Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 105
Offentligt
2658528_0001.png
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Center
Center for international klima
og energi
Kontor
EU-kontoret
Dato
1. februar 2023
J nr.
2022-4843
/ SOVFI
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæg-
gelse af en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse
KOM (2022) 672 final
Notatet sendes tillige til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg og Miljø-
og Fødevareudvalget.
1. Resumé
Kommissionen har den 30. november 2022 fremsat et forslag til en forordning om
frivillig certificering af kulstoffjernelse. Formålet er at etablere en EU-fælles certifi-
ceringsramme, der skal kvalitetssikre kulstofoptags- og lagringsaktiviteter samt øge
transparens og troværdighed omkring kulstoffjernelsesaktiviteter på tværs af Unio-
nen. Rammen skal facilitere, at kulstoffjernelsesaktiviteter belønnes og understøtte
et indre marked i EU for fangst, udnyttelse, lagring og transport af CO
2
. Således
skal forordningen tilvejebringe lettere adgang til privat og offentlig finansiering og
bidrage til at opskalere mængden af CO
2
-fangst og -lagring i EU. Konkrete metoder
til at opgøre CO
2
-optaget fra forskellige aktiviteter og procedurer for certificering
fastsættes løbende gennem delegerede- og gennemførelsesretsakter efter forord-
ningens ikrafttrædelse.
Kulstoffjernelse i forordningsforslagets forstand vil bl.a. omfatte permanent geolo-
gisk lagring af CO
2
, langvarig lagring i produkter og materialer samt optag og lag-
ring i naturlige økosystemer f.eks. CO
2
-optag i skove, vådområder og havmiljøet.
Forslaget kan have erhvervsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser ifm.
overholdelse af forordningens bestemmelser. Forslaget kan på sigt mindske beho-
vet for statslig støtte til optagsaktiviteter og kan potentielt have positive erhvervs-
økonomiske konsekvenser i form af øget efterspørgsel. Forslaget kan dog også få
betydning for landbrugeres tilslutning til at ansøge om tilskud under den fælles
landbrugspolitik, beregning af støttesatser samt mulighed for hjemtagning af støtte-
midler under den fælles landbrugspolitik, og samtidig udgøre et godt sammenspil
med implementeringen af landbrugsaftalen.
Regeringen hilser overordnet forslaget velkommen, da man fra dansk side arbejder
for udbredelsen af kulstoffjernelsesaktiviteter, som kan bidrage til regeringens am-
Side 1/15
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Grundnotat og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til forordning om fastlæggelse af en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse
2658528_0002.png
bition om klimaneutralitet i Danmark og EU. Det er vigtigt for regeringen, at forord-
ningen sikrer en fælles, robust ramme for certificering, som har potentiale for at øge
private investeringer. Desuden finder regeringen det vigtigt, at forordningen for så
vidt angår biologisk kulstoflagring udformes, så den understøtter ambitionerne om
grøn omstilling af landbruget og ikke medfører utilsigtede barrierer for implemente-
ringen af landbrugsaftalen.
Fsva. teknologisk kulstoffjernelse lægger regeringen vægt på at sikre en hurtig im-
plementering af forordningen. Der er umiddelbart færre udfordringer ved at lave på-
lidelige certifikater for teknologiske optag end for biologiske optag, hvorfor regerin-
gen vil arbejde for, at udviklingen af metoder for teknologiske optag prioriteres med
henblik på at muliggøre en tidligere implementering af disse. Dette skal ses i relation
til, at man fra dansk side lægger vægt på, at EU’s kvotehandelssystem (ETS) skaber
incitament til fjernelse af CO2 fra atmosfæren.
2. Baggrund
Europa-Kommissionen (”Kommissionen”) har den 30. november 2022 fremsat for-
slag til en forordning om en frivillig certificeringsramme for kulstoffjernelse.
Forslaget udspringer af Kommissionens handlingsplan for cirkulær økonomi fra
marts 2020, hvori Kommissionen taler for udviklingen af et regelsæt for certificering
af CO
2
-fjernelse og lagring for at tilskynde tiltag for kulstoffjernelse og genanven-
delse af CO
2
. Forslaget følger desuden op på Kommissionens meddelelse om bæ-
redygtige kulstofkredsløb fra december 2021.
Hovedformålene med dette initiativ er: (i) at sikre en høj kvalitet af kulstoffjernelse i
EU og (ii) at etablere en frivillig EU-certificeringsramme for at undgå grønvask ved
at håndhæve og anvende EU’s kvalitetskriterier på tværs af Unionen. EU-certifice-
ringsrammen skal bidrage til at løse problemer med tillid, transparens og adgang til
finansiering blandt de eksisterende, private certificeringsordninger.
Ifølge FN’s Klimapanel IPCC er en øget udbredelse af fangst, lagring og genanven-
delse af CO
2
nødvendig for at bremse globale temperaturstigninger og sikre EU's
mål om klimaneutralitet i 2050. For at nå dette mål bør kulstoffjernelse ifølge Kom-
missionen bidrage til at fjerne flere hundrede millioner tons CO
2
om året fra atmo-
sfæren.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF-artikel 191, stk. 1 og 192, stk. 1 og skal
behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF-artikel 294. Rådet
træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Forslaget er fremsat den 30. november
2022 og er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 26. januar 2023.
