KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 117: Orientering om redegørelse for elforsyningssikkerhed og planlægningsmål for 2023

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 117
Offentligt

1/11

Energinet

Tonne Kjærsvej 65

DK-7000 Fredericia

NOTAT

+45 70 10 22 44

[email protected]

CVR-nr. 28 98 06 71

Dato:

3. november 2022

HØRINGSNOTAT – REDEGØRELSE FOR

ELFORSYNINGSSIKKERHED 2022

Energinets bemærkninger til høringssvar modtaget ved offentlig høring af Redegørelse for elfor-

syningssikkerhed 2022.

Forfatter:

HKT/DGR

Indhold

1. Indledning og læsevejledning ......................................................... 1

1.1

1.2

1.3

Høring ................................................................................................................... 1

Læsevejledning ..................................................................................................... 2

Gennemgående temaer i de indkomne høringssvar ............................................ 2

2. Bemærkninger til gennemgående temaer ...................................... 3

2.1

2.2

2.3

2.4

Effekttilstrækkelighed ........................................................................................... 3

Markedsmæssige tiltag og regulering................................................................... 5

Nettilstrækkelighed .............................................................................................. 6

Analyse og metodemæssige spørgsmål ................................................................ 7

3. Bemærkninger til øvrige høringssvar ............................................ 10

3.1

Green Power Denmark ....................................................................................... 10

1. Indledning og læsevejledning

1.1

Høring

Energinet offentliggjorde den 13. september 2022 høringsudgaven af Redegørelse for elforsy-

ningssikkerhed 2022 sammen med en tilhørende bilagsrapport. Høringsudgaven blev ligeledes

præsenteret ved et offentligt dialogmøde den 4. oktober 2022 med henblik på at give eksterne

interessenter mulighed for at stille opklarende spørgsmål inden høringsfristens udløb den 11.

oktober 2022.

Samtidig med offentliggørelsen af høringsudgaven udgav Energinet – som en del af bilagsrap-

porten – en afbrudsstatistik for 2021, hvorfra hovedelementerne er gengivet i redegørelsen.

Dok. 22/00314-30

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 117: Orientering om redegørelse for elforsyningssikkerhed og planlægningsmål for 2023

2/11

Energinet vil gerne takke for de konstruktive forslag og kommentarer i høringssvarene, som er

fremsendt i forbindelse med høringen af Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2022.

Materialet har været offentliggjort på Energinets hjemmeside under

https://energinet.dk/El/Horinger/Afsluttede-horinger/2022-09-Redegoerelse-for-elforsynings-

sikkerhed-2022

Der er i alt modtaget fem høringssvar fra henholdsvis:

•

Dansk Fjernvarme

Energistyrelsen

Dansk Industri (DI)

Ørsted

Green Power Denmark

Høringssvarene har givet anledning til nogle mindre ændringer og præciseringer i redegørel-

sen. Ændringer som følge af indkomne høringssvar er forklaret nedenfor i afsnit 2 og 3 sam-

men med Energinets bemærkninger til høringssvarene.

Skulle bemærkningerne give anledning til yderligere spørgsmål, er læseren naturligvis altid vel-

kommen til at kontakte Energinet.

1.2

Læsevejledning

Dette notat giver en oversigt over høringssvarene samt Energinets bemærkninger hertil. Kom-

mentarerne er inddelt efter emne og høringspart med Energinets svar og bemærkninger angi-

vet under eller i forbindelse med hvert emne eller høringspart.

De indkomne høringssvar dækker et bredt felt af emner fra overordnede strategiske aspekter

til meget tekstnære og detaljerede rettelsesforslag samt forskellige spørgsmål og ønsker om

præciseringer.

1.3

Gennemgående temaer i de indkomne høringssvar

Der er identificeret fire gennemgående temaer samt en række øvrige kommentarer. Hørings-

svar og Energinets bemærkninger hertil er således opdelt efter følgende temaer:

•

Effekttilstrækkelighed

Markedsmæssige tiltag og regulering

Nettilstrækkelighed

Analyse- og metodespørgsmål

Hertil kommer kategorien:

•

Øvrige høringssvar (afsnit 3)

De fleste af høringssvarene fra de enkelte høringsparter er derved gengivet i forbindelse med

de gennemgående temaer. De resterende høringssvar ("Øvrige høringssvar") er alene nogle

mindre og specifikke rettelsesforslag.

Dok.22/00314-30

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 117: Orientering om redegørelse for elforsyningssikkerhed og planlægningsmål for 2023

3/11

2. Bemærkninger til gennemgående temaer

2.1

Effekttilstrækkelighed

Afsender

Green Power

Denmark

Høringssvar

Effekttilstrækkelighed

Green Power Denmark forstår at Energinet anerkender at effekttilstrækkeligheden bliver udfordret i

den nærmeste fremtid, og at Energinet på den baggrund indleder et arbejde, som skal sikre et marked,

som sikrer de rette investeringssignaler og derved understøtter at der forsat er tilstrækkelig effekt i det

danske elsystem i fremtiden. Dette arbejde ønsker Green Power Denmark hurtigst muligt at blive invol-

veret i.

