordøst

feltet og etableres som en horisontal gasbrønd med to produktionsspor fra HCA platformen.

Energistyrelsen har vedrørende de miljømæssige forhold anført, at etableringen af brønden udføres i hen-

hold til og inden for rammerne af VVM 2005, og at Energistyrelsen efter høring af VVM 2005 og udarbej-

delsen af supplerende oplysninger finder, at der foreligger det fornødne grundlag til vurdering af udbyg-

ningens miljømæssige konsekvenser. Energistyrelsen har videre anført, at VVM 2005 er dækkende for

udbygningsaktiviteter frem til udgangen af 2010.

Godkendelsen er givet på vilkår om afværgeforanstaltninger for støj svarende til vilkåret fastsat for en

yderligere udbygning af Dan Vestflanke, jf. ovenfor i afsnit 4.6.2.1.

4.6.4.6

Afgørelse af 2. april 2009 om godkendelse af videreudbygning og produktion, P3-9A/B, Halfdan

Nordøst feltet

106

Godkendelsen omfatter etablering af en gasbrønd (P3-9A/B) på Halfdan Nordøst. Afgørelsen er truffet i

henhold til undergrundslovens § 10.

Det fremgår af godkendelsen, at den planlagte brønd tilsvarende P3-8A/B er en del af videreudbygningen

af Halfdan Nordøst feltet og etableres som en horisontal gasbrønd med to produktionsspor fra HCA plat-

formen.

Energistyrelsen har vedrørende de miljømæssige forhold anført, at etableringen af brønden udføres i hen-

hold til og inden for rammerne af VVM 2005, og at Energistyrelsen efter høring af VVM 2005 og udarbej-

delsen af supplerende oplysninger finder, at der foreligger det fornødne grundlag til vurdering af udbyg-

ningens miljømæssige konsekvenser. Energistyrelsen har videre anført, at VVM 2005 er dækkende for

udbygningsaktiviteter frem til udgangen af 2010.

105

106

Afgørelse af 16. januar 2009 om godkendelse af videreudbygning og produktion, P3-8A/B, Halfdan Nordøst feltet.

Afgørelse af 2. april 2009 om godkendelse af videreudbygning og produktion, P3-9A/B, Halfdan Nordøst feltet.

Side 55 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

Godkendelsen er givet på vilkår om afværgeforanstaltninger for støj svarende til vilkåret fastsat for en

yderligere udbygning af Dan Vestflanke, jf. ovenfor i afsnit 4.6.2.1.

4.7

Meddelte tilladelser og godkendelser på grundlag af VVM 2011

Vurdering af virkningen på miljøet fra yderligere olie og gas aktiviteter i Nordsøen er udarbejdet i juli

2011.

107

Denne omtales i det følgende som ”VVM 2011”.

Redegørelsen er udført i henhold til undergrunds-

lovens og bekendtgørelse nr. 359/2010.

108

Det fremgår, at VVM 2011 forudsætter, at der i femårsperioden 2011

–

2015 kan bores og idriftsættes op

til yderligere 150 brønde i Nordsøen samt foretages de tilhørende udvidelser af de eksisterende anlæg og

tilføjelser af nye samt lokale tilpasninger af kapaciteter.

Redegørelsen skal give en

”samlet oversigt over igangværende og mulige nye aktiviteter i området og de

heraf følgende mulige påvirkninger af miljøet”.

I redegørelsen findes:

•

En samlet beskrivelse af eksisterende og mulige fremtidige udbygninger,

skøn over udbygninger, produktion og udledning i perioden 2011-2015,

en opdateret og detaljeret kortlægning af natur og miljø i området,

gennemgang af anvendte metoder til vurdering af virkning på miljøet,

vurderinger af den samlede effekt på miljøet fra eksisterende og fremtidige udbygninger,

omfattende boring og drift af brønde samt bygning og drift af anlæg,

vurderinger af alternative drifts- og udbygningsteknologier, og

vurderinger af mulige konsekvenser af ikke-planlagte hændelser.

Det fremgår videre, at aktiviteter, der måtte komme til i perioden 2011-2015, og som i omfang eller art

ikke kan udføres inden for rammerne af redegørelsen, eller hvis der undervejs opstår væsentlig ny viden,

som kan påvirke beslutninger relateret til VVM 2011, vil medføre, at vurderingen opdateres, eller at

aktiviteterne dækkes af separat miljøvurdering.

Om de tidligere VVM-rapporter anføres i indledningen:

109

Vurdering af virkning på miljøet fra yderligere olie og gas aktiviteter i Nordsøen, juli 2011. En høringsversion af VVM-redegø-

relsen var i offentlig høring i perioden 1. september til 27. oktober 2010, se Vurdering af virkningen på miljøet fra yderligere olie

og gas aktiviteter i Nordsøen, august 2010.

107

Bekendtgørelse nr. 359 af 25. marts 2010 om VVM, konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder

samt beskyttelse af visse arter ved projekter om kulbrinteindvinding, rørledninger, m.v. på søterritoriet og kontinentalsoklen.

108

109

Vurdering af virkning på miljøet fra yderligere olie og gas aktiviteter i Nordsøen, juli 2011, side 6.

Side 56 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

”VVM 1999 omfattede boring af op til 69 brønde, hvoraf 4 var antaget at være efterforsknings-

brønde med øget prøveproduktion. VVM 2001 omfattede yderligere boring af op til 80 brønde i

området i og omkring Halfdan. Samlet omfatter de to VVM’er således 145 udbygningsbrønde,

hvoraf 26 brønde fra VVM 1999 og de 80 brønde fra VVM 2001 er henført til området i og

omkring Halfdan. Ved udgangen af 2004 var der boret 131 brønde i forbindelse med udbygnin-

ger med reference til nævnte miljøredegørelser. VVM 2005, som lå i umiddelbar forlængelse af

VVM 1999 og VVM 2001, omfattede yderligere boring af op til 151 nye produktions- og injekti-

onsbrønde. Til denne miljøvurdering blev der i forbindelse med Halfdan Fase 4 udbygnings-

planen lavet et tillæg dækkende 8 yderligere brønde, installation af HBD proces platformen og

ændring af for de eksisterende platforme (HBA og HBB) fra ubemandet til bemandet status.

Ved udgangen af 2010 forventes der boret 90 brønde i forbindelse med udbygningerne omtalt i

VVM 2005. De udestående boringer er ikke fundet rentable og dermed blevet udskudt eller op-

givet.”

Det er anført i VVM 2011, at der siden 2005 er boret 84 brønde med henvisning til VVM 2005.

110

Der var

i VVM 2005 forudsat, at der skulle bores 151 brønde. Det fremgår videre af VVM 2011, at der i perioden

1999-2004 blev boret 131 brønde ud af de 149, der var forudsat i VVM 1999 og 2001.

111

I forhold til de 150 nye brønde, som VVM 2011 omfatter, fremgår det videre, at det ikke på forhånd kan

fastsættes, hvor inden for aktivitetsområdet de 150 brønde vil blive boret, og at det derfor er foretaget en

skønnet fordeling baseret på den nuværende viden om felterne og de eksisterende og planlagte udbygnin-

ger. Den skønnede fordeling er ifølge redegørelsen at betragte som en ramme, og brøndantallet og forde-

lingen må forventes at blive justeret undervejs. Det anføres, at de miljømæssige forhold i aktivitetsområ-

det er ganske ensartede, hvorfor det ikke gør en væsentlig miljømæssige forskel, hvor brøndene til sin tid

etableres.

112

I VVM 2011 er der herudover beskrevet, at der er kommet en række udbygninger til siden VVM 2005:

113

110

111

112

113

Vurdering af virkning på miljøet fra yderligere olie og gas aktiviteter i Nordsøen, juli 2011, side 53.

Vurdering af virkning på miljøet fra yderligere olie og gas aktiviteter i Nordsøen, juli 2011, side 6.

Vurdering af virkning på miljøet fra yderligere olie og gas aktiviteter i Nordsøen, juli 2011, side 53.

Vurdering af virkning på miljøet fra yderligere olie og gas aktiviteter i Nordsøen, juli 2011, side 48.

Side 57 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

”Siden VVM 2005 blev udsendt er der kommet en række udbygninger til. Størst er udbygningen

af Halfdan procescenteret med satellitplatformene (BA, BB og CA). Halfdan BD er ved at blive

installeret og forventes i drift i 2Q2011. Derudover er Valdemar BA installeret og sat i drift.

114

Endvidere er de eksisterende behandlingsfaciliteter på Dan F, Gorm, Skjold, Tyra Vest og Tyra

Øst samt på Harald tilpasset de ændrede produktionsforhold som følge af boring af yderligere

brønde.

En række nye rørledninger er anlagt mellem platformene i forbindelse med de nye platforme. I

alt er installeret 8 nye rørledninger.”

115

Det fremgår overordnet om kortlægningen af natur og miljø i området bl.a., at bevillingshaver har ind-

samlet den seneste information om miljø- og naturforhold i den centrale del af Nordsøen, og at miljøbe-

skrivelsen fokuserer på området omkring udbygningerne, men inddrager hele Nordsøen inklusive kyst-

områderne i Danmark, Norge, Tyskland, Holland og Storbritannien.

116

For så vidt angår eventuelle kumulative effekter fremgår det af VVM 2011, at der er relativt store af-

stande mellem Mærsks platforme i Nordsøen, og at der derfor ikke vurderes at være risiko for kumulative

effekter som følge af samtidige påvirkninger fra flere felter.

117

Det konkluderes i VVM 2011, at de planlagte aktiviteter vurderes at medføre en begrænset belastning af

miljøet. Det fremgår videre, at eventuelle påvirkninger begrænser sig til områder umiddelbart omkring

udledningspunkter og ikke har betydning for økosystemet i den centrale Nordsø.

Det fremgår, at de forventede miljøpåvirkninger, som er beskrevet i redegørelsen, er baseret på en frem-

skrivning af de værst tænkelige udledningsscenarier for perioden 2011-2015.

118

Energistyrelsen har oplyst, at udbygningerne er omtalt som følger i VVM 2005:

”Ligeledes vil yderligere produktionsbehandlings-

kapacitet kun i nogen grad kunne indeholdes eller opnås ved opgradering af eksisterende anlæg, hvorfor tilbygninger, eventuelt på

separate platforme, må forventes”,

jf. VVM 2005, side 61.

114

Energistyrelsen har oplyst, at udbygningerne er omtalt som følger i VVM 2005:

”Ligeledes kan det blive nødvendigt

at etablere

nye rørledninger fra nye satellitudbygninger til behandlingsanlæggene på Dan, Gorm, Harald eller Tyra. Nye rørledninger kunne

også blive nødvendige mellem eksisterende anlæg for at tilvejebringe yderligere kapacitet”,

jf. VVM 2005, side 63.

115

116

117

118

Vurdering af virkning på miljøet fra yderligere olie og gas aktiviteter i Nordsøen, juli 2011, indledningens side 3.

Vurdering af virkning på miljøet fra yderligere olie og gas aktiviteter i Nordsøen, juli 2011, side 203.

Vurdering af virkning på miljøet fra yderligere olie og gas aktiviteter i Nordsøen, juli 2011, side 161.

Side 58 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

VVM 2011 indeholder en kort redegørelse af reglerne i Natura 2000-direktiverne.

119

Det fremgår desuden,

at der ikke er udpeget Natura 2000-områder på dansk territorium i umiddelbar nærhed af aktivitetsom-

råderne, men at DE 1003-301 Dogger Banke på tysk territorium er udpeget til Natura 2000-område. Den

sydlige del af aktivitetsområdet grænser op til Dogger Banke. Der er endvidere redegjort for de bilag IV-

arter

120

og fugle, der kan træffes i Nordsøen. Det fremgår, at aktivitetsområdet ligger langt fra de vigtig-

ste fugleområder i Nordsøen, og at forekomsten af havfugle er yderst beskeden. Det fremgår videre, at

der vil kunne strejfes sæler i aktivitetsområdet, at hvaler vil kunne forekomme, og at især marsvin kan

observeres ved platformene i den centrale Nordsø.

121

Der er ikke i VVM 2011 foretaget en vurdering af, hvorvidt aktiviteterne i aktivitetsområdet kan forven-

tes at påvirke Dogger Banke væsentligt. Dog fremgår det af redegørelsen, at der i forbindelse med et stort

olieudslip er risiko for, at olien spredes ind i Dogger Banke.

122

Herudover fremgår det af redegørelsens afsnit om støjpåvirkning, at det generelt kan konkluderes, at

støjen fra produktionsplatforme, skibe, helikoptere og boreaktiviteter ikke vil medføre væsentlige påvirk-

ninger på havpattedyr eller fiskebestande i området.

123

Der henvises bl.a. til, at støj fra nedramning af

forankringspæle og primært ledeforingsrør kan have en kraftig, men kortvarig effekt på specielt marsvins

adfærd, men at der ikke vil ske en permanent langsigtet ændring, og at seismiske undersøgelser kan

forårsage ændret adfærd hos havpattedyrarter i form af bl.a. kortvarige ændringer i adfærdsmønstret i

forhold til undvigelse og kortere overfladetid mellem dyk, men at der ikke ses eksempler på, at det har

resulteret i fysisk skade eller skade på hørelsen.

4.7.1

Gorm feltet

Af VVM 2011

124

fremgår vedrørende etablering af brønde i felterne omkring Gorm, at der skønnes at

skulle etableres seks brønde (5 nye og en genboring) på Gorm og tre brønde på Dagmar.

Europa-Parlamentets og Rådets-direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdi-

rektivet), og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet).

119

120

121

122

123

124

Arter beskyttede i henhold til habitatdirektivets artikel 12.

Vurdering af virkning på miljøet fra yderligere olie og gas aktiviteter i Nordsøen, juli 2011, side 111 ff.

Vurdering af virkning på miljøet fra yderligere olie og gas aktiviteter i Nordsøen, juli 2011, side 230.

Vurdering af virkning på miljøet fra yderligere olie og gas aktiviteter i Nordsøen, juli 2011, side 154.

Vurdering af virkning på miljøet fra yderligere olie og gas aktiviteter i Nordsøen, juli 2011, side 54 (tabel 4.1).

Side 59 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

4.7.1.1

Afgørelse af 4. oktober 2011 om godkendelse af videreudbygning og produktion fra seks nye

produktionsbrønde

125

Ved afgørelsen blev der meddelt godkendelse til videreudbygning af Gorm feltet med seks horisontale

produktionsbrønde. Afgørelsen er truffet i medfør af undergrundslovens § 5.

126

Det fremgår af ansøgningen, at der er tale om genboring af fem eksisterende brønde samt etablering af

en ny brønd.

Energistyrelsen meddelte godkendelse til den ansøgte udbygning og anførte i afgørelsen følgende vedrø-

rende de miljømæssige forhold:

”[Det]

fremgår [...] af ansøgningen, at udbygningen udføres i henhold til og inden for rammerne

af den samlede VVM redegørelse for Mærsk Olie og Gas NS

”Vurdering

af virkning på miljøet

fra yderligere olie og gas aktiviteter i Nordsøen, Juli 2011”, som beskriver projekter i perioden

2011-2015.”

4.7.1.2

Afgørelse af 27. marts 2015 om godkendelse af etablering af rørledning mellem Rolf A og Gorm

127

Energistyrelsen meddelte den 27. marts 2015 tilladelse til etablering af en ny 17,8 km lang

8” rørledning

på havbunden mellem Rolf A og Gorm E i medfør af undergrundslovens § 17.

Det fremgår af afgørelsen, at rørledningssektionen ønskes udskiftet med en ny rørledning, men at eksi-

sterende stigrør på henholdsvis Gorm E og Rolf A genanvendes. Det nye rørledningssegment installeres

i en parallel afstand af 50 m fra det eksisterende rørledningssegment. Den eksisterende rørledning skal

renses og forsegles og herefter efterlades beskyttet/nedgravet i havbunden.

Om de miljømæssige forhold fremgår det, at der i forbindelse med projektet er gennemført en VVM-scree-

ning, hvor projektets indvirkninger på miljøet er beskrevet og vurderet. Det konkluderes i screeningen,

at den planlagte rørledning kun vil have lokal, midlertidig og mindre påvirkning på området, samt at der

ikke kan forventes grænseoverskridende påvirkninger.

125

126

Afgørelse af 4. oktober 2011 om godkendelse af videreudbygning og produktion fra seks nye produktionsbrønde.

Energistyrelsen har oplyst, at det formentlig er tale om en fejl, at afgørelsen er truffet i medfør af lovens § 5. Der burde ifølge

Energistyrelsen rettelig have været truffet afgørelse efter § 10. Der er ansøgt om godkendelse efter § 10.

127

Afgørelse af 27. marts 2015 om godkendelse af etablering af rørledning mellem Rolf A og Gorm E.

Side 60 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

Det fremgår af afgørelsen, at Energistyrelsen har vurderet projektet i henhold til § 4, stk. 2 og 3, og

kriterierne i bilag 1 i bekendtgørelse nr. 632/2012.

128

Det fremgår videre, at styrelsen har truffet afgørelse

om, at det ansøgte projekt ikke forudsætter en fuld VVM-redegørelse, da den planlagte nedlægning af en

rørledning ikke vurderes at få væsentlig indvirkning på natur og miljø.

4.7.2

Dan feltet

Af VVM 2011 fremgår konkret vedrørende etablering af brønde i felterne omkring Dan Center, at der

skulle etableres 18 brønde på Dan (heraf seks multilaterale), fire brønde på Kraka og en brønd på Alma.

4.7.2.1

Afgørelse af 27. maj 2011

–

Dan feltet videreudbygning, Godkendelse af seks nye brønde og to

potentielle genboringer

129

Godkendelsen omfatter etablering af seks nye brønde fra eksisterende brøndudstyr på Dan feltet, heraf

tre nye brønde og tre genboringer, samt mulighed for genboring af yderligere to brønde. Afgørelsen er

truffet i henhold til undergrundslovens § 10.

Vedrørende de miljømæssige forhold fremgår følgende:

”Som nævnt, fremgår det af ansøgningen, at udbygningen udføres i henhold til og inden for

rammerne af den samlede VVM redegørelse for Mærsk, som beskriver projekter i perioden 2011-

2015.

Ved indgangen til 2011 er [VVM 2005] forlænget indtil videre

130

, idet der fortsat arbejdes med

den nye VVM. [VVM 2005] anses for at være dækkende for den aktuelle udbygningsaktivitet.

[VVM 2011] anses ligeledes for dækkende, men den kan først lægges til grund for godkendelser

efter den 20. juni 2011.”

Godkendelsen er givet på vilkår om afværgeforanstaltninger for støj svarende til vilkåret fastsat for en

yderligere udbygning af Dan Vestflanke, jf. ovenfor i afsnit 4.6.2.1.

Bekendtgørelse nr. 632 af 11. juni 2012 om VVM, konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og

beskyttelse af visse arter ved efterforskning og indvinding af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger, m.v. offshore.

128

129

130

Afgørelse af 27. maj 2011

–

Dan feltet videreudbygning, Godkendelse af seks nye brønde og to potentielle genboringer.

Energistyrelsen har i brev af 21. december 2010 til Mærsk Olie og Gas A/S oplyst, at VVM 2005 med tillæg vedrørende Halfdan

fra 2007 fortsat vil blive lagt til grund for eventuelle udbygningsprojekter, indtil VVM 2011 er færdigbehandlet.

Side 61 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

4.7.2.2

Afgørelse af 27. januar 2015 om permanent lukning af reservoirsektionen i MFE-05 og efterføl-

gende suspension af brønden

131

Godkendelsen omfatter en permanent lukning af reservoirsektionen i brønd MFE-05, og at brønden ef-

terfølgende suspenderes i overensstemmelse med det fremsendte lukkeprogram (dateret november 2014)

under anvendelse af boreplatformen Ensco 71. Godkendelsen er meddelt i medfør af undergrundslovens

§ 28.

Det fremgår, at det på sigt er planen at genbore MFE-05 med en ny brønd, MFF-39, men at dette ikke er

inkluderet i ansøgningen, og at det i øvrigt forudsætter godkendelse efter undergrundslovens § 10.

Godkendelsen indeholder ikke omtale af miljøforhold.

4.7.2.3

Afgørelse af 15. december 2015 om godkendelse af en videreudbygning af Dan feltet omfattende

en erstatningsbrønd og installering af 2 ledeforingsrør

132

Godkendelsen omfatter etablering af én ny brønd samt installering af op til to ledeforingsrør på Dan

feltet. Afgørelsen er truffet i henhold til undergrundslovens § 10.

Det fremgår, at brønden skal erstatte produktionen fra MFE-5 produktionsboringen, som blev lukket i

2011, og at brønden forventes udført fra MFF-37 på FF platformen på Dan feltet.

Om de miljømæssige forhold har Energistyrelsen anført følgende:

”Den miljømæssige påvirkning fra den eksisterende udbygning af Dan feltet er omfattet af [VVM

2011], [...]. Den ansøgte boring erstatter en brønd, som er uplanlagt lukket i 2011, hvorved der

ingen væsentlige ændringer er i miljøpåvirkningen som følge af produktionen fra Dan feltet.

Den miljømæssige påvirkning fra udførelse af nye boringer er vurderet i såvel [VVM 2011], som

i ”Maersk Oil ESIA-16,

Redegørelse for miljømæssige og sociale virkninger -

Dan”. Denne rede-

gørelse er i høring for nærværende.

Udledning til havmiljøet, fra såvel udførelse af nye boringer som produktionen på platformene,

er reguleret af Miljøstyrelsen efter Havmiljøloven. Den eksisterende udledningstilladelse fast-

lægger en maksimal udledning af 202 tons/år af dispergeret olie i produktionsvandet fra

131

132

Afgørelse af 27. januar 2015 om permanent lukning af reservoirsektionen i MFE-05 og efterfølgende suspension af brønden.