Forordningen om certificering bygger videre på eksisterende klimalovgivning. Det
gælder f.eks. CCS-direktivet, som fastsætter rammen for geologisk lagring, og LU-
LUCF-forordningen, som danner rammen for monitering og rapportering af CO
2
op-
Side 2/15
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Grundnotat og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til forordning om fastlæggelse af en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse
2658528_0003.png
tag fra arealanvendelse og skovbrug. Forslaget skal ligeledes understøtte natur-
genopretningsforordningen, hvor certificering af kulstoffjernelse kan bidrage til at
opfylde mål om bl.a. genopretning af skov og kulstofbindende dyrkning, øge CO
2
-
optaget og gavne biodiversiteten. Certificeringen af optag og lagring kan ligeledes
fungere som et værktøj for medlemsstater til understøttelse af kulstoffjernelse fra
landbrug med nationale tiltag eller som en del af EU’s fælles landbrugspolitik. Her-
udover understøtter forslaget også EU’s skovstrategi og direktivet for vedvarende
energi.
3. Formål og indhold
Forslaget har til formål at øge kulstoffjernelse på tværs af EU ved at etablere en fri-
villig lovramme for certificering af kulstoffjernelse samt fælles regler for anvendelse
og håndhævelse af certificeringsrammen med respekt for biodiversitets- og nulforu-
reningsmålene. Rammen skal facilitere, at kulstoffjernelsesaktiviteter belønnes og
understøtte et indre marked i EU for fangst, udnyttelse, lagring og transport af CO
2
.
Certifikaterne for kulstoffjernelse bør understøtte udarbejdelsen af nationale og
virksomheders drivhusgasopgørelser. Ydermere har forordningen til hensigt at tilve-
jebringe lettere adgang til privat og offentlig finansiering.
Certificeringsforordningens formål er at fungere som et overordnet EU-rammeværk-
tøj for samtlige typer kulstoffjernelse, som overordnet opdeles i tre kategorier i) bio-
logisk optag og lagring, ii) teknologisk optag og lagring og iii) lagring i langtidshold-
bare produkter og materialer. Der er stor variation i modenheden og omkostnings-
effektiviteten i de forskellige aktiviteter, og forslagets formål er at sikre klare krav til,
hvilke aktiviteter der bør være berettigede til certificering.
Forslaget lægger op til, at udarbejdelsen af metoder til at opgøre CO
2
-optaget fra
forskellige aktiviteter og fastsættelse af procedurer for certificeringen løbende ud-
møntes gennem delegerede- og gennemførelsesretsakter efter forordningens
ikrafttrædelse. Kommissionen vil blive bistået i dette arbejde af en ekspertgruppe
med deltagelse af Kommissionen, interessenter og medlemsstater. Kommissionen
forventer, at der senest i 2028 vil være udarbejdet metodikker for certificering af
teknologiske og biologiske optag og senest i 2030 for lagring i produkter og materi-
aler.
Definition af kulstoffjernelse
Kulstoffjernelse er i forslaget defineret som fangst/optag og langsigtet lagring af at-
mosfærisk eller biogent kulstof. Forslaget omfatter ikke certificering af reduktioner
af kulstofudledning fra fossile kilder, som er reguleret i EU’s kvotehandelssystem.
Forslagets afgrænsning betyder f.eks., at en cementvirksomhed ikke vil kunne tilde-
les certifikater for fangst og lagring af kulstof i undergrunden eller i materialer.
Kriterier for certificering
Der opstilles fire overordnede kriterier for certificeringen:
Side 3/15
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Grundnotat og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til forordning om fastlæggelse af en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse
2658528_0004.png
(i)
Kvantificering af optag
En kulstoffjernelsesaktivitet skal levere et nettooptag, når alle aktiviteter omkring til-
vejebringelsen og implementeringen af optaget tages i betragtning, og når der sam-
menlignes med en standardiseret baseline. Baselinen reflekterer en standard per-
formance for aktiviteter med lignende sociale, økonomiske, miljømæssige og tekno-
logiske forhold samt geografisk kontekst. Hvis der ikke findes sammenlignelige akti-
viteter, kan en operatørs individuelle performance anvendes som baseline. Base-
lines skal opdateres løbende.
(ii)
Sikring af additionalitet
Kulstoffjernelse skal være additionel, dvs. at aktiviteten skal tilvejebringe yderligere
optag end det, operatører evt. er forpligtet til under gældende lovgivning, samt
være tilskyndet som følge af certificering.
(i)
Langsigtet lagring
Operatører af kulstoffjernelsesaktiviteter skal demonstrere, at en given aktivitet sik-
rer langsigtet optag og lagring. Der foreligger endnu ikke en kvantificering af lang-
sigtet lagring. Operatørerne skal monitorere og minimere sandsynligheden for ud-
ledning af lagret kulstof i løbet af monitoreringsperioden og skal holdes ansvarlig
for enhver udledning af lagret kulstof til atmosfæren. For biologiske optag og lag-
ring i produkter, hvor lagring ikke er permanent, vil certifikater have en udløbsdato,
hvorefter en lagret mængde kulstof anses som udledt til atmosfæren.
(i)
Bæredygtighed
Kulstoffjernelsesaktiviteter skal have en neutral eller positiv effekt på klimareduktio-
ner, klimatilpasning, bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og marine res-
sourcer, omstilling til cirkulær økonomi, forebyggelse af forurening samt beskyttelse
og genopretning af biodiversitet og økosystemer.
Regler for verificering og certificering af kulstoffjernelse
Baseret på ovenstående kriterier kan operatører af kulstoffjernelsesaktiviteter an-
søge om certificering gennem en certificeringsordning, hvori der tilvejebringes en
dybdegående beskrivelse af operatørens overholdelse af de ovenstående kriterier
samt forventningen til den samlede kulstoffjernelse. Ansøgningen skal revideres af
et certificeringsorgan, akkrediteret af den nationale akkrediteringsmyndighed. Certi-
ficeringsorganerne skal periodisk genbekræfte og genvalidere certifikaterne.
