KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Materialepakke om CCS-lagringstilladelser

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 130
Offentligt

KØREPLAN FOR CO₂-

FANGST OG TRANSPORT

Del 2 af regeringens CCS-strategi

2021

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Materialepakke om CCS-lagringstilladelser

KØREPLAN FOR CO₂-FANGST OG TRANSPORT

CCS – en vigtig brik til at

nå danske og internationale

klimamål

”Carbon Capture & Storage” (CCS) fungerer ved, at CO₂ fanges fra røggasser fx fra skorstenen på en

fabrik og efterfølgende transporteres til og deponeres i forseglede geologiske strukturer 1-3 km. under

overfladen. CO₂ kan også fanges direkte fra luften ved det, man kalder ”Direct Air Capture” (DAC). DAC

forventes på sigt at kunne bidrage markant til den grønne omstilling, men der er endnu behov for udvik-

ling af teknologien.

CCS-teknologien har potentiale til at reducere nogle af de CO₂-udledninger, som det ellers kan være van-

skeligt at gøre noget ved, fx ved at indfange den CO₂, der frigives, når kalk brændes til cement. Men CCS

kan ikke blot mindske udledninger – det kan også skabe ”negative udledninger”, fx ved at indfange CO₂

fra kraftvarmeværker, der afbrænder biogent materiale, hvor den mængde CO₂, planterne har optaget

fra luften, fanges og lagres i undergrunden. Det samme gør sig gældende ved afbrænding af de biogene

dele af affaldet, der udgør en betydelig andel af affaldet i de danske affaldsforbrændinger samt opsam-

ling af CO₂ fra biogasopgraderingsanlæg. Den biogene CO₂ udgør dog også en del af ryggraden i anven-

delse af CO₂ til Power-to-X-produkter (PtX).

FN’s klimapanel (IPCC) peger i deres seneste rapport fra august 2021 på, at CCS er et meget væsentligt

middel til at begrænse den globale opvarmning til mindre end 2°C. Det Internationale Energiagentur (IEA)

har tilsvarende vurderet, at der på verdensplan frem mod 2050 er behov for at øge fangst og lagring af

CO₂ fra de nuværende ca. 40 mio. ton CO₂ pr. år til ca. 5,5 mia. ton CO₂ pr. år.

En forudsætning for at opnå CO₂-reduktioner er etableringen af et system, der kan sikre fangst, transport

og lagring af drivhusgassen. Det system kaldes for CCS-værdikæden. Fangstanlæg er afhængige af lag-

ringskapacitet, som omvendt ikke kan bruges til noget, hvis ikke der indfanges CO₂ til lagring. Samtidig

skal der være en infrastruktur til at transportere CO₂’en, så der ikke opstår flaskehalse i værdikæden.

Køreplan for CO₂-lagring – del 1 af regeringens CCS-strategi

Opbygningen af en CCS-værdikæde begynder med lagringsdelen, da CO₂-lagre tager lang tid at etablere.

Regeringen præsenterede derfor en køreplan for CO₂-lagring i juni 2021, der er første del af regeringens

CCS-strategi. Udspillet mundede ud i en principaftale om lagring af 30. juni 2021, der fastlagde de over-

ordnede rammer for udvikling af CO₂-lagre i Danmark. Som en del af aftalen er aftalepartierne enige om,

at der skal skabes et grundlag for sikker og miljømæssig forsvarlig lagring af CO₂ i undergrunden; at Dan-

mark skal kunne importere/eksportere CO₂ til/fra udlandet; og der skal igangsættes flere undersøgelser

af nye lagringslokaliteter i Danmark.

Køreplanen for CO₂-lagring i Danmark bygger desuden oven på en række øvrige statslige initiativer for at

fremme udviklingen af lagring, herunder i Nordsøen,

jf. boks 1.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Materialepakke om CCS-lagringstilladelser

CCS – eN viGTiG bRik Til AT Nå dANSke OG iNTeRNATiONAle klimAmål

Boks 1

Øvrige statslige

initiativer for at

fremme lagring

•

Grøn forskningsmission: Folketinget har i 2021 afsat 700 mio. kr., som skal drive fire grønne

forskningsmissioner, hvor to af dem har fokus på fangst, lagring og anvendelse af CO₂.

Danmarks første havplan: Regeringen har reserveret et areal til CO₂-lagring som del af hav-

planen, der danner rammen om en helhedsorienteret fysisk planlægning for det samlede

danske havareal.

Nordsø-aftale: Folketinget har afsat 100 mio. kr. årligt i 2021-22 til at støtte udviklings- og

demoprojekter for lagring for at fremme udvikling af sikker lagring af CO₂ i Nordsøen allerede

fra 2025.

