INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 31: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, lov om kommunale og regionale valg, lov om kommunernes styrelse, regionsloven m.v. (Forskellige moderniseringer af rammerne for valg og lokaldemokrati m.v.)

Indenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
INU Alm.del Bilag 31
Offentligt

UDKAST

Indenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)

INU Alm.del - Bilag 31

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om valg til Folketinget og forskellige andre love og

ophævelse af lov om midlertidig videreførelse af rettigheder efter lov om

kommunale og regionale valg og lov om valg af danske medlemmer til Eu-

ropa-Parlamentet i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af

Den Europæiske Union

(Forskellige moderniseringer af rammerne for valg og lokaldemokrati

m.v.)

§1

I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 294 af 7. marts 2022,

som ændret ved § 3 i lov nr. 411 af 25. april 2023 og lov nr. 490 af 15. maj

2023, foretages følgende ændringer:

§ 17, stk. 1, nr. 5,

indsættes efter »§ 11 a«: »og § 13, stk. 4«.

§ 17, stk. 1, nr. 5,

ændres »§ 10 a« til: »§§ 10 a og 12«.

§ 17, stk. 1, nr. 6,

ændres »4« til: »5«.

§ 18, stk. 7,

§ 46, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »søgnedag, som ikke er en

lørdag« til: »arbejdsdag«.

§ 21, 1. pkt.,

udgår »og i landets dagblade«.

§ 42, stk. 1

affattes således:

»§ 42.

Ankestyrelsen skal snarest muligt efter udløbet af fristen i § 37 og

§ 41 udarbejde fortegnelser for hver opstillingskreds og storkreds over de

opstillede kandidater.

Stk. 2.

Ankestyrelsen skal snarest muligt efter udarbejdelsen af fortegnel-

serne i stk. 1 sende disse til valgbestyrelsen i vedkommende opstillings-

kreds.«

§ 42, stk. 4,

ændres »stk. 3« til: »stk. 2 og 3«.

§ 46, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »Baagø,«: »Christiansø,«.

§ 47 a, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »hverdag, som ikke er en lørdag« til: »ar-

bejdsdag«.

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 31: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, lov om kommunale og regionale valg, lov om kommunernes styrelse, regionsloven m.v. (Forskellige moderniseringer af rammerne for valg og lokaldemokrati m.v.)

UDKAST

10.

§ 54, stk. 3,

ændres »en af kriminalforsorgens anstalter« til: »et af kri-

minalforsorgens fængsler«.

11.

§ 54, stk. 4, 3. pkt.,

indsættes efter

»søndag«: »eller

anden helligdag«,

»mandag«

ændres til:

»arbejdsdag«.

12.

§ 54, stk. 4, 4. pkt., § 56, stk. 1, § 58, stk. 4,

§ 100, stk. 4,

ændres

»tredjesidste

søgnedag« til:

»den tredjesidste hverdag, herunder lørdag,«.

13.

§ 55, stk. 1,

ændres »§ 54, stk. 1 og 3« til: »§ 54, stk. 1-4«, og efter

»institutionen« indsættes: »eller er udpeget blandt de tilforordnede vælgere,

jf. § 30«.

14.

§ 55, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

15.

§ 56, stk. 1,

ændres »de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest« til:

»fra valgets udskrivelse til og med«.

16.

§ 58, stk. 4,

ændres »de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest« til:

»fra valgets udskrivelse til og med«.

17.

§ 64, stk. 2,

ændres »straks« til: »snarest«.

18.

§ 65, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »Valgstyrerne gennemgår brevstemmerne«

til: »Valgbestyrelsen sørger for, at brevstemmerne bliver gennemgået«, og i

3. pkt.

indsættes efter »2 valgstyrere«: »eller 2 medlemmer af valgbestyrel-

sen«.

19.

§ 69, stk. 1, nr. 2,

indsættes efter »jf. § 48, stk. 1, 2. pkt.,«: »eller til-

svarende afmærkning,«.

20.

§ 95, stk. 2, 2. pkt.,

ændres

»søgnedage« til: »hverdage, herunder lør-

dage,«.

21.

§ 96

indsættes som

stk. 4

»Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen skal behandle indsigelser, udsende nye valg-

kort og berigtige valglisten i overensstemmelse med § 22.

Stk. 5.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler for

udarbejdelsen af valglisterne efter stk. 2, 1. pkt., og disses indretning.«

22.

§ 99, stk. 1,

ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2-6«.

23.

§ 99

indsættes som

stk. 5-8:

UDKAST

»Stk. 5.

Personlig bistand til afkrydsning af stemmesedlen kan kun ydes,

såfremt vælgeren umiddelbart over for den eller dem, der yder personlig

bistand, utvetydigt kan tilkendegive, om vælgeren ønsker at stemme ja eller

nej til det spørgsmål, der stemmes om ved afstemningen.

Stk. 6.

De personer, der forestår eller yder personlig bistand til afstem-

ningen, må ikke under afstemningen give en vælger råd eller opfordring,

med hensyn til om vælgeren skal stemme ja eller nej til det spørgsmål, der

stemmes om ved afstemningen.

Stk. 7.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler

om ændring af afstemningssted efter ansøgning for vælgere med handicap

eller nedsat førlighed.

Stk. 8.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om hjælpemid-

ler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen.«

24.

§ 100, stk. 1,

ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2-6«.

25.

§ 100

indsættes som

stk. 5-7:

»Stk. 5.

Personlig bistand til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes,

såfremt vælgeren umiddelbart over for den eller dem, der yder personlig

bistand, utvetydigt kan tilkendegive, om vælgeren ønsker at stemme ja eller

nej til det spørgsmål, der stemmes om ved afstemningen.

Stk. 6.

Stemmemodtagere og personer, der yder personlig bistand til brev-

stemmeafgivningen, må ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen

give en vælger råd eller opfordring, med hensyn til om vælgeren skal

stemme ja eller nej til det spørgsmål, der stemmes om ved afstemningen.

Stk. 7.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler

om brevstemmematerialets indhold og udformning. Indenrigs- og sundheds-

ministeren kan fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelse og gennemfø-

relse af brevstemmeafgivning samt om fremgangsmåden ved afgivelse af

brevstemme. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om

hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved brevstemmeafgivningen. In-

denrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om brevstemmeproto-

kollens indhold og udformning.«

26.

§ 101, stk. 2, nr. 2,

ændres »den ikke er afkrydset« til: »vælgerens

stemme på stemmesedlen ikke er afmærket med kryds«, og efter »§ 99, stk.

3,« indsættes: »eller tilsvarende afmærkning,«.

27.

§ 106, stk. 1,

ændres »eller § 62« til: »§ 62, § 99, stk. 1, jf. § 51, stk. 1,

2. pkt., eller stk. 2, § 99, stk. 6, § 100, stk. 1, jf. § 62, stk. 1, 2. pkt., eller stk.

2, eller § 100, stk. 6«.

28.

§ 106, stk. 2,

ændres »og § 62, stk. 2« til: »§ 62, stk. 2, § 99, stk. 1, jf.

§ 51, stk. 2, og § 100, stk. 1, jf. § 62, stk. 2«.

UDKAST

29.

Efter § 107 indsættes i

afsnit I:

»§ 107 a.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om dan-

ske myndigheders bistand til afholdelse af andre landes valg og folkeafstem-

ninger i Danmark.«

§2

I lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 293 af 7. marts 2022, foretages følgende ændringer:

§ 1

affattes således:

»§ 1.

Indenrigs- og sundhedsministeren bekendtgør antallet af danske

medlemmer, der vælges til Europa-Parlamentet, på grundlag af Den Euro-

pæiske Unions regler herom.«

§ 2, stk. 1,

udgår »14«.

§ 6, stk. 1,

ændres »4 uger« til: »syv uger«.

overskriften

til kapitel 3 og i

§ 10, stk. 1,

§ 22, 1. pkt.,

indsættes efter

»valg«: »af danske medlemmer«.

Tre steder i

§ 10, stk. 1,

og et sted i

§ 19, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »seks uger«

til: »ni uger«.

§ 10 a, stk. 1, 3. pkt.,

ændres »8 uger« til: »elleve uger«.

§ 11, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »otte uger« til: »elleve uger«.

§ 13, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »Europa-Parlamentsvalg,«: »jf. §

10,«.

§ 14

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler

for udarbejdelsen af valglisterne efter stk. 2, 1. pkt., og disses indretning.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

10.

Efter § 15 indsættes i

kapitel 4:

»§

15 a.

Kommunalbestyrelsen skal straks behandle indsigelser om

manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse af valgkort med fejlag-

tigt indhold samt i givet fald berigtige fejlene ved udfærdigelse af nye valg-

kort og ved rettelser i valglisten. Sådanne rettelser kan foretages til og med

valgdagen.

UDKAST

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal endvidere til og med valgdagen berig-

tige valglisten, hvis kommunen modtager meddelelse om fraflytning til ud-

landet, dødsfald eller erhvervelse, henholdsvis fortabelse, af dansk indføds-

ret eller statsborgerskab i et af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske

Union.«

11.

§ 17

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om valg-

bogens og afstemningsbogens indhold og udformning.«

12.

§ 18, stk. 1,

indsættes efter »Europa-Parlamentet,«: »jf. § 10,«.

13.

§ 19, stk. 1, 1. pkt.,

§ 20, stk. 3,

ændres »fire uger« til: »syv uger«.

14.

§ 25, stk. 1,

ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«.

15.

§ 25

indsættes som

stk. 5

»Stk. 5.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler

om ændring af afstemningssted efter ansøgning for vælgere med handicap

eller nedsat førlighed.

Stk. 6.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om hjælpe-

midler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen.«

16.

§ 26, stk. 1,

ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-6«.

17.

§ 26, stk. 2, 1. pkt.,

ændres

»tredjesidste

søgnedag« til:

»den tredjesid-

ste hverdag, herunder lørdag,«.

18.

§ 26

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5.

På brevstemmesedlen anføres navnet eller bogstavbetegnelsen

for et parti, der har kandidater opstillet til valget. Ønsker vælgeren at

stemme på en bestemt kandidat, anføres navnet på kandidaten, eventuelt

med tilføjelse af partinavnet eller bogstavbetegnelsen.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

19.

§ 26, stk. 6,

der bliver stk. 7, indsættes efter »gælder«: »i øvrigt«.

20.

§ 26

indsættes som

stk. 8:

»Stk. 8.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler

om tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning samt om

fremgangsmåden ved afgivelse af brevstemme. Indenrigs- og sundhedsmi-

nisteren kan fastsætte regler om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed

ved brevstemmeafgivningen. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fast-

sætte regler om brevstemmeprotokollens indhold og udformning.«

UDKAST

21.

§ 29, stk. 1, nr. 2,

indsættes efter »jf. § 48, stk. 1, 2. pkt., i lov om valg

til Folketinget,«: »eller tilsvarende afmærkning,«.

22.

§ 42, stk. 1,

indsættes efter nr. 8 som et nyt nummer:

»9)

medlem af Regionsudvalget,«

Nr. 9-11 bliver herefter nr. 10-12.

23.

§ 46, stk. 1, nr. 3,

udgår »§ 59, stk. 2, og«.

§3

I lov om kommunale og regionale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 295 af 7.

marts 2022, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 3, nr. 1,

ændres »§ 32, stk. 1,« til: »§ 26 c«.

§ 8, stk. 1, 3. pkt.,

ophæves.

§ 8, stk. 2,

stk. 4, 1. pkt.,

der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »hovedli-

sten« til: »valglisten«.

§ 8, stk. 2,

indsættes efter »tilflytningskommunen«: », jf. dog stk. 4 og

5«.

§ 8, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

§ 8

indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 3, som nye stykker:

»Stk. 4.

Vælgere, der er omfattet af stk. 2, og som senest tirsdagen 7 dage

før valgdagen er flyttet til en anden kommune og senest denne dag har an-

meldt flytningen til tilflytningskommunen, optages på valglisten under den

nye bopæl. Vælgere, der er omfattet af stk. 2, og som senere end tirsdagen

7 dage før valgdagen er flyttet til en anden kommune eller senere end denne

dag har anmeldt flytningen til tilflytningskommunen, skal forblive optaget

på valglisten under den hidtidige bopæl.

Stk. 5.

Vælgere, der uden at være omfattet af stk. 2 er flyttet til kommunen

fra udlandet, optages på valglisten, hvis de senest tirsdagen 7 dage før valg-

dagen er flyttet til kommunen og senest denne dag har anmeldt flytningen

til tilflytningskommunen.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§ 9, stk. 1,

ændres »Hovedlisterne« til: »Valglisterne«, og

stk. 2

ophæ-

ves.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.

UDKAST

§ 10, stk. 1, 1. pkt.,

affattes således:

»Kommunalbestyrelsen udsender forud for valgdagen valgkort til de væl-

gere, der er optaget på valglisten, jf. § 8, stk. 2-5.«.

I § 10, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »der er opført på tilflytterlisten,« til: »der er

omfattet af § 8, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5,«.

10.

§ 11

udgår »og i de stedlige dagblade eller lokalaviser«.

11.

§ 12, stk. 2, 2. pkt.,

ophæves.

12.

§ 13, stk. 2, nr. 1, § 40, 1. pkt., § 43, stk. 1, 1. pkt.,

§ 51, stk. 3, 2.

pkt.,

udgår »listeforbund og«.

13.

§ 19, stk. 3,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Til regionsrådsvalg i Region Syddanmark er mindsteantallet af stillere dog

100, i Region Midtjylland dog 150 og i Region Hovedstaden dog 200.«

14.

§ 21, stk. 1,

udgår », jf. dog stk. 2«, og

stk. 2

ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

15.

§ 23 a, 1. pkt.,

§ 43, stk. 1, 2. pkt.,

stk. 3,

udgår »liste- og«.

16.

§ 24 b, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves.

17.

§ 31, stk. 2

ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 2.

18.

§ 31 stk. 4,

der bliver stk. 2, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1«.

19.

§ 34, stk. 2

§ 35

ophæves.

20.

Overskriften

før § 37 affattes således:

»Valgforbund«.

21.

§ 37

ophæves.

22.

§ 38, stk. 1, 1. pkt.,

udgår », der ikke er tildelt samme bogstavbeteg-

nelse,«.

23.

§ 38, stk. 2,

ophæves.

24.

§ 39, stk. 1,

§ 41, stk. 1, 1.

2. pkt.,

udgår »listeforbund eller«.

UDKAST

25.

§ 39, stk. 2,

ophæves.

26.

§ 42

affattes således:

»§

42.

Har en kandidatliste indgået flere valgforbund, anses kandidatli-

sten ikke som deltager i nogen af forbundene.«

27.

§ 43, stk. 3,

ændres »§§ 37 og 38« til »§ 38«.

28.

§ 46, stk. 1, 1. pkt.,

udgår », jf. dog stk. 3«.

29.

§ 46, stk. 2

ophæves.

30.

§ 47, 1. pkt.,

§ 48, stk. 1, 2. pkt.,

udgår »henholdsvis rubrikken«.

31.

§ 47, 3. pkt.,

ophæves.

32.

§ 60, stk. 3,

ændres »en af kriminalforsorgens anstalter« til: »et af kri-

minalforsorgens fængsler«.

33.

§ 61, stk. 1,

ændres »§ 60, stk. 1 og 3« til: »§ 60, stk. 1-4«, og efter

»institutionen« indsættes: »eller er udpeget blandt de tilforordnede væl-

gere«.

34.

§ 61, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

35.

§ 70, stk. 2,

ændres »straks« til: »snarest«.

36.

§ 71, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »Valgstyrerne gennemgår brevstemmerne«

til: »Valgbestyrelsen sørger for, at brevstemmerne bliver gennemgået«, og i

3. pkt.

indsættes efter »2 valgstyrere«: »eller 2 medlemmer af valgbestyrel-

sen«.

37.

§ 74, stk. 1, 4.

5. pkt., stk. 2, 2.-4. pkt.,

stk. 3, 3.-5. pkt.,

ophæves.

38.