For at sikre pålidelig certificering og transparens, skal medlemsstater overvåge cer-
tificeringsorganernes processer for at undgå dobbelttælling og sikre, at der ikke op-
står habilitetsproblemer. Kommissionen må udstede gennemførelsesretsakter, som
specificerer strukturen, formen og de tekniske bestemmelser for en kulstoffjernel-
sesaktivitet samt for certificering- og re-certificeringsrevisionsrapporter.
Regler for og drift af certificeringsordninger
Side 4/15
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Grundnotat og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til forordning om fastlæggelse af en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse
2658528_0005.png
Certificeringsordninger skal sikre nøjagtighed, troværdighed, integritet og beskytte
mod svindel med oplysninger og data. De skal derudover sikre korrekt regnskabs-
førelse af optag for at undgå dobbelttælling. Certificeringsordninger må opereres af
både medlemsstater og private aktører, men skal anerkendes og kontrolleres af
Kommissionen. Kommissionen skal fastsætte nærmere bestemmelser for certifice-
ringsordninger gennem gennemførelsesretsakter. For at sikre effektive certifice-
ringsprocesser, skal certificeringsreglerne gennemføres med henblik på at redu-
cere unødvendige administrative byrder for operatører. Certificeringsordninger skal
årligt offentliggøre en liste over alle certifikater og certificeringsprocesser, og der
skal oprettes offentligt tilgængelige registre.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at forslaget overholder nærhedsprincippet jf. artikel 191 i
TEUF. I vurderingen heraf henviser Kommissionen til, at klimaforandringer er et
grænseoverskridende problem, som ikke kan løses ved national eller lokal handling
alene. Kommissionens forslag om en certificeringsramme for kulstoffjernelse skal
etablere et indre marked for certificering af kulstoffjernelse og sikre en ensartet og
troværdig certificering, som ikke kan opnås gennem nationale initiativer. Regeringen
er enig i Kommissionens vurdering af nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Det skal undersøges nærmere, om forordningen om certificering af kulstoffjernelse
er umiddelbart anvendelig i dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Det skal undersøges nærmere, om forslaget om certificering af kulstoffjernelse po-
tentielt indeholder elementer, der kræver ny lovgivning eller ændring af eksisterende
lovgivning. De lovgivningsmæssige konsekvenser vurderes umiddelbart begræn-
sede, da certificeringsrammen er frivillig.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vurderes at kunne medføre statsfinansielle konsekvenser. Medlemssta-
terne skal facilitere og overvåge certificeringsorganer på forskellig vis, og der skal
oprettes registre, som bl.a. skal sikre kvalitet og bidrage til at undgå omgåelse af
regelsættet, samt at lagring og reduktioner ikke dobbelttælles. Der vurderes endvi-
dere at være udgifter forbundet med akkreditering. Det skal undersøges nærmere,
hvor stor en rolle og arbejdsbyrde, medlemsstaterne vil blive pålagt, såfremt de op-
retter certificeringsordninger, herunder hvorvidt udgifterne kan gebyrfinansieres. Det
vil ligeledes afhænge af efterfølgende retsakter.
Side 5/15
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Grundnotat og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til forordning om fastlæggelse af en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse
2658528_0006.png
Forslaget kan, når forordningen træder i kraft, påvirke behovet for statslig støtte til
øget kulstoffjernelse, såfremt salget af certifikater baseret på et øget CO
2
-optag helt
eller delvist vil kunne finansiere disse teknologier. Fsva. de biologiske løsninger for
kulstoffjernelse vurderer regeringen, at forslaget kan få betydning for udmøntning af
den fælles landbrugspolitik. Dette vil afhænge af, hvordan certificeringskriterierne
udspecificeres og således hvilke landbrugsaktiviteter, der vil kunne opnå certifice-
ring.
Omfanget af statsfinansielle konsekvenser vil imidlertid både afhænge af indretnin-
gen af certificeringsrammen, forslag til den fælles landbrugspolitik efter 2027, de kon-
krete metoder for opgørelsen af kulstoffjernelse samt hastigheden for forordningens
implementering, og dermed udfaldet af de efterfølgende retsakter.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at medføre væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser
på kort sigt, fordi certificering er frivillig. Forslaget kan på sigt medføre omkostnings-
reduktioner, da certificering har potentiale til at sikre en øget grad af privat finansie-
ring til blandt andet CCS, hvilket kan reducere og potentielt udfase offentlige inve-
steringer.
Omfanget af samfundsøkonomiske konsekvenser vil dog afhænge af den kom-
mende indretning af certificeringsrammen samt udfaldet af de efterfølgende retsak-
ter.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forordningsforslaget kan medføre administrative konsekvenser for private aktører,
som vælger at deltage i certificeringsordningen. Der vil være administrative byrder
forbundet med ansøgning om certificering og re-certificering samt i forbindelse med
eventuel implementering og sikring af forordningens certificeringskrav. Certificerin-
gen er frivillig, men det må antages, at certificeringen kommer til at virke som stan-
dard for projekter om kulstoffjernelse.
De administrative konsekvenser for operatører kan ikke kvantificeres på nuværende
tidspunkt. Det skyldes, at det endnu ikke har været muligt at skønne, hvor mange
projekter for kulstoffjernelse der forventes, samt omkostningerne ved certificering af
projekterne. Ligeledes kræves en nærmere vurdering af de administrative konse-
kvenser i forbindelse med Kommissionens kommende udstedelse af retsakter.
