KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Talepapir fra åbent samråd den 23/2-23 om tempo på vedvarende energi (samrådsspm. A)

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 138
Offentligt

Samråd i Folketingets Klima-, Energi- og Forsynings-

udvalg den 23. februar vedr. VE og opbremsning i land-

vind

Center

El, vand og VE på land

Kontor

Sol, landvind og vand

Dato

26. januar 2023

J nr.

2023 - 556

/ IBCHG

Samrådsspørgsmål A

I Folketingets Klima-, Energi-, og Forsyningsudvalget har

Samira Nawa (RV) stillet ministeren følgende samråds-

spørgsmål A:

Samrådsspørgsmål A:

”I regeringsgrundlaget står, at regeringen vil sætte turbo på

den grønne omstilling med vedvarende energi. Hvordan

harmonerer det med, at der i 2023 og 2024 ikke ser ud til,

at der bliver sat vindmøller op på land? Hvilke tiltag vil mini-

steren iværksætte for at sikre, at udbygningen af vedva-

rende energi igen kommer op i det nødvendige tempo?”

Side 1/11

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Talepapir fra åbent samråd den 23/2-23 om tempo på vedvarende energi (samrådsspm. A)

Ministerens svartale:

Det talte ord gælder.

[Indledning]

Ja, tak for ordet og tak for invitationen til anden

gang i den her uge at komme her. Det er jeg rigtig,

rigtig glad for. Det er jo emner, der ligger os alle

sammen stærkt på sinde, og jeg ser frem til at

drøfte VE-udbygningen på land i Danmark med ud-

valget.

Og lad mig understrege: Regeringen har høje ambi-

tioner for udbygningen af sol og vind i Danmark.

Ambitioner, som jo også deles med et bredt flertal i

Folketinget.

Og jeg er mindst lige så utålmodig som spørgeren.

Jeg ønsker at se en både hurtig og omkostningsef-

fektiv udbygning af vedvarende energi i højt tempo.

[Landvind og sol]

Jeg forstår, at udgangspunktet for dette samråd er

en aktuel bekymring omkring udbygningen af ved-

varende energi på land, hvorfor jeg vil fokusere på

det.

[Det aktuelle billede først]

De seneste år har vi set en jævn udbygning af land-

vindmøller - og en væsentlig fremgang i solceller.

Alene i 2. kvartal af 2022 er der sket en udbygning

med yderligere 385 MW solkapacitet. Det svarer til

en stigning i den samlede solcellekapacitet i Dan-

mark på 20 procent. Af disse er 87 procent opført

Side 2/11

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Talepapir fra åbent samråd den 23/2-23 om tempo på vedvarende energi (samrådsspm. A)

støttefrit. Det er godt for den grønne omstilling i

Danmark.

I dag står vi så med ca. 2 GW nettilsluttede solceller

og 4,7 GW landvindmøller opstillet i det danske

land.

Udbygningen på land med sol og vind er i 2022 og

2023 påvirket af indførelsen af producenttariffer.

Som en sidebemærkning jo er vedtaget før jeg blev

minister og trådte ind i politik.

Og jeg forstår godt, at nogle opstillere har afventet

klarhed om producenttarifferne. Andre kan have

fremrykket deres opstilling for at nå med på de

gamle vilkår. Jeg ser her en slags omvendt stop-go-

effekt, vi kan kalde det en go-stop-effekt, som følge

af indførelsen af producenttarifer. Men det er ikke

Energistyrelsens forventning, at producenttarifferne

vil få negativ betydning for VE-udbygningen på den

lange bane. Og det ses i fremskrivningerne, at

Energistyrelsen forventer, at udbygningen tager fart

igen i 2024.

Jeg skal ikke repetere baggrunden for indførelse af

producentbetaling. Jeg kan blot konstatere, at afta-

lepartierne bag

Klimaaftale for energi og industri

mv. 2020

har været orienteret om den mulige mid-

lertidige effekt. Det har også indgået i den alminde-

lige fremskrivning, som Energistyrelsen laver, og

som blev præsenteret i foråret 2022.

Side 3/11

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Talepapir fra åbent samråd den 23/2-23 om tempo på vedvarende energi (samrådsspm. A)

Med andre ord bør det ikke være en overraskelse,

at vi desværre ikke får lige så mange vindmøller op

på land i år, som vi gjorde sidste år.