§ 74, stk. 2, 1. pkt.,

§ 78, stk. 5, 1. pkt.,

udgår »henholdsvis rubrik«.

39.

§ 75, stk. 1, nr. 2,

indsættes efter »jf. § 54, stk. 1, 2. pkt.,«: »eller til-

svarende afmærkning,«.

40.

§ 75, stk. 1, nr. 3,

udgår »eller hvilket listeforbund«, og i

stk. 2, nr. 2,

udgår »eller listeforbund«.

41.

§ 78, stk. 2, 4.

5. pkt.,

stk. 4, 2.

4. pkt.,

stk. 5, 3. pkt.,

ophæves.

UDKAST

42.

§ 81, stk. 1

§ 82, stk. 1,

udgår »og listeforbund«.

43.

§ 81, stk. 2, 1. pkt.,

ændres », det samlede stemmetal for hvert listefor-

bund, der ikke har indgået valgforbund, samt stemmetallet for hver kandi-

datliste, der hverken har indgået listeforbund eller valgforbund« til: »samt

stemmetallet for hver kandidatliste, der ikke har indgået valgforbund«, og

», listeforbundet« udgår.

44.

§ 81, stk. 2, 2. pkt.,

stk. 3,

udgår », det listeforbund«.

45.

§ 81, stk. 3,

udgår », et listeforbund«, og »valgforbundet henholdsvis

listeforbundet og« ændres til: »valgforbundet, henholdsvis«.

46.

§ 82, stk. 2,

udgår »eller et listeforbund«, »henholdsvis det samlede

antal kandidater i listeforbundet« og »eller det listeforbund«.

47.

§ 83

ophæves.

48.

§ 88, stk. 1, nr. 6,

ændres »hver kandidat, listestemmerne for hver kan-

didatliste og stemmerne for hvert listeforbund« til: »hver kandidat og liste-

stemmerne for hver kandidatliste«.

49.

§ 91, stk. 3,

indsættes efter »§ 81, stk. 3,«: »eller«, og »eller § 83, stk.

2,« udgår.

50.

§ 105 h, stk. 6, 2. pkt.,

indsættes efter

»søndag«: »eller

anden hellig-

dag«, og

»mandag«

ændres til:

»arbejdsdag«.

51.

§ 105 h, stk. 6, 3. pkt.,

stk. 7,

ændres

»tredjesidste

søgnedag« til:

»den tredjesidste hverdag, herunder lørdag,«.

52.

I §

105 i, stk. 2, nr. 2,

ændres »den ikke er afkrydset« til: »vælgerens

stemme på stemmesedlen ikke er afmærket med kryds«, og efter »§ 105 g,

stk. 3,« indsættes: »eller tilsvarende afmærkning,«.

§4

I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 19. januar

2019, som ændret ved § 3 i lov nr. 888 af 21. juni 2022, foretages følgende

ændringer:

§ 8, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »offentliggøres«: », jf. dog § 10 a, stk.

1, 1. pkt.«.

UDKAST

§ 10, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »offentlige«: », jf. dog § 10 a«.

Efter § 10 indsættes:

»§

10 a.

Formanden kan i særlige tilfælde bestemme, at et ekstraordinært

møde afholdes som video- eller telefonmøde. Modsætter mindst en tredjedel

af medlemmerne sig inden for en af formanden fastsat frist efter indkaldel-

sen af mødet, at det afholdes som video- eller telefonmøde, skal formanden

i stedet fastsætte tid og sted for mødets afholdelse som fysisk møde, jf. § 8,

stk. 2, 2. pkt.

Stk. 2.

Oplysning om, at et ekstraordinært møde afholdes som video- eller

telefonmøde, og tidspunktet for mødets afholdelse skal så vidt muligt of-

fentliggøres. Der skal ske offentlig video- eller lydtransmission af mødet,

eller en video- eller lydoptagelse af mødet skal offentliggøres snarest efter

mødet. § 10, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2, finder dog tilsvarende anven-

delse.«

§ 16

indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at adgangen efter stk. 5 til

erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste er betinget af medlem-

mets fremlæggelse af en erklæring afgivet af en uafhængig revisor, der er

godkendt efter revisorloven. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere

krav til revisorerklæringen og til medlemmets fremlæggelse heraf. Beslut-

ning herom træffes senest to måneder forud for det tidspunkt, fra hvilket

beslutningen skal gælde. Beslutning herom kan højst gælde for funktions-

perioden eller den resterende del af funktionsperioden.«

Stk. 6-12 bliver herefter stk. 7-13.

§ 16, stk. 8,

der bliver stk. 9, ændres »§ 16 a, stk. 2 og 3« til: »§ 16 a,

stk. 2-4«.

§ 16, stk. 9,

der bliver stk. 10, ændres »stk. 1-8« til: »stk. 1-9«.

§ 16, stk. 10,

der bliver stk. 11, ændres i

litra b

»handicap og« til: »han-

dicap,«, og i

litra c

ændres »pårørende.« til: »pårørende og«.

§ 16, stk. 10,

der bliver stk. 11, indsættes som nyt litra d:

»d) godtgørelse af dokumenterede udgifter til revisorerklæring, som kom-

munalbestyrelsen efter stk. 6 har besluttet skal fremlægges som dokumen-

tation for tabt arbejdsfortjeneste.«

§ 16, stk. 11,

der bliver stk. 12, ændres i

1. pkt.

»stk. 10« til: »stk. 11«.

10.

§ 16, stk. 12,

der bliver stk. 13, ændres »stk. 4-7« til: »stk. 4-8«, »stk.

10« ændres til: »stk. 11«, og »den godtgørelse, der er nævnt i litra c« ændres

til: »de godtgørelser, der er nævnt i litra c og d«.

UDKAST

11.

§ 16

indsættes som

stk. 14:

»Stk.

14.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om et

maksimumbeløb for den i stk. 11, litra d, nævnte godtgørelse.

12.

§ 16 a

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at adgangen efter stk. 1 og 3

til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste er betinget af frem-

læggelse af en erklæring afgivet af en uafhængig revisor, der er godkendt

efter revisorloven. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere krav til re-

visorerklæringen og til medlemmets fremlæggelse heraf. Beslutning herom

træffes senest to måneder forud for det tidspunkt, fra hvilket beslutningen

skal gælde. Beslutning herom kan højst gælde for funktionsperioden eller

den resterende del af funktionsperioden.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

13.

§ 16 a, stk. 5,

der bliver stk. 6, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-5«.

14.

§ 16 a, stk. 6,

der bliver stk. 7, ændres »stk. 10« til: »stk. 11«.

15.

Efter

§ 16 a, stk. 6,

der bliver stk. 7, indsættes som nyt stykke:

»Stk.

I forbindelse med deltagelse i de i § 16, stk. 1, litra a-c, nævnte

møder m.v. ydes der til den, der ikke er medlem af kommunalbestyrelsen,

godtgørelse af dokumenterede udgifter til revisorerklæring, som kommunal-

bestyrelsen efter stk. 4 har besluttet skal fremlægges som dokumentation for

tabt arbejdsfortjeneste.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 9.

16.

§ 16 a, stk. 7,

der bliver stk. 9, ændres i

1. pkt.

»stk. 6« til: »stk. 7 og

8«.

17.

§ 16 a

indsættes som

stk. 10:

»Stk.

10.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om et

maksimumbeløb for den i stk. 8 nævnte godtgørelse«.

18.

§ 16 b

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk.

En lønmodtager, der er statsborger i Den Europæiske Union, i

en stat, der er omfattet af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsom-

råde, eller i Schweiz, og som varetager et kommunalpolitisk hverv i et af

de pågældende lande, har ret til fravær fra arbejdet i Danmark af hensyn til

varetagelsen af det kommunalpolitiske hverv, i det omfang som er fastsat i

stk. 1-3. 1. pkt. gælder tilsvarende for en lønmodtager, der er statsborger i

Det Forenede Kongerige, og som inden 31. december 2020 udøvede sin ret

til fri bevægelighed som arbejdstager i overensstemmelse med EU-retten

og stadig udøver denne ret. 1. pkt. gælder tilsvarende for en lønmodtager,

UDKAST

der er familiemedlem til en person omfattet af 1. eller 2. pkt., der har krav

herpå i medfør af EU-retten.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

19.

§ 16 b, stk. 4,

der bliver stk. 5, indsættes efter »Indenrigs- og

sundhedsministeren kan«: »uden for de i stk. 4 nævnte tilfælde«, og »per-

soner« ændres til: »lønmodtagere«, og »i det pågældende land« udgår.

20.

§ 16 b, stk. 5,

der bliver stk. 6, ændres »jf. stk. 4« til: »der er indgået i

medfør af stk. 5«.

21.

§ 16 c

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, der er om-

fattet af § 16 b, stk. 4, fordi denne er opført på en kandidatliste til et valg

til eller er valgt til et kommunalpolitisk hverv i et land, der er omfattet af §

16 b, stk. 4.«

22.

§ 16 d

indsættes som

stk. 4-6:

»Stk.

Stk. 1-3 gælder tilsvarende, hvis en lønmodtager, der er omfattet

af § 16 b, stk. 4, afskediges, fordi denne er opført på en kandidatliste til et

valg til eller er valgt til et kommunalpolitisk hverv i et land, der er omfattet

af § 16 b, stk. 4.

Stk. 5.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan uden for de tilfælde, der er

nævnt i § 16 c, stk. 2, og § 16 d, stk. 4, under forudsætning af gensidighed

indgå aftale med et andet land, hvorefter lønmodtagere, der varetager kom-

munalpolitiske hverv, helt eller delvis kan opnå den beskyttelse mod af-

skedigelse, der er nævnt i § 16 c og § 16 d, stk. 1-3.

Stk. 6.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler med hen-

blik på opfyldelsen af en aftale, der er indgået i medfør af stk. 5.«

23.

§ 42, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »statsautoriseret eller registreret revisor«

til: »revisor, der er godkendt efter revisorloven«.

24.

§ 44

indsættes efter »kan anbringes«: », jf. dog stk. 2«.

25.

§ 44

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Der kan ikke anbringes midler i alternative investeringsfonde.«

26.

§ 60

indsættes som

stk. 4:

»Stk.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om veder-

læggelse af medlemmerne af de styrende organer for kommunale fællesska-

ber omfattet af stk. 1. Indenrigs- og sundhedsministeren kan herunder fast-

sætte regler om, at bestemmelser om vederlæggelsen af medlemmerne af de

styrende organer for kommunale fællesskaber skal fastsættes i aftalen om

UDKAST

det kommunale fællesskab, og at sådanne bestemmelser ikke kræver god-

kendelse fra Ankestyrelsen. Indenrigs- og sundhedsministeren kan herved

fravige § 60 a, stk. 4.«

27.

§ 60 a, stk. 4,

ændres »I aftaler omfattet af stk. 1 kan der kun fastsættes

vilkår om, at det kommunale fællesskab yder« til: »Efter vilkår i aftaler om-

fattet af stk. 1 kan der kun ydes«.

28.

§ 60 a, stk. 4,

ændres »§ 16 a, stk. 2 og 3« til: »§ 16 a, stk. 2-4«.

29.

§ 60 a, stk. 4,

indsættes efter »hvervet«: », jf. dog § 60, stk. 4«.

§5

I regionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 447 af 8. april 2022, foretages føl-

gende ændringer:

§ 11, stk. 1, 1, pkt.,

§ 50, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§ 16, stk. 1, 3-6 og

8-12« til: »§ 16, stk. 1, 3-7 og 9-13«.

§ 11

indsættes som

stk. 4:

»Stk.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om et mak-

simumbeløb for de godtgørelser, der er nævnt i stk. 1, jf. § 16, stk. 11, litra

d, og § 16 a, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse.«

§ 12

indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk.

En lønmodtager, der er statsborger i Den Europæiske Union, i

en stat, der er omfattet af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsom-

råde, eller i Schweiz, og som varetager et regionalpolitisk hverv i et af de

pågældende lande, har ret til fravær fra arbejdet i Danmark af hensyn til

varetagelsen af det regionalpolitiske hverv, i det omfang som er fastsat i

stk. 1, jf. § 16 b, stk. 1-3, i lov om kommunernes styrelse. 1. pkt. gælder

tilsvarende for en lønmodtager, der er statsborger i Det Forenede Konge-

rige, og som inden 31. december 2020 udøvede sin ret til fri bevægelighed

som arbejdstager i overensstemmelse med EU-retten og stadig udøver

denne ret. 1. pkt. gælder tilsvarende for en lønmodtager, der er familie-

medlem til en person omfattet af 1. eller 2. pkt., der har krav herpå i med-

før af EU-retten.

Stk. 3.

En lønmodtager, der er omfattet af stk. 2, har ret til den beskyt-

telse mod afskedigelse, der er nævnt i stk. 1, jf. § 16 c, stk. 1, og § 16 d,

stk. 1-3, i lov om kommunernes styrelse.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

UDKAST

§ 12, stk. 2,

der bliver stk. 4, indsættes efter »Indenrigs- og sundheds-

ministeren kan«: »uden for de i stk. 2 nævnte tilfælde«, »personer« ændres

til: »lønmodtagere«, og »i det pågældende land« udgår.

Efter § 12, stk. 2, der bliver stk. 4, indsættes som nyt stykke:

»Stk.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan uden for de i stk. 3

nævnte tilfælde under forudsætning af gensidighed indgå aftale med et an-

det land, hvorefter lønmodtagere, der varetager regionalpolitiske hverv,

helt eller delvis kan opnå ret til den beskyttelse mod afskedigelse, der er

nævnt i stk. 1, jf. § 16 c, stk. 1, og § 16 d, stk. 1-3, i lov om kommunernes

styrelse.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 6.

§ 12, stk. 3,

der bliver stk. 6, ændres »jf. stk. 2« til: »der er indgået i

medfør af stk. 4 og 5«.

§ 28, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »statsautoriseret eller registreret revisor« til:

»revisor, der er godkendt efter revisorloven«.

§6

I partistøtteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 973 af 11. august 2017, som æn-

dret ved § 2 i lov nr. 714 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:

§ 3, stk. 2, nr. 3,

ophæves.

§ 4, stk. 2, nr. 3,

ophæves.

§7

Lov nr. 268 af 26. marts 2019 om midlertidig videreførelse af rettigheder

efter lov om kommunale og regionale valg og lov om valg af danske med-

lemmer til Europa-Parlamentet i forbindelse med Det Forenede Kongeriges

udtræden af Den Europæiske Union ophæves.

§8

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2.

§ 1, nr. 6 og 7, finder ikke anvendelse for folketingsvalg, der ud-

skrives før 1. januar 2024. For folketingsvalg udskrevet før 1. januar 2024

finder de hidtil gældende regler anvendelse.

UDKAST

Stk. 3.

Regler fastsat i medfør af § 49, stk. 5, § 63 og § 64, stk. 1, i lov

om valg til Folketinget og § 14, stk. 5, i lov om valg af danske medlemmer

til Europa-Parlamentet forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses.

Stk. 4.

Regler fastsat i medfør af § 8, stk. 5, i lov om kommunale og

regionale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 295 af 7. marts 2022, forbliver i

kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 8,

stk. 6, jf. denne lovs § 3, nr. 6.

Stk. 5.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for ikraft-

trædelse af lovens § 4, nr. 27 og 29.

Stk. 6.

Kommuner og regioner, der før lovens ikrafttræden har anbragt

midler i alternative investeringsfonde i strid med lovens § 4, nr. 25, skal

bringe sådanne anbringelser til ophør senest den 31. december 2024.

