KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 131: Samlenotat om rådsmøde (miljø) den 16/3-23

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 131
Offentligt

Notat til Folketingets Europaudvalg

Dato

19. februar 2023

Rådsmøde (miljø) den 16. marts 2023

Dagsorden

Forslag til forordning om fastlæggelse af en EU-certificeringsramme

for kulstoffjernelse, KOM (2022)672.

Politisk drøftelse

Side

Side 1/16

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 131: Samlenotat om rådsmøde (miljø) den 16/3-23

1. Forslag til forordning om fastlæggelse af en EU-certificerings-

ramme for kulstoffjernelse

KOM (2022) 672

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen har den 30. november 2022 fremsat et forslag til forordning om frivillig

certificering af kulstoffjernelse. Formålet er at etablere en EU-fælles certificerings-

ramme, der skal kvalitetssikre kulstofoptags- og lagringsaktiviteter samt øge trans-

parens og troværdighed omkring kulstoffjernelsesaktiviteter på tværs af Unionen.

Rammen skal facilitere, at kulstoffjernelsesaktiviteter belønnes og understøtte et in-

dre marked i EU for fangst, udnyttelse, lagring og transport af CO

. Således skal

forordningen tilvejebringe lettere adgang til privat og offentlig finansiering og bidrage

til at opskalere mængden af CO

-fangst og -lagring i EU. Kulstoffjernelse i forslagets

forstand vil bl.a. omfatte permanent geologisk lagring af CO

, langvarig lagring i pro-

dukter og materialer samt optag og lagring i naturlige økosystemer f.eks. CO

-optag

i skove, vådområder og havmiljøet.

Forslaget kan have erhvervsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser ifm. over-

holdelse af forordningens bestemmelser. Forslaget kan på sigt mindske behovet for

statslig støtte til optagsaktiviteter og kan potentielt have positive erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser i form af øget efterspørgsel. Forslaget kan også få betydning for

landbrugeres tilslutning til at ansøge om tilskud under den fælles landbrugspolitik,

beregning af støttesatser samt mulighed for hjemtagning af støttemidler under den

fælles landbrugspolitik.

Regeringen hilser overordnet forslaget velkommen, da man fra dansk side arbejder

for udbredelsen af kulstoffjernelsesaktiviteter, som kan bidrage til regeringens ambi-

tion om klimaneutralitet i Danmark og EU. Det er vigtigt, at forordningen sikrer en

fælles, robust ramme for certificering, som har potentiale for at øge private investe-

ringer. Det er desuden vigtigt, at forordningen for så vidt angår biologisk kulstoflag-

ring udformes, så den understøtter ambitionerne om grøn omstilling af landbruget og

ikke medfører utilsigtede barrierer for implementeringen af landbrugsaftalen. Fsva.

teknologisk kulstoffjernelse ser regeringen gerne en hurtig implementering af forord-

ningen. Der er umiddelbart færre udfordringer ved at lave pålidelige certifikater for

teknologiske optag end for biologiske optag, hvorfor regeringen vil arbejde for, at

udviklingen af metoder for teknologiske optag prioriteres med henblik på at muliggøre

en tidligere implementering af disse. Dette skal ses i relation til, at man fra dansk

side lægger vægt på, at EU’s kvotehandelssystem (ETS) skaber incitament til fjer-

nelse af CO

fra atmosfæren.

Forslaget forventes sat på dagsordenen for miljørådsmødet den 16. marts 2023 til

politisk drøftelse.

Side 2/16

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 131: Samlenotat om rådsmøde (miljø) den 16/3-23

2. Baggrund

Europa-Kommissionen har den 30. november 2022 fremsat forslag til forordning om

en frivillig certificeringsramme for kulstoffjernelse, KOM(2022) 672. Forslaget er

fremsat med hjemmel i TEUF-artikel 191, stk. 1, og 192, stk. 1, og skal behandles

efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF-artikel 294. Rådet træffer afgø-

relse med kvalificeret flertal. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion

den 26. januar 2023.

Forslaget udspringer af Kommissionens handlingsplan for cirkulær økonomi fra

marts 2020, hvori Kommissionen taler for udviklingen af et regelsæt for certificering

af CO

-fjernelse og lagring for at tilskynde tiltag for kulstoffjernelse og genanvendelse

af CO

. Forslaget følger desuden op på Kommissionens meddelelse om bæredygtige

kulstofkredsløb fra december 2021.

Hovedformålene med dette initiativ er: (i) at sikre en høj kvalitet af kulstoffjernelse i

EU og (ii) at etablere en frivillig EU-certificeringsramme for at undgå grønvask ved at

håndhæve og anvende EU’s kvalitetskriterier på tværs af Unionen. EU-certificerings-

rammen skal bidrage til at løse problemer med tillid, transparens og adgang til finan-

siering blandt de eksisterende, private certificeringsordninger.

Ifølge FN’s Klimapanel IPCC er en øget udbredelse af fangst, lagring og genanven-

delse af CO

nødvendig for at bremse globale temperaturstigninger og sikre EU's

mål om klimaneutralitet i 2050. For at nå dette mål bør kulstoffjernelse ifølge Kom-

missionen bidrage til at fjerne flere hundrede millioner tons CO

om året fra atmo-

sfæren.