[Regeringens ambition bygger på eksisterende

politiske aftaler]

Lad mig hæve blikket og skue frem mod 2030.

Udgangspunktet for regeringen er de eksisterende

aftaler knyttet til udbygningen af vind og sol på land.

Med

Klimaaftale om grøn strøm og varme

fra sidste

sommer er vi enige om at øge udbygningen mar-

kant frem mod 2030. Konkret er vi enige om at sikre

rammevilkår, der kan muliggøre en firedobling af

den samlede elproduktion fra solenergi og landvind

frem mod 2030. Det svarer til en samlet produktion

fra sol og vind på land på

50 TWh i 2030.

Aftalen indeholder desuden en række konkrete til-

tag, der skal understøtte den målsætning. Dertil

kommer forventningen, at sol og vind kan udbygges

uden subsidier. Det sidste er et resultat af faldende

omkostninger til etablering af vedvarende energi,

herunder den stigende effektivitet af både vind og

sol, hvilket jo er glædeligt.

[Fokus på implementering af de aftalte tiltag]

Vi har i Danmark god tradition for brede energiafta-

ler. Og som jeg også tror spørgeren nævnte i sin

indledning, så er det kun lidt over et halvt år siden,

at et bredt flertal i folketinget kunne præsentere en

klimaaftale, som alle aftalepartierne var begejstrede

for. Og Moderaterne er trådt ind i denne aftale qua

regeringsdannelsen. Med aftalen er der enighed om

Side 4/11

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Talepapir fra åbent samråd den 23/2-23 om tempo på vedvarende energi (samrådsspm. A)

høje ambitioner og en række tilhørende tiltag. Tiltag

besluttet for at understøtte realiseringen af de høje

ambitioner. Og jeg har fokus på implementering af

de konkrete tiltag, som indgår i aftalen. Og jeg vil

nævne:

Statsligt engagement i energiparker på land, herun-

der screening og udpegning af arealer. Screeningen

er lige nu undervejs, og kommuner og virksomheder

har haft mulighed for at indmelde arealer.

Resultaterne af screeningen, samt modeller for

statsligt engagement og lokale udviklingsperspekti-

ver vil blive præsenteret for forligskredsen inden

sommer 2023.

Vi fører dialog med KL om forpligtende målsætnin-

ger for kommunernes arealplanlægning for VE. Her

har drøftelserne været på standby på grund af valg,

men de er nu genoptaget.

Øget lokal opbakning, herunder behov for eventuel

justering af VE-ordningerne, som giver økonomisk

kompensation til naboer og belønner kommuner,

der rummer nye VE-anlæg er også et fokuspunkt.

Lige nu er en redegørelse for nye mulige tiltag un-

der udarbejdelse, og jeg vil præsentere den for for-

ligskredsen inden sommer 2023.

Etablering af rejseholdet, der skal udbrede gode ek-

sempler på VE-planlægning i kommunerne. Jeg kan

her fortælle, at kommissorium for rejseholdet er

godt undervejs, og rekrutteringen desuden er i

gang.

Side 5/11

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Talepapir fra åbent samråd den 23/2-23 om tempo på vedvarende energi (samrådsspm. A)

Ny pulje til vedvarende energi på mindre tilgænge-

lige arealer, eksempelvis solceller på tage. Her er vi

i gang med at se på mulige udbudsmodeller for den

nye pulje. Jeg vil også her vende tilbage til forligs-

kredsen inden sommer 2023.

Og dertil kommer, at regeringen meget snart vil lan-

cere NEKST, som jeg i denne sammenhæng ikke

tror, at jeg behøves at uddybe så meget, da initiativ-

tageren til samrådet er bekendt med baggrunden og

ideen bag etableringen af NEKST.

[Udbygningen begrænses af to forhold]

Som nævnt står vi i den lykkelige situation, at den

stigende effektivitet af sol og vind kan sikre udbyg-

ningen drevet af elpriserne og dermed uden subsi-

dier. Det er glædeligt og fundamentet for de ambiti-

øse ønsker til de kommende års udbygning.

Udbygningen begrænses dermed på strategisk ni-

veau af to faktorer. For det første adgangen til areal

og de dertil knyttede godkendelser. For det andet

tilslutning til elnettet.