----------

Green Power Denmark erklærer sig også enig i Energinets beskrivelse af behov for nye tiltag beskrevet

på side 13. Især at der i det nuværende elmarked ikke synes at være tilstrækkelige incitamenter til at

sikre en nødvendig indenlandsk fleksibel produktionskapacitet til at understøtte effekttilstrækkelighe-

den på lang sigt.

Elektrificering og begrænset diversitet i elsystemet

Dansk Fjernvarme ser med bekymring på en fremtid med en anstrengt effektilstrækkelighed i Danmark

og Europa. Danmark har endnu aldrig oplevet afbrud pga. effektmangel, men kun relateret til nettil-

strækkelighed og robusthed. Situationer med effektmangel er derfor ukendt land, som alt andet lige

må forstærke usikkerheden omkring beregningen af afbrudsminutter i 2032. Elektrificeringen, som er

helt nødvendig for den grønne omstilling, øger yderligere samfundets afhængighed af en stabil elforsy-

ning til fx elbiler, individuelle varmepumper og fjernvarmesektorens store varmepumper og elkedler

markant. Set i det perspektiv, er usikkerheden og den anstrengte effektsituation i fremtiden endnu

mere alvorlig.

Danmark har i mange år nydt godt af at være stærkt elektrisk forbundet til vores nabolande i takt med

en øget udbygning med vedvarende, fluktuerende elproduktion. I takt med at Europa omstiller på

samme vis, er udlandsforbindelser alene ikke længere tilstrækkeligt til at sikre elforsyningssikkerheden

i fremtiden, og Dansk Fjernvarme er derfor stærk fortaler for at sikre passende incitamenter til inden-

landsk produktions- og forbrugsfleksibilitet samt sikre diversitet i elproduktionsporteføljen i elsystemet

for at understøtte den fremtidige effekttilstrækkelighed og et fortsat højt niveau af elforsyningssikker-

hed i Danmark.

……..

Analyserne i redegørelsen viser en betydelige risiko for manglende effekttilstrækkelighed, hvilket vil

kræve en målrettet indsats for at undgå. En sådan indsats kan bl.a. omfatte at skabe tilstrækkelige inci-

tamenter til at bevare eksisterende regulerbare termiske anlæg på fx biomasse. Dette vil sandsynligvis

være en af de billigste indsatser. Energinet fremhæver selv at ”[…],

får sammen med bæredygtig bio-

masse og grønne gasser i elproduktionen, forventeligt en større rolle i sikringen af den tilstrækkelige

effekt

[…]” og at ”[…]

der i det nuværende elmarked ikke umiddelbart synes at være tilstrækkelige inci-

tamenter til at sikre den nødvendige produktionskapacitet eller tilstrækkelig forbrugs- og produktions-

fleksibilitet

[…]”. Dansk Fjernvarme mener, at det er afgørende, at der udvikles passende tiltag som sik-

rer, at eksisterende biomassefyrede kraftvarmeværker (samt øvrige værker, der kan omlægge til bære-

dygtige brændsler) i fremtiden kan bidrage til at levere effekttilstrækkelighed og en fortsat høj elforsy-

ningssikkerhed i Danmark.

Energistyrelsen vil indledningsvis gerne kvittere for en god og gennemarbejdet redegørelse samt en

god proces omkring høring og inddragelse af interessenter, herunder Energistyrelsen.

Dok.22/00314-30

Offentlig/Public

Dansk Fjern-

varme

Energistyrel-

sen

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 117: Orientering om redegørelse for elforsyningssikkerhed og planlægningsmål for 2023

4/11

Energistyrelsen bakker generelt op om Energinets identificerede initiativer og fokuspunkter til styrkelse

af fleksibilitet, som vurderes særdeles afgørende for forsyningssikkerheden (specielt effekttilstrække-

ligheden) og omkostningseffektiviteten i fremtidens elsystem. Herunder identificering og aktivering af

nye leverandører til fleksibilitet og systemydelser, introduktion af knaphedspriser og det særlige fokus

på indpasning af de store kapaciteter af PtX.

Energistyrelsen bemærker følgende i ft. de konkrete tiltag (tiltag fremgår i kursiv):

Det er uklart, om tiltaget

’Teknisk/økonomisk analyse af nye teknologier og fleksibilitetspotentialer til

afhjælpning af effekttilstrækkelighed ved Dunkel-flaute, herunder øget forbrugsfleksibilitet, ellagre og

aktivering af regulerbar produktion’

også inkluderer analyse af, hvordan kendte teknologier og eksiste-

rende elproduktionskapacitet vil kunne bidrage til både effekttilstrækkelighed og systemsikkerhed fx

baseret på træbiomasse og biogas. Hvis kendte teknologier og eksisterende elproduktionskapacitet

indgår i dette initiativ, finder Energistyrelsen det relevant, at det fremgår tydeligere af afsnit om tiltag.