§9

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ændringer af valglovgivningen

2.1.1. Bevarelse af valgret trods flytning kort før et kommunal- og regi-

onalvalg

2.1.1.1. Gældende ret

2.1.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

2.1.1.3. Den foreslåede ordning

2.1.2. Ændring af kravet til stillerunderskrifter ved regionalvalg

2.1.2.1. Gældende ret

2.1.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

2.1.2.3. Den foreslåede ordning

2.1.3. Afskaffelse af listeforbund ved kommunal- og regionalvalg

2.1.3.1. Gældende ret

2.1.3.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

2.1.3.3. Den foreslåede ordning

2.1.4. Afskaffelse af ens listebetegnelser og bogstavbetegnelser ved kom-

munal- og regionalvalg

2.1.4.1. Gældende ret

2.1.4.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

2.1.4.3. Den foreslåede ordning

2.1.5. Længere brevstemmeperiode, når folketingsvalg udskrives med

langt varsel

2.1.5.1. Gældende ret

2.1.5.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

2.1.5.3. Den foreslåede ordning

2.1.6. Ændring af fristerne ved Europa-Parlamentsvalg, så de opstillede

partier og kandidater er offentliggjort, når brevstemmeperioden begynder

2.1.6.1. Gældende ret

2.1.6.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

2.1.6.3. Den foreslåede ordning

UDKAST

2.1.7. Mulighed for at ansatte i kommuner og på institutioner kan tage

imod brevstemmer i vælgerens eget hjem, i visse boliger og boformer

m.v.

2.1.7.1. Gældende ret

2.1.7.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

2.1.7.3. Den foreslåede ordning

2.1.8. Mulighed for at brevstemmer kan gennemgås af to valgbestyrel-

sesmedlemmer med bistand fra kommunens ansatte i stedet for to

valgstyrere

2.1.8.1. Gældende ret

2.1.8.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

2.1.8.3. Den foreslåede ordning

2.1.9. Mulighed for bedre forsendelse af brevstemmer mellem kommu-

nerne

2.1.9.1. Gældende ret

2.1.9.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

2.1.9.3. Den foreslåede ordning

2.1.10. Nye fortegnelser over opstillede kandidater til brug for udform-

ningen af stemmesedlerne ved folketingsvalg

2.1.10.1. Gældende ret

2.1.10.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

2.1.10.3. Den foreslåede ordning

2.1.11. Afskaffelse af numre på stemmesedlerne ved partilisteopstilling

til kommunal- og regionalvalg

2.1.11.1. Gældende ret

2.1.11.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

2.1.11.3. Den foreslåede ordning

2.1.12. Lempelse af bedømmelsen af stemmesedler, så færre vurderes

ugyldige

2.1.12.1. Gældende ret

2.1.12.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

2.1.12.3. Den foreslåede ordning

2.1.13. Afskaffelse af pligten til at indrykke valgkortannoncer i dagbla-

dene

2.1.13.1. Gældende ret

2.1.13.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

2.1.13.3. Den foreslåede ordning

2.1.14. Bemyndigelse til at bekendtgøre antallet af danske medlemmer,

der vælges til Europa-Parlamentet

2.1.14.1. Gældende ret

2.1.14.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

UDKAST

2.1.14.3. Den foreslåede ordning

2.1.15. Bemyndigelse til at danske myndigheder kan bistå ved afholdelse

af andre landes valg i Danmark

2.1.15.1. Gældende ret

2.1.15.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

2.1.15.3. Den foreslåede ordning

2.1.16. Ophævelse af den midlertidige lov om herboende briters valgret

og valgbarhed

2.1.16.1. Gældende ret

2.1.16.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

2.1.16.3. Den foreslåede ordning

2.2. Ændringer af reglerne om kommunernes og regionernes styrelse

2.2.1. Adgang til virtuelle ekstraordinære møder i kommunalbestyrelser

og regionsråd

2.2.1.1. Gældende ret

2.2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

2.2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2.2. Adgang til at stille krav om revisorerklæring som dokumentation

for tabt arbejdsfortjeneste

2.2.2.1. Gældende ret

2.2.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

2.2.2.3. Den foreslåede ordning

2.2.3. Ret til fravær fra arbejde og beskyttelse mod afskedigelse for andre

landes kommunal- og regionalpolitikere

2.2.3.1. Gældende ret

2.2.3.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

2.2.3.3. Den foreslåede ordning

2.2.4. Forbud mod anbringelse af kommuners og regioners midler i alter-

native investeringsfonde

2.2.4.1. Gældende ret

2.2.4.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

2.2.4.3. Den foreslåede ordning

2.2.5. Bemyndigelse til at fastsætte regler om vederlæggelse af bestyrel-

sesmedlemmer i kommunale fællesskaber

2.2.5.1. Gældende ret

2.2.5.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

2.2.5.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

UDKAST

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Dette lovforslag indeholder en række ændringer af reglerne om valg og

kommunernes og regionernes styrelse. De udgør tilsammen en

»mosaik«

forskellige mindre forslag, der alle har til formål at forbedre og modernisere

rammerne for vores valg og lokaldemokrati.

1.1. Forslag til ændringer af valglovgivningen

I Danmark er der tradition for, at brede flertal i Folketinget løbende finju-

sterer valglovgivningen, når der i praksis viser sig uhensigtsmæssigheder

ved den måde, der holdes valg på. Den jævnlige vedligeholdelse af valgsy-

stemet er med til at sikre, at det danske valgsystem forbliver i verdensklasse.

Det er bl.a. i det lys, Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udarbejdet dette

lovforslag med en række forskellige – og hver især mindre – ændringer, der

kan forenkle og forbedre valghandlingen til gavn for både vælgere, partier

og de forskellige valgmyndigheder.

Konkret udspringer ændringerne bl.a. af Indenrigs- og Sundhedsministeriets

evalueringer af de seneste valg, af ønsker fra KL og regionerne og af de

opfordringer, som Folketinget kom med i forbindelse med godkendelsen af

folketingsvalget i 2022. Se Folketingstidende 2022-2023 (2. samling), tillæg

A, B 1 som fremsat (Betænkning og indstilling fremsat af Udvalget til Prø-

velse af Valgene om folketingsvalget den 1. november 2022).

Her opfordrede udvalget f.eks. til at overveje tiltag til at sikre, at brevstem-

meproceduren er enkel for vælgerne og kommunerne, så kilder til fejl mini-

meres, og flere brevstemmer når frem i tide, bliver gyldige og kan tælles

med. Udvalget opfordrede herunder til at vurdere kommunernes forudsæt-

ninger for at håndtere brevstemmer og til at overveje mulige tiltag til styr-

kelse heraf, f.eks. i samarbejde med KL. Bl.a. på den baggrund indeholder

lovforslaget en række forslag til at forbedre brevstemmeprocessen for væl-

gere og kommuner, der er udarbejdet efter dialog med KL.

Udvalget opfordrede derudover – på baggrund af væsentlige fejl i stemme-

sedlen i en opstillingskreds – til at overveje muligheden for at iværksætte

yderligere tiltag for fremover at sikre mod fejl i stemmesedlerne. På den

baggrund indeholder lovforslaget forslag til forenkling af stemmesedlernes

UDKAST

udseende ved kommunal- og regionalvalg og forslag til en ny og samlet for-

tegnelse over kandidaterne ved folketingsvalg, der efter Indenrigs- og

Sundhedsministeriets opfattelse kan blive en afgørende hjælp for kommu-

nerne, når de skal udarbejde stemmesedler.

Endelig bør det fremhæves, at en del af lovforslaget har sit udspring i det

internationale samarbejde, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet i øjeblik-

ket deltager i efter anmodning fra den ukrainske valgkommission. Som no-

get nyt ønsker Indenrigs- og Sundhedsministeriet at gøre det muligt, at Dan-

mark vil kunne hjælpe Ukraine med at holde valg igen, bl.a. ved at sikre, at

ukrainske vælgere i Danmark kan stemme.

Samlet set består ændringerne af valglovgivningen således af følgende ele-

menter:

For det første

foreslås det at sikre, at vælgere, der flytter til en ny kommune

i den sidste uge før et kommunal- og regionalvalg, fremover bevarer deres

valgret i fraflytningskommunen. I dag kan de hverken stemme i deres gamle

eller nye kommune, hvilket i praksis afskar ca. 4.600 vælgere fra at stemme

ved kommunal- og regionalvalget i 2021. Se forslagets pkt. 2.1.1.

For det andet

foreslås det at ændre kravet til stillerunderskrifter for nye par-

tier, der ønsker at stille op til regionsrådsvalg, så det bedre afspejler vælger-

tallet i de enkelte regioner. Se forslagets pkt. 2.1.2.

For det tredje

foreslås det at forenkle reglerne for opstilling til kommunal-

og regionalvalg ved at afskaffe mulighederne for at indgå listeforbund og

have ens listebetegnelser, hvilket i praksis ikke bliver brugt af partierne. Se

forslagets pkt. 2.1.3 og 2.1.4.

For det fjerde

foreslås det at gennemføre en række forenklinger af brevstem-

meproceduren, der bl.a. har til formål at lette kommunernes håndtering af

brevstemmerne og i sidste ende sikre, at flest mulige brevstemmer bliver

gyldige og kan tælles med. Vælgerne vil herunder kunne brevstemme til

folketingsvalg fra valgets udskrivelse, se forslagets pkt. 2.1.5. Derudover

fremrykkes opstillingsfristen til Europa-Parlamentsvalg med tre uger, så

kandidaterne er offentliggjort, når brevstemmeperioden begynder, se forsla-

gets pkt. 2.1.6. Videre vil ansatte i kommuner og på institutioner kunne tage

imod brevstemmer i vælgerens eget hjem, i visse boliger og boformer m.v.,

se forslagets pkt. 2.1.7. Brevstemmer vil endvidere kunne blive gennemgået

af to valgbestyrelsesmedlemmer med bistand fra kommunens ansatte i ste-

det for valgstyrere, se forslagets pkt. 2.1.8. Endelig vil kommunerne kunne

videresende brevstemmer på en anden måde end dagligt med almindelig

post, hvis kommunen finder det hensigtsmæssigt, se forslagets pkt. 2.1.9.

UDKAST

For det femte

foreslås det at forenkle reglerne for stemmesedlernes udarbej-

delse og udseende med henblik på at undgå fejl på stemmesedlerne. Se for-

slagets pkt. 2.1.10 og 2.1.11.

For det sjette

foreslås det at lempe bedømmelsen af stemmesedler, så færre

vurderes ugyldige. Se forslagets pkt. 2.1.12.

For det syvende

foreslås det at afskaffe pligten for Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet og kommunerne til at indrykke annoncer i dagbladene om, at der

er valg, og at vælgerne vil modtage valgkort. Se forslagets pkt. 2.1.13.

For det ottende

foreslås det at give indenrigs- og sundhedsministeren be-

myndigelse til at bekendtgøre antallet af danske medlemmer, der efter EU-

retten skal vælges til Europa-Parlamentet. Se forslagets pkt. 2.1.14.

For det niende

foreslås det at give indenrigs- og sundhedsministeren be-

myndigelse til at fastsætte regler om, at danske myndigheder bistår andre

lande med at afholde valg og folkeafstemninger i Danmark. Formålet er at

kunne hjælpe Ukraine med at afholde valg igen, når Ukraine anmoder om

det, ved at sikre, at ukrainere her i landet kan stemme. Se forslagets pkt.

2.1.15.

For det tiende

foreslås det at ophæve den midlertidige lov, der giver valgret

til Europa-Parlamentsvalg i Danmark for op til ca. 13.000 britiske statsbor-

gere (opgjort pr. 20. juni 2023), der har haft uafbrudt bopæl i Danmark siden

Brexit den 31. januar 2020. Se forslagets pkt. 2.1.16.

Derudover indeholder lovforslaget en række mindre sproglige modernise-

ringer, konsekvensrettelser som følge af anden ændret lovgivning og lov-

tekniske præciseringer, bl.a. af, at en række bestemmelser og bemyndigelser

i folketingsvalgloven også gælder for folkeafstemninger og Europa-Parla-

mentsvalg.

1.2. Forslag til ændringer af kommunestyrelsesloven og regions-

loven

Lovforslaget indeholder derudover en række ændringer af reglerne om kom-

munernes og regionernes styrelse.

For det første

foreslås det at give mulighed for i særlige tilfælde at afholde

ekstraordinære møder i kommunalbestyrelser og regionsråd som virtuelle

møder. Forslaget har baggrund i et ønske fra Danske Regioner, som KL har

tilsluttet sig. Se forslagets pkt. 2.2.1.

UDKAST

For det andet

foreslås det at give kommunalbestyrelsen mulighed for at be-

slutte, at adgangen til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for

kommunalbestyrelsesmedlemmer m.v. skal være betinget af fremlæggelse

af en erklæring afgivet af en uafhængig revisor, der er godkendt efter revi-

sorloven. Se forslagets pkt. 2.2.2.

For det tredje

foreslås det at sikre, at kommunal- og regionalpolitikere fra

andre lande, der arbejder i Danmark, kan opnå ret til fravær fra arbejdet i

Danmark, og at de er beskyttet mod afskedigelse fra arbejdet i Danmark

begrundet i et kommunal- eller regionalpolitisk hverv i andre lande. Med

denne del af forslaget sikres det således, at de nationale regler er i overens-

stemmelse med EU-retten om arbejdskraftens fri bevægelighed. Se forsla-

gets pkt. 2.2.3.

For det fjerde

foreslås det at indføre et forbud mod anbringelse af kommu-

ners og regioners midler i alternative investeringsfonde, så retstilstanden for

så vidt angår kommuners og regioners anbringelse af midler på dette punkt

føres tilbage til, hvad der var gældende forud for Justitsministeriets udste-

delse af den seneste bekendtgørelse om anbringelse af fondes midler. Se

forslagets pkt. 2.2.4.

For det femte

foreslås det at give indenrigs- og sundhedsministeren adgang

til efter drøftelse med KL at fastsætte nærmere regler for vederlæggelse af

medlemmerne af de styrende organer for kommunale fællesskaber baseret

på objektive kriterier. Se forslagets pkt. 2.2.5.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ændringer af valglovgivningen

2.1.1. Bevarelse af valgret trods flytning kort før et kommunal- og regi-

onalvalg

2.1.1.1. Gældende ret

Det fremgår af kommunal- og regionalvalglovens § 2, stk. 1, at ingen kan

udøve valgret uden at være optaget på valglisten. Vælgerne skal optages på

valglisten i den kommune, hvor de er bopælsregistreret i Det Centrale Per-

sonregister (CPR), jf. § 7, stk. 1, 1. pkt.

Valglisten består af en hovedliste og en tilflytterliste, jf. kommunal- og re-

gionalvalglovens § 8, stk. 1, 3. pkt. På hovedlisten skal optages de vælgere,

der senest mandagen 15 dage før valgdagen er flyttet til kommunen, og som

UDKAST

senest denne dag har anmeldt flytningen til tilflytningskommunen, jf. § 8,

stk. 2. På tilflytterlisten skal optages de vælgere, der ikke er optaget på ho-

vedlisten, og som senest tirsdagen 7 dage før valgdagen er flyttet til kom-

munen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til tilflytningskom-

munen, jf. § 8, stk. 3.

2.1.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

De vælgere, der ikke er optaget på hovedlisten, og som senest 7 dage før

valgdagen er flyttet til kommunen, og som senest denne dag har anmeldt

flytningen til tilflytningskommunen, skal i dag optages på tilflytterlisten.

Det omfatter både vælgere, der flytter fra en kommune til en anden kom-

mune, og vælgere, der flytter fra udlandet til en kommune i Danmark.

Fraflytter en vælger efter dette tidspunkt kommunen for at flytte til en anden

kommune før valgdagen, bliver vælgeren i dag slettet fra valglisten i fraflyt-

ningskommunen og bliver ikke optaget på valglisten i tilflytningskommu-

nen. Vælgeren kan derfor ikke stemme ved kommunal- og regionalvalget,

hvis vælgeren flytter mellem to kommuner senere end 7 dage før valgdagen.

Vælgeren kan dog fortsat stemme til regionsrådsvalget, hvis flytningen sker

mellem to kommuner inden for samme region, jf. kommunal- og regional-

valglovens § 12, stk. 2, 2. pkt.

Den gældende skæringsdato på 7 dage før valgdagen blev senest i 1997 æn-

dret fra 11 dage til 7 dage før valget, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg

A, side 1853. Ændringen skete på baggrund af udviklingen inden for infor-

mationsteknologien, herunder den teknologiske udvikling vedrørende CPR-

registret.