Forordningen om certificering bygger videre på eksisterende klimalovgivning. Det

gælder f.eks. CCS-direktivet, som fastsætter rammen for geologisk lagring, og LU-

LUCF-forordningen, som danner rammen for monitering og rapportering af CO

op-

tag fra arealanvendelse og skovbrug. Forslaget skal ligeledes understøtte naturgen-

opretningsforordningen, hvor certificering af kulstoffjernelse kan bidrage til at opfylde

mål om bl.a. genopretning af skov og kulstofbindende dyrkning, øge CO

-optaget og

gavne biodiversiteten. Certificeringen af optag og lagring kan ligeledes fungere som

et værktøj for medlemsstater til understøttelse af kulstoffjernelse fra landbrug med

nationale tiltag eller som en del af EU’s fælles landbrugspolitik. Herudover understøt-

ter forslaget også EU’s skovstrategi og direktivet for vedvarende energi.

Forslaget forventes sat på dagsordenen for miljørådsmødet den 16. marts 2023 til

politisk drøftelse.

3. Formål og indhold

Forslaget har til formål at øge kulstoffjernelse på tværs af EU ved at etablere en

frivillig lovramme for certificering af kulstoffjernelse samt fælles regler for anvendelse

Side 3/16

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 131: Samlenotat om rådsmøde (miljø) den 16/3-23

og håndhævelse af certificeringsrammen med respekt for biodiversitets- og nulforu-

reningsmålene. Rammen skal facilitere, at kulstoffjernelsesaktiviteter belønnes og

understøtte et indre marked i EU for fangst, udnyttelse, lagring og transport af CO

Certifikaterne for kulstoffjernelse bør understøtte udarbejdelsen af nationale og virk-

somheders drivhusgasopgørelser. Ydermere har forordningen til hensigt at tilveje-

bringe lettere adgang til privat og offentlig finansiering.

Certificeringsforordningens formål er at fungere som et overordnet EU-rammeværk-

tøj for samtlige typer kulstoffjernelse, som overordnet opdeles i tre kategorier: i) bio-

logisk optag og lagring, ii) teknologisk optag og lagring og iii) lagring i langtidshold-

bare produkter og materialer. Der er stor variation i modenheden og omkostningsef-

fektiviteten i de forskellige aktiviteter, og forslagets formål er at sikre klare krav til,

hvilke aktiviteter der bør være berettigede til certificering.

Forslaget lægger op til, at udarbejdelsen af metoder til at opgøre CO

-optaget fra

forskellige aktiviteter og fastsættelse af procedurer for certificeringen løbende ud-

møntes gennem delegerede- og gennemførelsesretsakter efter forordningens ikraft-

trædelse. Kommissionen vil blive bistået i dette arbejde af en ekspertgruppe med

deltagelse af Kommissionen, interessenter og medlemsstater. Kommissionen for-

venter, at der senest i 2028 vil være udarbejdet metodikker for certificering af tekno-

logiske og biologiske optag og senest i 2030 for lagring i produkter og materialer.

Definition af kulstoffjernelse

Kulstoffjernelse er i forslaget defineret som permanent kulstoflagring, forbedret kul-

stofopsamling i en biogen kulstofpulje, nedbringelse af frigivelsen af kulstof fra en

biogen kulstofpulje til atmosfæren samt lagring af atmosfærisk eller biogent kulstof i

langtidsholdbare produkter eller materialer. Forslaget omfatter ikke certificering af

reduktioner af kulstofudledning fra fossile kilder, som er reguleret i EU’s kvotehan-

delssystem (ETS). Der findes ikke på nuværende tidspunkt en fyldestgørende liste

over alle omfattede aktiviteter, hvor særligt lagring i produkter og materialer ikke er

udspecificeret.

Kriterier for certificering

Der opstilles fire overordnede kriterier for certificeringen:

(i)

Kvantificering af optag

En kulstoffjernelsesaktivitet skal levere et nettooptag, når alle aktiviteter omkring til-

vejebringelsen og implementeringen af optaget tages i betragtning, og når der sam-

menlignes med en standardiseret baseline. Baselinen reflekterer en standard perfor-

mance for aktiviteter med lignende sociale, økonomiske, miljømæssige og teknolo-

giske forhold samt geografisk kontekst. Hvis der ikke findes sammenlignelige aktivi-

teter, kan en operatørs individuelle performance anvendes som baseline. Baselines

skal opdateres løbende.

(ii)

Sikring af additionalitet

Side 4/16

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 131: Samlenotat om rådsmøde (miljø) den 16/3-23

Kulstoffjernelse skal være additionel, dvs. at aktiviteten skal tilvejebringe yderligere

optag end det, operatører evt. er forpligtet til under gældende lovgivning, samt være

tilskyndet som følge af certificering.

(i)

Langsigtet lagring

Operatører af kulstoffjernelsesaktiviteter skal demonstrere, at en given aktivitet sikrer

langsigtet optag og lagring. Der foreligger endnu ikke en kvantificering af langsigtet

lagring. Operatørerne skal monitorere og minimere sandsynligheden for udledning

af lagret kulstof i løbet af monitoreringsperioden og skal holdes ansvarlig for enhver

udledning af lagret kulstof til atmosfæren. For biologiske optag og lagring i produkter,

hvor lagring ikke er permanent, vil certifikater have en udløbsdato, hvorefter en lagret

mængde kulstof anses som udledt til atmosfæren.

(i)

Bæredygtighed

Kulstoffjernelsesaktiviteter skal have en neutral eller positiv effekt på klimareduktio-

ner, klimatilpasning, bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og marine res-

sourcer, omstilling til cirkulær økonomi, forebyggelse af forurening samt beskyttelse

og genopretning af biodiversitet og økosystemer.