Afgørelse af 15. december 2015 om godkendelse af en videreudbygning af Dan feltet omfattende en erstatningsbrønd m.v.

Side 62 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

samtlige produktionsanlæg, der drives af Mærsk Olie og Gas A/S. Energistyrelsen lægger til

grund for godkendelsen, at Miljøstyrelsens udledningstilladelser overholdes.”

Godkendelsen er givet på vilkår om afværgeforanstaltninger for støj svarende til vilkåret fastsat for en

yderligere udbygning af Dan Vestflanke, jf. ovenfor i afsnit 4.6.2.1.

4.7.2.4

Afgørelse af 17. februar 2016

–

Dan feltet, MFF-37, boregodkendelse

133

Godkendelsen angår udførelse af boringen MFF-37. Det fremgår af Energistyrelsens vurdering, at MFF-

37 udføres i henhold til Energistyrelsens principgodkendelse af 15. december 2015, jf. ovenfor i afsnit

4.7.2.3. Godkendelsen er meddelt i medfør af undergrundslovens § 28.

Det fremgår desuden, at godkendelsen også omfatter sætning af conductor 38, hvis det skulle blive nød-

vendigt. I så fald ændrer boringen navn til MFF-38.

Godkendelsen omhandler ikke miljøforhold.

4.7.2.5

Afgørelse af 25. maj 2016

–

MFF-35 godkendelse af lukning

134

Godkendelsen angår lukning af brønden MFF-35 ved Dan feltet. Godkendelsen er meddelt i medfør af

undergrundslovens § 28. Det fremgår af godkendelsen, at brønden er boret i 2012 og midlertidigt suspen-

deret efter, at man har mistet bundhulsværktøjerne. Den permanente lukning planlægges ved reservoir

isolering samt isolering af formationer med forekomst af shallow-gas til dybde 1,645 ft. Ved lukning af

brønden planlægges det at tilbagelukke brønd ved installering af seks cement barrier samt to permanente

mekaniske cement-understøttende isolerende plugs.

Det følger af Energistyrelsens vurdering, at der i programmet er beskrevet forskellige operationelle al-

ternativer for arbejdets udførelse i form af beslutningsdiagrammer, og at de beskrevne operationelle al-

ternativer kan udføres uden yderligere godkendelse fra Energistyrelsen.

Godkendelsen omhandler ikke miljøforhold.

4.7.3

Harald feltet

I VVM 2011 er det skønnet, at der i 2011-2015 skal etableres 11 nye brønde på Harald feltet.

133

134

Afgørelse af 17. februar 2016

–

Dan feltet, MFF-37, boregodkendelse.

Afgørelse af 25. maj 2016

–

MFF-35 godkendelse af lukning.

Side 63 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

Vi har ikke for perioden 2011-2015 modtaget godkendelser efter undergrundslovens § 10, 17 eller 18 til

etablering af nye anlæg på Harald.

4.7.4

Halfdan feltet

I VVM 2011 er det skønnet, at der i 2011-2015 skal etableres 19 nye brønde på Halfdan feltet (ingen på

Halfdan Nordøst).

4.7.4.1

Afgørelse af 11. marts 2011 om godkendelse af videreudbygning og produktion fra op til fire nye

Danien oliebrønde på Halfdan feltet

135

Godkendelsen angår etablering af en planlagt og tre mulige brønde og er meddelt i henhold til under-

grundslovens § 10. Brøndene skal udføres fra eksisterende brøndplaceringer på HDA platformen.

Energistyrelsen har anført følgende om de miljømæssige forhold:

”Som nævnt, fremgår det af ansøgningen, at udbygningen udføres i henhold til og inden for

rammerne af [VVM 2011].

Ved indgangen til 2011 er [VVM 2005] forlænget indtil videre, idet der fortsat arbejdes med den

nye VVM. [VVM 2005] anses for at være dækkende for den aktuelle udbygningsaktivitet.”

Godkendelsen er givet på vilkår om afværgeforanstaltninger for støj svarende til vilkåret fastsat for en

yderligere udbygning af Dan Vestflanke, jf. ovenfor afsnit 4.6.2.1.

4.7.4.2

Afgørelse af 1. oktober 2013 om godkendelse af videreudbygning af Halfdan feltet (nordøst) med

en ny brønd og produktion herfra

136

Godkendelsen angår etablering af en brønd (HCA-10) fra den nordøstlige platform HCA og er meddelt i

henhold til undergrundslovens § 10.

Afgørelse af 11. marts 2011 om godkendelse af videreudbygning og produktion fra op til fire nye Danien oliebrønde på Halfdan

feltet.

135

Afgørelse af 1. oktober 2013 om godkendelse af videreudbygning af Halfdan feltet (nordøst) med en ny brønd og produktion

herfra.

136

Side 64 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

Det fremgår af gengivelsen af ansøgningen, at den planlagte brønd udføres i henhold til og inden for

rammerne af VVM 2011. På baggrund af høringssvar fra Miljøstyrelsen, som indeholder bemærkninger

om bl.a. havstrategidirektivet og mulige forhold, der kan give anledning til en yderligere negativ miljø-

mæssig udvikling, har Energistyrelsen vurderet, at dette ikke giver anledning til at knytte miljømæssige

vilkår til godkendelsen udover et vilkår om afværgeforanstaltninger for støj svarende til vilkåret fastsat

for en yderligere udbygning af Dan Vestflanke, jf. ovenfor afsnit 4.6.2.1.

4.7.4.3

Afgørelse af 20. marts 2015 om godkendelse af Halfdan nordøst feltet, boregodkendelse for HCA-

Godkendelsen angår udførelse af boringen HCA-10.

137

Det fremgår af Energistyrelsens vurdering, at

HCA-10 udføres i henhold til Energistyrelsens principgodkendelse af 1. oktober 2013, jf. 4.7.4.2. Der plan-

lægges anvendt oliebaseret boremudder (OBM) ved boring af 12 ¼” hullet. Godkendelsen er meddelt i

medfør af undergrundslovens § 28. Godkendelsen omhandler ikke miljøforhold.

4.7.4.4

Afgørelse af 7. marts 2017 om godkendelse for installation af ledeforingsrør HBB-4 og HBB-

138

Godkendelsen angår nedramning af conductor for HBB-4 og HBB-10 ved Halfdan feltet. Godkendelsen

er meddelt i medfør af undergrundslovens § 28. Nedramningen udføres i overensstemmelse med Energi-

styrelsens godkendelse af videreudbygning og produktion med op til 10 nye produktionsbrønde på Half-

dan B af 4. juni 2008, jf. afsnit 4.6.4.4.

Det fremgår af § 28-godkendelsen, at den danske implementering af havstrategidirektivet kræver, at der

med henblik på en monitorering og vurdering af tilstanden af de danske havområder bl.a. skal foretages

en registrering af impulsstøj. Der er derfor fastsat et vilkår i godkendelsen om, at bevillingshaver skal

registrere indsamlingen ved brug af et til afgørelsen vedlagt skema.

Godkendelsen er herudover givet på bl.a. følgende vilkår:

”3. At der inden arbejdet påbegyndes implementere afværgeforanstaltninger for at sikre en re-

duktion af effekten på især hvaler og andre havpattedyr som følge af støj fra aktiviteten, jf.

vilkår 5 i Energistyrelsens godkendelse af videreudbygning og produktion med op til 10 nye

produktionsbrønde på Halfdan B af 4. juni 2008.”

137

138

Afgørelse af 20. marts 2015 om boregodkendelse for HCA-10.

Afgørelse af 7. marts 2017 om godkendelse for installation af ledeforingsrør HBB-4 og HBB-10

Side 65 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

Godkendelsen omhandler ikke herudover miljøforhold.

4.8

Meddelte tilladelser og godkendelser på grundlag af VVM 2016/2017

I 2014/15 blev det i Energistyrelsen besluttet, at der skulle udarbejdes en VVM-rapport for hhv. felterne

Dan, Gorm, Halfdan, Harald og Tyra, som beskrev aktiviteterne i forbindelse med igangværende og plan-

lagte projekter. Disse rapporter skulle ikke begrænses til en 5-årig periode.

Miljøvurderingsprocessen for Gorm og Dan er efter det oplyste ikke afsluttet, bl.a. fordi samrådsprocessen

iht. Espoo-konventionen ikke er afsluttet

139

. Disse VVM-rapporter behandles derfor ikke nærmere her.

Energistyrelsen har på sin hjemmeside

140

offentliggjort

”Afgørelse om VVM-redegørelse

for aktiviteter på

Harald feltet m.v.”.

Afgørelsen er ikke dateret

141

. Det fremgår, at Mærsk Olie og Gas A/S har udarbejdet

en endelig udgave af

”Maersk Oil ESIA-16 –

Redegørelse for miljømæssige og sociale virkninger

–

Ha-

rald”

142

, maj 2016 med bilag

”ESIA-16 – Tekniske afsnit”

143

, maj 2016

(herefter ”Harald VVM 2016”).

Herefter anføres:

”På ovenstående baggrund anser Energistyrelsen VVM-redegørelsen

for færdigbehandlet, og

den vil blive lagt til grund for Energistyrelsens tilladelser til og godkendelser af olie- og gasak-

tiviteter for indvindingsanlæg Harald A og B i det omfang, at aktiviteterne er omfattet af VVM-

redegørelsen.”

Energistyrelsen har tilsvarende på sin hjemmeside

144

offentliggjort

”Afgørelse om VVM-redegørelse

for

aktiviteter på Halfdan feltet m.v.”

Afgørelsen er ikke dateret.

145

Det fremgår, at Mærsk Olie og Gas A/S

har udarbejdet en endelig udgave af

”Maersk Oil ESIA-16 –

Redegørelse for miljømæssige og sociale virk-

ninger

– Halfdan”

146

, maj 2016 med bilag

”ESIA-16 – Tekniske afsnit”

147

, maj 2016

(herefter ”Halfdan

VVM 2016”).

Herefter anføres:

139

140

141

142

143

144

145

146

147

Energistyrelsens notat af 9. april 2021 om Eneretsbevillingen og VVM

https://ens.dk/ansvarsomraader/olie-gas/offentliggoerelser-om-olie-gas/afgoerelse-om-vvm-redegoerelse-aktiviteter-0

Efter det oplyste er afgørelsen fra april 2017.

Maersk OIL ESIA-16 - Redegørelse for miljømæssige og sociale virkninger - Harald, maj 2016.

ESIA-16 - Tekniske afsnit - Harald, maj 2016.

https://ens.dk/ansvarsomraader/olie-gas/offentliggoerelser-om-olie-gas/afgoerelse-om-vvm-redegoerelse-aktiviteter-1

Efter det oplyste er afgørelsen fra april 2017.

Maersk OIL ESIA-16 - Redegørelse for miljømæssige og sociale virkninger - Halfdan, maj 2016.

ESIA-16 - Tekniske afsnit - Halfdan, maj 2016.

Side 66 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

”På ovenstående baggrund anser Energistyrelsen VVM-redegørelsen

for færdigbehandlet, og

den vil blive lagt til grund for Energistyrelsens tilladelser til og godkendelser af olie- og gasak-

tiviteter for indvindingsanlæggene på Halfdan feltet i det omfang, at aktiviteterne er omfattet

af VVM-redegørelsen.”

For så vidt angår Halfdan og Harald er der efter det oplyste ikke truffet afgørelser efter undergrundslo-

vens §§ 10 eller 17 på baggrund af miljøvurderingerne.

Den 24. oktober 2017 traf Energistyrelsen afgørelse om godkendelse af en plan for fuld genopbygning af

anlæg på Tyra-feltet. Afgørelsen blev meddelt efter §§ 10 og 17 i undergrundsloven og på grundlag af en

opdateret VVM-rapport fra 17. september 2017

148

, jf. nærmere nedenfor afsnit 4.8.3 og 4.8.3.1.

De udarbejdede VVM-rapporter beskriver indledningsvist baggrunden for rapporterne. Det følger såle-

des

149

”

I forbindelse med Maersk Oils igangværende og fremtidige olie- og gasefterforskning samt

produktions- og afviklingsaktiviteter i den danske del af Nordsøen udarbejdes en redegørelse

(ESIA-16) med det overordnede formål at identificere og vurdere virkningen af Maersk Oils

aktiviteter på miljømæssige og sociale receptorer.

ESIA-16 erstatter den VVM, der blev udført i 2010 /1/, som gælder for perioden 1. januar 2010

til 31. december 2015. ESIA-16 dækker de igangværende projekters levetid og hele levetiden fra

efterforskning til afvikling for planlagte projekter.

ESIA-16 består af fem uafhængige projektspecifikke redegørelser for miljømæssige og sociale

virkninger (ESIS) for TYRA, HARALD, DAN, GORM og HALFDAN, der indeholder syv gene-

relle, tekniske afsnit, som beskriver de typiske aktiviteter (seismiske undersøgelser, rørledninger

og konstruktioner, produktion, boring, stimulering af brønde, transport og afvikling, jf. bilag 1)

i igangværende og planlagte Maersk Oil-projekter. Boring af særskilte undersøgelsesboringer

og udskiftning af rørledninger er ikke omfattet af ESIA-16 og undersøges separat i overensstem-

melse med bekendtgørelse 1416 af 3. december 2015.”

148

149

ESIA Mærsk OIL DBU

–

Redegørelse for miljømæssige og sociale virkninger

–

ESIS-TYRA, september 2017.

Harald VVM 2017, Halfdan VVM 2017 og Tyra VVM 2017, side 1.

Side 67 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

4.8.1

Harald VVM 2016

Det fremgår af Harald VVM 2016, at redegørelsen dækker aktiviteterne vedrørende eksisterende og plan-

lagte projekter for Harald-faciliteterne.

Redegørelsen er udarbejdet i overensstemmelse med den dagældende bekendtgørelse nr. 1419/2015

150

indeholder bl.a. en vurdering af eventuelle betydelige negative virkninger på miljøet på tværs af lande-

grænser, en væsentlighedsvurdering i henhold til habitatreglerne og en vurdering af påvirkning af bilag

IV-arter beskyttet i henhold til habitatdirektivets artikel 12.

Projektbeskrivelsen indeholder en beskrivelse af eksisterende faciliteter på Harald feltet, herunder rør-

ledninger og konstruktioner, brønde, behandlingskapacitet og udledninger. Projektbeskrivelsen omfatter

desuden en beskrivelse af planlagte aktiviteter, herunder bl.a. seismiske undersøgelser, vedligeholdelse

af eksisterende rørledninger og konstruktioner, boring af brønde med henblik på udvidelse af olie- og

gasressourcer, brøndstimulering og afvikling af installationer. Videre er der foretaget en beskrivelse af

utilsigtede hændelser og projektalternativer.

151

Det fremgår, at Harald VVM 2016 er baseret på oplysninger, der er indsamlet fra 2014 North Sea Atlas,

tekniske rapporter, VVM'er, peer-reviewed videnskabelig litteratur, Maersk Oils overvågnings- og mo-

delleringsrapporter samt industrirapporter.

152

I redegørelsens

afsnit 4.1 er ”Rochdale Envelope-metoden” kort beskrevet, men det fremgår ikke klart,

om metoden er anvendt

–

og i givet fald i hvilket omfang - som grundlag for redegørelsen:

”Ved hjælp af Rochdale Envelope-metoden

kan der udføres en meningsfuld ESIA ved at definere

et "realistisk worst case-scenarie", som beslutningstagere kan anvende, når de skal afgøre, om

et projekts virkning på miljøet er acceptabel eller ej.

Med Rochdale Envelope-metoden kan en projektbeskrivelse defineres bredt. Projektet kan be-

skrives ved en serie af maksimale omfang

–

det "realistiske worst case-scenarie". Projektet kan

derfor planlægges i detaljer inden for denne ramme, uden at den tilhørende ESIA bliver ugyl-

dig.”

Bekendtgørelse nr. 1419 af 3. december 2015 om VVM, konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområ-

der og beskyttelse af visse arter ved efterforskning og indvinding af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger, m.v. offshore.

150

151

152

Maersk OIL ESIA-16 - Redegørelse for miljømæssige og sociale virkninger - Harald, maj 2016, afsnit 3.

Maersk OIL ESIA-16 - Redegørelse for miljømæssige og sociale virkninger - Harald, maj 2016, afsnit 4.

Side 68 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

Om metodikken fremgår i afsnit 4.2, at de potentielle virkninger på de miljømæssige og sociale receptorer

(f.eks. vandkvalitet, klima og fiskeri) vurderes med hensyn til efterforskning, produktion og afvikling.

Vurderingen omfatter de direkte og indirekte, kumulative og grænseoverskridende, permanente eller

midlertidige samt positive og negative virkninger af projektet. Virkninger evalueres med udgangspunkt

i deres karakter, type, reversibilitet, intensitet, omfang og varighed i forhold til de øvrige receptorer (so-

ciale og miljømæssige).

153

De tekniske afsnit indeholder herudover relevante generiske tekniske baggrundsoplysninger med hen-

blik på at identificere de primære miljø- og samfundsmæssige aspekter af de udforsknings-, konstrukti-

ons-, produktions- og afviklingsaktiviteter, som forudses af ansøger.

I redegørelsens Natura 2000-screening er der redegjort for udpegede Natura 2000-lokaliteter samt de

arter og habitattyper, der er udpeget på lokaliteterne. Det fremgår, at der på Harald ikke planlægges

aktiviteter inden for de udpegede Natura 2000-lokaliteter, og at afstanden fra Harald til den nærmeste

Natura 2000-lokalitet er 62 km. I screeningen er eventuel påvirkning fra undervandsstøj og udledninger

beskrevet.

Det konkluderes på baggrund heraf, at de planlagte aktiviteter ved Harald ikke vil have betydelige mil-

jøvirkninger på bevaringsmålene for habitattyperne og arterne i Natura 2000-lokaliteterne.

154

Der er så-

ledes ikke foretaget en habitatkonsekvensvurdering i Harald VVM 2016.

Energistyrelsen foretog i perioden 7. oktober til 2. december 2015 en myndighedshøring og offentlig hø-

ring af Harald VVM 2016 med tilhørende bilag. Bevillingshaver opdaterede baggrund af høringssvarene

VVM-redegørelsen.

Som anført ovenfor publicerede Energistyrelsen herefter i april 2017 følgende beslutning på sin hjemme-

side med overskriften

”Afgørelse om VVM-redegørelse for aktiviteter på Harald feltet m.v.”:

”På ovenstående baggrund anser Energistyrelsen VVM-redegørelsen

for færdigbehandlet, og

den vil blive lagt til grund for Energistyrelsens tilladelser til og godkendelser af olie- og gasak-

tiviteter for indvindingsanlæggene på Harald feltet i det omfang, at aktiviteterne er omfattet af

VVM-redegørelsen.

[…]

Enhver med væsentlig og individuel interesse i denne afgørelse kan klage over afgørelsen til

Energiklagenævnet […], jf.

undergrundslovens § 37a, stk.1 og 2.

153

154

Ibid.

Ibid., afsnit 10.

Side 69 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

Lokale og landsdækkende foreninger eller organisationer, der som hovedformål har beskyttelse

af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, er kla-

geberettigede for så vidt angår de miljømæssige forhold, jf. undergrundslovens § 37a, stk. 3.

[…].”

Vi har ikke for perioden 2017 og frem modtaget godkendelser efter undergrundslovens §§ 10, 17 eller 28

til etablering af nye anlæg på Harald.

4.8.2

Halfdan VVM 2016

Det fremgår af Halfdan VVM 2016, at redegørelsen dækker aktiviteterne vedrørende eksisterende og

planlagte projekter for Harald (A og B) og dens satellitplanform Halfdan C.

Redegørelsen er udarbejdet i overensstemmelse med den dagældende bekendtgørelse nr. 1419/2015 og

indeholder bl.a. en vurdering af eventuelle betydelige negative virkninger på miljøet på tværs af lande-

grænser, en væsentlighedsvurdering i henhold til habitatreglerne og en vurdering af påvirkning af bilag

IV-arter beskyttet i henhold til habitatdirektivets artikel 12.

Projektbeskrivelsen indeholder en beskrivelse af eksisterende faciliteter på Halfdan A, B og C, herunder

rørledninger og konstruktioner, brønde, behandlingskapacitet og udledninger. Projektbeskrivelsen om-

fatter desuden en beskrivelse af planlagte aktiviteter, herunder bl.a. seismiske undersøgelser, vedlige-

holdelse af eksisterende rørledninger og konstruktioner, boring af brønde med henblik på udvidelse af

olie- og gasressourcer, brøndstimulering og afvikling af installationer. Videre er der foretaget en beskri-

velse af utilsigtede hændelser og projektalternativer.

155

Det fremgår, at Halfdan VVM 2016 er baseret på oplysninger, der er indsamlet fra 2014 North Sea Atlas,

tekniske rapporter, VVM'er, peer-reviewed videnskabelig litteratur, Maersk Oils overvågnings- og mo-

delleringsrapporter samt industrirapporter.

156

I redegørelsens afsnit 4.1 er ”Rochdale

Envelope-metoden”

kort beskrevet, men det fremgår ikke klart,

om metoden er anvendt

–

og i givet fald i hvilket omfang - som grundlag for redegørelsen:

155

156

Maersk OIL ESIA-16 - Redegørelse for miljømæssige og sociale virkninger - Halfdan, maj 2016, afsnit 3.

Maersk OIL ESIA-16 - Redegørelse for miljømæssige og sociale virkninger - Halfdan, maj 2016, afsnit 4.

