KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 120
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om

elforsyning og selskabsskatteloven

(Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse

af forbrændingsegnet affald)

§1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 3. januar 2023, som

ændret ved

§ 1 i lov nr. 45 af 23. januar 2018, og lov nr. 807 af 9. juni 2020,

foretages følgende ændringer:

Efter § 45 indsættes:

»§ 45 a.

Kommunalbestyrelsen skal udbyde opgaven med behandling af

forbrændingsegnet affald, der ikke er farligt affald, omfattet af en kommunal

indsamlingsordning efter udbudsloven og regler udstedt i medfør heraf.

Regler om ordregiverinterne aftaler og kontrakter mellem ordregivere og om

kontrakter mellem ordregivende myndigheder i udbudsloven og i regler

udstedt i medfør heraf finder ikke anvendelse ved udbud efter 1. pkt.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal senest med virkning fra

den 1. juli 2025

og herefter løbende

indgå kontraktforhold på baggrund af udbud efter stk. 1,

1. pkt.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal ikke udbyde opgaven med behandling af

forbrændingsegnet affald, jf. stk. 1, omfattet af en kommunal

indsamlingsordning på øer uden fast broforbindelse, hvorpå der den 1. juli

2023 er etableret et kommunalt ejet affaldsforbrændingsanlæg, så længe

anlægget er i drift.

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at

kommunalbestyrelsen skal indberette til Forsyningstilsynet, hvis

kommunalbestyrelsen ved afholdelse af udbud efter stk. 1 ikke følger en

skabelon, som Forsyningstilsynet har udarbejdet i medfør af § 48 d, stk. 2,

og årsagen til, at skabelonen ikke følges.

Stk. 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at

kommunalbestyrelsen skal anvende en skabelon, som Forsyningstilsynet har

udarbejdet i medfør af § 48 d, stk. 2, og om, at kommunalbestyrelsen ikke

skal indberette efter stk. 4.«

Efter § 45 b indsættes:

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

T: +45 3392 6700

E: [email protected]

www.ens.dk

Side 1/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

»§

45 c.

Klima-, energi- og forsyningsministeren monitorerer udviklingen i

forbrændingskapaciteten på affaldsforbrændingsanlæg og

affaldsmedforbrændingsanlæg. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan

offentliggøre resultatet af monitoreringen.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om,

indberetning til brug for monitorering efter stk. 1, herunder

1) at affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg skal

indberette oplysninger,

2) hvilke oplysninger, der skal indberettes, herunder oplysninger om

investeringsplaner,

3) hvordan oplysningerne skal afgives, og

4) frister for indberetning.«

§ 48 c, stk. 3,

ophæves.

§ 48 d

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Forsyningstilsynet udarbejder vejledningsmateriale og en skabelon

til brug for afholdelse af udbud efter § 45 a, stk. 1.«

48 g, stk. 1,

indsættes efter »regler udstedt i medfør heraf«: », jf. dog stk.

2«.

§ 48 g

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Stk. 1 gælder ikke for Forsyningstilsynets opgavevaretagelse i

henhold til § 50 d.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 48 g

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Afgørelser truffet i henhold til regler udstedt i medfør af stk. 1 kan

ikke påklages til anden administrativ myndighed.«

Efter § 48 g indsættes før overskriften før § 49:

»§ 48 h.

Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at kommunalbestyrelsen ved

afholdelse af udbud over opgaven med behandling af forbrændingsegnet

affald overholder regler udstedt i medfør af § 45 a, stk. 4 og 5.

Stk. 2.

Forsyningstilsynet følger kommunalbestyrelsernes udbud efter § 45

a, stk. 1, for at sikre, at udbuddene ikke er tilrettelagt på en måde, hvor det

kun er et eller enkelte anlæg, der kan afgive tilbud.

Stk. 3.

Forsyningstilsynet kan offentliggøre kommunalbestyrelsernes

indberetninger efter regler udstedt i medfør af § 45 a, stk. 4.«

§ 50 b

ophæves.

10.

Overskriften

før § 50 c affattes således:

Side 2/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

»Regnskaber

for og benchmarking af deponeringsanlæg«.

11.

§ 50 c, stk. 1,

udgår »affaldsforbrændingsanlæg og«,

»affaldsforbrændings- eller«, og »henholdsvis affaldsforbrændings- og«.

12.

To steder i

§ 50 c, stk. 2,

udgår »affaldsforbrændings- og«.

13.

§ 50 d, stk. 1,

affattes således:

»Forsyningstilsynet gennemfører årligt benchmarking af deponeringsanlæg

på baggrund af oplysninger om anlæggets miljø-, service- og driftsforhold

samt økonomiske forhold.«

14.

§ 50 d, stk. 2,

udgår »forbrændings- og«,

efter »afgive oplysninger«

indsættes: »til Forsyningstilsynet«.

15.

§ 89 a, stk. 4,

indsættes efter »kapitel 11«: » og kapitel 11 b«.

16.

overskriften

til kapitel 11 ændres »og

søgsmål«

til: »til

Miljø- og

Fødevareklagenævnet«.

17.

Efter § 90 a efter overskriften indsættes:

»§ 90 b.

Reglerne i kapitel 11 gælder for afgørelser efter loven eller regler

udstedt i medfør heraf, der kan påklages til Miljø- og

Fødevareklagenævnet.«

18.

Efter § 100 indsættes:

»Kapitel 11 a

Klage til Energiklagenævnet

§ 100 a.

Reglerne i kapitel 11 a gælder for afgørelser efter loven eller

regler udstedt i medfør heraf, der kan påklages til Energiklagenævnet.

§ 100 b.

Forsyningstilsynets afgørelser efter kapitel 6 eller regler udstedt i

medfør heraf kan påklages til Energiklagenævnet af afgørelsens adressat og

af enhver, der har individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, jf. dog § 48

g, stk. 4.

Stk. 2.

Forsyningstilsynets afgørelser efter kapitel 6 eller regler udstedt i

medfør heraf kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end

Energiklagenævnet.

Stk. 3.

Klage skal være indgivet skriftligt inden fire uger efter, at

afgørelsen er meddelt. Udløber klagefristen på en lørdag eller helligdag,

forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Side 3/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

§ 100 c.

Energiklagenævnets formand kan efter nærmere aftale med

nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, der behandles efter denne

lov eller regler udstedt i medfør af loven.

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om Energiklagenævnets

sammensætning ved nævnets behandling af afgørelser efter denne lov eller

efter regler udstedt i henhold til loven.

Kapitel 11 b

Søgsmål«.

19.

§ 101

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Afgørelser, der kan prøves af Energiklagenævnet efter kapitel 11 a,

kan ikke indbringes for domstolene, før Energiklagenævnets afgørelse

foreligger.«

20.

§ 110, stk. 3,

indsættes efter »§ 45 b,«: »§ 45 c, stk. 2,«.

§2

I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 2068 af 16. november

2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 2606 af 28. december 2021, § 1 i lov nr.

573 af 10. maj 2022, § 25 i lov nr. 1387 af 5. oktober 2022 og [L24]

foretages følgende ændringer:

§ 2 b, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »§ 2, stk. 1,«: »jf. dog stk. 3,«.

§ 2 b

indsættes som

stk. 3-6:

»Stk. 3.

En kommune må kun varetage virksomhed, der driver

affaldsforbrændingsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3, hvis virksomheden

udøves på kommercielle vilkår i et aktie- eller anpartsselskab, der alene

driver affaldsforbrænding, jf. dog stk. 4-6 og §§ 2 h og 2 i.

Stk. 4.

Stk. 3 finder ikke anvendelse for en kommune, hvor

kommunalbestyrelsen senest den 31. december 2024 har godkendt et

projektforslag for lukning af affaldsforbrændingsanlæg i medfør af § 4, og

lukningen gennemføres senest tre år efter godkendelsen.

Stk. 5.

Stk. 3 finder ikke anvendelse for en kommune, der den 1. juli 2023

ejer et affaldsforbrændingsanlæg placeret på en ø uden fast broforbindelse.

Stk. 6.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i særlige tilfælde

forlænge fristerne i stk. 4.«

§ 2 d, stk. 1,

ændres »jf. dog stk. 2-6.« til: »jf. dog stk. 2-7.«.

§ 2 d

indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

Side 4/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

»Stk. 6.

Kommunal garantistillelse efter stk. 1, for affaldsforbrændingsanlæg

omfattet af § 2 b, stk. 3, er betinget af, at den gives på markedsvilkår.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

§ 2 d, stk. 6,

der bliver til stk. 7, ændres »Stk. 1-5« til: »Stk. 1-6«.

§ 2 e, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »selskaber«: », jf. stk. 3«.

§ 2 e

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for kommunal garantistillelse til

en virksomhed, som varetager produktion af elektricitet ved forbrænding af

affald i et aktie- eller anpartsselskab, omfattet af lov om elforsyning, hvis

garantien stilles på markedsvilkår.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 2 e, stk. 3,

der bliver til stk. 4, ændres » Stk. 1 og 2 « til: »Stk. 1-3«.

Efter § 2 g indsættes i

kapitel 1 a:

»§ 2 h.

En kommunes udskillelse og stiftelse af et aktie- eller anpartsselskab

omfattet af § 2 b, stk. 3, skal være gennemført senest den 31. december

2024.

Stk. 2.

En kommunes vederlag i forbindelse med udskillelse og stiftelse af

aktie- eller anpartsselskabet må udelukkende bestå af aktier eller anparter i

selskabet.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at aktie- eller anpartsselskabet

skal overtage driften af eksisterende kommunale affaldsforbrændingsanlæg

med tilhørende aktiver og passiver og indtræde i samtlige eller enkelte af

anlæggets rettigheder og forpligtelser, jf. dog stk. 2, hvis kommunen

samtidig stiller garanti for eksisterende lån for anlægsinvesteringer eller

driftsaktiviteter, jf. § 2 d, stk. 6, og § 2 e, stk. 3.

Stk. 4.

Stk. 3 finder ikke anvendelse for kontrakter, som

kommunalbestyrelsen har indgået om behandling af forbrændingsegnet

affald.

§ 2 i.

For anlæg, der var ejet af en eller flere kommuner den 1. juli 2023,

skal en eller flere kommuner have bestemmende indflydelse og eje mere end

halvdelen af kapitalandelene i den virksomhed, der driver

affaldsforbrændingsanlægget omfattet af § 2 b, stk. 3, så længe anlægget er i

drift.«

§3

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021, som

ændret bl.a. ved lov nr. 2605 af 12. maj 2021 og senest ved lov nr. [L37

Side 5/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om afgift af

elektricitet], foretages følgende ændringer:

§ 4, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »affald«: », jf. dog § 4 a«.

§ 4, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »§ 2, stk. 1«: », jf. dog § 4 a«.

§ 4, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »Tilsvarende gælder for Energinet« til:

»Energinet kan deltage i anden virksomhed, som har nær tilknytning til en

virksomhed omfattet af § 2, stk. 1, som Energinet varetager eller deltager i«.

Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a.

En kommune må kun varetage eller deltage i virksomhed, der

producerer elektricitet ved forbrænding af affald, hvis virksomheden udøves

i et aktie- eller anpartsselskab, der kun driver affaldsforbrændingsanlæg.

Udskillelse og stiftelse af et aktie- eller anpartsselskab skal være gennemført

senest den 31. december 2024.

Stk. 2.

En kommunes vederlag i forbindelse med udskillelse og stiftelse af

et aktie- eller anpartsselskab, omfattet af stk. 1, må udelukkende bestå af

aktier eller anparter i selskabet.

Stk. 3.

For anlæg, der var ejet af en eller flere kommuner den 1. juli 2023,

skal en eller flere kommuner have bestemmende indflydelse og eje mere end

halvdelen af kapitalandelene i den virksomhed, der driver

affaldsforbrændingsanlægget omfattet af stk. 1, så længe anlægget er i drift.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at et aktie- eller anpartsselskab,

jf. stk. 1, i forbindelse med udskillelse og stiftelse skal overtage driften af

eksisterende kommunale affaldsforbrændingsanlæg med tilhørende aktiver

og passiver og indtræde i samtlige eller enkelte af anlæggets rettigheder og

forpligtelser, jf. dog stk. 5, hvis kommunen samtidig stiller garanti for

eksisterende lån.

Stk. 5.

Stk. 4 finder ikke anvendelse for kontrakter, som kommuner har

indgået om behandling af forbrændingsegnet affald.

Stk. 6.

Stk. 1 finder ikke anvendelse for en kommune, hvor klima-, energi-

og forsyningsministeren senest den 31. december 2024 har meddelt tilladelse

til væsentlig ændring i medfør af § 11, og ændringen gennemføres senest 3

år efter tilladelsen er meddelt.

Stk. 7.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i særlige tilfælde

forlænge fristerne i stk. 6.«

§ 12 a

ophæves.

§ 48

ophæves.

Side 6/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

To steder i

§ 51 a, stk. 2,

og to steder i

§ 51 a, stk. 3,

udgår »§ 12 a, stk.

1,«.

§ 75, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

§ 75, stk. 4,

der bliver stk. 3, udgår »og 3«.

§4

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1241 af 22. august 2022, som

ændret ved § 1 i lov nr. 905 af 21. juni 2022 og § 4 i lov nr. 1389 af 5.

oktober 2022, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 1, nr. 2 f, 3. pkt., ændres

»varmeproduktion.« til:

»varmeproduktion,« og

4. pkt.,

ophæves.

§ 3, stk. 7, 2. pkt.,

ophæves.

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2023, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 3, nr. 5-9, og § 4 træder i kraft den 1. januar 2025.

§6

Stk. 1.

Klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til inden for en

pulje at etablere en ordning, hvorefter ministeren efter ansøgning fra en

kommune kan meddele tilsagn om midler til delvis dækning af kommunens

tab ved garantistillelse, hvis kommunen har garanteret for lån eller hæfter

for

restgælden af anlægslån i affaldsforbrændingsanlæg, omfattet af lov om

varmeforsyning [§ 2b, stk. 3], eller lov om elforsyning [§ 4 a, stk. 1].

Stk. 2.

Udbetaling

fra puljen kan ske efter afvikling af et

affaldsforbrændingsanlæg med et beløb på op til 70 pct. af et tab.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler

for administrationen af ordningen, herunder blandt andet om følgende:

1) De nærmere kriterier for, at en kommune kan ansøge om midler.

2) Opdeling af puljen.

3) Krav til ansøgning om midler og meddelelse af tilsagn om og udbetaling

af midler.

Side 7/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

4) Proces for ansøgning om midler, herunder tidsfrister og form.

5) Betingelser og vilkår for udbetaling af midler, dokumentationskrav og

oplysningspligt, herunder at bestemte oplysninger skal afgives på tro og

love.

6) Krav om indsendelse af regnskab, revision og rapportering fra kommuner,

der ansøger om midler.

7) Udvælgelseskriterier og prioritering af ansøgninger om midler.

8) Opgørelse og beregning af midler.

9) Offentliggørelse af tildelte midler.

10) Annullering, ændring og bortfald af meddelte midler.

11) Tilbagebetaling, herunder betaling af renter, og genanvendelse af midler.

12) Afskæring af klageadgang.

Side 8/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1 Indledning

2 Lovforslagets baggrund

3 Lovforslagets hovedpunkter

3.1 Kommuners varetagelse af affaldsforbrændingsanlæg

3.1.1 Gældende ret

3.1.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

overvejelser

3.1.3 Den foreslåede ordning

3.2 Tvungen debitorskift og kommunal garantistillelse

3.2.1 Gældende ret

3.2.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

overvejelser

3.2.3 Den foreslåede ordning

3.3 Udbud af forbrændingsegnet affald

3.3.1 Gældende ret

3.3.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

overvejelser

3.3.3 Den foreslåede ordning

3.4 Monitorering af kapacitetsudvikling

3.4.1 Gældende ret

3.4.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

overvejelser

3.4.3 Den foreslåede ordning

3.5 Forsyningstilsynets opgaver

3.5.1 Gældende ret

3.5.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

overvejelser

3.5.3 Den foreslåede ordning

3.6 Energiklagenævnet

3.6.1 Gældende ret

3.6.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

overvejelser

3.6.3 Den foreslåede ordning

3.7 Regnskaber for og benchmarking af forbrændings- og

deponeringsanlæg

3.7.1 Gældende ret

3.7.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

overvejelser

3.7.3 Den foreslåede ordning

Side 9/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

3.8 Skattemæssige forhold

3.8.1 Gældende ret

3.8.2 Skatteministeriets overvejelser

3.8.3 Den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

5. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Klimamæssige konsekvenser

9. Miljømæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

11. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

12. Sammenfattende skema

1. Indledning

Der er med bred opbakning i Folketinget sat et ambitiøst mål om at reducere

de nationale drivhusgasudledninger med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990.

Den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre,

Socialistisk Folkeparti, (oprindeligt Enhedslisten), Det Konservative

Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet er enige om, at affaldssektoren

skal bidrage til indfrielse af dette mål, jf. aftale af 16. juni 2020 om

Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

(herefter

Klimaplanen). Moderaterne er tiltrådt aftalens afsnit, som er omfattet af

forlig. Klimaplanen beskrives i afsnit 2

Baggrund

nedenfor.

Det fremgår af Klimaplanen fra 2020, at uden initiativerne fra Klimaplanen

vil affaldssektoren i 2030 udlede ca. 2,4 mio. tons CO

e og dermed stå for

ca. 5,7 pct. af de nationale CO

-udledninger. Den væsentligste andel af

udledningerne stammer fra forbrænding af affald, som uden Klimaplanen

skønnes at stå for ca. 1,5 mio. tons CO

e i 2030.

Dette lovforslag implementerer Klimaplanens initiativ V

Mindre

forbrænding og mindre import af affald til forbrænding.

Lovforslaget

indebærer en ny organisering af affaldsforbrændingssektoren, hvor

affaldsforbrændingsanlæggene selskabsgøres og skal konkurrere om

affaldet, så affaldet behandles, hvor det kan gøres mest miljørigtigt, bedst og

billigst.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de øvrige initiativer i

Klimaplanen,

herunder den øgede og strømlinede affaldssortering, som for

de fleste fraktioner, implementeres i kommunerne frem mod udgangen af

2023, samt de ændringer, der blev indført med lov nr. 898 af 21. juni 2022

Side 10/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om Forsyningstilsynet (Nye

rammer for kommunal behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse,

indsamling af erhvervsaffald, genbrug på genbrugspladser og skærpet

økonomisk tilsyn). Klimaplanen skal samlet være med til at skabe en stærk

grøn affaldssektor i Danmark og sikre en mere cirkulær økonomi, hvor mere

affald genbruges og genanvendes i stedet for at blive forbrændt.

De nye rammevilkår kan medvirke til, at anlæg, der ikke kan klare sig i

konkurrencen, reducerer deres kapacitet eller lukker, og at der fremadrettet

investeres mere hensigtsmæssigt i sektoren. Det vurderes at bidrage til en

mere effektiv sektor, hvor der i højere grad er ligevægt mellem

forbrændingskapaciteten og de danske forbrændingsegnede mængder. Det

vil ligeledes tilskynde til, at mængden af importeret affald, som i dag har et

højere fossilt indhold end de danske forbrændingsegnede mængder,

begrænses. Herigennem forventes CO

e-udledningerne fra sektoren at

nedbringes.

Med Klimaplanen blev der aftalt et kapacitetsloft svarende til udviklingen i

de danske forbrændingsegnede affaldsmængder, der ved aftaletidspunktet

blev vurderet til 30 pct. af det forbrændte affald i 2030 ift. 2020. Med

lovforslaget lægges op til, at udviklingen i kapaciteten af

affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg monitoreres

med henblik på at følge, om kapaciteten udvikler sig i takt med de danske

mængder af forbrændingsegnet affald. Med dette lovforslag fastsættes

rammerne for monitoringen med henblik på, at der kan følges op på

udviklingen i kapaciteten. Der fastsættes ikke et lovmæssigt bestemt

kapacitetsloft.

Nedbringelse af kapaciteten i affaldsforbrændingssektoren vil som hidtil

skulle ske ved statslig tilladelse efter lov om elforsyning eller kommunal

godkendelse efter lov om varmeforsyning. Ved lukning af et

affaldsforbrændingsanlæg, vil der fortsat skulle tages hensyn til

forsyningssikkerhed, hvilket også omfatter økonomiske konsekvenser for

varmeforbrugerne.

Med lovforslaget indføres krav om, at kommunerne udbyder behandlingen

af det husstandsindsamlede forbrændingsegnede husholdningsaffald.

Udbudspligten vil også omfatte det forbrændingsegnede erhvervsaffald, som

kommunerne indsamler i de tilfælde, hvor kommuner tilbyder en

indsamlingsordning for erhvervsaffald. Herudover vil den nye organisering

af forbrændingssektoren omfatte, at kommunernes ret til at anvise, på hvilket

anlæg virksomheder skal have behandlet deres affald, bliver ophævet på

bekendtgørelsesniveau. Det betyder dermed, at virksomheder fremover selv

har mulighed for at vælge på, hvilket anlæg, deres forbrændingsegnede

Side 11/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

erhvervsaffald skal behandles, og virksomheder vil ikke længere skulle følge

kommunens anvisning. På denne måde vil det forbrændingsegnede

erhvervsaffald indgå i anlæggenes konkurrence om det forbrændingsegnede

affald.

Der indføres endvidere krav om, at de eksisterende kommunalt ejede

affaldsforbrændingsanlæg skal drives i kommunalt ejede selskaber med

begrænset ansvar i form af aktieselskaber eller anpartsselskaber, hvor

kommunerne fortsat har majoritetskontrol. Dette indebærer, at anlæggene

herefter skal drives som kommercielle virksomheder, hvilket skal sikre, at

affaldsforbrændingsanlæg kan konkurrere frit på kommercielle og lige

konkurrencevilkår, og for at sikre gennemsigtighed og armslængde til kom-

munerne. De selskabsgjorte anlæg er underlagt selskabslovgivningen,

skattelovgivning, årsregnskabsloven m.v.

Der vil blive indført mulighed for tvungen debitorskifte, så kommunale lån

og kontrakter kan videreføres i de nystiftede aktie- eller anpartsselskaber.

Dette har til formål at undgå, at begrænse transaktionsomkostninger ved

selskabsgørelsen for anlæggene. Da formålet med den udbudsbaserede

model er, at de selskabsgjorte anlæg skal konkurrere om behandlingen af det

forbrændingsegnede affald, vil tvungen debitorskifte ikke gælde for

affaldsforbrændingsanlæggenes eksisterende kontrakter om behandling af

forbrændingsegnet affald.

Det ligger ikke inden for den politiske aftale at ændre på den økonomiske

regulering af opvarmet vand eller damp fra et affaldsforbrændingsanlæg. Det

betyder, at prisen på affaldsvarmen, som hidtil vil skulle fastsættes i medfør

af kapitel 4 i lov om varmeforsyning. Det er derimod nødvendigt at ophæve

kravet i lov om elforsyning om, at virksomheder, som producerer elektricitet

ved forbrænding af affald, økonomisk skal hvile i sig selv, som med dette

lovforslag foreslås ophævet.

Med lovforslaget fastlægges regler for en statslig pulje til kompensation af

kommunerne for 70 pct. af eventuelle strandede omkostninger, som

kommunerne vil kunne realisere efter afvikling af et

affaldsforbrændingsanlæg. Med lovforslaget foreslås det, at klima-, energi-

og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om bl.a.

ansøgning og uddeling af midler fra den afsatte pulje.

Endvidere fremgår det af Klimaplanen, at for at opnå, at det er de mindst

miljørigtige anlæg, der som følge af konkurrenceudsættelsen lukker, skal

gældende miljøkrav til forbrændingsanlæggene strammes, så anlæg, der

halter bagefter miljømæssigt enten investerer i teknologiske forbedringer

eller lukker. EU-Kommissionen har offentliggjort opdaterede nye BAT-krav

Side 12/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

den 3. december 2019. Dette betyder, at anlæggene senest fra den 3.

december 2023 vil blive stillet over for nye og skærpede miljøkrav, der

fastsættes i deres miljøgodkendelser. Dette reguleres ikke med indeværende

lovforslag.

2. Lovforslagets baggrund

Den 16. juni 2020 blev der indgået aftale om

Klimaplan for en grøn

affaldssektor og cirkulær økonomi

(herefter »Klimaplanen«) mellem

daværende regering (Socialdemokratiet) og Venstre, Radikale Venstre,

Socialistisk Folkeparti, (oprindeligt Enhedslisten), Det Konservative

Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet. Moderaterne er tiltrådt aftalens

afsnit omfattet af forlig.

Det fremgår af Klimaplanen fra 2020, at uden nye initiativer vil

affaldssektoren i 2030 med en udledning på ca. 2,4 mio. tons CO

e stå for

5,7 pct. af de nationale CO

-udledninger. Udledningerne kommer fra

forbrænding af affald, deponering af affald, biologisk behandling af affald

og spildevandsbehandling. Den væsentligste andel af udledningerne

stammer fra forbrænding af affald, som uden nye initiativer forventes at stå

for udledning af ca. 1,5 mio. tons CO

e i 2030.

I Danmark er der primo 2023 23 affaldsforbrændingsanlæg, heraf er 6 anlæg

forbrugerejede eller ejet af et varmeselskab og 17 anlæg er kommunalt ejet.

Hovedparten af de kommunalt ejede affaldsforbrændingsanlæg drives i

kommunale fællesskaber efter § 60 i lov om kommunernes styrelse. Fem

drives i aktieselskaber, mens et enkelt anlæg indgår som en del af den

kommunale forvaltning.

Mens forbrænding af affald historisk har været en vigtig del af Danmarks

energiudnyttelse, idet affaldet har fortrængt andre fossile kilder i varme- og

strømproduktionen, for eksempel kul, olie og gas, er affald nu i sig selv på

vej til at blive den største fossile varme- og energikilde i 2030.

I takt med at genanvendelsen stiger, og de danske forbrændingsegnede

affaldsmængder falder, vil behovet for at forbrænde dansk affald blive

mindre. En tilpasning af forbrændingskapaciteten kan medvirke til, at der

ikke fyldes op med importeret affald, som i gennemsnit indeholder

væsentligt mere plastik end dansk affald, og herved øger de danske CO

udledninger.

Aftalepartierne bag Klimaplanen har besluttet, at udviklingen i importen og

forbrændingskapaciteten monitoreres, og partierne har aftalt et kapacitetsloft

svarende til udviklingen i de danske forbrændingsegnede affaldsmængder,

Side 13/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

der ved aftaletidspunktet forventedes at blive reduceret med 30 pct. i 2030

ift. 2020.

Som forudsat i Klimaplanen anmodede aftalepartierne KL om at udarbejde

en konkret plan for tilpasning af kapaciteten på

affaldsforbrændingsanlæggene inden for nærmere fastsatte rammer, som er

oplistet i initiativ V

Mindre forbrænding og mindre import af affald til

forbrænding.

KL’s tilpasningsplan blev afleveret til myndighedernes

godkendelse ultimo 2020. På baggrund af myndighedernes tilbagemeldinger

på de enkelte delelementer foretog Energistyrelsen en samlet og konsolideret

vurdering og konkluderede, at KL’s tilpasningsplan ikke kunne godkendes i

henhold til de fastsatte kriterier.

Det fremgår af Klimaplanen, at hvis KL’s tilpasningsplan ikke godkendes af

myndighederne, iværksættes automatisk en løsning baseret på, at affalds-

forbrændingsanlæggene skal konkurrere om affaldet, så det behandles, hvor

det kan gøres mest miljørigtigt, bedst og billigst.

Ifølge Klimaplanen skal der derfor indføres krav til kommunerne om udbud

af behandlingen af det forbrændingsegnede husholdningsaffald. Samtidig

skal kommuners ret til at anvise forbrændingsegnet erhvervsaffald ophæves.

Det fremgår af Klimaplanen, at kommunerne fortsat vil kunne eje og drive

affaldsforbrændingsanlæg, men på lige konkurrencevilkår. De eksisterende

kommunale affaldsforbrændingsanlæg skal derfor udskilles fra kommunerne

og selskabsgøres for at sikre gennemsigtighed og armslængde fra

kommunerne. Samtidig skal kommunerne fortsat have majoritetskontrol med

de eksisterende kommunale affaldsforbrændingsanlæg.

Affaldsforbrændingsanlæg med kommunale ejere skal herefter alene drives i

aktieselskabsform eller anpartsselskabsform og på kommercielle vilkår.

Sådanne selskaber må alene udøve affaldsforbrændingsaktiviteter. Det

indebærer desuden, at selskabsloven, selskabsskatteloven,

årsregnskabsloven, bogføringsloven, virksomhedsoverdragelsesloven m.v.

sætter rammerne for anlæggenes videre virke.

Det er en del af Klimaplanen, at der skal indføres en undtagelse for ikke-

brofaste øer, hvor kommuner fortsat kan indsamle og behandle alt

forbrændingsegnet affald. Kommuner, der ejer et anlæg, der er placeret på

en ø uden fast broforbindelse, er således ikke forpligtet til at selskabsgøre

affaldsforbrændingsanlægget, og kommunen skal heller ikke udbyde det

indsamlede forbrændingsegnede affald. Der eksisterer i dag et enkelt

kommunalt ejet affaldsforbrændingsanlæg på en ø uden fast broforbindelse.

Side 14/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

I det lovforberedende arbejde er det vurderet, at det er hensigtsmæssigt, at

kommuner, som har truffet beslutning om eller ved, at de vil lukke deres

affaldsforbrændingsanlæg inden for en kortere årrække, skal have mulighed

for at blive undtaget fra kravet om selskabsgørelse, hvis lukning af anlægget

er godkendt senest den 31. december 2024, og anlægget rent faktisk lukker

inden for 3 år efter godkendelsen. Endvidere er der i det lovberedende

arbejde vurderet, at det er hensigtsmæssigt at erstatte det nuværende

affaldsvarmeprisloft med et VE-prisloft baseret på alternative VE-

teknologier. Ændringen har til formål at sikre mere tidssvarender regulering

og vil samtidig beskytte varmeforbrugerne i mod for høje priser, når

affaldsforbrænding konkurrenceudsættes. Ændringen forventes at ske ved

bekendtgørelsesændring.

Endvidere er det hensigten ifølge Klimaplanen, at

affaldsforbrændingsanlæggenes eksisterende kommunale lån i

KommuneKredit skal kunne fortsætte til udløb under forudsætning af, at de

lever op til gældende regler for kommunal garantistillelse, herunder betaling

af en markedskonform garantistillelse. Baggrunden for at lade eksisterende

kommunale lån videreføre er hensynet til at mindske de økonomiske

konsekvenser ved selskabsudskillelse og etablering af ny organisering af

affaldsforbrændingssektoren. I forlængelse heraf får kommunalbestyrelserne

tillige mulighed for at gennemføre tvungen debitorskifte for anlæggenes

øvrige lån og kontrakter. Hensigten med tvungen debitorskifte for både lån

og kontrakter er at undgå, at selskabsomlægningen bliver

unødigt byrdefuld for anlæggene. Da formålet med den udbudsbaserede

model er, at de selskabsgjorte anlæg skal konkurrere om behandlingen af det

forbrændingsegnede affald, vil tvungen debitorskifte ikke gælde for

affaldsforbrændingsanlæggenes eksisterende kontrakter om behandling af

forbrændingsegnet affald.

Desuden indeholder Klimaplanen en forudsætning om, at nye lån skal

optages på markedsmæssige vilkår med mulighed for kommunal

garantistillelse mod betaling af en markedskonform garantiprovision.

Endvidere fremgår det af Klimaplanen, at for at opnå, at det er de mindst

miljørigtige anlæg, der som følge af konkurrenceudsættelsen lukker, skal

gældende miljøkrav til forbrændingsanlæggene strammes, så anlæg, der

halter bagefter miljømæssigt enten investerer i teknologiske forbedringer

eller lukker. EU-Kommissionen har offentliggjort opdaterede nye BAT-krav

den 3. december 2019. Dette betyder, at anlæggene senest fra den 3.

december 2023 vil blive stillet over for nye og skærpede miljøkrav, der

fastsættes i deres miljøgodkendelser. Dette implementeres ikke med

indeværende lovforslag.

Side 15/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

Endelig fremgår det af Klimaplanen, at der afsættes en pulje på 200 mio. kr.

til at kompensere kommunerne for strandede omkostninger. Udbetaling fra

puljen skal ske med et beløb på op til 70 pct. af et tab. Puljen skal dække

strandede omkostninger i anlæg, som lukker som følge af tilpasningen i

forbrændingskapaciteten i henhold til de danske affaldsmængder.

Det følger af Klimaplanen, at udviklingen i importen og

forbrændingskapaciteten monitoreres og afrapporteres løbende til

aftalekredsen. Dette skal bidrage til at overvåge udviklingen, når

forbrændingsydelsen konkurrenceudsættes. Formålet er at afrapportere

hvorvidt kapaciteten på affaldsforbrændingsanlæg frem mod og i 2030

svarer til de danske mængder forbrændingsegnet affald, og herefter løbende

holde øje med, om der er passende kapacitet.

Det fremgår af Klimaplanen, at hvis kapacitetsudviklingen ikke udvikler sig

i takt med de nationale mængder af forbrændingsegnet affald, indføres en

afgift på forbrænding, medmindre et alternativt virkemiddel viser sig at være

bedre egnet, herunder eksempelvis CO

-krav eller krav til plastikindhold i

det sorterede affald til forbrænding. Der er ikke taget politisk stilling hertil

og lovforslaget indeholder derfor ikke hjemmel til at indføre sådanne tiltag.