Overordnet ser DI positivt på, at Energinets beregninger, der ligger til grund for redegørelsen for elfor-

syningssikkerheden bygger på et bedre datagrundlag end ved tidligere års redegørelse. Dette er til

gavn for planlægningen og understøttelse af fremtidens elforsyningssikkerhed.

DI er enige i, at effekttilstrækkeligheden efter 2030 bør overvåges nøje, og at fokusset på at under-

støtte effekttilstrækkeligheden gennem øget fleksibilitet i forbrug og produktion og udvikling af nye

tiltag er nødvendigt. DI anerkender, at det samfundsøkonomisk hensyn, men henstiller samtidigt til, at

det er afgørende for industriens elektrificering at kunne have så høj sikkerhed i elforsyningen som mu-

ligt.

DI bakker derfor op om en nærmere undersøgelse af, hvordan det konkret sikres, at afbrudsminut-

terne i elforsyningen 2032 holdes så lavt som muligt henset i forhold til de samfundsøkonomiske om-

kostninger og at det undersøgte udfaldsrum i effekttilstrækkeligheden ikke realiseres. Planlægningsmå-

let bør derimod søges realiseret gennem opfølgende beslutninger og en række tiltag. Det kræver retti-

dige investeringer samtidigt med at biomasse og grønne gasser i elproduktionen indtager en central

rolle i sikringen af effekttilstrækkelighed og balancering mellem efterspørgsel og udbud, så vi undgår

de såkaldte ’dunkel-flaute’.

Dansk Indu-

stri

Energinets bemærkninger:

Energinet noterer, at der generelt er opbakning til at øge fleksibiliteten i elsystemet og til at

igangsætte analyser af mulige yderligere tiltag, der kan understøtte effekttilstrækkeligheden på

langt sigt. I den forbindelse noterer Energinet også, at flere aktører peger på eksisterende bio-

massefyrede værker og anvendelse af biogas/grønne gasser.

I forbindelse med Energistyrelsens spørgsmål om hvorvidt tiltaget "Teknisk/økonomisk ana-

lyse…" også inkluderer kendte teknologier og eksisterende kapacitet, skal det bemærkes, at re-

degørelsens grundlæggende prognose vedrørende effekttilstrækkelighed allerede medregner

kapaciteten fra eksisterende og fremtidige værker, jævnfør Analyseforudsætningerne 2021.

Levetidsforlængelse af og/eller investering i mere regulerbar produktionskapacitet i fremtiden

ved kendte teknologier, som fx med træbiomasse og biogas som brændsler, er mulige at ind-

drage i de annoncerede nye analyser. Energinet vurderer og overvejer for øjeblikket typen og

det nærmere omfang af de annoncerede analyser. Det er på nuværende tidspunkt hensigten at

Dok.22/00314-30

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 117: Orientering om redegørelse for elforsyningssikkerhed og planlægningsmål for 2023

5/11

inddrage en række forskellige aktører i analyserne, når de igangsættes. Den nærmere afgræns-

ning og udformning af de nye analyser må afgøre, i hvor høj grad eksisterende værker, og

eventuelle ombygninger, også indgår.

2.2

Markedsmæssige tiltag og regulering

Afsender

Dansk Indu-

stri

Høringssvar

DI ser derfor positivt på, at Energinet fremlægger eksempler på konkrete initiativer til at øge effekt- og

nettilstrækkeligheden samt robustheden gennem nye systemydelser og fleksibilitetsløsninger. DI hen-

viser i den anledning til, at virksomhederne bør inddrages i udbydelsen af disse løsninger, da virksom-

hederne har kompetencerne og store potentialer i at bidrage til fleksibilitet i elsystemet. DI står natur-

ligvis til rådighed for videre dialog på dette område i øvrigt.

Energinets bemærkninger:

Energinet indkøber forskellige typer at systemydelser for at sikre ressourcer til at balancere elsystemet

fra sekund til timeniveau. Vi vurderer løbende behovet og tilretter eksisterende og tilføjer nye typer af

systemydelser – alt efter behovet. Systemydelser begrænser sig til balanceringen i selve driftstimen og

har dermed ingen umiddelbar påvirkning på knaphed af effekt i spotmarkedet. Uanset, søger Energinet

altid at understøtte nye fleksible ressourcer på tværs af alle markeder, hvorfor vi afholder Open Door

Labs, Workshops og ellers generelt forsøger at række ud til industrier og sektorer for at understøtte

fleksible energiressourcer i Danmark.

Dansk Fjernvarme kvitterer for Energinets vilje og indsats for at udvikle langsigtede initiativer jf. afsnit

4.2.5., men opfordrer samtidig Energinet til i højere grad at vurdere de markedsmæssige tiltag i sam-

menhæng med mange kraftvarmeværkers økonomiske regulering og deraf følgende fokus på at sikre

stabile og konkurrencedygtige fjernvarmepriser.