[Første udfordring – adgang til areal]

Og jeg vil gerne starte med den første udfordring.

Adgangen til areal.

I vores land er det først og fremmest kommunerne

som er ansvarlig for den lokale planlægning via lo-

kalplaner. Det er i min optik sundt og godt. For det

er kommunerne som er tættest på borgerne, og

kommunerne, der kender de lokale forhold. Det er

også godt, fordi det giver kommunerne, og dermed

Side 6/11

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Talepapir fra åbent samråd den 23/2-23 om tempo på vedvarende energi (samrådsspm. A)

kommunalbestyrelserne, et medansvar for den

grønne omstilling.

Regeringens tilgang bygger derfor på et ønske om

dialog og inddragelse af kommunerne, når det gæl-

der spørgsmålet om adgangen til areal.

Jeg har derfor, siden jeg blev minister, intensiveret

dialogen med KL, og har som noget nyt aftalt en

fast mødekadence med KL’s formand, hvor vi kan

drøfte rammerne for kommunernes opgave i relation

til udpegning af areal til vedvarende energi, og vi

har i fællesskab besluttet at revitalisere samarbej-

det. KL inviteres endvidere ind som en kernepartner

i det kommende NEKST.

Regeringens opgave er i samarbejde med folketin-

get – i min optik – at understøtte, at kommunerne

kan løfte det store ansvar, de er blevet givet.

Derfor er jeg glad for at den indgåede aftale om

grøn strøm og varme

netop har fokus på flere tiltag,

der retter sig mod at understøtte beslutningskraften

i kommunalbestyrelserne. Det er i min optik den rig-

tige vej frem, og jeg vil som nævnt løbende drøfte

med KL, om der kan tages yderligere initiativer. Og

jeg lytter naturligvis også til gode forslag fra forligs-

kredsen.

[Barrierer for skalering af sol og vind skal identi-

ficeres. Og de skal overkommes].

Lokalpolitisk vilje til udpegning af areal er en ting.

Noget andet er de processer, der knytter sig til at

opnå de nødvendige myndighedsgodkendelser.

Side 7/11

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Talepapir fra åbent samråd den 23/2-23 om tempo på vedvarende energi (samrådsspm. A)

For det er en realitet, at processerne for udbygning

af VE på land er komplekse. Jeg tror alle partier i

folketinget har et ønske om at eliminere barrierer.

Jeg har også noteret mig, at invitationen til dette

samråd kommer fra et parti, som i forløbet omkring

udfærdigelse af regeringsgrundlaget har inspireret

til, at et nyt tiltag – kaldet NEKST – skal realiseres.

NEKST skal identificere barrierer for de aftalte am-

bitioner for skalering af sol og vind på land, for hav-

vind og for netudbygning og anbefale regeringen til-

tag, der kan accelerere udbygningen yderligere.

Det skal blandt andet ske via fokuseret myndig-

hedsbehandling og evaluering af godkendelseskrav,

der gælder i dag før sol og vind kan opføres på

land.

NEKST får også til opgave at rådgive regeringen og

omkring evt. muligheder og behov for ændringer af

de regler og love, der gør godkendelsesprocessen

tung og byrdefuld.

Når det er sagt er vi nødt til, med åbne øjne, at er-

kende, at de komplekse processer og mange god-

kendelsestrin er der af en grund. Det gælder ek-

sempelvis klageadgang, miljø- og naturhensyn og

høringer. Det er svære politiske afvejninger at æn-

dre på de forhold. Er vi sammen villige til at kigge

på miljøreglerne? På klageadgangen? På borger-

inddragelsen?

Side 8/11

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Talepapir fra åbent samråd den 23/2-23 om tempo på vedvarende energi (samrådsspm. A)

Forkortelse af myndighedsbehandling vil kræve af-

vejning af interesser, og det er vigtigt, at vi i fælles-

skab ser på det. Jeg håber, at spørgeren – og re-

sten af Folketinget – vil bidrage til diskussionen og

til de svære valg.

Virkeligheden er også, at en del af de regler, der

gælder for dem som vil bygge vedvarende energi er

reguleret af fælles europæisk regulering.

