KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 115: Invitation til dialog mellem frontløbervirksomheder og klima-, bolig- og miljøudvalg den 19/4-22 i BLOX, Kbh. K.

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 115
Offentligt

VCØB Community

Barrierer for

udbredelsen af

cirkulær økonomi

i byggeriet

Input til regeringen og Folketinget fra frontløbere i byggebranchen

December 2022

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 115: Invitation til dialog mellem frontløbervirksomheder og klima-, bolig- og miljøudvalg den 19/4-22 i BLOX, Kbh. K.

Barrierer for udbredelsen af

cirkulær økonomi i byggeriet

Videncenter for Cirkulær Økonomi i byggeriet (VCØB) har bedt de mere

end 120 frontløbervirksomheder, der er samlet i VCØB Community, om at

pege på de barrierer, de oplever for omstillingen til cirkulær økonomi i

byggeriet. Dette notat indeholder deres bud. Det er ikke en udtømmende

liste, men frontløbervirksomhedernes pejling på, hvilke udfordringer, der

skal løses, for at kunne bygge mere cirkulært end det er muligt i dag.

I Danmark har vi et forbrug, der svarer til godt fire

jordkloder om året, hvis alle levede lige som os.

Byggebranchen er en af de største syndere. Ifølge

FN’s Miljøorganisation tegner byggebranchen sig

for næsten 40% af de samlede CO2-udledninger

globalt, og i Danmark udgør byggeaffald 35% af den

samlede affaldsmængde. Byggebranchen er der-

for et vigtigt sted at tage fat for at nedbringe CO2-

aftrykket og forbruget.

Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet

(VCØB)

arbejder for, at Danmark inden for 5-10 år opnår et

smidigt og fleksibelt marked for cirkulær økonomi.

Byggebranchen er i gang med omstillingsprocessen,

men oplever, at der i praksis er mange benspænd.

De mere end 120 frontløbervirksomheder i VCØB

Community peger i dette notat på barrierer og for-

slag til løsninger for at nedbringe CO2-aftrykket

og mængden af byggeaffald. Listen er ikke udtøm-

mende. Virksomhederne står gerne til rådighed

for uddybning.

De væsentligste indsatser til at opnå

cirkulær økonomi i byggeriet er, at:

renovere og transformere bygninger

fremfor at rive ned

anvende genbrugte eller

genanvendte materialer

anvende materialer, der senere kan

blive genbrugt eller genanvendt

understøtte via design, at materialerne

kan skiftes ud og bruges igen

bygge fleksibelt, så bygningen også

kan bruges til andre formål

sørge for kvalitet i de byggevarer, som

byggeriet anvender, dvs. at de er funkti-

onsdygtige og uden uønskede stoffer

sikre sporbarhed og dokumentation af

materialer igennem hele processen.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 115: Invitation til dialog mellem frontløbervirksomheder og klima-, bolig- og miljøudvalg den 19/4-22 i BLOX, Kbh. K.

Barrierer og løsningsforslag

Overordnet peger frontløbervirksomhederne på, at goodwill og engagement ikke er

nok. Hvis genbrug og genanvendelse for alvor skal vinde indpas, er der efter deres

mening både behov for regelsanering og økonomiske incitamenter.

Barriere #1: Manglende incitament til genbrug og genanvendelse

Pr. 1. januar 2023 bliver det lovpligtigt at beregne et

byggeris CO2-aftryk. Hvis byggeriet er over 1000 m2

skal det overholde en grænseværdi på 12 CO2-ækvi-

valenter pr. m2 om året. Og kravene vil blive strammet

over de næste 10 år.

I dag stilles der ikke krav om at måle graden af gen-

brug og genanvendelse i et byggeri. Det er en barriere

for, at hele byggeriet begynder at tage den cirkulære

dagsorden alvorligt og reducere ressourceforbruget.

Desuden er nænsom nedrivning en proces, der tager

længere tid end traditionel nedrivning. Det betyder at

genbrugte materialer kan være dyrere at bruge end

nye materialer.

Det bør gøres attraktivt at bygge færre m2 pr. bolig

gennem økonomiske incitamenter – fx gennem skat-

te- eller fradragssystem.

Fjern momsen på genbrugsmaterialer. Der er betalt

moms af dem tidligere. Dette vil give et økonomisk inci-

tament (som i dag mangler) for at genbruge materialer.