Regler for verificering og certificering af kulstoffjernelse

Baseret på ovenstående kriterier kan operatører af kulstoffjernelsesaktiviteter an-

søge om certificering gennem en certificeringsordning, hvori der tilvejebringes en

dybdegående beskrivelse af operatørens overholdelse af de ovenstående kriterier

samt forventningen til den samlede kulstoffjernelse. Ansøgningen skal revideres af

et certificeringsorgan, akkrediteret af den nationale akkrediteringsmyndighed. Certi-

ficeringsorganerne skal periodisk genbekræfte og genvalidere certifikaterne.

For at sikre pålidelig certificering og transparens skal medlemsstater overvåge certi-

ficeringsorganernes processer for at undgå dobbelttælling og sikre, at der ikke opstår

habilitetsproblemer. Kommissionen må udstede gennemførelsesretsakter, som spe-

cificerer strukturen, formen og de tekniske bestemmelser for en kulstoffjernelsesak-

tivitet samt for certificering- og re-certificeringsrevisionsrapporter.

Regler for og drift af certificeringsordninger

Certificeringsordninger skal sikre nøjagtighed, troværdighed, integritet og beskytte

mod svindel med oplysninger og data. De skal derudover sikre korrekt regnskabsfø-

relse af optag for at undgå dobbelttælling. Certificeringsordninger må opereres af

både medlemsstater og private aktører, men skal anerkendes og kontrolleres af

Kommissionen. Kommissionen skal fastsætte nærmere bestemmelser for certifice-

ringsordninger gennem gennemførelsesretsakter. For at sikre effektive certificerings-

processer skal certificeringsreglerne gennemføres med henblik på at reducere unød-

vendige administrative byrder for operatører. Certificeringsordninger skal årligt of-

fentliggøre en liste over alle certifikater og certificeringsprocesser, og der skal opret-

tes offentligt tilgængelige registre.

Side 5/16

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 131: Samlenotat om rådsmøde (miljø) den 16/3-23

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art.

294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget overholder nærhedsprincippet. I vurderingen

heraf henviser Kommissionen til, at klimaforandringer er et grænseoverskridende

problem, som ikke kan løses ved national eller lokal handling alene. Kommissionens

forslag om en certificeringsramme for kulstoffjernelse skal etablere et indre marked

for certificering af kulstoffjernelse og sikre en ensartet og troværdig certificering, som

ikke kan opnås gennem nationale initiativer.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Der er ikke fastsat regler om certificering i dansk ret.

7. Konsekvenser

Nedenstående er udtryk for overordnede, foreløbige vurderinger. Folketinget vil blive

orienteret, når der foreligger nærmere analyser af forslagets konsekvenser.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det skal undersøges nærmere, om forslaget om certificering af kulstoffjernelse po-

tentielt indeholder elementer, der kræver ny lovgivning eller ændring af eksisterende

lovgivning. De lovgivningsmæssige konsekvenser vurderes umiddelbart begræn-

sede, da certificeringsrammen er frivillig.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne medføre statsfinansielle konsekvenser. Medlemssta-

terne skal facilitere og overvåge certificeringsorganer på forskellig vis, og der skal

oprettes registre, som bl.a. skal sikre kvalitet og bidrage til at undgå omgåelse af

regelsættet, samt at lagring og reduktioner ikke dobbelttælles. Der vurderes endvi-

dere at være udgifter forbundet med akkreditering. Det skal undersøges nærmere,

hvor stor en rolle og arbejdsbyrde, som medlemsstaterne vil blive pålagt, såfremt de

opretter certificeringsordninger, herunder hvorvidt udgifterne kan gebyrfinansieres.

Det vil ligeledes afhænge af efterfølgende retsakter.

Forslaget kan, når forordningen træder i kraft, påvirke behovet for statslig støtte til

øget kulstoffjernelse, såfremt salget af certifikater baseret på et øget CO

-optag helt

eller delvist vil kunne finansiere disse teknologier. Fsva. de biologiske løsninger for

kulstoffjernelse vurderes det, at forslaget kan få betydning for udmøntning af den

fælles landbrugspolitik. Dette vil afhænge af, hvordan certificeringskriterierne udspe-

cificeres, og således hvilke landbrugsaktiviteter der vil kunne opnå certificering.

Side 6/16

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 131: Samlenotat om rådsmøde (miljø) den 16/3-23

Omfanget af statsfinansielle konsekvenser vil imidlertid både afhænge af indretnin-

gen af certificeringsrammen, forslag til den fælles landbrugspolitik efter 2027, de kon-

krete metoder for opgørelsen af kulstoffjernelse samt hastigheden for forordningens

implementering, og dermed udfaldet af de efterfølgende retsakter.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at medføre væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser

på kort sigt, fordi certificering er frivillig. Forslaget kan på sigt medføre omkostnings-

reduktioner, da certificering har potentiale til at sikre en øget grad af privat finansie-

ring til blandt andet CCS, hvilket kan reducere og potentielt udfase offentlige inve-

steringer.

Omfanget af samfundsøkonomiske konsekvenser vil dog afhænge af den kom-

mende indretning af certificeringsrammen samt udfaldet af de efterfølgende retsak-

ter.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forordningsforslaget kan medføre administrative konsekvenser for private aktører,

som vælger at deltage i certificeringsordningen. Der vil være administrative byrder

forbundet med ansøgning om certificering og re-certificering samt i forbindelse med

eventuel implementering og sikring af forordningens certificeringskrav. Certificerin-

gen er frivillig, men det må antages, at certificeringen kommer til at virke som stan-

dard for projekter om kulstoffjernelse.

De administrative konsekvenser for operatører kan ikke kvantificeres på nuværende

tidspunkt. Det skyldes, at det endnu ikke har været muligt at skønne, hvor mange

projekter for kulstoffjernelse der forventes samt omkostningerne ved certificering af

projekterne. Ligeledes kræves en nærmere vurdering af de administrative konse-

kvenser i forbindelse med Kommissionens kommende udstedelse af retsakter.

