Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 141
Offentligt
2668903_0001.png
NOTAT
DATO:
28. februar 2023
kbj/CEL
Vedr.: Spørgsmål til ministeren om lovforslag
I det følgende er der forslag til opklarende spørgsmål til ministeren. Lovforslag til revision
af den økonomiske regulering af vandsektoren modarbejder desværre vandsektorlovens
bestemmelser samt beskrivelsen af det i lovprogrammet.
Lovejer har ikke haft et ønske om at udregne konsekvenser af lovforslaget, hvorfor det er
vanskeligt for politikerne at træffe beslutninger om det på et oplyst grundlag.
DANVA har foretaget konsekvensberegninger på baggrund af rapport fra incentive. De vi-
ser f.eks., at omkostningsdækningen ikke er reel, fordi den kun kan opnås under forudsæt-
ning af, at vandselskaberne tvinges til høj gældsætning ved at lånefinansiere mindst 70
procent. I 2050 vil gælden i sektoren på den baggrund være 200-300 mia. kr. (svarer til
40 pct. af statsgælden), som er en regning, kommende familier og virksomheder skal
overtage og betale.
Politisk behandling:
Der har været en tidlig orientering af forligskredsen i 2021, men der har på intet tidspunkt
været en politisk drøftelse af det eksisterende lovforslag og principperne for effektivise-
ringskrav.
Spm. til ministeren:
*Hvordan vil ministeren sikre en tilbundsgående drøftelse af visionerne med vandsektoren
og om lovforslaget kan realisere dem?
Omkostningsdækning:
Incentive konkluderer, at lovforslaget vil give en ”hensigtsmæssig” omkostningsdækning.
Men det er under forudsætning af, at vandsektoren lånefinansierer for op mod 200-300
mia. kr. i 2050.
Spm. til ministeren:
*Forslaget vil gældsætte vandkunderne for det, der svarer til 10-12 gange vandsektorens
årlige omsætning. Hvor meget højere bliver vandprisen for den fremtidige generation af fa-
milier og virksomheder, når gælden skal indfries?
Spm. til ministeren:
*Det lovkrævede Kontaktudvalget har været inddraget meget sent sidste sommer, men
kun sporadisk og efter anke fra branchen. Der er ikke nye møder i kalenderen med Kon-
taktsudvalget, hvordan vil ministeren sikre den inddragelse?
Drøftelse af effektiviseringskrav:
Det er tvivlsomt, om det vil være muligt at tage en tilbundsgående drøftelse af princip-
perne for fastlæggelsen af det generelle effektiviseringskrav, som er helt centralt. Hofor og
Aarhus Vand må pga. af kravene standse deres investeringer til henholdsvis hovedstadens
klimatilpasning og Østjyllands fremtidige renseanlæg.
Spm. til ministeren:
*Hvordan vil ministeren sikre, at forligskredsen får en tilbundsgående drøftelse af princip-
perne for fastsættelse af det generelle effektiviseringskrav, som det er meningen med for-
ligsaftalen i 2020?
VANDHUSET
|
Godthåbsvej 83, 8660 Skanderborg
|
KØBENHAVN
| Vester Farimagsgade 1, 5.
sal., 1606 København V | Tlf. 7021 0055
|
[email protected]
|
www.danva.dk
Side 1 af 3
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 141: Materiale fra DANVA ifm. temamøde den 2/3-23
2668903_0002.png
Spm. til ministeren:
Hvordan vil ministeren sikre, at lovforslaget sikrer vandselskaberne reel omkostningsdæk-
ning og mulighed for at investeere i f.eks. klimatilpasning?
Gældsætning af vandsektoren:
Forrentningsrammen i lovforslaget er fejlkonstrueret. Det er hverken nødvendigt eller hen-
sigtsmæssigt aktivt at anspore til ekstra gældsætning, når vandselskaberne er på vej ind i
en stor investeringspukkel. Beregninger viser, at Incentive i rapporten om omkostnings-
dækning antager en gældsætning på op imod 200-300 milliarder kr. i 2050.
Spm. til ministeren:
*Hvordan sikrer ministeren, at forretningsrammen kan gøre det muligt for vandselskaberne
at investere med omkostningsdækning uden at gældsætte vandkunderne for 200-300 mia.
kr.?
