Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 114
Offentligt
2660709_0001.png
Fair Energy Transition for All:
Politiske anbefalinger
Den danske nationale rapport
–
forkortet udgave
Resultater af dialog med udsatte borgere samt eksperter om den grønne
energiomstilling
Januar 2022
www.fair-energy-transition.eu
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Materiale fra Teknologirådet ifm. foretræde den 9/2-23
2660709_0002.png
National Rapport
Denne nationale rapport er and del af projektet
“Fair Energy Transition for All (FETA)”. FETA
er
baseret på fokusgruppe interviews udført i 9 lande i Europa
–
Belgien, Bulgarien, Danmark, Tyskland,
Frankrig, Italien, Holland og Polen. FETA er støttet af et konsortium af fonde udgjort af: the
Fondazione Cariplo, the Deutsche Bundesstiftung Umwelt, the IKEA Foundation, the King Baudouin
Foundation, Stiftung Mercator, the Network of European Foundations and the Open Society
Foundations. I spidsen for projektet star King Baudouin Foundation og det udføres af ifok, Climate
Outreach, the European Policy Centre, samt facilitatorer og politiske eksperter som nationale
partnere fra de deltagende lande. De nationale partnere er Atanor and Levuur, ENEFFECT,
Teknologirådet (DBT), ifok, Museo Nazionale della Scienza e della Tecnologia Leonardo da Vinci,
Berenschot and the University of Groningen, Missions Publiques, Polish Foundation for Energy
Efficiency (FEWE), Instituto Sindical de Trabajo, samt Ambiente y Salud (ISTAS).
Hvis du er interesseret i den samlede publikation på vegne af alle deltagerlandenes resultater, samt
yderligere information om projektet og metodologien, kan det findes på FETA’s
hjemmeside:
https://fair-energy-transition.eu/what-vulnerable-people-have-to-say/.
For yderligere information, skriv til: Sofia Kazmi Høgsbro
[email protected]
Resultater
–
De 19 politiske anbefalinger
1. Energiomstilling
1. Central energiomstillingsplan
Vi anbefaler en central energiomstillingsplan. Staten skal udpege områder, også på deres
egne arealer, som er egnede til de fælles løsninger. De fælles løsninger bliver billigere for den
enkelte, og det er med til at forebygge energifattigdom.
-
BRE: Nogle borgere er bekymrede for om det at lave en central energiomstillingsplan,
egentlig bliver billigere for den enkelte. Det er svært at gennemskue konsekvenserne af
centralisering, frygt for at det går ud over kommunerne i udkantsdanmark.
2. Borgerinddragelse ved nye Vedvarende Energi anlæg
Vi anbefaler at etableringen af Vedvarende Energianlæg i det åbne land ikke kun tager
hensyn til markedsinteresser, men anlægges der hvor de er mest effektive og har en lav
påvirkning på lokalmiljøet, både mennesker og natur. Det gøres ved at borgere i kommuner,
som vil etablere nye Vedvarende Energianlæg, inddrages tidligt i planlægningsfasen for at
kommunerne kan lytte til en eventuel modstand og inddrage lokal viden om fælles løsninger
for anlæggenes placering i landskabet.
- Det skal kombineres med et krav om, at energi der produceres lokalt, også kommer de
lokale til gode og ikke bare transporteres uden for lokalområdet.
- Vi anbefaler, at der gives større kompensation lokalt til berørte borgere ved etablering af
Vedvarende Energianlæg, tilsvarende det økonomiske tab i deres ejendomsværdi.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Materiale fra Teknologirådet ifm. foretræde den 9/2-23
2660709_0003.png
3. Tilskud til andelskooperativer
Vi anbefaler statslige og kommunale tilskud til lokalt forankrede løsninger som
andelskooperativer, eks. fællesejet lokal energiproduktion som vindmølle fællesskaber og
fjernvarmeanlæg, der skaber større medejerskab af energiproduktionen. Styrke vedvarende
energianlæg i boligforeninger. Vigtigt med modeller der gør at det er økonomisk tilgængeligt
for dårligt stillede borgere.
4. Tilskud til renovering
Vi anbefaler, at de dårligst økonomisk stillede 5% skal have statsfinansieret støtte til
renovering, hvis de bor i dårlige, energislugende privatejede huse. Specielt i de områder, hvor
husenes værdi er så lav, at det ikke er muligt at låne
–
der er ingen nævneværdig friværdi,
eller for de indkomstgrupper hvor det bare er svært at få lov at låne. Dette er i stedet for en
varmecheck. Vi anbefaler, at statsstøtten bliver indefrosset som en prioritet i huset og
behøver ikke tilfalde nogen, og hvis huset bliver solgt, bliver det sendt tilbage til staten.