Forslaget og dets efterfølgende retsakter forventes umiddelbart at have netto-posi-

tive erhvervsøkonomiske effekter for deltagere i certificeringsordningen, da certifice-

ring ventes at øge efterspørgslen efter danske kulstoffjernelsesprodukter- og aktivi-

teter. Ligeledes kan salg af certifikater medføre en økonomisk gevinst for certifice-

ringsoperatører.

Forslag til certificeringsforordningen vil udgøre en ramme, som skal understøtte in-

citamentsstrukturerne i den kommende CO

e-afgift på landbruget.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget vurderes at have neutrale eller positive konsekvenser for klima- og miljø-

beskyttelse både i Danmark og i EU generelt.

Side 7/16

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 131: Samlenotat om rådsmøde (miljø) den 16/3-23

8. Høring

Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik

og § 2-udvalget (landbrug) fra den 2. december 2022 til den 16. december 2022. Der

er afgivet høringssvar fra Dansk Erhverv, Dansk Industri, Landbrug- og Fødevarer,

Rådet for Grøn Omstilling, Ørsted, Træ- og Møbelindustrien, NOAH, Økologisk

Landsforening, Dansk Skovforening, Danske Maritime og Verdens Skove.

Dansk Erhverv (DE) bakker op om, at der fastsættes transparente regler for certifi-

cering af kulstofoptag. Et troværdigt framework er nødvendigt for at understøtte både

ny teknologi til fangst og lagring af CO

e samt til at fremme klimavenligt jordbrug med

naturlig lagring i skove og jordbunde.

DE finder det afgørende, at forordningen sikrer, at kulstofoptaget reelt er additionelt

og modvirker greenwashing. Endvidere bør frameworket sikre, at den indfangede

e forbliver lagret – også på lang sigt. DE bakker op om, at forordningen bliver

indrettet sådan, at der også tages hensyn til andre bæredygtighedsfaktorer, såsom

biodiversitet, i certificeringen.

Endelig vil DE opfordre til, at der fra dansk side arbejdes mod, at forordningen bliver

indrettet således, at reglerne understøtter, at en kommende grøn skattereform på

troværdig vis kan give incitament til kulstofoptag i jorde.

Dansk Industri (DI) finder, at indsatsen for at opnå klimaneutralitet i EU og i Danmark

forudsætter anvendelse af forskellige måder at fange og lagre CO

og kulstof på.

Derfor er Kommissionens forslag til en forordning om certificering af kulstofoptag me-

get vigtig. Med forslaget introduceres en frivillig ordning – fælles bindende regler vil

på sigt bedre understøtte en gennemsigtig indsats i EU.

DI vil opfordre regeringen til en efterfølgende dialog om, hvordan det nye frivillige

værktøj kan understøtte en klimaindsats i Danmark i balance med klimaloven. Det vil

kræve en målrettet indsats – herunder også for at få gavn af løsninger, der giver

negative CO

-udledninger og opfanger CO

fra atmosfæren for at nå regeringens

klimamål. Danmarks betydelig bioenergisøjle, aktive anvendelse af arealerne samt

dansk erhvervslivs innovative arbejde med at gøre produkter mere bæredygtige giver

gode muligheder for at afsøge og udvikle disse muligheder.

DI noterer sig, at de nye certifikater ikke kan bruges som ”compliance” i forhold til

EU’s CO

-kvotesystem. Hvordan de kommende certifikater hænger sammen med de

nuværende fleksible instrumenter i byrdefordelingsforordningen er lidt mindre klart

for DI. Også i forhold til om disse certifikater vil kunne indgå i målopfyldelsen i den

danske nationale klimaindsats. Regeringen kan med fordel bistå til at afklare disse

spørgsmål.

Procesmæssigt forstår DI, at der vil blive udviklet forskellige metoder tilpasset de

forskellige tiltagstyper. På den ene side er det fornuftigt i praksis. På den anden side

Side 8/16

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 131: Samlenotat om rådsmøde (miljø) den 16/3-23

vil det kunne forhindre valget af de bedste tiltagstyper såfremt der ikke er en fælles

mængde af definitioner og metode. DI vil opfordre regeringen til dialog med danske

interessenter omkring ekspertgruppens kommende arbejde.

DI bakker op om, at de kommende kreditter skal skabe tillid og forhindre dobbelttæl-

ling. Efter DI’s opfattelse vil det være et godt bidrag til det eksisterende markeds

fremtidige virke, at der gennem klare og dækkende regler skabes gennemsigtighed

og størst mulig troværdighed. DI forstår, at EU-Kommissionen som led i næste skridt

også vil perspektivere ift. hvordan kreditterne kan anvendes i praksis. DI vil i den

sammenhæng også opfordre regeringen til at overveje mulighederne for og hvordan

sådanne kreditter kan bidrage til realisering af den danske klimaindsats.

Landbrug og Fødevarer (L&F) har længe efterspurgt en fælles ramme og standarder

for klimacertificeringer og mange virksomheder og mange landmænd i dag har stor

interesse for dette emne. L&F håber, at dette forslag kan bidrage med en simpel og

fælles standard certificering. L&F vil endvidere opfordre til, at der laves simple stan-

darder, som hurtigt kan komme ud og virke.

L&F mener, at forslagets omfang er for snævert, idet det kun omfatter en standard

for kulstofoptag. I de frivillige ordninger L&F kender i dag, findes der standarder, som

dækker både kulstofoptag og reduktioner af drivhusgasser. Hvis der laves en fælles

frivillig EU-standard, bør dette kunne erstatte eller supplere de nuværende certifice-

ringsordninger.

