KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: 41. skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 112
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

10. februar 2023

J nr.

2022-82

41. skriftlige orientering om energiforsyningssikkerhed

Til udvalgets orientering fremsendes nedenstående skriftlige orientering om den

nuværende situation vedrørende forsyningssikkerheden i Danmark.

I forhold til sidste orientering er der nye informationer om oliemarkedet, herun-

der at sanktionerne mod og prisloft på russiske olieprodukter er trådt i kraft,

samt opdaterede figurer og data.

Gasforsyningen

Der bliver stadig leveret gas til Danmark. Energistyrelsen har for nuværende

ikke kendskab til konkrete forsyningsproblemer i Danmark, hvorfor der ikke er

ændringer i kriseniveauet på gasforsyningsområdet i relation til gasmarkedet,

som fortsat er ”Early Warning”.

Gasforbruget i Danmark har i 2022 været lavere end i de forgangne år. I alt var

forbruget i 2022 ca. 19 pct. lavere end forventet ifm. fremskrivningerne i KF22.

Dvs. det samlede gasforbrug i 2022 var ca. 23 pct. lavere end i 2021, når der

graddagekorrigeres.

En væsentlig del af det yderligere fald i gasforbruget kan formodentlig tilskrives

reaktioner pba. de stigende energipriser. Endvidere har en del industri konverte-

ret fra gas til andre brændsler.

Siden slutning af august er gasprisen på det europæiske marked generelt faldet,

men også periodevis steget. Gasprisen er markant lavere end prisniveauet fra

august måned, men er stadig relativt højt sammenlignet med historiske energi-

priser. Det er således stadig en alvorlig situation, hvor tingene hurtigt kan ændre

sig.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2805

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/8

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: 41. skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden

Figur 1. Gaslagerbeholdning

Kilde: Energinet (25. januar 2023)

Anm: Figur 1 illustrerer den danske gaslagersituation i indeværende år. Herunder den maksimale

gaslagerkapacitet, nuværende reserverede lagerkapacitet, mængden af nødgas, den samlede

mængde gas på lager (nødlager og kommercielle lagre), nødgas og fyldningskrav (kommerciel gas

reserveret af Energinet til frigivelse under en nødsituation), samt EU's forventede krav til lagerfyld-

ning.

Der blev ultimo 2022 og primo 2023 fyldt lidt mere gas på de danske lagre, men

udtaget er startet igen. De danske gaslagre er således nu ca. 82 pct. fyldte, hvil-

ket er højt for årstiden. Danmark har derudover en biogasproduktion. Energinets

foreløbige opgørelse viser, at den danske produktion af opgraderet biogas i

2022 svarede til over 33 pct. af det årlige danske gasforbrug.

I et scenarie hvor det antages, at Danmark ikke modtager gas via import fra

Tyskland eller Baltic Pipe fra Nordsøen, er der med den nuværende lagerfyld-

ning tilstrækkeligt gas til at dække det danske og svenske forbrug i ca. tre nor-

male vintermåneder under forudsætning om fortsat dansk biogasproduktion. Det

bemærkes, at der er tale om en teknisk mængdeberegning, og at gaslagrene er

en integreret del af det liberaliserede gasmarked i EU, hvilket betyder, at gassen

på danske lagre ikke nødvendigvis er til danske slutkunder. Så længe markedet

fungerer, handles gassen frit og flyder derhen, hvor efterspørgslen er størst og

prisen højest.

Ved at afbryde forsyningen til de ikke-beskyttede kunder (virksomheder med

stort gasforbrug), kan de beskyttede ku

nder (husholdninger, fjernvarme, hospitaler) forsynes længere. Det præcise an-

tal dage afhænger dog af forbruget, som bl.a. påvirkes af de aktuelle priser og

temperaturforhold.

De øvrige EU-lande har generelt også fyldt sine gaslagre op, men pga. vinteren

er der pt. et mindre udtag. Den gennemsnitlige gaslagerfyldning på tværs af EU-

landene er nu ca. 69 pct. Heriblandt er Tysklands lagre ca. 76 pct. fyldt. Frank-

rigs gaslagre er ca. 59 pct. fyldt. Hollands lagre er ca. 67 pct. fyldt, mens Polen

har ca. 85 pct. fyldning.

Side 2/8

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: 41. skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden

Figur 2. Lagerfyldningsgrad ift. teknisk lagerkapacitet

Kilde: Energinet (8 januar 2023)

Anm: Figur 2 illustrerer den aktuelle procentvise gaslagerfyldningsgrad ift. den aktuelle tekniske la-

gerkapacitet. Den aktuelle danske gaslagerfyldningsrad vises sammen med de historiske danske

gaslagerfyldningsgrader i perioderne 2017-2018 og 2019-2020. De to forskellige lagerfyldningsfor-

løb i 2017-2018 og 2019-2020 er valgt som sammenligningsgrundlag og repræsenterer hver en for-

holdsvis kold og varm vinter. Spændet mellem disse grafer udgør således et normalt udfaldsrum i

procentuel lagerfyldning. Det bemærkes, at lagerkapaciteten har været forskellig over tid, således at

en 95 pct. fyldning i 2 forskellige år ikke nødvendigvis udgør samme lagrede energimængde. Det

fremgår af figuren, at den udbudte lagerkapacitet fra d.1. november blev øget med lidt under 8 pct.

