KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Materialepakke om CCS-lagringstilladelser

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 130
Offentligt

Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet

29. november 2021

Udleveringsnotits om økonomi i CCUS-puljen

På forligskredsmødet den 25. november blev der spurgt overordnet ind til de øko-

nomiske rammer for CCS, herunder den samlede økonomi i CCUS-puljen. Dertil

blev der spurgt til muligheden for eventuelle statslige indtægter ved CO₂-lagring.

CCUS-pulje

Der blev med Klimaaftalen for Energi og Industri af juni 2020 (KEI20) afsat en

pulje på i alt 16 mia. kr. til CCUS, over perioden 2024 til 2048,

jf. tabel 1.

Puljen

skønnes at levere en CO₂

-reduktionseffekt på 0,4 mio. ton CO₂

i 2025 og 0,9

mio. ton CO₂e i 2030.

Tabel 1

CCUS-puljentil

Mio. kr.

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2024-

2048

Puljestørrelse

202

406

626

815

16.300

Med KEI20 blev der ikke taget stilling til, over hvor mange gange puljemidlerne

skal udmøntes. For at udnytte den læring og konkurrence, der forventes at udvikle

sig frem mod 2030, og samtidig skabe det bedste grundlag for at realisere de for-

ventede reduktioner fra 2025, lægger regeringen derfor op til at udmønte puljen i

to faser.

I første fase vil støtten dække omkostninger til etablering og drift. Støtten har til

hensigt at holde de aktører, der indgår i værdikæden for fangst, transport og lag-

ring udgiftsfri. Støtten foreslås udmøntet til fangstaktørerne, der efterfølgende kø-

ber sig til transport- og lagringsydelser. Der er dermed heller ikke afsat et specifikt

beløb til henholdsvis fangst, transport og lagring. Det forventes dog, på baggrund

af Energistyrelsens teknologikataloger, at ca. 60 pct. af støttebehovet kan henføres

til fangstanlægget og den efterfølgende transport og mellemlagring på land. De re-

sterende ca. 40 pct. kan henføres til lagring og den dertilhørende søtransport.

Omkostninger til de enkelte led afhænger desuden af en række specifikke forhold,

der vil variere fra projekt til projekt. For punktkilden vil koncentrationen af CO₂

og det årlige antal driftstimer påvirke omkostningerne. For transport vil omkost-

ningerne primært afhænge af den valgte transportform og afstanden mellem

punktkilden og lageret. Omkostninger til lagring vil bl.a. afhænge af det konkrete

lagers beliggenhed og de mængder CO₂, der årligt nedpumpes i lageret. Omkost-

ningsskønnene er uddybet i en række tidligere udleveringsnotitser.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Materialepakke om CCS-lagringstilladelser

Side 2 af 2

Udmøntningen af CCUS-puljen og omkostningerne til CCS-værdikæden skal des-

uden ses i sammenhæng med arbejdet i regi af grøn skattereform. Den første ud-

møntning og den forhandlede støttemodel vil således skulle ske under hensyn til

de afgiftsmæssige rammevilkår for CCS.

Udviklingen og udbredelsen af CCS er samtidig afhængig af regulatoriske rammer

i bl.a. varmesektoren og affaldsforbrændingssektoren. Affaldsforbrændingssekto-

ren skal konkurrenceudsættes, og der er lagt op til forhandlinger om en ny økono-

misk regulering af varmesektoren.

Mulighed for statslige indtægter ift. CO₂-lagring

Af aftalen om en køreplan for CO₂-lagring fremgår det, at det skal fastlægges om

et eventuelt statsligt provenu i forbindelse med CO₂-lagring kan sikres. Den dan-

ske undergrund ejes af staten. Regeringen vil præsentere et oplæg hertil i 2022,

som efterfølgende skal forhandles med forligskredsen.