Det skal vurderes af en energirådgiver, om det giver mening at renovere. Det kræver, at
staten/kommunen får ansvar for et opsøgende arbejde. Det er derfor også støtte til dem, der
ikke har overskud til at udfylde formularer og ansøge om tilskud.
5. Energikompensation for lejere
Vi anbefaler, at boliger der har en dårlig energiudnyttelse - under energiklasse D - ikke må
udlejes uden en tilsvarende kompensation i lejen.
2. Forbedringer ift. forbrug i husholdningen
1. CO2 mærkning
Vi anbefaler, at staten sætter midler af til Co2 mærkning af produkter, så man på kommunalt,
lokalt såvel som på individuelt plan kan få kendskab til klimabelastningerne i produkterne - og
bedre mulighed for - at forbruge bæredygtigt.
- Bekymring for om det kommer svage borgere til gode, eller mest er for eliten? Vi måske
allerede for mange mærkningsordninger
2. Længere garantier på produkter
Vi anbefaler at sikre en højnet kvalitet og holdbarhed i produkter, ved at kræve at de skal
have garantier i 5+ år. Og der skal være mulighed for at få fat i reservedele i mindst 10 år.
Denne lovgivning skal komme fra EU niveau. Vi anbefaler ligeledes, at der arbejdes for bedre
mulighed for reparationer - både fra professionelle og blandt frivillige.
- BRE: Bekymring ift. om øgede kvalitetskrav gør varerne dyrere og dermed går ud over
fattige forbrugere
3. Beskyttelse af forbrugere
Vi anbefaler bedre beskyttelse af forbrugerne ved reklamer for produkter. Vi skal undgå
afhængighed, der kan lede til overforbrug især hos børn og unge og øge transparens ift.
reklamer og dataindsamling gennem sociale medier.
4. CO2 fra forbrug skal medregnes
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Materiale fra Teknologirådet ifm. foretræde den 9/2-23
2660709_0004.png
Vi anbefaler, at udledninger fra varer, der får klimabelastningerne til at vokse, skal indgå i de
danske klimabudgetter. Hvis man indregner de forbrugsbaserede klimabelastninger i
klimamålene, bliver det tydeligt, at det er de rigeste der udleder mest og skal begrænses med
beskatning, da det er de rigeste der har det største forbrug. Det giver et mere reelt billede af
vores klimabelastninger.
5. Fjerne moms på klimavenlige fødevarer
Vi anbefaler at mindske moms på økologiske og sundere, mindre forarbejdede varer, samtidig
med at lægge en CO2 beskatning på kød. Samlet set skal det ikke blive dyrere at handle ind.
3. Samtænkning på transportområdet
1. Billigere kollektiv transport
Vi anbefaler store økonomiske rabatter til den kollektive transport, så flere mennesker kan
blive i stand til at transportere sig med bus og tog, samt udbygning af den kollektive transport
med flere stop på landet.
2. Bedre togtransport i Europa
Vi anbefaler bedre og billigere togtransport i Europa, med fokus på lange distancer. Dette skal
også ses som en kompensation for en eventuel kommende CO2-afgift på fly.
3. Færre biler i byen
Vi anbefaler, at man arbejder på at få bilerne ud af byerne, og venter med at arbejde for
færre biler på landet, til der er bedre transport alternativer.
- Det skal bl.a. gøres ved, at man skal betale for de kilometer man kører i byen, hvis man fx
kører bestemte steder på bestemte tidspunkter. Det registreres gennem ens GPS.
Mennesker med specielle behov ift. arbejdskørsel o. lign. skal undtages.
- Vi anbefaler, at hastigheden på veje ind mod byerne sænkes for at mindske benzin og
dieselforbruget samt mindske støjgenerne for dem der bor tæt på - som typisk er i socialt
boligbyggeri. Det vil gøre det mindre attraktivt at bruge bilen i byen.
- Flere parkeringspladser udenfor byen som gør det attraktivt at stille bilen og tage toget
ind.
4. Samtænkning og deleordninger
Vi anbefaler, at der laves transportplaner, der tænker samspillet mellem cykler, kollektiv
trafik og (dele)biler bedre ind og får dem tilpasset lokale behov.
- Det skal være nemmere at køre sammen og have deleordninger med både bil, el- og
ladcykler.
- Mere plads til parkering af delebiler, flere handicap pladser og flere pladser til ladcykler,
cykler m.m. ved offentlige veje.