Skæringsdatoen skal tage højde for, at kommunerne kan håndtere de prakti-

ske forhold ved valget på en sikker og forsvarlig måde. Kommunerne skal

bl.a. ved til- og fraflytninger sørge for at optage henholdsvis slette de på-

gældende vælgere på valglisten for bl.a. at sikre, at vælgerne ikke kan

stemme i to kommuner. Kommunen skal også tildele et valgsted til de til-

flyttede vælgere samt orientere de pågældende vælgere om, hvor de skal

stemme.

Ved det seneste kommunal- og regionalvalg den 16. november 2021 indebar

den nævnte fristregel, at 4.614 personer, der i øvrigt opfyldte valgretsbetin-

gelserne, ikke kunne stemme til valget.

Det bør efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse i videst muligt

omfang undgås, at så mange personer mister muligheden for at stemme ved

kommunal- og regionalvalg alene som følge af, at de flytter mellem to dan-

ske kommuner tæt på valgdagen.

UDKAST

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at reglerne med fordel

kan ændres, så alle vælgere, der flytter fra en kommune til en anden kom-

mune tæt på valgdagen, bevarer deres valgret enten i deres nye kommune

/region eller i deres hidtidige kommune/region, afhængigt af hvornår de flyt-

ter.

2.1.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at vælgere, som senere end tirsdagen 7 dage før valgdagen er

flyttet til en anden kommune eller senere end denne dag har anmeldt flyt-

ningen til tilflytningskommunen, ikke skal slettes fra valglisten i fraflyt-

ningskommunen, men skal forblive optaget på valglisten i fraflytningskom-

munen og dermed bevare deres valgret i den kommune, som vælgerne flytter

fra. Er vælgeren herved flyttet til en kommune i en anden region, vil vælge-

ren på samme måde bevare sin valgret i den region, som vælgeren fraflytter.

Vælgere, som senest tirsdagen 7 dage før valgdagen er flyttet til en anden

kommune, og senest denne dag anmelder flytningen til tilflytningskommu-

nen, vil som hidtil blive optaget på valglisten i tilflytningskommunen. Er

vælgeren herved flyttet til en kommune i en anden region, vil vælgeren på

samme måde som hidtil kunne stemme i den region, som vælgeren flytter

til.

Vælgere, som senest tirsdagen 7 dage før valgdagen er flyttet fra udlandet

til en kommune i Danmark, og senest denne dag anmelder flytningen til til-

flytningskommunen, vil som hidtil blive optaget på valglisten i tilflytnings-

kommunen. Vælgeren vil på samme måde som hidtil kunne stemme i den

kommune og den region, som vælgeren flytter til.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 4-6, 8, 9 og 11, med tilhørende be-

mærkninger.

2.1.2. Ændring af kravet til stillerunderskrifter ved regionalvalg

2.1.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 19, stk. 3, i kommunal- og regionalvalgloven, at en kandi-

datliste til regionsrådsvalg skal være underskrevet af mindst 50 vælgere i

regionen som stillere. Kandidatlisterne må højst være underskrevet af et an-

tal stillere, der svarer til halvdelen mere end mindsteantallet af stillere i re-

gionen.

UDKAST

2.1.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Kravet til mindsteantallet af stillere blev ved lov nr. 1742 af 22. december

2015 fastsat til 50 vælgere for regionsrådsvalg. Regionsrådet havde indtil da

haft mulighed for at beslutte at forhøje antallet til maksimalt 150 vælgere.

Hensynet bag kravet om stillerunderskrifter er at understøtte en formodning

for, at den pågældende listes politiske mål m.v. har en vis udbredelse blandt

regionens vælgere.

En forhøjelse af stillerkravet må antages at ville føre til færre opstillede kan-

didatlister, hvilket vil medføre, at vælgeren får lettere ved at overskue og

vurdere de enkelte kandidatlisters politiske mål m.v., ligesom stemmesedlen

bliver kortere og mere overskuelig. Det vurderes desuden at medføre mindre

stemmespild.

Regionsrådsvalget vil videre generelt få større legitimitet, da andelen af par-

tier, der har et bredere funderet afsæt i befolkningen, vil blive større i forhold

til det samlede antal partier, der stiller op, og da andelen af kandidatlister,

der fremstår meget useriøse, vil blive mindre.

De gældende regler om stillerunderskrifter tager desuden ikke højde for den

betydelige forskel i vælgertallet mellem regionerne, således som der i kom-

munal- og regionalvalglovens § 19, stk. 2, tages højde for forskellen i væl-

gertallet mellem kommunerne.

En forhøjelse af stillerkravet kan på den anden side medføre, at det bliver

sværere for kandidatlister, der ikke blev indvalgt i regionsrådet ved seneste

valg eller ikke længere er repræsenteret i regionsrådet, at stille op og blive

valgt ind i regionsrådet.

På baggrund af en høring af samtlige regioner finder Indenrigs- og

Sundhedsministeriet det formålstjenligt at justere antallet af stillerunder-

skrifter, som en kandidatliste til regionsrådsvalg, der ikke er fritaget for kra-

vet om stillerunderskrifter, skal indsamle til regionsrådsvalg.

2.1.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at kommunal- og regionalvalglovens bestemmelser om mind-

steantal stillere til opstilling til regionsrådsvalg ændres, således at mindste-

antallet af stillere fastsættes efter en trappemodel på grundlag af regionernes

vælgertal ved regionsrådsvalget i 2021.

Den foreslåede ændring af kommunal- og regionalvalglovens § 19, stk. 3,

vil medføre, at mindsteantallet af stillere i Region Nordjylland og Region

Sjælland uændret vil være 50 stillere, at mindsteantallet af stillere i Region

UDKAST

Syddanmark vil være 100 stillere, at mindsteantallet af stillere Region

Midtjylland vil være 150 stillere, og at mindsteantallet af stillere i Region

Hovedstaden vil være 200 stillere.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 13, med tilhørende bemærkninger.

2.1.3. Afskaffelse af listeforbund ved kommunal- og regionalvalg

2.1.3.1. Gældende ret

Kandidatlister, der ved kommunale og regionale valg er tildelt samme bog-

stavbetegnelse, kan støtte hinanden ved at indgå listeforbund, jf. § 37 i kom-

munal- og regionalvalgloven. Listeforbund er et valgteknisk samarbejde

mellem kandidatlister, der har samme bogstavbetegnelse og samme listebe-

tegnelse, dog med et særligt lokalt eller andet tilhørsforhold i listebetegnel-

sen. Ved beregningen af mandatfordelingen får kandidatlister, der har ind-

gået listeforbund, lagt sine stemmer sammen og betragtes som én liste, jf.

§§ 81-83 i kommunal- og regionalvalgloven. Ved at indgå i listeforbund kan

de deltagende kandidatlister derfor i nogle situationer opnå en mandatmæs-

sig fordel.

2.1.3.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Kandidatlister har siden 1925 haft mulighed for at indgå listeforbund ved

kommunal- og regionalvalg. Siden indførelsen af muligheden for at indgå

valgforbund i 1954 har kandidatlisterne dog bevæget sig væk fra brugen af

listeforbund. Bortset fra et enkelt listeforbund ved kommunal- og regional-

valget i 2017 har der ikke været indgået noget listeforbund siden kommunal-

og regionalvalget i 2005.

Listeforbund kan kun indgås mellem kandidatlister, der har samme listebe-

tegnelse og bogstavbetegnelse. Ved lov nr. 1739 af 27. december 2018 blev

der indført forbud mod ens listebetegnelser, dog således at ens listebeteg-

nelser kan benyttes, hvis der tilføjes en betegnelse, der angiver et særligt

lokalt eller andet tilhørsforhold. Efter denne lovændring er der således også

retligt sat meget snævre grænser for muligheden for at indgå listeforbund.

På denne baggrund er det Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at

muligheden for at indgå listeforbund bør afskaffes.

2.1.3.3. Den foreslåede ordning

UDKAST

Det foreslås, at muligheden for at indgå listeforbund afskaffes. Forslaget

påvirker ikke kandidatlisters mulighed for at indgå valgforbund.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 12, 14, 15, 17, 18, 20-30, 37, 38 og

40-49, og § 6, nr. 1 og 2, med tilhørende bemærkninger.

2.1.4. Afskaffelse af ens listebetegnelser og bogstavbetegnelser ved kom-

munal- og regionalvalg

2.1.4.1. Gældende ret

Det følger § 24 b, stk. 1, i kommunal- og regionalvalgloven, at hvis der er

indleveret flere kandidatlister med samme listebetegnelse, træffer valgbe-

styrelsen afgørelse om, hvilken kandidatliste eller hvilke kandidatlister der

ikke kan anvende den angivne listebetegnelse, efter nogle kriterier angivet i

bestemmelsens stk. 2-6. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at kandidatli-

ster anvender samme listebetegnelse med tilføjelse af en betegnelse, der an-

giver et særligt lokalt eller andet tilhørsforhold.

Kandidatlister med samme listebetegnelse, dog med tilføjelse af et særligt

lokalt eller andet tilhørsforhold, skal tildeles samme bogstavbetegnelse, så-

fremt de anmoder herom, jf. kommunal- og regionalvalglovens § 34. Hvis

flere kandidatlister skal have tildelt samme bogstavbetegnelse, føjes et tal

til bogstavbetegnelsen (A.1, A.2, A.3 osv.), jf. lovens § 35.

2.1.4.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

På nær et enkelt eksempel i 2017 har ingen kandidatlister ved de seneste tre

kommunal- og regionalvalg anvendt samme listebetegnelse. Med virkning

fra 1. januar 2019 blev kommunal- og regionalvalgloven desuden ændret,

jf. lov nr. 1739 af 27. december 2018, så flere kandidatlister ikke længere

kan stille op med samme listebetegnelse, medmindre de tilføjer et særligt

lokalt eller andet tilhørsforhold i listebetegnelsen. Efter denne lovændring

er der således også retligt sat meget snævre grænser for muligheden for at

anvende samme listebetegnelse.

På denne baggrund er det Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at

muligheden for at anvende samme listebetegnelse bør afskaffes. Da samme

listebetegnelse, bortset fra tilføjelse af et særligt lokalt eller andet tilhørsfor-

hold, er en forudsætning for tildeling af samme bogstavbetegnelse, er det

Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at muligheden for at tildele

kandidatlister samme bogstavbetegnelse tilsvarende bør afskaffes.

UDKAST

2.1.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at kandidatlisters mulighed for at anvende samme listebeteg-

nelse og samme bogstavbetegnelse afskaffes helt, også selvom de har tilføjet

et særligt lokalt eller andet tilhørsforhold til listebetegnelsen.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 16, 19 og 29, med tilhørende bemærk-

ninger.

2.1.5. Længere brevstemmeperiode, når folketingsvalg udskrives med

langt varsel

2.1.5.1. Gældende ret

Efter folketingsvalglovens § 56, stk. 1, kan brevstemmeafgivning her i lan-

det finde sted de sidste 3 uger før valgdagen. Det samme gælder for brev-

stemmeafgivning på danske havanlæg på dansk område, jf. lovens § 58, stk.

Efter folketingsvalglovens § 65, stk. 2, nr. 6, kan en brevstemme ikke

komme i betragtning, hvis den ikke er afgivet inden for lovens frister.

2.1.5.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Ved folketingsvalget den 5. juni 2019 betød 3 ugers-fristen, at vælgerne

først kunne brevstemme i Danmark fra den 15. maj 2019, selvom valget blev

udskrevet den 7. maj 2019. Ved folketingsvalget den 1. november 2022

kunne vælgerne først brevstemme fra den 11. oktober 2022, selvom valget

blev udskrevet den 5. oktober 2022.

Folketingsvalglovens § 65, stk. 2, nr. 6, betyder desuden, at hvis en kom-

mune fejlagtigt har taget imod en brevstemme før 3 ugers-fristen, vil denne

stemme ikke kunne tages i betragtning.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at det ikke er hensigts-

mæssigt at lade vælgere vente med at brevstemme til 3 uger før valget, når

først valget er udskrevet.

2.1.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at vælgere her i landet kan brevstemme allerede fra folketings-

valgets udskrivelse.

UDKAST

De foreslåede ændringer af folketingsvalglovens § 56, stk. 1, og § 58, stk.

4, vil medføre, at brevstemmeperioden her i landet, herunder på danske hav-

anlæg på dansk område, starter ved udskrivelsen af folketingsvalget.

Et folketingsvalg anses i denne sammenhæng for udskrevet, når statsmini-

steren offentliggør, at der udskrives folketingsvalg. Dette gælder, uanset om

valgudskrivelsen annonceres fra Folketingets talerstol, på et pressemøde el-

ler andre steder.

Forslaget medfører ikke i øvrigt nogen ændring af reglerne om kommuner-

nes praktiske afholdelse af valget, og det vil fortsat være en kommunal be-

slutning, hvor vælgere skal kunne brevstemme. Der er ikke noget i vejen

for, at kommunerne tilpasser antallet af brevstemmesteder til, hvor mange

vælgere kommunen forventer vil brevstemme i perioden op til valget. Væl-

gerne skal dog mindst ét sted i hver kommune kunne brevstemme umiddel-

bart efter valgets udskrivelse, ligesom det gælder i dag, når folketingsvalg

udskrives med op til 3 ugers varsel.

Det vil endvidere fortsat være op til kommunerne at tilrettelægge brevstem-

meafgivningen i vælgernes hjem, på plejehjem m.v. på den mest hensigts-

mæssige måde. Forslaget indebærer således ikke en pligt til at foranstalte

brevstemmeafgivning f.eks. på plejehjem allerede fra den dag, valget ud-

skrives.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 15 og 16, med tilhørende bemærknin-

ger.

2.1.6. Ændring af fristerne ved Europa-Parlamentsvalg, så de opstillede

partier og kandidater er offentliggjort, når brevstemmeperioden be-

gynder

2.1.6.1. Gældende ret

Ved valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet gælder der en række

frister, der indebærer, at brevstemmeafgivningen i Danmark begynder, to

uger før partierne har frist for at indlevere deres kandidatlister.

Partier, der ved et folketingsvalg afholdt senest seks uger før valgdagen har

opnået repræsentation i Folketinget, og som seks uger før valgdagen fortsat

er repræsenteret i dette, samt partier, der ved det sidst afholdte valg til Eu-

ropa-Parlamentet har opnået repræsentation i Europa-Parlamentet, og som

seks uger før valgdagen fortsat er repræsenteret i dette, har ret til at deltage

i Europa-Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 10, stk. 1.

UDKAST

Også nye partier, der er anmeldt for indenrigs- og sundhedsministeren efter

reglerne i Europa-Parlamentsvalglovens §§ 11-11 b senest kl. 12 otte uger

før valgdagen, har ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg, jf. Europa-Par-

lamentsvalglovens § 10, stk. 2.

Valgnævnet kan efter ansøgning godkende en ændring af et navn på et op-

stillingsberettiget parti, dog ikke i perioden fra 8 uger før valgdagen til og

med valgdagen, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 10 a, stk. 1.

Enhver, der har valgret efter lovens § 3, jf. §§ 3 a og 3 b, og som 4 uger før

valgdagen opfylder valgretsbetingelserne bortset fra aldersbetingelsen, er

valgbar, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 6, stk. 1.

Kandidatlister til Europa-Parlamentsvalg (partiernes lister over de kandida-

ter, der opstilles til valget) skal være indleveret til indenrigs- og sundheds-

ministeren senest kl. 12 fire uger før valgdagen, jf. Europa-Parlamentsvalg-

lovens § 19, stk. 1, 1. pkt. Kandidatlister kan tidligst indleveres seks uger

før valgdagen, jf. bestemmelsens 2. pkt. Indleverede kandidatlister kan til-

bagekaldes over for indenrigs- og sundhedsministeren senest kl. 12 fire uger

før valgdagen, jf. § 20, stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren undersøger,

om de rettidigt indleverede kandidatlister er gyldige efter reglerne i §§ 19

og 19 a, og om kandidaterne kan godkendes efter reglerne i § 23 a, jf. § 23,

stk. 1. Indenrigs- og sundhedsministeren bekendtgør i Statstidende, hvilke

kandidatlister der er godkendt, hvilke bogstavbetegnelser de har fået tildelt,

samt hvilke af kandidatlisterne, der har indgået valgforbund, jf. § 24, stk. 1.