Etablering og udvikling af lokale erhvervsfyrtårne: Regeringen har afsat 1 mia. kr. til at inve-

stere i otte lokale erhvervsfyrtårne, der skal sætte skub på væksten i hele landet og den

grønne omstilling, herunder til realisering af erhvervsfyrtårnet i Nordjylland, der har som

ambition at fange, genbruge eller lagre CO₂.

•

Siden indgåelsen af principaftalen om lagring har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet igangsat for-

beredelserne af bilaterale aftaler med ligesindede lande om transport af CO₂ over landegrænser med

henblik på lagring under havbunden parallelt med, at det nødvendige lovgrundlag justeres. Derudover

har De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) igangsat arbejdet med

at undersøge potentielle CO₂-lagringslokationer. Samtidig har regeringen påbegyndt en kortlægning af

de internationale erfaringer med CCS ift. sikkerhed, natur og miljø. De foreløbige konklusioner peger på

forskellige påvirkninger af natur- og miljømæssige forhold ved særligt etablering og undersøgelse af nye

lagringslokaliteter,

jf. boks 2

Boks 2

Internationale

erfaringer med

CCS

•

Der er international erfaring med CCS omfattende både offshore og onshore geologisk lag-

ring af CO₂.

Langt de fleste kommercielle CCS-projekter er etableret med henblik på Enhanced Oil

Recovery, hvilket ikke er muligt i Danmark.

CO₂-fangst er en moden teknologi, og der er leverandører på markedet, der kan levere anlæg,

som efterlever krav til sikkerhed og miljø.

Der anvendes meget energi til CO₂-fangst, konditionering og transport, og det er vigtigt at

have fokus på energieffektivitet og optimering i hele kæden.

Internationale projekter for CO₂-lagring har tilknyttet et omfattende monitoreringsprogram

både i forbindelse med forundersøgelse og drift af lageret. Overvågning har vist, at CO₂

forbliver sikkert i lageret, og der er ikke konstateret CO₂-udslip fra nogen af de eksisterende

geologiske lagre.

•

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Materialepakke om CCS-lagringstilladelser

KØREPLAN FOR CO₂-FANGST OG TRANSPORT

Køreplan for CO₂-fangst og transport – del 2 af regeringens CCS-

strategi

Denne del af regeringens CCS-strategi har fokus på de øvrige dele af CCS-værdikæden, fangst og trans-

port. Tilsammen udgør del 1 (lagring) og del 2 (fangst og transport)

sammenhængende køreplan

for udvikling og udrulning af CCS-teknologien i Danmark frem mod 2030. Det er samtidig første stop i

regeringens nye 2025-køreplan og skal sikre, at CCS-teknologien effektivt bidrager til et af verdens mest

ambitiøse reduktionsmål.

Køreplanen er samtidig med til at kickstarte en teknologi- og erhvervsudvikling, der understøtter den

grønne omstillings nye beskæftigelses- og forretningsområder. Som opfølgning på anbefalingerne fra

de regionale vækstteams til, hvordan der bedst investeres i lokale erhvervsstyrker og potentialer, så de

kan udvikle sig til lokale erhvervsfyrtårne, foreslår regeringen med

Danmark kan mere I,

at der afsættes

samlet set 1 mia. kr. til udviklingen af otte lokale erhvervsfyrtårne, herunder et i Nordjylland, som bl.a. har

fokus på at skabe grønne erhverv inden for CCS og PtX/CCU.

CCS-strategien peger frem mod en strategi for anvendelse af CO₂

Der er samtidig brug for en strategi for mulige anvendelser af CO₂. Lagring kan medføre negative emissi-

oner, men den biogene CO₂ er også relevant til at møde fremtidens behov for produktion af PtX-produkter

i fx luft- og skibstransporten, hvis Danmark skal nå i mål med de ambitiøse klimamål. Den grønne CO₂

kan på længere sigt blive en knap ressource og skal derfor anvendes, hvor det giver mest værdi. På

kortere sigt forventes efterspørgslen efter de kulstofholdige PtX-brændstoffer ikke at være så stor, men

frem mod 2030 og endnu mere på den anden side af 2030, vurderes der at være efterspørgsel efter den

biogene CO₂. Regeringen vil senere i efteråret præsentere en PtX-strategi, der bl.a. skal se på anvendelse

af CO₂. Strategierne skal ses i tæt sammenhæng.

Del 1, 2 og 3 i regeringens samlede strategiske indsats for at fremme fangst, transport, lagring og anven-

delse af CO₂ er vist i figur 1.