Energinets bemærkninger:

Energinets udgangspunkt for markedsudvikling er gennem øget konkurrence at sikre de lavest mulige

samlede priser for elforbrugerne, uanset om det er den direkte elpris eller afledte effekter på tariffer

af fx indkøb af systemydelser. Energinet er opmærksom på, at markedstiltagene kan have betydning

for specifikke leverandørers muligheder, og at det specifikt for fjernvarmeproducenter kan have af-

ledte konsekvenser. Som udgangspunkt ligger fjernvarmepriser uden for Energinets mandat, men

Energinet indgår gerne i dialog om konkrete og kommende tiltag, med henblik på afledte konsekven-

ser, og om disse vil kunne imødegås, uden at det modvirker de ønskede elmarkedseffekter.

Blandt listen af tiltag til at sikre effekttilstrækkeligheden fremgår ’Understøtte forbrugsfleksibilitet’. Det

er uklart, hvad der ligger i initiativet ud over monitorering. Energistyrelsen ønsker på den baggrund at

pointere, at der er behov for at komme tættere på, hvad initiativet indeholder - herunder hvilke kon-

krete initiativer og hvilke målgrupper, der vil kunne understøtte fleksibiliteten, og som Energinet har

planer om at se nærmere på.

Energinets bemærkninger:

Energinets arbejde med at understøtte fleksibilitet skal generelt forstås bredt, herunder både om

strukturen i markedet understøtter fleksibilitet, og om markedet i tilstrækkeligt omfang økonomisk be-

lønner fleksibel adfærd. Det er således et grundelement i Energinets markedstiltag, at markedet i bedst

muligt omfang kan virke, og dermed at prissignaler bliver så tydelige som muligt, og tilskynder blandt

andet fleksibel adfærd.

En grundlæggende problemstilling er, at det ikke umiddelbart er muligt for Energinet at verificere ef-

fekten af forskellige markedstiltag på graden af fleksibilitet. Selvom monitorering af fleksibilitet ikke i

Dok.22/00314-30

Offentlig/Public

Dansk Fjern-

varme

Energistyrel-

sen

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 117: Orientering om redegørelse for elforsyningssikkerhed og planlægningsmål for 2023

6/11

sig selv kan siges at være et tiltag, der giver fleksibilitet, så er det centralt for Energinet at få et bedre

billede af, hvordan markedet samlet set agerer på prissignaler og udsving i priserne.

Det skal pointeres, at Energinet arbejder teknologineutralt, hvorfor der ikke bliver lagt mere fokus på

forbrugsfleksibilitet end på andre ressourcer. Energinet arbejder på at udbrede budskabet om fleksibi-

litet og nødvendigheden af denne. Det gør Energinet gennem Open Door Labs, Workshops, pilotpro-

jekter og andre tværgående samarbejder for at mindske barriererne mest muligt.

2.3

Nettilstrækkelighed

Afsender

Green Power

Denmark

Høringssvar

Redegørelsens opbygning ift. nettilstrækkelighed og robusthed fungerer godt, og vi synes, det er en

god ide, at distributionsnettene har fået deres eget separate baggrundsafsnit (kapitel 6) i redegørelsen,

således det fremstår som en sammenhængende redegørelse for distributionsnettenes bidrag.

Green Power Denmark bemærker, at Energinet i redegørelsen vurderer, at datagrundlaget for frem-

skrivningen af afbrudsminutterne fra distributionsnettene er forbedret i årets fremskrivning sammen-

lignet med seneste års fremskrivning. Green Power Denmark vil fortsat arbejde med at forbedre og op-

datere datagrundlaget og dermed optimere fremskrivningen.

Netselskaberne arbejder vedholdende med at opretholde en god elforsyningssikkerhed i distributions-

nettene gennem deres planlægning, drift og vedligeholdelse af nettene. Her er det helt afgørende lø-

bende at optimere datagrundlaget, så antagelser vedr. reinvesteringerne fokuseres, der hvor effekten

er størst i forhold til det samlede risikobillede. Fokus på elforsyningssikkerhed vil også gælde fremad-

rettet. Dette afspejles også i årets elforsyningssikkerhedsredegørelse, hvilket er positivt. Distributions-

nettene står over for en stigning i belastningen i takt med en øget elektrificering af danskernes energi-

forbrug. I årets fremskrivning af afbrudsminutterne fra distributionsnettene er det forsøgt at give bud

på, hvad en øget belastning af netkomponenterne betyder for komponenternes fejlrisiko, hvor ca. 4

minutter af de 31 minutter, som refereres i de konkluderende afsnit af redegørelsen, tilskrives sti-

gende belastning i form af øget forbrug og produktion. Flytning af forbrug fra spidsbelastningsperioder

samt udbygninger og forstærkninger i nettene kan være med til at afbøde noget af effekten herfra.

Hvordan den øgede belastning og generelt øgede elektrificering af energiforbruget vil påvirke afbruds-

minutterne fra distributionsnettene, er derfor behæftet med en del usikkerhed, som det også fremgår

af beskrivelsen i kapitel 6.1.2 i redegørelsen. I de indledende konkluderende afsnit af redegørelsen vil

det være relevant at understrege den usikkerhed, som specielt den øgede elektrificering af energifor-

brug og udvikling i distributionsnettene medføre r.