I forslaget fremgår det i artikel 5, at en frivillig certificering kræver henholdsvist, at

tiltaget er additionelt, dvs. at kravet går ud over krav fra såvel EU som nationale krav,

og at tiltaget finder sted som følge af incitamentet fra certificeringen. Dette efterlader

en stor mulighed for fortolkning. L&F mener, at man skal sikre en ensartet, men bred

fortolkning af spørgsmålet om additionalitet, således at man giver et incitament til at

lave og certificere flest mulige klimatiltag. Endvidere bør additionalitet forstås, som

noget der ikke ville være sket uden en certificering.

L&F bakker op om mange af principperne om tredjepartscertificering, åbne registrer

og revisioner, samt myndighedskontrol med certificeringsoperatører for at sikre

åbenhed og transparens. Det er dog vigtigt, at denne øgede kontrol og transparens

af processen ikke fører til store administrative byrder for den enkelte lodsejer eller

virksomhed, som ønsker at få certificeret et klimatiltag.

En væsentlig del af omfanget af dette forslag handler om, hvilken baseline, hvilke

regnemetoder og hvilke tiltag der bør og kan anvendes til en standard certificering af

kulstofoptag. Derfor er det problematisk, at så store dele af disse spørgsmål, ikke er

en del af forslaget, men er udlagt til senere at fremsættes som delegerede retsakter.

Dette har stor betydning for, hvad forslaget reelt kommer til at betyde, og bør derfor

også være en del af den generelle debat herom.

Side 9/16

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 131: Samlenotat om rådsmøde (miljø) den 16/3-23

L&F vil ligeledes understrege, at carbon farming bør laves som et markedsbaseret

system, og ikke finansieres gennem kendte ordninger som fx EU’s fælles landbrugs-

politik.

Rådet for grøn omstilling (RGO) er overordnet tilfredse med, at der foreslås harmo-

niserede kvalitetskriterier for certificering, samt (forventede) harmoniserede og de-

taljerede certificeringsmetoder for de forskellige typer af aktiviteter til kulstofoptag.

Generelt mener RGO, at: A) muligheden for offsetting af drivhusgasudledninger gen-

nem et certificeringsmarked inviterer til greenwashing og sænker motivationen for at

reducere disse udledninger. B) at der bør strammes op på kriterierne for carbon far-

ming og lagring i produkter, og der bør være mere klarhed omkring ansvaret, hvis

der sker genudledning af lagret kulstof. Carbon farming forstået som dyrkningsprak-

sis, der opbygger kulstofindholdet i jorden og i afgrøder, skal støttes og tilskyndes på

andre måder. RGO mener, at vådlægning af lavbundsjord kan være velegnet til cer-

tificeret kulstoflagring, og at kun selve ophobningen af kulstof i lavbundsjorderne ef-

ter vådlægning er kulstoflagring, mens ophøret af udledning af CO2, når man stopper

dyrkningen af arealerne, er reducerede udledninger – ikke kulstoflagring. C) regule-

ringen bør udvides til også at omfatte definitioner på, hvad kulstofcertifikaterne må

og kan bruges til.

RGO mener ikke, at kortvarig kulstoflagring giver mening inden for et certifikat-sy-

stem, som det fremlagte. RGO er tilfredse med, at certificeringen ikke må have ne-

gative sideeffekter, men mener, at certificering af kulstoflagring bør tilstræbe positive

sideeffekter – ikke blot neutrale. RGO lægger også stor vægt på oprettelsen af trans-

parente registre for certificering, som skal sikre kvalitet og undgå dobbelttælling. Der

skal specifikt skabes klare regler for, hvordan certificeret kulstoflagring bogføres i

nationale klimaregnskaber og eventuelt andre private eller kommercielle klimaregn-

skaber. Der er for BECCS en række andre udfordringer knyttet til, hvorvidt afbræn-

ding af biomasse til energi er bæredygtigt. Derfor bør BECCS fra træbaseret bio-

masse i udgangspunktet ikke anvendes til certificering.

Ørsted hilser Kommissionens forslag velkommen og ser det som et skridt i den rigtige

retning for markedets troværdighed, at der dannes en fælles ambitiøs regulering,

som er nødvendig for, at kulstofoptag kan blive en del af løsningen.

Ørsted finder det væsentligt, at certificeringsordningen sørger for, at der udelukkende

skabes incitament for projekter, som leverer målbare, additionelle, gennemsigtige og

ægte klimaeffekter. Samt at ordningen ikke må give anledning til fortsat anvendelse

(”lock-in”) af fossile brændsler i processer, som alternativt kunne bruge andet, bæ-

redygtigt brændsel eller som kan elektrificeres – direkte eller indirekte. Ørsted ser

særligt tre områder, hvor der er behov for justering, for at ordningen kan være til

størst gavn for den grønne omstilling: a) De to hovedgrene af projekter til kulstofoptag

– naturbaserede og teknologiske – har meget forskellige karakteristika – ikke mindst

i forhold til lagringstid og afledte effekter. Ørsted ønsker i højere grad, at disse for-

skelle afspejles i ordningen og derved skaber et transparent grundlag for, at de kan

Side 10/16

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 131: Samlenotat om rådsmøde (miljø) den 16/3-23

værdisættes forskelligt på markedet. B) Bæredygtighedskrav bør differentieres efter

projekttype, så der f.eks. tages højde for at teknologisk lagring kan baseres på indu-

strianlæg, der lever op til andre eksisterende bæredygtighedskriterier. Hvis ikke risi-

kerer ordningen at modarbejde, at der etableres CO

-fangst på disse anlæg. Speci-

fikt mener Ørsted ikke, at det er gavnligt, at der pålægges yderligere bæredygtig-

hedsregulering til f.eks. biomasse brugt til BECCS end den gældende lovgivning fra