Energistyrelsen følger udviklingen i forsyning og lagerfyldning tæt.

Olieforsyningen

Oliemarkedet er globalt og påvirkes af en lang række faktorer. Der er bekymring

på verdensmarkedet for yderligere pres på oliemarkedet, herunder særligt på

diesel. Denne bekymring går særligt på markedets mulighed for at tilpasse sig,

nu hvor EU-sanktionerne på olie og olieprodukter er trådt i kraft. Den største be-

kymring går på om de russiske olieprodukter finder nye markeder. Derudover vil

øget økonomisk aktivitet globalt (særligt med genåbningen af Kina efter COVID-

nedlukningerne) føre til øget global efterspørgsel i et allerede presset oliemar-

ked.

De to EU-sanktionspakker mod russisk råolie og olieprodukter er trådt i kraft

hhv. 5. december 2022 og 5. februar 2023. Indtil videre ser det ikke ud til at

have påvirket prisudviklingen, som fortsat ligger på et niveau omkring 84 USD

pr. tønde, hvilket er på niveau med samme tid sidste år. Der er imidlertid forsat

usikkerhed i oliemarkedet om, hvilken betydning de nyeste sanktioner vil få for

både oliepriser og -forsyning.

Den 4. februar 2023 besluttede EU at udvide aftalen om prisloftet på russisk rå-

olie til også at omfatte olieprodukter. Den nye del af aftalen trådte i kraft 5. fe-

bruar 2023 med en overgangsperiode på 55 dage for de skibe som er blevet la-

stet og betalt før 5. februar 2023. Disse skibe har indtil 1. april 2023 til at trans-

portere og losse deres last uden prisloft.

Side 3/8

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: 41. skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden

Det nye prisloft er todelt. Det første prisloft er for olieprodukter, som er billigere

end råolie. Det er fastsat til 45 USD pr. tønde. Det andet prisloft er for oliepro-

dukter, der er dyre end råolie, såsom diesel, er fastsat til 100 USD pr. tønde.

Aftalen om prisloftet på russisk olie og nu også olieprodukter til tredjelande bety-

der, at virksomheder fra EU-lande ikke må transportere, yde teknisk bistand, fi-

nansiering eller finansiel bistand i forbindelse med søtransport af råolie og olie-

produkter til tredjelande hvis prisen er højere end prisloftet. Prisloftet bliver revi-

deret hver anden måned (næste gang medio marts), så det som minimum er 5

pct. under den globale markedspris.

Høje gaspriser giver industrien et økonomisk incitament til at foretage ”fuel-

switch” fra naturgas til olie. Grundet den milde vinter og de lave gaspriser har

IEA nedskrevet deres forventning til fuel-switch i Europa resten af sæsonen. Be-

gynder priserne på gas at stige igen og prisforskellen mellem naturgas og olie

øges, vil det sandsynligvis lede til en stigning i forbruget af gasolie meget hur-

tigt, da flere af de store danske gasforbrugere har indkøbt det nødvendige ud-

styr til at foretage fuel-switch.

Ifølge den seneste opdatering fra Danske Olieberedskabslagre (FDO) har Dan-

mark, i overensstemmelse med lovgivningen, olieberedskabslagre svarende til

81 dages gennemsnitligt indenlandsk forbrug (2021 -niveau). Hertil kommer be-

holdninger i olieselskabernes egne kommercielle olielagre.

Energistyrelsen følger udviklingen i olieforsyningen tæt.

Elforsyningen

Elforsyningssituationen er fortsat stabil i Danmark. Energistyrelsen forventer sta-

dig ikke, at der vil være afbrud af forbrugere denne vinter som følge af effekt-

mangel (utilstrækkelig elproduktion til at imødekomme efterspørgslen).

Der er imidlertid fortsat betydelig usikkerhed om forsyningssituationen de kom-

mende vintre, ligesom vejrforhold og udetid på kraftværker vil have stor betyd-

ning for, om der vil være tilstrækkelig effekt. Ved et sammenfald af flere ugun-

stige omstændigheder er der forhøjet risiko for, at der kan opstå effektmangel

som følge af begrænsninger i gasforsyningerne til Europa. Herunder såfremt

vinteren samtidig bliver koldere end normalt, vi får lange vindstille perioder, be-

grænsninger på udlandsforbindelserne og/eller ekstraordinære havarier på kraft-

værker i ind- og udland eller tiltag, der sætter markedsmekanismerne helt eller

delvist ud af spil.