Iht. ’BEK om systemansvarlig virksomhed’ skal redegørelsen indeholde separate fremskrivninger for

distributionsnettet i Øst- og Vestdanmark. Det er vigtigt, at redegørelsen fremhæver, at usikkerheden i

fremskrivningen øges, i takt med at datasættet opdeles i mindre områder. Desuden kan forskellen mel-

lem Øst og Vest skyldes selskabernes forskellige placeringer ift. anlæggenes livscyklus m.v.

I bilagsrapportens bilag 1 gennemgås afbrudsstatistik for transmissionsnet, hvilket er et godt tillæg til

redegørelsen. Green Power Denmark kan i den forbindelse oplyse, at der tilsvarende laves en årlig rap-

port om leveringskvaliteten i distributionsnettene med fokus på nøgletal som SAIDI, SAIFI og CAIDI.

Denne rapport kan refereres, så personer, der ønsker at dykke ned i distributionsnettenes leverings-

kvalitet, har kendskab til denne rapport (seneste udgave: RA629, Leveringssikkerhed i Danmark – Af-

brudsstatistik for det danske 2011 – 2020, Dansk Energi, august 2021).

Dok.22/00314-30

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 117: Orientering om redegørelse for elforsyningssikkerhed og planlægningsmål for 2023

7/11

Energinets bemærkninger:

Den ønskede understregning af usikkerheden i fremskrivningerne, især relateret til den øgede elektrifi-

cering, er allerede omtalt i redegørelsens første afsnit om anbefaling, jævnfør afsnit 1.2, side 11. Lige-

ledes er der allerede i afsnit 6.1.1 en påpegning af usikkerheden ved opdeling af fremskrivningen i Øst

og Vest.

Den ønskede henvisning til rapport om distributionsnettenes leveringskvalitet er nu indsat i bilagsrap-

portens afsnit 1.2.

Ift. tiltag til at sikre nettilstrækkeligheden på både TSO- og DSO-niveau savner vi fleksibilitetsydelser

som værktøj på listen over tiltag. Fleksibilitetsydelser er et markedsbaseret værktøj, som er tænkt til at

kunne bidrage til at løse flaskehalsudfordringer og dermed udskyde investeringsbehovet. Markedet for

fleksibilitetsydelser vil kunne begrænses af langsigtede nettilslutningsaftaler, hvorfor disse to værktøjer

skal balanceres ift. hinanden.

Energinets bemærkninger:

Energinet arbejder med forskellige tilslutningsmodeller for nye og større anlæg med henblik på at mak-

simere udnyttelsen af nettet. Her skal drøftelsen dog sondres mellem typer af fleksibilitet – og i rela-

tion til Redegørelsen for elforsyningssikkerhed behandles både effektmangel og nettilstrækkelighed.

Energinet har anmeldt en metode til Forsyningstilsynet, med henblik på godkendelse af, at Energinet

kan tilbyde forbrugskunder, som er koblet på Energinets transmissionsnet, begrænset netadgang. Det

betyder, at forbrugskunder kan få en tarifreduktion, mod at kunderne kan afkobles i tilfælde af be-

grænsninger i elnettet. Det svarer efter Energinets opfattelse til det, som Energistyrelsen efterspørger.

Det bemærkes, at Energinet ikke kan implementere samme løsning i DSO-nettet, da det er DSO-

virksomhedernes ansvarsområde.

Energistyrel-

sen

2.4

Analyse og metodemæssige spørgsmål

Afsender

Gren Power

Denmark

Høringssvar

I forlængelse heraf bemærker vi, [Green Power Denmark] at redegørelsen for elforsyningssikkerhed

opererer med en 10-års horisont. I kraft af at det i redegørelsen beskrives, at udfordringer med effekt-

tilstrækkelighed især vil forekomme efter 2030, reflekteres de udfordringer ikke som viser fra midten

af 2030’erne og fremefter i redegørelsen. Green Power Denmark ønsker hermed at næste redegørelse

udvider tidshorisonten yderligere.

Energinets bemærkninger:

Ud fra det gældende lovgrundlag udarbejder Energinet 10-års fremskrivninger af effektstrækkelighe-

den og ledsager disse fremskrivninger af langsigtede kvalitative vurderinger og perspektiver.

Fremskrivninger af effekttilstrækkelighed er forbundet med betydelig usikkerhed, og usikkerheden sti-

ger, jo længere tidshorisonten er. Hertil kommer, at hastigheden i elsystemets omstilling er accelereret

af den ændrede geopolitiske situation i Europa med en deraf følgende ekstra usikkerhed i det planlæg-

ningsgrundlag, der kan bruges i fremskrivninger. Der er en tydelig trend i årets analyser – i lighed med

tidligere år – i retning af større udfordringer for effekttilstrækkeligheden på længere sigt. Disse udvik-

lingstræk er som bekendt blevet udfoldet og analyseret i redegørelsen, afsnit 4 og i bilagsrapporten.