Side 70 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

”Ved hjælp af Rochdale Envelope-metoden

kan der udføres en meningsfuld ESIA ved at definere

et "realistisk worst case-scenarie", som beslutningstagere kan anvende, når de skal afgøre, om

et projekts virkning på miljøet er acceptabel eller ej.

Med Rochdale Envelope-metoden kan en projektbeskrivelse defineres bredt. Projektet kan be-

skrives ved en serie af maksimale omfang

–

det "realistiske worst case-scenarie". Projektet kan

derfor planlægges i detaljer inden for denne ramme, uden at den tilhørende ESIA bliver ugyl-

dig.”

Om metodikken fremgår i afsnit 4.2, at de potentielle virkninger på de miljømæssige og sociale receptorer

(f.eks. vandkvalitet, klima og fiskeri) vurderes med hensyn til efterforskning, produktion og afvikling.

Vurderingen omfatter de direkte og indirekte, kumulative og grænseoverskridende, permanente eller

midlertidige samt positive og negative virkninger af projektet. Virkninger evalueres med udgangspunkt

i deres karakter, type, reversibilitet, intensitet, omfang og varighed i forhold til de øvrige receptorer (so-

ciale og miljømæssige).

157

De tekniske afsnit indeholder herudover relevante generiske tekniske baggrundsoplysninger med hen-

blik på at identificere de primære miljø- og samfundsmæssige aspekter af de udforsknings-, konstrukti-

ons-, produktions- og afviklingsaktiviteter, som forudses af ansøger.

I redegørelsens Natura 2000-screening er der redegjort for udpegede Natura 2000-lokaliteter samt de

arter og habitattyper, der er udpeget på lokaliteterne. Det fremgår, at der på Halfdan ikke planlægges

aktiviteter inden for de udpegede Natura 2000-lokaliteter, og at afstanden fra Halfdan til den nærmeste

Natura 2000-lokalitet er 22 km. I screeningen er eventuel påvirkning fra undervandsstøj og udledninger

beskrevet.

Det konkluderes på baggrund heraf, at de planlagte aktiviteter ved Halfdan ikke vil have betydelige

miljøvirkninger på bevaringsmålene for habitattyperne og arterne i Natura 2000-lokaliteterne.

158

Der er

således ikke foretaget en habitatkonsekvensvurdering i Halfdan VVM 2016.

Energistyrelsen foretog i perioden 7. oktober til 2. december 2015 en myndighedshøring og offentlig hø-

ring af Halfdan VVM 2016 med tilhørende bilag. Bevillingshaver opdaterede baggrund af høringssvarene

VVM-redegørelsen.

157

158

Ibid.

Ibid., afsnit 10.

Side 71 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

Som anført ovenfor publicerede Energistyrelsen herefter i april 2017 følgende beslutning på sin hjemme-

side med overskriften

”Afgørelse om VVM-redegørelse for aktiviteter på Halfdan feltet m.v.”:

”På ovenstående baggrund anser Energistyrelsen VVM-redegørelsen

for færdigbehandlet, og

den vil blive lagt til grund for Energistyrelsens tilladelser til og godkendelser af olie- og gasak-

tiviteter for indvindingsanlæggene på Halfdan feltet i det omfang, at aktiviteterne er omfattet

af VVM-redegørelsen.

[…]

Enhver med væsentlig og individuel interesse i denne afgørelse kan klage over afgørelsen til

Energiklagenævnet

[…], jf. undergrundslovens § 37a, stk.1 og 2.

Lokale og landsdækkende foreninger eller organisationer, der som hovedformål har beskyttelse

af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, er kla-

geberettigede for så vidt angår de miljømæssige forhold, jf. undergrundslovens § 37a, stk. 3.

[…].”

4.8.2.1

Afgørelse af 1. maj 2017 om godkendelse for boring HBB-4

159

Godkendelsen angår boring af HBB-4 ved Halfdan feltet. Godkendelsen er meddelt i medfør af under-

grundslovens § 28. Boringen udføres i overensstemmelse med Energistyrelsens godkendelse af videreud-

bygning og produktion med op til 10 nye produktionsbrønde på Halfdan B af 4. juni 2008, jf. afsnit 4.6.4.4.

Det fremgår af vurderingen af ansøgningen, at brønden planlægges boret som en horisontal brønd, og at

HBB-4 er

”den først i Ekofisk over Tor brøndsporsmøntret på Halfdan feltet”

160

Det fremgår, at der i boreprogrammet for brønden HBB-4 er beskrevet flere alternative operationer af-

hængig af operations udfald, og at de beskrevne alternativer kan udføres uden yderligere godkendelse

med de begrænsninger, der er beskrevet i godkendelsens vilkår.

Godkendelsen omhandler ikke miljøforhold.

159

160

Afgørelse af 1. maj 2017 om godkendelse for boring HBB-4.

Energistyrelsen har forklarende oplyst følgende:

”Ekofisk-formationen

ligger geologisk over Tor-formationen. HBB-4 bores over

den eksisterende HBA-7-brønd. HBA-7 producerer fra Tor-formationen, og HBB-4 bores i den overliggende Ekofisk-formation. Derfra

kommer ”Ekofisk over Tor”.”

Side 72 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

4.8.2.2

Afgørelse af 23. juni 2017 om godkendelse af færdiggørelse af HBB-4

161

Godkendelse angår færdiggørelse (completion) af HBB-4 ved Halfdan feltet, jf. også afsnit 4.8.2.1. God-

kendelsen er meddelt i medfør af undergrundslovens § 28.

Det fremgår, at færdiggørelsen omfatter installation af completion streng, således at brønden færdiggøres

med Dual CAJ liner i de to nederste sektioner af HBB-4, samt stimulering og efterfølgende færdiggørelse

til produktion

162

. Det fremgår videre, at HBB-4 er den første boring på Halfdan feltet, hvor denne tekno-

logi anvendes, hvorfor Energistyrelsen stiller vilkår om, at Mærsk Olie og Gas A/S på baggrund af erfa-

ringerne fra boringen evaluerer produktionseffektiviteten.

Godkendelsen omhandler ikke miljøforhold.

4.8.2.3

Afgørelse af 30. juni 2017 om godkendelse for boring af HBB-10/10A

163

Godkendelsen angår boring af HBB-10 ved Halfdan feltet. Godkendelsen er meddelt i medfør af under-

grundslovens § 28. Boringen er i overensstemmelse med Energistyrelsens godkendelse af videreudbyg-

ning og produktion med op til ti nye produktionsbrønde på Halfdan B af 4. juni 2008, jf. afsnit 4.6.4.4.

Brønden HBB-10 / 10A planlægges boret som en dual lateral horisontal brønd. HBB-10 planlægges pro-

duceret fra Tor formationen. Brøndsporene for HBB-10 og -10A er afhængige

af 7” liner skodybden

164

Det fremgår, at der i boreprogrammet for brønden HBB-10 / 10A er beskrevet flere alternative operationer

afhængig af operations udfald, og at de beskrevne alternativer kan udføres uden yderligere godkendelse

med de begrænsninger, der er beskrevet i godkendelsens vilkår.

Godkendelsen omhandler ikke miljøforhold.

161

162

Afgørelse af 23. juni 2017 om godkendelse af færdiggørelse af HBB-4.

Energistyrelsen har forklarende oplyst følgende:

”Dual CAJ-liner

(Controlled Acid Jet) er en teknologi benyttet til komplettering

af brønde. Komplettering er færdiggørelse af brønden, så den er i stand til at producere. HBB-4 kompletteres dermed med CAJ-liner,

og stimuleres så brønden kan producere fra reservoiret.”

163

164

Afgørelse af 30. juni 2017 om godkendelse for boring af HBB-10/10A.

Energistyrelsen har forklarende oplyst følgende:

”En dual-lateral

brønd er én boring med flere brøndspor. Der bores en brønd

(HBB-10), og ud fra denne brønd bores et sidetrack (HBB-10A), dermed har brønden 2 brøndspor. Trykket i formationerne bestemmer

bl.a. i hvilken dybde 7’’ lineren sættes. Placeringen af 7’’ lineren er afgørende for, hvorfra side-tracket

(HBB-10A) bores fra hoved-

brønden (HBB-10).”

Side 73 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

4.8.2.4

Afgørelse af 10. april 2019 om godkendelse for boring af HBB-05

165

Godkendelsen angår boring af HBB-05 ved Halfdan feltet. Godkendelsen er meddelt i medfør af under-

grundslovens § 28. Boringen er i overensstemmelse med Energistyrelsens godkendelse af videreudbyg-

ning og produktion med op til 10 nye produktionsbrønde på Halfdan B af 4. juni 2008, jf. afsnit 4.6.4.4.

Boringen er den tiende ud af ti.

Afgørelsen indeholder et afsnit om miljøvurdering. Det fremgår af afsnittet, at særligt afsnit 3 og de

tekniske afsnit i Halfdan VVM 2016 konkluderer, at

”det er usandsynligt, at støj fra conductor

driving-

aktiviteterne på HBB-05 vil have betydelig miljømæssig påvirkning, ej heller på det nærmeste Natura 2000

område, Dogger Banke i tysk farvand.”

Det er på baggrund af det fremsendte materiale desuden Energistyrelsens vurdering, at

”de planlagte aktiviteter er af begrænset omfang, både hvad angår omfang og tid, og at de er af

en sådan karakter, at de kan udføres uden nogen væsentlig påvirkning på naturbeskyttelsesom-

råder. På den baggrund finder Energistyrelsen, at der ikke skal foreligge en konsekvensvurde-

ring vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder (jf. § 4, stk. 4 i [...] bkg. nr. 434 af 2.

maj 2017).

Energistyrelsen vurderer også, at de planlagte aktiviteter ikke vil beskadige eller ødelægge

yngle- eller rasteområder for bilag IV arter, herunder havpattedyr, marsvin, jf. § 8 i [bekendt-

gørelsen].”

Afgørelsen fastsætter desuden vilkår om, at procedurer til blid opstart, også kaldet ramp-up, skal benyt-

tes i de områder, hvor der er påvist aktivitet af havpattedyr.

4.8.2.5

Afgørelse af 20. maj 2022 om godkendelse af workover på HBA-03 på Halfdan-feltet

166

Godkendelsen angår boring HBA-03 ved Halfdan-feltet. Godkendelsen er meddelt i medfør af under-

grundslovens § 28. Det blev ved afgørelsen godkendt, at der kunne udføres en workover på brønden med

jack-up riggen Noble Sam Turner. Arbejdet har til formål at genetablere brøndens integritet ved instal-

lation af ny øvre completion.

165

166

Afgørelse af 10. april 2019 om godkendelse for boring af HBB-05.

Afgørelse af 20. maj 2022 om godkendelse af workover på HBA-03 på Halfdan-feltet.

Side 74 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

For så vidt angår den miljømæssige vurdering af det ansøgte fremgår det af afgørelsen, at ansøger har

vurderet de ansøgte aktiviteter ift. miljøkonsekvensrapportens påvirkningsniveauer for lignende aktivi-

teter, og at det vurderes, at de ansøgte aktiviteter ikke vil medføre en øget miljøpåvirkning end allerede

godkendte påvirkninger indeholdt i gældende miljøkonsekvensrapport.

Med henvisning hertil har Energistyrelsens vurderet, at de ansøgte aktiviteter kan rummes inden for

den gældende miljøvurdering (Halfdan VVM 2016).

Energistyrelsen har desuden vurderet, at de planlagte aktiviteter er af en sådan karakter, at de ikke vil

beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter, og at aktiviteterne hverken i sig

selv eller i forbindelse med andre projekter eller planer vil have en væsentlig negativ påvirkning på ud-

pegningsgrundlaget for Natura 2000-områder.

4.8.3

Tyra VVM 2017

Redegørelse for miljømæssige og sociale virkninger på Tyra-feltet blev udarbejdet i september 2017.

167

Denne omtales i det følgende

som ”Tyra VVM 2017”.

Det fremgår af Tyra VVM 2017, at redegørelsen indeholder en beskrivelse af igangværende og planlagte

projekter (fra efterforskning til afvikling), en beskrivelse af den potentielle indvirkning på miljøet og de

sociale receptorer, samt de foranstaltninger, der er truffet for at undgå, forhindre eller reducere indvirk-

ningen. Redegørelsen understøttes af syv generiske, tekniske afsnit, der beskriver de typiske aktiviteter

(seismiske aktiviteter, rørledninger og konstruktioner, produktion, boring, brøndstimulering, transport

og afvikling).

Tyra VVM 2017 dækker de aktiviteter, der indgår i eksisterende og planlagte projekter for anlæggene

Tyra (Øst og Vest) og deres satellitplatforme (Tyra Sydøst, Valdemar A, Valdemar B, Roar og Svend),

herunder alle rørledninger, der løber fra disse platforme, indtil 2042.

168

Projektbeskrivelsen indeholder en beskrivelse af eksisterende faciliteter på Tyra feltet, herunder rørled-

ninger og konstruktioner, brønde, behandlingskapacitet og udledninger. Herudover er genudviklingen af

Tyra beskrevet med en beskrivelse af bl.a. rørledninger, konstruktioner og brønde. Videre beskrives af-

viklingsmetoder for platforme, rørledninger og affald. Endelig beskrives de nye anlæg på Tyra feltet samt

driften af feltet indtil 2042. I sidstnævnte beskrivelse indgår en angivelse af platforme, brønde og pro-

duktion, herunder med en beskrivelse af behandlingskapacitet og produktionsprofiler. Der er også

167

168

ESIA Mærsk OIL DBU

–

Redegørelse for miljømæssige og sociale virkninger

–

ESIS-TYRA, september 2017.

ESIA Mærsk OIL DBU

–

Redegørelse for miljømæssige og sociale virkninger

–

ESIS-TYRA, september 2017, side 7.

Side 75 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

medtaget en beskrivelse af øvrige planlagte aktiviteter, herunder bl.a. seismiske undersøgelser, vedlige-

holdelse af eksisterende rørledninger og konstruktioner, boring af brønde med henblik på udvidelse af

olie- og gasressourcer og brøndstimulering.

169

Det fremgår, at Tyra VVM 2017 er baseret på oplysninger, der er indsamlet fra 2014 North Sea Atlas,

tekniske rapporter, VVM'er, peer-reviewed videnskabelig litteratur, Maersk Oils overvågnings- og mo-

delleringsrapporter samt industrirapporter.

170

I redegørelsens afsnit 4.1 er ”Rochdale Envelope-metoden” kort beskrevet,

men det fremgår ikke klart,

om metoden er anvendt

–

og i givet fald i hvilket omfang

–

som grundlag for redegørelsen:

”Ved hjælp af Rochdale Envelope-metoden

kan der udføres en meningsfuld ESIA ved at definere

et "realistisk worst case-scenarie", som beslutningstagere kan anvende, når de skal afgøre, om

et projekts virkning på miljøet er acceptabel eller ej.

Med Rochdale Envelope-metoden kan en projektbeskrivelse defineres bredt. Projektet kan be-

skrives ved en serie af maksimale omfang

–

det "realistiske worst case-scenarie". Projektet kan

derfor planlægges i detaljer inden for denne ramme, uden at den tilhørende ESIA bliver ugyl-

dig.”

Om metodikken fremgår i afsnit 4.2, at de potentielle virkninger på de miljømæssige og sociale receptorer

(f.eks. vandkvalitet, klima og fiskeri) vurderes med hensyn til efterforskning, produktion og afvikling.

Vurderingen omfatter de direkte og indirekte, kumulative og grænseoverskridende, permanente eller

midlertidige samt positive og negative virkninger af projektet. Virkninger evalueres med udgangspunkt

i deres karakter, type, reversibilitet, intensitet, omfang og varighed i forhold til de øvrige receptorer (so-

ciale og miljømæssige).

De vurderede miljøpåvirkninger omhandler bl.a. en vurdering af emissioner fra projektet, påvirkninger

af havmiljøet, grænseoverskridende påvirkninger, og om der er påvirkninger i og udenfor Natura 2000-

områder, kumulative påvirkninger

171

, samt foranstaltninger om nedbringelse af eventuelle miljøpåvirk-

ninger.

169

170

171

ESIA Mærsk OIL DBU

–

Redegørelse for miljømæssige og sociale virkninger

–

ESIS-TYRA, september 2017, side 7-39.

ESIA Mærsk OIL DBU

–

Redegørelse for miljømæssige og sociale virkninger

–

ESIS-TYRA, september 2017, side 40.

De kumulative påvirkninger fra Tyra feltet er vurderet ift. andre projekter, der skal pågå i den samme periode 2022

–

2023 på

felterne Dan, Gorm og Halfdan.

Side 76 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

I Natura 2000-screeningen

172

er der redegjort for udpegede Natura 2000-lokaliteter samt de arter og ha-

bitattyper, der er udpeget på lokaliteterne. Det fremgår, at der i forbindelse med Tyra-projektet ikke

planlægges aktiviteter inden for de udpegede Natura 2000-lokaliteter, og at afstanden fra Tyra-projektet

til den nærmeste Natura 2000-lokalitet er 18 km. I screeningen er eventuel påvirkning fra undervands-

støj og udledninger beskrevet.

Det konkluderes på baggrund heraf, at de planlagte aktiviteter ved Tyra-projektet ikke vil have betyde-

lige miljøvirkninger på bevaringsmålene for habitattyperne og arterne i Natura 2000-lokaliteterne. Der

er således ikke foretaget en konsekvensvurdering i Tyra VVM 2017.

Energistyrelsen foretog i perioden 19. juni til 25. august 2017 en myndighedshøring og offentlig høring af

Tyra VVM 2017 med tilhørende bilag. Energistyrelsen modtog seks høringssvar. Bevillingshaver opdate-

rede baggrund af høringssvarene VVM-redegørelsen.

Energistyrelsen besluttede, at der ikke skulle være en Espoo-proces, da Energistyrelsen vurderede at der

ikke er grænseoverskridende påvirkninger ind i Tyskland eller i andre lande.

4.8.3.1

Afgørelse af 24. oktober 2017 om godkendelse af plan for fuld genopbygning af anlæg på Tyra-

feltet

173

Energistyrelsen har den 24. oktober 2017 meddelt godkendelse efter bl.a. undergrundslovens § 10, stk. 3,

og tilladelse efter § 17, stk. 1, til fuld genopbygning af Tyra-feltet. Energistyrelsen meddelte godkendelse

til følgende foranstaltninger, jf. bevillingshavers ansøgning af 28. april 2017:

•

Installation af ny behandlings-/procesplatform for olie og gas inklusive bærende stålstruk-

tur ved Tyra Øst.

Installation af en ny beboelses- og udstyrsplatform inklusive bærende stålstruktur ved

Tyra Øst.

Installation af nye forhøjede topsides på en række eksisterende brøndhovedplatforme,

herunder forlængelse af de eksisterende bærende strukturer med ca. 13 meter i højden.

Etablering af nye broer mellem platformene på platformskomplekserne Tyra Øst og Tyra

Vest i et højere niveau.

•

Mulighed for boring af yderligere brønde (2 brønde per brøndhoved-platform).

Omlægning af rørledninger og forlængelse af stigrør m.v. til rørledningerne.

172

173

VVM-redegørelsen, side 165ff.

Afgørelse af 24. oktober 2017 om godkendelse af plan for fuld genopbygning af anlæg på Tyra-feltet.

Side 77 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

•

Afvikling og fjernelse af en række behandlings-/procesplatforme samt afvikling af ud-

valgte rørledninger.

Det fremgår af ansøgningen, at genopbygningen planlægges udført i tidsrummet 2019-2022, og at projek-

tet omfatter driften af Tyra-feltet indtil 2043, hvor Eneretsbevillingen udløber. Det er kun miljømæssige

forhold vedrørende energieffektivitet, der er beskrevet i ansøgningen. For andre forhold vedrørende pro-

jektets miljømæssige påvirkning henvises der i ansøgningen til Tyra VVM 2017.

Energistyrelsens afgørelse er meddelt med henvisning til beskrivelsen af projektets miljømæssige påvirk-

ning i Tyra VVM 2017. Energistyrelsen har anført i afgørelsen, at VVM-redegørelsen i tilstrækkelig grad

har belyst miljøpåvirkningerne ved den fulde genopbygning af anlæg på Tyra-feltet.

Styrelsen har videre anført, at Energistyrelsen anser VVM-redegørelsen indeholdende konsekvensvurde-

ring af projektets virkninger på habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder for fær-

digbehandlet, og at den vil blive lagt til grund for Energistyrelsens behandling af ansøgningen om god-

kendelse af og tilladelser til projektet om fuld genopbygning af anlæggene på Tyra-feltet. Det fremgår, at

vurderingen af VVM-redegørelsen er foretaget efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1419 af 3. december

2015 om VVM, konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse

af visse arter ved efterforskning og indvinding af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger, m.v.

offshore (VVM-bekendtgørelsen).

Det fremgår desuden af afgørelsen, at Energistyrelsen ved senere væsentlige ændringer eller nye projek-

ter, som ikke er omfattet af VVM-redegørelsen, vil kunne stille krav om, at der skal udarbejdes en ny

VVM-redegørelse for det nye projekt. Energistyrelsen anfører videre i afgørelsen, at der kan stilles kon-

krete vilkår om udformning, indretning, udførelse og drift af de ansøgte anlæg eller aktiviteter, bl.a. med

henblik på at forebygge og begrænse skadelige virkninger på natur, miljø og kulturminder, herunder

vilkår om monitering og overvågning, i forbindelse med nye tilladelser og godkendelser til projektet efter

en række bestemmelser i undergrundsloven, herunder § 10, stk. 2 og 3, § 17, stk. 1, og § 28. Energistyrel-

sen henviser endvidere til, at styrelsen vil kunne stille krav om, at der udarbejdes en ny konsekvensvur-

dering.