Forslaget og dets efterfølgende retsakter forventes umiddelbart at have netto-posi-
tive erhvervsøkonomiske effekter for deltagere i certificeringsordningen, da certifice-
ring ventes at øge efterspørgslen efter danske kulstoffjernelsesprodukter- og aktivi-
teter. Ligeledes kan salg af certifikater medføre en økonomisk gevinst for certifice-
ringsoperatører.
Forslag til certificeringsforordningen vil udgøre en ramme, som skal understøtte in-
citamentsstrukturerne i den kommende CO
2
e-afgift på landbruget.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Side 6/15
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Grundnotat og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til forordning om fastlæggelse af en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse
2658528_0007.png
Forslaget vurderes at have neutrale eller positive konsekvenser for klima- og miljø-
beskyttelse både i Danmark og i EU generelt.
8. Høring
Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Klima-, Energi- og Forsyningspoli-
tik og § 2-udvalget (landbrug) fra den 2. december 2022 til den 16. december 2022.
Der er afgivet høringssvar fra Dansk Erhverv (DE), Dansk Industri (DI), Landbrug-
og Fødevarer (L&F), Rådet for Grøn Omstilling (RGO), Ørsted, Træ- og Møbelindu-
strien (TMI), NOAH, Økologisk Landsforening, Dansk Skovforening, Danske Mari-
time og Verdens Skove.
Dansk Erhverv bakker op om, at der fastsættes transparente regler for certificering
af kulstofoptag. Et troværdigt framework er nødvendigt for at understøtte både ny
teknologi til fangst og lagring af CO
2
e samt til at fremme klimavenligt jordbrug med
naturlig lagring i skove og jordbunde.
DE finder det afgørende, at forordningen sikrer, at kulstofoptaget reelt er additionelt
og modvirker greenwashing. Endvidere bør frameworket sikre, at den indfangede
CO
2
e forbliver lagret – også på lang sigt. DE bakker op om, at forordningen bliver
indrettet sådan, at der også tages hensyn til andre bæredygtighedsfaktorer, såsom
biodiversitet, i certificeringen.
Endelig vil DE opfordre til, at der fra dansk side arbejdes mod, at forordningen bli-
ver indrettet således, at reglerne understøtter, at en kommende grøn skattereform
på troværdig vis kan give incitament til kulstofoptag i jorde.
Dansk Industri finder, at indsatsen for at opnå klimaneutralitet i EU og i Danmark
forudsætter anvendelse af forskellige måder at fange og lagre CO
2
og kulstof på.
Derfor er EU-Kommissionens forslag til en forordning om certificering af kulstofop-
tag meget vigtig. Med forslaget introduceres en frivillig ordning – fælles bindende
regler vil på sigt bedre understøtte en gennemsigtig indsats i EU.
DI vil opfordre regeringen til en efterfølgende dialog om, hvordan det nye frivillige
værktøj kan understøtte en klimaindsats i Danmark i balance med klimaloven. Det
vil kræve en målrettet indsats – herunder også for at få gavn af løsninger, der giver
negative CO
2
-udledninger og opfanger CO
2
fra atmosfæren for at nå regeringens
klimamål. Danmarks betydelig bioenergisøjle, aktive anvendelse af arealerne samt
dansk erhvervslivs innovative arbejde med at gøre produkter mere bæredygtige gi-
ver gode muligheder for at afsøge og udvikle disse muligheder.
DI noterer sig, at de nye certifikater ikke kan bruges som ”compliance” i forhold til
EU’s CO
2
-kvotesystem. Hvordan de kommende certifikater hænger sammen med
de nuværende fleksible instrumenter i byrdefordelingsforordningen er lidt mindre
klart for DI. Også i forhold til om disse certifikater vil kunne indgå i målopfyldelsen i
den danske nationale klimaindsats. Regeringen kan med fordel bistå til at afklare
disse spørgsmål.
Side 7/15
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Grundnotat og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til forordning om fastlæggelse af en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse
2658528_0008.png
Procesmæssigt forstår DI, at der vil blive udviklet forskellige metoder tilpasset de
forskellige tiltagstyper. På den ene side er det fornuftigt i praksis. På den anden
side vil det kunne forhindre valget af de bedste tiltagstyper såfremt der ikke er en
fælles mængde af definitioner og metode. DI vil opfordre regeringen til dialog med
danske interessenter omkring ekspertgruppens kommende arbejde.
DI bakker op om, at de kommende kreditter skal skabe tillid og forhindre dobbelt-
tælling. Efter DI’s opfattelse vil det være et godt bidrag til det eksisterende markeds
fremtidige virke, at der gennem klare og dækkende regler skabes gennemsigtighed
og størst mulig troværdighed. DI forstår, at EU-Kommissionen som led i næste
skridt også vil perspektivere ift. hvordan kreditterne kan anvendes i praksis. DI vil i
den sammenhæng også opfordre regeringen til at overveje mulighederne for og
hvordan sådanne kreditter kan bidrage til realisering af den danske klimaindsats.
Landbrug og Fødevarer har længe efterspurgt en fælles ramme og standarder for
klimacertificeringer og mange virksomheder og mange landmænd i dag har stor in-
teresse for dette emne. L&F håber, at dette forslag kan bidrage med en simpel og
fælles standard certificering. L&F vil endvidere opfordre til, at der laves simple stan-
darder, som hurtigt kan komme ud og virke.