Figur 1

Strategisk ramme

for at fange,

transportere, lagre

og anvende CO₂ –

del 1,2 og 3

Strategi for lagring

af CO

Strategi for fangst

og transport af CO

Strategi for

anvendelse af CO

(PtX-strategi)

Juni 2021

Del 1

Oktober 2021

Del 2

December 2021

Del 3

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Materialepakke om CCS-lagringstilladelser

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Materialepakke om CCS-lagringstilladelser

KØREPLAN FOR CO₂-FANGST OG TRANSPORT

Centrale konklusioner fra

analyser af CCS-værdikæden

Der er i forbindelse med CCS-strategiarbejdet foretaget en række analyser af hele CCS-værdikæden, herun-

der af de tekniske potentialer for CO₂-fangst, samt tekniske omkostninger ved fangst, transport og lagring.

Væsentligt potentiale for reduktioner ved CCS

Analyserne viser bl.a., at det tekniske potentiale i 2030 for fangst af CO₂ fra store danske punktkilder er

op til 9 mio. t. CO₂ årligt, hvoraf op til 6 mio. t. stammer fra biogene kilder

. Punktkilderne er fordelt på

fire sektorer: affaldsforbrændingsanlæg; industri; el og fjernvarme; samt biogasopgradering.

Fordele ved at tænke i geografiske klynger

Analyserne viser, at der er økonomiske fordele ved at fokusere på store punktkilder, der er koncentreret

i klynger tæt på havne. Store kilder til fangst af CO₂ findes primært i og omkring de større byer. I både

København og Aarhus eksisterer samarbejder om CCS, og et samarbejde er under forberedelse i Aal-

borg. Klyngesamarbejderne ser på muligheder for fælles infrastrukturløsninger fx fælles mellemlagre

og havnefaciliteter, hvorfra den indfangede CO₂ kan udskibes. Fælles infrastruktur, mellemlagrings- og

udskibningsfaciliteter forventes at kunne give skalafordele og vil kunne anvendes senere af oplandets

øvrige virksomheder, der etablerer CO₂-fangstanlæg. Det vurderes, at samarbejde i klynger omkring de

store byer kan bidrage til at nedbringe omkostningerne til etablering og drift af rør, udskibningsfaciliteter

og mellemlager.

Hovedparten af det tekniske potentiale for CO₂-fangst stammer fra punktkilder i de 5 klynger Storkøben-

havn, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og Fredericia,

jf. figur 2.

Det samlede klyngepotentiale udgør 6,6 mio. t.

CO₂. Storkøbenhavn og Aalborg repræsenterer 75 pct. af det samlede reduktionspotentiale ved CCS for

disse klynger.

En del af potentialet (0,9 mio. ton) kan være indfriet med CCUS-puljen.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Materialepakke om CCS-lagringstilladelser

CENtRALE KONKLuSiONER FRA ANALySER AF CCS-væRDiKæDEN

Figur 2

5 klynger med

samlet CO₂-

fangstpotentiale i

2040

Aa l b o r g

m io. t o n CO

/år

2,3

Her af f o s s ilt

1,4

År hus

m io. t o n CO

/år

0,4

0,0

Her af f o s s ilt

Sto rkøb en havn

mi o. to n CO

/å r

2,8

0,2

Her af f o s si l t

Es b jer g

mio . t o n C O

/å r

0,5

Hera f f o ss ilt

0,0

F r e deri ci a

m io. t o n CO

/år

0,6

0,4

Her af f o s s ilt

Kilde: Energistyrelsen.

Anm.: Potentialet i 2040 baseres på Energistyrelsens vurdering.

Potentialeskønnene er forbundet med væsentlig usikkerhed. CO₂-fangstpotentialet fra klynger er opgjort på basis af en identifikation af geografisk nærliggende punktkilder. Klynger-

nes primære punktkilder: Storkøbenhavn (ARC, Vestforbrændingen, Amagerværket Blok 4, Avedøreværket, ARGO Roskilde), Aalborg (Aalborg Portland, Reno Nord, Biogas-opgrade-

ring), Aarhus (Studstrupværket, Lisbjerg Kraftvarmeværk, Affaldscenter Aarhus, Biogas-opgradering), Esbjerg (Affaldsforbrænding, Stor træfliskedel, Biogas-opgradering), Fredericia

(Shell Raffinaderiet, Skærbækværket, Affaldsforbrænding). Dermed ses der bort fra punktkilder, der geografisk ikke er omfattet af klyngernes afgrænsning.