174

Det bemærkes, at geotekniske og geofysiske undersøgelser, herunder seismiske undersøgelser og hav-

bundsundersøgelser, kræver en separat godkendelse af Energistyrelsen i henhold til undergrundslovens

Energistyrelsen henviser til § 4 i bekendtgørelse nr. 434 af 2. maj 2017 om konsekvensvurdering vedrørende internationale

naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter ved forundersøgelser, efterforskning og indvinding af kulbrinter, lagring i

undergrunden, rørledninger, m.v. offshore.

174

Side 78 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

§ 28, stk. 1. Godkendelsen af de konkrete undersøgelser er omfattet af habitatreglerne, og der skal således

foretages en væsentlighedsvurdering (screening) og om nødvendigt en konsekvensvurdering.

Det fremgår desuden af afgørelsen (afsnit 2.11.1), at metode for fjernelse af anlæg i forbindelse med pro-

jektet ikke er valgt i ansøgningen, men vil blive afklaret i første kvartal af 2018. Energistyrelsen har

derfor stillet vilkår om, at det endelige metodevalg for fjernelse og behandling af anlæg beskrives i et

særskilt program for den forestående afvikling, som skal godkendes af Energistyrelsen (vilkår 24). Ener-

gistyrelsen har desuden fastsat vilkår om, at hvis bevillingshaver opstiller og gennemfører et monite-

ringsprogram for monitering af miljø på havbund og i vandsøjle indenfor en given tidsramme omkring

projektets gennemførelse, fremsendes, når de foreligger, såvel moniteringsprogrammet som en opføl-

gende rapportering heraf til Energistyrelsen til orientering (vilkår 26).

Afgørelsen har ikke været påklaget.

Energistyrelsen har til brug for nærværende undersøgelse oplyst, at status for anlægsarbejderne ultimo

juni 2022 er, at genopbygningen af Tyra er i den afsluttende fase, hvor der i øjeblikket foretages klargø-

rende arbejder på platformene, før der på Tyra Øst skal monteres topside i efteråret 2022 med en flydende

kran. De klargørende arbejder foretages bl.a. med flydende kraner, som ikke forstyrrer havbunden og det

omgivende miljø. Styrelsen har videre oplyst, at forventningen i øjeblikket er, at driften af Tyra er i gang

juni 2023.

For så vidt angår § 28-godkendelser til Tyra-feltet, har Energistyrelsen oplyst, at der i perioden 2017-

2021 er meddelt en række godkendelser til forundersøgelser (seismik, havbundsundersøgelser m.v.) efter

undergrundslovens § 28. Der er derimod ikke meddelt § 28 godkendelser til konkrete arbejder, f.eks.

installation af jackets/bærende konstruktioner eller lignende. Vi har ikke modtaget disse godkendelser.

4.8.3.2

Afgørelse af 9. februar 2018 om godkendelse af plan for brønden VBA-10 i Valdemar feltet

175

Energistyrelsen meddelte den 9. februar 2018 godkendelse af plan for etablering af en horisontal produk-

tionsbrønd (VBA-10) i Valdemar feltet (Bo-området) efter bl.a. undergrundslovens § 10.

Vedrørende de miljømæssige forhold fremgik det af ansøgningen, at vurderingen af miljøpåvirkningerne

for boringen af brønden var omfattet af Tyra VVM 2017 med bilag (som lå til grund for Energistyrelsens

afgørelse af 24. oktober 2017 om godkendelse af plan for fuld genopbygning af anlæg på Tyra-feltet).

175

Afgørelse af 9. februar 2018 om godkendelse af plan for brønden VBA-10 i Valdemar feltet

Side 79 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

Energistyrelsen anfører i sin vurdering, at muligheden for et projekt med boring, færdiggørelse og stimu-

lering af en ekstra brønd fra Valdemar B platformen (VBA) samt efterfølgende produktion herfra er be-

skrevet i Tyra VVM 2017 med bilag. Energistyrelsen anfører videre, at miljøpåvirkningerne af det an-

søgte projekt indgår i vurderingen af den samlede miljøpåvirkning, som bl.a. fremgår af afsnit 6 i Tyra

VVM 2017.

Energistyrelsen vurderede derfor, at miljøpåvirkningerne af boring, færdiggørelse og senere produktion

fra VBA-10 brønden var omfattet af og belyst i Tyra VVM 2017, og at der dermed ikke var grundlag for

at foretage en særskilt vurdering for VBA-10 brønden af virkningerne på miljøet eller en konsekvensvur-

dering efter habitatreglerne.

4.8.3.3

Afgørelse af 12. april 2018 om godkendelse for boring af VBA-10

176

I afgørelse af 12. april 2018 godkendte Energistyrelsen program for boring af brønden VBA-10 på Valde-

mar feltet i medfør af undergrundslovens § 28.

Det fremgår af afgørelsen, at boring af brønden VBA-10 udføres i overensstemmelse med den tidligere

godkendte plan for boring af VBA-10 på Valdemar feltet, jf. Energistyrelsens godkendelse af 9. februar

2018, som er omtalt umiddelbart ovenfor, og dermed foregår indenfor rammerne af Tyra VVM 2017 med

bilag.

I afgørelsen er bl.a. fastsat vilkår om, at området undersøges for havpattedyr før opstart af hammer-

operationer, og at havpattedyr bortskræmmes fra nærområdet før opstart af hammeroperationer.

Godkendelsen omhandler ikke i øvrigt miljøforhold.

4.8.3.4

Afgørelse af 28. maj 2018 om godkendelse for midlertidig lukning af brønden TEB-19D

177

Energistyrelsen meddelte i medfør af undergrundslovens § 28 den 28. maj 2018 godkendelse til midlerti-

dig brøndlukning i forbindelse med den planlagte genopbygning af Tyra feltet. Det fremgår, at lukningen

af brønden vil medvirke til sikring af brønden, mens Tyra komplekset bliver genetableret. Ved afgørelsen

blev der meddelt godkendelse til cementering i brønden og til at rive produktionsstrengen over. Arbejdet

skulle udføres med borerig.

Godkendelsen omhandler ikke miljøforhold.

176

177

Afgørelse af 12. april 2018 om godkendelse for boring af VBA-10

Afgørelse af 28. maj 2018 om godkendelse for midlertidig lukning af TEB-19D.

Side 80 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

5.1

VURDERING

Indledning

Som nævnt i indledningen til nærværende rapport er vi blevet bedt om at undersøge, om der er godken-

delser på felterne Dan, Gorm, Halfdan, Harald og Tyra, der er meddelt uden overholdelse af VVM-reg-

lerne, hvad konsekvensen af dette er for godkendelserne, samt hvordan styrelsen i givet fald skal hånd-

tere dette og lovliggøre forholdet.

Indholdet af de godkendelser, der er omfattet af vores undersøgelse, er i kort form gengivet i afsnit 4,

hvor vi henviser til den enkelte godkendelse for det nærmere indhold.

Vores vurderinger nedenfor er baseret på en fuld gennemgang af de meddelte godkendelser, og således

ikke alene på baggrund af den korte(re) gengivelse i foregående afsnit. Energistyrelsen er ikke i besid-

delse af en komplet liste over meddelte godkendelser, og der kan således være enkelte godkendelser efter

§§ 10 og 17, som ikke indgår i nærværende undersøgelse, ligesom vi alene har modtaget enkelte af de

meddelte godkendelser efter § 28. Vi anser uanset dette vores undersøgelse for retvisende, og at en udvi-

delse af undersøgelsen af de omfattede felter med det omfattende antal yderligere godkendelser efter §

28 ikke vil ændre konklusionerne heri nævneværdigt.

Udgangspunktet for nærværende undersøgelse er Energistyrelsens VVM-praksis i forhold til godkendel-

ser efter undergrundslovens §§ 10 og 17 på de nævnte felter, og om der i den forbindelse er gennemført

de nødvendige vurderinger efter habitatdirektivet. Vores vurderinger er således afgrænset tilsvarende,

idet det i øvrigt ikke har været formålet med undersøgelsen at afdække enhver mulig fejl eller mangel

ved de meddelte godkendelser. Undersøgelsens hovedsigte har været at konstatere, om der er strukturelle

og gentagne fejl og mangler i styrelsens praksis fremfor at være koncentreret om enkeltstående (sagsbe-

handlings)fejl.

Nedenfor følger først i afsnit 5.2 vores vurdering af VVM-direktivets implementering i dansk ret, og hvil-

ken betydning denne implementering har haft for meddelte godkendelser efter undergrundslovens §§ 10

og 17.

I afsnit 5.3 følger vores vurdering af de konkret gennemførte VVM-processer fra 1999 og frem, herunder

i hvilket omfang de meddelte godkendelser efter undergrundsloven er meddelt i overensstemmelse med

VVM- og habitatreglerne.

Side 81 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

Da vores undersøgelse af Tyra-feltet er afgrænset til at angå, om VVM-redegørelsen fra 2017 og de efter-

følgende afgørelser truffet i henhold til undergrundslovens §§ 10 og 17, er behæftet med mangler, be-

handles dette særskilt i afsnit 5.4.

5.2

5.2.1

Vurdering af VVM-direktivets implementering

VVM-direktivets anvendelse offshore

Som gennemgået ovenfor afsnit 3.2, blev det oprindelige VVM-direktiv (85/337/EØF) vedtaget den 27.

juni 1985 med implementeringsfrist den 3. juli 1988.

Med undergrundslovens § 28 a, der trådte i kraft den 1. juli 1995, var det formålet at skabe en samlet

hjemmel for implementering af VVM-direktivet, for så vidt angik projekter på havområdet (offshore).

Ministerens svar på spørgsmål i forbindelse med det lovforberedende arbejde

178

tyder på, at Danmark

hidtil havde været af den opfattelse, at det var den enkelte medlemsstats suveræne afgørelse, om offshore-

projekter skulle underkastes en VVM-procedure, og at den hidtidige praksis i Danmark havde været, at

projekter omfattet af undergrundsloven (fra 1981) var undtaget VVM-reglerne.

Vi har ved en gennemgang af de modtagne afgørelser efter undergrundslovens §§ 10 og 17, som er ansøgt

efter udløbet af implementeringsfristen den 3. juli 1988, og som er meddelt før 1. juli 1995, kunne kon-

statere, at der ikke heri er omtalt miljømæssige vurderinger efter VVM-reglerne.

179

Det er allerede af den grund vores vurdering, at disse afgørelser er meddelt i strid med VVM-direktivet,

forudsat afgørelserne er udtryk for godkendelse af ”projekter”.

På baggrund af vores gennemgang af de

Jf. spørgsmål 20 i bilag 1 til betænkning nr. 132 af 5. april 1995 over Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks

undergrund (uddrag af Det Energipolitiske Udvalgs spørgsmål til miljø- og energiministeren og ministerens svar herpå).

178

Det drejer sig om følgende afgørelser:

Gorm:

Afgørelse af 24. november 1989 om Skjold 8 boringen, Ændring af tidsplan Dagmar

udbygning ændret tidsplan godkendelse, Afgørelse af 2. februar 1990 om den videre udbygning af Skjold, Afgørelse af 3. maj 1990

om den videre udbygning af Gorm, Afgørelse af 4. februar 1991 om den videre udbygning af Rolf, Afgørelse af 20. december 1991

om tilladelse til fortsat prøveproduktion på Rolf-feltet, Afgørelse af 20. april 1992 om videre udbygning af Gorm feltet, Afgørelse af

16. december 1992 om ikke-gennemførelse af gasrensning for Dagmar inden for fastsat frist, Afgørelse af 18. december 1992 om

videre udbygning af Skjold-feltet, Afgørelse af 30. marts 1993 om fortsat prøveproduktion på Rolf-feltet, Afgørelse af 31. august

1993 om fortsat indvinding fra Rolf-feltet og Afgørelse af 22. december 1994 om godkendelse af lavtrykskompression på Gorm F.

Dan:

Afgørelse af 4. oktober 1991 om videre udbygning af Dan-feltet, Afgørelse af 6. maj 1992 om ændring i udbygningskonceptet

på Nils-feltet, Afgørelse af 15. juni 1992 om videre udbygning af Kraka-feltet, Afgørelse af 25. januar 1994 om videre udbygning af

Kraka feltet trin 4, Afgørelse af 11. maj 1994 om videre udbygning af Kraka-feltet, Afgørelse af 22. juni 1995 om den videre udbyg-

ning af Dan feltet og Afgørelse af 27. marts 1995 om plan for ombygning og produktion for Alma-feltet.

Harald:

Afgørelse af 21.

januar 1991 om revision af godkendelserne for udbygningen af felterne Valdemar, Svend og Harald og Afgørelse af 29. oktober 1999

om ajourført udbygningskoncept for Harald-feltet.

179

Side 82 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

nævnte afgørelser er det dog vores opfattelse, at flere af afgørelserne ikke nødvendigvis er udtryk for

”projekter”, der er omfattet af VVM-direktivets

bilag I eller II. Det forudsætter en nærmere faglig vurde-

ring af de godkendte arbejder, om der er tale om sådanne VVM-relevante projekter. Denne vurdering er

ikke foretaget i forbindelse med nærværende undersøgelse.

Vi bemærker i øvrigt, at bevillingshaverne i Energistyrelsens afgørelser af 27. marts 1995

180

om godken-

delse af plan for udbygning og produktion for Alma-feltet (Dan)

181

og 22. juni 1995

182

om godkendelse af

den videre udbygning af Dan-feltet efter meddelelse af godkendelserne skulle sende en redegørelse om

projekternes miljømæssige forhold til Energistyrelsen. Vi har ikke modtaget disse miljøredegørelser.

En sådan miljøvurdering, der gennemføres efter, at der er meddelt godkendelse til et projekt, er imidlertid

hverken i overensstemmelse med VVM-direktivet eller habitatdirektivet, idet vurderingen efter begge

regelsæt skal foretages, inden myndigheden træffer afgørelse.

183

For så vidt angår en vurdering af de (screenings)afgørelser, der er meddelt i perioden fra 1. juli 1995 frem

til 1999 henvises til afsnit 5.3.3 nedenfor. En vurdering af de gennemførte VVM-processer fra 1999 og

frem, og de i medfør heraf meddelte godkendelser følger i afsnit 5.3.

5.2.2

Særligt om implementering af bilagspunkterne om dybdeboringer og overfladeanlæg

Det oprindelige VVM-direktiv fra 1985 fastsatte, at følgende projekter var screeningspligtige, jf. bilag II,

pkt. 2, litra b og k:

”b) Dybdeboringer bortset fra boringer til undersoegelse af jordbundens fasthed, navnlig

- geotermiske boringer

- boringer til nukleart affald

vandforsyningsboringer”

”k) Overfladeanlaeg til udvinding af stenkul, raaolie, naturgas og malme samt bituminoes skifer”

180

181

182

183

Afgørelse af 27. marts 1995 om godkendelse af plan for udbygning og produktion for Alma-feltet, vilkår 3

Energistyrelsen har oplyst, at Alma-feltet ikke blev udbygget.

Afgørelse af 22. juni 1995 om godkendelse af den videre udbygning af Dan-feltet, vilkår 13.

Dette gjaldt også efter VVM-direktivet fra 1985 (85/337/EØF), jf. direktivets artikel 2, stk. 1. Det bemærkes, at habitatdirektivet

trådte i kraft den 21. maj 1992 med en implementeringsfrist på to år, hvorfor habitatreglerne først fra dette tidspunkt skulle

efterleves af medlemsstaterne.

Side 83 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

Bilagspunkt 2, litra b, om dybdeboringer blev sprogligt ændret med VVM-ændringsdirektivet fra 1997,

men der ses ikke at være indholdsmæssige ændringer til bilagspunktet.

Den danske implementering af VVM-direktivet omfattede dog først fra 1. juli 2012 dybdeboringer vedr.

efterforskning og indvinding af kulbrinter

184

. Det fremgår af Energistyrelsens høringsbrev i forbindelse

med høringen over bekendtgørelsesudkastet, at ændringen skete på baggrund af en fortolkning fra Kom-

missionen. Det er vores vurdering, at VVM-direktivets bilagspunkt om dybdeboringer frem til 1. juli 2012

ikke var implementeret korrekt i dansk ret.

I høringsnotatet foreslås desuden en praksis offshore, hvor dybdeboringer i den eksklusive økonomiske

zone afgrænses til boringer på mere end 250 m dybde under havbunden, og på søterritoriet foreslås en

praksis, hvor Energistyrelsen tager stilling fra sag til sag. Da det fremgår af høringsnotatet, at de davæ-

rende licensområder i den danske del af Nordsøen, hvor der pågår efterforskning efter og indvinding af

kulbrinter, ligger i den eksklusive økonomiske zone, og at efterforsknings- og indvindingsboringer her

altid vil være dybdeboringer ved den foreslåede afgrænsning, har vi ikke vurderet afgrænsningen nær-

mere.

Vi har ved vores gennemgang af meddelte godkendelser konstateret, at der er eksempler på meddelte

godkendelser efter undergrundslovens § 10, hvor Energistyrelsen har meddelt godkendelse til etablering

af nye brønde uden forudgående screening eller gennemført miljøkonsekvensvurdering, idet det har været

anført i godkendelserne, at det kun var olie- og gasindvinding over en vis tærskelværdi, der var omfattet

af bilagspunkterne.

185

Disse godkendelser

–

der omfatter dybdeboringer

–

og som er meddelt uden en

forudgående screening eller gennemført miljøkonsekvensvurdering, er efter vores vurdering meddelt i

strid med VVM-direktivet.

For så vidt angår overfladeanlæg til udvinding af bl.a. råolie og naturgas bemærker vi, at bilagspunktet

først i 2012 blev implementeret i dansk ret, idet der i bekendtgørelse nr. 632/2012 blev indsat en bestem-

melse om, at indvinding af olie og gas, der ikke er omfattet af obligatorisk miljøvurderingspligt, udgør et

screeningspligtigt projekt, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2, nr. 4. Det er vores vurdering, at VVM-direkti-

vets bilagspunkt om overfladeanlæg frem til 1. juli 2012 ikke var implementeret korrekt i dansk ret.

Vi har på baggrund af vores gennemgang af meddelte godkendelser imidlertid ikke grundlag for at kon-

statere, at der på baggrund af denne implementeringsfejl er meddelt godkendelser i strid med VVM-

direktivet.

184

185

Bekendtgørelse nr. 632 af 11. juni 2012, der trådte i kraft 1. juli 2012.

Se afgørelse af 28. januar 2003 om godkendelse af plan for yderligere indvinding fra Rolf feltet ved genboring af reservoirbrønd-

sporet i Rolf-3, og afgørelse af 14. juni 2006 om Gorm feltet, godkendelse af erstatningsboring for Gorm N-9.

Side 84 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

5.3

5.3.1

Vurdering af de gennemførte VVM-processer fra 1999 og frem

Anvendelsen af ”ramme-VVM’er”

Begrebet ”ramme-VVM” findes

ikke i VVM-direktivet eller i den danske implementering heraf i under-

grundsloven. I nærværende rapport anvendes begrebet som en betegnelse for en VVM-redegørelse, der

omfatter et større anlæg med mange løbende ændringer.

186

Det er ikke udelukket at anvende en ramme-VVM, men en sådan skal i givet fald opfylde kravene til en

”almindelig” VVM-redegørelse,

herunder at redegørelsen skal identificere, beskrive og vurdere de(t) kon-

krete projekt(er).

187

Vi kan bl.a. henvise til Energiklagenævnets afgørelse af 20. december 2018 om etablering af Vesterhav

Syd Havvindmøllepark, hvor VVM-redegørelsen blev udarbejdet på baggrund af en overordnet ramme-

beskrivelse af projektet ud fra en vurdering af de værst tænkelige påvirkninger inden for en teknisk

ramme for projektet, og hvor nævnet bl.a. fandt, at

”VVM-redegørelsens

beskrivelse af rammeprojektets

indvirkninger på det omgivende miljø ikke opfylder forpligtelsen til at vurdere det konkrete projekt”,

og at

der derfor skulle

”udarbejdes et VVM-tillæg

til den eksisterende VVM-redegørelse, hvori det konkrete pro-

jekts miljømæssige påvirkninger beskrives og vurderes”.

Vi kan også henvise til Energistyrelsens notits af 20. januar 1999

188

, hvoraf det bl.a. fremgår, at den af

Mærsk Olie og Gas AS foreslåede ramme-VVM

”er anvendelig som generel del i en endelig samlet miljø-

konsekvensvurdering”,

og at den samlede miljøkonsekvensvurdering også skal

”indeholde en konkret del

med beskrivelse af projektet og dets miljøpåvirkning”.

Det er vores overordnede vurdering, at VVM 1999, VVM 2005, VVM 2011, Harald VVM 2016 og Halfdan

VVM 2016 indeholder generelle miljøvurderinger af en forureningsramme, men hvor de enkelte (VVM-

pligtige) projekter ikke kan identificeres, og hvor sådanne projekter således heller ikke er særskilt miljø-

vurderet. De nævnte VVM-redegørelser kan således ikke i sig selv udgøre VVM-grundlaget for meddelte

godkendelser efter undergrundslovens §§ 10 eller 17, men redegørelserne skal suppleres af konkrete mil-

jøkonsekvensvurderinger af de enkelte projekter.

186

187

188

Jf. også Vejledning nr. 9339 af 12. marts 2009 om VVM i planloven.