De specifikke absolutte resultater for fx det præcise antal afbrudsminutter eller LOLE-værdier på 10-års

Dok.22/00314-30

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 117: Orientering om redegørelse for elforsyningssikkerhed og planlægningsmål for 2023

8/11

sigt bør dog fortolkes med stor varsomhed. Det kan tilføjes, at udlandsdata fra de såkaldte ERAA-

scenarier fra ENTSO-E kun går til og med 2030. Dette gælder ligeledes for ERAA 2022. Forlængelsen af

udlandsdata fra 2030 og fremefter er således forbundet med et yderligere lag af usikkerhed.

Det er Energinets vurdering, at en udvidelse af tidshorisonten ikke bidrager med tilstrækkelig værdiska-

belse i forhold til indsats i afdækning af den fremadrettede forsyningssikkerhedsrisiko, da man samtidig

øger usikkerheden i input-data væsentligt. Det betyder, at specifikke fremskrivningsresultater på fx 15

eller 20 års sigt i givet fald skal fortolkes med yderligere varsomhed.

Green Power Denmark anerkender, at redegørelsen skal baseres på et grundigt indsamlet datagrund-

lag, men vi bemærker at redegørelse for elforsyningssikkerhed 2022 baseres på analyseforudsætninger

fra 2021 jf. bilagsrapporten. I kraft af den særlige energipolitiske situation i Danmark og Europa i det

indeværende og kommende år, så synes det endnu mere relevant at basere redegørelsen på tidssva-

rende analyseforudsætninger. Vi foreslår derfor, at næstkommende redegørelse for elforsyningssikker-

hed i 2023 også bliver baseret på analyseforudsætninger fra 2023. Dermed at redegørelsen udarbejdes

på et tidspunkt hvor analysen kan baseres på indeværende års analyseforudsætninger.

Energinets bemærkninger:

Energinet er generelt forpligtet til i analyser og planlægning (herunder i Redegørelsen for elforsynings-

sikkerhed) at tage udgangspunkt i seneste udgave af Energistyrelsens Analyseforudsætninger til Energi-

net. Med den nuværende timing for udgivelsen af Energistyrelsens Analyseforudsætninger i Q4 er det

ikke muligt at anvende Analyseforudsætninger 2023 til brug i redegørelsen for 2023, da den nuvæ-

rende forventning til udgivelsen af Analyseforudsætningerne 2023 vil være uændret i forhold til analy-

seforudsætningerne 2022.

Efter færdiggørelsen af analyseforudsætninger skal datagrundlaget indarbejdes i Energinets modeller –

og forud for redegørelsen er det nødvendigt allerede i løbet af foråret at udarbejde fremskrivninger

vedrørende effekttilstrækkelighed. Det er derfor ikke muligt at nå at indarbejde analyseforudsætnin-

gerne for 2023 i Energinets modeller tids nok til, at de kan anvendes i redegørelsen for 2023. Analyse-

forudsætninger 2022 forventes derfor at udgøre datagrundlaget for redegørelsen for 2023. Via følsom-

hedsberegningerne for effekttilstrækkelighed er det i lighed med tidligere år forsøgt at afspejle forskel-

lige usikkerheder og relevante potentielle situationer, som afvigelser fra den grundlæggende prognose

baseret på analyseforudsætningerne.

Vi ser positivt på brugen af simuleringer ift. effekttilstrækkelighed i analysen i kapitel 4. Det muliggør at

man kan nuancere og udfolde problemstillingen, så det ikke kun beror på gennemsnitlige afbrudsmi-

nutter for DK1 og DK2. Dermed kan vi blive vidende om i hvilke situationer og i hvor lang tid ad gangen,

der kan forventes manglende effekt i nettet. Vi bemærker dog, at man i redegørelsen kun har udarbej-

det simuleringer for effekttilstrækkelighed for året 2032. Man kunne med fordel udarbejde selvsamme

simuleringer for flere år, så vi får mere viden om udviklingen i effekttilstrækkelighedssituationen fra fx

2025 til 2032 udover gennemsnitlige afbrudsminutter.

Energinets bemærkninger:

Det er en misforståelse, at Energinet kun har udarbejdet simuleringer for beregningsåret 2032, da der

er lavet simuleringer for alle nedslagsårene. Det er således, at gennemgangen af fremskrivningerne af

effekttilstrækkelighed i redegørelsens afsnit 4 er uddybet i den tilhørende Bilagsrapport, afsnit 2.3. Her

er basisscenariet og alle prognosens resultater vist for alle nedslagsår 2025, 2027, 2030 og 2032. Desu-

den er der i bilagsrapportens afsnit 2.2.1 vist resultater vedrørende effektbalancer – ligeledes for alle

nedslagsår. For følsomhedsberegningen "Mindre termisk kapacitet/Spotmarkedstilstrækkelighed" er

der i afsnit 2.4.1.3 vist resultater – også for 2025 og 2030. Efter vores vurdering er det naturligt at fo-

