DTU 2023-03-02
Kommentar til
Svar på KEF alm. del – spm. 62
Ministerens meget kortfattede svar relaterer sig til infrastrukturen som sådan og ikke til
værdien/nytten af de målinger, der kan udføres på infrastrukturen. Ministeren henviser til
finansiering af ICOS fra universiteternes egne midler eller forskningsfonde.
Vi mener, at monitering af drivhusgasser i Danmark bør være en statslig finansieret opgave i
lighed med monitering af klima, luftforurening, vandmiljø m.v. Vi har i det indsendte spm. 62
redegjort for, hvorfor det er svært/umuligt at finansiere et moniteringsprogram via offentlige
eller private forskningsfonde.
Det er korrekt, at målinger fra ICOS (endnu) ikke indgår i de opgørelser af drivhusgasser, som
Danmark er forpligtet til. Andre lande er imidlertid gået videre. Observationsdata har i flere
år været anvendt i indrapporteringen til UNFCC MRV (2019 refinement of the 2006 UNFCC
emission reporting guidelines, Chapter 6.10.2) i New Zealand, Schweiz og Storbritannien og
forberedes i Tyskland og Belgien. I Europa opbygger Copernicus det såkaldte CO
2
MVS
(moniterings og verifikations system
1
), hvor ICOS-data spiller en stor rolle til validering af
satellitdata m.v. For at opnå tilstrækkelig præcision på nationalt niveau, kræver det
landbaserede stationer (ICOS) i de enkelte lande.
Vores pointe i henvendelsen til Folketingsudvalget vedr. KEF er netop, at Danmark (som
endda påberåber sig at være foregangsland på klimaområdet) bør have et egentligt
måleprogram for drivhusgasser som foreslået af bl.a. EU
1
, WMO
2
og DCE
3
. Her er den allerede
etablerede infrastruktur og opkoblingen til ICOS ideel, hvilket er foreslået i de 3 rapporter. Vi
er bekymrede for, hvordan en lukning af ICOS i Danmark vil efterlade vores videnskabelige
muligheder for at udvikle satellit- og model-baseret overvågning af drivhusgas emissioner.
Det er ikke bare et spørgsmål om nogle få målestationer, det er et spørgsmål om
kompetencer, som ikke vil være til stede fremover og ikke let kan genopbygges.
Hovedspørgsmålet til ministeren er derfor:
Skal Danmark i nær fremtid have et egentligt måleprogram for drivhusgasser?
Hvis svaret er ja, er det oplagt at finansiere måleprogrammet ICOS, som kan udføres på den
af universiteterne opbyggede infrastruktur.
Hvis ikke måleprogrammet opretholdes, vil Danmark miste ekspertise, kontinuitet i
målingerne, samt prestige i det internationale samfund.
Skal et tilsvarende måleprogram opbygges igen indenfor nogle år (meget sandsynligt efter et
krav fra EU), vil det være betydeligt mere kostbart end at videreføre det allerede eksisterende.
På vegne af ICOS/Danmark:
Professor Thomas Friborg (Københavns Universitet)
Professor Charlotte Scheutz (Danmarks Tekniske Universitet)
Professor Emeritus Kim Pilegaard (Danmarks Tekniske Universitet)
1
2
3
https://www.copernicus.eu/en/news/news/new-co2-green-report-2019-published
https://gcos.wmo.int/en/publications/gcos-implementation-plan2022
https://dce2.au.dk/pub/SR523.pdf