Spm. til ministeren:
*Hvordan sikrer ministeren, at forligskredsen bliver bekendt med de økonomiske konse-
kvenser af lovforslaget?
Det generelle effektiviseringskrav:
Effektiviseringskrav stilles på omkostninger til bl.a. nye investeringer, som selskaberne
ikke kan effektivisere. Det er en ulogisk og uhensigtsmæssig model. Hofor og Aarhus Vand
har meldt ud, at de derfor ikke kan investere i henholdsvis klimatilpasning og fremtidens
renseanlæg.
Spm. til ministeren:
*Vil man regulere vandselskaberne, som det sker med el-netselskaber, hvor man løser
problemet ved at stille et generelt effektiviseringskrav til alle omkostninger, men efterføl-
gende korrigerer kravet for omkostninger, man ikke kan effektivisere i den kommende re-
guleringsperiode?
Forbrugerbeskyttelsesmekanisme:
Denne del ligger udenfor aftalerne og medfører overflytning af beslutningskompetencer fra
bestyrelser til tilsynet, øget administration og afhængig af den konkrete implementering
risiko for, at de omfattede selskaber (op imod 30 pct. af dem) ikke får hævet omkostnings-
rammen. Hvis ikke de omfattede selskaber får hævet rammen, vil det medføre lav omkost-
ningsdækning og ramme økonomien i de pågældende selskaber hårdt. Pressede selskaber
vil få meget svært ved at gennemføre eksempelvis klimatilpasningsinvesteringer.
Spm. til ministeren:
*Hvorfor skal man flytte beslutningskompetence om investeringer fra vandselskaberne til
regulator?
Spm. til ministeren:
*Hvorfor skal vandselskabers ledelser og bestyrelser i vandselskaber kunne straffes hår-
dere end i andre forsyningsgrene. Modellen kendes fra banker?
Incentive-rapport:
Rapporten konkluderer, at lovforslaget vil give en ”hensigtsmæssig”
omkostningsdækning,
men det er under forudsætning af, at vandselskaberne lånefinansierer 70 pct.
Rapporten bygger imidlertid på en række urealistiske antagelser, eksempelvis:
at priserne på investeringer falder med mindst 55% over de næste 45 år
at man allerede i dag kan bygge til priser langt under de ingeniørvurderede priser
osv.
Side 2 af 3
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 141: Materiale fra DANVA ifm. temamøde den 2/3-23
2668903_0003.png
Vigtige forhold som effekten af forbrugerbeskyttelsesmekanismen behandles ikke, og der
er udeladt beskrivelser af den forudsatte gældsætning, samt konsekvenserne af lav om-
kostningsdækning.
Analyseejer har ikke ønsket at få udregnet de økonomiske konsekvenser af lovforslaget for
ikke at ”forvirre” ordførerne. Beregninger udarbejdet for DANVA viser, at Incentive i rap-
porten antager en gældsætning på op imod 200-300 milliarder kr. i 2050.
Spm. til ministeren:
*Hvorfor har man ikke udregnet de økonomiske konsekvenser af lovforslaget, før det skal
behandles?
Principper for effektiviseringskrav:
Det generelle effektiviseringskrav har stor betydning for omkostningsdækningen på nye in-
vesteringer, som eksempel vis klimatilpasning, fordi man skal spare på omkostninger, som
selskaberne ikke kan effektivisere. Når først en investering er gennemført og anlægget er
bygget, kan man ikke efterfølgende effektivisere på det investerede beløb. Det er en ulo-
gisk og uhensigtsmæssig model.
Hofor og Aarhus Vand har meldt ud, at de ikke kan investere i henholdsvis klimatilpasning
og fremtidens renseanlæg. Det vil få konsekvenser for indbyggere og havmiljø.
DANVA foreslår, at man ligesom i reguleringen af el-netselskaber stiller et generelt effekti-
viseringskrav til alle omkostninger, men efterfølgende korrigerer kravet for omkostninger,
man ikke kan effektivisere i den kommende reguleringsperiode. Forslaget kan uddybes.
Spm. til ministeren:
*Hvordan vil ministeren løse problemet med at regulere vandselskabernes effektiviserings-
krav, som det sker med el-netselskaber?
Side 3 af 3