Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 139
Offentligt
2667814_0001.png
LILLEBÆLT SYD VINDMØLLEPARK
Lillebælt Syd Vindmøllepark er afgørende for Sønderborgs mål
om et CO2-neutralt energisystem, hvor effektiv sektorkobling
demonstreres med henblik på eksport af grønne danske
løsninger.
Fra 2027 kan Lillebælt Syd Vindmøllepark producere grøn strøm til PtX-anlæg,
virksomheder og husstande. Eller det kunne den, inden Energistyrelsen satte
sagsbehandlingen af havvindmølleprojekter under åben dør-ordningen i bero.
Konsekvenserne af Energistyrelsens beslutning rammer Sønderborg Kommunes klimaindsats hårdt.
Energistyrelsen er i disse måneder i gang med sagsbehandling af miljøkonsekvensrapporten for Lillebælt Syd
Vindmøllepark. Styrelsens sagsbehandling er helt afgørende for, at projektet kan gennemføres og tidsplanen kan
overholdes. Der er behov for at få sat sagsbehandlingen i gang igen, hurtigst muligt.
Vindmølleprojektet er nødvendigt for, at Sønderborg Kommune bliver CO
2
-neutral i 2029 og for etablering af et
PtX-anlæg. Sektorkoblingen mellem vindmølleparken, PtX, virksomheders kølebehov og overskudsvarme, lokale
fjernvarmeværker og anvendelse af spildevand og biogent CO
2
bliver et demonstrationsprojekt i, hvordan vi i
privat-offentlige samarbejder bidrager til den grønne omstilling og skaber grøn vækst og arbejdspladser.
Derfor opfordrer vi i Sønderborg til, at sagsbehandlingen hos Energistyrelsen og andre myndigheder fortsætter
parallelt med afklaringen af spørgsmålet om overholdelse af EU's statsstøtteregler. Som projektudvikler betaler vi
i forvejen for sagsbehandlingen.
Lillebælt Syd er et mindre kystnært havvindmølleprojekt, der fik forundersøgelsestilladelse for mere end 5 år
siden, er underlagt køberetsordningen og ligger inden for 15 km fra kysten. Dermed adskiller det
og flere andre
kystnære projekter
sig på flere måder fra de helt store
havvindmølleparker. Det vil derfor også være muligt for
Energistyrelsen at prioritere projekterne, hvis man ikke vil fortsætte sagsbehandlingen af alle projekter.