Her i landet kan brevstemmeafgivning finde sted de sidste 6 uger før valg-

dagen, dog senest tredjesidste søgnedag før valgdagen, jf. Europa-Parla-

mentsvalglovens § 26, stk. 2.

Som konsekvens af de nævnte frister har vælgerne ikke adgang til oplysnin-

ger om de opstillede partier og kandidater i de første to uger, hvor de kan

brevstemme.

2.1.6.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

KL har fremsat ønske om, at fristen for indlevering af kandidatlister bliver

harmoniseret med brevstemmeperiodens begyndelse, så de endelige kandi-

datlister kan være offentliggjort, før brevstemmeperioden begynder, og

færre vælgere derfor utilsigtet kommer til at afgive ugyldige stemmer på

kandidater, der viser sig ikke at stille op.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enigt i, at den beskrevne retstilstand er

uhensigtsmæssig af den nævnte grund, og ønsker derfor at imødekomme

UDKAST

ønsket fra KL. Ministeriet finder det i den sammenhæng mest hensigtsmæs-

sigt at ikke at forkorte den periode, hvor vælgerne har mulighed for at brev-

stemme, men at fastholde den på 6 uger.

Derfor foreslår Indenrigs- og Sundhedsministeriet at fremrykke alle de

nævnte frister, der relaterer sig til partiernes opstilling af kandidater til val-

get, med 3 uger. Ændringen vil svare til den fristharmonisering, der med

samme begrundelse blev indført ved kommunale og regionale valg ved lov

nr. 1742 af 22. december 2015. Fristændringerne vurderes ikke at indebære

en væsentlig ulempe for partierne, da valgdatoen også ved Europa-Parla-

mentsvalg er kendt i god tid i forvejen.

2.1.6.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at fristen for seneste indlevering af kandidatlister i Europa-

Parlamentsvalglovens § 19, stk. 1, 1. pkt., fremrykkes fra fire til syv uger

før valgdagen, og at det tidligste tidspunkt, kandidatlister kan indleveres, jf.

bestemmelsens 2. pkt., fremrykkes fra seks til ni uger. I forbindelse hermed

foreslås det, at fristen for kandidater for at opfylde valgretsbetingelserne

bortset fra aldersbetingelsen i Europa-Parlamentsvalglovens § 6, stk. 1, til-

svarende fremrykkes fra fire uger før valgdagen til syv uger før valgdagen.

Dermed vil Indenrigs- og Sundhedsministeriet have mulighed for at gen-

nemgå, godkende og efterfølgende offentliggøre kandidatlisterne, inden

brevstemmeperioden begynder seks uger før valgdagen, jf. Europa-Parla-

mentsvalglovens § 23.

Det foreslås i den forbindelse, at skæringstidspunktet rykkes fra seks til ni

uger før valgdagen for partier, der har ret til at deltage i valg til Europa-

Parlamentet på grundlag af partiets repræsentation i Folketinget eller Eu-

ropa-Parlamentet, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 10, stk. 1. Dermed vil

partier have ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg, hvis de ved et folke-

tingsvalg afholdt senest ni uger før valgdagen har opnået repræsentation i

Folketinget og ni uger før valgdagen fortsat er repræsenteret i dette, eller

hvis de ved seneste valg til Europa-Parlamentet opnåede repræsentation i

Europa-Parlamentet og ni uger før valgdagen fortsat er repræsenteret i dette.

Det foreslås i samme forbindelse, at fristen for partianmeldelse for nye par-

tier tilsvarende fremrykkes fra otte til 11 uger før valgdagen, jf. Europa-

Parlamentsvalglovens § 10, stk. 2. En godkendt anmeldelse af et nyt parti er

en forudsætning for, at det nye parti kan indlevere en kandidatliste til et valg

og dermed stille op. Den foreslåede fremrykning af fristen sikrer, at Inden-

rigs- og Sundhedsministeriet kan nå at godkende en partianmeldelse før fri-

sten for at indlevere kandidatlister til valget.

UDKAST

I forlængelse heraf foreslås det, at fristen for Valgnævnets afgørelse om en

ændring af navnet på et opstillingsberettiget parti, jf. Europa-Parlaments-

valglovens § 10 a, stk. 1, rykkes fra otte til 11 uger, således at Valgnævnet

ikke kan godkende en navneændring for et opstillingsberettiget parti i peri-

oden fra 11 uger før dagen for et valg til Europa-Parlamentet til og med

valgdagen.

Ændringerne vil indebære, at vælgere, der brevstemmer i Danmark, i hele

brevstemmeperioden kan have adgang til oplysninger om de opstillede kan-

didater og kandidatlister samt indgåede valgforbund.

Formålet med ændringerne er at øge klarheden om valget for vælgerne og

dermed minimere antallet af brevstemmer, der utilsigtet bliver ugyldige,

fordi de afgives på partier eller kandidater, der efterfølgende viser sig ikke

at stille op.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3, 5-7 og 13, med tilhørende bemærk-

ninger.

2.1.7. Mulighed for at ansatte i kommuner og på institutioner kan tage

imod brevstemmer i vælgerens eget hjem, i visse boliger og boformer

m.v.

2.1.7.1. Gældende ret

Enhver vælger kan brevstemme i enhver kommune her i landet, hvilket ofte

foregår på borgerservice og biblioteker m.v. Derudover findes der en række

vælgergrupper, der kan brevstemme det sted, hvor de bor eller opholder sig,

eksempelvis i eget hjem, på plejehjem og i beskyttede boliger, i almene

pleje- og ældreboliger, på kvindekrisecentre, på sygehuse og i fængsler m.v.

Uanset hvor en vælger brevstemmer, skal brevstemmen afgives til en brev-

stemmemodtager. Brevstemmemodtageren sikrer sig bl.a. vælgerens identi-

tet ved fremvisning af legitimation, yder den fornødne hjælp til vælgeren,

sikrer, at vælgeren ikke udsættes for holdningsmæssig påvirkning i forbin-

delse med brevstemmeafgivningen, og attesterer brevstemmeafgivningen.

Reglerne om, hvem der kan modtage brevstemmer de pågældende steder, er

de samme ved folketingsvalg, folkeafstemninger, Europa-Parlamentsvalg

samt kommunale og regionale valg. Ved folketingsvalg er det reguleret i

folketingsvalglovens § 55, stk. 1 og 2, der også finder anvendelse ved fol-

keafstemninger, jf. folketingsvalglovens § 100, stk. 1, og ved Europa-Parla-

mentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 6. Ved kommunale

UDKAST

og regionale valg er det reguleret i kommunal- og regionalvalglovens § 61,

stk. 1 og 2, som også gælder ved bindende kommunale folkeafstemninger i

medfør af lovens § 105 h, stk. 1.

Det følger af disse regler, at brevstemmer skal afgives til to stemmemodta-

gere, der er ansat i kommunens forvaltning eller på institutionen, når brev-

stemmen afgives på sygehuset af en vælger, der er indlagt, og når brevstem-

men afgives i en af kriminalforsorgens institutioner af en vælger, der er ind-

sat.

Derimod skal en brevstemme afgives til to stemmemodtagere, der er tilfor-

ordnede vælgere, når brevstemmen afgives i vælgerens eget hjem eller i en

af de boformer og boliger, hvor man kan brevstemme. Kommunalbestyrel-

sen kan dog bestemme, at en af stemmemodtagerne er en person udpeget

blandt personale ansat i kommunens forvaltning.

2.1.7.2. Indenrigs- og sundhedsministeriets overvejelser

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er blevet opmærksomt på, at de gældende

regler indebærer, at en brevstemme skal afgives til tilforordnede vælgere,

når en vælger brevstemmer på Kofoedsminde, der er en specialinstitution

for bl.a. voksne udviklingshæmmede, der har fået en dom, eller som er

idømt en foranstaltning i et sikret miljø.

Det er efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse ikke hensigts-

mæssigt at lade brevstemmeafgivningen forestå af tilforordnede vælgere i

sådanne boformer, da de tilforordnede vælgere i praksis er frivillige vælgere

uden særlige forudsætninger for at omgås f.eks. personer, der er dømt for

alvorlig personfarlig kriminalitet.

KL har desuden fremsat et generelt ønske om, at kommunens personale kan

udpeges som begge stemmemodtagere i stedet for (den ene af de) tilforord-

nede vælgere i vælgeres eget hjem og i de boformer og boliger, hvor man

kan brevstemme. Kommunens personale modtager i forvejen langt største-

delen af brevstemmer på borgerservicecentre o.l. og har den fornødne valg-

tekniske indsigt og administrative erfaring til at sikre, at brevstemmerne le-

ver op til formalitetskravene og kan tælles med. Det vil desuden give kom-

munerne en større fleksibilitet, når de laver ruter, tidsplaner og konkrete af-

taler med de vælgere og bosteder m.v., der skal besøges, hvis opgaven kan

varetages af kommunens egne ansatte. Mange kommuner har desuden van-

skeligt ved at rekruttere et tilstrækkeligt antal tilforordnede vælgere til at

varetage denne opgave.

UDKAST

På den baggrund ønsker Indenrigs- og Sundhedsministeriet at gøre reglerne

om brevstemmemodtagere mere fleksible, så alle brevstemmer, der afgives

her i landet, vil kunne modtages af to personer, der enten er tilforordnede

vælgere, er medarbejdere fra den pågældende institution, er medarbejdere

fra den pågældende kommune eller en kombination heraf.

Tabet af den folkelige kontrol ved, at opgaven med at modtage brevstemmer

vil kunne overdrages til institutionernes og kommunernes personale, må ef-

ter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse i den forbindelse anses for

begrænset, da kommunens medarbejdere i forvejen modtager langt største-

delen af brevstemmer på borgerservice m.v. De tilforordnede vælgere er dog

centrale i det danske valgsystem og for den folkelige kontrol med valget.

Det skal derfor tilstræbes, at tilforordnede vælgere fortsat udpeges som

brevstemmemodtagere.

2.1.7.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at brevstemmer, der afgives her i landet, fremover kan afgives

til to stemmemodtagere, der er ansat i den pågældende kommunes forvalt-

ning eller på den pågældende institution eller er udpeget blandt de tilforord-

nede vælgere.

Ændringen vil således indebære, at kommunens eller institutionens perso-

nale som noget nyt vil kunne tage imod brevstemmer, der afgives i vælger-

nes eget hjem og i de boformer og boliger, hvor der kan brevstemmes (på

plejehjem og i beskyttede boliger, i almene pleje- og ældreboliger, på kvin-

dekrisecentre m.v.) uden medvirken af tilforordnede vælgere.

Ændringen vil endvidere indebære, at tilforordnede vælgere som noget nyt

vil kunne tage imod brevstemmer, der afgives på sygehuse og i kriminalfor-

sorgens fængsler og arresthuse.

De nærmere regler for udpegelsen af stemmemodtagere m.v. vil som hidtil

blive fastsat ved bekendtgørelse. Derved kan det bl.a. sikres, at udpegningen

af stemmemodtagere fortsat vil ske under hensyn til, at vælgeren ikke står i

et personligt afhængighedsforhold til stemmemodtagerne. Det vil som hidtil

være kommunalbestyrelsen, der udpeger stemmemodtagerne ved brevstem-

meafgivning i særlige boliger og boformer og i vælgerens hjem, og institu-

tionens leder, der udpeger stemmemodtagerne ved brevstemmeafgivning på

sygehuse og i fængsler og arresthuse.

Formålet med ændringen er at give kommunerne og institutionerne bedre

rammer for at planlægge og afvikle brevstemmeafgivningen på en korrekt,

smidig og sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde.

UDKAST

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13 og 14, og § 3, nr. 33 og 34, med

tilhørende bemærkninger.

2.1.8. Mulighed for at brevstemmer kan gennemgås af to valgbestyrel-

sesmedlemmer med bistand fra kommunens ansatte i stedet for to

valgstyrere

2.1.8.1. Gældende ret

Kommunalbestyrelsen sørger for, at alle brevstemmer inden afstemningens

begyndelse er afleveret til valgstyrerne på det afstemningssted, hvor den på-

gældende vælger er optaget på valglisten.

Inden afstemningen begynder og om nødvendigt en eller to dage før valg-

dagen gennemgår valgstyrerne på afstemningsstedet brevstemmerne. Yder-

kuverterne åbnes for at vurdere, om brevstemmerne kan tages i betragtning.

En brevstemme kan ikke komme i betragtning, hvis afsenderen ikke er op-

ført på valglisten, hvis afsenderen er død inden afstemningsdagen, hvis

yderkuverten indeholder flere end ét følgebrev og én konvolut, hvis der ikke

er anvendt det foreskrevne brevstemmemateriale, hvis den foreskrevne

fremgangsmåde (udfyldning, attestation, underskrivelse m.v.) ved brev-

stemmeafgivningen ikke har været fulgt, eller hvis brevstemmen ikke er af-

givet inden for de frister, der er nævnt i loven. Har vælgeren afgivet mere

end én brevstemme, der kan komme i betragtning, er det kun den sidst af-

givne brevstemme, der kommer i betragtning. Når en brevstemme kan

komme i betragtning, sættes et mærke ved vælgerens navn på valglisten.

Den uåbnede konvolut med selve stemmesedlen og følgebrevet lægges der-

efter tilbage i yderkuverten og opbevares, indtil afstemningen er afsluttet.

Derefter tages konvolutterne ud af yderkuverterne og lægges i en af stem-

mekasserne. Konvolutterne åbnes først i forbindelse med stemmeoptællin-

gen. Når en brevstemme ikke kan komme i betragtning, anføres årsagen her-

til på yderkuverten, og den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges på ny i

yderkuverten. Brevstemmer, der modtages efter afstemningens begyndelse,

påtegnes om modtagelsestidspunktet og kommer ikke i betragtning. En væl-

ger, der har afgivet en brevstemme, der er taget i betragtning, kan ikke

stemme ved afstemningen på valgdagen.

Disse regler om gennemgangen af brevstemmer er de samme ved folketings-

valg, folkeafstemninger, Europa-Parlamentsvalg samt kommunale og regi-

onale valg. Ved folketingsvalg er brevstemmegennemgangen reguleret i fol-

ketingsvalglovens §§ 64-67, der også finder anvendelse ved folkeafstemnin-

ger, jf. folketingsvalglovens § 100, stk. 1, og ved Europa-Parlamentsvalg,

jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 6. Ved kommunale og regionale

UDKAST

valg er brevstemmegennemgangen reguleret i kommunal- og regionalvalg-

lovens §§ 70-73, som i vidt omfang også gælder ved bindende kommunale

folkeafstemninger, jf. lovens § 105 h, stk. 1.

Valgstyrerne, der står for brevstemmegennemgangen, er valgt af kommu-

nalbestyrelsen. Der vælges 5-9 valgstyrere for hvert afstemningsområde

blandt vælgerne i kommunen til at forestå afstemningen og stemmeoptæl-

lingen. Det gælder ved folketingsvalg, jf. folketingsvalglovens § 29, stk. 1,

der også finder anvendelse ved folkeafstemninger, jf. folketingsvalglovens

§ 97, stk. 1, og ved Europa-Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglo-

vens § 16, stk. 1. Tilsvarende gælder efter § 16, stk. 1, i kommunal- og re-

gionalvalgloven, der også gælder ved bindende kommunale folkeafstemnin-

ger, jf. lovens § 105 e, stk. 1.

Derudover vælger kommunalbestyrelsen en valgbestyrelse blandt kommu-

nalbestyrelsens egne medlemmer til bl.a. at forestå den endelige opgørelse

af afstemningen (fintællingen) og føre valgbogen med alle væsentlige op-

lysninger om afstemningen og resultatet. Det gælder ved folketingsvalg, jf.