Forskelle på muligt tidspunkt for opstart af CO₂-fangst

Der er med CCUS-puljen fra Klimaaftalen for Energi og Industri fra juni 2020 afsat 16 mia. kr. til at

udbrede teknologien til fangst, lagring eller anvendelse af CO₂, og bidrage med reduktioner på 0,4 mio.

ton årligt fra 2025 og yderligere 0,5 mio. ton årligt fra 2030. Med puljen forventes det at kunne realisere

et eller flere projekter, der kan skabe reduktioner fra 2025.

Det vurderes i gennemsnit at tage 6-7 år fra idé til færdiggørelse af et stort CO₂-fangstanlæg på en

eksisterende punktkilde. Få projekter i klyngerne vurderes derfor at kunne etablere CO₂-fangstanlæg

i 2025,

jf. tabel 1.

Frem mod 2030 vurderes det at være muligt, at flere punktkilder vil kunne etablere

CO₂-fangstanlæg.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Materialepakke om CCS-lagringstilladelser

KØREPLAN FOR CO₂-FANGST OG TRANSPORT

Tabel 1

Mulige

idriftssættelses-

tidspunkter for

CO₂-fangst fordelt

på udvalgte

klynger

Klynge

Skønnet tidligste idriftsættelsestidspunkt

Kilde: Energistyrelsen.

Storkøbenhavn

2025

Aalborg

2028

Aarhus

2028

20 største bio-

gasanlæg*

2023/2024

Anm.: De anførte idriftsættelsestidspunkter er vurderinger for det første fangstanlæg i klyngen og forbundet med usikkerhed. * Der forventes en stigende efterspørgsel på markedet

efter biogen CO₂ fra bl.a. biogasanlæg. Det betyder, at biogasselskaber måske inden for allerede 1-2 år vil begynde at sælge deres CO₂ til det danske og internationale PtX-marked i

større omfang.

Forskelle på tekniske omkostninger ved CO₂-fangst

Omkostningerne ved at fange, transportere og lagre CO₂ for klyngerne forventes på det foreliggende

grundlag at udgøre omkring 1.000-1.200 kr./ton CO₂,

jf. tabel 2,

mens omkostningerne fra de 20 største

biogasanlæg forventes at udgøre omkring 450 kr./ton CO₂.

Tabel 2

Regneeksempler

for samlede

tekniske

omkostninger til

fangst, transport

og lagring for

udvalgte klynger

før evt. sparede

udgifter til

ETS-kvoter og

afgifter samt

kompensering for

evt. tabt alternativ

indtægt

Klynge

Teknisk enhedsomkostning kr.

pr. ton CO₂

Storkøbenhavn

1.220

Aalborg

970

Aarhus

1.760

20 største biogasanlæg

440

Usikkerhed enhedsomkostning

Nedre

980

760

1.360

360

Øvre

1.820

1.440

2.560

660

Kilde: Energistyrelsen.

Anm.: De angivne enhedsomkostninger er regneeksempler forbundet med usikkerhed. Der kan være andre omkostninger ved at realisere potentialerne, og de tekniske omkostninger

skal derfor ikke ses som endelige skyggepriser for potentialerne.

Incitamenter og barrierer for CCS

Der er i dag ikke et tilstrækkeligt økonomisk incitament til fangst og lagring af CO₂ fra hverken fossile eller

biogene kilder, da den nuværende kvotepris i EU’s kvotehandelssystem ikke giver tilstrækkeligt incitament

til fangst af CO₂ fra fossile kilder, og kvotesystemet ikke giver noget økonomisk incitament til fangst fra

biogene kilder. Samtidig omfatter de nuværende CO₂-afgifter og kvotepriser for drivhusgasudledninger

ikke biogene kilder, da disse betragtes som CO₂-neutrale.

I udgangspunktet vil det først kunne betale sig for de enkelte punktkilder at etablere et CO₂-fangstanlæg,

når omkostninger til udledning af CO₂e er højere end omkostninger til at etablere og drive et CO₂-fangs-

tanlæg inkl. omkostninger til transport og lagring (under forudsætning af, at virksomheden ikke lukker/

udflytter som følge af omkostningerne).

Derudover er der også regulatoriske barrierer i bl.a. varmesektoren og affaldsforbrændingssektoren for

udbredelsen af CCS. Samtidig kræver udbredelse af CCS, at alle dele af den samlede værdikæde for CCS

er på plads.

