Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 120
Offentligt
Til høringsparterne
Kontor/afdeling
Affald
Dato
14-02-2023
J nr.
2023-1768
/akmn
Høring over forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om
varmeforsyning, lov om elforsyning og selskabsskatteloven (Ny organisering
af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af
forbrændingsegnet affald)
Energistyrelsen sender hermed vedlagte lovforslag om ændring af lov om
miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og selskabsskatteloven
(Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af
forbrændingsegnet affald) i høring.
Energistyrelsen skal venligst anmode om at modtage eventuelle høringssvar
senest d. 14. marts 2023 kl. 17.
Høringssvaret bedes sendt til
med kopi til
og
samt angivelse af journalnummer 2023-1768.
Baggrund og indhold
Baggrunden for lovforslaget er den politiske aftale om
Klimaplan for en grøn
affaldssektor og cirkulær økonomi,
som den daværende regering
(Socialdemokratiet) indgik i juni 2020 med Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti, (oprindeligt Enhedslisten), Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance
og Alternativet. Moderaterne er tiltrådt aftalens afsnit omfattet af forlig.
Lovforslagets formål er at gennemføre de ændringer af gældende ret, som følger af
tiltagene i Klimaplanens afsnit V
Mindre forbrænding og mindre import af affald til
forbrænding.
Ændringerne vil skulle foretages i lov om miljøbeskyttelse, lov om
varmeforsyning, lov om elforsyning og i selskabsskatteloven. Lovforslaget
indebærer en ny organisering af affaldsforbrændingssektoren, hvor
affaldsforbrændingsanlæggene selskabsgøres og skal konkurrere om det
forbrændingsegnede affald, så det behandles, hvor det kan gøres mest miljørigtigt,
bedst og billigst.
Lovforslaget indebærer, at der indføres en pligt til, at kommunerne fra den 1. juli
2025 skal udbyde og have indgået en aftale om behandlingen af det
forbrændingsegnede affald, omfattet af en kommunale indsamlingsordning. Her
kan kommunerne i udbudsmaterialet opstille saglige krav til fx miljø og økonomi.
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
www.ens.dk
Side 1/3