§ 23, stk. 1, der også finder anvendelse ved folkeafstemninger, jf. folke-

tingsvalglovens § 97, stk. 1, og ved Europa-Parlamentsvalg, jf. Europa-Par-

lamentsvalglovens § 16, stk. 1. Tilsvarende gælder efter § 13, stk. 1, i kom-

munal- og regionalvalgloven samt efter denne lovs § 106 for så vidt angår

bindende kommunale folkeafstemninger.

2.1.8.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

KL har fremsat et ønske om, at de sagsbehandlingslignende vurderinger af,

om en brevstemme kan komme i betragtning, skal kunne varetages af kom-

munens medarbejdere under tilstedeværelse af to medlemmer af valgbesty-

relsen.

Opgaven med at vurdere, om brevstemmen kan tages i betragtning, er som

beskrevet i vidt omfang en administrativ vurdering af, om afsenderen er op-

taget på valglisten, om brevstemmen er attesteret korrekt m.v. Kommunens

medarbejdere har de nødvendige faglige forudsætninger for at foretage op-

slag i valglisterne, CPR og valgloven m.v., har kendskab til valgprocesserne

og bistår derfor i forvejen i meget væsentligt omfang valgstyrerne med op-

gaven.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er derfor enigt med KL i, at det vil være

hensigtsmæssigt at gøre det muligt, at gennemgangen af brevstemmer frem-

over kan ske under tilstedeværelse af enten to valgstyrere eller to medlem-

mer af valgbestyrelsen.

UDKAST

Indenrigs- og Sundhedsministeriet lægger vægt på, at valgbestyrelsen væl-

ges blandt kommunalbestyrelsesmedlemmerne, og dermed vil muligheden

for, at opgaven kan varetages af to medlemmer af valgbestyrelsen i stedet

for to valgstyrere, ikke ske på bekostning af den folkelige kontrol med val-

get.

2.1.8.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at valgbestyrelsen fremover skal sørge for gennemgangen af

brevstemmer. Ved gennemgangen skal medvirke enten to medlemmer af

valgbestyrelsen eller to valgstyrere. Gennemgangen skal ske separat for

hvert enkelt afstemningssted, men kan som hidtil foregå centralt ét sted i

opstillingskredsen eller kommunen. Kommunens personale kan bistå de

medvirkende valgstyrere eller valgbestyrelsesmedlemmer, der tager stilling

til de spørgsmål, der opstår undervejs i gennemgangen.

Valgstyrerne vil som nu kunne medvirke ved gennemgangen af de brev-

stemmer, der hører til valgstyrernes afstemningssted. Valgbestyrelsen er

modsat valgstyrerne valgt for hele opstillingskredsen eller kommunen og vil

derfor kunne medvirke ved gennemgangen af brevstemmer for hele opstil-

lingskredsen eller kommunen.

Der foreslås ingen ændringer af brevstemmegennemgangen i øvrigt.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 18, og § 3, nr. 36, med tilhørende be-

mærkninger.

2.1.9. Mulighed for bedre forsendelse af brevstemmer mellem kommu-

nerne

2.1.9.1. Gældende ret

Vælgere kan brevstemme i enhver kommune her i landet, uanset hvor de

bor. For at en brevstemme kan tages i betragtning og tælles med, skal brev-

stemmen dog være modtaget af valgstyrerne på vælgerens eget afstemnings-

sted, før afstemningen begynder på afstemningsdagen.

Hvis en vælger bor i en anden kommune end den, hvor brevstemmen er af-

givet, skal kommunalbestyrelsen derfor straks videresende brevstemmen til

vælgerens bopælskommune. Dette gælder ved folketingsvalg efter folke-

tingsvalglovens § 64, stk. 2, der også finder anvendelse for folkeafstemnin-

UDKAST

ger, jf. lovens § 100, stk. 1, og ved Europa-Parlamentsvalg, jf. Europa-Par-

lamentsvalglovens § 26, stk. 6. Tilsvarende gælder efter kommunal- og re-

gionalvalglovens § 70, stk. 2.

2.1.9.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Valglovgivningens krav om, at videresendelsen af brevstemmer til vælge-

rens bopælskommune skal ske straks, indebærer et krav om, at videresen-

delsen skal ske uden unødigt ophold. De såkaldte mellemkommunale brev-

stemmer skal således videresendes løbende, efterhånden som de modtages.

Hensynet bag kravet er, at kommunen skal sikre, at brevstemmerne når ret-

tidigt frem, så de kan blive taget i betragtning og ikke går til spilde.

Henset til vilkårene og forsendelsestiderne ved almindelig post er det efter

Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse i overensstemmelse med lov-

givningens strakskrav, hvis kommunerne samler de mellemkommunale

brevstemmer, der bliver afgivet i de sidste fire hverdage af brevstemmepe-

rioden, og videresender dem samlet med en kurerordning i stedet for at

sende dem enkeltvis som daglig forsendelse med almindelig post.

På den baggrund har KL siden kommunal- og regionalvalget i 2017 haft en

aftale med PostNord om en sådan fælles kurerordning for brevstemmer af-

givet i de sidste fire hverdage af brevstemmeperioden. Erfaringerne med

ordningen har været positive.

KL har fremsat et ønske om at kunne udvide ordningen, så alle mellemkom-

munale brevstemmer i hele brevstemmeperioden kan blive videredistribue-

ret med en fælles kurerordning som alternativ til almindelig post. KL har

bl.a. begrundet ønsket med, at det vil øge sikkerheden for, at alle brevstem-

merne når frem før valgdagen, og at udgiften til forsendelse af brevstemmer

kan nedbringes.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at det nuværende

strakskrav i valglovgivningen sætter en uhensigtsmæssig ramme for vide-

resendelsen af mellemkommunale brevstemmer. Ministeriet ønsker derfor

at imødekomme ønsket fra KL ved at tilvejebringe hjemmel til, at den en-

kelte kommune kan distribuere mellemkommunale brevstemmer på den

mest effektive og hensigtsmæssige måde.

2.1.9.3. Den foreslåede ordning

UDKAST

Det foreslås, at kravet om, at kommunalbestyrelsen straks skal videresende

en brevstemme til vælgerens bopælskommune, ændres til, at kommunalbe-

styrelsen snarest skal videresende brevstemmen til vælgerens bopælskom-

mune.

Med forslaget ændres kravet ved folketingsvalg, jf. folketingsvalglovens §

64, stk. 2, der også finder anvendelse for folkeafstemninger, jf. lovens § 100,

stk. 1, og ved Europa-Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens §

26, stk. 6. Tilsvarende ændres kravet i kommunal- og regionalvalglovens §

70, stk. 2.

Den foreslåede ændring indebærer, at kommunen ikke længere vil være for-

pligtet til straks at videresende brevstemmer med almindelig post, men kan

videredistribuere brevstemmerne på en anden måde, som kommunen vurde-

rer er hensigtsmæssig. Det afgørende er, at forsendelsesformen sikrer, at

brevstemmerne når frem til den rette modtagerkommune i rette tid, dvs. så

de kan være modtaget på afstemningsstedet, inden afstemningen begynder.

Kommunen vil bl.a. kunne gøre brug af en fælleskommunal kurerordning i

løbet af hele eller en del af brevstemmeperioden. Kommunen vil også kunne

vælge at videresende alle eller nogle brevstemmer dagligt med almindelig

post som hidtil. Vælger kommunen at samle alle mellemkommunale brev-

stemmer til bunke ét sted i kommunen og videresende dem samlet, eksem-

pelvis gennem en fælleskommunal kurerordning, bør de afsendes ad mindst

to omgange i løbet af brevstemmeperioden. Den sidste afsendelse skal uan-

set forsendelsesform ske umiddelbart efter brevstemmeperiodens udløb.

Der henvises til lovforlagets § 1, nr. 17, og § 3, nr. 35, med tilhørende be-

mærkninger.

2.1.10. Nye fortegnelser over opstillede kandidater til brug for udform-

ningen af stemmesedlerne ved folketingsvalg

2.1.10.1. Gældende ret

Det fremgår af § 42, stk. 1, i folketingsvalgloven, at Ankestyrelsen snarest

muligt efter udløbet af fristen i § 37, jf. § 41, for hver storkreds skal udar-

bejde fortegnelser over de kandidater, der er opstillet i vedkommende stor-

kreds. Hvis et parti med sideordnet opstilling i en eller flere opstillings-

kredse har anmeldt en prioriteret rækkefølge for sine kandidater i den eller

de pågældende opstillingskredse, skal Ankestyrelsen tillige udarbejde en

fortegnelse, der for den eller de pågældende opstillingskredse angiver den

rækkefølge, hvori alle det pågældende partis kandidater i storkredsen skal

UDKAST

anføres på stemmesedlen for den eller de pågældende opstillingskredse. Fri-

sten i § 37, jf. § 41, er kl. 12 10 dage før valgdagen.

Det fremgår videre af § 42, stk. 3, at indenrigs- og sundhedsministeren forud

for hvert valg giver Ankestyrelsen meddelelse om, hvilke fortegnelser over

de opstillede kandidater, der skal udarbejdes, hvorledes de skal udformes,

og hvilke oplysninger de skal indeholde.

Bestemmelsen i § 42, stk. 3, giver således indenrigs- og sundhedsministeren

mulighed for løbende at tilpasse indholdet af de fortegnelser, som Ankesty-

relsen skal udarbejde. Ankestyrelsen har imidlertid efter § 42, stk. 1, 2. pkt.,

pligt til at udarbejde en særskilt fortegnelse over kandidater fra partier, der

har prioriteret sideordnet opstilling, for hver opstillingskreds, hvor denne

opstillingsform er benyttet. Kandidater fra øvrige partier og kandidater uden

for partierne skal ikke indgå i denne fortegnelse.

2.1.10.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

I forbindelse med indførelsen af den prioriterede sideordnede opstillings-

form ved lov nr. 714 af 8. juni 2017 blev der i folketingsvalgloven stillet

krav om, at Ankestyrelsen for hver opstillingskreds, hvor mindst et parti har

valgt denne opstillingsform, skal udarbejde en fortegnelse over kandida-

terne for disse partier. Fortegnelsen skal benyttes af valgbestyrelsen til brug

for udformning af stemmesedlen. Ved folketingsvalg er Danmark inddelt i

92 opstillingskredse, og der skal udarbejdes én stemmeseddel for hver op-

stillingskreds.

Ved folketingsvalget den 1. november 2022 var fortegnelsen over den prio-

riterede opstilling imidlertid både en fejlkilde i forbindelse med udformning

af stemmesedler og ved brevstemmeafgivningen. Der var en kommune, der

ikke havde anvendt fortegnelsen ved udformning af stemmesedlen, hvilket

betød, at kandidaterne for de fleste partier stod i forkert rækkefølge på stem-

mesedlen. Derudover var der kommuner, der kortvarigt havde benyttet for-

tegnelsen ved en fejl til at vejlede vælgerne om de opstillede kandidater ved

brevstemmeafgivningen. Det kan fortegnelsen ikke benyttes til, da den ikke

indeholder alle partier samt kandidater uden for partierne.

Ved de seneste folketingsvalg har stort set alle partier anvendt den priorite-

rede opstillingsform. Ved valget i 2022 var det således kun Frie Grønne og

Enhedslisten (uden for Bornholm) samt kandidaterne uden for partierne, der

ikke fremgik af fortegnelsen over den prioriterede opstilling. Den priorite-

rede fortegnelse er dermed tæt på at indeholde en fuldstændig oversigt over

de opstillede partier og kandidater i den rækkefølge, som de skal anføres på

stemmesedlen. Dette er formentlig baggrunden for, at fortegnelsen i nogle

kommuner blev brugt ved brevstemmeafgivningen.

UDKAST

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at ovenstående fejl vil

kunne undgås, hvis fortegnelsen over den prioriterede opstilling erstattes af

en ny fortegnelse for hver opstillingskreds, der indeholder samtlige partier

og kandidater i den rækkefølge, de skal anføres på stemmesedlen. Det er

ministeriets opfattelse, at en sådan ny fortegnelse vil være en afgørende

hjælp for kommunerne til fremover at undgå fejl ved udformningen af stem-

mesedler. Den nye fortegnelse vil derudover kunne benyttes ved brevstem-

meafgivning i kommunerne.

2.1.10.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at afskaffe fortegnelsen over den prioriterede opstilling i folke-

tingsvalglovens § 42, stk. 1, 2. pkt.

Eftersom bestemmelsen i § 42, stk. 3, allerede giver indenrigs- og sundheds-

ministeren mulighed for løbende at tilpasse indholdet af de fortegnelser,

som Ankestyrelsen skal udarbejde, foreslås det, at der ikke indsættes en pligt

til, at der skal udformes en ny specifik fortegnelse. Det foreslås i stedet, at

der i § 42, stk. 1, 1. pkt., indsættes en pligt for Ankestyrelsen til fremadrettet

at udarbejde fortegnelser over både opstillingskredsens og storkredsens kan-

didater, hvor bestemmelsen i dag alene stiller krav om en fortegnelse for

storkredsen.

Indenrigs- og sundhedsministeren vil således med hjemmel i den foreslåede

§ 42, stk. 1, jf. stk. 3, ved fremtidige folketingsvalg kunne give Ankestyrel-

sen besked om, at der som noget nyt skal udarbejdes en fortegnelse for hver

opstillingskreds, der indeholder samtlige partier og kandidater i den række-

følge, de skal stå på stemmesedlen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6 og 7, med tilhørende bemærkninger.

2.1.11. Afskaffelse af numre på stemmesedlerne ved partilisteopstilling

til kommunal- og regionalvalg

2.1.11.1. Gældende ret

Det fremgår af kommunal- og regionalvalglovens § 24, stk. 2, at kandidater

på en kandidatliste til kommunale og regionale valg kan være opstillet i en

bestemt rækkefølge (partiliste) eller være sideordnet opstillet.

Lovens § 47 regulerer, hvordan kandidaterne skal anføres på stemmesedlen.

Det fremgår af bestemmelsens 3. pkt., at hvis kandidaterne er opstillet i en

bestemt rækkefølge (partiliste), sættes foran kandidaternes navne et num-

mer, der angiver denne rækkefølge.

UDKAST

Den sideordnede opstilling er ikke markeret på stemmesedlen.

2.1.11.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at fejlkilder ved kom-

munens udformning af stemmesedler kan minimeres ved at forenkle og ens-

arte stemmesedlernes udseende i endnu højere grad, end de er i dag, til de

forskellige valg.

På stemmesedlen til kommunale og regionale valg er den ene ud af to mulige

opstillingsformer markeret, da der er numre ud for kandidater, der er opstil-

let med partiliste. Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at

den almindelige vælger formentlig vil opfatte numrene som en form for

rangorden af kandidaterne, men at det formentlig alene er vælgere med et

vist kendskab til valgområdet, der kan udlede betydningen heraf. Partiliste

er ikke markeret på stemmesedlerne til folketingsvalg og Europa-Parla-

mentsvalg, på trods af at det ligeledes er muligt for partierne at opstille med

partiliste til disse valg.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at det er et hensyn i

sig selv, at der skal være så få oplysninger som muligt på stemmesedlen, så

stemmesedlen ikke bliver uoverskuelig for vælgeren. Navnlig ved kommu-

nal- og regionalvalg er stemmesedlerne i mange kommuner og regioner me-

get omfattende med kandidater i op til fem kolonner. Det er videre et hensyn,

at der kun bør være oplysninger på stemmesedlen, der er en hjælp eller på

anden måde giver mening for vælgeren.

Videre bemærkes, at hvis man som vælger vil have indflydelse på, hvilken

kandidat der bliver valgt, skal man altid stemme personligt. Dette gælder

uanset partiets opstillingsform. Det er således ikke nødvendigt, at vælgerne

sætter sig ind i partiernes opstillingsformer eller forstår enhver regel bag

opgørelsen af valget, der desuden er meget teknisk, da det ikke direkte har

betydning for, hvem vælgeren bør stemme på.

Det er på baggrund af ovenstående Indenrigs- og Sundhedsministeriets op-

fattelse, at oplysninger om opstillingsform bør fjernes fra stemmesedlerne.

Det betyder konkret, at numre foran kandidater, der er opstillet med partili-

ste, fjernes fra stemmesedlerne til kommunale og regionale valg.