I forbindelse med det konkrete oplæg til sikring af et statsligt provenu fra CO₂-

lagring, vil hjemmelsmæssige forhold for de enkelte modeller og hensigtsmæssig-

heden af de enkelte modeller skulle undersøges.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Materialepakke om CCS-lagringstilladelser

1. Fakta: Tekniske potentialer for CO₂-fangst fra punktkilder og

klynger

2. december 2021

Dette notat indeholder en analyse og opgørelse af de tekniske potentialer for

fangst af CO₂. Skøn for potentialer baserer sig på et generelt sæt af forudsætninger

og fremskrivninger; primært Energistyrelsens ”Klimastatus og -fremskrivning

2021” (KF21) samt Energistyrelsens og Energinets Teknologikataloger,

jf. boks 1.

Boks 1: Forudsætninger

Klimastatus og -fremskrivning 2021 er en redegørelse for, hvordan Danmarks

drivhusgasudledninger har udviklet sig fra 1990 til 2019, samt en teknisk, faglig

vurdering af, hvordan udledningen af drivhusgasser samt energiforbrug og -pro-

duktion vil udvikle sig frem mod 2030 i et såkaldt ”frozen policy”-scenarie.

”Frozen policy” indebærer, at udviklingen er betinget af et ”politisk fastfrossent”

fravær af nye tiltag på klima- og energiområdet ud over dem, som Folketinget har

besluttet før 1. januar 2021, eller som følger af bindende aftaler. Ændrede mar-

kedsforhold, afgiftsforhold og anden ny politik kan derfor have en væsentlig be-

tydning for vurderingen af det tekniske CO₂-fangstpotentiale - og de økonomiske

beregninger

Til brug for vurderinger af udviklingen på klima- og energiområdet, er der blandt

andet behov for at have kendskab til data for en række teknologier. Data vedrø-

rende tekniske og økonomiske forhold for en række teknologier på klima- og

energiområdet er samlet i teknologikataloger, som offentliggøres løbende af Ener-

gistyrelsen og Energinet. Data i teknologikatalogerne repræsenterer generelle vær-

dier.

Teknologikatalogets forudsætninger kan ikke lægges til grund for konkrete inve-

steringsbeslutninger, da der i konkrete projekter kan være betydelige variationer

fra de i teknologikataloget angivne værdier.

Hovedkonklusioner

- Udledningerne fra potentielle fangstkilder falder fra 2025 til 2040, dette

omfatter især CO₂-udledning fra afbrænding af fossile brændsler

- I 2040 vurderes det samlede potentiale for CO₂ fangst fra punktkilder til

4,5-9 mio. ton årligt, heraf stammer 3,5-6 mio. ton fra biogene kilder.

- De langsigtede (2040) potentialer for CO₂-fangst fordeler sig som følger:

1,5-2,5 mio. ton CO₂ fra affaldsforbrænding, 1-2 mio. tons CO₂ pr. år fra

el- og fjernvarmeproduktion, 1-3 mio. tons CO₂ pr. år fra industri og 0,7-

1,3 mio. tons CO₂ pr. år fra biogasopgradering.

- Hovedparten af potentialet findes omkring de større byer.

- Klyngerne omkring Storkøbenhavn og Aalborg repræsenterer størstedelen

af potentialet i de 6 identificerede klynger

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Materialepakke om CCS-lagringstilladelser

Side 2 af 6

Tekniske potentialer for fangst af CO₂ fra punktkilder

Energistyrelsens potentialeskøn for CO₂-fangst fra affaldsforbrænding, el- og

fjernvarmeproduktion samt industri er baseret på en afgrænsning til store punkt-

kilder, der udleder mere end 50.000 tons CO₂ årligt

. Dette er gjort ud fra en anta-

gelse om, at fangstomkostninger fra større punktkilder vil være billigere end fangst

fra mindre punktkilder. Dette billede gælder dog ikke for biogasopgraderingsan-

læg, hvor CO₂ i forvejen udskilles, men p.t. ikke opsamles. Dette gælder ca. 50

større og mindre anlæg, som derfor indgår i punktkildeopgørelsen.

Skønnede fangstpotentialer fordelt på sektorer

Årlige CO

-udledninger, mio. ton per år

Højt skøn Lavt skøn

2025

Affaldsforbrænding

2030

El og fjernvarme

Industri

2040

Biogasopgradering

På denne baggrund skønnes det, at nedenstående udledninger vil være teknisk til-

gængelige til CO₂-fangst i 2040.