Kapacitetstilpasningen forudsættes at ske gradvist over de kommende år fra

2025 og frem. Nedbringelse af kapaciteten i affaldsforbrændingssektoren vil

som hidtil skulle ske ved statslig tilladelse efter lov om elforsyning eller

kommunal godkendelse efter lov om varmeforsyning. Ved lukning af et

affaldsforbrændingsanlæg, vil der fortsat skulle tages hensyn til

forsyningssikkerhed, hvilket også omfatter økonomiske konsekvenser for

varmeforbrugerne.

Udarbejdelse af løsningsmodellen for implementering af Klimaplanens

initiativ V

Mindre forbrænding og mindre import af affald til forbrænding

har været organiseret i en tværministeriel styregruppe med deltagelse af

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (formand), Finansministeriet,

Erhvervsministeriet, Miljøministeriet, Skatteministeriet og med inddragelse

af Forsyningstilsynet. Mulige løsningsforslag er løbende blevet drøftet med

interessenter, blandt andet interesseorganisationen Dansk Affaldsforening,

brancheorganisationen Dansk Fjernvarme, KL, enkelte kommuner og

affaldsforbrændingsanlæggene, herunder forbrugerejede anlæg.

3. Lovforslagets hovedpunkter

Begrebet affaldsforbrændingsanlæg vil blive anvendt som fællesbetegnelse

for anlæg, der har affald som hovedbrændsel, og som forbrænder affald med

henblik på varmeproduktion henholdsvis elproduktion godkendt efter lov om

varmeforsyning eller med tilladelse og bevilling efter lov om elforsyning.

Side 16/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

Hvor det forståelsesmæssige eller i tilknytning til øvrige beskrivelser af et

område vurderes mest hensigtsmæssigt, vil den betegnelse, som fremgår af

det pågældende område blive anvendt. Der er ikke med lovforslaget tiltænkt

ændring af begreber eller eksisterende definitioner i gældende ret.

3.1 Kommuners varetagelse af affaldsforbrændingsanlæg

3.1.1 Gældende ret

Kommunernes hjemmel til at deltage i eller varetage aktiviteter på

affaldsforbrændingsområdet findes i lov om miljøbeskyttelse, i lov om

varmeforsyning og i lov om elforsyning.

Det er et kommunalretligt udgangspunkt, at kommunerne ikke uden klar

lovhjemmel må udøve erhvervsvirksomhed, uanset om aktiviteten sker i

kommunalt regi eller i et kommunalt ejet aktie- eller anpartsselskab.

Kommunal affaldsforbrændingsvirksomhed er i dag underlagt princippet om

økonomisk at skulle hvile i sig selv. På elforsyningsområdet følger dette

direkte af lov om elforsyning. Det betyder, at indtægter og omkostninger i

virksomheden som helhed over en årrække skal balancere. Derudover skal

affaldsvarmeprisen som udgangspunkt fastsættes efter princippet om

nødvendige omkostninger i medfør af lov om varmeforsyning.

Virksomheden må således ikke optjene et overskud og må ikke drives med

fortjeneste for øje. Dette gælder, uanset hvilken selskabsform virksomheden

er organiseret i.

Der er ikke fastsat regler i lov om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning

eller i lov om elforsyning om den organisatoriske indretning af kommunalt

ejet affaldsforbrændingsanlæg. De kommunalt ejede

affaldsforbrændingsanlæg kan således være organiseret som en del af den

kommunale forvaltning, i kommunale fællesskaber efter § 60 i lov om

kommuners styrelse, normalt i interessentskaber og i form af privatretlige

selskaber, herunder i aktie- og anpartsselskaber. Der er således ikke i

lovgivningen fastsat krav om, at affaldsforbrændingsanlæg og

affaldsforbrændingsaktiviteter skal være udskilt i særskilte selskaber.

Kommunale fællesskaber er selvstændige offentlige myndigheder, der kan

betragtes som specialkommuner, og som er underlagt den samme

offentligretlige regulering som kommuner. I kommunale fællesskaber hæfter

deltagerkommunerne normalt direkte, solidarisk og uden begrænsning for

fællesskabets forpligtelser, og medlemmerne af de styrende udpeges af

deltagerkommunernes kommunalbestyrelser, som har instruktionsbeføjelse i

forhold til de medlemmer, de har udpeget. De kommunale fællesskaber, der

Side 17/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

driver affaldsforbrændingsvirksomhed, er typisk organiseret som

interessentskaber, hvor kommunerne er interessenter. De kommunale

fællesskaber er blandt andet omfattet af de kommunale budget- og

regnskabsregler, medmindre andet følger af lov eller fælleskabets vedtægter.

I aktieselskaber og anpartsselskaber er det udgangspunktet, at ejerne, som

følge af det begrænsede ansvar, alene hæfter for den kapital, som ejeren har

indskudt i selskabet. Ledelsen i et aktieselskab eller anpartsselskab har

derimod blandt andet en pligt til at påse, at kapitalselskabets

kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig

likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige

forpligtelser, efterhånden som de forfalder. Bestyrelsen er således til enhver

tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det

tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt, og at de dispositioner, som

ledelsen foretager på selskabets vegne, er i selskabets interesse. Det kan

medføre erstatningsansvar for ledelsen, hvis ledelsens pligter ikke

overholdes.

3.1.1.1. Lov om miljøbeskyttelse

Det fremgår af lov om miljøbeskyttelse § 45, stk. 1, at kommunalbestyrelsen

forestår håndteringen af affald, medmindre andet er fastsat i loven eller i

regler udstedt i medfør af loven. På affaldsområdet kan kommunerne således

som udgangspunkt varetage aktiviteter og deltage i selskaber, der udøver

forskellige former for affaldshåndtering, eksempelvis indsamling af affald

og forbrænding af affald. Med hjemmel i § 45, stk. 1, kan kommunerne

således deltage i og varetage affaldsforbrændingsaktiviteter samt eje og

drive affaldsforbrændingsanlæg.

Det fremgår af lov om miljøbeskyttelse § 45, stk. 2, at miljøministeren

fastsætter regler om kommunale affaldsordninger, herunder om

kommunalbestyrelsens pligt til at forestå indsamling og behandling af affald.

Affaldsbehandlingsanlæg, herunder affaldsforbrændingsanlæg, er med

hjemmel heri defineret i bekendtgørelse nr. 2512 af 10. december 2021 om

affald (affaldsbekendtgørelsen). Det fremgår af affaldsbekendtgørelsens § 3,

nr. 2, at der ved affaldsbehandlingsanlæg forstås anlæg, der nyttiggør eller

bortskaffer affald, herunder anlæg, som forbereder affald forud for

nyttiggørelse eller bortskaffelse.

Det fremgår af lov om miljøbeskyttelses § 7, stk. 1, nr. 2, at miljøministeren

kan fastsætte regler om indregning, drift og vedligeholdelse af

virksomheder, anlæg, maskiner, redskaber, fyringsanlæg og transportmidler.

Med hjemmel heri er der i bekendtgørelse nr. 1271 af 21. november 2017

om anlæg, der forbrænder affald (affaldsforbrændingsbekendtgørelsen)

Side 18/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

fastsat regler om affaldsforbrændingsanlægs indretning, drift og

vedligeholdelse.

Det fremgår af affaldsforbrændingsbekendtgørelsens § 2, at bekendtgørelsen

omfatter

samtlige forbrændingslinjer, aflæsnings- og oplagringsanlæg,

forbehandlingsanlæg på anlægsområdet, affalds-, brændsels- og

lufttilførselssystemer, kedler, anlæg til behandling af røggas, anlæg på stedet

til behandling eller oplagring af restprodukter og spildevand, skorstene,

udstyr og systemer til kontrol med forbrændingen og til overvågning og

registrering af forbrændingsbetingelserne.

I affaldsforbrændingsbekendtgørelsens § 4, nr. 2, defineres

affaldsforbrændingsanlæg som enhver stationær eller mobil teknisk enhed

samt udstyr, der udelukkende benyttes til varmebehandling af affald, uanset

om forbrændingsvarmen genanvendes eller ej. Dette omfatter forbrænding af

affald ved oxidering samt andre varmebehandlingsprocesser såsom pyrolyse,

forgasning eller nedsmeltning, når produkterne af denne behandling derefter

forbrændes.

Ovenstående udgør affaldsforbrændingsanlægs fysiske rammer.

Det følger af affaldsbekendtgørelsen, at kommuner blandt andet kan

håndtere affald i naturlig forbindelse med varetagelse af

affaldsforbrændingsydelsen, herunder eksempelvis forbehandling af

forbrændingsegnet affald forud for selve forbrændingen af affaldet.

Forbehandling af det forbrændingsegnede affald er efter

affaldsbekendtgørelsens § 3, nr. 17, de fysiske, termiske, kemiske eller

biologiske processer forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse, herunder

sortering, knusning, sammenpresning, pelletering, tørring, neddeling,

konditionering, adskillelse, og forud for nyttiggørelse endvidere

demontering, ompakning, blending eller blanding, hvorved affaldets

egenskaber ændres med det formål at mindske dets omfang eller farlighed

eller på anden måde gøre den videre håndtering lettere.

Ovenstående udgør aktiviteter, der er forbundet med forbrænding af affald.

Ifølge affaldsforbrændingsbekendtgørelsens § 12 skal al varme, der

genereres fra affaldsforbrændingsanlæg, udnyttes i den udstrækning, det er

praktisk muligt.

Et affaldsforbrændingsanlæg producerer typisk såvel varme som elektricitet,

ligesom der vil opstå restprodukter efter forbrændingen.

Side 19/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

Det følger af § 50 b, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, at

kommunalbestyrelsen kun må godkende nye affaldsforbrændingsanlæg eller

udvidelse af eksisterende affaldsforbrændingsanlæg efter lov om

varmeforsyning eller efter regler udstedt i henhold til lov om

varmeforsyning, hvis klima-, energi- og forsyningsministeren har godkendt,

at der er det fornødne affaldsgrundlag til stede i området, hvorfra anlægget

forventes at modtage affald. Beføjelsen til at træffe afgørelse er delegeret til

Energistyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 2573 af 22. december 2021 om

Energistyrelsens opgaver og beføjelser (delegationsbekendtgørelsen).

3.1.1.2. Lov om varmeforsyning

Affaldsforbrændingsanlæg er omfattet af og skal godkendes efter lov om

varmeforsyning, hvis de er kollektive varmeforsyningsanlæg. Ved kollektive

varmeforsyningsanlæg forstås virksomhed, der driver en række anlæg,

herunder affaldsforbrændingsanlæg, med det formål at levere energi til

bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand, jf. § 2 i lov om

varmeforsyning.

Kommuners hjemmel til at varetage varmeforsyning er udtømmende

reguleret i kapitel 1 a i lov om varmeforsyning. Dermed kan kommuner

alene varetage virksomhed på varmeforsyningsområdet, hvis det fremgår

eksplicit af lov om varmeforsyning.

Den kommunale hjemmel er som udgangspunkt begrænset til varetagelse af

varmeforsyning i egen kommune. Det fremgår således af § 2 b, stk. 1, at en

kommune med henblik på varmeforsyning af kommunen alene eller sammen

med andre kommuner eller private virksomheder kan drive kollektive

varmeforsyningsanlæg. Det drejer sig blandt andet om

affaldsforbrændingsanlæg efter § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om varmeforsyning.

Kommunen kan etablere eller deltage i varmeforsyningsvirksomhed, der er

beliggende uden for kommunegrænsen, hvis denne virksomhed også leverer

varmeforsyning i kommunen. Kommunen kan varetage virksomhed med

henblik på varmeforsyning i andre kommuner, hvis der er fysisk forbindelse

mellem varmedistributionsnettene inden for og uden for kommunen, jf. § 2

b, stk. 2, i lov om varmeforsyning. Det fremgår heraf, at det er muligt for en

kommune at varetage virksomhed, eksempelvis ved affaldsforbrænding,

med henblik på varmeforsyning i andre kommuner, hvis udvidelsen af

kommunens forsyningsområde er sket som følge af gennemførelse af et

projekt godkendt efter § 4 i lov om varmeforsyning eller som følge af

overtagelse af en virksomhed, og hvis der samtidig fysisk er forbindelse

mellem varmedistributionsnettene i og uden for kommunen. Hvis der er

fysisk rørforbindelse over kommunegrænsen, vil kommunen i disse tilfælde

kunne udøve kommunegrænseoverskridende aktivitet. Endvidere kan

Side 20/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

kommuner samarbejde på tværs og i fællesskab eje

affaldsforbrændingsanlæg, som servicerer flere kommuner, uagtet at selve

varmeproduktionen ligger uden for kommunen. Hertil kommer forbrænding

af affald fra de kommuner, der er medejere af et kommunalt fællesskab og

eventuelt affald vundet efter udbud fra kommuner uden eget anlæg samt

eventuel forbrænding af importeret affald.

Kommuner har ikke hjemmel til at deltage i virksomhed med forbrænding af

affald i udlandet. Dette betyder derfor også, at kommuner ikke kan varetage

varmeforsyning i udlandet. Bestemmelsen i § 2 b, stk. 2, skal forstås

snævert, idet det alene er nævnt, at kommunen kan varetage virksomheden

med henblik på varmeforsyning i nabokommuner, ikke nabolande.

I medfør af § 2 f, stk. 1, i lov om varmeforsyning, kan kommuner, der

varetager eller deltager i virksomhed nævnt i § 2 b, varetage eller deltage i

anden virksomhed, som har nær tilknytning til hovedvirksomheden omfattet

af § 2 b. I medfør af § 2 g, stk. 1, i lov om varmeforsyning, er der i

bekendtgørelse nr. 795 af 2. juni 2022 om kommuners deltagelse i anden

virksomhed, som har nær tilknytning til virksomhed efter lov om

varmeforsyning, fastsat nærmere regler om den tilknyttede virksomhed, som

kommuner kan deltage i medfør af § 2 f, stk. 1. Det drejer sig blandt andet

om energirådgivning i udlandet vedrørende hovedvirksomheden. Kommuner

kan ikke med hjemmel i denne bestemmelse varetage selve

varmeforsyningen i udlandet, men rådgive om viden om energi, som er

opstået i forbindelse med varetagelsen af hovedvirksomheden.

Det fremgår af § 4, stk. 1, i lov om varmeforsyning, at

kommunalbestyrelsen, som varmeplanmyndighed, skal godkende nye

kollektive varmeforsyningsanlæg og ændringer i eksisterende anlæg. Ved

ændringer forstås også lukning af kollektive varmeforsyningsanlæg. De

nærmere regler for kommunalbestyrelsens behandling og godkendelse af

projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg er reguleret i

projektbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 818 af 4. maj 2021 om

godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, som ændret

ved bekendtgørelse nr. 1417 af 26. oktober 2022.

Det følger af § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning, at

affaldsforbrændingsanlæg i priserne for levering af opvarmet vand eller

damp fra et affaldsforbrændingsanlæg alene kan indregne de nødvendige

omkostninger, der fremgår af bestemmelsen i § 20, stk. 1. Dette gælder

uanset, at anlægget er godkendt efter lov om varmeforsyning og har

tilladelse til etablering eller væsentlige ændringer efter § 11 og

elproduktionsbevilling efter § 10 i lov om elforsyning. Det er

Forsyningstilsynet, der i forbindelse med sit tilsyn med varmepriserne i

Side 21/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

medfør af § 21, stk. 4, afgør, hvilke udgifter og omkostninger, der må anses

for nødvendige, og som derfor kan indregnes i priserne.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har i § 20, stk. 3, i lov om

varmeforsyning, hjemmel til at fastsætte nærmere regler om fordeling af

omkostningerne til levering af ydelser omfattet af § 20, stk. 1, og andre

ydelser. Bemyndigelsen er på nuværende tidspunkt ikke udmøntet. Det er

Forsyningstilsynet, der i medfør af § 21, stk. 4, i lov om varmeforsyning og

§ 75, stk. 3, i lov om elforsyning, påser, at fordelingen af

fællesomkostninger mellem affalds- og el/varmesiden i et

affaldsforbrændingsanlæg ikke er urimelig.

For affaldsforbrændingsanlæg er desuden fastsat et prisloft, jf. § 20, stk. 4, i

lov om varmeforsyning, som skal understøtte en økonomisk og miljømæssig

effektivisering af affaldssektoren og bidrage til at sikre, at varmeforbrugerne

alene skal bære de omkostninger, der kan henføres til varmeproduktionen.

Prisloftet er relevant, når der leveres opvarmet vand eller damp omfattet af §

20, stk. 1, produceret ved affaldsforbrænding fra et

affaldsforbrændingsanlæg til et varmeproduktions- eller

varmefremføringsanlæg. For affaldsforbrændingsanlæg er maksimalprisen

derfor den laveste pris af prisen efter lov om varmeforsyning, det vil sige

den omkostningsbestemte pris, jf. § 20, stk. 1, varmekøber substitutionspris

eller prisloftet. Substitutionsprisprincippet er fastslået i administrativ praksis

efter § 20, stk. 1. Substitutionsprisprincippet indebærer, at der for køb af

varme ikke må indregnes en højere pris end den pris, som varmekøber selv

ville kunne producere den omfattede varmemængde for eller købe den for

fra tredjemand.

Det følger af vejledning nr. 9083 af 26. februar 2013 om bekendtgørelse om

fastsættelse af prislofter og maksimalpriser for fjernvarme fra

affaldsforbrændingsanlæg- og langvarig administrativ praksis i øvrigt- at

”Energitilsynet har ikke haft indvending imod, at der ikke laves en fordeling

mellem omkostninger til el- og varmeproduktion, men der skal altid laves en

omkostningsfordeling mellem affald og el/varme. I så fald skal fordeling af

omkostningerne mellem de tre ydelser, el, affald og varme, på

affaldsforbrændingsanlæg ske ved at fratrække elindtægterne fra anlæggets

samlede omkostninger ud fra en formodning om, at elindtægterne dækker

omkostningerne til elproduktion. De resterende omkostninger fordeles

herefter i særomkostninger til affaldsbortskaffelse, særomkostninger til

varmeproduktion og fællesomkostninger til affald og varme.

Fællesomkostninger skal fordeles via en fordelingsnøgle.” Energitilsynet

blev pr. 1. juli 2018 afløst af Forsyningstilsynet, som har videreført denne

praksis.

Side 22/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

3.1.1.3. Lov om elforsyning

Affaldsforbrændingsanlæg er tillige omfattet af lov om elforsyning.

Reglerne i lov om elforsyning finder anvendelse på produktion, transport,

handel og levering af elektricitet samt på aggregering og energilagring, jf. §

2, stk. 1, i lov om elforsyning. Det følger endvidere af § 2, stk. 2, i lov om

elforsyning, at loven gælder på land-, og søterritoriet og i den eksklusive

økonomiske zone. Som udgangspunkt kan loven derfor alene give

kommuner hjemmel til at udøve aktiviteter inden for dette område.

I lov om elforsyning sondres der mellem en kommunens varetagelse og en

kommunes deltagelse i aktiviteter. Ved varetagelse forstås, at aktiviteten

varetages direkte som en del af kommunens forvaltning, hvor der ved

deltagelse forstås, at kommunen alene deltager i aktiviteten ved sit ejerskab i

en anden virksomhed.

Det følger af § 4, stk. 1, i lov om elforsyning, hvilke aktiviteter en kommune

kan deltage i, som er omfattet af reglerne i lov om elforsyning. Det fremgår

af § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om elforsyning, at en kommune kan varetage

produktion af elektricitet ved afbrænding af affald. Det fremgår derudover af

§ 4, stk. 1, 2. pkt., i lov om elforsyning, at en kommune kan deltage i

selskaber med begrænset ansvar, som varetager virksomhed, som er omfattet

af § 2, stk. 1, herunder elproduktion.

Det fremgår af § 4, stk. 2, at en kommune kan deltage i anden virksomhed,

som har nær tilknytning til en virksomhed omfattet af § 2, stk. 1, som

kommunen varetager eller deltager i. Tilsvarende gælder for Energinet.

Sådanne virksomheder skal udøves på kommercielle vilkår i selskaber med

begrænset ansvar, jf. § 4, stk. 3, i lov om elforsyning. Der er efter

bemyndigelsesbestemmelse i § 4, stk. 4, i lov om elforsyning, fastsat

nærmere regler i bekendtgørelse nr. 1133 af 27. november 2008 om

kommuners og Energinets deltagelse i anden virksomhed, som har nær

tilknytning til deres hovedvirksomhed efter lov om elforsyning vedrørende

virksomhed omfattet af stk. 2, herunder om de aktiviteter, der kan udøves,

og om regnskabs- og forretningsmæssige forhold.

Det følger af bemærkningerne til § 4 i lov om elforsyning, at

energirådgivning i udlandet kan anses for tilknyttet virksomhed til

kommunens hovedvirksomhed efter § 2, stk. 1, i lov om elforsyning, jf.

Folketingstidende 2007/08, 2. samling, tillæg A, side 4003. Ved

energirådgivning forstås rådgivning om aktiviteter, som er omfattet af § 2,

stk. 1, i lov om elforsyning. En kommunalt ejet virksomhed, der f.eks.

producerer elektricitet ved afbrænding af affald, vil således kunne rådgive i

udlandet om erfaringerne med den anvendte teknologi, som virksomheden

anvender.

Side 23/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

Efter § 10, stk. 1, i lov om elforsyning kan elproduktion fra blandt andet

affaldsforbrændingsanlæg med en effekt på over 25 MW kun udøves af

virksomheder, der har opnået bevilling fra klima-, energi- og

forsyningsministeren. En virksomhed med bevilling efter stk. 1 skal have

den fornødne tekniske og finansielle kapacitet til varetagelsen af den

bevillingspligtige aktivitet, jf. § 10, stk. 3, i lov om elforsyning. Etablering

af nye elproduktionsanlæg samt væsentlige ændringer i bestående anlæg

over 5 MW eller kraft-varme-anlæg over 25 MW, herunder lukning af

anlæg, kan efter § 11, stk. 1, kun foretages efter forudgående tilladelse fra

klima-, energi- og forsyningsministeren. Med lukning forstås, at et

affaldsforbrændingsanlæg tages permanent ud af drift, konserveres eller

skrottes. Beføjelsen til at udstede bevilling og give tilladelse er delegeret til

Energistyrelsen, jf. delegationsbekendtgørelsen.

Der er ikke fastsat regler i lov om elforsyning om den organisatoriske

indretning af kommunalt ejet affaldsforbrændingsanlæg.

Det følger af § 48, stk. 1, i lov om elforsyning, at virksomheder, som

producerer elektricitet ved forbrænding af affald, ikke i samme virksomhed

må udøve anden elproduktionsvirksomhed eller elhandelsvirksomhed.

Formålet med dette udskillelseskrav er at undgå, at aktiviteter på

affaldsområdet, der er underlagt princippet om økonomisk at skulle hvile i

sig selv, bliver blandet sammen med konkurrenceudsatte aktiviteter på

elforsyningsområdet i samme juridiske enhed. Bestemmelsen finder både

anvendelse i forhold til kommunalt og privat ejede virksomheder, som

producerer elektricitet ved forbrænding af affald. Bestemmelsen begrænser

således, hvilke aktiviteter der kan udøves i en virksomhed, der varetager

elproduktion ved affaldsforbrænding. Det følger af § 48, stk. 2, i lov om

elforsyning, at stk. 1 ikke gælder for virksomheder, som producerer

elektricitet efter § 12 a i lov om elforsyning.

Hvis kommuner derimod deltager i andre aktiviteter omfattet af lov om

elforsyning end produktion af elektricitet ved affaldsforbrænding, skal

aktiviteterne drives i et selskab med begrænset ansvar, jf. § 4, stk. 1, 2. pkt.,

i lov om elforsyning.

For så vidt angår fastsættelse af elpriserne, fremgår det af § 75, stk. 1, i lov

om elforsyning, at priser og leveringsbetingelser for

elproduktionsvirksomheders salg af elektricitet fastsættes ved aftale. Dette

indebærer, at elproduktionsvirksomheders priser og betingelser ved salg af

elektricitet som udgangspunkt beror på markedsforholdene.

Side 24/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

For virksomheder, som producerer elektricitet ved forbrænding af affald,

følger det af § 75, stk. 3, i lov om elforsyning, at disse økonomisk skal hvile

i sig selv. Bestemmelsen finder anvendelse på alle virksomheder, som

producerer elektricitet ved forbrænding af affald, og ikke kun kommunalt

ejede affaldsforbrændingsvirksomheder. Dette gælder dog ikke

virksomheder, som producerer elektricitet med tilladelse efter § 12 a.

§ 12 a, stk. 1, i lov om elforsyning, fastslår, at elproduktion ved afbrænding

af affald på anlæg på centrale kraftværkspladser, jf. regler fastsat i medfør af

§ 10, stk. 6, må kun finde sted efter tilladelse fra klima-, energi- og

forsyningsministeren. Efter § 12 a, stk. 2, må elproduktion ved forbrænding

af kød- og benmel og lignende produkter kun finde sted efter tilladelse fra

klima-, energi- og forsyningsministeren. Dog finder bestemmelsen ikke

anvendelse for elektricitet produceret på anlæg, som producerer elektricitet

udelukkende ved forbrænding af affald. Der henvises til lovforslagets § 3,

nr. 5, og bemærkningerne hertil.

3.1.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det fremgår af Klimaplanen, at kommunerne fortsat vil kunne eje og drive

affaldsforbrændingsanlæg men på lige konkurrencevilkår. De kommunale

affaldsforbrændingsanlæg skal derfor udskilles fra kommunerne og

selskabsgøres for at sikre gennemsigtighed og armslængde fra kommunerne.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at

affaldsforbrændingsanlægs organisering i kommunale fællesskaber efter §

60 i lov om kommunernes styrelse, der typisk er oprettet som

interessentskaber, ikke på tilstrækkelig vis sikrer den nødvendige

armslængde til kommunerne i form af opgavemæssig, organisatorisk og

økonomisk adskillelse fra kommunerne, blandt andet på grund af

kommunernes direkte solidariske hæftelse. Det er derfor vurderingen, at

eksisterende kommunale anlægs organisationsform i kommunale

fællesskaber må ændres til en organisering i aktie- eller anpartsselskaber for

at kommunerne fortsat vil kunne deltage i virksomhed med forbrænding af

affald.

Ved organisering i et aktie- eller et anpartsselskab vil det kommunalt ejede

aktie- eller anpartsselskab være underlagt selskabslovens regler samt øvrige

regler for aktieselskaber og anpartsselskaber. Herved etableres armslængde

mellem kommunen som ejer og selskabets ledelse, hvorved selskabet kan

drives uafhængigt af kommunen, og ud fra hvad der tjener selskabet bedst.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet finder på denne baggrund ikke

anledning til, at der bør fastsættes specifikke supplerende regler for

selskabernes ledelse m.v. De kommunale selskaber vil kunne finde

Side 25/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

inspiration til sikring af god selskabsledelse, herunder ejernes og ledelsens

roller og ansvar, i blandt andet Finansministeriets publikation om

Statens

Ejerskabspolitik

og i

Kodeks for god selskabsledelse i kommunale

forsyningsselskaber

udarbejdet af Dansk Vand- og Spildevandsforening

(DANVA) med inddragelse af Dansk Affaldsforening og Dansk Fjernvarme.

Det fremgår af Klimaplanen, at kommunerne skal drive de udskilte

affaldsforbrændingsanlæg på lige konkurrencevilkår. Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet vurderer, at for at sikre, at de kommunale

affaldsforbrændingsanlæg kan konkurrere om opgaven med behandling af

det forbrændingsegnede affald på lige fod med andre aktører, skal

kommunerne kunne eje og drive kommerciel

affaldsforbrændingsvirksomhed. Dette vil indebære, at kommunerne skal

kunne tjene penge på behandling af affaldet ved forbrænding, og

affaldsforbrændingsanlæggene ikke vil skulle være underlagt princippet om

økonomisk at skulle hvile i sig selv, som det følger direkte af lov om

elforsyning. Kommunale affaldsforbrændingsanlæg vil således skulle kunne

drives som en erhvervsvirksomhed med fortjeneste for øje.

Det er på denne baggrund Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

vurdering, at der i lov om varmeforsyning skal indføres krav om, at

kommunerne skal varetage virksomhed, der driver

affaldsforbrændingsanlæg, i et aktie- eller anpartsselskab på kommercielle

vilkår. Det er ikke hensigten, at der med konkurrenceudsættelsen af affaldet

skal ændres ved, at prisen på det opvarmede vand eller damp fra et

affaldsforbrændingsanlæg vil skulle fastsættes i overensstemmelse med § 20

i lov om varmeforsyning om nødvendige omkostninger og prisloft. Levering

af affaldsvarme vil således fortsat skulle ske efter prisreguleringen i lov om

varmeforsyning om nødvendige omkostninger og et prisloft.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at en ophævelse af

bestemmelsen i § 75, stk. 3, i lov om elforsyning, om, at produktion af

elektricitet ved forbrænding af affald økonomisk skal hvile i sig selv, er

nødvendig for at sikre, at affaldsforbrændingsanlæg vil kunne drives på

kommercielle vilkår efter lov om elforsyning.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at hensigten

med Klimaplanen er, at den aktivitet, der skal udskilles fra kommunen og fra

de kommunale fællesskaber, og som fremover kan udøves på kommercielle

vilkår, er opgaven med at drive affaldsforbrændingsvirksomhed. Der er tale

om selve det fysiske affaldsforbrændingsanlæg og de aktiviteter, som er

forbundet med forbrænding af affald, som et affaldsforbrændingsanlæg

allerede i dag varetager, når et affaldsforbrændingsanlæg behandler

forbrændingsegnet affald, jf. afsnit 3.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Side 26/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

Affaldsforbrændingsanlæg må som hidtil varetage produktion af varme og

elektricitet ved forbrænding af affald efter lov om varmeforsyning og lov om

elforsyning amt processerne med håndtering, levering og afsætning af varme

og elektricitet og restprodukter fra affaldsforbrændingen.

Det er med lovforslaget således heller ikke hensigten at ændre på de

eksisterende regler og praksis for, hvad kommuner kan varetage af

aktiviteter som tilknyttet virksomhed, efter § 4, stk. 2, i lov om elforsyning

og efter § 2 f lov om varmeforsyning.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har overvejet, hvorvidt det udskilte

aktie- eller anpartsselskab skal kunne varetage øvrige aktiviteter relateret til

affaldssiden, som eksempelvis opgaver med indsamling, omlastning og

transport af affald.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer dog, at Klimaplanen, som

indeholder krav om selskabsudskillelse af affaldsforbrændingsanlæggene,

må forstås snævert således, at det, som skal udskilles i særskilte aktie- eller

anpartsselskaber, alene er opgaven med at drive

affaldsforbrændingsvirksomhed, forstået som selve det fysiske

affaldsforbrændingsanlæg, aktiviteter forbundet med forbrænding af affald,

restproduktsaktiviteter, som er en naturlig del af opgaven med at forbrænde

affald, produktion af varme og elektricitet ved forbrænding af affald samt

processerne med håndtering og afsætning af varme og elektricitet, derudover

som skal udskilles i særskilte aktie- eller anpartsselskaber.

Det følger af Klimaplanen, at kommunerne fortsat skal have

majoritetskontrol med de eksisterende kommunale

affaldsforbrændingsanlæg. Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

vurdering, at kommunerne vil skulle have bestemmende indflydelse i

selskabet for at opfylde kravet om majoritetskontrol i eksisterende

kommunale affaldsforbrændingsanlæg. Bestemmende indflydelse foreligger,

når kommunen direkte eller indirekte gennem en dattervirksomhed ejer mere

end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed. Det er endvidere

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at en eller flere

kommuner i fællesskab vil skulle eje mere end halvdelen af selskabets

kapitalandele.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det er

hensigten i forbindelse med, at eksisterende kommunale anlæg udskilles og

aktie- eller anpartsselskaber stiftes, at der ved stiftelse af aktie- eller

anpartsselskabet i så vid udstrækning som muligt skal foretages indskud af

eksisterende aktiver og passiver i det nystiftede selskab mod, at

kommunerne modtager vederlag i form af aktier eller anparter i det

Side 27/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

nystiftede selskab. Det vurderes, at kommunerne alene bør kunne modtage

vederlag i form af aktier eller anparter i affaldsforbrændingsanlæggene.

Det fremgår af Klimaplanen, at der skal indføres en undtagelse for ikke-

brofaste øer, hvor kommuner fortsat kan indsamle og behandle alt

forbrændingsegnet affald. Der eksisterer i dag efter det oplyste et enkelt

kommunalt ejet affaldsforbrændingsanlæg på en ø uden fast broforbindelse.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at ø-

undtagelsen alene skal gælde for eksisterende affaldsforbrændingsanlæg, og

at der i øvrigt ikke skal gælde særlige regler for disse anlæg, der vil kunne

udøve deres virksomhed som hidtil.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at der vil være

kommuner, der har truffet beslutning om eller ved, at de vil lukke deres

affaldsforbrændingsanlæg inden for en kortere årrække. Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet finder, at selskabsgørelse af sådanne anlæg vil

medføre unødig ressourceforbrug og omkostninger. Derfor finder Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet, at sådanne affaldsforbrændingsanlæg skal

have mulighed for at blive undtaget fra kravet om selskabsgørelse, hvis

anlægget rent faktisk lukker inden for en kortere årrække. Det er Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt

at fastsætte, at tilladelse til lukning, herunder godkendelse til nedlæggelse

eller tilladelse til væsentlig ændring af anlægget, skal være meddelt senest,

når selskabsgørelsen skal være gennemført. For at sikre tid til at gennemføre

den egentlige lukning vurderes det desuden hensigtsmæssigt at fastsætte, at

den faktiske lukning skal være gennemført 3 år efter.