L&F mener, at forslagets omfang er for snævert, idet det kun omfatter en standard
for kulstofoptag. I de frivillige ordninger L&F kender i dag, findes der standarder,
som dækker både kulstofoptag og reduktioner af drivhusgasser. Hvis der laves en
fælles frivillig EU-standard, bør dette kunne erstatte eller supplere de nuværende
certificeringsordninger.
I forslaget fremgår det i Artikel 5, at en frivillig certificering kræver henholdsvist, at
tiltaget er additionelt, dvs. at kravet går ud over krav fra såvel EU som nationale
krav, og at tiltaget finder sted som følge af incitamentet fra certificeringen. Dette ef-
terlader en stor mulighed for fortolkning. L&F mener, at man skal sikre en ensartet,
men bred fortolkning af spørgsmålet om additionalitet, således at man giver et inci-
tament til at lave og certificere flest mulige klimatiltag. Endvidere bør additionalitet
forstås, som noget der ikke ville være sket uden en certificering.
L&F bakker op om mange af principperne om tredjepartscertificering, åbne registrer
og revisioner, samt myndighedskontrol med certificeringsoperatører for at sikre
åbenhed og transparens. Det er dog vigtigt, at denne øgede kontrol og transparens
af processen ikke fører til store administrative byrder for den enkelte lodsejer eller
virksomhed, som ønsker at få certificeret et klimatiltag.
En væsentlig del af omfanget af dette forslag handler om hvilken baseline, hvilke
regnemetoder og hvilke tiltag, der bør og kan anvendes til en standard certificering
af kulstofoptag. Derfor er det problematisk, at så store dele af disse spørgsmål,
ikke er en del af forslaget, men er udlagt til senere at fremsættes som delegerede
Side 8/15
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Grundnotat og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til forordning om fastlæggelse af en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse
2658528_0009.png
retsakter. Dette har stor betydning for, hvad forslaget reelt kommer til at betyde, og
bør derfor også være en del af den generelle debat herom.
L&F vil ligeledes understrege, at carbon farming bør laves som et markedsbaseret
system, og ikke finansieres gennem kendte ordninger som fx EU’s fælles land-
brugspolitik.
Rådet for grøn omstilling er overordnet tilfredse med, at der foreslås harmoniserede
kvalitetskriterier for certificering, samt (forventede) harmoniserede og detaljerede
certificeringsmetoder for de forskellige typer af aktiviteter til kulstofoptag.
Generelt mener RGO, at:
• muligheden for offsetting af drivhusgasudledninger gennem et certificeringsmar-
ked inviterer til greenwashing og sænker motivationen for at reducere disse udled-
ninger.
• der bør strammes op på kriterierne for carbon farming og lagring i produkter, og
der bør være mere klarhed omkring ansvaret, hvis der sker genudledning af lagret
kulstof. Carbon farming forstået som dyrkningspraksis, der opbygger kulstofindhol-
det i jorden og i afgrøder, skal støttes og tilskyndes på andre måder. RGO mener,
at vådlægning af lavbundsjord kan være velegnet til certificeret kulstoflagring. Det
skal bemærkes, at kun selve ophobningen af kulstof i lavbundsjorderne efter våd-
lægning er kulstoflagring. Ophøret af udledning af CO2, når man stopper dyrknin-
gen af arealerne, er reducerede udledninger – ikke kulstoflagring.
• reguleringen bør udvides til også at omfatte definitioner på, hvad kulstofcertifika-
terne må og kan bruges til.
RGO mener ikke, at kortvarig kulstoflagring giver mening inden for et certifikat-sy-
stem, som det fremlagte. RGO er tilfredse med, at certificeringen ikke må have ne-
gative sideeffekter, men mener, at certificering af kulstoflagring bør tilstræbe posi-
tive sideeffekter – ikke blot neutrale. RGO lægger også stor vægt på oprettelsen af
transparente registre for certificering, som skal sikre kvalitet og undgå dobbelttæl-
ling. Der skal specifikt skabes klare regler for, hvordan certificeret kulstoflagring
bogføres i nationale klimaregnskaber og eventuelt andre private eller kommercielle
klimaregnskaber. Der er for BECCS en række andre udfordringer knyttet til, hvor-
vidt afbrænding af biomasse til energi er bæredygtigt. Derfor bør BECCS fra træba-
seret biomasse i udgangspunktet ikke anvendes til certificering.
Ørsted hilser Kommissionens forslag velkommen, og ser det som et skridt i den rig-
tige retning for markedets troværdighed, at der dannes en fælles ambitiøs regule-
ring, som er nødvendig for, at kulstofoptag kan blive en del af løsningen.
Side 9/15
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Grundnotat og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til forordning om fastlæggelse af en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse
2658528_0010.png
Ørsted finder det væsentligt, at certificeringsordningen sørger for, at der udeluk-
kende skabes incitament for projekter, som leverer målbare, additionelle, gennem-
sigtige og ægte klimaeffekter. Samt at ordningen ikke må give anledning til fortsat
anvendelse (”lock-in”) af fossile brændsler i processer, som alternativt kunne bruge
andet, bæredygtigt brændsel eller som kan elektrificeres – direkte eller indirekte.
Ørsted ser særligt tre områder, hvor der er behov for justering, for at ordningen kan
være til størst gavn for den grønne omstilling:
• De to hovedgrene af projekter til kulstofoptag – natur-baserede og teknologiske –
har meget forskellige karakteristika – ikke mindst i forhold til lagringstid og afledte
effekter. Ørsted ønsker i højere grad, at disse forskelle afspejles i ordningen og
derved skaber et transparent grundlag for, at de kan værdisættes forskelligt på
markedet.
