Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 130
Offentligt
2665697_0001.png
Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet
24. november 2021
Udleveringsnotits om dokumentation af reduktioner via CCU
Notitsen redegør kort for, hvorvidt nationale reduktioner via CCU vil kunne støttes med
CCUS-puljen, og hvordan reduktioner via CCU kan dokumenteres.
Regeringen lægger op til, at støtten ifm. udmøntning af CCUS-puljen skal tildeles
operatøren af CO₂-fangstanlæg, men til gengæld dække alle led af værdikæden;
fangst, transport og lagring (CCS). Det vil være op til støttemodtageren at doku-
mentere reduktioner ved certificeret permanent lagring.
Energistyrelsen vurderer bl.a. på baggrund af dialog med EU-Kommissionen, at
såfremt, der ydes støtte til CO₂-fangstoperatøren, kan der ikke samtidig stilles krav
om, at CCU-brændstof baseret på CO₂ fra det støttede fangstanlæg skal anvendes
i Danmark. Ved eksport af CCU-brændstoffer vil en given CO₂-reduktion ved
fortrængning af alternative fossile brændsler ikke indgå i de danske reduktionsmål
for nationale udledninger.
Energistyrelsen vurderer på den baggrund, at CCU-brændstoffer ikke vil kunne bi-
drage til de forudsatte danske reduktioner på 0,4 mio. ton CO2 i 2025 ifm. den
første udmøntning af CCUS-puljen gennem støtte til fangstoperatører. Frem mod
anden udmøntning og ifm. PtX-strategien vil der blive set på, hvordan støtte til
anvendelsen af CO₂ kan bidrage til klimamålsætningerne.