2.1.11.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at oplysninger om partiernes opstillingsformer fjernes fra stem-

mesedlerne. Forslaget medfører en ændring af kommunal- og regionalvalg-

lovens § 47, hvor numrene ud for kandidater, der er opstillet med partiliste

UDKAST

ved kommunale og regionale valg, ikke længere skal anføres på stemmesed-

len.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 31, med tilhørende bemærkninger.

2.1.12. Lempelse af bedømmelsen af stemmesedler, så færre vurderes

ugyldige

2.1.12.1. Gældende ret

Det fremgår af valglovgivningen, at en stemmeseddel afgivet på afstem-

ningsstedet til folketingsvalg, folkeafstemninger, Europa-Parlamentsvalg,

kommunale og regionale valg eller bindende kommunale folkeafstemninger

er ugyldig, såfremt vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er afmærket

med kryds, jf. folketingsvalglovens § 69, stk. 1, nr. 2, jf. § 48, stk. 1, 2. pkt.,

og § 101, stk. 2, nr. 2, jf. § 99, stk. 3, Europa-Parlamentsvalglovens § 29,

stk. 1, nr. 2, jf. folketingsvalglovens § 48, stk. 1, 2. pkt., og kommunal- og

regionalvalglovens § 75, stk. 1, nr. 2, jf. § 54, stk. 1, 2. pkt., og § 105 i, stk.

2, nr. 2, jf. § 105 g, stk. 3.

2.1.12.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Det følger af valglovgivningen, at man, når man stemmer på valgdagen til

folketingsvalg, folkeafstemninger, Europa-Parlamentsvalg, kommunale og

regionale valg eller bindende kommunale folkeafstemninger, sætter et kryds

på stemmesedlen. Når man brevstemmer til en folkeafstemning eller en bin-

dende kommunal folkeafstemning, sætter man ligeledes et kryds på brev-

stemmesedlen.

Reglerne om bedømmelse af stemmesedler er bl.a. udformet med henblik

på at anerkende, at også stemmesedler og brevstemmesedler, der er udfyldt

på anden måde, i nærmere angivne tilfælde kan anses for gyldige.

Reglerne om bedømmelse af stemmesedler bygger overordnet på hensynene

til, at så mange stemmer som muligt skal vurderes som gyldige stemmer, at

der ikke må herske nogen tvivl om, hvad vælgeren har ønsket at stemme, og

sikringen af stemmehemmeligheden. Derudover er det et væsentligt hensyn,

at bedømmelsen er ensartet i hele landet.

Der er over tid sket en udvikling, således at man i dag ikke blot sætter et

kryds ved besvarelse af spørgeskemaer, dialogbokse osv. Der anvendes i

mange sammenhænge f.eks. flueben, cirkler, udfyldning af en rubrik og

asterisker/stjerner (*).

UDKAST

På den baggrund finder Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til at

lempe reglerne om bedømmelse af stemmesedler, idet de gældende regler

kan opleves som unødvendigt strenge. Efter ministeriets opfattelse er det

muligt at lempe reglerne, uden at dette går ud over hensynet til stemmehem-

meligheden eller andre væsentlige hensyn i forbindelse med valg. Formålet

er, at flere stemmer vurderes gyldige.

2.1.12.3. Den foreslåede ordning

Den foreslåede ændring af folketingsvalglovens § 69, stk. 1, nr. 2, og § 101,

stk. 2, nr. 2, Europa-Parlamentsvalglovens § 29, stk. 1, nr. 2, og kommunal-

og regionalvalglovens § 75, stk. 1, nr. 2, og § 105 i, stk. 2, nr. 2, vil medføre,

at en stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt vælge-

rens stemme på stemmesedlen ikke er afmærket med kryds eller tilsvarende

afmærkning.

Udgangspunktet om, at man, når man stemmer på valgdagen til alle typer

valg og folkeafstemninger samt brevstemmer til alle typer folkeafstemnin-

ger, sætter et kryds på stemmesedlen, fastholdes.

Ændringen vil medføre, at der ud over kryds anerkendes tilsvarende af-

mærkninger på stemmesedlen som gyldige afmærkninger.

Indenrigs- og sundhedsministeren vil efter forelæggelse for Folketingets

Udvalg til Valgs Prøvelse fastsætte nærmere regler om bedømmelse af stem-

mesedler i bekendtgørelserne om bedømmelse af stemmesedler, jf. folke-

tingsvalglovens § 69, stk. 4, og § 101, stk. 3, Europa-Parlamentsvalglovens

§ 29, stk. 3, og kommunal- og regionalvalglovens § 75, stk. 4, og § 105 i,

stk. 6.

Det vil blive nærmere fastsat i bekendtgørelserne, hvordan en afmærkning

svarende til kryds skal fortolkes. Det vil ligeledes blive uddybet i vejlednin-

gerne til de forskellige valg, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet løbende

udsender.

Det foreslås, at en afmærkning på en stemmeseddel med en asterisk/stjerne

(*), en afmærkning på en stemmeseddel, hvor afkrydsningsrubrikken er helt

udfyldt eller helt skraveret, og en afmærkning på en stemmeseddel med en

cirkel om afkrydsningsrubrikken vil svare til kryds og dermed være gyldige

afmærkninger. Stemmesedler med disse afmærkninger vil som følge heraf

være gyldige, medmindre stemmesedlerne er ugyldige i medfør af en af de

øvrige ugyldighedsgrunde i valglovgivningen.

UDKAST

Den foreslåede ændring gælder alene stemmesedler afgivet på afstemnings-

stedet på valgdagen til folketingsvalg, Europa-Parlamentsvalg og kommu-

nale og regionale valg, men både stemmesedler afgivet på afstemningsstedet

og brevstemmesedler for så vidt angår folkeafstemninger og bindende kom-

munale folkeafstemninger. Det skyldes, at brevstemmeafgivning ved folke-

tingsvalg, Europa-Parlamentsvalg og kommunale og regionale valg ikke

sker ved afkrydsning ud for et fortrykt partinavn/kandidatliste eller kandi-

datnavn, men ved at partiets/kandidatlistens navn eller bogstavbetegnelse

eller kandidatens navn anføres på brevstemmesedlen, jf. nærmere folke-

tingsvalglovens § 61, stk. 2, Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 6, jf.

folketingsvalglovens kapitel 8, og kommunal- og regionalvalglovens § 67,

stk. 2.

Ved brevstemmeafgivning til folkeafstemninger og bindende kommunale

folkeafstemninger sætter vælgere, der stemmer for lovforslaget eller lo-

ven/beslutningen, et kryds ved ordet »Ja«, mens vælgere, der stemmer imod,

sætter et kryds ved ordet »Nej«, jf. folketingsvalglovens § 100, stk. 3, jf. §

99, stk. 3, og kommunal- og regionalvalglovens § 105 h, stk. 9.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 19 og 26, § 2, nr. 21, og § 3, nr. 39 og

52, med tilhørende bemærkninger.

2.1.13. Afskaffelse af pligten til at indrykke valgkortannoncer i dagbla-

dene

2.1.13.1. Gældende ret

Det fremgår af folketingsvalglovens § 21, at senest 10 dage før valgdagen

skal indenrigs- og sundhedsministeren på Indenrigs- og Sundhedsministeri-

ets hjemmeside og i landets dagblade bekendtgøre dag og tid for afstemnin-

gen. Samtidig skal det bekendtgøres, at der vil blive udsendt valgkort til

vælgerne, og at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller mod-

tagelse af valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over for kommu-

nalbestyrelsen.

Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 15, stk. 2, og folketingsvalglovens §

96, stk. 3, skal afholdelse af Europa-Parlamentsvalg henholdsvis landsdæk-

kende folkeafstemning samt udsendelse af valgkort bekendtgøres efter reg-

lerne i folketingsvalglovens kapitel 4. Der gælder derfor også en annonce-

ringpligt for Indenrigs- og Sundhedsministeriet i landets dagblade og på mi-

nisteriets hjemmeside ved afholdelse af Europa-Parlamentsvalg og lands-

dækkende folkeafstemninger.

UDKAST

En tilsvarende bestemmelse findes i kommunal- og regionalvalglovens § 11,

idet det dog ved disse valg er kommunalbestyrelsen, der er ansvarlig for

annonceringen i de stedlige dagblade eller lokalaviser.

2.1.13.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

I 2022 brugte Indenrigs- og Sundhedsministeriet ca. 275.000 kr. ekskl.

moms på valgkortannoncer ved folkeafstemningen den 1. juni 2022 og fol-

ketingsvalget den 1. november 2022.

Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse står effekten af annon-

ceringen i dagbladene ikke længere mål med udgiften. Det er ministeriets

vurdering, at langt de fleste vælgere allerede inden annoncen i dagbladene

10 dage før valget ved, hvornår der afholdes valg, og at de færreste vælgere

i tilfælde af manglende viden herom vil tilegne sig den viden gennem an-

noncerne i dagbladene. I stedet får vælgerne informationen gennem forskel-

lige elektroniske medier og hjemmesider. Informationer om afholdelse af

valget kan f.eks. findes på ministeriets og kommunernes hjemmesider. Der-

udover fremgår det netop af de valgkort, der udsendes til alle vælgere, hvil-

ket ikke foreslås ændret.

Det er ministeriets opfattelse, at informationerne kan bekendtgøres på andre

måder, der ikke vil indebære en lige så høj udgift som annoncer i trykte

medier.

2.1.13.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet for så vidt angår folke-

tingsvalg, landsdækkende folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg

kun skal bekendtgøre dag og tid for afstemningen samt de i loven beskrevne

informationer om udsendelse af valgkort på ministeriets hjemmeside. Til-

svarende skal kommunalbestyrelserne for så vidt angår kommunalvalg alene

bekendtgøre de beskrevne informationer på kommunernes hjemmesider.

De foreslåede ændringer af folketingvalglovens § 21 og kommunal- og re-

gionalvalglovens § 11 vil medføre, at der ikke længere skal indrykkes an-

noncer i landets dagblade – og for kommunalvalg i de stedlige dagblade eller

lokalaviser – om dag og tid for afstemningen ved landsdækkende valg og

folkeafstemninger.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, og § 3, nr. 10.

UDKAST

2.1.14. Bemyndigelse til at bekendtgøre antallet af danske medlemmer,

der vælges til Europa-Parlamentet

2.1.14.1. Gældende ret

Det følger af § 1 i Europa-Parlamentsvalgloven, at der til Europa-Parlamen-

tet vælges 14 danske medlemmer. Danmark udgør ét valgområde, hvori

samtlige 14 medlemmer vælges ved forholdstalsvalg, jf. § 2, stk. 1.

Antallet af danske medlemmer af Europa-Parlamentet for valgperioden

2019-2024 er fastsat i artikel 3 i Det Europæiske Råds afgørelse

2018/937/EU af 28. juni 2018 om Europa-Parlamentets sammensætning.

2.1.14.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Siden Danmarks indtræden i EF/EU er antallet af danske medlemmer af Eu-

ropa-Parlamentet ændret to gange.

Ændringerne er gennemført ved lov, selv om det er Det Europæiske Råd,

der efter Europa-Parlamentets godkendelse afgør fordelingen af medlemmer

i Europa-Parlamentet. Lovændringerne har således alene været af ordens-

mæssig karakter.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at det ikke er hensigts-

mæssigt at lovregulere et spørgsmål, der er reguleret direkte i EU-retten. Det

er formalistisk og unødvendigt bureaukratisk at undergive et spørgsmål lov-

givningsbehandling, når det allerede er afgjort.

2.1.14.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at indenrigs- og sundhedsministeren fremover skal bekendt-

gøre antallet af danske medlemmer af Europa-Parlamentet på baggrund af

Det Europæiske Råds afgørelse efter artikel 14, stk. 2, i Traktaten om Den

Europæiske Union.

Bekendtgørelsen vil alene have ordensmæssig karakter. Der tillægges ikke

indenrigs- og sundhedsministeren en bemyndigelse til selvstændigt at be-

slutte antallet af danske medlemmer af Europa-Parlamentet. Dette afgøres

som hidtil af Det Europæiske Råd med Europa-Parlamentets godkendelse,

jf. artikel 14, stk. 2, i Traktaten om Den Europæiske Union.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, med tilhørende bemærkninger.

UDKAST

2.1.15. Bemyndigelse til at danske myndigheder kan bistå ved afhol-

delse af andre landes valg i Danmark

2.1.15.1. Gældende ret

Landsdækkende valg og folkeafstemninger i Danmark afholdes efter reg-

lerne i folketingsvalgloven, Europa-Parlamentsvalgloven samt kommunal-

og regionalvalgloven. Lovene regulerer bl.a. de opgaver og pligter, der på-

hviler de forskellige valgmyndigheder i forbindelse med afholdelse af valg.

Ved folketingsvalg har kommunalbestyrelsen eksempelvis til opgave at ud-

arbejde valglister over kommunens vælgere, tilrettelægge brevstemmeaf-

givningen, modtage brevstemmer på borgerservicecentre m.v. og forberede

afstemningen på valgdagen.

Der er ikke fastsat regler om andre landes afholdelse af valg i Danmark eller

om danske myndigheders eventuelle bistand til sådanne valghandlinger på

dansk grund. Så længe det ikke strider mod anden lovgivning, kan vælgere

i andre lande således deltage i andre landes valg på dansk grund, f.eks. ved

at afgive en brevstemme i Danmark efter det pågældende lands regler. Som

regel afholdes andre landes valg i Danmark på de pågældende landes am-

bassader, men det forekommer også, at landene anvender lokaler uden for

deres ambassader efter nærmere aftale med de relevante kommuner. Ingen

danske myndigheder er pålagt opgaver, pligter eller udgifter i den forbin-

delse.

2.1.15.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022 har ført til det største

antal fordrevne i Europa i nyere tid. På den baggrund samarbejder valgmyn-

dighederne i EU-landene m.v. om at yde bistand til Ukraine i forhold til at

afholde parlamentsvalg igen, formentlig efter en afslutning af krigen, men

eventuelt også før dette tidspunkt. Samarbejdet er indledt efter anmodning

fra den ukrainske valgkommission.

Det bliver en vigtig international opgave i forbindelse med genopbygningen

af Ukraine at yde bistand til, at landet igen kan afholde demokratiske valg,

og at alle ukrainske vælgere får mulighed for at udnytte deres stemmeret.

Dette vanskeliggøres i sagens natur af, at millioner af ukrainere siden Rus-

lands invasion er fordrevet fra Ukraine, og at millioner af ukrainere er internt

fordrevet i Ukraine. Det er derfor endnu uklart, hvordan et fremtidigt valg

kan afholdes.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet deltager i det internationale samarbejde

om at afdække de konkrete behov og løsninger for en fremtidig afholdelse

UDKAST

af et ukrainsk valg. Indenrigs- og Sundhedsministeriet ønsker i den forbin-

delse at sikre, at de danske myndigheder kan yde bistand til Ukraine ved at

bidrage til en sikker og ordentlig valgafholdelse for ukrainere i Danmark,

når Ukraine igen kan holde valg. Man kan forestille sig mange forskellige

scenarier herfor, alt afhængig af hvad Ukraine måtte tilkendegive af behov

og ønsker, men der kan eksempelvis blive behov for, at de danske kommu-

ner tager imod brevstemmer, stiller faciliteter til rådighed for valget, sørger

for distribution af valgmateriale m.v. Hvis kommunerne eller andre myn-

digheder m.v. skal pålægges sådanne pligter, er der behov for at tilveje-

bringe en udtrykkelig hjemmel dertil.

2.1.15.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at give indenrigs- og sundhedsministeren en bemyndigelse til

at fastsætte regler om danske myndigheders bistand til andre landes afhol-

delse af valg og folkeafstemninger i Danmark.

Bemyndigelsen påtænkes først udmøntet på et senere tidspunkt, hvor Ukra-

ine måtte anmode Danmark om at yde bistand til et fremtidigt ukrainsk valg,

og hvor de praktiske og tekniske forhold omkring et fremtidigt ukrainsk valg

er afklaret.