Krav til nedrivning og ressourcehåndtering

Gør det lovpligtigt at udføre en ressourcekortlæg-

ning på bygninger, som skal nedrives eller renoveres

– ligesom det er lovpligtigt at kortlægge for miljøfrem-

mede stoffer ved mere end et ton affald.

Nedrivning af eksisterende byggeri bør medregnes

i livscyklusberegninger af nybyg. Herved indregnes

CO2-beregningen af det nedrevne byggeri i det nyop-

førte byggeris CO2-regnskab, og der skabes incita-

ment til at bevare og renovere i stedet for at rive ned

og bygge nyt.

Endelig kan der skabes incitament til mere genbrug

og genanvendelse ved at stille krav, der regulerer for-

bruget af ny-udvundne råmaterialer.

Krav til offentlige indkøb

Lad det offentlige gå forrest med krav om at bygge

ud fra cirkularitet, totaløkonomi og CO2-besparelser.

Det offentlige kan samtidig bidrage til at udvikle mo-

deller eller kodeks for håndtering af ansvar og risiko

byggeriets parter imellem, når der anvendes gen-

brugte materialer.

VCØB Communitys forslag:

Krav i byggelovgivningen

Bygningsreglementet bør indeholde krav om anven-

delse af en vis grad af genbrugte og genanvendte ma-

terialer, som skal kunne dokumenteres. På samme vis

som der er krav om at dokumentere CO2-aftryk.

Økonomiske incitamenter

Pris er stadig en dominerende faktor for kunderne

og er dermed en barriere for genbrugte og genan-

vendte materialer, der typisk kommer med en høje-

re pris end jomfruelige produkter. Lavere priser i et

lineært produktionssystem inkluderer ikke produk-

ternes negative påvirkning af miljøet. Et nyt skatte-/

fradragssystem, der tilgodeser genbrug og genan-

vendelse bør implementeres.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 115: Invitation til dialog mellem frontløbervirksomheder og klima-, bolig- og miljøudvalg den 19/4-22 i BLOX, Kbh. K.

Barriere #2: Det er svært at få godkendt affald som ressource

Den største udfordring for virksomheder, der arbej-

der med forberedelse af affald til genbrug, er End of

Waste-kriterierne. Dvs. det at få godkendt affald som

ressource, der kan bygges med på ny.

Der mangler klare nationale End of Waste-kriterier

samt standarder og/eller certificering for brugte byg-

gematerialer. I dag ligger afgørelsen om End of Waste

hos kommunerne, og ansøgningen er en tung proces,

som kan give forskellige svar.

Eksempelvis kan recirkulerede råstoffer være god-

kendt til End of Waste i Randers Kommune, men i

Aarhus Kommune skal man ansøge på ny for at få

samme godkendelse. Selv om produktet er det sam-

me og lige så rent.

VCØB Communitys forslag:

Krav i byggelovgivningen

Vi bør lovgivningsmæssigt sikre, at materialer, der

kan forberedes til genbrug, ikke ender i affaldskate-

gorier. Hvis produkter, der indeholder miljøskadelige

stoffer, behandles korrekt, kan der komme et rent og

brugbart produkt ud i den anden ende. At få godkendt

sit produkt som End of Waste i hver enkelt kommune

er en unødvendig langstrakt og bureaukratisk proces,

som vil kunne løses ved, at man samlede ét lands-

dækkende organ i Miljøstyrelsen, der kunne godken-

de virksomheders produkter, så hele landet kunne få

gavn af nye rene produkter.

Hvis bygninger betragtes som materialebanker, så

vil materialerne automatisk blive betragtet som en

ressource i stedet for affald, allerede før der overho-

vedet tales om nedrivning eller renovering.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 115: Invitation til dialog mellem frontløbervirksomheder og klima-, bolig- og miljøudvalg den 19/4-22 i BLOX, Kbh. K.

Barriere #3: Usikkerhed om genbrugte byggeprodukter

At bygge med genbrugte byggeprodukter indeholder

i dag stor usikkerhed og dermed risiko, da brugte

byggevarer som hovedregel ikke er deklarerede med

den nødvendige information om ydeevne, sikkerhed,

brand og miljødata.

Når de deklareres, er det udfordrende at gøre det seri-

elt. Hver brugte byggevare har haft en specifik påvirk-

ning fra tidligere brug, og det kan have indflydelse på

mulig fremtidig brug.