For at understøtte konkurrencen på markedet vurderes det hensigtsmæssigt,

at et anlæg, der er undtaget som følge af en godkendt lukning, ligesom

øvrige anlæg, vil skulle konkurrere med andre anlæg om det

forbrændingsegnede affald i en begrænset periode frem til lukning af

anlægget. Den foreslåede undtagelse vil således alene gælde kravet om

selskabsgørelse.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at når

forbrændingssektoren konkurrenceudsættes, vil det fremover ikke være

relevant, at ministeren som hidtil skal godkende, at der er det fornødne

affaldsgrundlag til stede, før kommunalbestyrelsen må godkende nye

affaldsforbrændingsanlæg eller udvidelse af eksisterende

affaldsforbrændingsanlæg efter lov om varmeforsyning.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forventer, at øget konkurrence i

sektoren vil understøtte, at sektorens aktører selvstændigt foretager grundige

Side 28/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

vurderinger af fordele og risici forbundet med at foretage langsigtede

investeringer. På samme tid kan det lette de administrative byrder for

affaldsforbrændingsanlæggene, hvis denne myndighedsgodkendelse

afskaffes.

3.1.3 Den foreslåede ordning

Der foreslås indført nye bestemmelser i § 2 b, stk. 3, i lov om

varmeforsyning og i § 4 a, stk. 1, i lov om elforsyning, om, at kommuner

kun må deltage i virksomhed, der driver affaldsforbrændingsanlæg med

produktion af henholdsvis varme og elektricitet ved forbrænding af affald,

hvis virksomheden udøves i et aktie- eller anpartsselskab, der udelukkende

driver affaldsforbrændingsanlæg. Som konsekvens foreslås § 4, stk. 1, 1.

pkt., i lov om elforsyning, om at en kommune kan varetage produktion af

elektricitet ved afbrænding af affald, ophævet.

Forslaget vil indebære, at et helt eller delvist kommunalt ejet

affaldsforbrændingsanlæg vil skulle drives i et aktie- eller anpartsselskab, og

at kommunerne i øvrigt alene vil kunne deltage i opgaven med at drive

affaldsforbrændingsvirksomhed, hvis aktiviteterne udøves i et selskab, der

drives i aktie- eller anpartsselskabsform.

Kravet om organisering i et aktie- eller anpartsselskab betyder, at den

enkelte kommune, der bliver kapitalejer, i sin egenskab af aktionær eller

anpartshaver, som udgangspunkt kun vil komme til at hæfte for den kapital,

som kommunen har indskudt i selskabet. Endvidere sikres en klar adskillelse

mellem kommunens myndighedsopgaver og opgaver med drift af en

forsyningsvirksomhed. Bestemmelsen indebærer således en klar adskillelse

af opgaven med at drive affaldsforbrændingsvirksomhed, og kommunernes

øvrige opgaver, organisering og økonomi, idet et aktieselskab henholdsvis et

anpartsselskab er en selvstændig juridisk person og økonomisk enhed.

Ved organisering i et aktie- eller anpartsselskab vil det kommunalt ejede

selskab være underlagt selskabslovens regler samt øvrige regler for

aktieselskaber og anpartsselskaber. Det vil blandt andet gælde ansvars- og

opgavefordelingen mellem ledelse og aktionærer eller anpartshavere.

Selskabsloven, årsregnskabsloven, selskabsskatteloven,

virksomhedsoverdragelsesloven, bogføringsloven m.v. vil således sætte

rammerne for selskabet, der driver affaldsforbrændingsanlægget videre.

Dette vil blandt andet omfatte regler om udarbejdelse af åbningsbalance,

krav til årsregnskaber, bestyrelsesansvar, håndtering af udbytte, overskud,

afskrivninger, tab m.v.

Side 29/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

Det kommunalt ejede aktie- eller anpartsselskab vil få sin egen selvstændige

økonomi, der vil være adskilt fra kommunens. Selskabet vil desuden skulle

betale selskabsskat i henhold til reglerne i selskabsskatteloven.

Det foreslås endvidere at slå fast i lov om varmeforsyning, at virksomheden

vil skulle udøves på kommercielle vilkår. Dette vil indebære, at selskabet vil

skulle drives som erhvervsvirksomhed, agere på et frit marked, og at

selskabet vil kunne optjene et overskud på det forbrændingsegnede affald.

Som en konsekvens af konkurrenceudsættelsen af

affaldsforbrændingsanlæggene vil det eventuelle overskud, der opnås ved

selve forbrænding af affald, ikke skulle indregnes i varmeprisen. For at

sikre, at indtægter i forbindelse med levering af varme og el fortsat anvendes

til at sænke varmeprisen eller tilføres egenkapitalen, vil der skulle ske en

regnskabsmæssig adskillelse imellem de aktiviteter, der er forbundet med

selve affaldsforbrændingen og aktiviteterne i forbindelse levering af varme

og elektricitet. Levering af varme vil endvidere stadig skulle følge lov om

varmeforsynings øvrige regler, herunder prisregulering.

Den foreslåede ordning vil således medføre, at virksomheden, der driver

affaldsforbrændingsanlæg, fremover ikke vil være underlagt princippet om,

at anlægget i sin helhed økonomisk at skulle hvile i sig selv efter reglerne i

lov om elforsyning. Det foreslås derfor at ophæve § 75, stk. 3, i lov om

elforsyning.

De kommunalt ejede aktie- eller anpartsselskaber, som varetager

elproduktion ved affaldsforbrænding, vil være omfattet af § 75, stk. 1, i lov

om elforsyning, således at priser og betingelser ved salg af elektricitet som

udgangspunkt vil bero på markedsforholdene. Selskaberne vil således både i

forhold til aktiviteter forbundet med forbrænding af affald og produktion af

elektricitet skulle agere på kommercielle vilkår.

Det foreslås endvidere at ophæve § 12 a i lov om elforsyning, da det ikke

længere vil være relevant at fastholde særlige krav om tilladelse for

elproduktion ved henholdsvis forbrænding af affald og forbrænding af kød-

og benmel og lignende produkter, når bestemmelsen om, at

affaldsforbrændingsvirksomhederne økonomisk skal hvile i sig selv

ophæves.

Det foreslås endvidere, at § 48 i lov om elforsyning ophæves, således at der

ikke længere vil være et særskilt krav om, at virksomheder, som producerer

elektricitet ved affaldsforbrænding, ikke må udøve anden

elproduktionsvirksomhed eller elhandelsvirksomhed i samme virksomhed.

Ophævelsen af bestemmelsen vil ikke få betydning for kommunalt ejede

aktie- eller anpartsselskaber, som varetager produktion af elektricitet ved

Side 30/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

affaldsforbrænding, idet det med § 4 a, stk. 1, i lov om elforsyning, foreslås,

at disse selskaber alene må drive affaldsforbrændingsvirksomhed.

Ophævelsen af § 48 i lov om elforsyning vil dog få betydning for privatejede

affaldsforbrændingsvirksomheder, som ikke længere vil være begrænset i at

kunne udøve elproduktionsvirksomhed og elhandelsvirksomhed i samme

juridiske enhed.

Det foreslåede om, at anlægget vil skulle drives som kommerciel

erhvervsvirksomhed, vil ikke ændre på, at prisen på opvarmet vand eller

damp fra et affaldsforbrændingsanlæg fortsat vil være underlagt

prisreguleringen i § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning, herunder prisloftet

efter § 20, stk. 4. Der vil således ikke kunne optjenes overskud på varmesalg

fra et affaldsforbrændingsanlæg, uanset at affaldsforbrændingsanlæggene

med dette lovforslag konkurrenceudsættes og drives kommercielt. Det er

Forsyningstilsynet, der fører tilsyn med prisfastsættelsen på affaldsvarmen

efter § 21, stk. 4, i lov om varmeforsyning. Det er vurderingen, at den

gældende indgrebsbeføjelse for Forsyningstilsynet, jf. § 21, stk. 4, udgør

tilstrækkelig hjemmel til eventuelle indgreb i tilfælde af, at omkostninger fra

affalds- og/eller el-siden væltes over på varmesiden.

Den foreslåede ordning vil medføre, at aktie- eller anpartsselskabet kun må

drive affaldsforbrændingsvirksomhed. Der vil således ikke kunne drives

anden aktivitet end aktiviteter, der naturligt og sædvanligt er forbundet med

forbrænding af affald, herunder den resulterende produktion af varme og

elektricitet ved forbrænding af affald samt håndtering og afsætning af varme

og elektricitet og restprodukter fra affaldsforbrændingen.

Det er med lovforslaget dog ikke hensigten at ændre på de eksisterende

regler og praksis for, hvad kommuner kan varetage af aktiviteter som

tilknyttet virksomhed, efter § 4, stk. 2, i lov om elforsyning, eller efter § 2 f

lov om varmeforsyning. Tilknyttet virksomhed, der er relateret til el- og

varmeproduktion vil således fortsat kunne varetages i virksomheden, der

driver affaldsforbrændingsanlæg.

De foreslåede bestemmelser i § 2 b, stk. 3, i lov om varmeforsyning og § 4 a,

stk. 1, i lov om elforsyning, vil indebære, at eksisterende kommunale

affaldsforbrændingsanlæg, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden ikke er

udskilt fra kommunen og organiseret i et i aktie- eller anpartsselskab, der

udelukkende driver affaldsforbrændingsvirksomhed, vil skulle udskille

aktiviteterne og stifte et aktie- eller anpartsselskab.

Udskillelse og stiftelse af et aktie- eller anpartsselskab fra kommunerne vil

skulle godkendes af Ankestyrelsen.

Side 31/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

Den generelle regulering af aktie- og anpartsselskaber vil sætte rammerne

for såvel selve udskillelsen af de eksisterende anlæg som for stiftelse af

selskabet og selskabets videre virke.

Ved udskillelsen til et aktie- eller anpartsselskab vil aktiver og passiver i

affaldsforbrændingsanlægget skulle overføres fra de eksisterende kommuner

eller kommunale fællesskaber til aktie- eller anpartsselskaberne.

Udskillelse til et aktie- eller anpartsselskab vil blandt andet kunne ske ved,

at det eksisterende kommunale fællesskab, eksempelvis et interessentskab,

etablerer et aktieselskab eller et anpartsselskab som datterselskab. De

eksisterende aktiver og passiver fra affaldsforbrændingsanlægget vil herefter

skulle overføres eller indskydes i aktieselskabet eller anpartsselskabet fra

interessentskabet. Med organisering i et aktie- eller anpartsselskab vil der

sikres begrænset hæftelse for kommunerne og tilstrækkelige armslængde og

økonomisk adskillelse. Udskillelsen vil også kunne ske ved, at

interessentskabet opløses, hvorefter aktiver og passiver tilbageføres eller

udloddes til ejer-kommunerne. Ejer-kommunerne vil efterfølgende kunne

oprette et aktie- eller anpartsselskab med samme eller andre ejere, hvorefter

kapitalandele for eksempel kan tegnes mod indskud af andre værdier end

kontanter, det vil sige som apportindskud i det nyetablerede aktie- eller

anpartsselskab.

Kravet om at udskille opgaven med at drive affaldsforbrændingsvirksomhed

i et aktie- eller anpartsselskab vil ud over selve det fysiske

affaldsforbrændingsanlæg, omfatte aktiviteter forbundet med forbrænding af

affald og produktion af varme og elektricitet ved forbrænding af affald samt

processer med håndtering og afsætning af varme og elektricitet. Dette vil

omfatte selve forbrændingen af affald, samt de opgaver på

affaldsforbrændingsanlægget, der er en naturlig del af opgaven med at

varetage opgaven med at behandle affald. Der vil blandt andet være tale om

de aktiviteter, som affaldsforbrændingsanlæggene hidtil har varetaget, som

del af affaldsforbrændingsvirksomheden med hjemmel i lov om

miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning og lov om elforsyning.

Eksempler på opgaver, som kommunen hidtil har kunnet deltage i som

tilknyttet virksomhed til elproduktionsvirksomhed efter § 4, stk. 2, i lov om

elforsyning, er blandt andet udnyttelse, uden væsentlig bearbejdning, af

overskuds- og biprodukter fra produktionen, forsknings-, udviklings- og

demonstrationsvirksomhed vedrørende egen hovedvirksomhed, herunder

salg m.v. af rettigheder fra udvikling og forskning, og energirådgivning i

udlandet vedrørende egen hovedvirksomhed.

Side 32/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

Ved tilknyttet virksomhed efter § 2 f, i lov om varmeforsyning, forstås

virksomhed, der har en naturlig og snæver sammenhæng med

varmeforsyningsvirksomhed nævnt i § 2 b. Den tilknyttede virksomhed skal

således udspringe af varmeforsyningsvirksomheden. Der skal således

foretages en konkret vurdering af den anden virksomhed og dens

sammenhæng med varmeforsyningsvirksomhed. I denne vurdering vil

primært indgå en række parametre om aktivitetens karakter, hensynet til at

undgå værdispild, lovgivningskrav m.v. Der kan dog også indgå andre

parametre, såsom særlig ekspertise m.m. Bestemmelsen skal fortolkes

restriktivt.

Det udskilte aktie- eller anpartsselskab vil ikke kunne udøve andre

aktiviteter end opgaven med at drive affaldsforbrændingsvirksomhed.

Selskabet vil således ikke kunne udøve andre aktiviteter på affaldsområdet,

som kommunerne er ansvarlige for, herunder eksempelvis indsamling,

omlastning, transport af affald til anlægget og deponi.

Det foreslås, at kommunens vederlag i forbindelse med stiftelse af aktie-

eller anpartsselskabet udelukkende må bestå af aktier eller anparter i det

nystiftede selskab.

Bestemmelsen vil skulle bidrage til, at der ikke overføres penge eller værdier

fra det eksisterende affaldsforbrændingsanlæg til ejerkommunerne i

forbindelse med stiftelse af selskabet. I det omfang, der alligevel sker

overførsel af aktiver til ejerkommunerne, vil reglerne om registrering af

beløb og modregning i det kommunale bloktilskud i § 37 i lov om

elforsyning og § 23 l i lov om varmeforsyning finde anvendelse.

Den foreslåede ordning medfører, at kommunen eller kommunerne vil skulle

have bestemmende indflydelse i affaldsforbrændingsanlæg og eje mere end

halvdelen af selskabets kapitalandele, som ved lovens ikrafttræden er

kommunalt ejet, så længe anlægget er i drift, jf. den foreslåede § 2 i, i lov

om varmeforsyning og den foreslåede § 4 a, stk. 3, i lov om elforsyning.

Formålet er at sikre offentlig kontrol og ejerskab til de eksisterende

affaldsforbrændingsanlæg.

Kravet om organisering i aktie- eller anpartsselskaber og kravet om, at en

eller flere kommuner vil skulle have kapitalandelsmajoriteten og

bestemmende indflydelse, vil ikke udelukke, at en eller flere kommuner er

eneste ejere af selskaber omfattet af de foreslåede bestemmelser. Hvorvidt

der tillige kommer private medejere vil blandt andet afhænge af interessen

fra private investorer og af kommunernes interesse for at få private medejere

med i ejerkredsen.

Side 33/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

Den foreslåede ordning vil medføre, at hvis en kommune sælger

kapitalandele af udskilte selskaber, vil de eksisterende regler om registrering

og modregning i det kommunale bloktilskud kunne finde anvendelse, jf. §

23 l i lov om varmeforsyning og § 37 i lov om elforsyning. De eksisterende

ejerkommuner vil skulle vurdere, om den konkrete salgssituation indebærer

afståelse af ejerandele, som omfattes af de nævnte bestemmelser.

Det foreslås som en undtagelse til kravet om selskabsgørelse, at en

kommune, der den 1. juli 2023 er ejer eller medejer af et

affaldsforbrændingsanlæg, fortsat kan deltage i virksomhed med

forbrænding af affald, selvom virksomheden ikke udøves i et aktie- eller

anpartsselskab, hvis kommunalbestyrelsen senest den 31. december 2024

efter § 4 i lov om varmeforsyning har godkendt et projektforslag om lukning

af anlægget, eller hvis klima-, energi- og forsyningsministeren har meddelt

tilladelse til lukning af anlægget efter § 11 i lov om elforsyning. Den

faktiske lukning vil skulle være gennemført senest tre år efter godkendelsen

eller tilladelsen er meddelt. Med lukning forstås, at et

affaldsforbrændingsanlæg tages permanent ud af drift, konserveres eller

skrottes.

Virksomheden vil dog skulle konkurrere om kommunernes affald med

øvrige anlæg, og virksomheden vil kunne byde på både ejer-kommunernes

og andre kommuners affald. Ejerkommunernes affald vil desuden skulle

udbydes på markedet efter den foreslåede formulering af lov om

miljøbeskyttelse § 45 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Det foreslås endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne

bestemme, at fristen for, hvornår beslutningen skal være truffet henholdsvis

tilladelse givet, samt fristen for hvornår anlægget skal lukke, kan i særlige

tilfælde forlænges.

Kommuner, der gør brug af muligheden for at undlade at udskille

forbrændingsaktiviteterne, vil, som de øvrige kommuner i landet, skulle

udbyde deres forbrændingsegnede husholdningsaffald efter den foreslåede

udbudspligt i lov om miljøbeskyttelse § 45 a, jf. lovforslagets § 1. Dette

betyder, at disse kommuner ikke kan anvende de generelle udbudsreglers in-

house-regler, jf. afsnit 3.1 i de almindelige bemærkninger. Derudover vil

anlæg, der producerer elektricitet, og som er omfattet af bestemmelsen, blive

omfattet af krav om betaling af selskabsskat, jf. lovforslagets § 4 og den

foreslåede bestemmelse om ophævelse af skattefritagelse for anlæg, der

producere elektricitet.

Det foreslås endvidere, at der i lov om varmeforsyning indsættes en ny § 2 b,

stk. 3, 2. pkt., hvorefter en kommune, der pr. den 1. juli 2023 er ejer eller

Side 34/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

medejer af et affaldsforbrændingsanlæg, fortsat vil kunne deltage i

virksomhed med forbrænding af affald, selvom virksomheden ikke udøves i

et aktie- eller anpartsselskab, der kun driver affaldsforbrændingsvirksomhed,

hvis kommunen ejer et affaldsforbrændingsanlæg placeret på en ø uden fast

broforbindelse. Der vil således ikke være krav om, at eksisterende

affaldsforbrændingsanlæg, der er placeret på en ø uden fast broforbindelse,

vil skulle udskilles i et aktie- eller anpartsselskab. Der vil heller ikke være

krav om, at virksomheden vil skulle udøves på kommercielle vilkår, ligesom

den foreslåede bestemmelse om, at kommunerne vil skulle afholde udbud

over det forbrændingsegnede affald ikke vil finde anvendelse, jf.

lovforslagets § 1, nr. 1 og den foreslåede formulering af § 45 a, stk. 1, 2. pkt.

Kommunen vil derfor kunne drive et sådant anlæg som hidtil.

Der eksisterer alene et enkelte kommunalt affaldsforbrændingsanlæg på en ø

uden fast broforbindelse, som vil blive omfattet af

undtagelsesbestemmelsen. Det betyder, at kommunen fortsat vil kunne såvel

indsamle som behandle alt forbrændingsegnet affald, herunder forbrænde

affald, som kommunen har ansvaret for.

Ophævelse af anvisningsretten vil først træde i kraft for

affaldsforbrændingsanlæg på øer uden fast broforbindelse, når det

kommunale affaldsforbrændingsanlæg på øen lukker eller kommunen

eventuelt vælger at selskabsgøre anlægget.

Affaldsforbrændingsanlæg, der etableres på en ø uden fast broforbindelse

med kommunale ejere efter den 1. juli 2023 vil være omfattet af det i § 2 b,

stk. 3, 1. pkt., i lov om varmeforsyning, foreslåede krav om, at

virksomheden vil skulle udøves i et aktie- eller anpartsselskab.

Det foreslås endeligt at ophæve § 50 b i lov om miljøbeskyttelse, hvorefter

kommunalbestyrelsen kun må godkende nye affaldsforbrændingsanlæg eller

udvidelse af eksisterende affaldsforbrændingsanlæg efter lov om

varmeforsyning eller efter regler udstedt i henhold til lov om

varmeforsyning, hvis klima-, energi- og forsyningsministeren har godkendt,

at det fornødne affaldsgrundlag er til stede i området, hvorfra anlægget

forventes at modtage affald. Det vil indebære, at Energistyrelsen fremover

ikke skal tage stilling til, hvorvidt der er tilstrækkeligt affald til stede i

området, før det godkendes at opføre et nyt affaldsforbrændingsanlæg eller

udvide et eksisterende. Opførsel af et nyt affaldsforbrændingsanlæg eller

udvidelse af eksisterende vil dog fortsat skulle godkendes efter lov om

varmeforsyning henholdsvis bevilling og tilladelse efter lov om elforsyning.

Side 35/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

3.2 Kommunal garantistillelse og tvungen debitorskifte

3.2.1 Gældende ret

3.2.1.1 Kommunal garantistillelse

Kommuner kan i visse tilfælde stille garanti for låneoptagelse i

KommuneKredit og private kreditinstitutioner. På de områder, hvor

muligheden for garantistillelse ikke er reguleret i særlovgivningen på

området, vil spørgsmålet skulle afgøres efter kommunalfuldmagtsreglerne.

Lov om varmeforsyning indeholder eksplicit hjemmel til, at kommuner kan

stille garanti for lånoptagelse til specifikke aktiviteter. Det gælder såvel lån i

KommuneKredit som i andre, herunder private, kreditinstitutioner.

Det

fremgår af bemærkningerne til lov nr. 745 af den 1. juli 2015,

om ændring af lov om varmeforsyning og byggeloven, jf. Folketingstidende

2014-2015, tillæg A, side 8, at lov om varmeforsyning udtømmende

regulerer kommuners adgang til varetagelse af kollektiv varmeforsyning.

Der kan således ikke stilles kommunal garanti for lånoptagelse, som ikke er

dækket af § 2 d og 2 e i lov om varmeforsyning.

Med bestemmelserne i § 2 d og § 2 e, kan en kommune som hovedregel kun

stille garanti for virksomheder, der ikke bliver drevet på kommercielle

vilkår. Kommunal garantistillelse efter lovens § 2 d, stk. 3 og 4, og § 2 e,

stk. 2, indeholder nogle modifikationer til hovedreglen.

Det følger af § 2 d, stk. 1, i lov om varmeforsyning, at en kommune i

overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler kan stille garanti for

lånoptagelse til finansiering af anlægsinvesteringer eller driftsaktiviteter i en

virksomhed, der driver anlæg nævnt i § 2 b i lov om varmeforsyning,

herunder affaldsforbrændingsanlæg. Foretages lånoptagelsen ikke af

kommunen eller en virksomhed, som kommunen ejer, er kommunens

adgang til garantistillelse efter stk. 1 betinget af, at den virksomhed, der

stilles garanti for, er en virksomhed nævnt i § 2 b, jf. stk. 2.

Det fremgår af § 2 d, stk. 3, i lov om varmeforsyning, at kommunal

garantistillelse for lånoptagelse i forbindelse med virksomhed, der driver

kraft-varme-anlæg, er betinget af, at der sker samproduktion af elektricitet

og opvarmet vand eller damp omfattet af § 20, stk. 1, i lov om

varmeforsyning, og at et eventuelt overskud på produktion og levering af

elektricitet tillægges egenkapitalen eller indregnes i varmepriserne. Efter §

2d, stk. 4, kan en kommune stille en kommunal garanti for låneoptagelse i

forbindelse med virksomhed til produktion af opvarmet vand, damp eller gas

bortset fra naturgas til andre formål end bygningers opvarmning og

forsyning med varmt vand er betinget af, at energiforbruget til denne

produktion udgør mindre end 50 pct. af virksomhedens totale energiforbrug

Side 36/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

til produktion af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas og at

levering af ydelserne skal ske i overensstemmelse med §§ 20 og 20 b.

Kommunal garantistillelse er ligeledes betinget af, at den virksomhed, der

stilles garanti for, ikke efter regler i medfør af § 2, stk. 5, er undtaget fra §§

20 og 20 b i lov om varmeforsyning, jf. 2 d, stk. 5.

I § 2 e, i lov om varmeforsyning findes der tilsvarende regler for kommunal

garantistillelse for kraft-varme-anlæg over 25 MW. En kommunal

garantistillelse for låneoptagelse til et kraft-varme-anlæg efter § 2 e, stk. 1 er

betinget af at garantistillelsen kun vedrører den del af virksomhedens

lånoptagelse, der kan henføres til investering i produktion af opvarmet vand

eller damp omfattet af § 20, stk. 1, og virksomhedens produktion af

elektricitet og produktion af opvarmet vand eller damp er regnskabsmæssigt

adskilt. Kommunal garantistillelse kan desuden omfatte den del af

virksomhedens lånoptagelse, der kan henføres til investering i produktion af

opvarmet vand eller damp til andre formål end bygningers opvarmning og

forsyning med varmt vand, hvis energiforbruget til denne produktion udgør

mindre end 50 pct. af virksomhedens totale energiforbrug til produktion af

opvarmet vand eller damp og levering af ydelserne skal ske i

overensstemmelse med §§ 20 og 20 b, jf. § 20 c.

Kommunerne kan endvidere stille en garanti for lånoptagelse til finansiering

af erhvervelse af aktier i en virksomhed nævnt i § 2 b i lov om

varmeforsyning, jf. § 2 d, stk. 6, i lov om varmeforsyning og § 2 e, stk. 3, i

lov om varmeforsyning.

Bestemmelserne i § 2 d og 2 e forudsætter ikke kommunalt ejerskab af den

varmeforsyningsvirksomhed, der stilles garanti for. Fordi reglerne tillader

garantistillelse til både kommunale og ikke-kommunale anlæg, vil

kommunen kunne stille garanti for hele virksomheden og ikke kun

kommunens ejerandel i den. Hvis en kommune deltager i virksomheden

sammen med andre, vil kommunen derfor kunne vælge enten at begrænse

garantien til kun at vedrøre en forholdsmæssig del af lånoptagelsen, der

afspejler kommunens ejerandel i virksomheden, eller at stille garanti for hele

lånebeløbet.

En kommune kan ikke stille garanti for tilknyttet virksomhed omfattet af § 2

b, stk. 1, jf. § 2 f, stk. 4, i lov om varmeforsyning.

Lov om elforsyning indeholder implicit hjemmel til at

kommuner kan stille

garanti for lån til specifikke aktiviteter.

Det følger af hjemlerne i § 4, stk. 1

og 2, i lov om elforsyning, til varetagelse af og deltagelse i aktiviteter på

elforsyningsområdet, at en kommune kan bruge midler, herunder indskyde

midler, yde lån og stille garanti for de selskaber, som deres

Side 37/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

elproduktionsvirksomhed drives i. Det forudsættes, at det kommunale

engagement sker på markedsmæssige vilkår.

Er et selskab efter lov om elforsyning ikke 100 pct. ejet af en kommune, og

ejer kommunen således alene en kapitalandel af en vis størrelse i et selskab,

kan kommunen alene deltage i finansiering, herunder garantistillelse, med

samme forholdsmæssige andel af den samlede ejerkreds’ deltagelse i

finansieringen, som kommunernes kapitalandel udgør af den samlede

kapital. Der er derfor ikke hjemmel i lov om elforsyning til at en kommune

kan finansiere, herunder stille garanti, over for tredjemand, som agerer på

energiområdet, idet der i givet fald vil være tale om en form for uhjemlet

kommunal udlåningsvirksomhed.

Kommunernes garantistillelse for låneoptagelse er betinget af, at

kommunerne kræver en markedskonform garantiprovision.

Garantiprovisionen skal svare til det, som en privat garant, der opererer

under markedsøkonomiske forhold, vil kræve under de tilsvarende

betingelser. En vederlagsfri garanti ville derimod indebære, at kommunen

yder et tilskud til forsyningsvirksomheden, og en sådan garanti vil betyde en

forrykning af byrdefordelingen mellem kommunens borgere. Endvidere

sikrer garantiprovisionen, at kommunen overholder princippet om

økonomisk at hvile i sig selv, som kommunen er underlagt. Kommunerne er

forpligtede til at foretage rimelige og sædvanlige bestræbelser på at

konstatere, hvad et vederlag på markedsvilkår i forhold til den konkrete

garanti indebærer. Dette princip er blevet fastslået i Ankestyrelsens afgørelse

af 19. januar 2021, hvori Ankestyrelsen udtalte, at såfremt en kommune

undlader at opkræve garantiprovision for en kommunal garanti, der stilles

for et forsyningsselskabs lån, vil dette både være i strid med det

kommunalretlige hvile-i-sig-selv-princip samt udgøre ulovlig statsstøtte.

For begge bestemmelser gælder, at kommunerne har ansvaret for at sikre, at

garantistillelsen er forenelig med EU’s statsstøtteregler. EU’s

statsstøttebegreb defineres i art. 107, stk. 1, i EUF-Traktaten, der indeholder

en række betingelser, der alle skal være opfyldt, før der er tale om statsstøtte.

Det er blandt andet en betingelse, at støtten skal begunstige visse

virksomheder eller produktioner, hvilket vil sige, at støtten skal udgøre en

økonomisk fordel, som ikke vil kunne opnås under normale

markedsmæssige vilkår. Efter Kommissionens meddelelse af 20. juni 2008

(2008/C 155/02) om statsstøtte i form af garantier, indebærer en garanti ikke

en økonomisk fordel, hvis virksomheden, der optager det lån, der garanteres

for, betaler en garantiprovision, der svarer til det, som en privat garant, der

opererer under markedsøkonomiske forhold, vil kræve under de tilsvarende

betingelser. Ydes garantien på markedsvilkår, vil den således ikke udgøre

statsstøtte.

Side 38/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

3.2.1.2 Debitorskifte

Ved kommunalt ejet anlæg, der enten er en del af den kommunale

forvaltning, ejet af kommunen igennem et I/S, eller igennem et kommunalt

fællesskab, er kommunen debitor for de lån, der er blevet optaget i

forbrændingsanlægget. Disse kan endvidere være debitor i forbindelse med

en bindende aftale, det pålægger dem en forpligtelse til at levere en bestemt

vare eller ydelse. Hvis en kommune, et kommunalt ejet I/S eller et

kommunalt fællesskab ønsker at overføre forpligtelser i form af lån og

kontrakter til et kommunalt ejet aktie- og anpartsselskab, vil der være tale

om et debitorskifte.

Efter almindelige obligationsretlige regler kræver debitorskifte bl.a.

kreditors samtykke. Debitor kan således ikke overdrage sine forpligtelser til

en anden debitor, uden at kreditor har samtykket hertil. Et debitorskifte vil

derved kræve, at der indgås en aftale med kreditor herom.

3.2.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det fremgår af Klimaplanen, at affaldsforbrændingsanlæggenes eksisterende

kommunale lån i KommuneKredit skal kunne fortsætte til udløb under

forudsætning af, at de lever op til gældende regler for kommunal

garantistillelse, herunder betaling af en markedskonform garantiprovision.

Det fremgår endvidere af Klimaplanen, at nye lån optages på

markedsmæssige vilkår med mulighed for kommunal garantistillelse mod

betaling af en markedskonform garantiprovision.

3.2.2.1 Kommunal garantistillelse

Der er på nuværende tidspunkt ikke hjemmel i lov om varmeforsyning til, at

kollektive varmeforsyningsanlæg, herunder affaldsforbrændingsanlæg, der

drives på kommercielle vilkår, kan få en kommunal garantistillelse for

låneoptagelse. Sådan en hjemmel vil derfor skulle skabes for at kunne leve

op til den politiske aftale.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det skal være muligt

for kommunerne efter § 2 d og § 2 e i lov om varmeforsyning og efter § 4 i

lov om elforsyning at garantere for de eksisterende lån, som kommunerne

ønsker at overdrage i medfør af forslaget om tvunget debitorskifte, jf. afsnit

3.2.2.2 i de almindelige bemærkninger, til de aktie- eller anpartsselskaber,

som vil skulle drive affaldsforbrændingsanlæggene fremadrettet, jf. de

foreslåede bestemmelser i § 2 b, stk. 3 i lov om varmeforsyning og § 4 a, stk.

4, i lov om elforsyning. Det forudsættes i den forbindelse, at reglerne for

kommunal garantistillelse i øvrigt er opfyldt, herunder reglerne om

Side 39/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

statsstøtte, jf. afsnit 3.2.1 i de almindelige bemærkninger, ligesom der fortsat

skal betales en markedskonform garantiprovision for garantistillelsen.

3.2.2.2 Debitorskifte

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer på baggrund af den

politiske aftale, at hensynet er, at det skal sikres, at anlæggene i videst

mulige omfang kan drives videre som hidtil. Samtidig er det et hensyn, at

transaktionsomkostningerne ved selskabsgørelsen holdes nede. Dette

indebærer, at de lån, som affaldsforbrændingsanlæggene har optaget, skal

kunne videreføres til aktie – eller anpartsselskabet. Ministeriet vurderer

derfor, at eksisterende lån skal kunne videreføres i det stiftede aktie- eller

anpartsselskab ved tvungen debitorskifte.

For at give kommunerne mulighed for at opsige lån og kontrakter i

forbindelse med debitorskiftet, er det Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt, at det

gøres frivilligt for kommunen at anvende muligheden for tvungen

debitorskifte. Dette vil give kommunerne en frihed i forbindelse med

selskabsudskillelsen til at vurdere, om det enkelte lån vil være mere

fordelagtigt at indfri eller om det vil være muligt opsige en kontrakt med

henblik på indgåelse af nye.