I dag vil jeg springe det over af hensyn til tiden, men

bare nævne, at der arbejdes parallelt på at fremme

VE og fjerne barrierer i det europæisk spor i de ind-

meldinger regeringen giver til den europæiske de-

bat.

[Den anden udfordring – tilslutning til elnettet]

Den anden begrænsende faktor for udbygningen

med sol og vind på land er tilslutning til elnettet. Det

er vigtigt at understrege, at hvis elnettet skal udbyg-

get 1-til-1 med stigningen i VE-produktion og nyt

stort elforbrug, så kommer vi for sent til den grønne

omstilling.

Effektiv udnyttelse af elnettet er – sammen med

hurtigere netudbygning – derfor afgørende for, at vi

kan sikre indpasning af vedvarende energi og et sti-

gende elforbrug.

Der er allerede planlagt betydelige investeringer i

det danske elnet, ligesom der er vedtaget flere initi-

ativer, der kan reducere behovet for netudbygning.

Side 9/11

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Talepapir fra åbent samråd den 23/2-23 om tempo på vedvarende energi (samrådsspm. A)

Folketinget er aktuelt ved at behandle et lovforslag,

der skal give de rette incitamenter til samplacering

af hhv. elproduktion fra sol og vind og elforbrug som

fx PtX-anlæg eller varmepumper i fjernvarmen.

Lovforslaget følger op på PtX-aftalen og gør det

mere attraktivt at placere nyt stort elforbrug der,

hvor nettet kan rumme det. Desuden gives mulig-

hed for etablering af direkte linjer mellem elproduk-

tion og elforbrug. Det vil aflaste det kollektive elnet

og understøtte en hurtigere elektrificering.

Direkte linjer og differentierede forbrugstariffer er

godt for VE-udbygningen både på land og hav, da

det styrker samspillet til nyt stort elforbrug.

Men også behov for, at udbygningen af elnettet går

endnu hurtigere. På den baggrund er vi med afsæt i

aftale om en effektiv og fremtidssikret el-infrastruk-

tur fra 2021 ved at indføre en ny automatisk indika-

tor, der skal håndtere netvirksomhedernes merom-

kostninger som følge af elektrificeringen. Desuden

vil vi med afsæt i regeringsgrundlaget i den kom-

mende tid bl.a. se på hurtigere netudbygning i regi

af NEKST.

Det står på skuldrene af

Klimaaftale for grøn strøm

og varme

fra 2022, hvor der blev igangsat en række

analyser om netudbygning og øget udnyttelse af

fleksibilitetspotentiale. Blandt andet mulighederne

for mere proaktiv netudbygning, optimeret udnyt-

telse af elnettet og hurtigere processer for nettilslut-

ning og netudbygning.

Side 10/11

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 138: Talepapir fra åbent samråd den 23/2-23 om tempo på vedvarende energi (samrådsspm. A)

Jeg kommer til at vende tilbage til aftalekredsen lø-

bende i 2023 og 2024, når analyserne foreligger og

ser frem til at drøfte yderligere konkrete tiltag.

Havvind er også en del af det samlede billede, men

det drøftede vi jo i tirsdags, så det vil jeg ikke

komme ind på her.

[Ambitionerne står fast].

Lad mig slutte af med at sige: Jeg tror alle er utål-

modige. Og jeg er ikke tilfreds med en opbremsning

i udbygningen af landvind.

Vi er i en situation, hvor vi skal se forandringer. Der-

for sætter regeringen fokus på implementeringen af

de tiltag, som allerede er vedtaget. Og som skal

sikre klare rammer for udbygningen.

Ambitionerne står fast. Vi står ved indgåede aftaler.

Vi SKAL i mål med udbygningen af vedvarende

energi. Viser det sig, at det kræver mere end det,

som allerede er udpeget som initiativer i de eksiste-

rende aftaler, så skal vi selvfølgelig se på det.

Det politiske ansvar i at sikre klarhed over ram-

merne for dem, der skal få forandringerne til at ske.

Det er her vores ansvar er.

Jeg ser nu frem til at besvare udvalgets spørgsmål

og måske blive inspireret til, hvordan vi sammen

kan gøre endnu mere for at fjerne barrierer og der-

med understøtte en både hurtig, omkostningseffek-

tiv og markedsdrevet udvikling af vedvarende

energi fra det danske territorium.

Side 11/11