Dok.22/00314-30

Offentlig/Public

Green Power

Denmark

Green Power

Denmark

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 117: Orientering om redegørelse for elforsyningssikkerhed og planlægningsmål for 2023

9/11

kusere formidlingen af resultater omkring planlægningsåret 2032, og da udfordringerne for effekttil-

strækkeligheden i beregningerne først viser sig fra omkring 2030, vil mange af de forudgående resulta-

ter, alt andet lige, være mindre interessante. Ønsket om at udvide resultatformidlingen vil vi tage med i

overvejelser om opbygningen af kommende redegørelser, dog under hensyntagen til relevansen af det

pågældende nedslagsår. Det kan tilføjes, at følsomhedsberegningerne for planlægningsåret 2032 i et

vist omfang også kan fortolkes, som en variation i de forudsætninger og data, der kan ændre sig på et

senere tidspunkt.

Ørsted har ingen substantielle bemærkninger udover den åbenlyse forbedring, der ligger i, at anvende

opdaterede analyseforudsætninger. Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2022 fremstår faglig velfun-

derer.

Energinets bemærkninger:

Der henvises til ovenstående svar på Green Power Denmarks forslag om brug af AF23.

Samfundsøkonomi

Samfundsøkonomi og samfundsøkonomisk gevinst er adresseret flere steder i redegørelsen, uden at

der fremgår hvilke forudsætninger og analyser, der ligger bag. Fx fremgår på side 9 dette udsagn: ’Det

er desuden Energinets vurdering, at selvom elforbrugere i enkelte situationer kan komme til at opleve

flere eller længere afbrud, qua stigningen fra gennemsnitligt ca. 20 til 38 afbrudsminutter, så vil den

danske samfundsøkonomi ikke blive væsentligt påvirket af en ændring i elforsyningssikkerheden fra de

nævnte 99,996 pct. til 99,993 pct.’ Der er behov for at redegøre for, hvilke forudsætninger og hvilken

analyse dette og andre lignende udsagn er baseret på.

Energinets bemærkninger:

Det er meget bevidst, at formuleringen "vurdering" er anvendt i forbindelse med den nævnte påvirk-

ning af samfundsøkonomien og ikke en decideret beregning. Det er nemlig også Energinets vurdering,

at det er vanskeligt entydigt at beregne et samfundsøkonomisk optimalt mål for den samlede elforsy-

ningssikkerhed. Energinet er ikke bekendt med, at eksisterende modeller eller metoder indeholder et

samlet vurderingskriterie på tværs af de forskellige elementer af forsyningssikkerheden og de forskel-

lige tiltag. Men vi forsøger løbende at forbedre vurderingerne, blandt andet via effekt- og omkost-

ningsvurderinger af konkrete enkelttiltag. Den forventede udmøntning af EU-rammer for pålidelighed-

standarder for effekttilstrækkelighed, herunder value of lost load (VoLL), vil formentlig bidrage til yder-

ligere at kunne belyse omkostninger i forbindelse med afbrud af elforsyningen fremadrettet.

Det fremgår, at udfordringerne med effekttilstrækkelighed forudses at kunne opstå i ’ekstreme situati-

oner’ med dunkel-flaute. Men perioder med dunkel-flaute er vel ikke at betragte som ’ekstreme situa-

tioner’ i fremtiden? Vil der ikke være tale om ganske almindelige fænomener i et elsystem med meget

vejrafhængig vedvarende elproduktion og højt elforbrug?

Energinets bemærkninger:

Baggrunden for at bruge ordet "ekstrem" er, at ud af de 35 klimaår i beregningerne er der tre klimaår,

hvori der er vejrfænomener, som mere eller mindre kan betegnes som Dunkel-flaute for det modelle-

rede energisystem, og hvor der kan forekomme en betydelig effektmangel i forhold den efterspurgte

elektricitet. Men samtidig skal det understreges, at det samlede antal timer med effektmangel i hen-

holdsvis DK1 og DK2 er opgjort til i alt (kun) 436 og 528 timer ud af det samlede antal simuleringer på i

alt 315 x 8.760 timer for hvert prisområde. Altså et samlet set beskedent antal timer for alle simule-

rede timer, svarende til effektmangel i 0,016 og 0,019 pct. af årets timer i gennemsnit. Hvorvidt vejr-

fænomenet Dunkel-flaute optræder mere eller mindre i fremtiden end i de historiske 35 klimaår er

ikke muligt præcist at forudsige, men det er Energinets nuværende bedste bud at anvende de histori-

ske klimaår til beregning af fremtidig effekttilstrækkelighed i Redegørelsen for elforsyningssikkerhed.