Jf. VVM-direktivets artikel 4 og 5 samt bilag III og IV

Omtalt ovenfor i afsnit 3.2

Side 85 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

Som det fremgår af vores gennemgang i afsnit 4 samt nedenfor i afsnit 5.3.1.1 - 5.3.1.4 af de meddelte

tilladelser og godkendelser, er der imidlertid ikke i forbindelse med Energistyrelsens tilladelser og god-

kendelser efter undergrundslovens §§ 10 og 17 gennemført en konkret miljøkonsekvensvurdering af de

enkelte projekter. Derimod har Energistyrelsen som altovervejende udgangspunkt i stedet henvist til de

generelle miljøvurderinger i de tidligere gennemførte VVM-redegørelser.

Vi bemærker dog, at der for en udbygning af Halfdan-området godkendt den 4. oktober 2001 er udarbejdet

en VVM-redegørelse fra april 2001 (VVM 2001), der indeholder en konkret beskrivelse af anlæggene.

Rørledningsanlægget, der godkendes ved afgørelse af 30. juni 2003, ses imidlertid ikke beskrevet i VVM

2001, ligesom den nævnte VVM heller ikke angiver en placering af de brønde, der godkendes ved de

nævnte afgørelser samt afgørelse af 17. september 2004.

Videre bemærkes, at der for en videreudbygning af Halfdan feltet godkendt den 4. juni 2008 er udarbejdet

et VVM-tillæg fra 2007, og at dette tillæg beskriver de konkret ansøgte anlæg, men at tillægget dog ikke

indeholder en nærmere beskrivelse af de ansøgte brønde eller røromlægninger.

Vi bemærker desuden, at det fremgår af VVM 2005 og VVM 2011, at

”de miljømæssige forhold i aktivi-

tetsområdet er ganske ensartede, hvorfor det ikke gør en væsentlig miljømæssige forskel, hvor brøndene til

sin tid etableres”.

189

Energistyrelsen har imidlertid i forbindelse med nærværende undersøgelse oplyst, at

de miljømæssige forhold i aktivitetsområdet ikke vurderes at være ganske ensartede, og at det således

kan have miljømæssig betydning, hvor brøndene etableres.

Det er derfor videre vores vurdering, at de meddelte godkendelser efter undergrundslovens §§ 10 og 17

til projekter på felterne Gorm, Dan, Harald og Halfdan

–

hvor godkendelserne er meddelt i medfør af

VVM 1999, VVM 2005, VVM 2011, Harald VVM 2016 og Halfdan VVM 2016

–

ikke opfylder VVM-direk-

tivets krav til en konkret vurdering af det ansøgte projekt. Disse godkendelser gennemgås i de følgende

underafsnit 5.3.1.1 - 5.3.1.4.

Vi vurderer derimod, at Tyra VVM 2017 indeholder en tilstrækkelig beskrivelse af det samlede projekt

om fuld genopbygning af Tyra-feltet, som efterfølgende ved afgørelse af 24. oktober 2017 blev godkendt i

medfør af bl.a. undergrundslovens §§ 10, stk. 3, og § 17, stk. 1. Tyra omtales særskilt i afsnit 5.3.5.

5.3.1.1

Gorm feltet

Gorm feltet blev idriftsat i 1981.

Vurdering af virkning på miljøet fra yderligere brønde - juli 2005, side 41-42, og Vurdering af virkning på miljøet fra yderligere

olie og gas aktiviteter i Nordsøen, juli 2011, side 53

189

Side 86 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

I VVM 1999 er det forudsat, at der skal etableres yderligere 69 brønde, herunder otte omkring Gorm

centeret (Gorm, Skjold, Rolf og Dagmar) fordelt med syv brønde på Skjold feltet og en brønd på Gorm

feltet. Boringernes placering er ikke oplyst i VVM-redegørelsen, ligesom det fremgår, at miljøvurderingen

er en ramme for nye aktiviteter, og at brøndantal og fordeling kan blive anderledes end forudsat.

Ved afgørelse af 11. august 2000 om godkendelse af plan for yderligere indvinding fra Skjold feltet

190

blev

der meddelt godkendelse til etablering af én ny brønd (Skjold-30). Ved senere afgørelse af 13. august 2001

om godkendelse af plan for yderligere indvinding fra Skjold feltet

191

blev der meddelt godkendelse til

etablering af brønden Skjold-31, ligesom der blev meddelt godkendelse til

”en yderligere udbygning af

området”.

Som følge af VVM 1999’s generelle miljøvurdering, er hverken brønde eller den yderligere ud-

bygning konkret beskrevet heri.

Ved afgørelser af 26. maj 2005 og 29. august 2005 meddelte Energistyrelsen hhv. godkendelse af videre-

udbygning og produktion på Gorm feltet

192

og godkendelse af videreudbygning og produktion på Dagmar

feltet

193

. Med førstnævnte afgørelse blev bl.a. godkendt etablering af fire nye brønde samt mulighed for

udbygning med yderligere fem brønde, og med sidstnævnte afgørelse blev etableringen af brønden Dag-

mar-8 godkendt.

Godkendelserne er meddelt i 2005 med henvisning til VVM 1999, idet det anføres, at

”ændringen kan

rummes

inden for [VVM 1999]”.

Det bemærkes, at der ikke i henhold til VVM 1999 påtænkes etableret

brønde på Dagmar, og at der med de meddelte godkendelser er mulighed for op til 12 brønde omkring

Gorm centeret. Der ses dog ikke at være meddelt godkendelse til etablering af de omtalte yderligere fem

brønde i afgørelsen af 26. maj 2005.

Som følge af VVM 1999’s generelle miljøvurdering er hverken brønde eller den yderligere udbygning kon-

kret beskrevet heri, hvor det her skal fremhæves, at VVM’en ikke indeholder en beskrivelse af brønde på

Dagmar.

Vi bemærker desuden, at det fremgår af afgørelserne af 26. maj 2005 og 29. august 2005, at Energisty-

relsen efter samråd med Miljøministeriet har vurderet, at

”ændringen kan rummes inden for de forelig-

gende miljøvurderinger, fordi forandringen ikke vurderes at indebære en væsentlig påvirkning af miljøet”.

190

191

192

193

Afgørelse af 11. august 2000 om godkendelse af plan for yderligere indvinding fra Skjold feltet.

Afgørelse af 13. august 2001 om godkendelse af plan for yderligere indvinding fra Skjold feltet.

Afgørelse af 26. maj 2005 om godkendelse af videreudbygning og produktion.

Afgørelse af 29. august 2005 om godkendelse af videreudbygning og produktion på Dagmar feltet.

Side 87 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

En sådan vurdering er ikke i overensstemmelse med VVM-reglerne, hvor det

enten

må vurderes, at det

ansøgte er omfattet af den allerede gennemførte miljøvurdering, eller at det ansøgte efter en konkret

vurdering (screening) ikke medfører en væsentlig indvirkning på miljøet.

Af VVM 2011 fremgår vedrørende etablering af brønde i felterne omkring Gorm, at der skønnes at skulle

etableres seks brønde (fem nye og en genboring) på Gorm og tre brønde på Dagmar.

Ved afgørelse af 4. oktober 2011

194

blev der meddelt godkendelse til videreudbygning af Gorm feltet med

seks horisontale produktionsbrønde. Det fremgår af ansøgningen, at der er tale om genboring af fem

eksisterende brønde samt etablering af en ny brønd. Der var således ikke overensstemmelse mellem det

beskrevne i VVM 2011 og det senere ansøgte.

5.3.1.2

Dan feltet

Dan feltet blev idriftsat i 1972.

I VVM 1999 er det skønnet, at der skal etableres yderligere 69 brønde, herunder 14 omkring Dan centeret

(Dan, Kraka, Regnar og Alma) fordelt med seks flankebrønde og seks

”infill”brønde på Dan feltet

(fra

behandlings- og brøndhovedplatformen Dan FF), genboring af en brønd på Kraka feltet og en brønd på

Alma feltet. Boringernes placering er ikke oplyst i VVM-redegørelsen, ligesom det fremgår, at miljøvur-

deringen er en ramme for nye aktiviteter, og at brøndantal og fordeling kan blive anderledes end forudsat.

Ved afgørelse af 7. august 2000 om godkendelse af indvinding fra vestflanken

195

blev der med henvisning

til VVM 1999 meddelt godkendelse til etablering af op til 4 nye boringer. Ved senere afgørelse af 29. juni

2001 om godkendelse af indvinding fra sydøstflanken

196

blev der meddelt godkendelse til etablering af

yderligere tre brønde.

Som følge af VVM 1999’s generelle miljøvurdering, er de

syv brønde ikke konkret beskrevet heri. Det

bemærkes desuden, at de forudsatte 12 boringer skulle etableres fra Dan FF platformen, men hvor de

godkendte brønde etableres fra vestflanken og sydøstflanken.

194

195

196

Afgørelse af 4. oktober 2011 om godkendelse af videreudbygning og produktion fra seks nye produktionsbrønde.

Afgørelse af 7. august 2000

–

Dan feltet, Godkendelse af indvinding fra vestflanken.

Afgørelse af 29. juni 2001 - Dan feltet, Godkendelse af indvinding fra sydøstflanken.

Side 88 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

Ved den efterfølgende afgørelse af 7. september 2001 om godkendelse af yderligere indvinding fra Dan

vestflanke og anlægsudvidelser på Halfdan HDA platformen

197

godkendes otte nye produktionsbrønde

samt genboring af en brønde, og ved afgørelse af 29. august 2003

198

blev godkendt etablering af yderligere

tre brønde fra Dan vestflanke.

Hertil bemærkes, at antal godkendte brønde herefter udgør 18, hvor VVM 1999 omhandlede 12 brønde

boret fra Dan FF platformen.

Herudover omfattede godkendelsen af 7. september 2001 anlægsmæssige udvidelser på såvel Dan FF

Platformen som på Halfdan Platformen. Disse anlægsmæssige udvidelser er ikke konkret beskrevet i

VVM 1999, idet det alene generelt fremgår af VVM-redegørelsen, at en løbende optimering af behand-

lingsudstyret må forventes, at installation af yderligere platforme kunne blive nødvendig i forbindelse

med udvidelser af behandlingsanlæggene

199

, og at der ville blive lagt nye rørledninger.

200

Ved afgørelse af 11. december 2002 om godkendelse af videreudbygning af Dan B-blok og Dan Vest-

flanke

201

meddelte Energistyrelsen godkendelse til etablering af en ny platform på Dan feltet (Dan FG).

Etablering af denne platform er heller ikke konkret omtalt i VVM 1999. Desuden er afgørelsen meddelt

på vilkår om, at der skal fremsendes en redegørelse beskrivende, hvilke alternative vandbehandlings-

koncepter, der er vurderet (BAT), og at Energistyrelsen forbeholder sig at stille supplerende vilkår. Det

anførte og det stillede vilkår indikerer, at den gennemførte miljøkonsekvensvurdering ikke var dækkende

på tidspunktet for afgørelsen.

I VVM 2005 er det skønnet, at der skal etableres 24 nye brønde på Dan centeret, herunder 11 på Dan, ti

på Kraka og tre på Alma. Boringernes placering er ikke oplyst i VVM-redegørelsen, ligesom det fremgår,

at miljøvurderingen er en ramme, og at brøndantal og fordeling kan blive anderledes end forudsat.

Afgørelse af 7. september 2001

–

Dan feltet, Godkendelse af yderligere indvinding fra Dan vestflanke og anlægsudvidelser på

Halfdan HDA platformen.

197

198

199

200

201

Afgørelse af 29. august 2003 om udvidelse af udbygning af Dan Vestflanke.

Vurdering af virkning på miljøet ved boring af yderligere brønde - juni 1999, side 36.

Vurdering af virkning på miljøet ved boring af yderligere brønde - juni 1999, side 73.

Afgørelse af 11. december 2002 - Dan feltet, Godkendelse af videreudbygning af Dan B-blok og Dan Vestflanke.

Side 89 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

Ved afgørelse af 3. marts 2006 om yderligere udbygning af Dan Vestflanke

202

blev der med henvisning til

VVM 2005 meddelt tilladelse til etablering af 2-3 nye brønde. Senere blev der ved afgørelse af 27. maj

2011 meddelt godkendelse af seks nye brønde og to potentielle genboringer

203

Som følge af VVM 2005’s generelle miljøvurdering

er de nævnte brønde ikke konkret beskrevet heri.

Ved afgørelse af 15. december 2015 blev der med henvisning til VVM 2011 meddelt godkendelse af en

videreudbygning af Dan feltet omfattende en erstatningsbrønd og installering af to ledeforingsrør

204

. Det

fremgår af afgørelsens afsnit om de miljømæssige forhold, at boringen erstatter en brønd,

”som er uplan-

lagt lukket i 2011”.

Det bemærkes hertil, at brønden

–

allerede fordi den er uplanlagt ikke er beskrevet i

VVM 2011

–

men at brønden heller ikke

konkret er beskrevet heri som følge af VVM 2011’s generelle

miljøvurdering.

5.3.1.3

Harald feltet

Harald feltet blev idriftsat i 1997.

I VVM 1999 er det skønnet, at der skal etableres to brønde på Harald/Lulita. Boringernes placering er

ikke oplyst i VVM-redegørelsen, ligesom det fremgår, at miljøvurderingen er en ramme for nye aktivite-

ter, og at brøndantal og fordeling kan blive anderledes end forudsat.

Ved afgørelse af 22. november 1999 blev der meddelt godkendelse til etablering og drift af et anlæg til

behandling af produktionsvand på Lulita

205

. Under henvisning til VVM 1999 fremgår det af godkendel-

sen, at de planlagte aktiviteter ikke forventes at medføre en væsentlig yderligere miljøpåvirkning.

Det fremgår imidlertid ikke klart af godkendelsen, om den er meddelt i henhold til VVM 1999, eller om

den er meddelt på grundlag af yderligere tilvejebragte miljøoplysninger om bl.a. BAT-løsningen for vand-

behandling.

Det bemærkes hertil, at den anlægsmæssige udvidelse

ikke er konkret beskrevet i VVM 1999’s generelle

miljøvurdering. I givet fald de yderligere tilvejebragte miljøoplysninger skulle udgøre et konkret tillæg

202

203

204

205

Afgørelse af 3. marts 2006 om yderligere udbygning af Dan Vestflanke.

Afgørelse af 27. maj 2011

–

Dan feltet videreudbygning, Godkendelse af seks nye brønde og to potentielle genboringer.

Afgørelse af 15. december 2015 om godkendelse af en videreudbygning af Dan feltet omfattende en erstatningsbrønd m.v.

Afgørelse af 22. november 2019 om godkendelse af udbygning af Lulita. Energistyrelsen har oplyst, at godkendelsen omfatter et

overfladeanlæg, som etableres på Harald-platformen, da brøndene i Lulita feltet er boret fra Harald-platformen, og ikke har en

selvstændig platform.

Side 90 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

til den generelle VVM 1999, fremgår det imidlertid hverken af afgørelsen, at der er gennemført en VVM-

screening, eller at der er gennemført en (ny) fuld VVM-proces.

5.3.1.4

Halfdan feltet

Halfdan feltet blev idriftsat i 2000.

I VVM 1999 er det skønnet, at der skal etableres yderligere 69 brønde, herunder 16 i nye prospekter. Det

fremgår videre, side 34, at det er forudsat, at produktionen fra nye prospekter helt eller delvist føres til

Dan, Gorm eller Tyra. Boringernes placering er ikke nærmere oplyst i VVM-redegørelsen, ligesom det

fremgår, at miljøvurderingen er en ramme for nye aktiviteter, og at brøndantal og fordeling kan blive

anderledes end forudsat.

Ved afgørelse af 21. oktober 1999 blev der med henvisning til VVM 1999 meddelt godkendelse til udbyg-

ning og produktion af Halfdan feltet (fase 1)

206

. Godkendelsen omfattede etablering af anlæg, rørledninger

og op til ni brønde.

I afgørelse af 17. november 2000 blev der desuden med henvisning til VVM 1999 meddelt godkendelse til

en videre udbygning af Halfdan feltet (fase 2) med etablering af op til 15 brønde

207

. Det fremgår imidlertid

ikke klart af godkendelsen, om den er meddelt i henhold til VVM 1999, eller om den er meddelt på grund-

lag af en supplerende redegørelse. I givet fald de yderligere tilvejebragte miljøoplysninger skulle udgøre

et konkret tillæg til den generelle VVM 1999, fremgår det imidlertid hverken af afgørelsen, at der er

gennemført en VVM-screening, eller at der er gennemført en (ny) fuld VVM-proces.

Som følge af VVM 1999’s generelle miljøvurdering er de 24 brønde ikke konkret beskrevet heri. Desuden

bemærkes, at antallet af godkendte brønde overstiger de omhandlede 16 brønde i nye prospekter i VVM

1999, ligesom de forudsatte anlægsarbejder ikke er konkret beskrevet i VVM 1999.

Hertil kommer, at VVM 1999 kun indeholder en beskrivelse af eksisterende rørledninger, og derved ikke

konkret beskriver en eventuel etablering af nye rørledninger

–

hverken fra/til Halfdan eller øvrige felter.

Ved afgørelse af 4. oktober 2001 om godkendelse af udbygning og produktion af Halfdan feltet (fase 3)

meddelte Energistyrelsen godkendelse til etablering af op til 22 brønde, udbygning af den eksisterende

boreplatform, installation af en beboelsesplatform og en gasafbrændingsplatform med broforbindelse til

206

207

Afgørelse af 21. oktober 1999 om godkendelse af udbygning og produktion af Halfdan feltet.

Afgørelse af 17. november 2000 om godkendelse af videre udbygning af Halfdan feltet.

Side 91 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

en anden platform, samt en ny brøndhovedplatform. Afgørelsen er truffet med henvisning til VVM 2001,

som angår udbygningen af Halfdan.

Også afgørelse af 30. juni 2003 om godkendelse af udbygning og produktion af Halfdan Nordøst forekom-

sten

208

er meddelt med henvisning til VVM 2001. Ved afgørelsen godkendte Energistyrelsen etablering

af op til seks brønde i Halfdan Nordøst forekomsten, ændringer på platformene på Halfdan og Tyra Vest

samt anlæg og drift af en 24” gasrørledning samt en 3” kemikalierørledning.

Energistyrelsen vurderede

i den miljømæssige vurdering i afgørelsen, at udførelsen af de seks brønde indgik i puljen på 80 brønde i

VVM 2001.

Endelig er afgørelse af 17. september 2004 om godkendelse af op til fire brønde meddelt med henvisning

til VVM 2001. Brøndene er ikke konkret beskrevet i VVM 2001 ift. placering mv.

Vi bemærker hertil, at VVM 2001 indeholder en beskrivelse og vurdering af de konkret godkendte anlæg

i afgørelsen af 4. oktober 2001. Rørledningerne, der godkendes ved afgørelse af 30. juni 2003, ses imidler-

tid ikke beskrevet i VVM 2001, ligesom den nævnte VVM heller ikke angiver en placering af de brønde,

der godkendes ved de nævnte afgørelser samt afgørelse af 17. september 2004.

Ved afgørelse af 12. april 2006 godkendte Energistyrelsen etablering af op til 4 brønde med henvisning

til VVM 2005 og ved afgørelse af 30. juni 2006 om godkendelse af videre udbygning af og produktion fra

Halfdan (Igor området)

209

godkendte Energistyrelsen en større udbygning af Halfdan feltet. Der blev

meddelt godkendelse til bl.a. etablering af op til syv gasbrønde, etablering af to nye produktionsplatforme,

etablering af en beboelsesplatform, etablering af ca. 150 m lang bro samt etablering af en række kabler

og rørledninger. Det anføres i afgørelsen af 30. juni 2006, at udbygningen udføres i henhold til og inden

for rammerne af VVM 2005.

Det bemærkes hertil, at de godkendte anlægsarbejder ikke er konkret beskrevet i VVM 2005.

I VVM 2005 er det skønnet, at der skal etableres henholdsvis op til 17 brønde på Halfdan og 16 brønde

på Halfdan Nordøst, ligesom VVM-redegørelsen generelt beskriver, at det forventes, at nye anlæg og

rørledninger skal installeres. VVM 2005 beskriver imidlertid ikke miljøpåvirkningen af de konkrete an-

læg eller rørledninger i henhold til afgørelsen af 30. juni 2006.

208

209

Afgørelse af 30. juni 2003 om godkendelse af udbygning og produktion af Halfdan Nordøst forekomsten.

Afgørelse af 30. juni 2006 om godkendelse af videre udbygning af og produktion fra Halfdan (Igor området).

Side 92 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

I afgørelse af 2. april 2007 om godkendelse af videreudbygning og produktion, HBA-28 på Halfdan fel-

tet

210

, afgørelse af 16. januar 2009 om godkendelse af videreudbygning og produktion, P3-8A/B, Halfdan

Nordøst feltet

211

, og afgørelse af 2. april 2009 om godkendelse af videreudbygning og produktion, P3-9A/B,

Halfdan Nordøst feltet

212

, blev der meddelt godkendelse til tre nye boringer på Halfdan. Det er i alle tre

afgørelser Energistyrelsens vurdering, at etableringen af brøndene udføres i henhold til og inden for ram-

merne af VVM 2005.

Som følge af VVM 2005’s generelle miljøvurdering er de

tre brønde ikke konkret beskrevet heri.

Ved afgørelse af 4. juni 2008 meddelte Energistyrelsen godkendelse til etablering af en række anlæg på

Halfdan feltet, herunder etablering af op til 10 brønde. Afgørelsen blev meddelt med henvisning til VVM

2005

suppleret

med et VVM-tillæg vedrørende udbygningen fra oktober 2007. Det fremgår af afgørelsen,

at VVM-tillægget har været i otte ugers offentlig høring, og at Energistyrelsen har lagt til grund, at de

brønde, der er omfattet af godkendelsen, indgår i den pulje på 33 nye brønde, som i henhold til VVM 2005

antages udført i Halfdan området. Af VVM-tillægget fremgår desuden, at udbygningen på alle områder

er dækket af VVM 2005.