- Bedre (gratis) muligheder for at tage cykel med i bus, især på landet.
5. Bedre forhold for mennesker med særlige behov i offentlig transport
Vi anbefaler, at offentlig transport skal være langt mere imødekommende overfor mennesker
med særlige behov, både fysiske og psykiske.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Materiale fra Teknologirådet ifm. foretræde den 9/2-23
2660709_0005.png
-
-
I designprocesser skal hensyn til personer med syns- og funktionsnedsættelser aktivt
inkluderes. Eks. hjælp for personer med synshandicap til brug af touchskærme ved
billetkøb til offentlig transport og mulighed for at justere i højden på maskiner for folk i
kørestol.
Flere stillekupeer i tog og busser.
4. Nye narrativer om det gode klimaliv
1. Grøn opkvalificering af erhvervsuddannelserne
Vi anbefaler, at erhvervsuddannelserne skal opkvalificeres til at kunne uddanne nye
“klimahelte håndværkere” på alle deres uddannelser. Det skal være med til at skabe en ny
fortælling om, at hvis du vælger en erhvervsuddannelse, er du med til at gøre en forskel for
den grønne omstilling, og således øge søgningen til uddannelserne. Der skal også være
mulighed for efteruddannelse af tidligere elever, så de kan arbejde grønnere og måske opnå
nye jobmuligheder.
2. Samfundsøkonomien skal udregnes efter det gode bæredygtige liv
Vi anbefaler at vores store nationale husholdningsregnskab (BNP) skal måles på andet end
bare økonomisk vækst men også sætter mål for klima, trivsel, social lighed, forurening m.m.
Det kan fx gøres gennem Doughnutmodellen.
3. Lokal forankring af grøn omstilling v. statslig støtte og borgerråd
Vi anbefaler, at den grønne omstilling forankres lokalt.
- Kommunerne/staten skal øremærke en pose penge til grøn omstilling ude i lokale
fællesskaber, som styrker fælles løsninger, projekter og initiativer. Det skaber
forbundethed lokalt, og det styrker medansvar, fællesskab og ansvarsfølelse.
- Vi anbefaler, at man gør det muligt at skabe lokale borgerråd, hvor nye måder at leve på
kan diskuteres, så det på sigt kan blive nemmere at hjælpe hinanden med at ændre vaner
og tænke mere bæredygtigt. Borgere kompenseres herfor.
4. Grøn uddannelse i skolerne
Vi anbefaler, at børn og unge i folkeskole, gymnasie undervises i klima og grøn omstilling på
tværs af fag, så man både kan lære om jordens naturressourcer, lære at udregne CO2-
belastinger, lave klimavenlig mad og reparere ting. Grundlaget for det er bl.a. grundig
undervisning af lærerne.
Sammenfatning
I denne rapport er beskrevet resultaterne af den Danske udgave af projektet Fair Energy for All
(FETA). Projektets overordnede mål var at forstå udsatte og uhørte borgeres bekymringer og behov
om den grønne energiomstilling, for at fremme en inkluderende og socialt retfærdig omstilling, der
modvirker den sociale ulighed fremfor at fordybe den. Derfor er 19 anbefalinger blevet udviklet
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Materiale fra Teknologirådet ifm. foretræde den 9/2-23
2660709_0006.png
gennem et samarbejde mellem eksperter og udsatte borgere. Anbefalingerne er modige og viser en
borgergruppe som kræver forandring og klimahandling. Borgerne efterspørger strukturelle
forandringer og reguleringer drevet af politikere fremfor individer, transparens, og en holistisk
tilgang der ikke marginaliserer dem yderligere, men styrker deres muligheder for at bidrage til
omstillingen. Anbefalingerne er inddelt i de 4 temaer:
1.
2.
3.
4.
Energiomstilling
Forbedringer ift. forbrug i husholdningen
Samtænkning på transportområdet
Nye fortællinger om det gode klimaliv
Projektet startede i september 2020 og slutter ultimo 2022, forsinket i starten af den globale
pandemi. I Danmark er FETA projektet blevet faciliteret af Teknologirådet.
Imellem september og november 2021 blev 10 fokusgruppeinterviews afholdt med i alt 94 borgere,
som på den ene eller anden måde kan komme i klemme i den grønne energiomstilling, eller typisk
ikke høres i debatten. Forud for interviewene var en status for dansk klimapolitik opgjort og en
rekrutteringsproces sat i gang.