Det følger af den udbudsbaserede model i Klimaplanen, at når et

affaldsforbrændingsanlæg er udskilt og etableret i et aktie- eller anparts-

selskab, er det hensigten, at eksisterende vilkår og kontrakter om behandling

af forbrændingsegnet affald med selskabsstiftelsen vil skulle ophøre, og

anlægget vil derfor skulle indgå nye kontrakter om behandling af

forbrændingsegnede affald.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurdering, at indførelse af

tvungen debitorskifte for kontrakter for forbrændingsegnet affald vil

underminere konkurrenceudsættelsen af affaldsforbrændingsanlæggene,

herunder formålene med at udbyde det forbrændingsegnet affald.

Ministeriet vurderer på den baggrund, at kontrakter om behandling af

forbrændingsegnet affald, som et anlæg har indgået ikke skal kunne omfattes

af de tvungne debitorskifte. Disse kontrakter vil derfor skulle følge de

almindelige obligationsretlige regler for debitorskifte, såfremt begge parter

ønsker at fortsætte med kontrakten.

3.2.3 Den forslåede ordning

3.2.3.1 Kommunal garantistillelse

Det foreslås, at kommunerne fortsat skal have mulighed for at kunne stille

lånegaranti for affaldsforbrændingsanlæggenes låneoptagelse, efter at

Side 40/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

affaldsanlæggene er blevet udskilt til aktie- og anpartsselskab og

affaldsforbrændingsanlægget drives på kommercielle vilkår. Endvidere vil

det være en forudsætning for, at de eksisterende lån i KommuneKredit, kan

fortsætte i KommuneKredit. Det foreslås derfor med indsættelsen af § 2 d,

stk. 6, og § 2 e, stk. 3, at give kommunerne mulighed for at stille en garanti

for en låneoptagelse i KommuneKredit eller en privat pengeinstitution.

Garantierne skal stilles på markedsvilkår, hvilket vil sige, at lånegarantien

skal gives på vilkår som en privat kreditor, der opererer under

markedsøkonomiske forhold, ville kræve af en låntager. Dette vil indebære,

at kommunerne skal opkræve en markedskonform garantiprovision fra de

affaldsforbrændingsanlæg, som de stiller garanti for. Reglerne om

markedsvilkår for garantistillelse er en videreførelse af gældende ret. For

affaldsforbrændingsanlæg, der er kraft-varme-anlæg, vil det fortsat være et

krav, at overskud fra levering af elektricitet eller procesvarme skal anvendes

til at nedsætte varmeprisen eller indregnes i egenkapital efter § 2 d, stk. 3 og

Det foreslås i § 2 d, stk. 7 og § 2, stk. 4, at den kommunale garantistillelse

for affaldsforbrændingsanlæg tilsvarende kommer til at gælde for

lånoptagelse til finansiering af erhvervelse af aktier i en virksomhed. Det vil

sige, at en kommune også vil kunne stille garanti for en virksomheds

lånoptagelse i forbindelse med køb af eksisterende

affaldsforbrændingsanlæg. Formålet med forslaget er at sikre, at

affaldsforbrændingsanlæg bliver ligestillet med de andre kollektive

varmeforsyningsanlæg omfattet af § 2 b i lov om varmeforsyning.

3.2.3.2 Debitorskifte

Det foreslås i § 2 h, stk. 3, i lov om varmeforsyning, og § 4 a, stk. 4, i lov

om elforsyning at indføre, at de stiftede aktie- eller anpartsselskaber, vil

kunne fortsætte driften af eksisterende kommunale

affaldsforbrændingsanlæg. De nystiftede kommunale aktie- eller

anpartsselskaber vil således i forbindelse med udskillelse og stiftelse i et

aktie- eller anpartsselskab kunne overtage driften af eksisterende

kommunale anlæg med tilhørende aktiver og passiver og vil kunne indtræde

i samtlige anlægges rettigheder og forpligtelser. Det foreslås derfor at give

kommunerne mulighed for at kunne kræve, at eksisterende lån og kontrakter

overføres til det nyetablerede aktie- eller anpartsselskab uden kreditors

samtykke. Den foreslåede ordning vil medføre, at kommunerne vil kunne

vælge at gennemføre tvungen debitorskifte for lån og kontrakter, som det

kommunalt ejede affaldsforbrændingsanlæg har henholdsvis optaget og

indgået.

Side 41/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

Kommunalbestyrelsen vil efter det foreslåede kunne lade kontrakter med

eksempelvis leverandører, håndværkere m.v. videreføre, hvorved det

nyetablerede aktieselskab eller anpartsselskab vil skulle indtræde i

kontrakten.

Kommunalbestyrelsen vil skulle foretage en vurdering af hver enkelt

kontrakt og lån og individuelt tage stilling til, om den enkelte kontrakt skal

omfattes af det tvungne debitorskifte. Dette

medfører, at kommunen vil

kunne beslutte hvilke kontrakterne denne ønsker skal være underlagt et

tvungent debitorskifte.

Hvis kommunalbestyrelsen ikke ønsker, at det nyetablerede aktieselskab

eller anpartsselskab skal indtræde i en eksisterende aftale om et lån, skal

kommunen overveje, hvordan lånet kan indfries. Ved kontrakter skal tage

stillig til, hvorvidt kontrakten ønskes forsøgt genforhandlet eller om denne

skal ophæves på baggrund af de vilkår, der fremgår af kontrakten.

Det foreslåede bestemmelse medfører således, at kommunalbestyrelsen vil

kunne beslutte at videreføre eksisterende lån og kontrakter i det nyetablerede

aktieselskab eller anpartsselskab. Overdragelsen vil kunne ske uden

kreditors samtykke.

En videreførelse i aktie- eller anpartsselskabet vil indebære, at kontrakten

kan overføres på eksisterende vilkår uden at dette kræver genforhandling af

kontraktens vilkår. Lån, der måtte være ydet på tidspunktet for ikrafttrædelse

af denne lov, vil tillige kunne videreføres.

Lån og kontrakter, der overføres, vil efterfølgende kunne opsiges af begge

parter med det opsigelsesvarsel og på de vilkår, der måtte følge af den

enkelte kontrakt.

Hvis kommunalbestyrelsen vælger at videreføre et eksisterende lån ved

tvungen debitorskifte, og hvis der ikke allerede er stillet en kommunal

garanti for lånet, fordi kommunen eller det kommunale fællesskab hidtil har

hæftet direkte for lånet, vil kommunen samtidig

skulle stille garanti for lånet

i overensstemmelse med det foreslåede i § 2 d, stk. 6 om kommunal

garantistillelse. Herved sikres det, at den eksisterende risikofordeling

opretholdes, således at kreditor ikke samtidig tvinges til at tåle en forøget

risiko. Det vil kun være i de tilfælde, hvor kommunen har hæftet direkte for

lånet, at der vil blive stillet et krav om at kommunen fremover skal stille en

garanti for låneoptagelsen.

Endelig foreslås det med formuleringen af § 2 h, stk. 3, i lov om

varmeforsyning, og § 4 a, stk. 5 i lov om elforsyning, at kontrakter, som de

Side 42/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

kommunale affaldsforbrændingsanlæg har indgået om at aftage og brænde

forbrændingsegnet affald, ikke vil være omfattet af tvungen debitorskifte.

Dette gælder både aftaler med private virksomheder og andre kommuner

om, at et anlæg skal aftage kommunens forbrændingsegnede affald.

Kommunen kan, efter aftale med den anden kontraktspart, vælge at overføre

kontrakter omkring behandlingsegnet affald efter de almindelige

obligationsretlige regler for debitorskifte. Kommunerne vil dog efter den

foreslåede § 45 a, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse blive pålagt at udbyde

deres affald, samt at indgå kontrakter på baggrund af udbuddet inden d. 1.

juli 2025.

Kommunens anvisningsret for det forbrændingsegnede erhvervsaffald vil

skulle ophæves på bekendtgørelsesniveau. Ophævelsen af anvisningsretten

vil medføre, at kommunerne ikke vil kunne anvise forbrændingsegnet

erhvervsaffald til eget eller egen anlæg. Ophævelse af anvisningsretten skal

sikre reel konkurrence på markedet for forbrændingsegnet affald.

Det foreslås, at hjemlen § 4 i lov om elforsyning, der regulerer kommuners

mulighed for at varetage og deltage i aktiviteter på elforsyningsområdet

videreføres. Det vil således fortsat følge af hjemlen til varetagelsen af og

deltagelse i aktiviteterne, at en kommune kan bruge midler, herunder

indskyde midler, yde lån og stille garanti for de selskaber, som deres

elproduktionsvirksomhed drives i.

Er et selskab ikke 100 pct. ejet af en kommune, og ejer kommunen således

alene en kapitalandel af en vis størrelse i et selskab, kan kommunen alene

deltage i finansiering, herunder garantistillelse, med samme forholdsmæssig

andel af den samlede ejerkreds’ deltagelse i finansieringen, som

kommunernes kapitalandel udgør af den samlede kapital.

Der vil derfor ikke være hjemmel i lov om elforsyning til, at en kommune

kan finansiere, herunder stille garanti, over for tredjemand, som agerer på

energiområdet, idet der i givet fald vil være tale om en form for kommunal

udlåningsvirksomhed, som det ikke findes hensigtsmæssigt at tilvejebringe

hjemmel til.

Når kommunale affaldsforbrændingsanlæg selskabsgøres, således at

kommunens deltagelse fremover vil ske i et selskab med begrænset ansvar,

er der alene hjemmel i § 4 i lov om elforsyning til, at kommunen bruger

midler i selskaber, såfremt det sker på markedsmæssige vilkår og alene med

kommunens forholdsmæssige andel af den samlede ejerkreds’ deltagelse.

Side 43/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

3.3 Udbud af forbrændingsegnet affald

3.3.1 Gældende ret

Det følger af § 45, stk. 1 i lov om miljøbeskyttelse, at kommunalbestyrelsen

forestår håndtering af affald, medmindre andet er fastsat i loven eller i regler

udstedt i medfør heraf. Affaldshåndtering er således som udgangspunkt en

kommunal opgave. Kommunalbestyrelsen kan vælge selv at varetage driften

af affaldshåndtering inden for den kommunale driftsorganisation, at overlade

opgaven til kommunalt ejede affaldsselskaber, eksempelvis kommunale

fællesskaber efter § 60 i lov om kommunernes styrelse, eller at udbyde

opgaven til private virksomheder.

Kommunalbestyrelsen forestår ordninger for forbrændingsegnet affald,

deponeringsegnet affald og farligt affald til forbrænding.

Forbrændingsegnet affald defineres i § 3, stk. 1, nr. 19, i

affaldsbekendtgørelsen, som affald, der ikke er egnet til

materialenyttiggørelse, og som kan destrueres ved forbrænding, uden at

forbrænding heraf giver anledning til udledning af forurenende stoffer i

uacceptabelt omfang. Forbrændingsegnet affald omfatter ikke affald, som

det efter lovgivningen er forbudt at forbrænde, eller affald, der efter

lovgivningen, herunder et regulativ vedtaget af kommunalbestyrelsen, skal

indsamles eller anvises til materialenyttiggørelse eller anden behandling,

herunder deponering, eller som konkret anvises til materialenyttiggørelse

eller anden behandling, herunder deponering. Farligt affald er defineret i

affaldsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 16. Det er kommunerne, der efter

gældende ret klassificerer, hvornår affald er forbrændingsegnet, jf.

affaldsbekendtgørelsens § 4, stk. 2.

Forbrændingsegnet affald kan være affald fra husholdningerne eller affald

produceret af virksomheder. Kommunerne skal etablere ordninger for affald

produceret af husholdninger og virksomheder i kommunen, jf. § 8, stk. 1, i

bekendtgørelse nr. 1536 af 16. december 2022 om affaldsregulativer, -gebyr-

er og -aktører m.v. (affaldsaktørbekendtgørelsen). Ordningen skal enten

etableres som en indsamlingsordning eller en anvisningsordning, jf.

affaldsaktørbekendtgørelsens § 8, stk. 4.

En indsamlingsordning defineres som en regulativbestemt ordning, hvor

kommunen overtager ansvaret for affaldets videre håndtering ved

opsamlingsstedet, jf. affaldsbekendtgørelsens § 3, nr. 28. En indsamlings-

ordning kan etableres enten som en henteordning eller en bringeordning. Der

er tale om en henteordning, når affald bliver afhentet hos husholdningen

eller virksomheden, hvorimod en bringeordning er kendetegnet ved, at

borgeren eller virksomheden selv bringer affaldet til et opsamlingssted,

eksempelvis genbrugspladsen.

Side 44/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

En anvisningsordning defineres som en ordning, hvor kommunalbestyrelsen

i et regulativ har fastlagt på hvilken måde og eventuelt på hvilket anlæg,

affaldsproducenten skal sikre, at affaldet bliver håndteret, jf.

affaldsbekendtgørelsens § 3, nr. 8. Det betyder, at den affaldsproducerende

virksomhed selv skal indgå en aftale med det affaldsforbrændingsanlæg,

kommunen har anvist, ligesom virksomheden selv skal indgå aftale med en

transportør om afhentning af det forbrændingsegnede affald og transport til

anlægget.

En anvisningsordning adskiller sig fra en indsamlingsordning ved, at

affaldsproducenten beholder ansvaret for affaldets håndtering frem til

behandlingsanlægget. Ved en indsamlingsordning har kommunalbestyrelsen

ansvar for håndteringen af affald fra indsamlingspunktet.

Husholdninger har benyttelsespligt til kommunale affaldsordninger. Det føl-

ger således af affaldsaktørbekendtgørelsens § 11, stk. 1, at når en kommunal

ordning er fastlagt i regulativet for husholdningsaffald, er borgere og grund-

ejere forpligtet til at benytte ordningen som foreskrevet. Dette gælder også

for forbrændingsegnet affald.

Som udgangspunkt har virksomheder også benyttelsespligt til de kommunale

affaldsordninger, jf. affaldsaktørbekendtgørelsens § 12, stk. 1. For så vidt

angår kommunale indsamlingsordninger for forbrændingsegnet erhvervs-

affald, er virksomhederne dog ikke forpligtet til at benytte en kommunal

ordning, jf. affaldsaktørbekendtgørelsens § 12, stk. 3. Det betyder, at

virksomheden kan vælge, om virksomheden vil benytte den kommunale

indsamlingsordning, eller om virksomheden eksempelvis vil lade en privat

indsamlingsvirksomhed indsamle affaldet. Derimod er virksomhederne for-

pligtet til at følge en kommunal anvisningsordning for forbrændingsegnet

erhvervsaffald eller følge kommunens konkrete anvisning.

Kommunerne har ansvaret for, at det forbrændingsegnede affald, som kom-

munerne indsamler fra husholdningerne og eventuelt fra virksomheder,

herunder fra kommunens egne institutioner og virksomheder, bliver

behandlet ved forbrænding på et affaldsforbrændingsanlæg.

Omkring to ud af tre kommuner er ejer eller medejer af et affaldsforbrænd-

ingsanlæg. Den tredjedel af kommunerne, der ikke ejer et affaldsforbrænd-

ingsanlæg, afholder derfor allerede i dag udbud over opgaven med

behandling af det indsamlede forbrændingsegnede affald.

Kommuner, der er ejer eller medejer af et affaldsforbrændingsanlæg, kan i

overensstemmelse med udbudslovens regler om ordregiverinterne aftaler og

Side 45/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

kontrakter mellem ordregivere (de såkaldte in-house-regler) tildele en

kontrakt om behandling af det forbrændingsegnede affald til det kommunalt

ejede affaldsforbrændingsanlæg, uden at denne opgave skal udbydes efter

udbudslovens eller forsyningsvirksomhedsdirektivets regler, jf. nedenfor. En

kommune, der ejer et anlæg som del af driftsorganisationen, kan få

behandlet det forbrændingsegnede affald internt, uden at behandlingen skal

udbydes.

Kommunernes indkøb af opgaven med behandling af forbrændingsegnet

affald vil som udgangspunkt udgøre offentlige kontrakter og vil som følge

heraf være omfattet af udbudsloven og regler udstedt i medfør heraf. Dette

omfatter direktiv 2014/25/EU om fremgangsmåderne ved indgåelse af

kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester

og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF

(Forsyningsvirksomhedsdirektivet), der er implementeret ved

bekendtgørelse nr. 1078 af 29. juni 2022 om fremgangsmåderne ved

indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsynings, transport samt

posttjeneste (forsyningsvirksomhedsbekendtgørelsen).

Anvendelsesområdet for forsyningsvirksomhedsdirektivet er aktivitetsbe-

stemt, og direktivet finder udelukkende anvendelse på de former for aktivi-

teter, der er angivet i forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 8-14. Det

gælder blandt andet varetagelse af forsyning af gas, varme og elektricitet.

Ordregivere i forsyningsvirksomhedsdirektivet er betegnet som »ordregiv-

ende enheder« og omfatter blandt andet offentlige virksomheder,

ordregivende myndigheder, herunder staten, regionale og kommunale

myndigheder, offentligretlige organer og sammenslutninger bestående af en

eller flere af disse, når denne udøver en af aktiviteterne i forsynings-

virksomhedsdirektivets artikel 8-14.

Det afgørende for om udbud skal ske efter udbudsloven eller forsyningsvirk-

somhedsdirektivet er, om virksomheden eller myndigheden udøver en af ak-

tiviteterne i artikel 8-14 i forsyningsvirksomhedsdirektivet. Det kræver en

vurdering af den enkelte virksomhed og den enkelte kontrakt for at vurdere,

om virksomheden og kontrakten er omfattet af forsyningsvirksomhedsdirek-

tivet.

Udbudslovens regler finder ikke anvendelse for opgaver, som ordregiver

selv udfører (såkaldte klassiske in house-aftaler), hvor to enheder inden for

samme ordregiver indgår aftaler.

Tilsvarende følger det af udbudslovens §§ 12-16, at udbudsloven blandt

andet ikke gælder, når ordregivende myndigheder indgår kontrakt med en

Side 46/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

selvstændig juridisk person, som er forskellig fra myndigheden, men som er

så tæt knyttet til den ordregivende myndighed, at kontrakten svarer til en

intern arbejdsdeling (den såkaldte udvidede in house-regel).

Kommunerne kan frit tilrettelægge deres udbud, udforme deres

udbudsmateriale og fastlægge evalueringskriterier under iagttagelse af de

generelle udbudsregler.

Udgangspunktet heri er, at den enkelte ordregiver

selv kan beslutte om det mest fordelagtige tilbud skal identificeres på

grundlag af tildelingskriteriet pris, omkostninger eller det bedste forhold

mellem pris og kvalitet.

3.3.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det følger af Klimaplanen, at der stilles krav om udbud af behandlingen af

det forbrændingsegnede husholdningsaffald. Formålet er at sikre, at behand-

ling heraf sker på markedsvilkår efter konkurrence.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at kommuners

udbud vil skulle følge de generelle udbudsregler, dvs. udbudsloven og,

regler udstedt i medfør heraf, herunder forsyningsvirksomhedsbekendtgør-

elsen, der implementerer forsyningsvirksomhedsdirektivet.

Når kommunerne skal udbyde opgaven med behandlingen af forbrændings-

egnet affald på et konkurrenceudsat marked, må hensigten være, at

kommunerne ikke vil skulle kunne tildele behandlingen til et anlæg, som

kommunen er ejer eller medejer af, uden forudgående konkurrence om

opgaven med behandlingen.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer derfor, at de generelle

udbudsregler om ordregiverinterne aftaler og kontrakter mellem ordregivere

og om kontrakter mellem ordregivende myndigheder (in house-reglerne)

ikke vil skulle finde anvendelse for kommuners udbud.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det er hen-

sigten med Klimaplanen, at kommunen som naturlig led i en udbudsproces

skal udbyde alt forbrændingsegnet affald, der er omfattet af en kommunal

indsamlingsordning og ikke kun husholdningsaffald. Kommunen vil skulle

udbyde opgaven med behandling af såvel forbrændingsegnet husholdnings-

affald som forbrændingsegnet erhvervsaffald, der indsamles af kommunen,

herunder forbrændingsegnet affald, der indsamles fra kommunens egne

virksomheder og institutioner.

Det fremgår af Klimaplanen, at kommuners ret til at anvise forbrændings-

egnet erhvervsaffald skal ophæves. Klima-, Energi- og Forsyningsmini-

steriet vurderer, at ophævelse af anvisningsretten for forbrændingsegnet

Side 47/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

erhvervsaffald hænger sammen med den øvrige konkurrenceudsættelse af

forbrændingsegnet affald og den udbudsbaseret model. Ministeriet vurderer,

at anvisningsretten vil kunne ophæves på bekendtgørelsesniveau med

hjemmel i den gældende § 45, stk. 2 i lov om miljøbeskyttelse, hvis

lovforslagets forslag om kommunernes udbudspligt vedtages.

Det fremgår af Klimaplanen, at der skal indføres en undtagelse for øer uden

fast broforbindelse, hvorpå kommunerne fortsat kan indsamle og behandle

alt forbrændingsegnet affald. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

vurderer, at Klimaplanen skal forstås således, at der skal indsættes en und-

tagelse til udbudspligten for øer uden fast broforbindelse, hvorpå der på

tidspunktet, hvor loven træder i kraft, er placeret et kommunalt affaldsfor-

brændingsanlæg. En undtagelse må alene skulle gælde, så længe det eksi-

sterende kommunale anlæg er i drift.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at kommunerne vil skul-

le have passende tid til at indrette sig på udbudspligten samtidig med, at den

nye organisering af affaldsforbrændingsanlæggene, jf. lovforslagets §§ 2 og

3, hurtigst muligt vil skulle have virkning således, at der i tråd med Klima-

planen hurtigt skabes de regulatoriske rammer, der understøtter en øget

effektivisering af sektoren og en reduktion af forbrændingskapaciteten.

Det har været overvejet, om der skal tages højde for, hvis der ikke kommer

tilbud på den udbudte opgave, eller hvis tilbuddene er urimelig høje. Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at kommuner vil opbygge

erfaring med udarbejdelse af udbud, herunder på baggrund af markedsdialog

m.v., ligesom en række kommuner i dag allerede udbyder deres affald og

derfor har erfaring. Sandsynligheden, for at kommunen ikke vil modtage

tilbud på det udbudte affald, herunder efter genudbud, vurderes på denne

baggrund at være lille, hvorfor det er vurderingen, at der ikke skal indføres

særlige regler til håndtering heraf.

Med henblik på at understøtte effektive udbud og mindske risikoen for, at

der udarbejdes tilbud ud fra strategiske hensyn, som kan risikere at påvirke

konkurrencen på markedet, vurderer Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet, at kommunernes udbud skal understøttes.

Det er på den baggrund ministeriets vurdering, at der skal udarbejdes en

vejledende skabelon, som kommuner kan bruge i forbindelse med udbud,

samt vejledningsmateriale til udbudsprocessen. Hvis det viser sig at være

behov herfor, kan skabelonen gøres obligatorisk at bruge, jf. den foreslåede

hjemmel i § 45 a, stk. 5 i lov om miljøbeskyttelse, om at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte krav om, at kommunalbestyrelsen skal

anvende skabelonen. Det foreslås, at det er Forsyningstilsynet, der

Side 48/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

udarbejder såvel skabelon som vejledningsmateriale, se nærmere den

foreslåede ordning i afsnit 3.5.3 i de almindelige bemærkninger.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det vil være

hensigtsmæssigt for Forsyningstilsynets tilsyn med kommunernes afholdelse

af udbud, at kommuner, der ikke følger skabelonen, skal oplyse dette til

Forsyningstilsynet sammen med årsagen til, at skabelonen ikke er fulgt.

3.3.3 Den foreslåede ordning

Det foreslås at indsætte en ny § 45 a i lov om miljøbeskyttelse, hvorefter

kommunalbestyrelsen skal udbyde opgaven med behandling af forbrænd-

ingsegnet affald omfattet af en kommunal indsamlingsordning. Dette vil

betyde, at det forbrændingsegnede affald fremadrettet vil skulle behandles af

det anlæg, som kommunen har indgået kontrakt med efter, at kommunen har

afholdt udbud over opgaven med behandlingen af affaldet.

Med den foreslåede ordning, vil der således blive indført en udbudspligt i

forhold til kommunalbestyrelsens opgaver med behandling af det

forbrændingsegnede affald.

Den foreslåede udbudspligt omfatter altovervejende det forbrændingsegnede

husholdningsaffald. Det foreslås derudover, at kommuner, der via en

indsamlingsordning tillige indsamler forbrændingsegnet erhvervsaffald, også

vil skulle afholde udbud over det forbrændingsegnede erhvervsaffald. Til-

svarende foreslås at skulle gælde for forbrændingsegnet affald der indsamles

fra kommunens egne virksomheder og institutioner.

Farligt affald, herunder klinisk risikoaffald, vil også fremover kræve en

særlig tilgang med henblik på at sikre den rette behandling. Forbrænding af

farligt affald vil derfor ikke være omfattet af udbudspligten.

Det følger af den foreslåede ordning, at anvisningsretten for forbrændings-

egnet erhvervsaffald vil blive ophævet på bekendtgørelsesniveau med hjem-

mel i den gældende § 45, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, hvorefter miljø-

ministeren fastsætter regler om kommunale affaldsordninger, herunder om

borgeres, grundejeres og virksomheders pligt til at benytte kommunale

affaldsordninger. Dette betyder blandt andet, at kommunerne ikke vil kunne

anvise forbrændingsegnet erhvervsaffald til eget eller egne anlæg, og at

kommunen ikke kan etablere en anvisningsordning for dette affald. Det vil

betyde, at virksomheder ikke længere vil skulle aflevere affaldet til et anlæg,

som kommunen har anvist til. Virksomheder skal herefter selv indgå

kontrakt med et affaldsforbrændingsanlæg om behandling af virksomhedens

forbrændingsegnede affald. Alternativt kan en virksomhed indgå kontrakt

med en indsamlingsvirksomhed om indsamling af det forbrændingsegnede

Side 49/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

affald, hvor det så vil være op til indsamlingsvirksomheden at indgå kontrakt

med et affaldsforbrændingsanlæg, da indsamlingsvirksomheden vil overtage

ansvaret for affaldet. Virksomheder vil fortsat efter ansøgning, jf.

affaldsaktørbekendtgørelsens § 12, stk. 2, kunne eksportere det

forbrændingsegnede affald.

Kommunernes udbud af behandlingen af forbrændingsegnet affald vil som

øvrige udbud være omfattet af udbudslovens almindelige regler for af-

holdelse af udbud af offentlige kontrakter eller af forsyningsvirksom-

hedsdirektivet, jf. afsnit 3.3.1 i de almindelige bemærkninger. Det vil blandt

andet betyde, at afholdelse af udbud, krav til udbudsmateriale og evaluering

af de indkomne tilbud skal følge de generelle udbudsregler, herunder krav

om gennemsigtighed, saglighed og ligebehandling m.v. For en nærmere

beskrivelse henvises til afsnit 3.3.2 i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede udbudspligt vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil skulle

udbyde opgaven med behandling af forbrændingsegnet affald uden, at det er

muligt at undtage kontrakten fra udbudspligten gennem klassiske in house-

kontrakter. Det foreslåede vil således indebære, at kommunalbestyrelsen

ikke vil kunne vælge selv at behandle det forbrændingsegnede

husholdningsaffald inden for den kommunale driftsorganisation gennem

klassiske in house-kontrakter. Derudover vil de udvidede in house-regler i

udbudslovens §§ 12-16 om ordregiverinterne aftaler og kontrakter mellem

ordregivere ikke finde anvende. Kommunalbestyrelsen vil endvidere ikke

kunne overlade opgaven til et kommunalt fællesskab eller til et kommunalt

ejet selskab i overensstemmelse med de udvidede in house-regler.

Den enkelte kommune vil under iagttagelse af de generelle udbudsregler

skulle tilrettelægge sit udbud ud fra de forhold, som kommunen ud fra en

samlet vurdering finder giver den bedste, billigste og mest miljørigtige

forbrænding af det kommunalt indsamlede affald.

Hvis en kommune sammen med andre kommuner har organiseret indsam-

ling og øvrig affaldshåndtering i et kommunalt fællesskab eller interes-

sentskab, vil et sådan kunne varetage et udbud på vegne af den enkelte

kommune såvel som et samlet fælles udbud. Tilsvarende vil to eller flere

kommuner sammen kunne varetage et udbud.

Det foreslås, at kommunerne skal have indgået kontrakter på baggrund af

udbud efter § 45 a, stk. 1 lov om miljøbeskyttelse, med virkning senest den

1. juli 2025. Det vil betyde, at kommuner seneste den 1. juli 2025 vil skulle

have udbudt og indgået en kontrakt om opgaven med behandling af det for-

brændingsegnede affald. Herefter vil kommunerne løbende skulle afholde

udbud og indgå kontrakter efter § 45 a, stk. 1.

Side 50/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

Det foreslås, at udbudspligten ikke skal gælde for øer uden fast broforbind-

else. Det betyder, at pligten til at udbyde behandlingen af det forbrændings-

egnede husholdningsaffald ikke vil skulle gælde for forbrændingsegnet

affald omfattet af en kommunal indsamlingsordning på øer uden fast

broforbindelse, hvorpå der ved lovens ikrafttræden er et kommunalt ejet

affaldsforbrændingsanlæg, der er i drift. Sådanne kommuner vil fortsat

kunne behandle forbrændingsegnet affald uden at udbyde opgaven, og

kommunen kan som hidtil tildele affaldet til kommunens eget

affaldsforbrændingsanlæg.

For at understøtte konkurrencen på markedet foreslås det, at der vil blive

indført bestemmelser, der kan støtte op om udbudsprocessen. Det foreslås

derfor, at der udarbejdes en skabelon, som kommuner vil kunne vælge at an-

vende ved tilrettelæggelse af udbud og udarbejdelse af udbudsmateriale.

Skabelonen skal følge udbudslovens regler og vil skulle fastsætte de

objektive og gerne kvantificerbare parametre, som kommunerne vil kunne

stille krav indenfor i et udbud. Kommunerne vil selv kunne fastsætte det

konkrete niveau for disse krav, herunder blandt andet krav til miljø og

økonomi.

Skabelonen vil skulle fastsætte retningslinjer for forhold, der kan have

betydning for effektive udbud og risikoen for, at der vil blive udarbejdet

udbud, som kun et eller enkelte anlæg kan afgive tilbud på, og så derfor vil

kunne påvirke konkurrencen på markedet negativt. Indhold og omfang af

skabelonen vil skulle fastsættes nærmere.

Derudover foreslås det, at der skal udarbejdes vejledningsmateriale om,

hvordan kommunen vil kunne tilrettelægge et udbud med henblik på at

indkøbe den bedste ydelse. Vejledningsmaterialet vil skulle indeholde råd

om brug af skabelonen og om udbud, for eksempel om indregning af

omkostninger til transport eller om branchespecifikke forhold. Det foreslås,

at det er Forsyningstilsynet, der vil skulle udarbejde skabelon og

vejledningsmateriale, se nærmere herom i afsnit 3.5.2 i de almindelige

bemærkninger.

Det foreslås, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at skabelonen

vil skulle suppleres med en indberetningspligt, hvorefter kommuner vil

skulle forklare årsagen til afvigelser fra brug af skabelonen. Det foreslås, at

afvigelsesforklaringer vil skulle sendes til Forsyningstilsynet, der vil

gennemgå disse eventuelt i dialog med den enkelte kommune, og

offentliggøre eventuelle afvigelsesforklaringer på tilsynets hjemmeside. Se

afsnit 3.5.2 i de almindelige bemærkninger. De nærmere regler om

Side 51/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

indberetningspligt om afvigelser fra brug af skabelonen skal fastsættes på

bekendtgørelsesniveau.

Skabelonen vil som udgangspunkt være frivillig for kommunen at benytte.

Det foreslås med forslaget til § 45 a, stk. 5, i lov om miljøbeskyttelse, at

klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte, at skabelonen

skal være obligatorisk. Dette kan eksempelvis blive aktuelt, hvis det viser

sig, at kommunernes udbud lader til at hindre en lige og fri konkurrence om

affaldet.

Hvis ministeren fastsætter, at skabelonen vil skulle være obligatorisk at

anvende, vil kommunalbestyrelser som følge heraf ikke skulle forklare og

indberette årsager til, at de ikke anvender skabelonen.

3.4 Monitorering af kapacitetsudvikling

3.4.1 Gældende ret

Miljøministeriet foretager fremskrivninger af de nationale affaldsmængder

og miljøgodkender affaldsforbrændingsanlægs kapacitet til forbrænding af

affald. Fremskrivninger en prognose over, hvordan de danske

affaldsmængder forventes at udvikle sig over en nærmere fastsat periode.

Miljøstyrelsen foretager i dag monitorering af udviklingen i de danske

affaldsmængder samt i importen af affald, jf. bekendtgørelsen nr. 2078 af

10. november 2021 om Affaldsdatasystemet, der blandt andet er udstedt i

medfør af § 46 a, stk. 1 og 2, i lov om miljøbeskyttelse.

Energistyrelsen foretager i dag benchmarking af kapaciteten på

affaldsforbrændingsanlæg og visse affaldsmedforbrændingsanlæg efter § 50

d i lov om miljøbeskyttelse, jf. bekendtgørelse nr. 1536 af 16. december

2022 om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører m.v.

(affaldsaktørbekendtgørelsen).