Energistyrelsen har på baggrund af politisk udmelding 1. oktober 2022 genopta-

get behandlingen af de tre konkrete sager om lukning af kraftværker.

Side 4/8

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: 41. skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden

Hvis Danmark i værste fald alligevel skulle komme til at stå i en situation, hvor der

mangler strøm, kan de enkelte distributionsselskaber i sidste ende være nødsa-

get til at lukke for strømmen i kortere perioder. I en sådan situation vil der være

tale om et kontrolleret afbrud, fx et par timer ad gangen i udvalgte områder. I dag

oplever elforbrugerne i Danmark i gennemsnit 20 afbrudsminutter årligt, som alle

relateres til fx skader og reparationer af elnettet.

Energistyrelsen følger udviklingen tæt.

Forsyning med træpiller

På baggrund af de seneste meldinger fra branchen og den generelle udvikling

på det europæiske marked, vurderer Energistyrelsen, at der ikke forventes at

opstå mangel på træpiller til hverken kollektiv forsyning (el- og fjernvarme) eller

privat forsyning (individuelle træpillefyr) i indeværende fyringssæson. Energisty-

relsen har en løbende dialog med branchen, og de seneste meldinger er, at der

ingenlunde opleves en forsyningsmæssig udfordring på nuværende tidspunkt.

Energipriser

Prisen på gas har for nuværende fundet et mere stabilt leje, men er stadig høj

sammenlignet med 2020 og tidligere. Elprisen er fortsat volatil, men siden jul har

den dog ligget generelt på et lavere niveau. Prisen for olie er på nogenlunde ni-

veau som sidste år.

Nedenfor ses et overblik over udviklingen i gas-, olie- og elpriserne fra 2020-

2022,

jf. figur 3, 4 og 5.

Figur 3. Udvikling i gasprisen

Side 5/8

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: 41. skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden

Figur 4. Udvikling i olieprisen

Figur 5. Udvikling i elprisen

Prisen på træpiller

Der findes ikke nogen central prisbørs, der fastsætter prisen på træpiller, men

Biobrændselsforeningens prisbarometer sammenligner månedligt priser i Øst-

og Vestdanmark. Det vurderes, at private forbrugere i efteråret oplevede en pris-

stigning på omkring 3 gange prisen ift. de foregående år,

jf. figur 6.

Prisen i ja-

nuar 2023 er faldet med ca. 22 pct. sammenlignet med december 2022

. Den

gennemsnitlige pris i januar 2023 er på det laveste niveau siden september

2022, og forsyningssituationen forventes at være stabil i den resterende del af

vinteren 2022/2023. Energistyrelsen har efterprøvet prisbarometerets priser i

branchen, som påpeger, at de oplever, at prisen er noget lavere, end hvad der

afspejles på nuværende tidspunkt i prisbarometeret.

Prisen i december var 6,84 kr./kg. Prisen i januar er 5,36 kr./kg.

Side 6/8

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: 41. skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden

Figur 6. Udvikling i træpilleprisen i detailhandlen

7,5

5,0

kR./Kg

2,5

0,0

Gns. 2019-2021

2022

2023

Den kollektive forsynings benyttelse af længerevarende leveringsaftaler, samt

flere tilgængelige varmekilder, vurderes at gøre den kollektive forsyning mindre

sårbar over for løbende prisstigninger på træpiller.

Energistyrelsen monitorerer både forsyningssituationen og markedet for gas,

olie, el og træpiller tæt.

Med venlig hilsen

Lars Aagaard

Side 7/8

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: 41. skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden

Bilag 1. Den generelle situation for diverse forsyningsformer

Status

Stabil forsyning, men volatile priser.

Gas

Stabil forsyning, men forventede

prisudsving. Reduceret fra Rusland.

Øget fra bl.a. LNG

Næste vintre

(23/24 og frem)

Kan blive udfordret, pga. faktorer der

kan have betydning for, hvorvidt der

er tilstrækkelig effekt

Kan blive udfordret, pga. ringere mu-

lighed for gaslagerfyldning

Opmærksomhed

Gasmarkedet, forbrug, vandkraft i

Norge, kernekraft i Frankrig, Sverige

og Finland, elforbindelser Norge, ”ny”

kapacitet i nabolande

Olie

Forbrug, gasmarkedet, Baltic Pipe,

gaslagre

Varme og biomasse

Stabil og lavere priser ift. efteråret

2022

Status

Stabil, men højere priser

Næste vintre

(23/24 og frem)

Opmærksomhed

Forventet stabil, men fokus på konse-

kvenser af EU-sanktioner

Diesel, konverteringer til olie

Stabil/undersøges nærmere

Forbrug, biomasseleverancer (indv.)

Side 8/8