Vi bemærker hertil, at brøndene ikke er konkret beskrevet i VVM 2005, og at VVM-tillægget fra 2007 for

så vidt angår etableringen af ti brønde alene henviser til den tidligere VVM. Derimod ses de godkendte

anlæg konkret beskrevet i VVM-tillægget, men de specifikke godkendte røromlægninger ses ikke omtalt

i tillægget.

Ved afgørelse af 11. marts 2011 meddelte Energistyrelsen godkendelse af videreudbygning og produktion

fra op til fire nye (en planlagt og tre mulige) Danien oliebrønde på Halfdan feltet

213

. I den miljømæssige

vurdering anførte Energistyrelsen, at VVM 2005 var forlænget indtil videre, idet der fortsat blev arbejdet

med VVM 2011, og at VVM 2005 ansås for at være dækkende for den aktuelle udbygningsaktivitet.

Som nævnt ovenfor er brøndene ikke konkret beskrevet i VVM 2005.

Ved afgørelse af 1. oktober 2013 godkendte Energistyrelsen etablering af en planlagt og tre mulige brønde

med henvisning til VVM 2011. De omhandlede brønde er ikke konkret beskrevet i VVM 2011.

210

211

212

213

Afgørelse af 2. april 2007 om godkendelse af videreudbygning og produktion, HBA-28 på Halfdan feltet.

Afgørelse af 16. januar 2009 om godkendelse af videreudbygning og produktion, P3-8A/B, Halfdan Nordøst feltet.

Afgørelse af 2. april 2009 om godkendelse af videreudbygning og produktion, P3-9A/B, Halfdan Nordøst feltet.

Afgørelse af 11. marts 2011 om godkendelse af videreudbygning og produktion fra op til fire nye Danien oliebrønde på Halfdan

feltet.

Side 93 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

5.3.2

Habitatvurderinger

Habitatdirektivet blev vedtaget den 21. maj 1992 med en implementeringsfrist på to år, jf. direktivets

artikel 23, stk. 1.

Det følger af habitatdirektivet, at medlemsstaterne skal oprette et sammenhængende europæisk net af

særlige bevaringsområder (Natura 2000-områder), jf. artikel 3, stk. 1. Natura 2000-områderne er udpeget

for at beskytte bestemte arter og naturtyper, der er anført på det enkelte områdes udpegningsgrundlag.

Herudover indeholder habitatdirektivets bilag IV en liste over udvalgte dyrearter (såkaldte bilag IV-ar-

ter), som medlemslandene er forpligtet til generelt at beskytte, både inden for og uden for Natura 2000-

områderne, jf. direktivets artikel 12.

5.3.2.1

Særligt om Natura 2000-området Dogger Banke

Efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, skal alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet

med eller nødvendige for et Natura 2000-områdes forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med

andre planer og projekter kan påvirke en sådan lokalitet væsentligt, vurderes med hensyn til deres virk-

ninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne.

I relation til råstofindvinding på søterritoriet har bestemmelsen ikke indtil 2010 været udtrykkeligt gen-

nemført men er søgt varetaget gennem de generelle regler om miljøvurdering. I 2010 blev habitatdirekti-

vets bestemmelser udtrykkelig gennemført

214

. Det er dog almindeligt antaget, at reglerne om habitatvur-

dering af projekter og planer efter habitatdirektivets art. 6, stk. 3, gælder i dansk ret, uanset om reglen

er gennemført i dansk lovgivning på det pågældende retsområde.

For de habitatområder, som er udlagt som Natura 2000-områder efter habitatdirektivet, er habitatdirek-

tivets art. 6, stk. 3, gældende.

Det nærmeste Natura 2000-område er det tyske område DE1003-301 Dogger Banke

215

, der er beliggende

umiddelbart sydvest for det danske indvindingsområde. Dette Natura 2000-område blev i maj 2004 fore-

slået af Kommissionen som en lokalitet af fællesskabsbetydning. Området blev den 12. november 2007

Bekendtgørelse nr. 359 af 25- marts 2010 om VVM, konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder

samt beskyttelse af visse arter ved projekter om kulbrinteindvinding, rørledninger, m.v. på søterritoriet og kontinentalsoklen

214

I forlængelse af det tyske Natura 2000-område mod sydvest er det hollandske Natura 2000-område NL2008001 Dogger Banke

og det britiske Natura 2000-område UK0030352 Dogger Banke.

215

Side 94 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

bekræftet som en sådan lokalitet.

216

Med henvisning til habitatdirektivets artikel 4, stk. 5, som bestem-

mer, at en lokalitet er omfattet af artikel 6, stk. 2-4, så snart den er opført på den af Kommissionen

vedtagne liste over udvalgte lokaliteter, er det vores vurdering, at beskyttelsen af Natura 2000-området

Dogger Banke derfor først gjaldt fra november 2007.

217

Vi lægger derfor til grund, at der forud for novem-

ber 2007 i forbindelse med udarbejdelse af VVM’er eller behandling af ansøgninger efter undergrundslo-

vens § 10 eller § 17 ikke var grundlag for at foretage en vurdering i henhold til habitatdirektivets artikel

6, stk. 3, og at Energistyrelsen således ikke kan kritiseres for ikke at have foretaget en sådan vurdering

før dette tidspunkt.

Det er derimod ikke i overensstemmelse med habitatdirektivet og VVM-direktivet, at der i relevante god-

kendelser meddelt efter november 2007 ikke er gennemført en vurdering af påvirkningen af Natura 2000-

området Dogger Banke, herunder at VVM 2011 ikke indeholder en vurdering af påvirkningen af området

i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, ligesom meddelte godkendelser med henvisning til VVM

2011 heller ikke indeholder en sådan vurdering.

For god ordens skyld bemærkes, at Harald VVM 2016, Halfdan VVM 2016 og Tyra VVM 2017 indeholder

en vurdering af påvirkningen af Natura 2000-områder, herunder det tyske område Dogger Banke.

5.3.2.2

Særligt om bilag IV-arter

Efter habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, er medlemsstaterne forpligtede til at træffe de nødvendige

foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de

dyrearter, der er nævnt i direktivets bilag IV, litra a, med forbud mod bl.a. forsætlig forstyrrelse af disse

arter, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer og be-

skadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder.

For så vidt angår en vurdering af projekternes eventuelle påvirkning af bilag IV-arter kan det konstate-

res, at VVM 1999 og VVM 2001 ikke indeholder en vurdering af, om aktiviteterne omfattet af den pågæl-

dende VVM-redegørelse kan forventes at påvirke bilag IV-arter i strid med forpligtelsen efter habitatdi-

rektivets artikel 12, ligesom der ikke i øvrigt ses at være gennemført en sådan vurdering.

Det følger af de efterfølgende VVM’er fra 2005 og frem, at der er bilag IV-arter

til stede i Nordsøen om-

kring olie- og gasfelterne, og det er derfor også vores vurdering, at der burde være gennemført en

216

217

Nærmere oplysninger om det tyske Natura 2000-område Dogger Banke kan ses på

https://eunis.eea.europa.eu/sites/DE1003301.

Kommissionens første ajourførte liste fra november 2007 omfatter Dogger Banke (jf. 2008/23/EF: Kommissionens beslutning af

12. november 2007 om vedtagelse af den første ajourførte liste over lokaliteter af fællesskabsbetydning i det atlantiske biogeogra-

fiske område i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF).

Side 95 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

vurdering af, om aktiviteterne omfattet af VVM 1999 og 2001 kunne forventes at påvirke bilag IV-arter i

strid med forpligtelsen efter habitatdirektivets artikel 12.

I VVM 2005 anføres bl.a. om bilag IV-arter, at Nordsøens fiskefauna domineres af relativt få arter med

tydelige habitatpræferencer, at marsvin, gråsæler og spættede sæler er iagttaget i aktivitetsområdet, og

at Mærsk Olie og Gas AS på baggrund af lokalspecifikke undersøgelser skal kunne dokumentere, hvilken

naturtype, der befinder sig i det område, hvor der skal foretages udbygning af faciliteter eller udlægges

rørledninger.

218

Der er således ikke med VVM 2005 foretaget en konkret vurdering af det enkelte projekts

påvirkning af bilag IV-arterne, jf. også ovenfor om anvendelsen af ramme-VVM’er.

I flere godkendelser er det desuden fastsat, at afværgeforanstaltninger overfor de havpattedyr, der måtte

kunne blive påvirket af et anlægsprojekt eller den efterfølgende drift skal udvælges efter en passende

afvejning

”mellem hensynet til beskyttelsen af miljøet og de

tilknyttede omkostninger og operationelle be-

tingelser og hensyn”.

219

Det bemærkes hertil, at betingelserne for at fravige beskyttelsen af bilag IV-arter i medfør af habitatdi-

rektivets artikel 16 er restriktive, og at det kræves, at

”der ikke findes nogen anden brugbar løsning”

at fravigelsen

”ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i det naturlige ud-

bredelsesområde”.

Det er derfor vores opfattelse, at hensynet til

”tilknyttede omkostninger og operationelle

betingelser og hensyn”,

som det fremgår af afgørelserne, ikke kan indgå i denne vurdering. Det fremgår i

øvrigt heller ikke af de omhandlede afgørelser, at undtagelsesbestemmelsen i artikel 16 har været an-

vendt.

5.3.3

Særligt om screeningsafgørelser

VVM-direktivets bilag II oplister en række projekter, hvor der alene kræves en VVM-procedure, hvis det

på grundlag af en forudgående screening af det ansøgte projekts karakteristika, placering og størrelse

må antages, at projektet kan have væsentlig indvirkning på miljøet, jf. miljøvurderingslovens § 21, der

svarer til VVM-direktivets artikel 4, stk. 2 og 3.

218

219

Vurdering af virkning på miljøet fra yderligere brønde - juli 2005, side 76, 81 og 238.

Afgørelse af 19. december 2006 om godkendelse af yderligere udbygning af Kraka feltet, afgørelse af 2. april 2007 om godkendelse

af videreudbygning og produktion, HBA-28 på Halfdan feltet.

Side 96 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

Vi har for felterne Gorm, Dan og Harald modtaget i alt fem afgørelser

220

efter undergrundslovens §§ 10

og 17, der er meddelt i perioden fra ikrafttræden af undergrundslovens § 28 a (1. juli 1995) til ikrafttræ-

den af 1999-bekendtgørelsen (9. oktober 1999)

221

, jf. omtalen heraf i afsnit 4.3.

Det følger af de fem afgørelser, at Energistyrelsen har vurderet, at projekterne ikke kan antages at på-

virke miljøet i væsentlig grad, og at der derfor ikke er grundlag for at kræve udarbejdet en vurdering af

de miljømæssige konsekvenser i henhold til undergrundslovens § 28 a

222

Uanset det ikke følger direkte af afgørelserne, at der er tale om en screening, finder vi ikke grundlag for

at konkludere, at der ikke er gennemført en screening. Vi bemærker hertil, at implementeringen af VVM-

direktivet i denne periode endnu ikke var (fuldt) gennemført

223

For så vidt angår afgørelsen af 8. marts 1996 bemærkes dog, at det fremgår af Energistyrelsens vurdering

af de miljømæssige forhold, at redegørelsen ifølge Miljøstyrelsen burde have været opdateret på en række

områder, og at Miljøstyrelsen skønner, at der bortset fra nærfeltet omkring Harald installationerne ikke

er anledning til at forvente væsentlige påvirkninger i området. I givet fald det anførte skal forstås sådan,

at der er væsentlige påvirkninger omkring Harald installationerne, burde der have været gennemført en

miljøkonsekvensvurdering (VVM).

Om afgørelsen af 3. juni 1997 bemærkes desuden, at det fremgår af Energistyrelsens vurdering, at rede-

gørelsen på nogle områder ikke er fyldestgørende, at dette forudsættes afklaret, inden der meddeles byg-

getilladelse, og at Energistyrelsen vurderer, at den forventede påvirkning fra projektet ikke er så væsent-

lig, at der skal gennemføres en miljøkonsekvensvurdering. Det fremgår ikke, hvorledes Energistyrelsen

kan vurdere den miljømæssige påvirkning på et ikke-fyldestgørende grundlag, og det er vores opfattelse,

at det er i strid med VVM-direktivet at meddele den pågældende godkendelse på et sådant grundlag.

Afgørelse af 8. marts 1996 om godkendelse af en revision af Harald udbygning, afgørelse af 3. juni 1997 om godkendelse af den

videre udbygning af Kraka-feltet, afgørelse af 9. oktober 1997 om godkendelse af udbygning af Lulita-feltet, fase 1, afgørelse af 19.

december 1997 om godkendelse af den videre udbygning af Rolf-feltet og afgørelse af 26. februar 1999 om godkendelse af plan for

yderligere indvinding fra Skjold-feltet.

220

Bekendtgørelse nr. 748 af 19. september 1999 om miljømæssig vurdering (VVM) af projekter til indvinding af kulbrinter på

dansk søterritorium og kontinentalsokkelområde og projekter til etablering af transitrørledninger.

221

Energistyrelsens afgørelse af 8. marts 1996 om en revision af Harald udbygning henviser dog ikke eksplicit til undergrundslovens

§ 28 a.

222

Bekendtgørelse nr. 748 af 19. september 1999 om miljømæssig vurdering (VVM) af projekter til indvinding af kulbrinter på

dansk søterritorium og kontinentalsokkelområde og projekter til etablering af transitrørledninger trådte i kraft den 9. oktober 1999.

223

Side 97 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

I perioden efter 9. oktober 1999 har vi modtaget 4 godkendelser

224

meddelt efter undergrundslovens §§

10 og 17 på baggrund af en VVM-screening, og som alle angår etablering/udskiftning af rørledninger.

Vi bemærker hertil, at de i afgørelserne omhandlede projekter efter vores vurdering er omfattet af VVM-

direktivets bilag II, pkt. 10, litra i (anlæg af olie- og gasledninger), og at projekterne derfor er screenings-

pligtige. I det omfang afgørelserne ikke er udtryk for opdeling af et større projekt (i mindre projekter)

med henblik på at unddrage det samlede projekt VVM-pligt (slicing), giver det os ikke anledning til be-

mærkninger, at sådanne projekter er screenet og godkendt herefter.

I den forbindelse bemærker vi, at Energistyrelsen i to afgørelser

225

har vurderet, at

”ændringen [af pro-

jektet] kan rummes inden for de foreliggende miljøvurderinger, fordi forandringen ikke vurderes at inde-

bære en væsentlig

påvirkning af miljøet”.

Denne formulering synes imidlertid ikke at være forenelig med

VVM-reglerne, jf. også ovenfor afsnit 5.3.1.1. Derimod forudsætter VVM-reglerne, at myndigheden tager

stilling til, om det ansøgte

enten

ligger inden for en allerede gennemført miljøvurdering

eller

–

i afkræf-

tende fald

–

at det ansøgte projekt efter en konkret vurdering ikke vil medføre en væsentlig påvirkning

(dvs. en screening, hvor det konstateres, at der ikke er pligt til miljøvurdering). I sidstnævnte tilfælde er

det dog igen væsentligt at være opmærksom på, om screeningen er udtryk for projektopdeling (slicing) i

strid med VVM-reglerne.

Endelig bemærkes, at en screening således på undergrundslovens område bl.a. er en mulighed i forbin-

delse med boringer, der ikke er en del af et større (VVM-pligtigt) projekt. Som eksempel kan vi henvise

til afgørelse af 15. december 2015 om godkendelse af en videreudbygning af Dan feltet omfattende en

erstatningsbrønd og installering af to ledeforingsrør

226

, der var nødvendiggjort af en ”uplanlagt” lukning

af en anden brønd. Forudsat boringen og arbejderne ikke ville medføre en væsentlig påvirkning på mil-

jøet, ville der formentlig kunne være meddelt godkendelse til projektet efter en screening.

5.3.4

Særligt om § 28-godkendelser

Det følger af undergrundslovens § 28, stk. 3, at arbejder i forbindelse med udførelse eller ændring af

boringer på havområdet omfattet af tilladelser til efterforskning og indvinding af råstoffer, herunder

Afgørelse af 22. juni 2001 om udskiftning af Kraka - Dan FA 10" rørledning, afgørelse af 22. juni 2001 om godkendelse af projekt

for rørledninger og søkabel for fase 3 udbygningen, afgørelse af 11. juni 2009 om rørledning mellem Halfdan A og Dan FG og

afgørelse af 27. marts 2015 om godkendelse af etablering af rørledning mellem Rolf A og Gorm E.

224

Afgørelse af 26. maj 2005 om godkendelse af videreudbygning og produktion og afgørelse af 29. august 2005 om godkendelse af

videreudbygning og produktion på Dagmar feltet.

225

226

Afgørelse af 15. december 2015 om godkendelse af en videreudbygning af Dan feltet omfattende en erstatningsbrønd m.v.

Side 98 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

kulbrinter, kun må iværksættes, såfremt klima-, energi- og forsyningsministerens godkendelse af res-

sourcemæssige forhold vedrørende udstyr, program og udførelsesmåde er indhentet i hvert enkelt til-

fælde.

Det er forudsat i forarbejderne til undergrundslovens § 28 a, at de i § 28, stk. 3, nævnte arbejder kan

være projekter, der er omfattet af VVM-direktivet.

227

Vi har til brug for nærværende undersøgelse modtaget 12 godkendelser, der er meddelt efter § 28, stk. 3.

Energistyrelsen har oplyst, at der herudover er meddelt et større antal § 28-godkendelser.

De modtagne godkendelser omhandler forskellige arbejder, herunder lukning af brønde

228

, workover

229

udførelse af boringer

230

, installation af ledeforingsrør

231

og færdiggørelse (completion)

232

I størstedelen af afgørelserne er der ikke omtale af miljøforhold.

I afgørelse af 7. marts 2017 om godkendelse for installation af ledeforingsrør er der fastsat vilkår om

impulsstøj af hensyn til havstrategidirektiver, men ellers er der ikke omtale af miljøforhold. Afgørelse af

12. april 2018 om godkendelse for boring indeholder en henvisning til Tyra VVM 2017, og der er fastsat

et vilkår om undersøgelse for havpattedyr, og at disse skal bortskræmmes før opstart. I afgørelse af 10.

april om godkendelse for boring vurderer Energistyrelsen med henvisning til Halfdan VVM 2016, at ar-

bejderne ikke kan påvirke det nærmeste Natura 2000-område Dogger Banke væsentligt, ligesom arbej-

derne ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter. Endelig har Energi-

styrelsen i afgørelse af 20. maj 2022 om workover vurderet, at de ansøgte aktiviteter ikke vil medføre en

øget miljøpåvirkning end allerede godkendte påvirkninger indeholdt i gældende miljøkonsekvensrapport,

Forslag nr. 132 af 18. januar 1995 til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, bemærkningerne til § 1,

nr. 11.

227

Afgørelse af 27. januar 2015 om permanent lukning af reservoirsektionen i MFE-05 og efterfølgende suspension af brønden,

afgørelse af 25. maj 2016

–

MFF-35 godkendelse af lukning, og afgørelse af 28. maj 2018 om godkendelse for midlertidig lukning af

TEB-19D.

228

229

230

Afgørelse af 20. maj 2022 om godkendelse af workover på HBA-03 på Halfdan-feltet.

Afgørelse af 20. marts 2015 om boregodkendelse for HCA-10, afgørelse af 17. februar 2016

–

Dan feltet, MFF-37, boregodkendelse,

afgørelse af 1. maj 2017 om godkendelse for boring HBB-4, afgørelse af 30. juni 2017 om godkendelse for boring af HBB-10/10A,

afgørelse af 12. april 2018 om godkendelse for boring af VBA-10 og afgørelse af 10. april 2019 om godkendelse for boring af HBB-

05.

231

232

Afgørelse af 7. marts 2017 om godkendelse for installation af ledeforingsrør HBB-4 og HBB-10

Afgørelse af 23. juni 2017 om godkendelse af færdiggørelse af HBB-4.

Side 99 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

at arbejderne ikke vil have en væsentlig påvirkning på nærmeste Natura 2000-områder, og at arbejderne

ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter.

Vi bemærker hertil, at ikke alle arbejder omfattet af § 28, stk. 3, nødvendigvis er udtryk for et projekt,

som dette er defineret i VVM-direktivets artikel 1, stk. 2, litra a, og som falder inden for projektkategori-

erne i bilag I og II. En ændring af en allerede udført boring

–

der er godkendelsespligtig efter § 28, stk. 3

–

vil således ikke nødvendigvis være arbejder, der kan have væsentlige skadelige indvirkninger på mil-

jøet, jf. VVM-direktivets bilag II, pkt. 13, litra a. Det forudsætter en faglig/teknisk gennemgang af de

enkelte arbejder at vurdere den konkrete miljøpåvirkning.

Som gennemgået ovenfor i afsnit 5.3.1

har de udførte VVM’er haft karakter af ramme-VVM’er, der ikke

–

eller kun i begrænset omfang

–

indeholdt en beskrivelse og vurdering af konkrete projekter. Vi bemær-

ker hertil, at den endelige godkendelse af boringer først sker med § 28-godkendelsen, og at den manglende

beskrivelse og vurdering af de enkelte konkrete boringers indvirkninger på miljøet

i de udførte VVM’er

derfor kunne have været gennemført i forbindelse med § 28-godkendelsen, dvs. med en supplerende

VVM.