Benchmarking foretages på baggrund af affaldsforbrændingsanlæggenes

oplysninger om anlæggets miljø-, service- og driftsforhold, herunder

affaldsmængder, samt oplysninger om økonomiske forhold, som

forbrændingsanlæggene indberetter i medfør af § 51, stk. 1, i

affaldsaktørbekendtgørelsen. Visse af disse oplysninger sammenholdes

blandt andet med Miljøstyrelsens oplysninger om mængder. Der henvises til

afsnit 3.7.1 i de almindelige bemærkninger.

Energistyrelsen foretager ikke en fremskrivning af mængderne.

Side 52/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

En myndighed kan indhente oplysninger hos en anden myndighed, som

denne myndighed har indsamlet, jf. forvaltningslovens § 31, hvoraf det

fremgår, at i det omfang en forvaltningsmyndighed er berettiget til at

videregive oplysninger, skal myndigheden på begæring af en anden myn-

dighed, videregive oplysninger, hvis den er af betydning for myndighedens

virksomhed. Oplysninger skal videregives, hvis myndigheden er berettiget

til at videregive oplysningerne efter § 28 i forvaltningsloven. Bestemmelsen

kan eksempelvis anvendes, hvis klima-, energi- og forsyningsministeren skal

anmode om oplysninger til monitorering.

Det følger af § 3, stk. 1, nr. 27, i bekendtgørelse nr. 1366 af 28. september

2022 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser, at Energistyrelsen udøver

de beføjelser, som klima-, energi- og forsyningsministeren er tillagt i

henhold til miljøbeskyttelsesloven. Denne hjemmel kan for eksempel

anvendes i det tilfælde, hvor ministeren er tillagt en opgave med

monitorering, og hvor Energistyrelsen udfører opgaven på ministerens

vegne.

Det følger af § 79 b, stk. 1, nr. 11, i lov om miljøbeskyttelse, at klima-,

energi- og forsyningsministeren

kan fastsætte regler om, at der skal ske

anvendelse af digital kommunikation, herunder bestemte it-systemer,

særlige digitale formater, digital signatur el. lign., ved indberetning m.v. til

myndigheder i medfør af kapitel 6. Bestemmelsen kan eksempelvis

anvendes i forbindelse med, at affaldsforbrændingsanlæg skal indberette

oplysninger til Energistyrelsen til brug for monitorering.

3.4.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det følger af Klimaplanen, at udviklingen i importen og forbrændings-

kapaciteten skal monitoreres og afrapporteres løbende til aftalekredsen.

Dette skal bidrage til at overvåge udviklingen, når behandlingen af for-

brændingsegnet affald konkurrenceudsættes. Formålet er at afrapportere,

hvorvidt kapaciteten på affaldsforbrændingsanlæg frem mod 2030 ned-

bringes til og herefter balancerer i forhold til de danske mængder af

forbrændingsegnet ikke-farligt affald. Herefter er formålet løbende at holde

øje med om, der er passende kapacitet. Kapacitetsbehovet forventes ifølge

Klimaplanen at blive reduceret med 30 pct. i forhold til tidspunktet for

Klimaplanens vedtagelse.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at intentionen med

Klimaplanen er at monitorere udviklingen i kapaciteten på affaldsfor-

brændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg for at følge, om

kapaciteten udvikler sig i takt med de danske mængder af forbrændingsegnet

ikke-farligt affald. Ministeriet vurderer, at monitoreringen tillige bør omfatte

Side 53/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg, der primært

behandler farligt affald og slam samt, at de danske mængder af

forbrændingsegnet ikke-farligt affald er eksklusiv haveaffald og slam,

selvom det ikke direkte fremgår af ordlyden i Klimaplanen.

Ministeriet forudsætter i den forbindelse, at kapaciteten til forbrænding af

affald på de danske affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedforbrændings-

anlæg beregnes ud fra anlæggets miljøgodkendelse samt antagelser om

affaldets brandværdi og antallet af driftstimer.

Det er på denne baggrund Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

vurdering, at monitoreringen skal have fokus blandt andet på de faktiske

forbrændte (historiske og aktuelle) affaldsmængder på affaldsforbrænd-

ingsanlæggene og affaldsmedforbrændingsanlæggene. Derudover skal der

være fokus på den forventede fremtidige kapacitetsudvikling, som skal

baseres på oplysninger om anlæggenes investeringsplaner. Kapacitetsud-

viklingen skal ses i sammenhæng med udviklingen i de forventede

forbrændingsegnede affaldsmængder, som fremskrives af Miljøministeriet.

Det er vurderingen, at monitorering af udviklingen i kapaciteten i første

omgang bør foretages ved at sammenholde den samlede danske kapacitet på

anlæggene med de faktisk forbrændte mængder ikke-farligt affald i et givent

år.

Det følger af Klimaplanen, at importen af forbrændingsegnet affald skal ind-

gå i monitoreringen for at kunne monitorere, i hvor høj grad en eventuel

overkapacitet fyldes op med importeret affald.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det kan være

hensigtsmæssigt at monitorere, hvorvidt og i hvilket omfang affaldsmedfor-

brændingsanlæg og affaldsforbrændingsanlæg, der primært forbrænder

farligt affald og slam, fremover byder på det forbrændingsegnede ikke-

farlige affald. Hvis disse anlæg eksempelvis begynder at aftage større

mængder af sådan affald, er det relevant for en opgørelse af kapaciteten til

forbrænding i Danmark.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at Miljøministeriets

affaldsdatasystem, der indeholder indberettet affaldsdata om affaldsstrømme

i Danmark, vil skulle bidrage til monitoreringen ved at levere data på

indvejede affaldsmængder i det foregående år. Miljøministeriet vil skulle

bidrage med validering af de data vedrørende faktisk forbrændte mængder

og tekniske installationer, som Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil

indhente hos affaldsforbrændingsanlæg og affaldsforbrændingsanlæg.

Side 54/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at monitorering-

en af udviklingen i sektoren skal påbegyndes inden konkurrenceudsættelsen

træder i kraft. Den første monitorering forventes at ville ske i 2024 på bag-

grund af oplysninger fra 2023 og vil fremadrettet være en baseline for moni-

toreringen. Herved sikres det mest retvisende samlede billede af forbrænd-

ingskapaciteten og de deraf følgende CO

-udledninger.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der skal

indføres hjemmel til at indhente oplysninger fra såvel affaldsforbrændings-

anlæg som affaldsmedforbrændingsanlæg til brug for monitoreringen af

udviklingen i kapaciteten. For at skabe indsigt i, hvordan

forbrændingskapaciteten vil udvikle sig fremadrettet, er det Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt, at der

bliver skabt indblik i investeringsplaner fra relevante anlæg, så det bliver

muligt at sammenholde Miljøministeriets fremskrivninger med den

forventede udvikling i kapaciteten. Det vurderes, at det formentligt ikke vil

blive relevant at indhente oplysninger fra anlæg, der forbrænder farligt

affald samt privatejede affaldsmedforbrændingsanlæg. De nærmere regler

fastsættes ved udmøntningen af bestemmelsen.

Det er endvidere vurderingen, at klima-, energi- og forsyningsministeren

skal kunne fastsætte, at affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedforbrænd-

ingsanlæg kan straffes med bøde, hvis de regler som ministeren fastsætter

ikke overholdes. Det kan eksempelvis være manglende indgivelse af

oplysninger, manglende berigtigelse af oplysninger eller manglende

overholdelse af frister mv, jf. den foreslåede ændring af formuleringen af §

110, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 20 og

bemærkningerne hertil.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det er

hensigtsmæssigt, at monitoreringen af kapaciteten konkret foretages af

Energistyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1366 af 28. september 2022 om

Energistyrelsens opgaver og beføjelser Dette begrundes med, at monitore-

ringen ikke foretages med henblik på at føre tilsyn, men med henblik på at

kunne forelægge en faglig vurdering af udviklingen i affaldsmængderne for

aftalepartierne bag Klimaplanen.

3.4.3 Den foreslåede ordning

Det foreslås at indsætte en ny § 45 c i lov om miljøbeskyttelse, hvorefter

klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle foretage en monitorering

af udviklingen i kapaciteten på affaldsforbrændingsanlæggene og

affaldsmedforbrændingsanlæggene. Monitoreringen vil også skulle

omfatteanlæg, der primært forbrænder farligt affald og slam. Monitoreringen

vil skulle ske på baggrund af oplysninger fra affaldsforbrændingsanlæg og

Side 55/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

affaldsmedforbrændingsanlæg og de skal sammenholdes med blandt andet

oplysninger indhentet hos Miljøministeriet om affaldsmængder og

fremskrivninger heraf samt import af affald.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle monitorere udviklingen

på baggrund af oplysninger som affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmed-

forbrændingsanlæg får pligt til at indberette. Derudover vil der skulle

indhentes oplysninger fra Miljøstyrelsen om faktuelle indvejede affalds-

mængder fra Affaldsdatasystemet, fremskrivninger af affaldsmængder m.v.

Det foreslås, at ministeren skulle kunne fastsætte regler for

affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg om, at

anlæggene vil skulle indberette oplysninger til klima-, energi- og

forsyningsministeren til brug for monitoreringen.

Ministeren vil blandt andet kunne fastsætte nærmere regler om, hvilke

oplysninger, anlæggene skal indberette, herunder om format og indhold i

oplysningerne og i hvilken form samt oplysninger om anlæggenes invest-

eringsplaner. Endvidere vil ministeren kunne fastsætte, at visse oplysninger

alene indberettes af en bestemt type anlæg.

Ministeren vil endvidere kunne fastsætte, hvor ofte og hvornår

oplysningerne vil skulle afgives, herunder om oplysningerne vil skulle

afgives eksempelvis, når det endelige årsregnskab fra det forudgående år

foreligger, ved regnskabsårets afslutning, inden en bestemt dato, eller at

oplysningerne vil skulle afgives på en af ministeren individuelt fastsat frist.

Ministeren vil desuden kunne fastsætte, at hvis et anlæg ikke indberetter de

oplysninger, som de er forpligtet til, eller hvis oplysningerne ikke

indberettes rettidigt, vil anlægget kunne pålægges bødestraf.

Det foreslås, at monitoreringen som udgangspunkt også vil skulle foretages

efter 2030 for at monitorere, at der også herefter er balance i mængder og

kapacitet til forbrænding af ikke-farligt affald i Danmark.

3.5 Forsyningstilsynets opgaver

3.5.1 Gældende ret

Efter gældende ret varetager Forsyningstilsynet opgaver og beføjelser i

medfør af lov om Forsyningstilsynet og sektorlovgivningen, herunder

kapitel 6 i lov om miljøbeskyttelse, lov om elforsyning og lov om

varmeforsyning samt regler fastsat i medfør heraf, jf. § 3, stk. 1, i lov om

Forsyningstilsynet.

Side 56/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

Udgangspunktet er, at Forsyningstilsynets opgaver og beføjelser fastsættes i

de respektive sektorlove. Forsyningstilsynet har desuden efter lov om For-

syningstilsynet til opgave at følge og vurdere reguleringen af forsynings-

sektorerne, herunder at orientere klima-, energi-, og forsyningsministeren,

hvis reguleringen strider mod hensigten med lov om Forsyningstilsynet og

sektorlovgivningen.

Med lov nr. 898 af 21. juni 2022 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og

lov om Forsyningstilsynet (Nye rammer for kommunal behandling af affald

egnet til materialenyttiggørelse, indsamling af erhvervsaffald, genbrug på

genbrugspladser og skærpet økonomiske tilsyn) blev der indført et økono-

misk tilsyn med affaldssektoren. Det økonomiske tilsyn er forankret hos

Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet forestår som led i det økonomiske

tilsyn tilsynet med dele af lov om miljøbeskyttelse kapitel 6 og regler

udstedt i medfør heraf.

Det fremgår af § 48 d i lov om miljøbeskyttelse, at klima-, energi- og forsyn-

ingsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke opgaver Forsynings-

tilsynet skal varetage, herunder opgaver med analyser og overvågningsop-

gaver for at sikre en velfungerende konkurrencebaseret affaldssektor. Dette

gælder både for behandlings og indsamling. Bestemmelsen kan eksempelvis

anvendes til at fastsætte regler om, at Forsyningstilsynet skal udarbejde en

analyse af konkurrencesituationen på markedet, når der med den foreslåede

§ 45 a, stk. 1 i lov om miljøbeskyttelse, indføres udbudspligt for opgaven

med behandlingen af det indsamlede forbrændingsegnede affald, og

anvisningsretten for det forbrændingsegnede erhvervsaffald ophæves.

Efter § 48 e, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, kan Forsyningstilsynet gøre

klima-, energi- og forsyningsministeren opmærksom på forhold, som

tilsynet mener, kan have betydning for ministeren. Bestemmelsen kan

eksempelvis anvendes til, at Forsyningstilsynet indstiller til ministeren, at en

skabelon skal gøres obligatorisk at anvende.

Ligeledes kan Forsyningstilsynet efter § 48 e, stk. 2, i lov om

miljøbeskyttelse, gøre Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opmærksom på

forhold, som, tilsynet mener, kan være i strid med konkurrencelovgivningen.

Bestemmelsen kan eksempelvis anvendes, hvis Forsyningstilsynet opdager

forhold i kommunalbestyrelsernes udbud, som vurderes ikke at være i

overensstemmelse med lovgivningen.

Det fremgår af § 48 f i lov om miljøbeskyttelse, at Forsyningstilsynet i for-

bindelse med sin opgavevaretagelse efter kapitel 6 i miljøbeskyttelsesloven

eller regler udstedt i medfør heraf kan indhente nødvendige oplysninger hos

Side 57/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

kommunalbestyrelsen og andre markedsaktører. Bestemmelsen kan eksem-

pelvis anvendes til, at Forsyningstilsynet indhenter oplysninger til tilsyn

med, at kommunerne overholder den foreslåede udbudspligt i § 45 a i lov

om miljøbeskyttelse. Forsyningstilsynet vil eksempelvis med hjemmel heri

kunne indhente oplysninger om udbud og om tildeling af kontrakt hos den

enkelte kommune. Bestemmelsen kan eksempelvis også anvendes til, at

indhente oplysninger til analyser af konkurrencesituationen på markedet.

I tilfælde af, at oplysninger ikke bliver indsendt rettidigt, har Forsynings-

tilsynet mulighed for at meddele påbud om udlevering af oplysninger.

Forsyningstilsynet er gebyrfinansieret. Det fremgår af § 48 g i lov om

miljøbeskyttelse, at Forsyningstilsynet opkræver et gebyr hos kommuner til

dækning af udgifter til Forsyningstilsynets drift og opgavevaretagelse efter

lovens kapitel 6 og regler udstedt i medfør heraf.

Det følger af § 47, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, at tilsynet med

kommuner og kommunale fællesskaber varetages af Ankestyrelsen med

Indenrigs- og Sundhedsministeriet (tidligere Indenrigs- og Boligministeriet)

som overordnet tilsynsmyndighed, jf. lov om kommunernes styrelse § 53.

Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kommunerne og kommunale fællesskaber

overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder.

Ankestyrelsen beslutter som kommunal tilsynsmyndighed selv, om der er

tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag, jf. § 48 a i lov om

kommunernes styrelse

Ankestyrelsen fører ikke tilsyn med kommunale aktie- eller anpartsselskab-

er, og Ankestyrelsen fører heller ikke tilsyn i det omfang, særlige klage-

eller tilsynsmyndigheder kan tage stilling til den pågældende sag, jf. § 48,

stk. 1 og 3, i lov om kommunernes styrelse.

Hvis Forsyningstilsynet har kompetence til at føre tilsyn med eller træffe

afgørelse om kommuners eller kommunale fællesskabers varetagelse af

opgaver efter reglerne i lov om miljøbeskyttelse og regler udstedt i medfør

heraf, viger Ankestyrelsens tilsyn således. I det omfang Forsyningstilsynet

eller andre klage- eller tilsynsmyndigheder ikke kan tage stilling til den

pågældende sag, har Ankestyrelsen kompetence til at tage stilling til

spørgsmålet om en kommunes eller et kommunal fællesskabs overholdelse

af loven eller af regler udstedt i medfør af loven.

Klagenævnet for Udbud

behandler klager over offentlige myndigheders ov-

ertrædelser af reglerne om EU-udbud af offentlige bygge- og anlægsarbejd-

er, indkøb af varer og tjenesteydelser m.v. samt klager over offentlige myn-

digheders overtrædelser af tilbudsloven

i den påklagede sag.

Side 58/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

Det følger af § 6 i lov om Klagenævnet for Udbud, jf. lovbekendtgørelse nr.

593 af 2. juni 2016,

at klage til Klagenævnet for Udbud blandt andet kan

indgives af enhver, der har en retlig interesse heri, af Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen, og af de organisationer og offentlige myndigheder, som

erhvervsministeren tillægger klageadgang. Disse organisationer og myndig-

heder fremgår af

oplistningen i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 887 af den 11.

august 2011 om Klagenævnet for Udbud.

3.5.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Med henblik på at understøtte effektive udbud vurderer Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet, at der skal udarbejdes en vejledende skabelon, som

kommuner kan bruge i forbindelse med afholdelse af udbud samt

vejledningsmateriale til understøttelse af udbudsprocessen. Skabelonen skal

følge udbudslovens regler. Det vil være nærliggende, at Forsyningstilsynet

udarbejder såvel skabelon som vejledningsmateriale og samtidig forestår en

mere konkret vejledning om brug af skabelonen og om for eksempel

indregning af transportomkostninger eller branchespecifikke forhold.

Det følger af Klimaplanen, at der skal sikres et skærpet økonomisk tilsyn

således, at der sikres gennemsigtighed, lige konkurrencevilkår og effektive

priser i affaldssektoren. Med lov nr. 898 af 21. juni 2022 om ændring af lov

om miljøbeskyttelse og lov om Forsyningstilsynet (Nye rammer for kommu-

nal behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse, indsamling af

erhvervsaffald, genbrug på genbrugspladser og skærpet økonomisk tilsyn)

blev der indført et skærpet tilsyn med dele af affaldssektoren.

På den baggrund og for at Forsyningstilsynet får mulighed for at oparbejde

viden om affaldssektoren som helhed, er det Klima-, Energi- og Forsynings-

ministeriets vurdering, at tilsyn, der skal indføres i forbindelse med dette

lovforslag, ligeledes skal løftes af Forsyningstilsynet. Med lovforslaget vil

det gældende tilsyn derfor udvides således, at tilsynet også omfatter de

foreslåede bestemmelser på forbrændingsområdet.

Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kommunerne og kommunale fællesskaber

overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder.

Men Ankestyrelsen fører ikke tilsyn med kommunale aktie- eller anpartssel-

skaber, og Ankestyrelsen fører heller ikke tilsyn i det omfang, særlige klage-

eller tilsynsmyndigheder kan tage stilling til den pågældende sag. Klima-

Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at der ikke vil være behov for et

særligt tilsyn med, at kommuner foretager udbud efter den foreslåede be-

stemmelse i § 45 a, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse om udbudspligt af det

Side 59/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

forbrændingsegnede affald, med de kommunale udbud af det forbrændings-

egnede affald om med, at bestemmelsen om, at in house-regler ikke finder

anvendelse, bliver efterlevet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer imidlertid, at Forsynings-

tilsynet bør kunne gennemgå, kommunalbestyrelsernes udbud med henblik

på at sikre, at det konkrete udbud ikke er tilrettelagt på en måde, hvor det

kun er et eller enkelte anlæg, herunder kommunens eget eller egne anlæg,

der kan afgive tilbud. Det er vurderingen, at det vil være hensigtsmæssigt, at

Forsyningstilsynet kan indbringe udbuddet for Klagenævnet for Udbud, hvis

Forsyningstilsynet bliver opmærksom på, at et udbud der vurderes at være

tilrettelagt så kun et eller enkelte anlæg kan afgive tilbud herpå.

Det er med Forsyningstilsynet gennemgang af kommunalbestyrelsens udbud

ikke lagt op til, at der skal ske en ændring af nuværende tilsyn med

udbudslovens regler. Ministeriet vurderer imidlertid, at der er behov for at

sikre, at udbuddene sker i overensstemmelse med generelle principper i

udbudsloven, og at de fastsætte kriterier er saglige. Dette skal sikres, fordi

der kan være interessesammenfald mellem kommuner, der ejer et

selskabsgjort anlæg, og anlægget.

Det er vurderingen, at det vil være for ressourcekrævende løbende at skulle

gennemgå samtlige kommuners udbud. Ministeriet vurderer derfor, at det vil

være hensigtsmæssigt, at Forsyningstilsynet følger kommunalbestyrelsernes

udbud og foretager stikprøvekontrol eller tager sager op af egen drift.

Ministeret finder det hensigtsmæssigt, at Forsyningstilsynet har fokus på

kommuners brug af skabelonen. Kommuner, der ikke anvender den frivillige

skabelon, skal indberette årsagen hertil til Forsyningstilsynet, jf. den

foreslåede bestemmelse i § 45 a, stk. 4, lov om miljøbeskyttelse, og afsnit

3.3 i de almindelige bemærkninger. Det er hensigten, at Forsyningstilsynet

skal gennemgå de indberettede årsager, eventuelt i dialog med kommunerne,

og at Forsyningstilsynet herefter kan offentliggøre, hvilke kommuner der

ikke følger skabelonen samt årsager hertil.

Det er ministeriets vurdering, at hvis ministeren fastsætter, at skabelonen

skal være obligatorisk at anvende til udbud af behandlingen af forbrænd-

ingsegnet affald, skal Forsyningstilsynet føre tilsyn med, at kommunerne

overholder kravet om anvendelse af skabelonen. Klima-, Energi- og For-

syningsministeriet vurderer, at kommunerne herefter ikke vil skulle ind-

berette, hvis de ikke overholder et sådant krav, og at Forsyningstilsynet i det

tilfælde ikke vil skulle gennemgå de indberettede årsager til, at skabelonen

ikke er anvendt, jf. den foreslåede § 45 a, stk. 4, i lov om miljøbeskyttelse.

Side 60/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

3.5.3 Den foreslåede ordning

For yderligere at understøtte konkurrencen på markedet foreslås det, at

Forsyningstilsynet skal udarbejde vejledningsmateriale og en skabelon som

kommunerne kan anvende ved afholdelse af udbud, jf. den foreslåede § 48 d,

stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse.

Skabelonen vil skulle følge udbudslovens regler, og den vil skulle fastsætte

objektive og gerne kvantificerbare parametre, som kommunerne vil kunne

stille krav inden for i et udbud. Kommunalbestyrelserne vil selv kunne fast-

sætte det konkrete niveau for disse krav, herunder blandt andet krav til miljø

og økonomi. Forsyningstilsynet vil nærmere skulle afklare, hvad skabelonen

skal indeholde. Udarbejdelse af skabelonen vil skulle ske i samarbejde med

branchen og relevante myndigheder, herunder Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen og Energistyrelsen.

Den foreslåede ordning indebærer endvidere, at Forsyningstilsynet vil skulle

udarbejde vejledningsmateriale om, hvordan kommunen vil kunne tilrette-

lægge et udbud med henblik på at indkøbe den bedste ydelse. Vejledningen

vil kunne indeholde råd om brug af skabelonen og om udbud for eksempel i

forhold til, hvordan kommunen eventuelt vil kunne indregne omkostninger

til transport eller inddrager branchespecifikke forhold. Udarbejdelsen vil

skulle ske i samarbejde med branchen og relevante myndigheder, herunder

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Energistyrelsen.

Forsyningstilsynet vil kunne vejlede kommuner om brug af skabelonen og

om udbudsprocessen for eksempel i forhold til, hvordan kommunen

eventuelt vil kunne indregne omkostninger til transport eller inddrage

branchespecifikke forhold. Den foreslåede ordning skal dels bidrage til at

sikre, at der vil kunne opnås en ensartet praksis om udbud af det

forbrændingsegnede affald, og dels til at Forsyningstilsynet vil kunne få

indsigt i udbuddene.

Som det følger af den foreslåede § 45 a, stk. 4, i lov om miljøbeskyttelse, vil

skabelonen kunne suppleres med en indberetningspligt, hvorefter kommu-

nalbestyrelser vil skulle indberette årsager til afvigelser fra brug af skabe-

lonen. Der henvises til afsnit 3.3.2 i de almindelige bemærkninger.

Med den foreslåede ordning i § 48 h, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, vil

Forsyningstilsynet skulle føre tilsyn med, at kommunalbestyrelserne ind-

beretter årsager om, hvorfor kommunalbestyrelsen ikke anvender den

udarbejdede skabelon, jf. den foreslåede § 48 d, stk. 2, i lov om

miljøbeskyttelse.

Side 61/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

Den foreslåede ordning vil skulle bidrage til at sikre, at Forsyningstilsynet

kan påse, at et udbud ikke tilrettelægges således, at det kun er enkelte anlæg,

der kan afgive tilbud herunder, at en kommunalbestyrelses eget eller egne

anlæg ikke opnår en fordel i forhold til at afgive tilbud.

Endvidere vil Forsyningstilsynet skulle føre tilsyn med, at kommunerne an-

vender skabelonen, hvis klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

krav om, at kommuner vil skulle anvende skabelonen, jf. den foreslåede § 45

a, stk. 5, i lov om miljøbeskyttelse.

Med den foreslåede ordning i § 48 h, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, vil

Forsyningstilsynet skulle følge kommunalbestyrelsernes udbud for sikre, at

disse ikke er tilrettelagt på en måde, at det kun er et eller enkelte anlæg, der

kan afgive tilbud, herunder at en kommunalbestyrelses eget eller egne anlæg

ikke opnår en fordel i forhold til at afgive tilbud. Vurderer

Forsyningstilsynet, at der kan være tale om, at et udbud er tilrettelagt

således, at det kun er et eller enkelte anlæg, der kan afgive tilbud på

kommunens udbud, for eksempel fordi udbudsmaterialet er usagligt eller

ikke følger proportionalitets- eller ligebehandlingsprincipper, vil

Forsyningstilsynet efter den forslåede ordning skulle kunne indbringe en sag

for Klagenævnet for Udbud.

For at Forsyningstilsynet kan indbringe en sag, skal Forsyningstilsynet

tillægges klageadgang. Dette forventes at skulle ske på bekendtgørelses-

niveau i regi af Erhvervsministeriet ved tilføjelse af Forsyningstilsynet i

oplistningen over organisationer og myndigheder i bilag 1 i bekendtgørelse

om Klagenævnet for Udbud.

Forsyningstilsynets tilsyn efter § 48 h, stk. 1 og 2, i lov om miljøbeskyttelse,

vil eksempelvis kunne foretages som en stikprøvekontrol eller af egen drift.

Det foreslås med § 48 h, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, at Forsynings-

tilsynet på tilsynets hjemmeside vil kunne offentliggøre eventuelle årsager

til, at kommunalbestyrelserne ikke har anvendt skabelonen.

3.6 Energiklagenævnet

3.6.1 Gældende ret

I lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning, lov

om fremme af vedvarende energi og lov om fremme af besparelser i

energiforbruget er det fastsat, at Forsyningstilsynets afgørelser som

udgangspunkt kan påklages til Energiklagenævnet. Energiklagenævnet

behandler klager over afgørelser truffet af Forsyningstilsynet efter lovene

eller regler udstedt i henhold til lovene. Det følger af lov om

Side 62/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

miljøbeskyttelse § 48 c, stk. 3, at Forsyningstilsynets afgørelser efter lov om

miljøbeskyttelse kapitel lov 6 eller efter regler udstedt i medfør heraf ikke

kan påklages til anden administrativ myndighed, herunder

Energiklagenævnet. Forsyningstilsynets afgørelser efter lov om

miljøbeskyttelse kapitel 6 eller regler udstedt i medfør heraf kan dermed

alene prøves ved domstolene, jf. grundlovens § 63.

3.6.2 Klima-. Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Forsyningstilsynets afgørelser efter den øvrige sektorlovgivning kan som

udgangspunkt påklages til Energiklagenævnet. Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet vurderer, at der for at ensrette reguleringen af

Forsyningstilsynet i miljøbeskyttelsesloven med reguleringen i den øvrige

sektorlovgivning, bør fastsættes en tilsvarende adgang til at påklage

Forsyningstilsynets afgørelser efter lov om miljøbeskyttelse kapitel 6 og

regler udstedt i medfør heraf til en anden administrativ myndighed. Det er

vurderingen, at Energiklagenævnet ligeledes vil være rette klageinstans for

Forsyningstilsynets afgørelser efter lov om miljøbeskyttelse kapitel 6 og

regler udstedt i medfør heraf.

3.6.3 Den foreslåede ordning

Det foreslås, at bestemmelsen i lov om miljøbeskyttelse§ 48 c, stk. 3,

hvorefter Forsyningstilsynets afgørelser efter miljøbeskyttelseslovens kapitel

6 eller regler udstedt i medfør heraf ikke kan påklages til anden

administrativ myndighed, herunder Energiklagenævnet, ophæves.

Ordningen medfører, at det på linje med den øvrige sektorlovgivning

indføres regler om, at Forsyningstilsynets afgørelser vil kunne påklages til

Energiklagenævnet.

Derudover foreslås det, at Forsyningstilsynets afgørelser om opkrævning af

gebyrer truffet i henhold til regler fastsat i medfør af lov om miljøbeskyttelse

§ 48 g, stk. 2, ikke vil kunne påklages til Energiklagenævnet eller anden

administrativ myndighed. Dette svarer også til reguleringen i den øvrige

sektorlovgivning. Forsyningstilsynets afgørelser om opkrævning af gebyrer

vil dermed kunne prøves ved domstolene, ligesom alle andre

myndighedsafgørelser, jf. grundlovens § 63.

3.7 Regnskaber for og benchmarking af forbrændings- og

deponeringsanlæg

3.7.1 Gældende ret

Det fremgår af § 50 c, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, at ejere af affalds-

forbrændingsanlæg og deponeringsanlæg skal aflægge funktionsopdelte

regnskaber for anlæggene. Hvis ejeren foruden affaldsforbrændings- eller

Side 63/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

deponeringsvirksomhed driver andre aktiviteter, skal ejeren aflægge sær-

skilte regnskaber for henholdsvis affaldsforbrændings- og deponeringsak-

tiviteten.

I henhold til § 50 c, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse kan klima-, energi- og

forsyningsministeren fastsætte regler om regnskabsføring og budgettering

for affaldsforbrændings- og deponeringsanlæggenes aktiviteter, herunder at

der skal udarbejdes årsrapporter for affaldsforbrændings- og deponerings-

anlæg, som revideres og offentliggøres i overensstemmelse med bestem-

melserne i årsregnskabsloven. Bestemmelsen er ikke udmøntet.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i medfør af § 50 c, stk. 3, i lov

om miljøbeskyttelse, fastsætte regler om beregning af driftsmæssige af-

skrivninger, om regnskabsmæssig adskillelse mellem forskellige aktiviteter

og om opgørelse af åbningsbalance, herunder værdiansættelsen af anlæg-

genes aktiver. Bestemmelsen er ikke udmøntet.

Det fremgår af lov om miljøbeskyttelse § 50 d, stk. 1, at der årligt skal fore-

tages en benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg på baggrund

af oplysninger om anlæggets miljø-, service- og driftsforhold samt oplys-

ninger om økonomiske forhold. Formålet med benchmarking er at måle

branchens økonomiske effektivitet samt miljø- og energieffektivitet. Bench-

marking anvendes til at synliggøre udviklingen i affaldssektorens kvalitet og

effektivitet. Derudover er benchmarkingen et redskab til at sikre, at for-

brændings- og deponeringsanlæg gennemgår en løbende effektiviserings-

proces.

Krav om årlig benchmarking blev indført ved lov nr. 513 af 12. juni 2009,

lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og andre love (Ny organisering

af affaldssektoren). Ifølge bemærkninger, jf. Folketingstidende 2008-09,

tillæg A, side 4771, skal benchmarkingen udføres af branchen og kontrol-

leres og offentliggøres af Miljøstyrelsen. Opgaven er flyttet til Energistyr-

elsen ved kongelig resolution af 28. juni 2015.

Med hjemmel i § 50 d, stk. 2-4, har klima-, energi- og forsyningsministeren

blandt andet fastsat regler om benchmarkingens indhold og udformning i §

51 i bekendtgørelse nr. 1536 af 16. december 2022 om affaldsregulativer, -

gebyrer og -aktører m.v. (affaldsaktørbekendtgørelsen). Det fremgår heraf,

at forbrændings- og deponeringsanlæg hvert år skal indberette de

oplysninger, der fremgår af bilag 2 i bekendtgørelsen, til Energistyrelsen.

Dette gælder for de forbrændings- og deponeringsanlæg, der fremgår af §

48, stk. 2. På baggrund af de indberettede oplysninger foretager

Energistyrelsen en benchmarking, hvor styrelsen gennemgår og beskriver

ligheder og forskelle i anlæggenes miljømæssige, energimæssige og

Side 64/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

økonomiske effektivitet. Energistyrelsen kan anmode brancheorganisationer

eller lignende om at forestå benchmarking. Energistyrelsen offentliggør den

udarbejdede benchmarking.

3.7.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det fremgår af Klimaplanen, at kommunale affaldsforbrændingsanlæg skal

udskilles fra kommunerne og selskabsgøres. På den baggrund foreslås det, at

en kommune kun må deltage i virksomhed, der forbrænder affald, hvis virk-

somheden udøves i et aktie- eller anpartsselskab, som alene driver forbrænd-

ingsvirksomhed, jf. lovforslagets §§ 2 og 3 og den foreslåede § 2 b, stk. 3, i

lov om varmeforsyning og den foreslåede § 4 a, stk. 1, i lov om elforsyning.