Taksonomiforordningen og VEII-direktivet. Hvis EU opstiller universelle krav, kan det

risikere at hæmme konkurrencen mellem eksisterende, private certificeringsordnin-

ger. C) Natur-baserede projekter er forskellige, idét de f.eks. omfavner både kulstof-

optag og undgåede udledninger, og det bør ikke antages, at kulstoflagret udledes

efter overvågningsperiodens ophør. Ørsted anser antagelsen om genudledning som

værende meget misvisende som en generel antagelse, særlig da artikel 6, stk. 1,

kræver, at projekter tilsigter en langvarig lagring. Ørsted mener risikoen for genud-

ledning bør håndteres under Artikel 6, stk. 2 (b), og som beskrevet i (14) – også efter

overvågningsperioden. Antages kulstoffet udledt umiddelbart efter overvågningspe-

rioden, er der risiko for, at det vil bremse udviklingen af naturbaserede projekter.

Træ- og Møbelindustrien (TMI) mener, at der for at nå regeringens ambitiøse mål

ikke er nok at fokusere på at reducere udledningen – man skal også fjerne CO

fra

atmosfæren. Muligheden for at købe CO

-kreditter kan være vejen til at nå målet om

klimaneutralitet. TMI fremhæver, at ny teknologi kan bringe os langt, men det er ofte

dyrt, og teknologien er fortsat ikke fuldt modnet. Det er derfor oplagt at anvende en

velkendt og allerede tilgængelig metode, nemlig fotosyntesen og planters evne til at

optage kulstof og lagre det i biomasse og produkter produceret heraf. TMI mener at

der er al mulig grund til at efterstræbe det store potentiale, der ligger i skovrejsning,

træproduktion og øget brug af træ i klimaindsatsen især i byggeri og inventar.

TMI fremhæver, at kreditter for at bruge træ i produkter med lang levetid i det væ-

sentlige kumme fungere på samme måde som mere velkendte kulstofkompensati-

onsordninger, såsom betaling for træplantningsprojekter eller lavkulstofteknologi,

som ikke ville være sket uden ekstern finansiering. Her skal effekten naturligvis være

"additionel" og i overensstemmelse med Kyoto-protokollen.

For træ i byggeri og produkter kan sådanne kreditter gives til: 1) opbevaring og ved-

ligeholdelse af kulstof, der er blevet fjernet fra atmosfæren, dvs. mængden af kulstof,

der fysisk er lagret i træet og den tid, det opbevares i, eller 2) reduktionen i kulstof-

emissioner forårsaget af at vælge træ frem for andre og mere klimabelastende ma-

terialer.

NOAH mener, at carbon farming/kulstofbindende dyrkning og lagring af kulstof i pro-

dukter kan være gode klimaredskaber, men det afhænger helt af de mere præcise

definitioner. Hvis de omfattes af en certificering, er det helt afgørende, at der ikke

bliver tale om certifikater, der gøres til genstand for køb og salg. Det kan kun give

mening som en mærkningsordning, der kan vejlede producenter og forbrugere.

Side 11/16

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 131: Samlenotat om rådsmøde (miljø) den 16/3-23

BECCS og DACCS må fjernes fra forslaget, da disse teknologiske fixes er så skade-

lige, henholdsvis usandsynlige, at det ikke er berettiget, at EU blåstempler dem med

en certificeringsordning.

Danske Maritime er positive over forslaget og tilgangen til emne og løsning. Danske

Maritime finder, at for at nå Parisaftalens mål kræves det, at der sættes ind med alle

forhåndenværende teknologier, og at der skal være fortsat fokus på udvikling heraf.

Danske Maritime læser forslagets ambitionsniveau som værende realistisk og nød-

vendigt. Inden for den maritime industri er der allerede et stort fokus på området, og

Danske Maritime arbejder på forskellig vis for, at branchen også bidrager til at nå

målene i Parisaftalen, hvoraf en af de mulige teknologier er CCST. Dette fokus vil

kun blive yderligere styrket med afsæt i forslag som dette af Kommissionen frem-

satte.

Dansk Skovforening hilser overordnet set Kommissionens forslag til forordning om

certificering af kulstofoptag velkomment og ser, at skov, skovdrift og brug af træpro-

dukter er indeholdt i de tre typer af kulstofoptag, der skal omfattes. Det er vigtigt at

forstå aktiv forvaltet skovs kulstofs cyklus, som både sikrer optag af CO

og lagring

af kulstof. En gammel skov har et højt lager af kulstof, men et lavt optag af CO

grundet en lavere og aftagende vækst. Ved at fælde skoven og genplante den sikrer

man, at kulstoflageret flyttes fra skoven til ’Harwested-wood-product’-puljen (HWP),

og man danner grundlag for, at den nye skov kan optage mere CO2 end den eksi-

sterende gamle skov ville kunne. Derfor er det vigtigt at en certificeringsmodel for

kulstofoptag for skov anerkender dette, og ikke har ensidigt fokus på lagring af kulstof

i skoven.

Dansk Skovforening mener, at incitamenter til at anvende biomasse sammen med

ny teknologi mhp. permanent lagring vil være vigtigt.