Incitamenterne for CCS afhænger derfor af eventuelle tilskud samt udviklingen i CO₂-afgifter herunder

eventuelle negative afgifter og CO₂-kvoteprisen og eventuel certificering af negative udledninger. Desuden

har den økonomiske regulering af varmesektoren og konkurrenceudsættelsen af affaldsforbrændings-

sektoren indvirkning på eventuelle beslutninger om CCS. Derfor er det vurderingen, at aktørernes investe-

ringsbeslutninger i CCS-anlæg bl.a. afventer afklaring af alle disse elementer, som gennemgås nedenfor.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Materialepakke om CCS-lagringstilladelser

CENtRALE KONKLuSiONER FRA ANALySER AF CCS-væRDiKæDEN

Med aftalen om en Grøn Skattereform er det besluttet, at der i første fase skal fokuseres på justeringer

inden for det eksisterende afgiftssystem samt udvidelser af veldefinerede områder. En Grøn Skattere-

form kan i kombination med CCS-puljen potentielt få stor betydning for incitamentet til at investere i

CO₂-fangstanlæg særligt i varme- og affaldssektoren, men også i industrien, hvor CCS kan være en tek-

nologi, som kan bidrage til at reducere udflytning af produktion og arbejdspladser. Det er forventningen,

at ekspertgruppen afleverer første delrapport ultimo 2021.

Derudover skal affaldsforbrændingssektoren konkurrenceudsættes, og der er lagt op til forhandlinger

om en ny økonomisk regulering af varmesektoren. Dertil kommer, at elementerne i Europa-Kommissio-

nens Fit for 55-pakke, herunder indretningen af EU’s kvotehandelssystem, vil fremstå mere klart over den

næste årrække.

Ikke alle rammer kan dermed fastlægges med denne strategi. Denne strategi har fokus på med tilskud at

kickstarte et marked for CCS-værdikæden og realisere reduktioner på 0,4 mio. ton årligt i 2025 gennem

udmøntning af første del af den markedsbaserede CCUS-pulje på 16 mia. kr. fra Klimaaftale for energi og

industri mv. af juni 2020. Samtidig har strategien fokus på at klargøre køreplanen frem mod beslutninger

om yderligere reduktioner i 2030. Det betyder, at regeringen i de kommende år vil fremlægge nye udspil

og initiativer med relevans for hele CCUS-værdikæden, der skal sikre, at de nødvendige beslutninger træf-

fes inden 2025 for dermed at skabe bedst mulige rammer for at indfri potentialerne frem mod 2030.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Materialepakke om CCS-lagringstilladelser

KØREPLAN FOR CO₂-FANGST OG TRANSPORT

En køreplan for CO₂-fangst

og transport

Denne køreplan er næste del af regeringens samlede strategi for fangst og lagring af CO₂. Køreplanen

skal sikre, at konklusioner, der fremgår af analyser, anbefalinger fra de regionale vækstteams, anbefa-

lingerne fra erhvervsorganisationerne og den løbende dialog med markedet bliver omsat til konkrete

initiativer, der udvikler og styrker en markedsbaseret udrulning af CCS-teknologien i Danmark. Blandt

andet indeholder strategien derfor et fokus på klynger, som har en række fordele i form af fælles

infrastrukturløsninger.

Planen består af initiativer, der skal fremme CCS på kort og lang sigt. Køreplanen sætter rammerne for

udmøntningen af første del af CCUS-puljen med henblik på at realisere de forudsatte CO₂-reduktionsef-

fekter på 0,4 mio. t. i 2025. Samtidig igangsættes initiativer, der bidrager til en markedsbaseret udrulning

af CCS i Danmark og en sammenhængende værdikæde for fangst, transport og lagring.

Langsigtet regulering til udrulning af CCS på markedsbaserede

vilkår

Såfremt CCS-teknologien skal spille en betydelig rolle i indfrielse af de nationale klimamål, er det væsent-

ligt, at teknologien udrulles på markedsmæssige vilkår gennem tilstrækkelige økonomiske incitamenter.

Regeringen lægger derfor op til følgende initiativer, der vil understøtte den langsigtede regulering af CCS:

•

Markedsbaseret udrulning via afgifter og udgifter til kvotekøb:

Regeringen ønsker en markedsbase-

ret udrulning af CCS på sigt. Dette skal ses i sammenhæng med øgede privatøkonomiske incitamen-

ter via bl.a. afgifter og kvoter og det forhold, at virksomheder vil investere i CO₂-fangstanlæg, når

udgifterne til at reducere CO₂’en gennem CCS er lavere end udgifterne til udledning af drivhusgasser

eller reduktion af CO₂’en gennem andre tiltag.

Opfølgning på negative afgifter/tilskud til negative emissioner:

Regeringen vil i forbindelse med

opfølgning på ekspertgruppen for grøn skattereform se på negative afgifter/tilskud, der kan under-

støtte incitamenter til at fjerne CO₂.