Som konsekvens af, at kommunale affaldsforbrændingsanlæg udskilles i

særskilte selskaber, vurderer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at

der ikke vil være behov for bestemmelsen i lov om miljøbeskyttelse om, at

ejere af affaldsforbrændingsanlæggene skal aflægge funktionsopdelte

regnskaber.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer endvidere som konse-

kvens af, at kommunale affaldsforbrændingsanlæg udskilles i særskilte

selskaber, at der ikke vil være behov for, at der fremadrettet foretages en

benchmarking af affaldsforbrændingsanlæg. Det må forventes, at en

indførsel af en udbudsbaseret model vil føre til en øget konkurrence om det

forbrændingsegnet affald, og at affaldet som følge deraf, vil blive behandlet

på de mest effektive anlæg. Den udbudsbaserede model forventes derfor at

medføre et effektiviseringspres i affaldsforbrændingssektoren, som ikke

eksisterer under den nuværende regulering, og som indtil nu har været søgt

indfriet med benchmarking af affaldsforbrændingsanlæggene.

Da den udbudsbaserede model ikke berører deponeringsanlæg, er det Klima,

Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at benchmarkingen af depone-

ringsanlæg kan fortsætte. Ministeriet vurderer imidlertid, at opgaven med at

forestå benchmarkingen af deponeringsanlæg fremover mest hensigtsmæs-

sigt varetages af Forsyningstilsynet, som et led i Forsyningstilsynets øvrige

økonomiske tilsyn med affaldssektoren.

3.7.3 Den foreslåede ordning

Den foreslåede ordning indebærer, at der fremadrettet ikke vil blive stillet et

særskilt krav om funktionsopdelte regnskaber for forbrændingsanlæg efter

lov om miljøbeskyttelse, jf. § 50 c.

Forslaget vil ikke ændre på regler om aktie- og anpartsselskabers aflæggelse

af regnskaber m.v., som eksempelvis selskabsloven og årsregnskabsloven.

Side 65/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

Ejere af deponeringsanlæg vil som hidtil skulle aflægge funktionsopdelte

regnskaber efter lov om miljøbeskyttelse § 50 c.

Det foreslås, at der ikke længere vil skulle foretages benchmarking af

affaldsforbrændingsanlæg. Dette medfører, at Energistyrelsens ikke vil

skulle foretages en benchmarking af affaldsforbrændings anlæg.

Det foreslåede medfører, at der udelukkende vil skulle foretages en

benchmarking af deponeringsanlæg. Det foreslås, at det bliver For-

syningstilsynet, der årligt vil skulle foretage benchmarkingen. Branchen vil

som hidtil kunne inddrages i fornødent omfang.

Forsyningstilsynets benchmarking vil fortsat skulle foretages på baggrund af

oplysninger om anlæggets miljø-, service-, driftsforhold og økonomiske

forhold.

Det foreslås, at reglerne træder i kraft den [1. juli 2023] således, at den første

benchmarking af deponi, der gennemføres af Forsyningstilsynet, vil skulle

foretages på baggrund af data fra [2022].

3.8 Skattemæssige forhold

3.8.1 Gældende ret

Kommuner, der driver netvirksomhed og produktion af elektricitet ved

affaldsforbrænding (elnæringsvirksomhed) i kommunalt regi, er

skattepligtige af sådanne aktiviteter.

Udgangspunktet for kommunernes skattepligt er bestemmelsen i

selskabsskattelovens § 3, stk. 7. Skattepligten efter denne bestemmelse

omfatter alene indtægter fra den erhvervsmæssige virksomhed, dvs.

elnæringsvirksomheden, og fortjeneste og tab ved afståelse m.v. af

formuegoder knyttet til den erhvervsmæssige virksomhed. Andre indtægter,

som f.eks. renteindtægter og andre indtægter fra passiv kapitalanbringelse er

ikke omfattet. Beskatningen efter selskabsskattelovens § 3, stk. 7, svarer til

beskatningen af andre foreninger m.v. omfattet af skattepligtsbestemmelsen i

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Kommunerne kan vælge i stedet at blive beskattet efter reglerne i

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 f. En beskatning efter denne

bestemmelse indebærer en beskatning svarende til den, der gælder i forhold

til aktie- og anpartsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

1. Ud over skattepligt af indtægter fra netvirksomhed og produktion af

elektricitet ved affaldsforbrænding (elnæringsvirksomhed) og fortjeneste og

tab ved afståelse m.v. af formuegoder knyttet til denne virksomhed omfatter

Side 66/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

skattepligten dermed også andre indtægter som f.eks. modtagne tilskud og

renteindtægter.

Uanset om skattepligten følger af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 f,

eller selskabsskattelovens § 3, stk. 7, er det i begge bestemmelser fastsat, at

kommunens skattepligt tillige omfatter indtægt fra varmeproduktion, hvor

kommunen producerer elektricitet og varme i samproduktion.

Dog indeholder både selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 f, og

selskabsskattelovens § 3, stk. 7, den undtagelse, at kommuner ikke er

skattepligtige af indtægt ved produktion af elektricitet og varme, når

produktionen sker ved afbrænding af affald, jf. selskabsskattelovens § 1, stk.

1, nr. 2 f, 4. pkt., og selskabsskattelovens § 3, stk. 7, 2. pkt. Undtagelsen

blev i 2004 godkendt af Europa-Kommissionen som lovlig statsstøtte med

en tidsbegrænsning på 10 år.

Kommunale affaldsforbrændingsanlæg, der kun producerer varme, er

skattefri, idet kommuner er skattefri, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr.

Ved kommunale affaldsforbrændingsanlæg forstås i skattemæssig henseende

dels anlæg, der ejes direkte af kommunen, dels anlæg, der ejes af et

kommunalt interessentskab (I/S), dvs. hvor interessenterne er kommuner.

Skattemæssigt anses I/S’er for transparente enheder, hvorfor skattesubjektet

er den enkelte interessent (kommune).

Efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, er fjernvarmeværker skattefri.

Bestemmelsen er relevant for varmeproducerende værker, der ejes af andre

end kommuner. Bestemmelsen omfatter varmeproducerende værker uanset

selskabsform og uanset det materiale, der anvendes til at producere varmen.

Skattefriheden er dog betinget af, at værkets indtægter – bortset fra en

normalforrentning af en eventuel indskudskapital – efter vedtægterne

udelukkende kan anvendes til værkets formål. Det er således en betingelse,

at værker økonomisk hviler i sig selv.

3.8.2 Skatteministeriets overvejelser

Det følger af Klimaplanen, at de kommunale affaldsforbrændingsanlæg skal

udskilles fra kommunerne til selvstændige selskaber med begrænset ansvar

(aktieselskaber eller anpartsselskaber). Kommunerne vil fortsat kunne eje og

drive affaldsforbrændingsanlæg, men på lige konkurrencevilkår med andre

aktører. De kommunalt ejede affaldsforbrændingsselskaber, der producerer

elektricitet (og varme), vil med den foreslåede ordning få ret til at generere

et overskud, der kan udloddes til den kommunale ejer (kapitalejer). Driften

Side 67/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

af de således selskabsgjorte affaldsforbrændingsanlæg skal dermed ikke

være underlagt hvile i sig selv-princippet.

Selskabsgørelsen vil betyde, at de kommunale affaldsforbrændingsanlæg,

der producerer elektricitet og varme, vil blive omfattet af de almindelige

regler om selskabspligt for aktieselskaber og anpartsselskaber. De gældende

undtagelser i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 f, 4. pkt. og

selskabsskattelovens § 3, stk. 7, 2. pkt. om skattefrihed for indtægter ved

produktion af elektricitet og varme ved affaldsforbrænding vil som en

konsekvens af selskabsgørelsen dermed blive indholdsløse.

Hertil kommer, at Europa-Kommissionens godkendelse af de to undtagelser

som lovlig statsstøtte, formelt er udløbet. Det er vurderingen, at det ikke vil

være muligt at opnå en ny godkendelse, henset til at retningslinjerne er

ændret siden den oprindelige godkendelse. Blandt andet indgår et større

fokus på genanvendelse frem for afbrænding.

På denne baggrund vurderer Skatteministeriet, at de to undtagelser bør

ophæves. Samtidig ligger en ophævelse fint i tråd med, at

bestemmelserne vil blive indholdsløse, når de kommunale

affaldsforbrændingsanlæg, der producerer elektricitet og varme,

selskabsgøres.

Samtidig med selskabsgørelsen er det foreslået, at de således selskabsgjorte

affaldsforbrændingsanlæg skal drives som en kommerciel virksomhed.

Endvidere vil der kunne udloddes udbytte til de kommunale kapitalejere.

Disse ændringer vil indebære, at de selskabsgjorte anlæg stilles på samme

måde som andre selskaber med begrænset ansvar og på samme måde som

eventuelle konkurrerende private selskaber, der er skattepligtige. Det er

derfor vurderingen, at der ikke er behov for at indføre en særlig

skatteregulering for affaldsforbrændingsanlæg, når disse selskabsgøres

I forhold til de anlæg, der omfattes af den foreslåede mulighed for at blive

undtaget fra kravet om selskabsgørelse, jf. lovforslagets § 2 og § 3, er det

vurderingen, at der ikke er grundlag for at indføre en særskilt skattemæssig

regulering af disse. Efter lovforslagets § 2, jf. affattelsen af den foreslåede §

2 b, stk. 5, i lov om varmeforsyning, er affaldsforbrændingsanlæg undtaget

fra kravet om selskabsgørelse, hvis anlægget er placeret på en ø uden fast

broforbindelse. Efter den foreslåede § 2 b, stk. 4, i lov om varmeforsyning,

og § 4a, stk. 6, i lov om elforsyning, er affaldsforbrændingsanlæg undtaget

fra kravet om selskabsgørelse, hvis der inden den 31. december 2024 er

truffet beslutning om, at anlægget lukker.

Side 68/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

Hvis anlægget både producerer elektricitet og varme, vil anlægget blive

skattepligtigt, selv om der ikke sker en selskabsgørelse. Dette følger af den

foreslåede ophævelse af undtagelserne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

2 f, 4. pkt., og selskabsskattelovens § 3, stk. 7.

Hvis anlægget kun producerer varme, vil anlægget som hidtil være skattefrit,

da kommuner er skattefri, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 2. I og med

at de kommunale affaldsforbrændingsanlæg, der udelukkende producerer

varme, ved selskabsgørelsen vil få ret til at generere et overskud, der kan

udloddes til den kommunale ejer (kapitalejeren), og dermed ikke vil være

underlagt princippet om økonomisk at skulle hvile i sig selv, vil de ikke

opfylde betingelsen for at kunne blive omfattet af bestemmelsen om

skattefrihed for fjernvarmeværker.

Det forhold, at et sådant affaldsforbrændingsanlæg, uanset den planlagte

lukning skal virke på markedsvilkår, kunne tale for indførelse af en

skattepligt. Imidlertid synes det svært at se det rationelle i at indføre

skattepligt for en meget kort periode, da sådanne anlæg vil skulle være

lukket inden den [X]. En skattepligt vil betyde, at der både vil skulle

udarbejdes en åbningsbalance og skatteopgørelser for hvert år frem til

lukningen. Den samlede vurdering er derfor, at der ikke er grundlag for

indførelse af en skattepligt for sådanne affaldsforbrændingsanlæg.

Der eksisterer i dag et enkelt kommunalt ejet affaldsforbrændingsanlæg på

en ø uden fast broforbindelse. Anlægget producerer udelukkende varme og

er omfattet af ø-undtagelsen, jf. den foreslåede § 2 b, stk. 5, i lov om

varmeforsyning. Der stilles derfor ikke krav om, at ejer-kommunen kun kan

deltage i den videre drift af anlægget i et aktie- eller anpartsselskab.

Anlægget kan derfor fortsat drives som del af den kommunale forvaltning.

Det er vurderingen, at anlægget fortsat bør være undtaget fra skattepligt efter

det sædvanlige udgangspunkt, hvorefter kommuner er skattefrie, jf.

selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 2. Dette også henset til, at

fjernvarmeværker, der er omfattet af princippet om økonomisk at skulle

hvile i sig selv, er skattefrie.

3.8.3 Den foreslåede ordning

Det foreslås at ophæve selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 f, 4. pkt., og

selskabsskattelovens § 3, stk. 7, 2. pkt., om skattefrihed for indtægter ved

produktion af elektricitet og varme ved affaldsforbrænding.

Baggrunden for forslaget er, at de to bestemmelser vil blive indholdsløse,

som følge af forslaget om, at kommunalt ejede affaldsforbrændingsanlæg

skal selskabsgøres, dvs. udskilles i et aktie- eller anpartsselskab.

Side 69/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

Udskillelsen af kommunernes aktiviteter i form af behandling af

forbrændingsegnet affald i aktie- og anpartsselskaber vil indebære, at der

indtræder skattepligt for disse aktiviteter (produktion af elektricitet og

varme), idet aktie- og anpartsselskaber er undergivet almindelig

selskabsskattepligt.

En udskillelse af de aktiviteter, der i dag drives som en del af den

kommunale driftsorganisation, og de aktiviteter, der i dag drives i regi af et

kommunalt fællesskab, til et selvstændigt aktie- eller anpartsselskab betyder,

at den eller de deltagende kommuner stifter et selskab eller indgår som

medstifter af et selskab. Ved stiftelsen indskyder den pågældende kommune

aktiverne i det nystiftede selskab – der foretages et apportindskud – og

modtager til gengæld den respektive andel af aktierne eller anparterne i

selskabet.

Kommunernes vederlag i forbindelse med stiftelse af et selskab med

begrænset ansvar må udelukkende bestå af aktier eller anparter i det

nystiftede selskab, jf. den foreslåede § 2 h, stk. 1, i lov om varmeforsyning.

Der vil for den deltagende kommune være tale om en situation, som er

omfattet af reglerne i ligningslovens § 2 om transaktioner mellem

koncernforbundne parter. Det betyder, at der vil skulle anvendes priser og

vilkår for den økonomiske transaktion mellem selskabet (den skattepligtige)

og kommunen i overensstemmelse med, hvad der kunne været opnået, hvis

transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter

(armslængdeprincippet). Det vil sige, at de aktiver, der indskydes i selskabet,

vil skulle værdiansættes til handelsværdien. Da selskaberne vil skulle

konkurrere på kommercielle vilkår og byde på behandling af

husholdningsaffaldet på lige vilkår med andre privatejede og kommunalt

ejede selskaber, vil en værdiansættelse til handelsværdien skulle foretages i

overensstemmelse med de værdiansættelsesmetoder, der i øvrigt anvendes i

transfer pricing sager.

For så vidt angår anlæg, der ikke selskabsgøres fordi de er omfattet af den

foreslåede mulighed for at blive undtaget fra kravet om selskabsgørelse, vil

ophævelsen af de to regler betyde, at kommunale affaldsforbrændingsanlæg,

herunder et I/S, der har samproduktion af elektricitet og varme, vil blive

skattepligtige efter selskabsskattelovens § 3, stk. 7, med mulighed for at

vælge skattepligt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 f, og at

kommunale affaldsforbrændingsanlæg, herunder I/S, der alene producerer

varme, som hidtil vil være skattefri, da kommuner er skattefri, jf.

selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 2.

Side 70/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

En konkurrenceudsættelse af det danske affald vil alt andet lige gavne det

danske samfund, da det skønnes, at de nuværende vilkår ikke medfører en

effektiv håndtering af affaldsforbrænding. Samtidig skønnes der ikke

yderligere omkostninger for fx miljø. Det danske samfund vil således opnå

en gevinst som følge af mere effektiv affaldsforbrænding og samlet set

lavere affaldstakster og/eller varmepriser.

Økonomiske konsekvenser for staten

Det skønnes, at staten som følge af konkurrenceudsættelsen vil få et afledt

mindreprovenu fra energi- og CO

-afgifter grundet reduceret varme- og

elproduktion fra affaldsforbrænding, som skønnes erstattet af vedvarende

energi. Endvidere skønnes at være et afledt tilbageløb som følge af lavere

varmepriser og affaldstakster. Samlet set skønnes det med betydeligt

usikkerhed, at konkurrenceudsættelsen vil medføre et afledt mindre provenu

efter tilbageløb og adfærd på ca. 150 mio. kr. i 2025 stigende til ca. 450 mio.

kr. fra 2032,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser

Mio. kr. (2023-niveau)

Provenuvirkning efter

tilbageløb og adfærd

2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035

0 -150 -200 -200 -350 -400 -400 -400 -450 -450 -450 -450

- Heraf afledt

mindreprovenu fra

0 -150 -200 -250 -400 -400 -450 -450 -500 -500 -500 -450

afgifter

- Heraf tilbageløb

Anm.: Beløb er afrundet til 50 mio. kr. Totaler stemmer ikke nødvendigvis til summer på

grund af afrundinger. Det er lagt til grund for de provenumæssige konsekvenser, at

konkurrenceudsættelsen ligger før Aftale om grøn skattereform for industri mv. fra juni

2022 samt Opfølgende aftale om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

fra august 2022, hvorfor effekterne heraf ikke er medregnet, herunder er der taget

udgangspunkt i gældende afgiftssatser.

Med selskabsgørelsen vil de omfattede kommunale

affaldsforbrændingsanlæg blive underlagt de almindelige regler om

selskabsbeskatning. Der vil være selskaber med betydelige anlægsaktiver,

som ved overgangen til skattepligt ville skulle opgøres til deres

handelsværdi. I de efterfølgende år vil anlægsaktiverne kunne afskrives efter

de almindelige regler i afskrivningsloven. På denne baggrund vurderes

skattepligten først på sigt at medføre et øget selskabsskatteprovenu, der dog

ikke umiddelbart kan kvantificeres.

Side 71/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

Derudover vurderes, at lovforslaget vil indebære omkostninger for

Klagenævnet for Udbud, Energiklagenævnet og Ankestyrelsen som

finansieres af staten. Omkostninger til Klagenævnet for udbud vil følge af de

sager, som Forsyningstilsynet indbringer for Klagenævnet for Udbud,

såfremt Forsyningstilsynet vurderer, at en kommunes udbud ikke følger de

udbudsretlige regler og principper. Omfanget af omkostninger til

Energiklagenævnet vil afhænge af omfanget af Forsyningstilsynets

afgørelser, som påklages til Energiklagenævnet. Derudover vil lovforslaget

indebære omkostninger for Ankestyrelsen, som fører tilsyn med kommuner

og kommunale fællesskaber. Når forbrændingsanlæggene skal selskabsgøres

og udskilles fra et kommunalt fællesskab eller et kommunalt fællesskab skal

ophæves, skal Ankestyrelsen godkende ændringer af fællesskabets vedtægter

henholdsvis ophævelsen. Ankestyrelsen får derfor øgede omkostninger i

forlængelse af, at anlæggene skal selskabsgøres.

Hertil vil der være omkostninger for Forsyningstilsynet som følge af, at der

skal føres tilsyn med kommunernes udbudsproces mv. Forsyningstilsynet

har fået bevilling på hhv. 3,9 og 4,2 mio. kr. i 2023 og 2024, som

gebyrfinansieres.

Det er forventningen, at selskabsgørelse medfører visse ændringer af

Forsyningstilsynets opgaveportefølje og deraf følgende omstilling. Dette

ligger dog i forlængelse af tilsynsopgaven på området for affald egnet til

materialenyttiggørelse, der blev indført med lov nr. 898 af 21. juni 2022 om

ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om Forsyningstilsynet (Nye

rammer for kommunal behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse,

indsamling af erhvervsaffald, genbrug på genbrugspladser og skærpet

økonomisk tilsyn). Det er derfor vurderingen, at de organisatoriske og

administrative omstillings- og driftskonsekvenser, som følge af nærværende

lovforslag, er af mindre væsentlig betydning. Tilsynet gebyrfinansieres.

Lovforslagets del vedrørende selskabsgørelse af de kommunale

affaldsforbrændingsanlæg forventes endvidere at medføre administrative

udgifter for Skatteforvaltningen.

Ophævelse af krav om benchmarking af affaldsforbrændingsanlæggene

forventes at medføre et reduceret ressourceforbrug i Energistyrelsen

svarende til 200.000 kr. Samtidig forventes indførelse af monitorering af

kapacitet og udviklingen i importeret affald samt efterfølgende

afrapportering til aftalepartierne at medføre en stigning i ressourceforbruget

i henholdsvis Energistyrelsen og Miljøstyrelsen. Det forventes samlet set at

betyde et uændret ressourceforbrug til Energistyrelsen.

Side 72/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

Herudover flyttes benchmarking af deponeringsanlæg fra Energistyrelsen til

Forsyningstilsynet, hvilket forventes at ligge inden for rammerne af den

eksisterende bevilling svarende til 200.000 kr.

Det bemærkes desuden, at der ifm. med Klimaplanen blev afsat en pulje på i

alt 200 mio. kr. til delvist at kompensere kommunerne for strandede

omkostninger. Puljen afsættes i perioden 2026 til 2030.

Lovforslaget indeholder ikke bestemmelser, der retter sig mod

administration og offentlig opgaveløsning. Det vurderes, at lovforslaget ikke

forhindrer en digital og effektiv offentlig opgaveløsning. Lovforslaget er

ikke borgerrettet. Udnyttelse af hjemlen til fastsættelse af regler om, at

affaldsforbrændingsanlæg skal indberette visse nærmere angivne

oplysninger til brug for monitorering, vil blive udformet under iagttagelse af

hensynet til, at en digital administration og indberetning kan understøttes

med henblik på en effektiv offentlig opgaveløsning.

Økonomiske konsekvenser for regionerne

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for

regionerne.

Økonomiske konsekvenser for kommunerne

Lovforslaget medfører en række økonomiske konsekvenser for de 68

kommuner, der i dag ejer eller medejer et af de eksisterende kommunale

affaldsforbrændingsanlæg. I Danmark er der primo 2023 i alt 23

affaldsforbrændingsanlæg, heraf er seks anlæg forbrugerejede eller ejet af et

varmeselskab, og 17 anlæg er kommunalt ejet. Ud af de 17 kommunalt ejede

anlæg er 11 af dem organiserede i kommunale fællesskaber efter § 60 i lov

om kommunernes styrelse. Fem drives i aktieselskaber, mens et enkelt anlæg

(omfattet af ø-undtagelsen) indgår som en del af den kommunale

forvaltning.

Affaldsforbrændingsanlæggenes individuelle forhold og deres

konkurrencesituation skønnes at medføre at effektive anlæg vil øge deres

takster, mens mindre effektive anlæg vil lukke eller reducere deres takster til

markedsprisen. Det kan medføre en betydelig omfordeling mellem

kommuner. Evt. overskud, der udloddes til de kommunale ejere, vil skulle

registreres og modregnes i kommunens bloktilskud efter de eksisterende

regler.

Der forventes en kapacitetstilpasning for anlæg med løbende omkostninger,

som overstiger deres indtægter. Det vil fx kunne ske, når anlæggene står

over for en større reinvestering, hvilket medfører en gradvis reduktion af

Side 73/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

kapaciteten. Reduktionen i den danske kapacitet kan medføre strandede

omkostninger for kommuner, hvis anlæg udkonkurreres, såfremt anlægget

har restgæld. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at kommunernes

samlede omkostninger fra strandede omkostninger og løbende netto-

underskud er godt 750 mio. kr. i 2025 og 300 mio. i 2030,

jf. tabel 2.

Tabel 2. Økonomiske konsekvenser for kommuner

Mio. kr. 2023-priser

Effekt på kommunale kasser

2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035

-750 -450 -450 -550 -350 -300 -350 -350 -350 -350 -300

- heraf løbende netto-

-400 -350 -400 -350 -300 -250 -350 -300 -350 -300 -300

underskud fra

affaldsforbrændingsanlæg

- heraf strandede

-350 -100 -50 -200 -50 -50

0 -50

omkostninger

Med Klimaplanen er der afsat en pulje på i alt 200 mio. kr. til at kompensere

kommunerne for strandede omkostninger, når anlæg forventes at lukke som

følge af konkurrenceudsættelsen. Det bemærkes hertil, at kommunerne

løbende skal opkræve en markedskonform garantiprovision fra de

forbrændingsanlæg, som de garanterer for. Kommunen kan anvende sådanne

midler til at afbøde mod evt. tab.

Det forventes endvidere, at lovforslaget medfører engangsomkostninger for

kommunerne, når de kommunalt ejede affaldsforbrændingsanlæg fremover

skal selskabsgøres og drives i selvstændige aktieselskaber eller

anpartsselskaber. Der forventes at være ca. 11 anlæg, som skal

selskabsgøres. Herudover forventes, at de 68 kommuner, som er ejer eller

medejer af et affaldsforbrændingsanlæg vil have udgifter til administration,

som imidlertid i en vis grad kan forventes at indgå i deres eksisterende

administration som ejere af anlæggene.

Omkostninger til rådgiverbistand og revisorassistance forventes at blive

afholdt af anlægget og forventes at svare til ca. 11 mio. kr. fordelt på 2023

og 2024. Omkostningerne hertil forventes at lade indgå i

forbrændingstaksten. Dertil kommer eventuelle kommunale

myndighedsopgaver, som afholdes af kommunen.

Herudover vil kommunerne have en række løbende og varige omkostninger

til administration, bl.a. til udarbejdelse af udbud som forventes at spænde

mellem 0 til 10 mio. kr. årligt.

Side 74/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

Kommunernes omkostninger til administration dækkes over affaldsgebyret.

Dertil kommer eventuelle kommunale myndighedsopgaver, som vil skulle

afholdes af kommunen.

Med den forholdsvis lange implementeringsperiode, jf. lovforslagets § 2,

[nr. xx] og § 3, [nr. yy] er det søgt at tage hensyn til, at de eksisterende

kommunale affaldsforbrændingsanlæg kan udskilles fra kommunerne, og

kommunerne kan stifte de nødvendige kapitalselskaber. Udskillelsen i

selskaberne vil fx kunne omfatte flytning af opgaver, medarbejdere,

håndtering af kontrakter og lån, tilpasnings af it-systemer, nedsættelse af

bestyrelse, udarbejdelse af vedtægter, indretning af åbningsbalance

regnskaber m.v. Samtidig skal den foreslåede implementeringsperiode give

kommunerne tilstrækkelig tid til at indrette sig på og forberede udbud af det

indsamlede forbrændingsegnede affald frem mod 1. juli 2025.

Endvidere forventes mindre administrative omkostninger for anlæggene til

at afgive oplysninger til Energistyrelsen til brug for monitorering af

kapaciteten og markedsmonitorering samt til tilsyn, der imidlertid har til

hensigt at understøtte en effektiv konkurrence på markedet for

forbrændingsegnet affald. Desuden forventes et mindre ressourceforbrug

forbundet med kommunernes indberetning af oplysninger til

Forsyningstilsynet i forbindelse med Forsyningstilsynets tilsyn med

kommunernes udbud.

Det vurderes, at lovforslaget, i det begrænsede omfang det er relevant,

efterlever principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

Lovforslaget vurderes ikke at være omfattet af DUT-krav.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

Med lovforslaget lægges der op til, at kommunernes anvisningsret ophæves

på bekendtgørelsesniveau for det forbrændingsegnede erhvervsaffald. Det

medfører, at erhvervsvirksomheder fremover ikke længere får anvist deres

affald til et bestemt anlæg, men herefter frit kan indgå kontrakter om

forbrænding af virksomhedens forbrændingsegnede affald. Det vurderes, at

reducere erhvervslivets udgifter til affaldshåndtering. Hertil vil erhvervet

kunne opnå lavere varmeudgifter

Kommunalt ejede affaldsforbrændingsanlæg med en aktiemajoritet på over

50 pct. er ifølge Erhvervsstyrelsen ikke at betragte som

erhvervsvirksomheder i denne henseende. Der forventes dog at være

konsekvenser for ikke-kommunale affaldsforbrændingsanlæg (de fem

forbrugerejede anlæg).

Side 75/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

Anlæggenes individuelle forhold og deres konkurrencesituation, skønnes at

medføre at effektive anlæg vil øge deres takster, mens mindre effektive

anlæg enten vil reducere deres kapacitet eller reducere deres takster til

markedsprisen. Såfremt de ikke-kommunale anlæg klarer sig i

konkurrencen, kan det medføre gevinster for de ikke-kommunale anlæg.

Hvorimod det kan medføre omkostninger, såfremt de ikke-kommunale

anlæg ikke klarer sig i konkurrencen.

Samlet set skønnes erhvervslivet med betydelig usikkerhed at få reducerede

omkostninger med ca. 350 mio. kr. i hhv. 2025 og 2030, hvilket dog

afhænger af det endelige niveau af det kommende VE-prisloft, som vil

erstatte det nuværende affaldsvarmeprisloft.

Alle affaldsforbrændingsanlæg, herunder de ikke-kommunalt ejede, vil

skulle indberette visse oplysninger til brug for monitorering af

konkurrencemarkedet og tilsyn hos Forsyningstilsynet henholdsvis

monitorering af kapacitetsudviklingen m.v. hos Energistyrelsen.

Indførelse af tvungen debitorskifte vil kunne få økonomiske konsekvenser

for de erhvervsvirksomheder, som har indgået kontrakt med et kommunalt

affaldsforbrændingsanlæg, hvis kommunalbestyrelsen vælger at gøre brug af

muligheden for at videreføre kontrakterne i det nyetablerede selskab. Dette

skyldes, at det nyetablerede selskab alt andet lige kommer til at operere på et

mere risikofyldt marked. En erhvervsvirksomhed, som evt. ikke ønsker at

fortsætte kontrakten med det nystiftede selskab på samme vilkår vil dog

fortsat have mulighed for at gøre brug af de almindelige

opsigelsesbestemmelser i den pågældende kontrakt.

Hvis kommunalbestyrelsen vil anvende muligheden for tvungen

debitorskifte i forhold til eksisterende låneforpligtelser, herunder i

KommuneKredit, vil kommunerne i forbindelse med selskabsudskillelsen

skulle stille garanti for eksisterende lån, hvor sådanne garantier ikke allerede

er stillet. Dermed opretholdes den eksisterende risikofordeling mellem

långiver og kommunerne, der hidtil typisk har hæftet direkte for lånene.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Det vurderes, at lovforslaget ikke har administrative konsekvenser for

borgere.

Side 76/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes, at fastlægge rammer, der gør, at

affaldsforbrændingssektoren via konkurrencen på markedet på sigt bidrager

til at nedbringe CO

-udledningen fra sektoren ved, at

forbrændingskapaciteten på affaldsforbrændingsanlæg reduceres.

Med initiativerne i Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

blev det skønnet, at Klimaplanen vil reducere CO

-udledningerne til 0,65

mio. tons i 2030. Beregningsgrundlaget er siden indgåelsen af aftalen blevet

konsolideret. Det skønnes på nuværende baggrund med betydelig

usikkerhed, at konkurrenceudsættelsen realiserer den forventede reduktion

fra Klimaplanen. De samlede CO

e-udledninger fra affaldsforbrænding

skønnes således at være 0,65 mio. ton i 2030. Der forventes desuden med

betydelig usikkerhed en yderligere reduktion på 0,3 mio. ton CO

e i 2025.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes, at fastlægge rammer, der gør, at

affaldsforbrændingssektoren via konkurrencen på markedet på sigt bidrager

til at nedbringe lokal loftforurening fra sektoren ved, at mindre affald

forbrændes lokalt i Danmark. Dertil kommer partikelforurening ved ændret

fragt af affaldet, hvor to modsatrettede effekter spiller ind. Den reducerede

mængde importeret affald vurderes at reducere affaldstransporten. Omvendt

vurderes udbudsmodellen at øge affaldstransporten af dansk affald. Det

skyldes, at der med udbudsmodellen ikke længere er garanti for at kunne

afsætte sit affald til nærmeste anlæg. Effekterne vurderes dog små og er

derfor ikke kvantificeret nærmere.

9. Forholdet til EU-retten

Det er en forudsætning, at kommuners opgavevaretagelse er i

overensstemmelse med EU-retten, herunder EU’s statsstøtteregler og de EU-

retlige udbudsregler.

Det vurderes, at begrænsninger i hvilke aktiviteter et

affaldsforbrændingsanlæg med private medejere kan udøve, vil skulle

vurderes i forhold til EUF-traktatens bestemmelser om fri bevægelighed. Det

er vurderingen, at regler om, at kommunalt ejede anlæg ikke kan udøve eller

deltage i aktiviteter, som ikke er del af den udskilte forbrændingsaktivitet,

kan retfærdiggøres og begrundes.

Det vurderes, at lovforslaget ikke indeholder statsstøtte.

Der vurderes ikke at være statsstøtte forbundet med puljen til strandede

omkostninger.

Side 77/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

Eventuelle kommunale garantier for nye lån, som de kommunale

affaldsforbrændingsanlæg i selskabsform måtte optage, skal modsvares af

betaling af en markedskonform garantiprovision. Derfor vurderes sådanne

garantier ikke at udgøre statsstøtte.

10. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 14. februar 2023 til den 14.

marts 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

m.v.:

11. Sammenfattende skema

Positive

Negative

konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter (hvis

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

ja, angiv omfang/Hvis nej,

nej, anfør »Ingen«)

anfør »Ingen«)

Økonomiske

Ingen nævneværdige

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Samlet mindreprovenu til staten

på 150 mio. kr. i 2025 og 400

mio. kr. i 2030 fra energi og

-afgifter efter tilbageløb

(2023-niveau).

Økonomiske konsekvenser for

kommuner på 750 mio. kr. i

2025 og 300 mio. kr. i 2030 fra

netto-underskud og strandede

omkostninger (2023-priser).

Implementeringsk

onsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Økonomiske

Erhvervslivet skønnes samlet

konsekvenser for set reducerede udgifter til

erhvervslivet

affaldshåndtering og

fjernvarme.