Dansk Skovforening finder det væsentligt, at modellen anerkender, at det er skov-

ejeren, som genererer optaget og træressourcen. Det er vigtigt, at det er skovejere

som tildeles et incitament til at dyrke kvalitetstræ, der kan anvendes til langlivede

produkter. Dansk Skovforening vil opfordre til, at Danmark i sin holdning anerkender

dette. For nuværende eksisterer der allerede forskellige løsninger, hvor der udarbej-

des CO

-kreditter på baggrund af skovrejsning. Anerkendte standarder sikrer reel

effekt, hvor virksomheder eller andre efterfølgende kan få gavn af den generede kre-

dit. Kommissionens forslag skal ikke forhindre det frivillige marked i fortsat at finde

på løsninger til at generere kreditter og agere, men acceptere at det eksisterer, og

lade sig inspirere af måden, hvorpå det for nuværende kan lade sig gøre. Ligeledes

finder Dansk Skovforening, at der arbejdes for, at der udvikles mange forskellige

modeller, så alle forskellige tiltag belønnes efter, hvilken effekt de har. Ved at lave

flere potentielle løsninger for alle forskellige ejere, får man potentielt også en samlet

større effekt. Og vil så mange som muligt forhåbentlig blive engageret.

Side 12/16

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 131: Samlenotat om rådsmøde (miljø) den 16/3-23

Økologisk Landsforening lægger stor vægt på at fremme en dyrkningsform i landbru-

get, der værner om kulstofbalancen. Økologisk Landsforening mener derfor også, at

driftspraksis skal tages med i betragtning i udformning af en klimaregulering og ud-

formningen af en klimaafgiftsmodel.

Økologisk Landsforening kan ikke bakke op om, at der etableres et privat marked for

handel med carbon-certifikater til 3. part. Udstedelse af carbon-certifikater med hen-

blik på at skabe et marked vil være forbundet med mange problemer, særligt hvis

handlen indebærer, at der sælges en kvantificeret kulstoflagring. Det vil stille store

krav til præcision i opgørelserne. En præcision, som er vanskelig at forestille sig, er

mulig, da effekten vil variere i forhold til jordens faktiske kulstofbalance. Der vil også

skulle skabes sikkerhed for, at handlinger, der ligger til grund for det solgte certifikat

opretholdes i hele dækningsperioden. Disse forhold betyder, at dækningsperioden

bør være meget kort, måske kun et år.

Økologisk Landsforening vil anbefale, at det gøres til et grundlæggende element i

landbrugsstøttesystemet evt. udformet som en klimaafgiftsmodel såsom deres for-

slag med navnet ”Pris på Bæredygtighed”. Indbygget i landbrugsstøtten vil landbru-

get blive betalt for deres adfærd og ikke for en kvantificeret kulstoflagring, dermed er

ovenstående udfordringer med opgørelse af effekt overkommet.

Dertil kommer, at hvis det skal være muligt at holde verdens temperaturstigning på

1,5 grader, så er der ikke plads til, at landbruget sælger sin kulstoflagring ud til andre

sektorer. Landbruget har selv behov for at bogføre kulstoflagringen i sit eget klima-

regnskab for at blive klimaneutralt.

Verdens Skove mener overordnet, at forslaget bør forkastes. Verdens Skove finder

det bekymrende, at forslaget medfører en potentiel risiko for, at kulstoflagring og

-optag kommer til at stå i stedet for reduktioner. Såfremt Kommissionens forslag til

en forordning om certificering af kulstofoptag skal være brugbart, bør det stå klart,

hvornår kulstofoptag og -lagring kan bruges og indgå i de overordnede klimamål for

Unionen og samtidig tydeligt fremgå, at reduktioner skal prioriteres. Generelt mang-

ler forslaget tydelige definitioner og retningslinjer for, hvad der kan certificeres.

Ifølge Verdens Skove mangler forslaget at forholde til følgende problematikker:



Hvordan man vil sikre mod dobbelttælling



Hvad der menes med “carbon farming”. Kommissionens forslag til en definition

(2.1h) er meget vag og kunne i teorien dække over alt inden for arealanvendelse

især med fokus på landbrug og skovsektoren.



Endvidere er det heller ikke uddybet i artikel 2, hvad Kommissionen forventer

er “appropriate liability mechanism” (artikel 6) i de tilfælde, hvor lagret kulstof af

forskellige årsager udledes tilbage til atmosfæren. Dette er en risiko især ved

biogene optag eksempelvis i jord og skov, der vil blive påvirket af klimaforan-

dringerne i fremtiden.

Side 13/16

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 131: Samlenotat om rådsmøde (miljø) den 16/3-23



Hvad der kan karakteriseres som et langtidsholdbart produkt (long lasting pro-

duct). Verdens Skove er enige i, at der er et behov for at sikre, at udnyttelses-

graden af den fældede volume i skoven til længerevarende produkter øges,

men dette bør ikke nødvendigvis gøres i denne forordning

Derudover finder Verdens Skove det bekymrende, at definitionerne af kulstofoptag

og carbon farming i artikel 2 kan inkludere reduktioner i udledninger, når der er tale

om biogene kilder. Der er ikke belæg for, at midlertidige optag i landbrugssektoren

reelt har en virkning. Verdens Skove mener, at det udelukkende bør være perma-

nente kulstofoptag- og lagring, der kan certificeres.