Fremme af CCS gennem EU-regulering:

Regeringen vil fremme negative emissioner via CCS

gennem udviklingen af et fælleseuropæisk certifikationssystem for CO₂-optag, der på sigt kan

kobles med bedre incitamenter via EU’s kvotehandelssystem. Desuden skal retlige usikkerheder

afklares, ligesom finansieringsmuligheder i EU og standardisering i ISO skal fremmes.

Fremme af fangstteknologier inden for Direct Air Capture (DAC):

For at CCS skal bidrage betydeligt

til den grønne omstilling og klimaneutralitet, er der behov for at modne nogle af de fangstteknolo-

gier, som fortsat kun er i pilotfasen. Det gælder fx for DAC, som er en fællesbetegnelse for en række

fangstteknologier, som har til formål at indfange CO₂ fra atmosfærisk luft. Regeringen vil derfor

igangsætte et analysearbejde af rammevilkårene for fremme og billiggørelse af DAC-teknologier.

Forskning:

Regeringen har allerede og vil fortsat investere i forskningen inden for CCUS. Der er

veletablerede forskningsmiljøer inden for CCUS på flere forskningsinstitutioner, og et stærkt samspil

med industrien inden for bæredygtige energiteknologier og –produktion. Regeringen har sammen

med Folketingets partier i 2021 afsat 700 mio. kr. til fire grønne forskningsmissioner, herunder en

på fangst og lagring eller anvendelse af CO₂. Missionen kan udvikle omkostningseffektive løsninger

til fangst og lagring af CO₂, som kan anvendes til at reducere CO₂-udledninger og skabe negative

udledninger fra store industrielle udledere, affaldsforbrændingsanlæg, biogasanlæg og biomas-

sebaseret kraftvarmeanlæg. En række universiteter, virksomheder m.fl. har udviklet to roadmaps

•

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Materialepakke om CCS-lagringstilladelser

EN KØREPLAN FOR CO₂-FANgSt Og tRANSPORt

”Mission CCUS” og ”The Green CCUS roadmap – Towards a Fossil Free Future”, der skal ligge til

grund for igangsættelsen af et samlet grønt forsknings- og innovationspartnerskab, som skal føre

missionen ud i livet.

•

Modning og udrulning.

Regeringen har med udspillet Danmark kan mere I foreslået at etablere

Danmarks Investeringsfond (DIF) ved at sammenlægge Vækstfonden, EKF-Eksportkreditfonden og

Danmarks Grønne Investeringsfond. Samtidigt får DIF et kapitalindskud på knap 6 mia. kr. til nye

indsatser, heraf 1,7 mia. kr. til bl.a. kommercielle storskala demonstrationsprojekter inden for PtX,

CCS mv. DIF skal bl.a. give virksomhederne én indgang til statslig finansiering og dermed styrke den

udvikling, der blev igangsat med Danmarks Grønne Fremtidsfond, som skal understøtte udvikling af

nye grønne og bæredygtige erhvervssucceser. Med Danmarks Grønne Fremtidsfond har de tre fonde

fået tilført ny kapacitet til grønne finansieringer på 24 mia. kr.

Udviklingen af et grønt erhvervsfyrtårn i Nordjylland inden for CCS:

Der følges op på anbefalin-

gerne fra vækstteam Nordjylland til etablering og udvikling af et erhvervsfyrtårn inden for fangst,

lagring og anvendelse af CO₂. Målet er at realisere visionen fra vækstteamet om Nordjylland som

foregangsregion for fremtidens grønne erhverv inden for CCS bl.a. ved at styrke virksomheder-

nes muligheder for at indgå i test- og demonstrationsprojekter samt at etablere infrastruktur til

fangst, lagring og anvendelse af CO₂ og kobling til brint, som kan udgøre fundamentet for et grønt

erhvervseventyr i Nordjylland.

•

Fremme af CCS på kort sigt

Regeringen vil samtidig fremme CCS på den korte bane for både at kickstarte markedet og realisere

reduktioner i 2025. Regeringen lægger derfor op til følgende initiativer:

Udmøntning af CCUS-pulje

Helt centralt i regeringens oplæg er en udmøntning af den markedsbaserede, teknologineutrale CCUS-til-

skudspulje på i alt 16 mia. kr. fra klimaaftalen for energi og industri mv. i juni 2020. Støtten løber fra

2024-2048. Puljen skal bidrage til at fremme teknologien og levere drivhusgasreduktioner.

Regeringen lægger med strategien op til at udmønte CCUS-puljen ad to omgange. Første del skal sikre,

at de forventede reduktioner på 0,4 mio. ton årligt fra 2025 realiseres. I første fase vil CCUS-puljen kunne

udmøntes via markedsbaseret dialog og forhandling afhængigt af antallet af interesserede aktører.

