KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Materialepakke om CCS-lagringstilladelser

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 130
Offentligt

Notat om lagring af CO

i Norge

Center

Undergrund, viden og adfærd

Kontor

Undergrund og forskning

Dato

14. februar 2023

J nr.

2022 - 939

/ JESTH

Dette notat beskriver udviklingen af fangst- og lagring af CO

(CCS) i Norge siden

1996. Her påbegyndtes

Sleipner-projektet,

hvor der lagres CO

fra behandlingen af

naturgas der udvindes i et tilstødende felt i Nordsøen. Det samme har man gjort i

projektet

Snøhvit

i Barentshavet siden 2008.

Imidlertid retter et nyere projekt,

Northern Lights

sig mod omstilling af sektorer

uden for olie-/gas-branchen. Konkret er der primært tale om lagring af udledninger

fra cementværket Norcem samt kraft-/varmeværket Hafslund Oslo Celsio. I det føl-

gende vil Sleipner, Snøhvit og Northern Lights blive beskrevet i nærmere detaljer.

Figur 1:

Oversigt over igangværende CCS-projekter i Norge (Gengivet efter Ringrose &

Øystein, 2020).

Northern Lights adresserer lagringsdelen af projektet samt dele af transporten. Projektet for

den samlede værdikæde har navnet

’Langskip’.

Side 1/5

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Materialepakke om CCS-lagringstilladelser

Sleipner

Naturgassen fra Sleipner-feltet indeholder for meget CO

efter indvindingen til at

blive solgt direkte på gasmarkedet; ~4-9 % CO

(Robertson & Mousavian, 2022, s.

21-22). Derfor udskilles CO

indtil gassen har et CO

-indhold på under 2,5 procent.

Tidligere blev denne overskydende CO

blevet ventileret ud i atmosfæren som ved

øvrige gasfelter. På grund af en CO

-afgift i Norge kunne det imidlertid betale sig at

lagre den i stedet (Robertson & Mousavian, 2022, s. 22).

Figur 2:

Sleip-

ner-felterne med

injektionsbrønd

markeret med

gul. CO

’ens ud-

bredelse er mar-

keret med grå.

Det stiplede rek-

tangel markerer

det seismisk

overvågede om-

råde.

(Gengivet efter

Furre & Eiken,

2014).

Siden 1996 er mere end 20 mio. ton CO

blevet injiceret i den geologiske formation

Utsira

tilstødende Sleipner-felterne (Eiken, 2019). I dag modtager Utsira-formatio-

nen også CO

fra feltet

Gudrun

ca. 50 km nord for Sleipner (Ringrose & Øystein,

2020).

Snøhvit

Feltet Snøhvit er tilknyttet et raffineringsanlæg, der behandler og tryksætter den

producerede naturgas til flydende form, så det kan eksporteres via skib. Anlægget

ligger på øen Melkøya nær Snøhvit-feltet. Typisk eksporteres den flydende gas til

resten af Europa og Asien.

Side 2/5

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Materialepakke om CCS-lagringstilladelser

Ligesom ved Sleipner har Snøhvit-feltet en for høj andel CO

i sin gas i udgangs-

punktet; ~5-8 %. Denne mængde skal ligeledes nedbringes inden komprimering.

Ved etableringen af Snøhvit/Melkøya-projektet stillede de norske myndigheder som

krav, at der skulle være CCS tilknyttet aktiviteterne (Robertson & Mousavian, 2022,

s. 22). Derfor sendes den overskydende CO

tilbage ud til en formation tilstødende

Snøhvit-feltet, hvor CO2’en lagres permanent, som det ses fra Figur 3.

Figur 3.

Oversigt over Snøhvit/Melkøya-projektet (Gengivet fra Equinor)

Over 7 mio. ton CO

er injiceret i Snøhvitfeltet til dato. Imidlertid skete i 2020 et fald

i aktivitet, da faciliteterne på Melkøya gik i brand. Således faldt den årlige lagrede

mængde det år. Dermed er der imidlertid tale om et leveranceproblem fra kilden –

ikke et problem med lagring.