Samlet set skønnes erhvervets

omkostninger reduceret med

Ikke-kommunale

affaldsforbrændingsanlæg

skønnes at have en løbende

omkostninger fra

konkurrenceudsættelsen.

Side 78/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

ca. 350 mio. kr. i hhv. 2025 Omkostningerne indgår i netto-

og 2030 (2023-priser) inkl.

skøn.

udgifter fra ikke-kommunale

affaldsforbrændingsanlæg.

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Med initiativerne i

Klimaplan

for en grøn affaldssektor og

cirkulær økonomi

var der ved

aftaleindgåelse en forventning

om en samlet CO

-reduktion

på 0,7 mio. tons i 2030

sammenlignet med

basisfremskrivning 2020. Det

vurderes pba. af

effektueringen af

konkurrenceudsættelsen, at

der vil være samme

udledninger fra

affaldsforbrænding i 2030,

som med Klimaplanen. Der

forventes desuden en

reduktion på 0,3 mio. ton

e i 2025, sammenlignet

med effekten indregnet i

Klimastatus og Fremskrivning

2022.

Reduktionen i lokal

Øget lokal luftforurening fra

loftforurening fra mindre

fragt af dansk affald. Effekten

afbrændt affald, og mindre

er ikke kvantificeret nærmere.

transport af importeret affald.

Effekter er ikke kvantificeret

nærmere

Miljø- og

naturmæssige

konsekvenser

Side 79/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

Forholdet til EU-

retten

Er i strid med de

fem principper for

implementering af

erhvervsrettet EU-

regulering/ Går

videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

Side 80/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

(lov om miljøbeskyttelse)

Til nr. 1

Der er i dag ikke regler om, at kommunalbestyrelserne skal udbyde

behandling af forbrændingsegnet affald, der er omfattet af en kommunal

indsamlingsordning.

Den foreslåede bestemmelse i § 45 a i lov om miljøbeskyttelse er ny.

Det fremgår af § 45, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, at

kommunalbestyrelsen forestår håndteringen af affald, medmindre andet er

fastsat i loven eller i regler udstedt i medfør af loven. Affaldshåndtering,

herunder behandling af forbrændingsegnet affald, er således som

udgangspunkt en kommunal opgave.

Kommunalbestyrelsen etablerer affaldsordninger for blandt andet forbrænd-

ingsegnet affald, og kommunalbestyrelsen har en kapacitetsforpligtelse i

forhold til at sikre, at affaldet kan blive behandlet på et forbrændingsanlæg.

Kommunen kan vælge selv at indsamle det forbrændingsegnede hushold-

ningsaffald, alternativt kan affaldet blive indsamlet af en tredjepart, som

kommunen har indgået kontrakt med. Husholdningsaffaldet køres til be-

handling på det affaldsforbrændingsanlæg, som kommunen har indgået kon-

trakt med, alternativt til det anlæg, som kommunen selv er (med)ejer af.

Kommunens indkøb af ydelsen med behandling af affald vil som

udgangspunkt udgøre offentlige kontrakter og vil som følge heraf være

omfattet af de udbudsretlige regler. Det vil sige, at kommunalbestyrelsen

skal følge udbudslovens regler og regler udstedt i medfør heraf, blandt andet

forsyningsvirksomhedsbekendtgørelsen, der implementerer forsyningsvirk-

somhedsdirektivet.

De udbudsretlige regler finder ikke anvendelse for opgaver, som

kommunalbestyrelsen som ordregiver selv udfører (såkaldte klassiske in-

house-aftaler), hvor to enheder inden for samme ordregiver indgår aftaler.

Dette omfatter blandt andet en situation, hvor kommunalbestyrelsen uden

udbud vælger selv at behandle det forbrændingsegnede affald på et af

kommunen ejet anlæg, det vil sige inden for driftsorganisationen.

Side 81/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

Det fremgår ligeledes af udbudslovens regler om ordregiverinterne aftaler og

kontrakter mellem ordregivere, at udbudsloven ikke finder anvendelse, når

ordregivende myndigheder indgår kontrakt med en selvstændig juridisk

person, som er forskellig fra myndigheden, men som er så tæt knyttet til den

ordregivende myndighed, at kontrakten svarer til en intern arbejdsdeling

(den såkaldte udvidede in house-regel). Dette betyder, at kommunalbestyr-

elsen eksempelvis kan vælge at lade affaldet behandle på et affaldsforbrænd-

ingsanlæg, der er ejet af kommunens affaldsselskab, uden at udbyde kon-

trakten, hvis betingelserne i udbudslovens §§ 12-16 er opfyldt. Dette gælder

også, hvis kommunalbestyrelsen lader affaldet behandle på et affaldsfor-

brændingsanlæg ejet af et kommunalt fællesskab, som kommunen deltager i.

Det fremgår af udbudsloven, at kommunalbestyrelsen ved evaluering af

indkomne tilbud kan lægge vægt på pris, omkostninger eller det bedste

forhold mellem pris og kvalitet.

For affaldshåndtering på øer uden fast broforbindelse gælder de samme

regler, som for resten af landet.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til afsnit 3.3.1 i de

almindelige bemærkninger.

Med den foreslåede formulering af

§ 45 a, stk. 1, 1. pkt.,

i lov om

miljøbeskyttelse, fastsættes, at kommunalbestyrelsen skal udbyde opgaven

med behandling af forbrændingsegnet affald, der ikke er farligt affald, om-

fattet af en kommunal indsamlingsordning efter udbudsloven og regler

udstedt i medfør heraf.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der indføres en pligt for

kommunalbestyrelsen til at afholde udbud over opgaven med behandling af

det forbrændingsegnede affald. Kommunalbestyrelsens afholdelse af udbud

vil, ligesom offentlige myndigheders afholdelse af andre udbud, skulle følge

udbudsloven regler for tildeling af offentlige kontrakter, herunder regler

udstedt i medfør af udbudsloven, som eksempelvis forsyningsvirksomheds-

bekendtgørelsen, der implementerer forsyningsvirksomhedsdirektivet.

Det foreslåede betyder blandt andet, at afholdelse af udbud, krav til

udbudsmateriale og evaluering af de indkomne tilbud skal følge

udbudslovgivningen, herunder krav om gennemsigtighed, saglighed,

ligebehandling m.v. Det betyder desuden, at forsyningsvirksomhedsdirek-

tivets regler, jf. forsyningsvirksomhedsbekendtgørelsen, vil skulle iagttages.

Det foreslåede udgangspunkt er, at det vil være ordregiveren selv, som

vurderer, om en given kontrakt er omfattet af udbudsloven eller af

Side 82/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

forsyningsvirksomhedsdirektivet, da ordregiveren har informationer om,

hvad der skal købes. Det vil eksempelvis være nødvendigt at vide om

forbrændingen af affaldet sker med henblik på at producere varme eller

elektricitet, da sådanne aktiviteter kan være omfattet forsyningsvirksom-

hedsdirektivet.

En kommune, der ikke ejer eller ikke er medejer af et forbrændingsanlæg,

vil ligeledes og som hidtil skulle udbyde opgaven med behandling af det

forbrændingsegnede affald efter udbudslovens regler. Det forbrændings-

egnede affald, der efter det foreslåede vil skulle udbydes, skal være affald,

der er omfattet af den pågældende kommunes kommunale indsamlings-

ordning.

Dette vil overvejende omfatte forbrændingsegnet husholdningsaffald, men

vil også omfatte forbrændingsegnet erhvervsaffald i de tilfælde, hvor kom-

munalbestyrelsen har etableret en indsamlingsordning for forbrændingsegnet

erhvervsaffald. Det betyder, at i de tilfælde, hvor forbrændingsegnet er-

hvervsaffald vil kunne omfattes af en kommunal indsamlingsordning, vil

udbudspligten også finde anvendelse for erhvervsaffaldet.

Den foreslåede udbudspligt vil ikke skulle omfatte farligt affald, der kan

behandles ved forbrænding, og det vil således fortsat være kommunalbestyr-

elserne, der har ansvaret for at sikre kapacitet til forbrænding af farligt af-

fald, herunder klinisk risikoaffald.

Kommunalbestyrelser har organiseret indsamling og øvrig håndtering af

affald på forskellig vis. Kommuner, der eksempelvis har organiseret

affaldshåndtering i kommunale fællesskaber, kan lade disse varetage

udbuddet på vegne af kommunalbestyrelsen, herunder afholde fælles samlet

udbud for ejerkommunerne. Kommuner kan ligeledes afholde fælles samlet

udbud over opgaven med at behandle kommunernes forbrændingsegnede

affald.

Kommunalbestyrelsens udgifter til udbud vil skulle finansieres over affalds-

gebyret i henhold til § 48, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse.

Det foreslås med formuleringen af § 45 a, stk. 1,

2. pkt.,

i lov om

miljøbeskyttelse, at regler om ordregiverinterne aftaler og kontrakter mellem

ordregivere og om kontrakter mellem ordregivende myndigheder i

udbudsloven og i regler udstedt i medfør heraf finder ikke anvendelse ved

udbud efter 1. pkt.

Det foreslåede indebærer, at udbudslovens regler om ordregiverinterne

aftaler og kontrakter mellem ordregivere, som fremgår af udbudslovens §§

Side 83/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

12-16, samt forsyningsvirksomhedsdirektivets regler om kontrakter mellem

ordregivende myndigheder, jf. forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 28-

31, ikke vil skulle finde anvendelse, når kommunerne afholder udbud over

opgaven med behandling af forbrændingsegnet affald.

Dette vil indebære, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne vælge selv at be-

handle det forbrændingsegnede husholdningsaffald inden for den kommuna-

le driftsorganisation gennem klassiske in house-kontrakter. En kommune vil

således efter det foreslåede ikke længere kunne forbrænde det forbrændings-

egnede affald, som kommunen har indsamlet – eventuelt via et privat sel-

skab – på et affaldsforbrændingsanlæg, som kommunen ejer eller er medejer

af, uden der forud har været afholdt et udbud.

Det indebærer endvidere, at kommunalbestyrelsen heller ikke vil kunne

vælge at overlade opgaven til et kommunalt fællesskab eller kommunalt ejet

selskab efter de udvidede in house-regler.

Det foreslås med formuleringen af § 45 a,

stk. 2,

i lov om miljøbeskyttelse,

at kommunalbestyrelsen skal senest med virkning fra

den 1. juli 2025 og

herefter løbende

indgå kontraktforhold på baggrund af udbud efter stk. 1, 1.

pkt.

Bestemmelsen medfører, at kommunalbestyrelsen vil skulle gennemføre

udbud og vil skulle have indgået kontrakter med vinderen af udbuddet, så

kontrakten kan have virkning senest den 1. juli 2025.

Bestemmelsen forpligter kommunalbestyrelsen til at afholde deres udbud

tids nok til, at opgaven med behandling af det forbrændingsegnede affald på

forbrændingsanlægget ifølge de indgåede kontrakter vil kunne påbegyndes

pr. den 1. juli 2025.

Kommunerne vil kunne vælge at afholde udbud og indgå kontrakter om

opgaven med behandling af det forbrændingsegnede affald tidligere end den

1. juli 2025.

Bestemmelsen skal sikre, at alle kommuner, der ikke er omfattet af

undtagelsen i § 45 a, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, pr. den 1. juli 2025

har afholdt og har indgået kontrakter om opgaven med behandling af alt

kommunens forbrændingsegnede affald, og at disse kontrakter har virkning

fra den 1. juli 2025.

Det understreges direkte i bestemmelsen med ordene ”og herefter løbende”,

at kontraktforhold også efter den 1. juli 2025 vil skulle indgås på baggrund

af udbud efter stk. 1, 1. pkt.

Side 84/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

Det foreslås med § 45 a,

stk. 3,

i lov om miljøbeskyttelse, at kommunalbe-

styrelsen ikke skal udbyde forbrændingsegnet affald omfattet af en kom-

munal indsamlingsordning på øer uden fast broforbindelse, hvorpå der den

1. juli 2023 er etableret et kommunalt ejet affaldsforbrændingsanlæg, så

længe anlægget er i drift.

Det foreslåede medfører, at udbudspligten i stk. 1 ikke vil skulle gælde for

forbrændingsegnet affald omfattet af en kommunal indsamlingsordning på

øer uden fast broforbindelse, hvorpå der ved lovens ikrafttræden er etableret

et kommunalt ejet affaldsforbrændingsanlæg, der er i drift.

Et anlæg anses for at være i drift, selvom der er midlertidige afbrud i

behandlingen af forbrændingsegnet affald for eksempel i forbindelse med

reparation, revision eller som følge manglende affald i en periode m.v.

Der er tale om en undtagelse til udgangspunktet om kommunernes

udbudspligt i den foreslåede § 45 a, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse. Den

foreslåede undtagelse vil betyde, at kommunalbestyrelsen fortsat vil kunne

behandle forbrændingsegnet affald på øer uden fast broforbindelse uden at

udbyde opgaven, hvis der ved lovens ikrafttræden er etableret et kommunalt

ejet affaldsforbrændingsanlæg på øen. Kommunalbestyrelsen vil således

også fremover kunne få behandlet det forbrændingsegnede husholdnings-

affald på kommunes eget anlæg.

Den foreslåede undtagelse vil skulle gælde så længe anlægget er i drift. Hvis

anlægget lukker, vil kommunen ikke længere være omfattet af undtagelsen,

og kommunen vil herefter skulle udbyde opgaven med behandling af det

forbrændingsegnet affald efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1.

Det foreslås med § 45 a,

stk. 4,

i lov om miljøbeskyttelse, at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen

skal indberette til Forsyningstilsynet, hvis kommunalbestyrelsen ved af-

holdelse af udbud efter stk. 1 ikke følger en skabelon, som Forsyningstil-

synet har udarbejdet i medfør af § 48 d, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, og

årsagen til, at skabelonen ikke følges.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil eksempelvis kunne fastsætte, at

kommunalbestyrelsen vil skulle indberette, hvis der er punkter i skabelonen,

som ikke er blevet fulgt ved afholdelse af udbud, eller hvis skabelonen ikke

er blevet anvendt. Samtidig foreslås det, at ministeren vil kunne fastsætte, at

kommunalbestyrelsen i sin indberetning til Forsyningstilsynet vil skulle

oplyse årsagen til, at skabelonen ikke er blevet fulgt eller anvendt.

Side 85/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

Det foreslås med § 45 a,

stk. 5,

i lov om miljøbeskyttelse, at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen

skal anvende en skabelon, som Forsyningstilsynet har udarbejder i medfør af

§ 48 d, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, og om at kommunalbestyrelsen ikke

skal foretage indberetning efter stk. 4.

Det forventes at blive udgangspunktet, at den skabelon, som

Forsyningstilsynet måtte udarbejde i medfør af den foreslåede bestemmelse i

§ 48 d, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, vil blive frivillig for kommunerne

at anvende.

Ved fastsættelse af regler om, at der skal indføres krav om, at kommunerne

vil skulle anvende en skabelon, vil den frivillige skabelon, eventuelt efter

justering, kunne gøres obligatorisk. Udarbejdelse af den obligatoriske

skabelon vil kunne ske med input fra branchen og relevante myndigheder.

Hvis ministeren i medfør af bestemmelsen fastsætter en pligt for

kommunalbestyrelserne til at skulle anvende skabelonen, vil Forsynings-

tilsynet i medfør af § 48 h, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, skulle føre

tilsyn med, at kommunalbestyrelserne anvender skabelonen.

Til nr. 2

Miljøministeriet foretager i dag fremskrivninger af de nationale

affaldsmængder. Fremskrivningen er en prognose over, hvordan de danske

affaldsmængder, herunder det forbrændingsegnede affald, forventes at

udvikle sig over en nærmere fastsat periode.

Miljøstyrelsen indhenter og fører register over de danske affaldsmængder

samt importen af affald. Dette sker med hjemmel i § 46 a, stk. 1 og 2, i lov

om miljøbeskyttelse, som er udmøntet i bekendtgørelse nr. 2078 af 10.

november 2021, bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet.

Derudover foretager Energistyrelsen en benchmarking af kapacitet på

affaldsforbrændingsanlæg og visse affaldsmedforbrændingsanlæg i medfør

af § 50 d i lov om miljøbeskyttelse, som er udmøntet i bekendtgørelse nr.

1536 af 16. december 2022 om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører m.v.

(affaldsaktørbekendtgørelsen). Benchmarkingen foretages på baggrund af

indberettede oplysninger om blandt andet mængder, om miljø-, service-og

driftsforhold samt økonomiforhold. Der foretages en måling og

sammenligning af med det formål at sammenligne

affaldsforbrændingsanlæggenes effektivitet og derved måle branchens

samlede effektivitet. Der henvises til afsnit 3.7.1 i de almindelige

bemærkninger.

Side 86/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

Monitoreringen henholdsvis benchmarking sker med det sigte at udarbejde

en affaldsstatistik, til benchmarking af forbrændingsanlæggene, til

affaldsplanlægning og klimafremskrivning m.v.

Det fremgår af bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet at virksomheder, der

tager ansvar for behandling af affald, er forpligtet til at indberette

oplysninger til Affaldsdatasystemet. Der er tale om oplysninger om, hvor de

har modtaget affald fra, hvilke affald der er tale om, og hvordan affaldet skal

behandles.

Det fremgår af § 51, stk. 1, i affaldsaktørbekendtgørelsen, at

affaldsforbrændingsanlæg og deponeringsanlæg er forpligtet til at indberette

oplysninger til brug for Energistyrelsens benchmarking. Oplysningerne

fremgår af bilag 2 til affaldsaktørbekendtgørelsen.

Der er i dag ikke regler om, at der skal foretages en monitorering af

udviklingen af forbrændingskapaciteten på affaldsforbrændingsanlæg og

affaldsmedforbrændingsanlæg. For at der vil kunne foretage en særskilt

monitorering af udviklingen, vil der skulle indføres hjemmel til at forpligte

affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg til at indberette

oplysninger hertil.

Den foreslåede bestemmelse i § 45 c i lov om miljøbeskyttelse er ny.

Det foreslås med

§ 45 c, stk. 1, 1. pkt.,

i lov om miljøbeskyttelse, at klima-,

energi- og forsyningsministeren monitorerer udviklingen i

forbrændingskapaciteten på affaldsforbrændingsanlæg og

affaldsmedforbrændingsanlæg.

Det foreslås, at ministeren vil skulle foretage en systematisk overvågning

(monitorering) af, om den foreslåede nye organisering af affaldsforbrænd-

ingssektoren og konkurrenceudsættelse af det forbrændingsegnede affald

medfører, at kapaciteten på affaldsforbrændingsanlæg og

affaldsmedforbrændingsanlæg frem mod 2030 udvikler sig i takt med de

danske mængder af forbrændingsegnet ikke-farlig affald.

Det er forudsat i Klimaplanen, at aftalepartierne løbende orienteres om

resultatet af monitoreringen. Forventningen er, at monitoreringen foretages

årligt frem mod 2030. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter

drøftelse med aftalepartierne beslutte, at monitorering og afrapportering kan

ske mindre hyppigt, ligesom aftalepartierne kan beslutte, at de ikke længere

skal orienteres om resultatet.

Side 87/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

Det er hensigten, at den første monitorering vil skulle foretages i 2024 på

baggrund af oplysninger fra 2023.

Monitoreringen vil skulle ske på baggrund af Miljøministeriets

fremskrivninger af affaldsmængderne som fra 2023 foretages årligt, og på

baggrund af oplysninger, som affaldsforbrændingsanlæg og

affaldsmedforbrændingsanlæg vil skulle indberette i medfør af regler fastsæt

i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 2.

For at få et retvisende billede af affald produceret i Danmark er det

hensigten også at lade Miljøministeriets oplysninger om eksport af

forbrændingsegnet affald indgå i monitoreringen, da eksport kan have

indvirkning på ligevægten mellem de producerede og faktisk forbrændte

affaldsmængder.

For at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne monitorere, i hvor

høj grad overkapacitet fyldes op med importeret affald, vil de forbrændte

mængder skulle opdeles på dansk affald, forstået som affald produceret i

Danmark, og importeret affald. Oplysningerne skal bl.a. indhentes fra

Miljøministeriets affaldsdatasystem og fra anlæggene.

For at kunne sammenholde fremskrivningerne af de forventede

forbrændingsegnede affaldsmængder med den forventede udvikling i

kapaciteten på anlæggene, vil monitoreringen skulle have fokus både på den

aktuelle kapacitet og den forventede fremtidige kapacitetsudvikling.

Den aktuelle kapacitet er den samlede årlige kapacitet til forbrænding af

affald på affaldsforbrændingsanlæggene og affaldsmedforbrændingsanlæg-

gene sammenholdt med de faktiske forbrændte affaldsmængder et givent år.

Den årlige kapacitet til forbrænding af affald vil blive beregnet ud fra

anlæggets miljøgodkendelse samt antagelser om affaldets brandværdi og

antallet af driftstimer.

Den forventede fremtidige kapacitetsudvikling vil skulle baseres på

oplysninger fra de enkelte anlæg.

Forbrænding af farligt affald indgår særskilt i Miljøministeriets fremskriv-

ning. Da visse typer farligt affald forbrændes på affaldsforbrænd-

ingsanlæggene og på affaldsmedforbrændingsanlæg, vil forbrænding af

farligt affald ligeledes skulle monitoreres.

For at give et så retvisende og brugbart billede af udviklingen som muligt,

foreslås det, at monitoreringen vil skulle omfatte forbrændingskapaciteten på

Side 88/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

samtlige affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg i

Danmark uanset ejerskab, herunder anlæg, der forbrænder farligt affald.

Monitoreringen foretages med henblik på afrapportering til aftalepartierne

bag Klimaplanen. Det foreslås med § 45 c, stk. 1.

2. pkt.,

i lov om

miljøbeskyttelse, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan

offentliggøre resultatet af monitoreringen. I det omfang, der er tale om

virksomhedsfølsomme oplysninger, vil resultatet af monitoreringen skulle

ske i aggregeret eller anonymiseret form, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 2,

nr. 2.

Monitoreringen vil konkret blive foretaget af Energistyrelsen, der i henhold

til bekendtgørelse nr. 1366 af 28. september 2022 om Energistyrelsens

opgaver og beføjelser, jf. § 3, stk. 1, nr. 27, udøver beføjelser, som

ministeren er tillagt samt modtager underretning og materiale på vegne af

ministeren.

Med formuleringen af § 45 c,

stk. 2,

i lov om miljøbeskyttelse foreslås det, at

klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om,

indberetning til brug for monitorering efter stk. 1, herunder at

affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg skal indberette

oplysninger. Ministeren fastsætter, hvilke oplysninger, der skal indberettes,

hvordan oplysningerne skal afgives, og frister for indberetning. Det er

forventningen, at det vil blive fastsat, at indberetningen vil skulle foretages

årligt. Ministeren vil eksempelvis kunne fastsætte en bestemt dato for,

hvornår oplysningerne senest skal være indberettet. Fastsættelse af en

bestemt dato vil kunne ske under hensyntagen til, hvornår

forbrændingsanlæggene har aflagt årsregnskaber.

Ministeren vil med hjemmel i bestemmelsen endvidere kunne fastsætte, at

der eksempelvis vil skulle indberettes oplysninger om den årlige kapacitet til

forbrænding af affald, den nominelle kapacitet for hver ovn, årlige

driftstimer pr. ovn, forventet restlevetid for hver ovn henholdsvis øvrige

installationer uden yderligere større reinvesteringer samt forventning om

levetidsforlængende investeringer i den enkelte ovn henholdsvis øvrige

installationer, herunder forventet tidspunkt for investering og forventet

levetidsforlængelse som følge af investeringen m.v.

Det vil desuden kunne være oplysninger om eksempelvis indgåede

kontrakter om affald, herunder importerede mængder af forbrændingsegnet

affald, økonomiske oplysninger eller oplysninger om anlæggenes

forretnings- og investeringsplaner.

Side 89/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

Med hjemmel i bestemmelsen vil ministeren endvidere kunne fastsætte, at

nogle oplysninger skal indberettes af alle typer affaldsforbrændingsanlæg og

affaldsmedforbrændingsanlæg. Det kan for eksempel være forbrændte

affaldsmængder i et givent år. Ligeledes vil ministeren kunne fastsætte, at

nogle oplysninger alene skal indberettes af en bestemt type anlæg.

Ministeren vil med hjemmel i bestemmelsen desuden kunne fastsætte

eventuelle frister for, hvornår manglende eller mangelfulde oplysninger skal

være indberettet eller berigtigede.

Endeligt foreslås det, at klima-, energi og forsyningsministeren vil kunne

fastsætte straf af bøde for overtrædelse af de regler, som ministeren måtte

udstede i medfør af § 45 c, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse. Der henvises til

den foreslåede ændring af formuleringen af § 110, stk. 3, i lov om

miljøbeskyttelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.

Ministeren vil eksempelvis kunne fastsættes, at et affaldsforbrændingsanlæg

eller affaldsmedforbrændingsanlægs manglende indberetning, berigtigelse

eller overholdelse af tidsfrister vil kunne straffes med bøde.

Til nr. 3

Det fremgår af § 48 c, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, at

Forsyningstilsynets afgørelser efter lov om miljøbeskyttelse kapitel 6 eller

regler udstedt i medfør af kapitel 6, ikke kan påklages til anden administrativ

myndighed.

Med lovforslagets § 1, nr. [3], foreslås det, at bestemmelsen i § 48 c, stk. 3, i

lov om miljøbeskyttelse ophæves.

Forslaget vil indebære, at Forsyningstilsynets afgørelser efter lov om

miljøbeskyttelse kapitel 6 eller regler udstedt i medfør af dette kapitel ikke

vil være afskåret fra at blive påklaget til anden administrativ myndighed.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med lovforsalgets § 1, nr. [18],

jf. den foreslåede formulering af § 100 b i, foreslås, at Energiklagenævnet

skal kunne behandle klager over afgørelser truffet af Forsyningstilsynet

efterlov om miljøbeskyttelse kapitel 6 eller regler udstedt i medfør heraf.

Side 90/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

Til nr. 4

Efter § 48 d i lov om miljøbeskyttelse kan Klima-, energi- og

forsyningsministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke opgaver

Forsyningstilsynet skal varetage. Ministeren kan eksempelvis fastsætte, at

Forsyningstilsynet skal foretage analyser og overvågningsopgaver for at

sikre en velfungerende konkurrencebaseret affaldssektor

I § 48 d i lov om miljøbeskyttelse, indsættes et nyt stykke.

Det foreslås med bestemmelsen i

§ 48 d, stk. 2,

i lov om miljøbeskyttelse, at

Forsyningstilsynet udarbejder vejledningsmateriale og en skabelon til brug

for afholdelse af udbud efter § 45 a, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse.

Efter det foreslåede vil Forsyningstilsynet skulle udarbejde en skabelon, som

kommunerne kan vælge at anvende ved kommunens tilrettelæggelse af

udbud. Skabelonen vil som udgangspunkt skulle være frivillig for

kommunen at benytte.

Skabelonens format og indhold er endnu ikke fastlagt, og Forsyningstilsynet

vil skulle afklare nærmere, hvad skabelonen skal indeholde samt formatet.

Forsyningstilsynet vil med den foreslåede bestemmelsen ikke kunne

fastsætte obligatoriske punkter i skabelonen, eller et krav om, at

kommunerne skal anvende skabelonen. Udarbejdelse af skabelonen vil

skulle ske i samarbejde med branchen og relevante myndigheder, herunder

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Energistyrelsen.

Skabelonen vil skulle følge de udbudsretlige regler og vil skulle fastsætte de

objektive og gerne kvantificerbare parametre, som kommuner vil kunne stil-

le krav indenfor i et udbud. Det vil være kommunerne selv, der vil kunne

fastsætte det konkrete niveau for disse krav, herunder blandt andet krav til

miljø og økonomi, CO

-udledninger m.v.

Hvis klima-, energi- og forsyningsministeren på baggrund af udviklingen på

markedet for den konkurrenceudsatte opgave med behandling af det for-

brændingsegnede affald finder, at der er behov for en mere ensartet fast-

læggelse af kommunernes udbud, vil ministeren i medfør af den foreslåede

bestemmelse i § 45 a, stk. 4, i lov om miljøbeskyttelse, kunne fastsætte en

pligt for kommunerne til at anvende skabelonen, jf. lovforslagets § 45 a, stk.

4, og bemærkningerne hertil.

Med hjemmel i den foreslåede § 48 d, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, vil

Forsyningstilsynet endvidere skulle udarbejde konkret vejledningsmateriale,

for at understøtte Forsyningstilsynet i at kunne vejlede kommunerne om

Side 91/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

udbud af opgaven med behandling af forbrændingsegnet affald og om brug

af skabelon. Forsyningstilsynet vil eksempelvis kunne vejlede om, hvordan

transport indregnes eller om branchespecifikke forhold.

Bestemmelsen indebærer, at Forsyningstilsynet herefter vil skulle udarbejde

vejledningsmateriale, som kommuner vil kunne bruge i deres udbudsproces.

Vejledningsmaterialet vil kunne omhandle, hvordan kommunen vil kunne

tilrettelægge et udbud med henblik på at indkøbe den bedste ydelse. Det er

endvidere hensigten, at vejledningen vil skulle indeholde råd om udbud og

brug af skabelonen.

Forsyningstilsynet vil skulle udarbejde det specifikke indhold af vejled-

ningsmateriale i dialog med branchen, kommuner, relevante myndigheder,

herunder Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Energistyrelsen.

Til nr. 5

Det fremgår af § 48 g, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, at Forsyningstilsynet

opkræver et gebyr hos kommunerne til dækning af udgifter til

Forsyningstilsynets drift og opgavevaretagelse efter kapitel 6 eller regler

udstedt i medfør af kapitlet.

Gebyret omfatter Forsyningstilsynets opgavevaretagelse på affaldsområdet

og den daglige drift af Forsyningstilsynet.

Det foreslås, at der i

§ 48 g, stk. 1,

efter »regler udstedt i medfør heraf«

indsættes: »jf. dog stk. 2«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 6, jf. den foreslåede

affattelse af § 48 g, stk. 2, hvorefter stk. 1 ikke vil gælde for

Forsyningstilsynets opgavevaretagelse i henhold til § 50 d i lov om

miljøbeskyttelse.

Til nr. 6

Det fremgår af § 48 g, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, at Forsyningstilsynet

opkræver et gebyr hos kommunerne til dækning af udgifter til

Forsyningstilsynets drift og opgavevaretagelse efter kapitel 6 eller regler

udstedt i medfør af kapitlet.

Gebyret omfatter Forsyningstilsynets opgavevaretagelse på affaldsområdet

og den daglige drift af Forsyningstilsynet.

Side 92/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

Ifølge § 50 d, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse skal forbrændings- og

deponeringsanlæg årligt benchmarkes på baggrund af oplysninger om

anlæggets miljø-, service-, driftsforhold og økonomiske forhold. Opgaven

varetages af Energistyrelsen og er skattefinansieret.

Med lovforslagets § 1, nr. 12 og den foreslåede ændring af § 50 d, stk. 1,

foreslås det, at opgaven med at forestå benchmarking af deponeringsanlæg

vil blive varetaget af Forsyningstilsynet som et led i Forsyningstilsynets

økonomiske tilsyn med affaldssektoren.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stykke som

§ 48 g, stk. 2,

hvorefter stk. 1

ikke gælder for Forsyningstilsynets opgavevaretagelse i henhold til § 50 d.

Som konsekvens heraf bliver stk. 2 herefter stk. 3.

Forslaget vil indebære, at Forsyningstilsynets opgave med benchmarking af

deponeringsanlæg, jf. § 50 d i lov om miljøbeskyttelse, ikke vil være

omfattet af Forsyningstilsynets gebyrfinansierede område. Opgaven vil som

hidtil fortsat skulle være skattefinansieret.

Til nr. 7

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 48 g, stk. 2, i lov om

miljøbeskyttelse, der bliver til stk. 3, at Forsyningstilsynet fastsætter

nærmere regler om betaling og opkrævning af gebyr til dækning af udgifter

til Forsyningstilsynets drift og opgavevaretagelse efter lov om

miljøbeskyttelse kapitel 6 eller regler udstedt i medfør heraf. Med hjemmel i

denne bestemmelse har Forsyningstilsynet i bekendtgørelse nr. 1104 af 30.

juni 2022 om betaling for myndighedsbehandling i Forsyningstilsynet efter

lov om miljøbeskyttelse fastsat nærmere regler.

Det foreslås med bestemmelsen i

§ 48 g, stk. 4,

i lov om miljøbeskyttelse, at

afgørelser truffet i henhold til regler udstedt i medfør af den gældende

bestemmelse i § 48 g, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, ikke kan påklages til

anden administrativ myndighed. Den foreslåede bestemmelse i § 48 g, stk. 4,

fraviger dermed den foreslåede bestemmelse i § 100 b om, at

Forsyningstilsynets afgørelser efter kapitel 6 eller regler udstedt i medfør

heraf kan påklages til Energiklagenævnet. Der henvises til bemærkningerne

til lovforslagets § 1, nr. 18.

Afgørelser om opkrævning vil ofte have form af fakturaer, som er udstedt på

baggrund af reglerne fastsat efter bekendtgørelse om betaling for

myndighedsbehandling i Forsyningstilsynet efter lov om miljøbeskyttelse

kombineret med en opgørelse over medgåede timer til behandling af

Side 93/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

afgørelser eller en opgørelse over affaldsmængder. Spørgsmålet om

afgørelsens lovlighed og rigtighed vil derfor typisk være et spørgsmål om,

hvorvidt beregningen, der ligger til grund for opgørelsen af det opkrævede

beløb, er korrekt. Sådanne spørgsmål ligger ikke oplagt inden for

Energiklagenævnets særlige kompetenceområde som prøveinstans.