Anden fase af puljen forventes at kunne udmøntes på et tidspunkt, hvor flere aktører er klar til at byde og

vil derfor i højere grad kunne udnytte konkurrencen på markedet. Regeringen forventer i 2023 at præsen-

tere de nærmere vilkår for udmøntningen af anden fase af puljen.

I puljens første fase vil støtten dække omkostninger til etablering og drift og gives som støtte pr. reduce-

ret ton CO₂. Puljen skal støtte hele værdikæden, men støtten udbetales til fangstoperatøren, der selv er

ansvarlig for at indgå kontrakt med fx rederi og lagringsoperatør, der kan transportere indfanget CO₂ til et

lager og injicere/lagre den. Støtten udmøntes i en såkaldt ”åben bog”-forhandling mellem projekt(er) og

myndighed. Igennem forhandlingen kan støtten optimeres, så der opnås størst mulig effekt af støttemid-

lerne. ”Åben bog”-princippet kan give en rimelig sikkerhed for, at en monopol- eller duopol-position ikke

misbruges.

Regeringens konkrete initiativer i oplægget til udmøntningen af CCUS-puljen fremgår af boks 2.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Materialepakke om CCS-lagringstilladelser

KØREPLAN FOR CO₂-FANGST OG TRANSPORT

Boks 2

Konkrete initiativer

i regeringens

oplæg til

udmøntning af

CCUS-pulje

Puljen opdeles i to faser:

Støttepuljen opdeles i to udbud med henblik på, at der kan realiseres

et projekt, der kan levere CO₂-reduktioner på 0,4 mio. ton årligt fra 2025. Første udbud udformes

som forhandling eller markedsdialog. Regeringen vil vente med at udmønte anden del af puljen

for i højere grad at kunne udnytte den læring og konkurrence, der forventes at udvikle sig frem

mod 2030, og samtidig skabe det bedste grundlag for at realisere de forventede reduktioner fra

2025 og 2030.

Hele værdikæden støttes:

Støtten udbetales til fangstoperatøren med henblik på at støtte hele

CCUS-værdikæden. De nærmere vilkår for støtten fastlægges i samarbejde mellem relevante

ministerier i en forhandling eller markedsdialog med interesserede fangstoperatører.

Støtte til lagring:

Der er med Nordsøaftalen (Dec. 2020) afsat 200 mio. kr. til at igangsætte udvik-

lings- og demonstrationsprojekter for CO₂ -lagring i Nordsøen i 2021 og 2022. Samtidig lægges

der med regeringens oplæg til udmøntning op til, at støtten, der udbetales til fangsoperatøren,

indeholder penge til lagring. Regeringen vil, inden der gives tilladelser til lagring af CO₂ i Nord-

søen, præsentere et oplæg vedr. statens evt. ejerskab og/eller deltagelse ifm. lagringsprojekter

og –tilladelser.

Den samlede plan og tidslinje for, hvordan fuldskalafangst gøres muligt i Danmark i 2025 fremgår af figur 4.

Figur 4

Tidsplan for

fuldskalafangst

frem mod 2025

Forhandlinger med

fangstoperatører og

endelig aftale om

tildeling af puljemidler

i første fase skal

senest være afsluttet*

Regeringen

præsenterer oplæg

til udmøntningen af

anden fase af

CCUS-puljen

Puljedesign fastlægges

Puljen annonceres

Fangstoperatører, der

byder på puljen i

første fase, skal

senest træffe inves-

teringsbeslutning for

at være klar til

idriftsættelse i 2025

Fuld idriftsættelse af

1. fangstanlæg for at

realisere puljens

reduktionsmål på 0,4

mio. ton CO

per år

2021-2022

1. halvår

2022

2. halvår

2022

Inden

2024

2025

Klar hjemmel til CO₂-fangst på affaldsforbrændings- og biomasseanlæg

Der er et væsentligt teknisk potentiale for reduktioner af CO₂ ved fangst af CO₂ fra kraftvarmeanlæg, der

producerer el og varme. Alene for affaldsforbrændingsanlæg vurderes potentialet at være mellem 1,5 og

2,5 mio. tons CO₂ i 2030.

Størstedelen af affaldsforbrændingsanlæg og enkelte biomasseanlæg med potentiale for CO₂-fangst

er kommunalt ejede. Der er behov for at sikre, at kommuner får en klar hjemmel til at deltage i konkrete

aktiviteter såsom CO₂-fangst.