I nye byggevarer er der en producent med produ-

centansvar bag produkterne. Det gælder kun i meget

få tilfælde for brugte produkter. Dette forhold gør, at

ansvaret for at anvende det brugte i nyt byggeri kan

være meget udfordrende at placere.

Brandkrav og statik er afgørende barrierer for allerede

brugte byggematerialer. Der mangler en økonomisk

overkommelig proces, der gør det muligt at tage an-

svar for byggeprodukterne.

Der er PCB i store dele af det byggeri, der i dag rives

ned. Ofte er der et totalt nej til genbrug og/eller gen-

anvendelse, når materialerne indeholder PCB - selv i

lave koncentrationer. Det varierer dog fra kommune til

kommune. Den hyppige forekomst af PCB gør i prak-

sis, at det kan være rigtig svært at genbruge eller gen-

anvende noget som helst.

Til direkte genbrug har vi behov for vejledninger til

standarder og certificeringer, så genbrugte materialer

kan konkurrere på lige fod med jomfruelige materialer.

Få udarbejdet en vejledning, der hjælper branchen

med at navigere i feltet mellem direkte genbrug og

forberedelse af genbrug af materialer, der inde-

holder PCB i en eller anden udstrækning, dvs. byg-

gelovgivningen/affaldslovgivningen og regulering af

POP-stoffer. Få udarbejdet nogle vejledninger for,

hvor man evt. vil kunne bruge materialer med lave

koncentrationer af PCB. Eller vejledninger/grænse-

værdier, der beskriver muligheder for genbrug/gen-

anvendelse og inddrager risikovurdering, baseret på

hvilke PCB-stoffer (congener), der rent faktisk findes i

materialerne. Forsøg viser, at de tungere PCB-stoffer

ikke spredes til indeklimaet.

Der findes et utal af godkendelser, og for producen-

terne er det efterhånden helt uoverskueligt at skulle

forholde sig til hver enkelt godkendelse/mærke. Det er

lettere at genbruge produkter, hvis de er deklareret ef-

ter mærkningsordninger, man er bekendt med. Bran-

chen bør hjælpes til at arbejde med få mærknings-

ordninger også for at stimulere fremtidig genbrug og

genanvendelse af ressourcerne.

VCØB Communitys forslag:

Godkendelsesprocedurer og nye standarder

Der skal udarbejdes en norm til beregning af gen-

brugte materialer styrke og miljøpåvirkning. Indregn

evt. en sikkerhedsfaktor ved at dimensionere lidt stør-

re og stærkere end ved nyt.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 115: Invitation til dialog mellem frontløbervirksomheder og klima-, bolig- og miljøudvalg den 19/4-22 i BLOX, Kbh. K.

Barriere #4: Manglende gennemsigtighed

Der mangler økonomiske incitamenter og konkrete

krav for at få flowet fra eksisterende bygninger til nyt

byggeri til at fungere. Der er behov for overordnet ko-

ordinering og et velfungerende digitalt marked, hvor

man nemt kan få overblik over, hvilke materialer, der er

tilgængelige, hvor og hvornår. Der er flere initiativer i

gang i branchen, bl.a. BygCirkulært og Circle Bank, der

skal afhjælpe dette. Disse platforme kan være med til

at tilvejebringe forsyningssikkerhed for de genbrugte/

genanvendte materialer.

VCØB Communitys forslag:

De centrale markedspladser og tilhørende digitale

platforme er afgørende for forsyningssikkerheden af

de genbrugte/genanvendte materialer, og vil samtidig

gøre det nemmere at komme af med materialer fra

nedrivninger. De initiativer, der allerede er i gang, bør

der støttes op om, ligesom der bør kigges på, om der

er behov for supplerende tiltag.

Barriere #5: Manglende kompetence

Uddannelse i hvordan man bygger med genbrug og

cirkulære designprincipper er også centralt for ud-

viklingen af de kompetencer, der skal understøtte en

markedsbaseret cirkulær økonomi. Den mangler i dag

både i de faglige uddannelser, ingeniøruddannelserne

og på arkitektskolerne.

VCØB Communitys forslag:

Indfør kurser, der kvalificerer deltagerne til at bygge

cirkulært, på alle relevante uddannelser.

Vi står til rådighed for yderligere informati-

on om de enkelte barrierer og løsningsfor-

slag, samt kontakt til de virksomheder, der

har bidraget til barrierelisten. Skriv til os på

[email protected] eller

[email protected].

VCØB Community