Dok.22/00314-30

Offentlig/Public

Ørsted

Energistyrel-

sen

Energistyrel-

sen

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 117: Orientering om redegørelse for elforsyningssikkerhed og planlægningsmål for 2023

10/11

Så vidt vi kan gennemskue er alle følsomheder baseret på analyser, der kun kigger 10 år frem i tiden,

uagtet at mange af de nævnte initiativer indebærer meget lange processer, og dermed vil skulle igang-

sættes mere end 10 år før, tiltaget forventes at skulle bidrage til elforsyningssikkerheden. Dette gælder

fx for nye udlandsforbindelser og mere netkapacitet mellem de to prisområder Øst- og Vestdanmark.

Der er behov for, at Energinet gennemfører endnu mere langsigtede analyser for at sikre elforsynings-

sikkerheden i en fremtid med meget mere vedvarende energi og større elforbrug såvel i Danmark som

i udlandet.

Energinets bemærkninger:

Der henvises til ovenstående svar på Green Power Denmarks forslag om at udvide tidshorisonten.

Analyserne baserer sig på Analyseforudsætninger 2021, som bl.a. anviser et bud på udviklingen i ter-

misk elproduktionskapacitet. Heri forventes en termisk elproduktionskapacitet i 2030 på ca. 4,4 GW og

i 2040 på ca. 3,1 GW. Til sammenligning har Dansk Fjernvarme selv foretaget en tilsvarende fremskriv-

ning, som viser en termisk elproduktionskapacitet i 2030 på ca. 3,5 GW og i 2040 på ca. 1,2 GW. Altså

en forskel på henholdsvis 900 MW og 1900 MW i 2030 og 2040.

Dansk Fjernvarme er bekymret for, hvorvidt Energinet med anvendelse af AF21 undervurderer redukti-

onen i termisk elproduktionskapacitet og den deraf følgende betydning for effekttilstrækkeligheden.

Det er Dansk Fjernvarmes forståelse, at følsomhedsanalysen jf. figur 7 med yderligere reduceret ter-

misk kapacitet ikke afspejler ovennævnte forskelle i fremskrivningerne.

Energinets bemærkninger:

Følsomheden "Mindre termisk kapacitet/Spotmarkedseffekttilstrækkelighed" fjerner 900 MW termisk

elkapacitet for Danmark totalt set i 2030, og følsomheden "Yderligere mindre termisk kapacitet/Spot-

markedseffekttilstrækkelighed" fjerner yderligere 1.000 MW i Danmark, og dermed er der i denne føl-

somhed fjernet 1.900 MW totalt set for 2030 og 2032. Ovennævnte følsomheder dækker således

Dansk Fjernvarmes nævnte egne fremskrivninger for 2030.

Energistyrel-

sen

Dansk Fjern-

varme

3. Bemærkninger til øvrige høringssvar

3.1

Green Power Denmark

Afsender

Green Power

Denmark

Høringssvar

På side 3 i første tekstafsnit står ”Målet på 31 minutter på eldistributionsniveau bygger på netvirksom-

hedernes fremskrivning af antallet af afbrudsminutter og ligger lidt højere end tidligere års fremskriv-

ninger.” Det vil være relevant her at nævne, at de 31 minutter ud over de aldersfremskrevne afbruds-

minutter indeholder et estimeret bidrag på godt 4 minutter fra den øgede elektrificering af energifor-

bruget, og at dette bidrag specielt er behæftet med en betydelig usikkerhed, som det også er beskre-

vet i afsnit 6.1.2

I afsnit 2.1 forslås det, at det mere eksplicit fremgår i teksten, at forskellen mellem opbygning af trans-

missionsnet og distributionsnet forklarer, hvorfor hovedparten af afbrudsminutterne i dag kommer fra

distributionsnettene. Der kan også her refereres til bilagsrapportens bilag 1, hvor der redegøres for, at

de 39 afbrudssekunder i transmissionsnettet stammer fra 6 uafhængige afbrudshændelser og dermed

illustrerer, at konsekvensen af afbrud er signifikant større i transmissionsnettet sammenlignet med di-

stributionsnettet, idet de 20 afbrudsminutter fra distributionsnettene stammer fra tusindvis af af-

brudshændelser i primært lavspænding- og 10-20 kV-nettet.

Dok.22/00314-30

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 117: Orientering om redegørelse for elforsyningssikkerhed og planlægningsmål for 2023

11/11

På side 47 i tekstafsnit under figur 18 står ”… hvor det primært er 10-20 kV-kabelanlæg, som forklarer

størstedelen af forskellen i afbrudsminutterne.” foreslås tilføjet (tekst med fed skrift) ”…hvor det pri-

mært er 10-20 kV-kabelanlæg, herunder deres type og alder, som forklarer størstedelen af forskellen i

afbrudsminutterne.”

Energinets bemærkninger:

På side 3 i redegørelsen er den påpegede usikkerhed nu også anført.

I omtalte afsnit 2.1 er det nu tilføjet en henvisning til, at der i bilagsrapporten er nærmere redegjort for

afbrud i eltransmissionsnettet og afbrudsstatikken for 2021.

Tekstforslaget på side 47 er indarbejdet.

Dok.22/00314-30

Offentlig/Public