Affaldsforbrænding: Ca. 1,5-2,5 mio. ton CO₂ pr. år fra anlæg over 50.000 ton

per år. Heraf vurderes knap 1 mio. ton at kunne komme fra de tre største af-

faldsværker i Storkøbenhavn.

El- og fjernvarmeproduktion: Ca. 1-2 mio. tons CO₂ pr. år fra anlæg over

50.000 tons per år med driftstider over 2.500 fuldlasttimer per år, hvoraf det

største centrale biomassekraftvarmeværk, Amagerværkets Blok 4 forventes at

udlede op mod 1 mio. tons alene.



Der er for disse punktkilders vedkommende taget højde for, at CO₂-fangstanlæg typisk højst vil kunne opsamle omkring

90 pct. af CO₂-indholdet i røggassen.

Ved opgradering af biogas udskilles CO₂, der udgør 30-40 pct. af biogas, og udledes til atmosfæren inden den opgraderede

biogas (CO₂-fri metan) indfødes i naturgasnettet. For biogasopgradering antages, at 100 pct. af den udskilte CO₂ kan op-

samles.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Materialepakke om CCS-lagringstilladelser

Side 3 af 6



Industri: Ca. 1-3 mio. tons CO₂ pr. år, som for det høje skøn svarer til de for-

ventede udledninger fra Aalborg Portland, ved brug af ledningsgas samt ud-

ledninger fra raffinaderierne i Kalundborg og Fredericia og andre industrielle

udledere over 50.000 ton per år.

Biogasopgradering: ca. 0,7-1,3 mio. tons CO₂ pr. år, spredt over mange (>50)

mindre punktkilder. Biogasanlæggende medtages, da CO₂ allerede separeres i

processen til biogasopgradering.



Af Tabel 1 fremgår det tekniske fangstpotentiale for 2030/2040 fordelt på sekto-

rer, kilder og anslået antal omfattede punktkilder.

Der skelnes i opgørelsen mellem biogene udledninger og fossile-/procesudlednin-

ger. Forskellen mellem de to typer består i at fossile- og procesudledninger indgår

i det nationale drivhusgasregnskab, hvor biogene udledninger regnes som klima-

neutrale. Fangst og lagring af fossile- og procesudledninger vil således give reduk-

tioner på det nationale drivhusgasregnskab. Fangst og lagring af biogene udlednin-

ger vil kunne give negative udledninger på drivhusgasregnskabet, mens anvendelse

i fx kulstofholdige PtX brændsler vil kunne reducere udledninger fra transportsek-

toren.

Tabel 1

Fangstpotentiale fra punktkilder for 2040 (mio. ton CO₂/år)

Sektor

Samlet***

Affaldsforbrænding*

El- og fjernvarme*

Industri*

Biogas-opgradering**

I alt

1,5-2,5

1-2

1-3

0,7-1,3

4,5-9

Fangstpotentialer

Heraf fossile –og proces-

udledninger

0-0,5

0,5-2,5

0,5-3

Heraf biogene

1,5-2

1-2

0,5-1

0,7-1,3

4-6

Anm.: *Anlæg med årlige udledninger >50.000 ton CO₂ samt flere end 2.500 årlige fuldlasttimer ** >Små og

spredte kilder. En fjerdedel af potentialet kommer fra endnu ikke opførte anlæg, som ventes opført som

følge af kommende støtteordninger. *** Fossile og biogene andele summer ikke alle til den samlede mængde

pga. afrundinger.

Potentialet for el- og fjernvarmeproduktion er særligt følsomme over for fremtiden for de

biomassefyrede kraftvarmeværker, som forventes delvist udfaset frem mod 2040.

Kilde: Energistyrelsen, ”Klimastatus og -fremskrivning 2021” (KF21) og yderligere beregninger.

Tabellen viser, at det alene er i industrisektoren og affaldsforbrændingen, at der vil

være et grundlag for CO₂-fangst fra fossile kilder.

