Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 137
Offentligt
2667389_0001.png
Kontor/afdeling
SYS
Status på DAC
Dato
27-02-2023
J nr.
2023-1700
Indledning
Klima-, Energi og Forsyningsudvalget (KEF) har efterspurgt et notat, som gør
status over udviklingen af
direct air capture
(DAC) til CO₂-fangst.
DAC er betegnelse for forskellige teknologier, som kan anvendes til at indfange
CO₂ fra atmosfæren. Efter CO₂’en er indfanget, kan den enten injiceres i
undergrunden, hvor den kan langtidslagres i geologiske strukturer, eller anvendes
som CO₂-kilde til eksempelvis kulstofholdige elektro-brændstoffer (PtX), såsom e-
metanol eller e-kerosen (jetfuel).
I det følgende redegøres der for de to væsentligste DAC-teknologier. Derudover
gives en status på teknologiens udviklingsstadie fsva. energiforbrug og økonomi
samt fremtidsperspektiver fsva. potentiel fangstkapacitet.
DAC-teknologien
For indeværende er udviklingen af DAC domineret af to teknologier:
Solid adsorption-DAC
(S-DAC)
Liquid adsorption-DAC
(L-DAC).
Ved
S-DAC
blæses luft igennem et filter, som binder CO₂’en, der efterfølgende kan
fjernes fra filteret ved at opvarme det til 80-120°C, hvor damp trækker CO₂’en ud af
filtret. Virksomheden Climeworks anvender S-DAC og har opført et anlæg i Island i
2021, som fjerner 4.000 t CO₂ per år
1
.
Ved
L-DAC
bringes luft i kontakt med en stærkt basisk opløsning for at indfange
CO₂, hvorved CO₂ udfældes som kalk, som derefter brændes, hvilket frigiver CO₂
på gasform. Brændingen af kalk kræver temperaturer på 300-900°C. Der anvendes
typisk naturgas som brændsel, hvorfor CO₂ fra afbrændingen skal indfanges for at
opnå fuld reduktionseffekt fra L-DAC.
Energibehov
DAC-teknologierne har et større energibehov end CO₂-fangst fra punktkilder. Det
skyldes, at atmosfærisk luft har en lavere koncentration af CO₂ end røggassen fra
eksempelvis et affaldsforbrændingsanlæg, hvorfor DAC-processerne skal tilføres
store mængder luft for at indfange en tilsvarende mængde CO₂. Der er væsentlig
1
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
https://climeworks.com/roadmap/orca
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/3
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 137: Status på DAC (direct air capture)
2667389_0002.png
usikkerhed om energiforbruget til DAC. Tabel 1 sammenholder estimeret
energiforbrug for S-DAC fra IEA
2
(september 2022) og Energistyrelsens
Teknologikatalog for S-DAC (november 2021), og er perspektiveret med
Teknologikatalogets tilsvarende skønnede energiforbrug ved aminbaseret
kulstoffangst, som er den mest udviklede CO₂-fangstteknologi og som kan anvendes
ved punktkilder.
Tabel 1: Sammenligning af anslået energiforbrug til CO₂-fangst ved S-DAC og
amin-scrubbing (MWh/ton CO₂).
S-DAC
S-DAC
Amin-scrubbing
(IEA)
(Tekkat.)
(Tekkat.)
Lavtemperaturvarme
2
2,5
0,83
Elektricitet til
0,64
0,35
0,03
fangstproces
Elektricitet til
0,14
0,15
0,10
kompression
Geografiske overvejelser for DAC
Det kan være en fordel at placere DAC-anlæg i geografisk nærhed til vedvarende
energikilder. Det kan eksempelvis være geotermi, som nogle af de eksisterende
DAC-anlæg benytter til at dække fangstprocessens el- og lavtemperatur
varmebehov. I modsætning til eksisterende punktkilder har DAC-teknologierne den
fordel, at de kan placeres i samme geografiske område, hvor CO₂’en skal lagres
eller anvendes, hvilket nedbringer transportomkostningerne.
Økonomi
Ifølge IEA er der på nuværende tidspunkt etableret 18 DAC-anlæg på
verdensplan
3
. Det er sparsomt med tilgængelige erfaringer om anlæggenes
økonomi, idet flere udviklere har valgt ikke at offentliggøre økonomiske data. Den
tilgængelige viden om forventede omkostninger og omkostningsdrivere udgør
således estimater baseret på udmeldinger fra et begrænset antal udviklere, hvorfor
omkostningsskønnet for DAC er meget usikkert. World Ressource Institute
4
vurderer, at omkostningerne beløber sig til 250-600 USD per ton, svarende til
1.700-4.100 DKK per ton. Ifm. PtX-strategien har Energistyrelsen skønnet, at
fangstomkostninger i en dansk kontekst kan ligge i spændet 1.500-2.100 DKK per
ton. Estimatet er behæftet med betydelig usikkerhed.
3
4
https://www.iea.org/reports/direct-air-capture
https://www.wri.org/insights/direct-air-capture-resource-considerations-and-costs-
carbon-removal
Side 2/3
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 137: Status på DAC (direct air capture)
2667389_0003.png
DAC frem mod 2030
På nuværende tidspunkt spiller DAC en meget begrænset rolle i forhold til at fjerne
CO₂ fra atmosfæren. De eksisterende DAC-faciliteter indfanger samlet set ca.
10.000 ton CO₂ om året. Det største nuværende DAC-anlæg, Orca, som er udviklet
af Climeworks, er et S-DAC anlæg med en fangstkapacitet på 4.000 t CO₂ per år
5
.
Det første storskala DAC-projekt er et L-DAC anlæg, som forventes idriftsat i 2024
6
i Texas og forventes at opnå en fangstkapacitet på 0,5 Mt CO₂ per år i anlæggets
første fase.
I forlængelse af den generelle udvikling af området, forventer IEA vækst i planlagte
DAC-projekter frem mod 2030
jf. Figur 1.
Figur 1: IEA’s forventning til udviklingen i planlagte DAC projekter ud fra antallet af
Mt CO
₂
fanget (NZE er IEA’s Net Zero Emissions scenarie
7
)
8
70
Mt CO
2
60
50
40
30
20
10
0
2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030
Operating capacity
Advanced development
Early development
NZE
Med IEAs fremskrivning vil den samlede kapacitet af DAC-anlæg, der i dag
vurderes at være i en fremskreden planlægningsfase (advanced
development
jf.
figur 1), stige til ca. 5,5 Mt CO₂ i 2030. IEA har samtidig vurderet, at der kan være
behov for, at DAC skal bidrage med 59 Mt CO₂ årligt fra 2030 globalt set, hvis 1,5°-
målet skal nås.
5
6
https://climeworks.com/roadmap/orca
https://www.iea.org/reports/ccus-around-the-world/dac-1
7
IEA, Net Zero Emissions:
https://www.iea.org/reports/global-energy-and-climate-
model/net-zero-emissions-by-2050-scenario-nze
8
https://www.iea.org/data-and-statistics/charts/co2-capture-by-direct-air-capture-
planned-projects-and-in-the-net-zero-scenario-2020-2030
Side 3/3