Til slut fremhæver Verdens Skove, at BECCS (bioenergy carbon capture and

storage) baseret på træbaseret biomasse ikke bør kunne certificeres. Certificering af

kulstoflagring via BECCS vil skabe incitamenter til at øge brugen af BECCS, hvilket

vil medføre stigende forbrug af biomasse eller fastholde det nuværende overforbrug,

der ifølge Verdens Skove er ubæredygtigt og beror på den fejlagtige antagelse, at

biomasse er CO2-neutralt.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har indtil videre alene været drøftet på teknisk niveau i Rådet, og hoved-

parten af medlemsstaterne har endnu ikke fastlagt en position til forslaget. Centrale

temaer forventes dog at omhandle risikoen for dobbelttælling og grønvask, sammen-

spil ift. nationale forhold og bekymringer fsva. de mange delegerede- og gennemfø-

relsesretsakter. Forslaget forventes ligeledes drøftet på et kommende landbrugs-

rådsmøde, hvor der forventes fokus på samspil til den fælles landbrugspolitik, krite-

rier for bæredygtighed samt forslagets betydning for landbrugere, der allerede har

iværksat aktiviteter omfattet af forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser overordnet forslaget velkommen. Regeringen ønsker en ambitiøs

og omkostningseffektiv klimaindsats i EU, der kan realisere regeringens ambition om

klimaneutralitet i Danmark i 2045 og i hele EU i senest 2050. Dertil har regeringen et

mål om at reducere Danmarks CO

udledninger med 110 procent i 2050 sammenlig-

net med 1990. Udbredelsen af kulstoffjernelsesaktiviteter vurderes væsentlige for at

indfri disse mål.

Det er vigtigt for regeringen, at forordningen sikrer en fælles, robust EU-ramme for

certificering, som kan øge private investeringer til kulstoffjernelsesaktiviteter på et

bæredygtigt grundlag. En fælles ramme med robuste regler for monitorering, rappor-

tering og verificering kan øge tilliden til de frivillige kulstofmarkeder og dermed til-

skynde til kulstoffjernelsesaktiviteter både i Danmark og EU. Det er i den forbindelse

vigtigt for regeringen, at additionalitet og langsigtet lagring defineres klart samtidig

med, at dobbelttælling undgås. Ligeledes er det vigtigt for regeringen, at der er klar-

hed over, hvilke aktiviteter der er omfattet af forslaget. I forhold til Kommissionens

Side 14/16

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 131: Samlenotat om rådsmøde (miljø) den 16/3-23

tilgang med at lægge store dele af den konkrete udmøntning af regelsæt ud i kom-

mende retsakter er det vigtigt for regeringen, at der foretages en præcis afgrænsning

af deres anvendelsesområde og indhold. Regeringen finder det i den forbindelse vig-

tigt, at der afsøges alternativer til anvendelse af særligt delegerede retsakter.

Fsva. de teknologiske løsninger finder regeringen det vigtigt, at rammen for certifice-

ring af kulstoffjernelse implementeres så hurtigt som muligt. Der er isoleret set færre

udfordringer ved at fastsætte regler for certificering af teknologiske optag såsom

BECCS end biologiske optag. Derfor bør udvikling af metodikker for teknologiske

optag prioriteres før metodikker for biologiske optag og for kulstoffjernelsesproduk-

ter. Dette skal dog ske med fokus på, at teknologier som BECCS baseret på bio-

masse er høstet og udnyttet på et bæredygtigt grundlag. Teknologiske optag forven-

tes at kunne bidrage til at indfri Danmarks 2030-mål allerede fra 2025, hvor en im-

plementering af forordningen kan udvide dette potentiale

. Dette skal ses i relation

til, at man fra dansk side lægger vægt på, at EU’s kvotehandelssystem (ETS) skaber

incitament til fjernelse af CO

fra atmosfæren.

Fsva. biologisk kulstoflagring finder regeringen det vigtigt, at forordningen udformes,

så den understøtter ambitionerne om grøn omstilling af landbruget og ikke medfører

utilsigtede barrierer for implementeringen af landbrugsaftalen. Regeringen er op-

mærksom på forslagets tætte sammenhæng til den fælles landbrugspolitik.

Forordningen kan potentielt bidrage til indfrielsen af land- og skovbrugssektorens

reduktionsmål

ved at lade private investorer bidrage til bl.a. skovrejsning og omstil-

lingen af landbruget ved køb af certifikater. Desuden er formålet, at industrien tilskyn-

des til udvikling af teknologier, der vil kunne øge optag i land- og skovbrugssektoren.

Det bemærkes dertil, at biologisk optag og lagring ikke er permanent og således er

mere tidskrævende at certificere. Derfor er det en prioritet for regeringen, at man

sikrer et korrekt rammeværktøj for beregning af reelle nettooptagseffekter, som også

tager højde for midlertidig kulstofbinding.

Regeringen finder det vigtigt, at markedet for kulstoffjernelse sammentænkes med

implementeringen af Aftale om grøn skattereform for industri mv. af 24. juni 2022.

Regeringen finder det desuden vigtigt, at forordningen understøtter den endelige rap-

port fra Ekspertgruppen for grøn skattereform, der bl.a. omhandler CO

e-afgift i land-

bruget.

Der er gennem Klimaaftale for energi og industri, mv. (juni 2020), Delaftalen for FL 2022 om

investering i et fortsat grønnere Danmark (december 2021) og Aftale om en grøn skattereform

(juni 2022) afsat betydelige statslige midler til at understøtte teknologisk fangst og lagring af

Midlerne sigter både mod at reducere udledninger fra kilder som det ellers kan være

vanskeligt at gøre noget ved og mod et øget CO

-optag gennem BECCS.

Kulstoflagring i biokul indgår blandt andet som et væsentligt udviklingstiltag i Aftalen om grøn

omstilling af dansk landbrug. I regeringsgrundlaget fremsættes desuden et mål om etablering

af 250.000 hektar ny skov i Danmark.

Side 15/16

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 131: Samlenotat om rådsmøde (miljø) den 16/3-23

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Grund- og

nærhedsnotat er oversendt den 6. februar 2023.

Side 16/16