Regeringen foreslår derfor, at kommunale aktører får en klar hjemmel til at etablere og drive CO₂-fangs-

tanlæg på affaldsforbrændings- og biomasseanlæg under forudsætning af en robust prisregulering,

der sikrer forbrugerne mod høje varmepriser og samtidig understøtter en grøn, effektiv og sikker for-

syningssektor. Regeringen vil på baggrund af en analyse præsentere et oplæg hertil hurtigst muligt, så

det kan integreres i det igangværende lovarbejde for en grøn affaldssektor og forslag til ny regulering af

varmesektoren.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Materialepakke om CCS-lagringstilladelser

EN KØREPLAN FOR CO₂-FANgSt Og tRANSPORt

Udvikling af infrastruktur og transport af CO₂

Transport og mellemlagre (beholdere fx på en havn til at opbevare CO₂, inden det transporteres videre

med skib til et endeligt permanent lager) er et nødvendig led i CCS-værdikæden og dermed også en nød-

vendig betingelse for, at der kan skabes reduktioner via CCS. Der eksisterer imidlertid i dag ikke en sam-

menhængende infrastruktur for transport og mellemlagring af CO₂ i Danmark.

Et væsentligt første skridt i opbygningen af en omkostningseffektiv infrastruktur til transport og mellem-

lagring af CO₂ er at få undersøgt behovet og omkostningerne for etableringen af en sådan infrastruktur i

de forskellige geografiske klynger. Regeringen vil derfor nedsætte fem klyngesamarbejder, i København,

Aalborg, Aarhus, Esbjerg og på sigt Fredericia, som hver får til opgave at undersøge muligheder, behov

og omkostninger for etableringen af en sådan infrastruktur. Arbejdet vil foregå i tæt sammenhæng med

den dialog, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil have med de klyngesamarbejder, der forbereder

CCS samt anbefalingerne fra de regionale vækstteams.

Dialog og inddragelse

Regeringens tilgang til arbejdet med CCS vil fortsat basere sig på tidlig og løbende inddragelse af viden

og indspil fra forskere, organisationer, virksomheder, borgere og kommuner. Regeringen vil oprette og

drive et interessentforum for CCS i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, hvor alle interesserede myn-

digheder, virksomheder, vidensinstitutioner, finansielle institutioner og interesseorganisationer inviteres

ind. Forummet får karakter en overliggende paraply suppleret med en række følgegrupper. Eksempel-

vis oprettes en følgegruppe for lagring, hvor lagringsoperatører, med lagringsaktiviteter i Danmark og

CO₂-lagringslicenshavere i andre lande inviteres med. Derudover oprettes en følgegruppe bestående af

udvalgte kommuner, der påtænker fremtidige CCS-aktiviteter.

Samlet køreplan frem mod 2030

Udviklingen af CCS-teknologien forventes at strække sig over en årrække og er samtidig afhængig af

afklaring af en lang række rammevilkår. Køreplanen for de næste år fremgår af figur 5.

Figur 5

Samlet køreplan

Oktober 2021

Juni 2021

Aftale om lagring – ‘Køreplan for lagring af CO

i Danmark’

December 2021

Udspil og forhandlinger om køreplan for fangst

og transport af CO

Udspil og forhandlinger om 1. udmøntning af

CCUS-pulje

1. halvår 2022

Ekspertgruppe for Grøn Skatte-

reform fremlægger 1. delrapport

Udspil om PtX/CCU-strategi

Innovationsfonden beslutter udmøntning af

midler til CCUS-missionen for 2021

EUDP beslutter udmøntning af midler til CCUS

2. halvår 2022

Udspil og forhandlinger om statens rolle ifm.

-lagringsprojekter

Senest 2023

Lovforslag om konkurrenceudsættelse af

affaldsforbrændingssektoren ventes fremsat

Ekspertgruppe for Grøn Skattereform fremlæg-

ger endelig rapport.

2025-2030

Udspil og forhandlinger om 2. udmøntning af

CCUS-pulje

Nye udspil og initiativer, der skal fremme CCUS

på lang sigt

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Materialepakke om CCS-lagringstilladelser

KØREPLAN FOR CO₂-FANGST OG TRANSPORT

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Materialepakke om CCS-lagringstilladelser

EN KØREPLAN FOR CO₂-FANgSt Og tRANSPORt

Oktober 2021

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20, 1060 København

tlf. : +45 33 92 28 00

E-mail: [email protected]

iSBN 978-87-92555-18-2 (digital version)

iSBN 978-87-92555-19-9 (print version)

Publikationen kan hentes på www.kefm.dk

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Materialepakke om CCS-lagringstilladelser

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20, 1060 København

tlf. : +45 33 92 28 00

E-mail: [email protected]