• Bæredygtighedskrav bør differentieres efter projekttype, så der f.eks. tages højde
for at teknologisk lagring kan baseres på industrianlæg, der lever op til andre eksi-
sterende bæredygtighedskriterier. Hvis ikke risikerer ordningen at modarbejde, at
der etableres CO
2
-fangst på disse anlæg. Specifikt mener Ørsted ikke, at det er
gavnligt, at der pålægges yderligere bæredygtighedsregulering til f.eks. biomasse
brugt til BECCS end den gældende lovgivning fra Taksonomiforordningen og VEII-
direktivet. Hvis EU opstiller universelle krav, kan det risikere at hæmme konkurren-
cen mellem eksisterende, private certificeringsordninger.
• Natur-baserede projekter er forskellige, idét de f.eks. omfavner både kulstofoptag
og undgåede udledninger, og det bør ikke antages, at kulstoflagret udledes efter
overvågningsperiodens ophør. Ørsted anser antagelsen om genudledning som væ-
rende meget misvisende som en generel antagelse, særlig da Artikel 6, stk. 1 kræ-
ver, at projekter tilsigter en langvarig lagring. Ørsted mener risikoen for genudled-
ning bør håndteres under Artikel 6, stk. 2 (b) og som beskrevet i (14) – også efter
overvågningsperioden. Antages kulstoffet udledt umiddelbart efter overvågningspe-
rioden, er der risiko for, at det vil bremse udviklingen af naturbaserede projekter.
Træ- og Møbelindustrien (TMI) mener, at for at nå regeringens ambitiøse mål er det
ikke nok at fokusere på at reducere udledningen – man skal også fjerne CO
2
fra at-
mosfæren. Muligheden for at købe CO
2
-kreditter kan være vejen til at nå målet om
klimaneutralitet.
Ny teknologi kan bringe os langt, men det er ofte dyrt og teknologien er fortsat ikke
fuldt modnet. Det er derfor oplagt at anvende en velkendt og allerede tilgængelig
metode, nemlig fotosyntesen og planters evne til at optage kulstof og lagre det i
biomasse og produkter produceret heraf. Der er al mulig grund til at efterstræbe det
store potentiale, der ligger i skovrejsning, træproduktion og øget brug af træ i klima-
indsatsen især i byggeri og inventar.
Side 10/15
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Grundnotat og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til forordning om fastlæggelse af en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse
2658528_0011.png
Kreditter for at bruge træ i produkter med lang levetid kunne i det væsentlige fun-
gere på samme måde som mere velkendte kulstofkompensationsordninger, såsom
betaling for træplantningsprojekter eller lav-kulstofteknologi, som ikke ville være
sket uden ekstern finansiering. Her skal effekten naturligvis være "additionel" og i
overensstemmelse med Kyoto-protokollen.
For træ i byggeri og produkter kan sådanne kreditter gives til: 1) opbevaring og
vedligeholdelse af kulstof, der er blevet fjernet fra atmosfæren, dvs. mængden af
kulstof, der fysisk er lagret i træet og den tid, det opbevares i, eller 2) reduktionen i
kulstofemissioner forårsaget af at vælge træ frem for andre og mere klimabela-
stende materialer.
NOAH mener, at carbon farming/kulstofbindende dyrkning og lagring af kulstof i
produkter kan være gode klimaredskaber, men det afhænger helt af de mere præ-
cise definitioner. Hvis de omfattes af en certificering, er det helt afgørende, at der
ikke bliver tale om certifikater, der gøres til genstand for køb og salg. Det kan kun
give mening som en mærkningsordning, der kan vejlede producenter og forbru-
gere. BECCS og DACCS må fjernes fra forslaget, da disse teknologiske fixes er så
skadelige, henholdsvis usandsynlige, at det ikke er berettiget, at EU blåstempler
dem med en certificeringsordning.
Danske Maritime er positive over forslaget og tilgangen til emne og løsning. Dan-
ske Maritime finder, at for at nå Paris-aftalens mål kræves det, at der sættes ind
med alle forhåndenværende teknologier, og at der skal være fortsat fokus på udvik-
ling heraf. Danske Maritime læser forslagets ambitionsniveau som værende reali-
stisk og nødvendigt. Inden for den maritime industri er der allerede et stort fokus på
området, og Danske Maritime arbejder på forskellig vis for, at branchen også bidra-
ger til at nå målene i Paris-aftalen, hvoraf en af de mulige teknologier er CCST.
Dette fokus vil kun blive yderligere styrket med afsæt i forslag som dette af Kom-
missionen fremsatte.
Dansk Skovforening hilser overordnet set Kommissionens forslag til forordning om
certificering af kulstofoptag velkomment og ser, at skov, skovdrift og brug af træpro-
dukter er indeholdt i de tre typer af kulstofoptag, der skal omfattes.
Det er vigtigt at forstå aktiv forvaltet skovs kulstofs cyklus, som både sikrer optag af
CO
2
og lagring af kulstof. En gammel skov har et højt lager af kulstof, men et lavt
optag af CO
2
, grundet en lavere og aftagende vækst. Ved at fælde skoven og gen-
plante den sikrer man, at kulstoflageret flyttes fra skoven til ’Harwested-wood-pro-
duct’-puljen (HWP), og man danner grundlag for, at den nye skov kan optage mere
CO2 end den eksisterende gamle skov ville kunne. Derfor er det vigtigt at en certifi-
ceringsmodel for kulstofoptag for skov anerkender dette, og ikke har ensidigt fokus
på lagring af kulstof i skoven.