Forsyningstilsynets afgørelser om opkrævning vil kunne prøves

ved domstolene ligesom alle andre myndighedsafgørelser,

jf. grundlovens § 63.

Til nr. 8

Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kommunerne overholder gældende ret.

Ankestyrelsen fører ikke tilsyn med overholdelsen af udbudslovens regler og

regler udstedt i medfør heraf.

Det fremgår af § 6, stk. 1, nr. 3, i lov om Klagenævnet for Udbud, at klage

til Klagenævnet for Udbud kan indgives af de organisationer og offentlige

myndigheder, som erhvervsministeren tillægger klageadgang, jf. bilaget til

bekendtgørelse om Klagenævn for Udbud. Forsyningstilsynet vil således

skulle tillægges klageadgang på bekendtgørelsesniveau i regi af Erhvervs-

ministeriet.

Som udgangspunkt er det konkurrenterne på det pågældende marked, der

holder øje med, om udbudslovens regler og regler udstedt i medfør heraf

bliver overholdt. Hvis der er mistanke om en overtrædelse heraf, vil

konkurrenterne kunne indbringe en klage til Klagenævnet for Udbud.

Den foreslåede bestemmelse i § 48 h i lov om miljøbeskyttelse er ny.

Det foreslås i

§ 48 h, stk. 1,

i lov om miljøbeskyttelse, at Forsyningstilsynet

følger kommunalbestyrelsernes udbud efter § 45 a, stk. 1, i lov om

miljøbeskyttelse, for til at sikre, at et konkret udbud ikke er tilrettelagt på en

måde, hvor det kun er et eller enkelte anlæg, der kan afgive tilbud.

Med den foreslåede ordning, vil Forsyningstilsynet ved gennemlæsning af

kommunalbestyrelsernes udbudsmateriale skulle følge, hvordan kommun-

erne afvikler deres udbud for at sikre, at et udbud ikke er tilrettelagt således,

at det kun er enkelte anlæg, der kan afgive tilbud på kommunes udbud,

herunder at kommunens eget eller egne anlæg ikke opnår en fordel i forhold

til at afgive tilbud. Dette betyder, at Forsyningstilsynet vil skulle vurdere, at

kommunernes udbud følger udbudsloven og regler udstedt i medfør heraf i

forhold til, at kriterier til tilbudsgiver og evalueringskriterier bliver fastsat i

Side 94/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

overensstemmelse med proportionalitets-, ligebehandlings og gennemsig-

tighedsprincipper, jf. den foreslåede § 45 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om miljø-

beskyttelse. Det er ikke hensigten, at Forsyningstilsynet skal føre tilsyn med

kommunernes generelle overholdelse af udbudsretlige regler.

Det er heller ikke hensigten, at der skal ændres i den nuværende

fremgangsmåde, hvor der ikke føres et sådant tilsyn med overholdelsen af de

generelle udbudsregler. Konkurrenterne på det pågældende marked vil som

hidtil kunne indbringe en klage til Klagenævnet for Udbud.

Derudover kan en række myndigheder og organisationer indbringe en sag for

Klagenævnet for Udbud, såfremt de vurderer, at sagerne ikke indbringes af

konkurrenterne på markedet.

Med den foreslåede ordning, foreslås den nuværende fremgangsmåde suppl-

eret med, at Forsyningstilsynet kan følge kommunalbestyrelsernes udbud for

at vurdere, om et udbud er tilrettelagt på en måde, at det udelukkende er et

eller enkelte anlæg, herunder kommunens eget eller egne anlæg, der vil

kunne afgive tilbud på opgaven. På denne baggrund vil Forsyningstilsynet

skulle kunne indbringe en sag for Klagenævnet for Udbud

Det er op til Forsyningstilsynet selv at udvælge udbud til gennemgangen.

Udvælgelsen vil eksempelvis kunne foretages ved stikprøve eller af egen

drift således, at tilsynet udelukkende gennemgår et vist antal udbud pr. år.

Udvælgelsen af udbud vil ligeledes kunne foretages på baggrund af kom-

munens indberetning efter den foreslåede § 45 a, stk. 4, i lov om

miljøbeskyttelse.

Når Forsyningstilsynet følger kommunalbestyrelsernes udbud vil dette

skulle ske ved, at Forsyningstilsynet indhenter udbudsmateriale, herunder

den anvendte skabelon, fra udvalgte kommuner. Forsyningstilsynet vil

kunne indhente udbudsmateriale hos kommuner med hjemmel i § 48 f, stk.

1, i lov om miljøbeskyttelse.

Det foreslås, at Forsyningstilsynet vil skulle føre tilsyn med, at kommunal-

bestyrelsen overholder kravet i den foreslåede § 45 a, stk. 4, i lov om

miljøbeskyttelse. om, at kommunalbestyrelsen skal indberette til

Forsyningstilsynet, hvis kommunalbestyrelsen ikke følger skabelonen og

årsagen hertil.

Det foreslås endvidere, at Forsyningstilsynet vil skulle føre tilsyn med, at

kommunalbestyrelsen overholder de regler, som ministeren måtte fastsætte i

medfør af den foreslåede stk. 5. Det betyder, at Forsyningstilsynet vil skulle

føre tilsyn med kommunernes brug af skabelonen i det tilfælde, at ministeren

fastsætter regler om, at brugen heraf skal være obligatorisk.

Side 95/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

Forsyningstilsynet vil eventuelt i dialog med den enkelte kommune kunne

gennemgå de indberettede årsager til, at en kommune har afveget fra

skabelonen eller ikke anvendt skabelonen.

Det foreslås med § 48 h,

stk. 3,

i lov om miljøbeskyttelse, at

Forsyningstilsynet kan offentliggøre kommunalbestyrelsernes indberetninger

efter regler udstedt i medfør af § 45 a, stk. 4, i lov om miljøbeskyttelse.

Det betyder, at Forsyningstilsynet vil kunne offentliggøre kommunernes

indberetning om, at kommunen ikke har anvendt skabelonen og kommunens

forklaring på, hvorfor kommunen ikke har anvendt skabelonen.

Vurderer Forsyningstilsynet på baggrund af deres erfaringer med kom-

munernes udbud, at skabelonen bør gøres obligatorisk, kan Forsynings-

tilsynet gør klima-, energi- og forsyningsministeren opmærksom herpå.

Dette vil Forsyningstilsynet kunne foreslås, hvis eksempelvis Forsynings-

tilsynet vurderer, at skabelonen ikke understøtter udbudsprocessen, eller der

er behov for at ensarte kommuners udbud. Forsyningstilsynet vil kunne gøre

ministeren opmærksom på dette med hjemmel i § 48 e, stk. 1, i lov om

miljøbeskyttelse.

Med hjemmel i § 48 g, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, vil Forsynings-

tilsynet kunne opkræve gebyr hos kommunerne for tilsynet med, at

kommuner overholder den foreslåede udbudspligt i § 45 a i lov om

miljøbeskyttelse.

Til nr. 9

Det følger af § 4, stk. 1, i lov om varmeforsyning, at kommunalbestyrelsen

godkender projekter for etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg

eller udførelsen af større ændringer i eksisterende anlæg.

Det fremgår endvidere af § 50 b, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, at

kommunalbestyrelsen kun må godkende nye affaldsforbrændingsanlæg eller

udvidelse af eksisterende affaldsforbrændingsanlæg efter lov om

varmeforsyning eller efter regler udstedt i henhold til lov om

varmeforsyning, hvis klima-, energi- og forsyningsministeren har godkendt,

at det fornødne affaldsgrundlag er til stede i området, hvorfra anlægget

forventes at modtage affald. Beføjelsen til at træffe afgørelse er delegeret til

Energistyrelsen i henhold til § 3, stk. 1, nr. 27, i bekendtgørelse nr. 1366 af

28. september 2022 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.

Side 96/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

Dette betyder, at før en kommunalbestyrelse kan godkende et nyt anlæg eller

udvidelse af et eksisterende anlæg efter lov om varmeforsyning, skal klima-,

energi- og forsyningsministeren godkende projektet i forhold til, at det

fornødne affaldsgrundlag er til stede i det område, hvor anlægget forventes

at modtage affald fra. Hensynet er at sikre, at der er tilstrækkeligt affald til

stede i området, før det godkendes at opføre et nyt affaldsforbrændingsanlæg

eller udvide et eksisterende.

Det fremgår af § 50 b, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler for behandlingen af

klima-, energi- og forsyningsministerens godkendelser efter stk. 1, herunder

nærmere krav til ansøgningen om godkendelse i henhold til lov om

varmeforsyning. Klima-, energi- og forsyningsministeren har ikke fastsat

regler i henhold til § 50 b, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse.

Det foreslås at ophæve

§ 50 b

i lov om miljøbeskyttelse.

Det foreslåede vil indebære, at klima- energi- og forsyningsministeren ikke

længere vil skulle godkende projekter i forhold til, at det fornødne

affaldsgrundlag er tilstede i det område, hvor anlægget forventes at modtage

affald fra.

[Ophævelsen af bestemmelsen vil ikke ændre på, at projekter som allerede

måtte være godkendt i forhold til, at det fornødne affaldsgrundlag er tilstede,

kan fortsætte, hvis kommunalbestyrelsen på baggrund heraf har godkend et

nyt anlæg eller udvidelse af et eksisterende.]

Ophævelsen af bestemmelsen vil ikke ændre på, at projekter for etablering af

nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller udførelsen af større ændringer i

eksisterende anlæg skal godkendes af kommunalbestyrelsen efter § 4, stk. 1,

i lov om varmeforsyning.

Til nr. 10

Det fremgår af kapitel 6 i lov om miljøbeskyttelse, at overskriften til §§ 50 c

og 50 d er »Regnskaber for og benchmarking af forbrænding- og

deponeringsanlæg«.

Det foreslås, at

overskriften

til §§ 50 c og 50 d i lov om miljøbeskyttelse

affattes således: »Regnskaber for og benchmarking af deponeringsanlæg«.

Det den foreslåede ændring vil indebære, at ordet forbrændingsanlæg udgår

af overskriften.

Side 97/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring

af §§ 50 c og 50 d i lov om miljøbeskyttelse, hvorefter forbrændingsanlæg

ikke længere vil være omfattet af kravet om funktionsopdelte regnskaber i

henhold til § 50 c i lov om miljøbeskyttelse, og at der ikke længere skal

foretages benchmarking af forbrændingsanlæg i henhold til § 50 d i lov om

miljøbeskyttelse. Formålet med ændringen er således alene at gøre

overskriften til §§ 50 c og 50 d retvisende i forhold til indholdet af

bestemmelserne.

Til nr. 11

Det fremgår af § 50 c, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, at ejere af

affaldsforbrændingsanlæg og deponeringsanlæg skal aflægge

funktionsopdelte regnskaber for anlæggene. Hvis ejeren foruden

affaldsforbrændings- eller deponeringsvirksomhed driver andre aktiviteter,

skal ejeren aflægge særskilte regnskaber for henholdsvis

affaldsforbrændings- og deponeringsaktiviteten.

Kravet om regnskabsmæssig adskillelse har til formål at skabe økonomisk

gennemsigtighed i anlæggenes økonomi.

Det foreslås, at »affaldsforbrændingsanlæg og«, »affaldsforbrændings-

eller« og »henholdsvis affaldsforbrændings- og« udgår af

§ 50 c, stk. 1,

i lov

om miljøbeskyttelse.

Forslaget indebærer, at affaldsforbrændingsanlæg ikke vil skulle aflægge

funktionsopdelte regnskaber. Deponeringsanlæg vil fortsat skulle aflægge

funktionsopdelte regnskaber i henhold til reglerne i § 50 c i lov om

miljøbeskyttelse.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med lovforslagets §§ 2 og 3

foreslås, at en kommune kun må deltag i virksomhed, der forbrænder afffald,

hvis virksomheden udøves i aktie- eller anpartsselskaber, der kun driver

affaldsforbrændingsvirksomhed. Affaldsforbrændingsanlæg organiseret i et

aktie- eller anpartsselskab vil være omfattet af selskabsloven,

årsregnskabsloven, bogføringsloven m.v. Der vil således ikke være behov

for at opretholde en regnskabsmæssig adskillelse i medfør af

miljøbeskyttelsesloven for at skabe økonomisk gennemsigtighed i

anlæggenes økonomi.

Til nr. 12

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i henhold til § 50 c, stk. 2, i lov

om miljøbeskyttelse fastsætte regler om regnskabsføring og budgettering for

Side 98/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

affaldsforbrændings- og deponeringsanlæggenes aktiviteter, herunder at der

skal udarbejdes årsrapporter for affaldsforbrændings- og deponeringsanlæg,

som revideres og offentliggøres i overensstemmelse med bestemmelserne i

årsregnskabsloven.

Det foreslås, at »affaldsforbrændings- og« udgår to steder i

§ 50 c, stk. 2,

lov om miljøbeskyttelse.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med lovforslagets § 1, nr. 11

foreslås, at affaldsforbrændingsanlæg fremadrettet ikke vil skulle aflægge

funktionsopdelte regnskaber i henhold til § 50 c, stk. 1, i lov om

miljøbeskyttelse.

Til nr. 13

Der skal ifølge § 50 d, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, årligt foretages en

benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg på baggrund af

oplysninger om anlæggets miljø-, service- og driftsforhold samt oplysninger

om økonomiske forhold. Formålet med benchmarking er at måle branchens

økonomiske effektivitet samt miljø- og energieffektivitet. Benchmarking

anvendes til at synliggøre udviklingen i affaldssektorens kvalitet og

effektivitet. Derudover er benchmarkingen et redskab til at sikre, at

forbrændings- og deponeringsanlæg gennemgår en løbende

effektiviseringsproces.

Der er i medfør af § 50 d, stk. 2-4, i lov om miljøbeskyttelse fastsat nærmere

regler om benchmarkingens indhold og udformning i bekendtgørelse nr.

1536 af 16. december 2022 om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører m.v.

(affaldsaktørbekendtgørelsen).

Det fremgår heraf, at forbrændings- og deponeringsanlæggene, årligt ind-

beretter oplysninger til Energistyrelsen. Det er Energistyrelsen, der foretager

en benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg, og når Energi-

styrelsen anmoder herom, vil repræsentanter, f.eks. i form af brancheorgani-

sationer eller lignende, for indberetningspligtige anlæg, gennemgå og be-

skrive ligheder og forskelle i anlæggenes miljømæssige, energimæssige og

økonomiske effektivitet. Se også afsnit 3.7.1 i de almindelige bemærkninger.

Med den foreslåede ændring af

§ 50 d, stk. 1,

i lov om miljøbeskyttelse

foreslås det, at Forsyningstilsynet årligt gennemfører benchmarking af

deponeringsanlæg på baggrund af oplysninger om anlæggets miljø-, service-

og driftsforhold samt økonomiske forhold.

Forbrændingsanlæg udgår således af bestemmelsen.

Side 99/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

Forslaget vil medfører, at forbrændingsanlæg udgår af bestemmelsen,

hvorved der fremover ikke længere vil skulle foretages en benchmarking af

forbrændingsanlæg. Det foreslåede er en følge af den foreslåede ordning,

hvorefter der indføres en udbudsbaseret model for det forbrændingsegnede

affald, der forventes at øge konkurrencen om affaldet, som vil blive

behandlet på de mest effektive anlæg. Det forventes, at den udbudsbaserede

model vil medføre et effektiviseringspres, som ikke eksisterer under den

nuværende regulering, og som var baggrunden for, at der blev indført en

benchmarking af forbrændingsanlæggene.

Lovforslaget forventes at træde i kraft 1. juli 2023. Dette medfører, at

benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg vil skulle foretages af

Energistyrelsen sidste gang i 2023 på baggrund af tal for 2022.

Det foreslås, at der herefter kun vil skulle foretaget en benchmarking af

deponeringsanlæg. Det foreslås, at det fremadrettet vil være Forsyningstil-

synet, der årligt vil skulle foretage en benchmarking af deponeringsanlæg.

Dette vil skulle ske som et led i Forsyningstilsynets økonomiske tilsyn med

affaldssektoren.

Det er ikke hensigten med det foreslåede, at der vil skulle ske en ændring i

indholdet i benchmarkingen. Benchmarking af deponeringsanlæg vil som

hidtil skulle foretages på baggrund af oplysninger om anlæggets miljø-,

service-, driftsforhold og økonomiske forhold.

Da den foreslåede ændring af § 50 d, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse,

foreslås at skulle træde i kraft 1. juli 2023, foreslås det, at Forsyningstilsynet

vil skulle foretage den første benchmarking af deponeringsanlæggene i 2024

på baggrund af oplysninger for 2023.

Som følge af ændringen af § 50 d, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, vil der

skulle ske en ændring af affaldsaktørbekendtgørelsen. Ligeledes vil der i

bekendtgørelsesform skulle fastsættes regler om offentliggørelse af

benchmarkingen, jf. § 50 d, stk. 4, i lov om miljøbeskyttelse.

Til nr. 14

Der skal ifølge § 50 d, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, årligt foretages en

benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg på baggrund af

oplysninger om anlæggets miljø-, service- og driftsforhold samt oplysninger

om økonomiske forhold. Formålet med benchmarking er at måle branchens

økonomiske effektivitet samt miljø- og energieffektivitet. Benchmarking

anvendes til at synliggøre udviklingen i affaldssektorens kvalitet og

Side 100/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

effektivitet. Derudover er benchmarkingen et redskab til at sikre, at

forbrændings- og deponeringsanlæg gennemgår en løbende

effektiviseringsproces.

Det fremgår af § 50 d, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, at

klima-, energi- og

forsyningsministeren fastsætter regler om benchmarkingens indhold og

udformning, herunder om, hvilke oplysninger der skal registreres, om

opgørelses- og målemetoder og om pligt for ejere af forbrændings- og

deponeringsanlæg til at afgive oplysninger samt frister for indberetning.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler om

indhentning af oplysninger til brug for benchmarking.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter § 50 d, stk. 3,

i lov om

miljøbeskyttelse beslutte, at indberetning skal ske ved brug af særlige

skemaer eller formularer, og ministeren kan i medfør af § 50 d, stk. 4 i lov

om miljøbeskyttelse, fastsætte regler om offentliggørelse af resultaterne af

benchmarking.

Det foreslås, i

§ 50 d, stk. 2,

i lov om miljøbeskyttelse, at »forbrændings-

og« udgår, og at det efter »afgive oplysninger« indsættes: » til

Forsyningstilsynet«.

Det foreslås, at § 50, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, affattes således, at de

oplysninger, der skal afgives, skal afgives til Forsyningstilsynet.

Ændringen er en konsekvens af den foreslåede ændring af § 50 d, stk. 1, i

lov om miljøbeskyttelse, hvorefter det foreslås, at Forsyningstilsynet årligt

gennemfører benchmarking af deponeringsanlæg på baggrund af

oplysninger om anlæggets miljø-, service- og driftsforhold samt økonomiske

forhold. Forslaget vil medfører, at forbrændingsanlæg udgår af

bestemmelsen, hvorved der fremover ikke længere vil skulle foretages en

benchmarking af forbrændingsanlæg.

Til nr. 15

Det følger af den gældende miljøbeskyttelseslovs § 89 a, stk. 4, at afgørelser

med hjemmel i forordninger eller regler, der er udstedt efter 89 a, stk. 1,

finder de i kapitel 11 fastsatte bestemmelser anvendelse, for så vidt angår

klageadgang og søgsmål.

Det foreslås, at indsætte » og kapitel 11 b« efter »kapitel 11«.

Side 101/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1,

nr. 18, foreslås, at bestemmelsen i § 101 om søgsmål flyttes fra lov om

miljøbeskyttelse kapitel 11 til et nyt kapitel 11 b.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer og bemærkninger og

praksis hidtil foreslås videreført.

Til nr. 16

Det følger af overskriften til den gældende miljøbeskyttelseslovs kapitel 11,

at kapitlet vedrører »Klage og søgsmål«.

Det foreslås, at ændre

overskriften

til kapitel 11 fra »Klage og søgsmål« til

»Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet«.

Forslaget vil medføre, at det i kapiteloverskriften vil blive klart, at kapitel 11

vedrører klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet, og at kapitel ikke længere

vil omfatte regler om søgsmål. Forslaget vil ikke medføre materielle

ændringer af lov om miljøbeskyttelse gældende regler om klage og søgsmål.

Baggrunden for forslaget er, at det med lovforslagets § 1, nr. 18, foreslås, at

der indføres et kapitel 11 a om klage til Energiklagenævnet og et kapitel 11

b om søgsmål. For overskuelighedens skyld, og fordi reglerne for

Energiklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke vil være ens,

foreslås det, at det af overskriften til kapitel 11 vil fremgå, at dette kapitel

handler om klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Det foreslås, at den gældende bestemmelse i lov om miljøbeskyttelse § 101

om søgsmål udskilles i et selvstændigt kapitel med overskriften »søgsmål«

jf. lovforslagets § 1, nr. 18 og bemærkningerne hertil.

Til nr. 17

Det følger af de gældende bestemmelser i lov om miljøbeskyttelse kapitel

11, at der i det i §§ 91-100 fastlagte omfang er klageadgang til Miljø- og

Fødevareklarenævnet.

Det foreslås i

§ 90 a

i miljøbeskyttelsesloven, at reglerne i kapitel 11 gælder

for afgørelser efter loven eller regler udstedt i medfør heraf, der kan

påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Forslaget vil indebære, at det vil blive tydeligt, at reglerne i lov om

miljøbeskyttelse §§ 91-100 gælder for afgørelser, der kan påklages til Miljø-

og Fødevareklagenævnet. Dermed vil det også blive tydeligt, at §§ 91-100

Side 102/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

ikke vil gælde for afgørelser, der kan påklages til Energiklagenævnet, jf.

lovforslagets § 1, nr. 18 og bemærkningerne hertil.

Til nr. 18

Det følger § 48 c, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse at Forsyningstilsynets

afgørelser efter lov om miljøbeskyttelse kapitel lov 6 eller regler udstedt i

medfør af kapitel 6, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Der er således i dag ikke klageadgang til Energiklagenævnet inden for lov

om miljøbeskyttelses område og Forsyningstilsynets afgørelser kan alene

prøves ved domstolene.

Det foreslås, at der i miljøbeskyttelsesloven efter § 100 indsættes et nyt

kapitel

11 a

klage til Energiklagenævnet.

Det foreslås, at kapital 11 a indeholder §§ 100 a og 100 b.

Forslaget vil indebære, at det vil blive tydeligt, at bestemmelserne i kapitlet

alene vil gælde for afgørelser, der kan påklages til Energiklagenævnet. Det

vil dermed tilsvarende blive tydeligt, at bestemmelserne i kapitlet ikke vil

gælde for afgørelser, der kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Det foreslås i

§ 100 a

i af lov om miljøbeskyttelse, at reglerne i kapitel 11 a

gælder for afgørelser efter loven, der kan påklages til Energiklagenævnet.

Forslaget vil indebære, at det vil blive tydeligt, at bestemmelserne i kapitlet

alene vil gælde for afgørelser, der kan påklages til Energiklagenævnet. Det

vil dermed tilsvarende blive tydeligt, at bestemmelserne i kapitlet ikke vil

gælde for afgørelser, der kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Det foreslås i

§ 100 b, stk. 1,

i lov om miljøbeskyttelse, at

Forsyningstilsynets afgørelser efter kapitel 6 eller regler udstedt i medfør

heraf kan påklages til Energiklagenævnet af afgørelsens adressat og af

enhver, der må antages at have individuel, væsentlig interesse i sagens

udfald, jf. dog § 48 g, stk. 4, i lov om miljøbeskyttelse.

Forslaget vil, sammen med lovforslaget § 1, nr. 3, indebære, at en

kommunalbestyrelse, der er adressat for afgørelsen, og enhver der har,

væsentlig interesse i sagens udfald, vil kunne indbringe afgørelsen for

Energiklagenævnet.

Som beskrevet i lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås det, at Forsyningstilsynets

afgørelser truffet i henhold til regler fastsat i medfør af den gældende

bestemmelse i § 48 g, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, der bliver til stk. 3,

Side 103/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Der henvises til

bemærkningerne herom i lovforslagets § 1, nr. 7.

Konsekvensen af forslaget vil være, at kommunalbestyrelsen, vil få

mulighed for en administrativ afklaring af eventuelle uenigheder vedrørende

Forsyningstilsynets afgørelser om f.eks. fastsættelse af markedspriser for

indsamling af forbrændingsegnet erhvervsaffald, jf. § 48 a i lov om

miljøbeskyttelse.

Denne klageadgang i forhold til Forsyningstilsynets afgørelser vil blive

tilnærmet til, at forsyningsselskaber på el- og varmeområdet kan indbringe

Forsyningstilsynets afgørelser om selskabernes tariffer for en administrativ

klagemyndighed (Energiklagenævnet).

I henhold til almindelige forvaltningsretlige regler er det i dag

udgangspunktet, at en klage ikke tillægges opsættende virkning. Efter en

konkret vurdering og efter anmodning fra en part kan Energiklagenævnet i

dag dog træffe beslutning om at tillægge en klage opsættende virkning.

Hensynet til, at borgere og virksomheder kan få sit affald håndteret, kan

efter omstændighederne være begrundelse for, at klage tillægges opsættende

virkning.

Det foreslås i § 100 b,

stk. 2,

i lov om miljøbeskyttelse, at

Forsyningstilsynets afgørelser efter kapitel 6 eller regler udstedt i medfør

heraf kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end

Energiklagenævnet.

Forslaget vil indebære, at Forsyningstilsynets afgørelser truffet i henhold til

regler i lovens kapitel 6 eller regler udstedt i medfør heraf alene vil kunne

påklages til Energiklagenævnet.

Det foreslåsmed § 100 b,

stk. 3, 1. pkt.,

i lov om miljøbeskyttelse at klage

skal være indgivet skriftligt inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt.

Forslaget vil indebære, at klage vil skulle indgives til Energiklagenævnet, og

ikke til Forsyningstilsynet, hvis afgørelse påklages. Den foreslåede

bestemmelse vil svare til § 26, stk. 3, i lov om varmeforsyning.

Klagen skal være kommet frem til Energiklagenævnet inden fristens udløb.

Klagefristen udløber den samme ugedag, som meddelelsen er kommet frem,

fire uger senere.

Det foreslås i § 100 b, stk. 3,

2. pkt.,

i lov om miljøbeskyttelse at udløber

klagefristen på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den

følgende hverdag.

Forslaget vil indebære, at klagefristen vil blive udskudt til først kommende

hverdag, hvis den ellers ville udløbe på en lørdag eller helligdag. Den

foreslåede bestemmelse vil svare til § 93, stk. 2, i lov om

Side 104/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

miljøbeskyttelse.Det foreslås i

§ 100 c, stk. 1,

i lov om miljøbeskyttelse, at

Energiklagenævnets formand efter nærmere aftale med nævnet kan træffe

afgørelse på nævnets vegne i sager, der behandles efter denne lov eller regler

fastsat i medfør af loven.

Forslaget vil indebære, at Energiklagenævnets formand vil kunne træffe

afgørelse på nævnets vegne. Forslaget svarer til de tilsvarende bestemmelser

i bl.a. lov om elforsyning og lov om varmeforsyning. Adgangen udnyttes

typisk inden for sagsområder, hvor sagerne er af mindre kompleks karakter

og hvor sagerne ligner hinanden.

Det foreslås i § 100 c,

stk. 2,

lov om miljøbeskyttelse, at Erhvervsministeren

kan fastsætte regler om Energiklagenævnets sammensætning ved nævnets

behandling af afgørelser efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af

loven.

Forslaget vil indebære, at erhvervsministeren vil kunne fastsætte regler om

sammensætningen af Energiklagenævnet på en måde, der anses for

hensigtsmæssig i forbindelse med klager efter miljøbeskyttelsesloven. Ved

afgørelser efter denne lov kan det være hensigtsmæssigt, at der udpeges

medlemmer med særlig økonomisk eller teknisk sagkundskab inden for

affaldssektoren.

Den foreslåede bemyndigelse skal ses i sammenhæng med, at

Energiklagenævnet oprindeligt er sammensat med henblik på behandling af

sager indenfor andre områder, f.eks. el- og varmeforsyning.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

kapitel 11 b

om søgsmål.

Forslaget vil indebære, at det i kapiteloverskriften bliver klart, at kapitel 11 b

handler om søgsmål.

Baggrunden for forslaget er, at der indføres et nyt kapitel 11 a, jf.

lovforslagets § 1, nr. 18 og bemærkningerne hertil.

Forslaget vil indebære, at den gældende § 101, der fortsat vil gælde alle

søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven eller regler udstedt i medfør

heraf, gives en ny overskrift, så bestemmelsen vil gælde uanset, om det er en

afgørelse truffet af Miljø- og Fødevareklagenævnet eller af

Energiklagenævnet.

Til nr. 19

Det følger af § 48 c, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, at Forsyningstilsynets

afgørelser efter lov om miljøbeskyttelse kapitel 6 eller regler udstedt i

Side 105/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

medfør af kapitel 6, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Der er således i dag ikke klageadgang til Energiklagenævnet inden for lov

om miljøbeskyttelses område og Forsyningstilsynets afgørelser kan alene

prøves ved domstolene.

Det foreslås i § 101,

stk. 3,

i lov om miljøbeskyttelse, at afgørelser, der kan

prøves af Energiklagenævnet efter kapitel 11 a, kan ikke indbringes for

domstolene, før Energiklagenævnets afgørelse foreligger.

Forslaget vil indebære, at Forsyningstilsynets afgørelser truffet i henhold til

regler i lovens kapitel 6 eller regler udstedt i medfør heraf, der kan prøves af

Energiklagenævnet, ikke kan indbringes for domstolene inden den

administrative rekurs er udtømt. Den foreslåede bestemmelse svarer til § 26,

stk. 2, 2. pkt., i lov om varmeforsyning.

Til nr. 20

Det fremgår af § 110, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, at medmindre højere

straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, kan den der overtræder

konkrete bestemmelser i loven, undlader at efterkomme forbud eller påbud,

tilsidesætter vilkår mv. straffes med bøde.

Straffen kan efter

110, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse stige til fængsel i

indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov

uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er voldt skade på miljøet eller

fremkaldt fare derfor eller opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den

pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Det fremgår af § 110, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, at i regler og

forskrifter, der udstedes i medfør af en række konkrete bestemmelser i lov

om miljøbeskyttelse, kan der fastsættes straf af bøde. Det kan endvidere

fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år under tilsvarende

omstændigheder som anført i stk. 2.

Det foreslås i

§ 110, stk. 3,

i lov om miljøbeskyttelse, at indføje en

henvisning til § 45 c, stk. 2.

Med det foreslåede vil klima-, energi og forsyningsministeren få hjemmel til

at kunne fastsætte straf af bøde for overtrædelse af de regler, som ministeren

måtte udstede i medfør af § 45 c, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse.

Ministeren vil eksempelvis kunne fastsættes, at et affaldsforbrændingsanlæg

eller medforbrændingsanlægs manglende indberetning, berigtigelse eller

Side 106/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren

UDKAST

overholdelse af tidsfrister til klima-, energi- og forsyningsministeren vil

kunne straffes med bøde.

Til § 2

(lov om varmeforsyning)

Til nr. 1

Kommuners adgang til at varetage varmeforsyningsvirksomhed er reguleret i

§ 2 b i lov om varmeforsyning. En kommune kan i egen kommune i medfør

af § 2 b, stk. 1, varetage virksomhed, der driver kollektive

varmeforsyningsanlæg som defineret i § 2, i lov om varmeforsyning, jf. § 2

b, stk. 1, nr. 1. Ved kollektive varmeforsyningsanlæg forstås blandt andet

virksomhed, der driver affaldsforbrændingsanlæg, med det formål at levere

energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand, jf. § 2, stk.

1, nr. 3, i lov om varmeforsyning. Bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om

varmeforsyning regulerer varmeproduktionsanlæggene.

Derudover kan en kommune i medfør af § 2 b, stk. 2, varetage

varmeforsyning i andre kommuner, hvis der er fysisk rørforbindelse hen

over kommunegrænsen. Kommunalt ejede anlæg placeret på øer uden fast

broforbindelse er i dag omfattet af samme regulering som øvrige kommunale

anlæg.

Bestemmelsen i § 2 b i lov om varmeforsyning fastsætter ikke krav om en

særlig organiseringsform for kommunal virksomhed vedrørende

varmeforsyning. Der er således på nuværende tidspunkt ikke regler i lov om

varmeforsyning om, hvilken organisationsform, kommunalt ejede

affaldsforbrændingsanlæg skal være organiseret i.

Det foreslås i

§ 2 b, stk. 1, nr. 1,

i lov om varmeforsyning, at der efter § 2,

stk. 1, indsættes jf. dog stk. 3.

Den foreslåede ændring i § 2 b, stk. 1, nr. 1, er en konsekvens af den

foreslåede indsættelse af en ny bestemmelse i § 2 b, stk. 3, i lov om

varmeforsyning, om, at kommunalt ejede affaldsforbrændingsanlæg vil

skulle udøves på kommercielle vilkår i et aktie- eller anpartsselskab.

Formålet med den foreslåede ændring er således at sikre henvisning til den

nye bestemmelse i § 2 b, stk. 3, i lov om varmeforsyning.

Til nr. 2

Side 107/174

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: LOVUDKAST: Forslag til lov om ny organisering af forbrændingssektoren