233

Under alle omstændigheder burde styrelsens godkendelse af udførelse af (dybde)boringer, der ikke var

omfattet af tidligere gennemførte VVM’er

234

, have været underkastet som minimum en screening, jf.

VVM-direktivets bilag II, pkt. 2, litra d. Tilsvarende gør sig gældende for den workover, der blev godkendt

ved afgørelse af 20. maj 2022.

I den forbindelse bemærkes videre, at habitatdirektivets projektbegreb er bredere end projektbegrebet

efter VVM-direktivet. Habitatdirektivets projektbegreb omfatter nemlig ligeledes andre aktiviteter, der

kan påvirke et beskyttet område væsentligt

235

, ligesom beskyttelsen af bilag IV-arter efter habitatdirek-

tivets artikel 12 ikke er knyttet til ”projekter”. Forpligtelsen til at

foretage en vurdering efter habitatreg-

lerne omfatter i øvrigt enhver godkendelse på havområdet efter undergrundslovens § 28, stk. 3, jf. off-

shorekonsekvensvurderingsbekendtgørelsen

236

Energistyrelsen har oplyst, at miljøpåvirkninger på Dogger Banke skulle have været miljøvurderet i for-

bindelse med konkrete ansøgninger om brøndarbejder, enten i forbindelse med etablering af en brønd

233

234

Se bl.a. Energiklagenævnets afgørelse af 20. december 2018 om etablering af Vesterhav Syd Havvindmøllepark.

Dybdeboringen på Tyra, jf. afgørelse af 12. april 2018, er efter det oplyste konkret beskrevet i Tyra VVM 2017, jf. nærmere

nedenfor afsnit 5.3.5 om Tyra-feltet.

235

236

Sag C-278/21,

AquaPri,

præmis 34

Bekendtgørelse nr. 1050 af 27. juni 2022 om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse

arter ved forundersøgelser, efterforskning og indvinding af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger, m.v. offshore.

Side 100 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

eller senere godkendelser af arbejder i driftsfasen, jf. undergrundslovens § 28. Praksis har dog ifølge

Energistyrelsen generelt været, at der ikke er blevet foretaget en konkret miljøvurdering (hverken efter

VVM- eller habitatreglerne) i forbindelse med § 28-ansøgningen, men at styrelsen har anset de tidligere

gennemførte VVM’er for dækkende. Denne praksis er –

som netop beskrevet

–

ikke i overensstemmelse

med VVM- og habitatreglerne.

5.3.5

Særligt om anvendelse af tidligere miljøvurderinger

Hverken miljøvurderingsloven eller VVM-direktivet fastsætter bestemmelser om, hvornår en gennemført

miljøvurdering ikke længere er opdateret og tidssvarende.

Af forarbejderne til miljøvurderingslovens § 25

237

fremgår, at

”myndigheden skal påse, at navnlig miljø-

konsekvensrapporten er opdateret og tidssvarende, såfremt den tidsmæssige udstrækning fra bygherrens

fremlæggelse af rapporten til myndighedens afgørelse har været lang og/eller præget af ændrede forudsæt-

ninger, fornyede høringer mv.”.

Tilsvarende følger det af VVM-direktivets artikel 8(a)(6), at den kompe-

tente myndighed, når den træffer afgørelse, skal sikre sig, at miljøkonsekvensvurderingen er tidssva-

rende.

Ved vurderingen af, om miljøkonsekvensvurderingen er retvisende, må det bl.a. indgå, om der foreligger

objektive momenter, f.eks. ny planlægning i form af havstrategiplaner eller andet

238

, som taler for, at en

miljøkonsekvensvurdering ikke længere er retvisende. Tilsvarende forudsætter (gen)brug af en vurdering

efter habitatreglerne, at der ikke er ændringer i udpegningsgrundlaget inden for et Natura 2000-område,

at der ikke er udpeget nye Natura 2000-områder, og at der ikke foreligger ny viden om påvirkning af

arterne på udpegningsgrundlaget.

Uanset, at der ikke er fastsat regler om forældelse af en miljøkonsekvensvurdering, må 3-års fristen for

udnyttelse af en tilladelse i miljøvurderingslovens § 39 i den forbindelse kunne tillægges en vis vægt som

rettesnor for, hvornår en miljøkonsekvensvurdering ikke længere betragtes som dækkende, opdateret og

tidssvarende.

At anvendelsen af en miljøkonsekvensvurdering ikke kan udstrækkes (meget) længere end til fem år gør

sig formentlig navnlig gældende for projekter i eller tæt på vandområder eller havet, da både vandpla-

nerne og havstrategierne revideres hvert 6. år. For så vidt angår oliefelterne i Nordsøen er det derfor

væsentligt for vurderingen af, om en miljøvurdering kan betragtes som dækkende, opdateret og

Forslag nr. 147 af 3. marts 2016 til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), bemærknin-

gerne til § 25.

237

238

Vandplanerne omfatter kun kystvande op til 12 sømil fra kysten og er derfor ikke omtalt her.

Side 101 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

tidssvarende, om der i forbindelse med f.eks. havstrategierne er fastsat nye miljømål eller udarbejdet nye

basisanalyser, som dækker havområdet ved og omkring oliefelterne.

Ovenstående må efter vores vurdering også gælde i forhold til VVM-screeningsrapporter, som formentlig

heller ikke vil betragtes som retvisende efter ca. 3-5 år, men det skal vurderes konkret fra sag til sag.

Vi har i forbindelse med nærværende undersøgelse konstateret, at afgørelse af 26. maj 2005 om godken-

delse af videreudbygning og produktion

239

samt afgørelse af 29. august 2005 om godkendelse af videreud-

bygning og produktion på Dagmar feltet

240

er meddelt under henvisning til VVM 1999, og at afgørelserne

ikke indeholder overvejelser om VVM-redegørelsen fortsat er opdateret og tidssvarende. Vi er ikke be-

kendt med, om Energistyrelsen i forbindelse med afgørelserne konkret har gjort sig sådanne overvejelser.

Desuden kan vi konstatere, at Energistyrelsen i afgørelse af 11. marts 2011 om godkendelse af videreud-

bygning og produktion fra op til fire nye Danien oliebrønde på Halfdan feltet

241

og afgørelse af 27. maj

2011

–

Dan feltet videreudbygning, Godkendelse af seks nye brønde og to potentielle genboringer

242

har

vurderet, at VVM 2005

”anses for at være dækkende for den aktuelle udbygningsaktivitet”.

Det er ikke

klart, om Energistyrelsen vurderer, at projekterne er omfattet af VVM 2005, eller om styrelsen har vur-

deret, at VVM 2005 fortsat var opdateret og tidssvarende.

Som anført ovenfor i afsnit 5.3.2.1, er det nærmeste Natura 2000-område det tyske område Dogger Banke,

der er beliggende umiddelbart sydvest for det danske indvindingsområde, og hvor beskyttelsen af områ-

det gjaldt fra november 2007. Som videre anført, er det således ikke i overensstemmelse med VVM- eller

habitatdirektivet, at der i relevante godkendelser meddelt efter november 2007, herunder de nævnte af-

gørelser af 11. marts og 27. maj 2011, ikke er gennemført en vurdering af påvirkningen af Natura 2000-

området.

Endelig bemærkes, at en eventuel brug af de seneste gennemførte miljøkonsekvensvurderinger for Gorm,

Dan, Harald og Halfdan, dvs. Harald VVM 2016, Halfdan VVM 2016 samt de endnu ikke afsluttede se-

neste VVM-redegørelser for Gorm og Dan (opstartet i 2014/15), efter vores opfattelse må forudsætte, at

Energistyrelsen vurderer, om miljøvurderingerne fortsat er opdaterede og tidssvarende, eller om der bør

gennemføres nye/supplerende vurderinger.

239

240

241

Afgørelse af 26. maj 2005 om godkendelse af videreudbygning og produktion.

Afgørelse af 29. august 2005 om godkendelse af videreudbygning og produktion på Dagmar feltet.

Afgørelse af 11. marts 2011 om godkendelse af videreudbygning og produktion fra op til fire nye Danien oliebrønde på Halfdan

feltet.

242

Afgørelse af 27. maj 2011

–

Dan feltet videreudbygning, Godkendelse af seks nye brønde og to potentielle genboringer.

Side 102 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

5.4

Vurdering af Tyra-feltet

Som det fremgår af afsnit 4.8.3, blev der i 2017 udarbejdet en VVM-redegørelse for genopbygningen af

Tyra-feltet. Som det er beskrevet i afsnittet, dækker Tyra VVM 2017 de aktiviteter, der indgår i eksiste-

rende og planlagte projekter for anlæggene Tyra (Øst og Vest) og deres satellitplatforme (Tyra Sydøst,

Valdemar A, Valdemar B, Roar og Svend), herunder alle rørledninger, der løber fra disse platforme, indtil

2042.

Projektbeskrivelsen indeholder en beskrivelse af eksisterende faciliteter på Tyra-feltet, herunder rørled-

ninger og konstruktioner, brønde, behandlingskapacitet og udledninger. Herudover er genudviklingen af

Tyra beskrevet med en beskrivelse af bl.a. rørledninger, konstruktioner og brønde. Videre beskrives af-

viklingsmetoder for platforme, rørledninger og affald. Endelig beskrives de nye anlæg på Tyra-feltet samt

driften af feltet indtil 2042.

De vurderede miljøpåvirkninger omhandler bl.a. en vurdering af emissioner fra projektet, påvirkninger

af havmiljøet, grænseoverskridende påvirkninger, og om der er påvirkninger i og udenfor Natura 2000-

områder, herunder på bilag IV-arter, kumulative påvirkninger, samt foranstaltninger om nedbringelse

af eventuelle miljøpåvirkninger.

Tyra VVM 2017 har været i myndighedshøring og offentlig høring, ligesom Energistyrelsen vurderede, at

der ikke var grundlag for at indlede en Espoo-proces.

Energistyrelsen meddelte på baggrund af redegørelsen den 24. oktober 2017

243

godkendelse til fuld gen-

opbygning af anlæg på Tyra-feltet i medfør af bl.a. undergrundlovens § 10 og § 17. Det fremgår bl.a. af

afgørelsen, at Energistyrelsen vurderer, at VVM 2017 i tilstrækkelig grad har belyst miljøpåvirkningerne

ved den fulde genopbygning af Tyra-feltet.

Ved en gennemgang af Tyra VVM 2017 og den efterfølgende godkendelse har vi ikke konstateret åbenbare

mangler ved oplysningsgrundlaget eller godkendelsen i relation til VVM-reglerne. VVM 2017 indeholder

således en beskrivelse og vurdering af det konkrete projekt om fuld genopbygning af Tyra-feltet. Det

bemærkes i den forbindelse, at der i godkendelsen er fastsat vilkår om, at det endelige metodevalg for

fjernelse og behandling af anlæg skal godkendes af Energistyrelsen. Det forudsættes i den forbindelse, at

Energistyrelsen ved en godkendelse af metodevalget vurderer, om metodevalget er miljøvurderet i Tyra

VVM 2017, eller om der er tale om en projektændring, som forudsætter en screening og om nødvendigt

en miljøvurdering.

243

Afgørelse af 24. oktober 2017 om godkendelse af plan for fuld genopbygning af anlæg på Tyra-feltet.

Side 103 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

For så vidt angår habitatreglerne konkluderes det på baggrund af en habitatscreening (væsentligheds-

vurdering) i Tyra VVM 2017, at de planlagte aktiviteter ved Tyra-projektet ikke vil have betydelige mil-

jøvirkninger på bevaringsmålene for habitattyperne og arterne i Natura 2000-lokaliteterne.

Vi anser det derfor for en skrivefejl, at det i godkendelsen af 24. oktober 2017 anføres, at

”Energistyrelsen

anser VVM-redegørelsen indeholdende konsekvensvurdering af projektets virkninger på habitatområder,

fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder for færdigbehandlet”

(understregning tilføjet).

Da vi på baggrund af vores gennemgang af Tyra VVM 2017 i øvrigt finder, at der også er gennemført en

konkret vurdering af, om projektet vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-

arter,

244

har vi ikke grundlag for at konstatere, at godkendelsen af 24. oktober 2017 er meddelt i strid

med VVM- eller habitatreglerne.

Vi bemærker for god ordens skyld, at vi ikke hermed har taget stilling til, om den faglige vurdering af

projektets påvirkninger er korrekt.

6.1

HÅNDTERING AF KONSTATEREDE MANGLER

Sammenfattende om de konstaterede mangler

Som gennemgået ovenfor i afsnit 5 har vi på baggrund af vores gennemgang af Energistyrelsens VVM-

praksis vedr. godkendelser efter undergrundsloven til anlæg under eneretsbevillingen i Nordsøen kon-

stateret en række mangler ved de meddelte godkendelser efter undergrundslovens §§ 10, 17 og 28.

Vi har for det første konstateret, at VVM-direktivet først blev implementeret i undergrundsloven den 1.

juli 1995, hvor bestemmelsen i § 28 a blev indsat, og at dybdeboringer først blev omfattet af VVM-scree-

ningspligten (bilag II-projekter) i dansk ret fra 1. juli 2012.

245

Det er vores vurdering, at denne imple-

mentering skulle have været gennemført senest ved udløbet af implementeringsfristen den 3. juli 1988.

Muligvis som følge heraf er der i de modtagne afgørelser efter undergrundslovens §§ 10 og 17, som er

ansøgt efter udløbet af implementeringsfristen den 3. juli 1988, og som er meddelt før implementeringen

af VVM-direktivet i undergrundslovens § 28 a den 1. juli 1995, ikke en omtale af gennemførte

Dagældende offshorekonsekvensvurderingsbekendtgørelse, bekendtgørelse nr. 1419 af 3. december 2015 om VVM, konsekvens-

vurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter ved efterforskning og indvinding af

kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger, m.v. offshore, § 13.

244

245

Bekendtgørelse nr. 632 af 11. juni 2012, der trådte i kraft 1. juli 2012.

Side 104 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

miljømæssige vurderinger, hvilket efter vores vurdering er i strid med VVM-direktivet. I perioden fra 1.

juli 1995 frem til 1999 er der således netop gennemført en VVM-screening af de meddelte godkendelser

efter undergrundslovens §§ 10 og 17.

For så vidt angår dybdeboringer, har vi desuden konstateret, at der er enkelte eksempler på meddelte

godkendelser efter undergrundslovens § 10, der er meddelt før 1. juli 2012, hvor Energistyrelsen har

meddelt godkendelse til etablering af nye brønde uden forudgående screening eller gennemført miljøkon-

sekvensvurdering, idet det har været anført i godkendelserne, at det kun var olie- og gasindvinding over

en vis tærskelværdi, der var omfattet af bilagspunkterne.

246

Vi har for det andet konstateret, at de udførte VVM-redegørelser

–

VVM 1999, VVM 2005, VVM 2011,

Harald VVM 2016 og Halfdan VVM 2016

–

ikke indeholder beskrivelser og vurderinger af konkrete pro-

jekter, men at disse VVM-redegørelser i stedet er udtryk for såkaldte ramme-VVM’er.

Det er vores vurdering, at de meddelte godkendelser efter undergrundslovens §§ 10 og 17 til projekter på

felterne Gorm, Dan, Harald og Halfdan

–

hvor godkendelserne er meddelt i medfør af de nævnte VVM-

redegørelser

–

ikke opfylder VVM-direktivets krav til en konkret vurdering af det ansøgte projekt, og at

godkendelserne dermed er meddelt i strid med VVM-reglerne.

For det tredje er det efter vores vurdering ikke i overensstemmelse med habitatdirektivet og VVM-direk-

tivet, at der i §§ 10- og 17-godkendelser meddelt efter november 2007 ikke er gennemført en vurdering af

påvirkningen af Natura 2000-området Dogger Banke, herunder at VVM 2011 ikke indeholder en vurde-

ring af påvirkningen af området i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, ligesom meddelte god-

kendelser med henvisning til VVM 2011 heller ikke indeholder en sådan vurdering.

247

Videre er det for det fjerde efter vores vurdering ikke i overensstemmelse med habitatdirektivet og VVM-

direktivet, at der i VVM 1999 og VVM 2001 ikke er gennemført en vurdering af, om de omfattede aktivi-

teter kunne forventes at påvirke bilag IV-arter omkring olie- og gasfelterne. Det er efter vores vurdering

heller ikke i overensstemmelse med de nævnte direktiver, at Energistyrelsen i en række godkendelser

har fastsat vilkår om, at afværgeforanstaltninger skal udvælges efter en passende afvejning

”mellem

hensynet til beskyttelsen af miljøet og de tilknyttede omkostninger og operationelle betingelser og hensyn”.

Se afgørelse af 28. januar 2003 om godkendelse af plan for yderligere indvinding fra Rolf-feltet ved genboring af reservoirbrønd-

sporet i Rolf-3, og afgørelse af 14. juni 2006 om Gorm-feltet, godkendelse af erstatningsboring for Gorm N-9.

246

Harald VVM 2016, Halfdan VVM 2016 og Tyra VVM 2017 indeholder derimod en vurdering af påvirkningen af Natura 2000-

områader, herunder Dogger Banke.

247

Side 105 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

For det femte burde Energistyrelsens godkendelser efter undergrundslovens § 28, stk. 3, af udførelse af

(dybde)boringer, der ikke har været omfattet af tidligere gennemførte VVM-redegørelser, have været un-

derkastet som minimum en VVM-screening, ligesom der burde have været gennemført en vurdering efter

habitatreglerne af godkendelserne efter § 28. Energistyrelsen har om sin praksis oplyst, at der ikke som

udgangspunkt er foretaget en konkret miljøvurdering i forbindelse med § 28-godkendelserne, men at sty-

relsen har anset de tidligere gennemførte VVM’er for dækkende. Denne praksis er

efter vores vurdering

ikke i overensstemmelse med VVM- og habitatreglerne.

Endelig har vi for det sjette konstateret, at der er meddelt godkendelser efter §§ 10 og 17 på baggrund af

miljøkonsekvensvurderinger, der både er mere end tre og fem år gamle, og hvor godkendelserne ikke

indeholder overvejelser om, hvorvidt miljøvurderingerne fortsat er opdaterede og tidssvarende. Vi er ikke

bekendt med, om Energistyrelsen i forbindelse med afgørelserne konkret har gjort sig sådanne overvejel-

ser.

Hvis Energistyrelsen overvejer at meddele nye §§ 10- eller 17-godkendelser på baggrund af de seneste

gennemførte miljøkonsekvensvurderinger for Gorm, Dan, Harald og Halfdan, dvs. Harald VVM 2016,

Halfdan VVM 2016, samt de endnu ikke afsluttede seneste VVM-redegørelser for Gorm og Dan (opstartet

i 2014/15), må det efter vores opfattelse forudsætte, at Energistyrelsen vurderer, om miljøvurderingerne

fortsat er opdaterede og tidssvarende, eller om der bør gennemføres nye/supplerende vurderinger.

6.2

6.2.1

Skal Energistyrelsen genoptage behandlingen af sagerne?

Genoptagelsespligt efter dansk ret?

De konstaterede mangler ved Energistyrelsens afgørelser efter undergrundslovens §§ 10, 17 og 28 dækker

en langvarig periode på over 30 år (fra VVM-direktivets implementeringsfrist den 3. juli 1988).

De konstaterede mangler vedrørende anlæg og rørledninger er dog fra før 2017 for så vidt angår felterne

Gorm, Dan, Halfdan og Harald. Dog er der for de nævnte felter fra 2017 og frem meddelt en række god-

kendelser af brøndarbejder efter undergrundslovens § 28 i strid med VVM-og habitatreglerne, jf. ovenfor.

Der er ikke på undergrundslovens område fastsat særlige regler om genoptagelse, hvorfor Energistyrel-

sen som udgangspunkt er berettiget til på et hvilket som helst tidspunkt at genoptage behandlingen af

en sag, som den allerede har afgjort. Hvis sagen genoptages, er det dog ikke sikkert, at genoptagelsen

kan føre til en ændring eller annullation af den pågældende afgørelse. Når sagen er genoptaget, er det

derfor et selvstændigt spørgsmål, hvad resultatet af den fornyede behandling af sagen skal være.

Side 106 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

Adgangen til genoptagelse kan dog være afskåret eller stærkt begrænset på grund af klage- og søgsmåls-

frister, ligesom hensynet til beskyttelse af borgerens berettigede forventninger kan tale afgørende imod

genoptagelse, f.eks. hvis der er forløbet meget lang tid, siden afgørelsen blev truffet.

248

Efter undergrundslovens § 37 a, stk. 4, gælder en klagefrist på 4 uger til Energiklagenævnet. Loven fast-

sætter ikke søgsmålsfrister.

Det er vores vurdering, at undergrundslovens klagefrist på 4 uger i et vist omfang må være normerende

for muligheden for genoptagelse af sagerne i Energistyrelsen efter udløbet af denne frist. Klagefristen er

således fastsat af hensyn til adressaten for godkendelsen, der efter fristens udløb må kunne indrette sig

i tillid til, at afgørelsen er gyldig.

249

Dette hensyn til adressaten må dog ikke altid kunne afskære Energistyrelsen fra at genoptage sager,

hvori der er konstateret mangler. Hensyn til menneskers liv, sundhed og velfærd, statens sikkerhed og

opretholdelse af ro og orden er eksempler på særligt tungtvejende interesser, der kan begrunde genopta-

gelse af sager uanset adressatens berettigede forventninger.

Hvis der er meddelt en eller flere godkendelser efter undergrundslovens §§ 10, 17 eller 28, der medfører

en væsentlig risiko for betydelig skade på det omgivende miljø, må Energistyrelsen på denne baggrund

være berettiget og forpligtet til at genoptage sagen.