Side 11/15
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Grundnotat og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til forordning om fastlæggelse af en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse
2658528_0012.png
Dansk Skovforening mener, at incitamenter til at anvende biomasse sammen med
ny teknologi mhp. permanent lagring vil være vigtigt.
Dansk Skovforening finder det væsentligt, at modellen anerkender, at det er skov-
ejeren, som genererer optaget og træressourcen. Det er vigtigt, at det er skovejere
som tildeles et incitament til at dyrke kvalitetstræ, der kan anvendes til langlivede
produkter. Dansk Skovforening vil opfordre til, at Danmark i sin holdning anerken-
der dette.
For nuværende eksisterer der allerede forskellige løsninger, hvor der udarbejdes
CO
2
-kreditter på baggrund af skovrejsning. Anerkendte standarder sikrer reel ef-
fekt, hvor virksomheder eller andre efterfølgende kan få gavn af den generede kre-
dit. Kommissionens forslag skal ikke forhindre det frivillige marked i fortsat at finde
på løsninger til at generere kreditter og agere, men acceptere at det eksisterer, og
lade sig inspirere af måden, hvorpå det for nuværende kan lade sig gøre. Ligeledes
finder Dansk Skovforening, at der arbejdes for, at der udvikles mange forskellige
modeller, så alle forskellige tiltag belønnes efter, hvilken effekt de har. Ved at lave
flere potentielle løsninger for alle forskellige ejere, får man potentielt også en sam-
let større effekt. Og vil så mange som muligt forhåbentlig blive engageret.
Økologisk Landsforening lægger stor vægt på at fremme en dyrkningsform i landbru-
get, der værner om kulstofbalancen. Økologisk Landsforening mener derfor også, at
driftspraksis skal tages med i betragtning i udformning af en klimaregulering og ud-
formningen af en klimaafgiftsmodel.
Økologisk Landsforening kan ikke bakke op om, at der etableres et privat marked for
handel med carbon-certifikater til 3. part. Udstedelse af carbon-certifikater med hen-
blik på at skabe et marked vil være forbundet med mange problemer, særligt hvis
handlen indebærer, at der sælges en kvantificeret kulstoflagring. Det vil stille store
krav til præcision i opgørelserne. En præcision, som er vanskelig at forestille sig, er
mulig, da effekten vil variere i forhold til jordens faktiske kulstofbalance. Der vil også
skulle skabes sikkerhed for, at handlinger, der ligger til grund for det solgte certifikat
opretholdes i hele dækningsperioden. Disse forhold betyder, at dækningsperioden
bør være meget kort, måske kun et år.
Økologisk Landsforening vil anbefale, at det gøres til et grundlæggende element i
landbrugsstøttesystemet evt. udformet som en klimaafgiftsmodel såsom deres for-
slag med navnet ”Pris på Bæredygtighed”. Indbygget i landbrugsstøtten vil landbru-
get blive betalt for deres adfærd og ikke for en kvantificeret kulstoflagring, dermed er
ovenstående udfordringer med opgørelse af effekt overkommet.
Dertil kommer, at hvis det skal være muligt at holde verdens temperaturstigning på
1,5 grader, så er der ikke plads til, at landbruget sælger sin kulstoflagring ud til andre
sektorer. Landbruget har selv behov for at bogføre kulstoflagringen i sit eget klima-
regnskab for at blive klimaneutralt.
Side 12/15
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Grundnotat og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til forordning om fastlæggelse af en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse
2658528_0013.png
Verdens Skove mener overordnet, at forslaget bør forkastes. Verdens Skove finder
det bekymrende, at forslaget medfører en potentiel risiko for, at kulstoflagring og
-optag kommer til at stå i stedet for reduktioner. Såfremt Kommissionens forslag til
en forordning om certificering af kulstofoptag skal være brugbart, bør det stå klart,
hvornår kulstofoptag og -lagring kan bruges og indgå i de overordnede klimamål for
Unionen og samtidig tydeligt fremgå, at reduktioner skal prioriteres. Generelt mang-
ler forslaget tydelige definitioner og retningslinjer for, hvad der kan certificeres.
Ifølge Verdens Skove mangler forslaget at forholde til følgende problematikker:
Hvordan man vil sikre mod dobbelttælling
Hvad der menes med “carbon farming”. Kommissionens forslag til en defini-
tion (2.1h) er meget vag og kunne i teorien dække over alt inden for arealan-
vendelse især med fokus på landbrug og skovsektoren.
Endvidere er det heller ikke uddybet i artikel 2, hvad Kommissionen forventer
er “appropriate liability mechanism” (artikel 6) i de tilfælde, hvor lagret kulstof
af forskellige årsager udledes tilbage til atmosfæren. Dette er en risiko især
ved biogene optag eksempelvis i jord og skov, der vil blive påvirket af klima-
forandringerne i fremtiden.
Hvad der kan karakteriseres som et langtidsholdbart produkt (long lasting pro-
duct). Verdens Skove er enige i, at der er et behov for at sikre, at udnyttelses-
graden af den fældede volume i skoven til længerevarende produkter øges,
men dette bør ikke nødvendigvis gøres i denne forordning
Derudover finder Verdens Skove det bekymrende, at definitionerne af kulstofoptag
og carbon farming i artikel 2 kan inkludere reduktioner i udledninger, når der er tale
om biogene kilder. Der er ikke belæg for, at midlertidige optag i landbrugssektoren
reelt har en virkning. Verdens Skove mener, at det udelukkende bør være perma-
nente kulstofoptag- og lagring, der kan certificeres.