Northern Lights

Det nyeste skud på stammen, Northern Lights, er et projekt etableret ved lov af det

norske Storting. Som en del af denne lov har Northern Lights samtidig pligt til at af-

tage CO

fra affald-/varmeanlægget Hafslund Oslo Celcio (tidl. Fortum Oslo Varme)

samt cementvirksomheden Norcem (The Government launches ‘Longship’…).

Imidlertid har Northen Lights også allerede kontrakter med udenlandske eksportø-

rer, herunder fra Nederlandene.

Bag projektet står det delvist statsejede Equinor samt Shell og TotalEnergies. I øje-

blikket melder Northern Lights, at stort set hele kapaciteten på 1,5 mio. ton pr. år

for første fase af projektet er afsat. Imidlertid planlægger aktørerne at igangsætte

projektets anden fase, men har ikke truffet endelig beslutning herom. Det forventes,

at projektets første fase vil være operativt i 2024 og at projektets anden fase vil

have en kapacitet på over 5 mio. ton pr. år.

Side 3/5

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Materialepakke om CCS-lagringstilladelser

Figur 4.

Stiliseret værdikæde for Northern Lights-projektet (Gengivet frit fra Northern Lights)

Northern Lights’ aktiviteter omfatter transport med specialbyggede skibe fra CO

kilderne til modtagerterminalen ved Bergen, som det fremgår af Figur 4. Derfra

transporteres CO

’en gennem et undersøisk rør ud til en saltholdig akvifer nær det

eksisterende olie-/gasfelt ’Troll’. Der vil den fangede CO

lagres permanent.

Afslutning

På trods af de førnævnte vanskeligheder ved Snøhvit/Melkøya i forbindelse med

branden, må det antages, at den reelle lagrede mængde CO

er tæt på 30 mio. ton

pr. dags dato. Dermed er der ikke blot tale om, at CO

er lagret sikkert i Norge gen-

nem en 27 årig periode; der er også lagret en anseelig kvantitet, der årligt oversteg

procesudledningerne fra Danmarks produktion af grå cement i samme periode

(Aalborg Portland, 2019). Dermed har Norge været og forbliver et foregangsland for

CCS, som har vist, at det kan lade sig gøre at lagre CO

i en skala, der er nødven-

dig for at realisere potentialet i teknologien.

Side 4/5

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Materialepakke om CCS-lagringstilladelser

Referencer

Aalborg Portland (2019). Environmental Report 2019. https://aalborgportlandhold-

ing.com/sites/default/files/documenti/2020-09/Aalborg_Portland_Environ-

mental_Report_2019.pdf

Eiken, O. (2019). Twenty Years of Monitoring CO2 Injection at Sleipner. I T. L. Da-

vis, M. Landro, & M. Wilson (Red.), Geophysics and geosequestration. Cam-

bridge University Press.

Furre, A.-K., & Eiken, O. (2014). Dual sensor streamer technology used in Sleipner

CO 2 injection monitoring: Dual sensor streamers for sleipner CO 2 monitor-

ing. Geophysical Prospecting, 62(5), 1075–1088.

https://doi.org/10.1111/1365-2478.12120

Ringrose, P., & Øystein, S. (oktober, 2020). CO2 injection operations: Insights from

Sleipner and Snøhvit. SPE Aberdeen. https://www.spe-aberdeen.org/wp-

content/uploads/2020/11/Mon_Equinor_SPE-CCUS-Insights-from-Sleipner-

and-Sn%C2%A2hvit-26Oct2020.pdf

Robertson, B., & Mousavian, M. (2022). The carbon capture crux: Lessons learned.

Institute for Energy Economics & Financial Analysis. https://ieefa.org/re-

sources/carbon-capture-crux-lessons-learned

The Government launches ‘Longship’ for carbon capture and storage in Norway

[Pressemelding] (2020, 21. September) https://www.regjeringen.no/en/histo-

rical-archive/solbergs-government/Ministries/smk/Press-releases/2020/the-

government-launches-longship-for-carbon-capture-and-storage-in-nor-

way/id2765288/

Side 5/5