Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 141
Offentligt
Aarhus Kommune
Klima-, Energi- og Forsyningsminister
Lars Aagaard
Samt
Erhvervsminister
Morten Bødskov
05. januar 2023
Side 1 af 2
Ændring af Vandsektorloven
Kære Lars Aagaard og Morten Bødskov
I forlængelse af de politiske aftaler, fra 2018 under VLAK-regeringen og i 2020
under den forrige regering, har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet d. 29.
juni sendt et forslag om ændring af Vandsektorloven i høring.
Vi er bekendt med, at behandlingen af lovforslaget er udskudt, vi formoder
dog, at det vil blive behandlet i løbet af 2023. Vi er bekymrede for, at lovforsla-
get - imod de politiske ambitioner vi havde forstået fra Christiansborg – kan
sætte en stopklods for nye anlægsinvesteringer i den danske vandsektor, da
der i forslaget fastholdes et effektiviseringskrav på alle former for nyinveste-
ringer.
Vi vil opfordre til, at dette krav gentænkes eller tages ud af forslaget. En lokal
konsekvens af en fastholdelse af effektiviseringskravet på nyinvesteringer vil
være, at bestyrelsen i Aarhus Kommunes vandselskab, Aarhus Vand, kan få
svært ved at godkende opførelsen af et planlagt nyt renseanlæg i milliardklas-
sen,
Aarhus ReWater.
ReWater sikrer en tilstrækkelig udbygning af den rensekapacitet, der er en
forudsætning for den fremtidige håndtering af de mængder af spildevand, som
følger den byudvikling Aarhus har haft og fortsat har. Det er en investering,
som skal sikre fortsat vækst og udvikling i Aarhus, hvor vi har en gennemsnit-
lig årlig befolkningstilvækst på 5.000 indbyggere. Anlægget vil tillige, når op-
ført, sikre, at vi kan leve op til EUs krav til kvaliteten af vores havmiljø.
Anlægget er desuden et afgørende element i bestræbelserne for, at Aarhus
Vand kan opfylde målet om at blive et CO
2
- og energineutralt vandselskab i
2030. Et mål, som er fastsat i overensstemmelse med – og til understøttelse
af - Aarhus Kommunes klimamål. Mål, der naturligvis er afstemt med og un-
derstøtter regeringens mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med
70 procent inden 2030.
Aarhus ReWater vil naturligvis blive konkurrenceudsat og etableret så effektivt
og billigt som overhovedet muligt, men investeringen vil - hvis lovforslaget
gennemføres i sin nuværende form - blive pålagt effektiviseringskrav, der reelt
fjerner det økonomiske fundament for anlægget.
Rådhuset, Rådhuspladsen 2
8100 Aarhus C
Telefon: 89 40 20 00
Direkte e-mail:
www.aarhus.dk
AARHUS KOMMUNE