Til slut fremhæver Verdens Skove, at BECCS (bioenergy carbon capture and
storage) baseret på træbaseret biomasse ikke bør kunne certificeres. Certificering af
kulstoflagring via BECCS vil skabe incitamenter til at øge brugen af BECCS, hvilket
vil medføre stigende forbrug af biomasse eller fastholde det nuværende overforbrug,
der ifølge Verdens Skove er ubæredygtigt og beror på den fejlagtige antagelse, at
biomasse er CO2-neutralt.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er endnu ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser overordnet forslaget velkommen. Regeringen ønsker en ambitiøs
og omkostningseffektiv klimaindsats i EU, der kan realisere regeringens ambition
om klimaneutralitet i Danmark i 2045 og i hele EU i senest 2050. Dertil har regerin-
gen et mål om at reducere Danmarks CO
2-
udledninger med 110 procent i 2050
sammenlignet med 1990. Udbredelsen af kulstoffjernelsesaktiviteter vil gavne ind-
frielsen af disse mål.
Side 13/15
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Grundnotat og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til forordning om fastlæggelse af en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse
2658528_0014.png
Det er vigtigt for regeringen, at forordningen sikrer en fælles, robust EU-ramme for
certificering, som kan øge private investeringer til kulstoffjernelsesaktiviteter på et
bæredygtigt grundlag. En fælles ramme med robuste regler for monitorering, rap-
portering og verificering kan øge tilliden til de frivillige kulstofmarkeder og dermed
tilskynde til kulstoffjernelsesaktiviteter både i Danmark og EU. Det er i den forbin-
delse vigtigt for regeringen, at additionalitet og langsigtet lagring defineres klart
samtidig med, at dobbelttælling undgås. I forhold til Kommissionens tilgang med at
lægge store dele af den konkrete udmøntning af regelsæt ud i kommende retsakter
er det vigtigt for regeringen, at der foretages en præcis afgrænsning af deres an-
vendelsesområde og indhold. Regeringen finder det i den forbindelse vigtigt, at der
afsøges alternativer til anvendelse af særligt delegerede retsakter.
Fsva. de teknologiske løsninger finder regeringen det vigtigt, at rammen for certifice-
ring af kulstoffjernelse implementeres så hurtigt som muligt. Der er isoleret set færre
udfordringer ved at fastsætte regler for certificering af teknologiske optag såsom
BECCS end biologiske optag. Derfor bør udvikling af metodikker for teknologiske
optag prioriteres før metodikker for biologiske optag og for kulstoffjernelsesproduk-
ter. Dette skal dog ske med fokus på, at teknologier som BECCS baseret på bio-
masse er høstet og udnyttet på et bæredygtigt grundlag. Teknologiske optag forven-
tes at kunne bidrage til at indfri Danmarks 2030-mål allerede fra 2025, hvor en im-
plementering af forordningen kan udvide dette potentiale
1
. Dette skal ses i relation
til, at man fra dansk side lægger vægt på, at EU’s kvotehandelssystem (ETS) skaber
incitament til fjernelse af CO2 fra atmosfæren.
Fsva. biologisk kulstoflagring finder regeringen det vigtigt, at forordningen udfor-
mes, så den understøtter ambitionerne om grøn omstilling af landbruget, og ikke
medfører utilsigtede barrierer for implementeringen af landbrugsaftalen. Regerin-
gen er opmærksom på forslagets tætte sammenhæng til den fælles landbrugspoli-
tik.
Forordningen kan potentielt bidrage til indfrielsen af land- og skovbrugssektorens
reduktionsmål
2
ved at lade private investorer bidrage til blandt andet skovrejsning
og omstillingen af landbruget ved køb af certifikater. Desuden er formålet, at indu-
strien tilskyndes til udvikling af teknologier, der vil kunne øge optag i land- og skov-
brugssektoren. Det bemærkes dertil, at biologisk optag og lagring ikke er perma-
nent og således er mere tidskrævende at certificere. Derfor er det en prioritet for re-
geringen, at man sikrer et korrekt rammeværktøj for beregning af reelle nettoop-
tagseffekter, som også tager højde for midlertidig kulstofbinding.
1
Der er gennem Klimaaftale for energi og industri, mv. (juni 2020), Delaftalen for FL 2022
om investering i et fortsat grønnere Danmark (december 2021) og Aftale om en grøn skatte-
reform (juni 2022) afsat betydelige statslige midler til at understøtte teknologisk fangst og
lagring af CO
2.
Midlerne sigter både mod at reducere udledninger fra kilder som det ellers
kan være vanskeligt at gøre noget ved og mod et øget CO
2
-optag gennem BECCS.
2
Kulstoflagring i biokul indgår blandt andet som et væsentligt udviklingstiltag i Aftalen om grøn
omstilling af dansk landbrug. I regeringsgrundlaget fremsættes desuden et mål om etablering
af 250.000 hektar ny skov i Danmark.
Side 14/15
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Grundnotat og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til forordning om fastlæggelse af en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse
2658528_0015.png
Regeringen finder det vigtigt, at markedet for kulstoffjernelse sammentænkes med
implementeringen af Aftale om grøn skattereform for industri mv. af 24. juni 2022.
Regeringen finder det desuden vigtigt, at forordningen understøtter den endelige
rapport fra Ekspertgruppen for grøn skattereform, der bl.a. omhandler CO
2
e-afgift i
landbruget.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har endnu ikke været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side 15/15