For el- og fjernvarmesektoren vurderes der alene at være et potentiale for fangst

fra biogene kilder, dvs. fangst af CO₂ fra afbrænding af fast biomasse fx. i form af

træpiller. Potentialet i el- og fjernvarmesektoren er følsomt over for udviklingen

for de biomassefyrede kraftvarmeværker, som der kan være interesse for at udfase

frem mod 2040

Det fremgår af Klimaaftalen for energi og industri fra juni 2020, at der skal ses på konsekvenserne ved på sigt at begrænse

forbruget af biomasse til el- og varmeproduktion – herunder effekter på forsyningssikkerheden og omkostningerne for for-

brugerne. Der igangsættes en analyse af relevante tiltag og konsekvenserne ved disse.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Materialepakke om CCS-lagringstilladelser

Side 4 af 6

Endelig viser tabellen et skøn for antallet af punktkilder, der er omfattet af poten-

tialet. Det skal fremhæves, at størstedelen af potentialet i industrisektoren forven-

tes at være domineret af 3 store virksomheder.

Energistyrelsen peger på, at de nedre skøn for særligt el- og fjernvarmesektoren og

i nogen grad affaldssektoren bør tillægges størst vægt, da de høje skøn muligvis

ikke i tilstrækkelig grad tager højde for en udfasning af biomassefyret el- og fjern-

varmeproduktion og faldende affaldsmængder.

Punktkildernes placering

Figur 2

Geografisk spredning af punktkilder for de 4 sektorer i 2040

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Materialepakke om CCS-lagringstilladelser

Side 5 af 6

Anm.: Illustrationen medtager også mindre punktkilder med årlige udledninger under 50.000 ton CO₂ , der ikke er

medtaget i potentialeopgørelsen i Tabel 1.

Kilde: Energistyrelsen

Figur 2 viser den geografiske spredning og størrelse af punktkilder inden for de 4

sektorer i 2040.

De største punktkilder ligger generelt i byer ved vandet

De største punktkilder findes i affaldssektoren, industrien og de store kraftvarme-

værker. Disse ligger i vidt omfang i eller tæt ved de største byer i landet, som alle

er havnebyer.

Dermed ligger hovedparten af de store udledere og dermed hovedparten af poten-

tialet i klynger omkring de store byer, hvor koncentrationen af store kilder forven-

tes at kunne bidrage positivt til økonomien i transport, mellemlagring samt lag-

ring/anvendelse. Dette taler for primært at etablere CO₂-fangst på de største

punktkilder først. Små og mellemstore udledere kan dog blive særligt interessante,

hvis de ligger tæt på større klynger eller kan organiseres i egne klynger, eller hvis

de ligger i nærheden af anden industri eller lign., som kan tænkes at anvende op-

samlet CO₂.

Placering i store fjernvarmenet muliggør potentielt udnyttelse af overskudsvarme

fra fangstprocessen, hvilket vil kunne bidrage positivt til økonomien i fangstpro-

jektet. Der er behov for fjernvarmenet af en vis størrelse, for at sikre, at disse flek-

sibelt kan aftage de relativt store mængder overskudsvarme, der potentielt kan

være til rådighed fra fangstanlæggene.

Geografiske klynger understøtter en omkostningseffektiv CCS infrastruktur

Energistyrelsen har identificeret 6 klynger omkring Storkøbenhavn, Aarhus, Aal-

borg, Odense, Esbjerg og Fredericia.

Figur 4

Illustration af de 6 klynger med skøn over samlet og fossil CO₂-fangstpotentiale (2040). Baseret på tal fra

Energistyrelsen.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Materialepakke om CCS-lagringstilladelser

Side 6 af 6

Omkring 80 pct. af det øvre tekniske potentiale for fangst af CO₂ stammer fra

punktkilder, der er koncentreret i de 6 klynger. Figur 4 illustrerer 2040-potentia-

lerne for hver af disse klynger med angivelse af samlet og fossil CO₂-fangstpoten-

tiale. Storkøbenhavn og Aalborg repræsenterer 70 pct. af det samlede fangst po-

tentiale i klyngerne.