Vi brugte semistrukturerede interviewguides til
fokusgruppeinterviewene
som blev afholdt
forskellige steder i Danmark for at sikre en stor variation af deltagere. Tematisk fokuserede
deltagerne på økonomiske bekymringer, som energiomstillingen og generelt den grønne omstillings
potentiale for at begrænse deres privatøkonomi og muligheder indenfor husholdning og transport.
Der var meget lidt tiltro til at politikerne kan sikre en socialt retfærdig omstilling, men generelt en
anerkendelse af, og dedikation til, behovet for klimahandling.
Fokusgrupper:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Folk fra landdistrikter, via Landdistrikternes Fællesråd
Beboere i socialt boligbyggeri, Amager
Unge mennesker, højskole i Ry
Personer med fysisk handicap, Handicaprådet Furesø
Personer med anden etnisk baggrund end dansk, sprogskole Glostrup
Udsatte med baggrund i kriminalitet, misbrug, hjemløshed, Recovery bulls, Esbjerg
Ældre mennesker, Frederikssund
Hjemløse og generelt udsatte, Udsatterådet Svendborg
Vindmøllekritikere (NIMBY), Brande
Beboere i socialt boligbyggeri, Nørrebro
Efterfølgende blev 5 fiktive ’personaer’ udviklet
på basis af på fokusgruppedeltagerne, for enkelt at
formidle deres behov og bekymringer. De blev brugt i den næste fase ved
ekspertmøderne
i
begyndelsen af 2022, hvor 10 eksperter fra forskellige fagområder samledes tre gange for at
diskutere resultaterne. Eksperterne kom fra universiteter, tænketanke og professionelle
organisationer. De diskuterede status-quo for sociale klimatiltag og udviklede på baggrund heraf
politiske anbefalinger svarende på behovene og bekymringerne for målgruppen.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Materiale fra Teknologirådet ifm. foretræde den 9/2-23
2660709_0007.png
Eksperter:
Kirsten Gram-Hansen,
Professor Aalborg University
Fokus: energiforbrug i husholdningen
Torsten Hasforth,
seniorøkonom i CONCITO
–
Danmarks Grønne Tænketank
Fokus: økonomiske og finansielle værktøjer i den grønne omstilling
Charlotte Jensen,
adfærdsanalytiker ved Aalborg Universitet
Fokus: bæredygtigt forbrug og vaner i hverdagen
Kenneth Karlsson,
leder af Energy Modelling Lab
Fokus: energisystemer og transport
Susanne Krawack,
seniorkonsulent i CONCITO
–
Danmarks Grønne Tænketank
Fokus: transport og mobilitet
Poul Erik Morthorst,
Professor på DTU og medlem af det danske Klimaråd
Fokus: integration af vedvarende energi i det danske energisystem og instrumenter til regulering af
energi og miljø
Rikke Næraa,
energiplanlægger
Fokus: energisystemer og energieffektivitet
Bent Greve,
Professor på Roskilde University
Fokus: fattigdom, velfærd og finansiering heraf, ulighed
Nina Nagskov Jørgensen,
forhenværende leder i Naboskab, nu konsulent i Dansk Industri
Fokus: borgerinddragelse, miljøpolitik og cirkulær økonomi
Henrik Jepsen,
forhenværende klimapolitisk konsulent i Fagbevægelsens Hovedorganisation, nu
leder af Strategi, Organisation og Kommunikation i det danske Klimaråd
De endelige politiske anbefalinger blev samlet i en rapport som basis for
Borgerforummet for
Retfærdig Energiomstilling
(BRE), som blev afholdt i København d. 18. juni 2022. Hovedformålet for
dette var at sikre at anbefalingerne repræsenterer de udsatte gruppers egne stemmer. Derfor blev
de deltagerne borgere fra fokusgruppeinterviewene inviterede til at diskutere, kommentere og
prioritere imellem anbefalingerne. Borgerne arbejdede i 3 grupper med et sæt anbefalinger hver,
som efterfølgende blev diskuteret i plenum. Til sidst kunne de rangere og stemme om
anbefalingerne, og her røg et par stykker. Der var en livlig atmosfære, og flere var blevet mere
interesseret i problematikken end før de havde været med i projektet. Dagen resulterede i de 19
anbefalinger, som lignede meget eksperternes.
Borgerne diskuterede retfærdighed og ulighed ift. klimahandling, og det bragte refleksioner som
denne frem, som giver stof til eftertanke:
”Jeg synes godt man kan sige at fattige er bedre klimaaktivister end rige, fordi de ikke har råd til at
købe mange produkter, men de har ikke råd til at være sunde heller.
”
-
Kvinde, førtidspensionist og beboer i socialt boligbyggeri