250

Som nævnt ovenfor er det herefter spørgsmålet,

om genoptagelsen kan føre til en ændring eller annullation af den meddelte godkendelse. Energistyrelsen

bør her vælge det mindst indgribende middel for at sikre, at væsentlige miljøpåvirkninger undgås, f.eks.

skærpelse af vilkår for driften.

Hvis de væsentlige miljøpåvirkninger ikke kan afværges ved skærpede vilkår, og Energistyrelsen derfor

vurderer, at der er grundlag for en annullation af godkendelsen, bemærkes, at en eventuel fjernelse af de

godkendte anlæg også udgør et projekt omfattet af VVM- og habitatreglerne, og at styrelsen herefter må

foretage en vurdering af de miljømæssige påvirkninger herved, jf. nærmere straks nedenfor.

Mørup,

Berettigede forventninger i forvaltningsretten,

1. udgave (2005), side 217 ff. og Garde m.fl.,

Forvaltningsret

–

Almindelige

emner,

7. udgave (2022), side 321 (med henvisning til Mørup).

248

Dette må sammenholdes med bestemmelsen i undergrundslovens § 37 a, stk. 5, hvorefter godkendelser efter bl.a. §§ 10, 17 og 28

ikke må udnyttes, før klagefristen er udløbet, hvis godkendelsen tillige er omfattet af § 28 a, § 28 b eller lov om miljøvurdering af

planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

249

250

Se også Peter Pagh i U.2020B.161, afsnit 4.1.

Side 107 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

6.2.2

Pligt til genoptagelse efter EU-retten?

Som det fremgår ovenfor, er Energistyrelsen efter dansk ret kun i visse tilfælde forpligtet til at genoptage

tidligere meddelte godkendelser efter undergrundslovens §§ 10, 17 og 28. Spørgsmålet er dog, om EU-

retten i videre omfang forpligter styrelsen til at genoptage sagerne.

I medfør af EU-traktatens artikel 4, stk. 3, og EU-Domstolens faste praksis, er medlemsstaterne forplig-

tet til at bringe ulovlige følgevirkninger af overtrædelser af VVM-direktivet til ophør.

251

EU-Domstolen fastslog således i sag C-201/02,

Delena Wells,

at det påhviler de nationale myndigheder

inden for rammerne af deres kompetence at træffe alle de almindelige eller særlige foranstaltninger, der

er nødvendige for, at VVM-pligtige projekter underkastes en miljøvurdering i henhold til VVM-direktivet.

Det kan bl.a. være tilbagekaldelse eller suspension af en tilladelse, der allerede er blevet givet, med hen-

blik på at foretage en miljøvurdering, såfremt der er mulighed herfor efter national ret.

252

I overensstemmelse hermed anfører Niels Fenger i en artikel fra 2011,

253

afsnit 4.1, at den klare hoved-

regel efter EU-retten er, at de nationale forvaltningsmyndigheder ikke kan afvise at ændre en forvalt-

ningsakt, som i lyset af en senere EU-dom måtte anses for fejlagtigt afgjort. I samme artikel anføres dog

i afsnit 4.3, at EU-retten anerkender, at en manglende anfægtelse af forvaltningsakten (indenfor søgs-

måls- eller genoptagelsesfrist) indebærer, at forvaltningsakten er blevet endelig, når blot det samme ville

være tilfældet, såfremt den retlige mangel ikke skyldes EU-ret, men national ret.

Peter Pagh anfører i samme retning i en nyere artikel fra 2020

254

, at et projekt tilladt og opført i modstrid

med VVM-direktivet ikke kan anses for lovligt tilladt, men at dette ikke betyder, at myndighederne efter

EU-retten altid er forpligtet til at gennemføre en retlig lovliggørelse. Tværtimod

–

anfører Peter Pagh

–

må udgangspunktet være, at når søgsmålsfristen er udløbet og projektet opført, begrunder hensyn til

bygherrens berettigede forventning, at der ikke i almindelighed er genoptagelsespligt. Peter Pagh anfører

herefter:

”Min

udlægning af genoptagelsespligten for projekter tilladt i modstrid med VVM-direktivet

betyder, at selvom en række ældre tilladelser i et EU-retligt perspektiv i dag må anses for

Sag C-201/02,

Wells,

præmis 64-65. EU-Domstolen har gentaget disse synspunkter i en række efterfølgende domme om VVM-

direktivet, jf. de forenede sager C-196/16 og C-197/16,

Commune de Corridonia m.fl.,

præmis 35 med henvisninger.

251

252

253

254

Domstolens dom af 7. januar 2004 i sag C-201/02,

Delena Wells,

præmis 54 ff.

U.2011B.313 ”EU-stridige afgørelser og dansk rets regler om retskraft og frister for at gøre krav gældende”.

”Om genoptagelsespligt af tilladelser, når EU-krav til miljøvurdering er overtrådt og søgsmålsfristen er udløbet?”, trykt i U

2020B.161, afsnit 4.1.

Side 108 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

ulovlige pga. senere fortolkninger fra Domstolen, kan der ikke af EU-retten udledes en gene-

rel pligt til at genoptage alle disse ældre tilladelser. For ældre tilladelser må genoptagelses-

pligten være reserveret en sjælden undtagelse, når først tilladelsen er udnyttet og søgsmåls-

frist er udløbet.”

Det anførte om, at et projekt tilladt og opført i modstrid med VVM-direktivet ikke kan ses for lovligt

tilladt, er en henvisning til EU-Domstolens dom i sag C-348/15,

Stadt Wiener Neustadt,

hvor EU-Dom-

stolen fandt, at det ikke var foreneligt med VVM-direktivet, at projekter efter østrigsk ret (meddelt i strid

med VVM-direktivet) blev anset for lovligt tilladte, når den i national ret fastsatte søgsmålsfrist var ud-

løbet.

I den nævnte sag udtalte EU-Domstolen herefter, præmis 44, at VVM-direktivet er til hinder for en sådan

bestemmelse i national ret,

”allerede

fordi retsvirkningen af denne bestemmelse er, at de kompetente myn-

digheder fritages for forpligtelsen til at tage hensyn til den omstændighed, at et projekt i dette direktivs

forstand er gennemført, uden at der er foretaget en vurdering af dets indvirkning på miljøet, og dette for

at sikre, at en sådan vurdering foretages, når arbejder eller fysiske indgreb forbundet med dette projekt

nødvendiggør en senere tilladelse”.

Det forekommer rigtigst, at der ikke i medfør af EU-retten er en generel pligt for medlemsstaterne til at

genoptage (samtlige) ældre afgørelser efter national ret, der senere har vist sig at være i strid med EU-

Domstolens fortolkning af EU-retten. En sådan retsstilling ville generelt lægge et betydeligt og formentlig

uoverkommeligt administrativt pres på danske forvaltningsmyndigheder, når der henses til udviklingen

og forståelsen af EU-retten, herunder fortolkningen af VVM-direktivet.

Det er på baggrund af EU-Domstolens praksis vores opfattelse, at der ikke gælder en særlig forpligtelse

for medlemsstaterne til at genoptage afgørelser meddelt i strid med VVM-direktivet, men at spørgsmålet

om genoptagelse må behandles efter nationale retsregler.

255

6.2.3

Sammenfattende om Energistyrelsens pligt til genoptagelse

Pligten til genoptagelse og tilbagekaldelse af tilladelserne og godkendelserne beror herefter på en konkret

afvejning, hvori bl.a. indgår de offentligretlige hensyn bag de regler, som er tilsidesat, fejlens karakter,

om adressaten kan have berettigede forventninger, den medgåede tid og udløbet af klagefrister samt et

samfundsmæssigt værdispild.

Disse nationale regler må dog ikke være mindre fordelagtige end dem, der regulerer tilsvarende situationer på grundlag af

national ret (ækvivalensprincippet), og de må ikke i praksis gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve de ret-

tigheder, der tillægges i henhold til Fællesskabets retsorden (effektivitetsprincippet), jf. C-201/02,

Delena Wells,

præmis 67.

255

Side 109 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

På baggrund af gennemgangen af de meddelte godkendelser og tilladelser er det samlet vores vurdering,

at der ikke er grundlag for, at Energistyrelsen genoptager og tilbagekalder tilladelser og godkendelser

med henblik på en fornyet miljøkonsekvensvurdering. Vi har herved lagt vægt på de ovennævnte hensyn,

herunder fejlens karakter og den forløbne tid samt de udførte arbejder. Hvis der dog er meddelt en eller

flere godkendelser efter undergrundslovens §§ 10, 17 eller 28, der fortsat medfører en væsentlig risiko for

betydelig skade på det omgivende miljø, må Energistyrelsen genoptage sagen samt foretage de eventuelle

nødvendige skridt i den anledning, herunder eventuelt ændre relevante vilkår for at sikre, at væsentlige

miljøpåvirkninger undgås. Energistyrelsen bør her vælge den mindst indgribende reaktion for at sikre,

at væsentlige miljøpåvirkninger undgås, f.eks. skærpelse af vilkår for driften.

De meddelte godkendelser kan imidlertid ikke betragtes som lovlige efter VVM-direktivet, og der skal

derfor gennemføres en vurdering af et projekts indvirkning på miljøet, når arbejder eller fysiske indgreb

forbundet med dette projekt nødvendiggør en senere tilladelse, jf. C-348/15 samt nærmere nedenfor afsnit

6.3.

Uanset det netop anførte, kan Energistyrelsen i visse tilfælde være forpligtet til at genoptage visse sager

og gennemføre en habitatkonsekvensvurdering, jf. straks nedenfor.

6.2.4

Kan Energistyrelsen være forpligtet til at gennemføre en (ny) habitatvurdering eller

andre tiltag i medfør af habitatreglerne?

Hvor VVM-direktivet fastsætter processuelle regler i forbindelse med meddelelse af tilladelser, fastlæg-

ger habitatdirektivet en materiel beskyttelse af udpegede Natura 2000-områder, hvorfor en overtrædelse

af disse regler bør undergives særskilte overvejelser.

Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at alle planer og projekter, der kan påvirke et Natura

2000-område væsentligt, skal vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyntagen

til bevaringsmålsætningerne for denne, og at de nationale myndigheder

–

som det klare udgangspunkt

–

først giver deres tilslutning til en plan eller et projekt, når de har sikret sig, at den/det ikke skader loka-

litetens integritet.

Desuden er medlemsstaterne i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, forpligtet til at

træffe ”pas-

sende foranstaltninger” for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i

Natura

2000-områderne samt forstyrrelser af de arter, for hvilke områderne er udpeget, for så vidt disse forstyr-

relser har betydelige konsekvenser for habitatdirektivets målsætninger.

Side 110 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

EU-Domstolen har i sag C-399/14,

Grüne Liga Sachsen,

bl.a. udtalt, at

”en virksomhed kun er i overens-

stemmelse med habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, hvis det sikres, at den ikke medfører forstyrrelser, der

mærkbart vil

kunne påvirke direktivets formål, navnlig de bevarelsesmålsætninger, som det forfølger”

(præmis 41).

Sagen har lighedspunkter med dele af nærværende undersøgelse, idet den angik en tilladelse til etable-

ring af en bro over Elben, der blev meddelt før lokaliteten Elbdalen blev opført på Kommissionens liste

over beskyttede lokaliteter, men hvor projektet først blev gennemført efter lokaliteten blev opført på li-

sten. I sagen fandt Domstolen bl.a.,

256

at hvor udførelsen af en plan eller et projekt først er påbegyndt

efter opførelse af lokaliteten på Kommissionens liste, skal der gennemføres en undersøgelse i overens-

stemmelse med kravene i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, hvis en sådan efterfølgende undersøgelse

viser sig at være nødvendig i henhold til artikel 6, stk. 2.

EU-Domstolen har i en nylig sag, C-278/21,

AquaPri,

præmis 40, videre udtalt, at hvis et projekt er blevet

godkendt efter en vurdering, der ikke er i overensstemmelse med kravene i habitatdirektivets artikel 6,

stk. 3, skal de nationale myndigheder i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 2,

”foretage

en efterføl-

gende undersøgelse af virkningerne af dette projekts udførelse på det pågældende område

[…],

hvis denne

undersøgelse udgør den eneste passende foranstaltning for at undgå, at denne udførelse medfører en væ-

sentlig forringelse eller forstyrrelser, som kan påvirke området væsentligt i betragtning af formålene med

dette direktiv”.

EU-Domstolens praksis må efter vores opfattelse herefter forstås sådan, at hvis Energistyrelsen vurde-

rer, at der er en risiko for skade på Natura 2000-området Dogger Banke (eller andre Natura 2000-områ-

der) fra de anlæg, der er godkendt efter undergrundslovens §§ 10, 17 og 28, er styrelsen forpligtet til at

foretage en (ny) habitatvurdering af disse anlæg og aktiviteter i medfør af habitatdirektivets artikel 6,

stk. 2, og i overensstemmelse med kravene hertil i artikel 6, stk. 3.

Gennemfører Energistyrelsen en habitatvurdering, må udfaldet af denne vurdering afgøre, om styrelsen

er forpligtet til at genoptage en eller flere af de meddelte godkendelser, jf. ovenfor afsnit 6.2.1.

257

Hvis Energistyrelsen derimod vurderer, at der ikke er en sandsynlig skadelig virkning på Natura 2000-

området, består der efter vores opfattelse ikke en forpligtelse til at genoptage en eller flere af sagerne.

Vi bemærker afslutningsvist, at der senest i forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelser for Gorm,

Dan, Halfdan og Harald i 2014/2015 er udført en vurdering af, om de planlagte aktiviteter ved felterne

256

257

Præmis 46.

Og i samme retning Peter Pagh i U.2020B.161, afsnit 4.2.

Side 111 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

vil have betydelige miljøpåvirkninger på bevaringsmålene for habitattyperne og arterne i Natura 2000-

lokaliteterne, hvilket i alle tilfælde besvares negativt. VVM-redegørelsen for Dan og Gorm er dog aldrig

blevet afsluttet.

Vi har ikke på baggrund af undersøgelsens resultater grundlag for at konkludere, at allerede meddelte

godkendelser skal tilbagekaldes eller ændres, eller at der i øvrigt skal gribes ind over for den nuværende

olie- og gasproduktion i Nordsøen.

Henset til, at de tidligere gennemførte vurderinger af de omfattede felter

–

dvs. Gorm, Dan, Halfdan og

Harald

–

er 7-8 år gamle, og at VVM-redegørelserne for Dan og Gorm aldrig er afsluttet, anbefaler vi, at

Energistyrelsen på baggrund af nærværende undersøgelse foretager en fornyet vurdering af, om der er

en risiko for skade på nærliggende Natura 2000-områder, og hvis dette for et eller flere af felterne er

tilfældet, at Energistyrelsen herefter iværksætter en nærmere habitatvurdering af de relevante felter.

6.3

Hvordan håndterer Energistyrelsen fremadrettet nye ansøgninger om tilladelser ef-

ter undergrundslovens §§ 10, 17 og 28?

Som gennemgået ovenfor er der på Gorm-, Dan-, Halfdan- og Harald-felterne meddelt godkendelser i

medfør af undergrundslovens §§ 10, 17 og 28 uden overholdelse af VVM- og habitatreglerne.

Spørgsmålet er herefter, hvordan Energistyrelsen skal håndtere fremtidige ansøgninger om nye anlæg,

rørledninger og boringer eller ændringer hertil på de nævnte felter.

Der er efter vores opfattelse ikke klare retningslinjer fra EU-Domstolen, Kommissionen eller andre, der

anviser, hvordan en sådan situation skal håndteres.

Det følger

–

som også nævnt ovenfor afsnit 6.2.2

–

af EU-Domstolens faste praksis, at medlemsstaterne i

medfør af loyalitetsforpligtelsen i EU-traktatens artikel 4, stk. 3, er forpligtet til at bringe ulovlige følge-

virkninger af overtrædelser af VVM-direktivet til ophør, og at EU-Domstolen i sag C-201/02,

Delena

Wells,

fastslog, at det påhviler de nationale myndigheder inden for rammerne af deres kompetence at

træffe alle de almindelige eller særlige foranstaltninger, der er nødvendige for, at VVM-pligtige projekter

underkastes en miljøvurdering i henhold til VVM-direktivet.

258

EU-Domstolen udtalte videre i sag C-348/15,

Stadt Wiener Neustadt,

præmis 43-44, at de kompetente

myndigheder er forpligtet til at tage hensyn til den omstændighed, at et projekt i VVM-direktivets for-

stand er gennemført, uden at der er foretaget en vurdering af dets indvirkning på miljøet, og at

258

Domstolens dom af 7. januar 2004 i sag C-201/02,

Delena Wells,

præmis 54 ff.

Side 112 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

myndigheden skal sikre,

”at en sådan vurdering foretages, når arbejder eller fysiske indgreb forbundet

med dette projekt nødvendiggør en senere tilladelse”.

Under henvisning til bl.a. sag C-348/15 udtalte generaladvokat Kokott i sit forslag til afgørelse i de for-

enede sager C-196/16 og C-197/16,

Commune di Corridonia m.fl.,

punkt 42, at hvis det

”er udelukket at

tilbagekalde eller udsætte tilladelsen, fordi den allerede er blevet endelig, skal medlemsstaterne i det mind-

ste tage [den tidligere overtrædelse af VVM-direktivet] i betragtning ved en senere tilladelse, der hænger

sammen med projektet, og sikre dette direktiv dets effektive virkning ved at påse, at en sådan vurdering i

det mindste foretages i dette led af proceduren”.

EU-Domstolen gentog ikke generaladvokatens synspunkt, men anførte dog i præmis 41, at

”en vurdering

foretaget efter opførelsen og ibrugtagningen af et anlæg ikke kun [kan] begrænses til anlæggets fremtidige

indvirkninger på miljøet, men skal også tage de indvirkninger på miljøet, der har været siden anlæggets

opførelse, i betragtning”.

Det er ikke klart, hvornår arbejder

forbundet

med et tidligere tilladt projekt

nødvendiggør en senere til-

ladelse,

eller hvornår der er tale om

en senere tilladelse, der hænger sammen med projektet,

jf. hhv. EU-

Domstolens dom i sag C-348/15 og generaladvokatens udtalelse i de forenede sager C-196/16 og C-197/16.

Det må dog efter vores opfattelse kunne lægges til grund, at projekter omfattet af VVM-direktivets bilag

I eller II, der forudsætter udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport (VVM), udgør sådanne arbejder, der

forudsætter, at der også gennemføres en miljøvurdering af

relevante

tidligere projekter, hvor der ikke er

gennemført en sådan vurdering. Hvilke tidligere projekter, der i denne sammenhæng er relevante, må

afhænge af en konkret vurdering af omfanget af det ansøgte projekt sammenholdt med betydningen for

de allerede godkendte projekter, herunder afstand og sammenhæng til disse projekter.

Heroverfor må det efter vores opfattelse også kunne lægges til grund, at arbejder, der ikke udgør projekter

omfattet af VVM-reglerne (men som forudsætter en godkendelse efter undergrundslovens §§ 10, 17 eller

28), ikke udgør sådanne arbejder, der forudsætter gennemførelse af en miljøvurdering af tidligere projek-

ter. Vi lægger ved vores vurdering særlig vægt på, at de pågældende arbejder ikke forudsætter en tilla-

delse endsige en screening efter VVM-reglerne, og at formålet med en godkendelse efter undergrundslo-

vens §§ 10, 17 eller 28 primært er at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af undergrundens ressourcer,

jf. formålsbestemmelsen i undergrundslovens § 1.

Imellem disse to yderpunkter er spørgsmålet især, om screeningspligtige projekter

–

der screenes til ikke-

VVM-pligt

–

er udtryk for sådanne arbejder, der forudsætter, at der også gennemføres en miljøvurdering

af relevante tidligere projekter, hvor der ikke er gennemført en sådan vurdering.

Side 113 / 114

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse

19. JANUAR 2023

4022045 SFS/JKA/KICH/DAGA

Vi hælder mod, at screeningspligtige projekter af begrænset omfang, herunder f.eks. enkeltstående (sæd-

vanlige) brøndindgreb, kan gennemføres, uden at der gennemføres en miljøvurdering af relevante tidli-

gere projekter, hvor der ikke er gennemført en VVM-proces. Vi lægger især vægt på, at der er tale om

arbejder af kortere varighed, at arbejderne ikke har en særlig sammenhæng med øvrige allerede gennem-

førte projekter på feltet, og at sådanne arbejder må forudsættes at have en meget begrænset miljømæssig

påvirkning.

Hvis det ansøgte screeningspligtige projekt derimod udgør et af flere (sammenhængende) arbejder af et

vist omfang på feltet, eller hvis der er tale om et samlet arbejde af et vist omfang, der ikke kan betragtes

som et isoleret projekt, taler dette for, at der skal gennemføres en miljøkonsekvensvurdering af det sam-

lede projekt. Energistyrelsen bør dog i hvert tilfælde foretage en konkret vurdering af det ansøgte projekts

sammenhæng med tidligere tilladte projekter på feltet. Er disse tidligere tilladte projekter meddelt i strid

med VVM-reglerne, taler det for, at der bør gennemføres en miljøkonsekvensvurdering af det samlede

projekt. Det må navnlig gælde i tilfælde, hvor der slet ikke er gennemført en vurdering i henhold til VVM-

reglerne (og hvor en sådan vurdering burde være gennemført), eller der er meddelt godkendelse til større

projekter på baggrund af en mangelfuld VVM-proces.

København, den 19. januar 2023

Sune Fugleholm

Partner, Advokat (H)

Jakob Kamby

Partner, Advokat (L)

Kim Christian Højmark

Partner, Advokat (L)

Side 114 / 114