Det foreslås at fastsætte en generel bemyndigelse, der ikke kun finder an-

vendelse i forhold til Ukraine, så den efter indenrigs- og sundhedsministe-

rens beslutning også vil kunne udnyttes i andre tilsvarende ekstraordinære

situationer, hvor andre landes statsborgere opholder sig i Danmark som

følge af krig, konflikter, naturkatastrofer eller lignende.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 29, med tilhørende bemærkninger.

2.1.16. Ophævelse af den midlertidige lov om herboende briters valgret

og valgbarhed

2.1.16.1. Gældende ret

Det fremgår af §§ 3 og 4 i lov nr. 268 af 26. marts 2019 om midlertidig

videreførelse af rettigheder efter lov om kommunale og regionale valg og

lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet i forbindelse med

Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union, at lov om

kommunale og regionale valg samt lov om valg af danske medlemmer til

Europa-Parlamentet finder anvendelse for statsborgere i Det Forenede Kon-

gerige, der på tidspunktet for Storbritanniens udtræden af EU den 31. januar

UDKAST

2020 havde og siden da uafbrudt har haft fast bopæl i Danmark, idet de på-

gældende personer stilles, som om de fortsat var statsborgere i en af de øv-

rige medlemsstater i Den Europæiske Union.

Loven blev sat i kraft den 1. februar 2020 ved bekendtgørelse nr. 74 af 30.

januar 2020 om ikrafttræden af lov om midlertidig videreførelse af rettighe-

der efter lov om kommunale og regionale valg og lov om valg af danske

medlemmer til Europa-Parlamentet i forbindelse med Det Forenede Konge-

riges udtræden af Den Europæiske Union.

Loven har ikke længere betydning for valgret og valgbarhed til danske kom-

munal- og regionalvalg, da britiske statsborgere, der er flyttet til Danmark

før den 31. januar 2020 og ikke er flyttet ud af landet siden, vil opfylde

bopælskravet på 4 år ved fremtidige kommunal- og regionalvalg, jf. § 1, stk.

1, nr. 4, i kommunal- og regionalvalgloven.

2.1.16.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Ved fremsættelsen af lovforslaget blev det anført, at regeringen inden Eu-

ropa-Parlamentsvalget i 2024 vil tage stilling til, om overgangsordningen

om videreførelse af valgret og valgbarhed til Europa-Parlamentsvalg skal

videreføres som en permanent ordning eller ophæves, og i så fald iværksætte

de fornødne foranstaltninger med inddragelse af Folketinget. Se Folketings-

tidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L 167 som fremsat, side 6.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at det ikke er hensigts-

mæssigt, at herboende britiske statsborgere har valgret og valgbarhed ved

valg til Europa-Parlamentet. Det er en naturlig følge af Det Forenede Kon-

geriges udtræden af Den Europæiske Union, at britiske statsborgere ikke

kan stemme eller stille op til Europa-Parlamentsvalg. Dette stemmer

overens med alle andre medlemsstaters tilgang til spørgsmålet. Ingen andre

tredjelandsborgere har i øvrigt valgret og er valgbare ved Europa-Parla-

mentsvalg i Danmark.

2.1.16.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at den midlertidige lov ophæves.

Ophævelsen vil ikke have en betydning for britiske statsborgeres valgret ved

kommunale og regionale valg.

Ophævelsen vil medføre, at herboende britiske statsborgere ikke kan

stemme eller stille op til valg til Europa-Parlamentet i Danmark.

Der henvises til lovforslagets § 7 med tilhørende bemærkninger.

UDKAST

2.2. Ændringer af reglerne om kommunernes og regionernes styrelse

2.2.1. Adgang til virtuelle ekstraordinære møder i kommunalbestyrel-

ser og regionsråd

2.2.1.1. Gældende ret

2.2.1.1.1. Reglerne om afholdelse af ekstraordinære møder i kom-

munalbestyrelser og regionsråd

Det følger af § 8, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, at kommunalbe-

styrelsen træffer beslutning om, hvornår og hvor de ordinære møder skal

afholdes, og at mødeplanen offentliggøres i begyndelsen af hvert regn-

skabsår. Ordinært møde afholdes efter bestemmelsen som regel mindst en

gang om måneden, men kommunalbestyrelsen kan godt beslutte ikke at

holde ordinært møde i sommerferieperioden, så f.eks. juli måned er mødefri.

Det følger af § 10, stk. 1, i regionsloven, at regionsrådet træffer beslutning

om, hvornår og hvor de ordinære møder skal afholdes, og at mødeplanen

offentliggøres i begyndelsen af hvert regnskabsår. Ordinært møde afholdes

efter bestemmelsen regelmæssigt, og regionsrådene har de seneste år afholdt

mellem 9 og 11 ordinære møder om året.

Det følger af § 8, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse henholdsvis § 10,

stk. 2, i regionsloven, jf. § 8, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, at eks-

traordinære møder i kommunalbestyrelsen eller regionsrådet afholdes, når

formanden finder det fornødent, eller mindst en tredjedel af medlemmerne

forlanger det. Formanden fastsætter tid og sted for de ekstraordinære møders

afholdelse, hvilket så vidt muligt offentliggøres.

2.2.1.1.2. Kravet om fysiske offentlige møder i kommunalbesty-

relser og regionsråd

Det følger af § 10, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse henholdsvis

§ 12, stk. 1, i regionsloven, jf. § 10, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes

styrelse, at kommunalbestyrelsens og regionrådets møder er offentlige. Be-

stemmelserne indebærer et krav om fysiske offentlige møder. Dette krav kan

ikke opfyldes ved at afvikle et kommunalbestyrelsesmøde henholdsvis re-

gionsrådsmøde virtuelt og livestreame lyd eller video eller offentliggøre en

optagelse af mødet.

UDKAST

Det følger af § 10, stk. 1, 2. og 3. pkt., i lov om kommunernes styrelse hen-

holdsvis § 12, stk. 1, i regionsloven, jf. § 10, stk. 1, 2. og 3. pkt., i lov om

kommunernes styrelse, at kommunalbestyrelsen og regionrådet kan be-

slutte, at en sag skal behandles for lukkede døre, når dette findes nødvendigt

på grund af sagens beskaffenhed. Spørgsmålet om, hvorvidt en sag giver

grundlag for dørlukning, forhandles for lukkede døre, hvis dette besluttes af

kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet eller formanden. Efter for-

arbejderne til § 10, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, jf. Folke-

tingstidende 1994-95, tillæg A, lovforslag nr. L 167, side 2084, vil sagens

beskaffenhed nødvendiggøre behandling for lukkede døre, når der ved be-

handlingen af en sag vil blive – eller forventes at blive – inddraget fortrolige

oplysninger – det vil sige omfattet af forvaltningslovens regler om tavsheds-

pligt. Herudover følger det af § 17 i lov om retssikkerhed og administration

på det sociale område, at sager om hjælp på det sociale område til enkelt-

personer skal behandles for lukkede døre i kommunalbestyrelsen. Bestem-

melsen indebærer, at kommunalbestyrelsen i sådanne sager skal lukke dø-

rene til mødet, jf. § 10, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, uden

at foretage en konkret vurdering af, om der vil blive eller forventes at blive

inddraget fortrolige oplysninger i drøftelsen.

Det følger af § 10, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse henholdsvis § 12,

stk. 1, i regionsloven, jf. § 10, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse,

at kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet kan tillade personer, der

er ansat i kommunens henholdsvis regionens tjeneste at overvære behand-

lingen af sager for lukkede døre. Kommunalbestyrelsen henholdsvis regi-

onsrådet kan endvidere efter de nævnte bestemmelser tilkalde andre perso-

ner til at overvære en sags behandling for lukkede døre, når det er ønskeligt

af hensyn til sagens oplysning.

2.2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Formålet med denne del af lovforslaget er at give mulighed for i særlige

tilfælde at afholde ekstraordinære møder i kommunalbestyrelser og regions-

råd som virtuelle møder.

Danske Regioner har udtrykt ønske om at kunne afholde møder i regionsrå-

dene som virtuelle møder, når enkelte særligt hastende sager kræver det,

f.eks. hvor der hurtigt skal ansættes en ny direktør. Danske Regioner har

oplyst over for det daværende Indenrigs- og Boligministerium, at ønsket

bl.a. skal ses i lyset af nogle medlemmers forholdsvis lange rejsetid til mø-

derne.

Danske Regioner har ikke ønsket en generel mulighed for at gå over til vir-

tuelle regionsrådsmøder, men derimod en mulighed for at anvende denne

UDKAST

mødeform, hvor der er brug for, at regionsrådet behandler en enkelt sag hur-

tigt. Man vil spare medlemmerne for at rejse (langt), fordi der skal træffes

beslutning i en enkelt vigtig sag.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har overvejet, om der bør gives en bre-

dere og mere generel adgang til at afholde møder i kommunalbestyrelser og

regionsråd som virtuelle møder end det, som Danske Regioner har ønsket.

Den gældende lovs krav om fysiske offentlige møder skal sikre, at både den

sproglige og den mere indirekte kommunikation – dynamikken mellem mø-

dedeltagerne – gives de bedste vilkår, når der drøftes brede og komplekse

politiske spørgsmål. Det giver – alt andet lige – de bedste muligheder for

politisk debat og forhandlinger, der kan føre til politiske aftaler og konkrete

og holdbare løsninger til gavn for borgerne og samfundet.

Derudover skal kravet om fysiske offentlige møder sikre tilhørernes mulig-

heder for at følge med i, hvordan mødedeltagerne forholder sig igennem

drøftelserne. Borgere og presse skal kunne føre demokratisk kontrol med de

beslutninger, som kommunalbestyrelser og regionsråd træffer, og de skal

kunne følge de drøftelser, der ligger bag. På den måde er kravet om fysiske

offentlige møder og den deri liggende demokratiske kontrol også med til at

understøtte tilliden til den politiske beslutningsproces.

Den generelle erfaring fra nedlukningen i forbindelse med Covid-19 er efter

ministeriets opfattelse, at virtuelle møder kan være hensigtsmæssige i nogle

situationer, men at der samtidig er væsentlig forskel på dialogen i virtuelle

møder og i fysiske møder. Virtuelle møder er især velegnede til at træffe

hurtige konkrete beslutninger, hvorimod bredere drøftelser, herunder så-

danne politiske drøftelser, som er en væsentlig del af det regionale og kom-

munale demokrati, bedre kan udfolde sig i et fysisk møde. Også borgernes

mulighed for at følge med i og være tæt på den politiske beslutningsproces

er der væsentlig forskel på afhængig af, om et møde afholdes fysisk eller

virtuelt. Det betyder noget, om borgeren eller journalisten er til stede i

samme rum som politikerne eller følger med på en skærm.

På den baggrund er det Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at det

er hensigtsmæssigt, at kun ekstraordinære møder i regionsråd og kommu-

nalbestyrelser i særlige tilfælde kan afholdes som virtuelle møder. Ministe-

riet har herved også tillagt det betydning, at dette er i overensstemmelse med

det ønske, som Danske Regioner har fremsat, og som KL har tilsluttet sig.

2.2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at formanden i særlige tilfælde kan bestemme, at ekstraordi-

nære møder i kommunalbestyrelser og regionsråd afholdes som virtuelle

UDKAST

møder. Særlige tilfælde vil omfatte ekstraordinære møder om behandlingen

af en eller ganske få sager, der ikke kan afvente det førstkommende ordinære

møde, og som efter lovgivningen ikke kan overlades til et udvalg eller til

forvaltningen, men skal træffes af kommunalbestyrelsen henholdsvis regi-

onsrådet.

Muligheden for at afholde ekstraordinære møder virtuelt vil både omfatte

møder, der indkaldes af formanden, og møder, der indkaldes efter anmod-

ning fra mindst en tredjedel af medlemmerne.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at beslutningen om at

afholde et ekstraordinært møde virtuelt skal kunne træffes af formanden, der

har opgaven med at forberede møderne, og som efter loven fastsætter tid og

sted for ekstraordinære fysiske møder.

Henset til de væsentlige forskelle, der er mellem virtuelle og fysiske møder,

foreslås det, at hvis en tredjedel af medlemmerne inden for en af formanden

fastsat frist efter indkaldelsen til et virtuelt møde modsætter sig, at mødet

afholdes virtuelt, skal formanden i stedet indkalde til et fysisk møde. I til-

fælde, hvor et ekstraordinært møde afholdes efter ønske fra (mindst) en tred-

jedel af medlemmerne, vil disse medlemmer dermed også kunne forhindre,

at mødet afholdes virtuelt.

For at sikre åbenhed om forhandlingerne ved afholdelsen af virtuelle ekstra-

ordinære møder i kommunalbestyrelser og regionsråd foreslås det, at der

stilles krav om livestreaming af lyd eller video fra mødet eller offentliggø-

relse af en optagelse heraf snarest efter mødet.

Det foreslås, at oplysning om, at et ekstraordinært møde afholdes som et

virtuelt møde, og tidspunktet for mødets afholdelse så vidt muligt skal of-

fentliggøres.

Det foreslås, at reglerne om behandling af sager for lukkede døre i § 10, stk.

1, 2. og 3. pkt., i lov om kommunernes styrelse, der efter § 12, stk. 1, i regi-

onsloven, jf. § 10, stk. 1, 2. og 3. pkt., i lov om kommunernes styrelse, også

gælder for regionsrådene, skal finde tilsvarende anvendelse for ekstraordi-

nære møder afholdt som virtuelle møder. Det betyder, at livestreaming af

lyd eller video fra mødet eller offentliggørelse af optagelse heraf ikke skal

ske for så vidt angår sager, hvor der vil eller kan forventes at blive inddraget

fortrolige oplysninger, og sager om hjælp på det sociale område til enkelt-

personer. I tilfælde af livestreaming fra mødet skal denne afbrydes under

behandlingen af sådanne sager. Tilsvarende skal en offentliggjort optagelse

af mødet ikke omfatte behandlingen af sådanne sager. Det betyder også, at

kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet eller formanden vil kunne

UDKAST

beslutte, at der ikke skal ske livestreaming af lyd eller video eller offentlig-

gørelse af optagelse af drøftelser om, hvorvidt der er grundlag for en sådan

lukket behandling af en sag.

Endelig foreslås det, at § 10, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, der efter

§ 12, stk. 1, i regionsloven, jf. § 10, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse,

også gælder for regionsrådene, skal finde tilsvarende anvendelse for ekstra-

ordinære møder, der afholdes virtuelt. Det betyder, at kommunalbestyrelsen

henholdsvis regionsrådet kan tillade ikke-medlemmer at deltage i sådanne

virtuelle møder, i det omfang de efter bestemmelsen kan deltage i fysiske

møder.

Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 1-3, med tilhørende bemærkninger.

2.2.2. Adgang til at stille krav om revisorerklæring som dokumentation

for tabt arbejdsfortjeneste

2.2.2.1. Gældende ret

Efter § 16, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse kan et medlem af kommu-

nalbestyrelsen vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejds-

fortjeneste. I så fald reduceres det faste vederlag. Valget foretages med virk-

ning for et regnskabsår ad gangen. Erstatning ydes for deltagelse i de i stk.

1, litra a-e, nævnte møder m.v. Herudover kan kommunalbestyrelsen be-

slutte at yde erstatning til et medlem for udførelse af de i stk. 1, litra f,

nævnte aktiviteter. Erstatningen kan pr. dag højst udgøre det femdobbelte af

det diætbeløb, som af indenrigs- og sundhedsministeren er fastsat for møder

af ikke over 4 timers varighed, jf. § 16 a, stk. 2. Indenrigs- og sundhedsmi-

nisteren fastsætter nærmere regler om ydelse af erstatningen, herunder om

reduktion af det faste vederlag.

Det fremgår af § 16, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse, at er der tillagt

nogen særligt honorar eller vederlag, bortset fra ydelser efter stk. 1, 2 og 4,

for varetagelse af et kommunalt hverv, kan der ikke ydes den pågældende

erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med hvervets varetagelse.

Efter § 16 a, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse kan kommunalbestyrel-

sen beslutte at yde diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortje-

neste til den, som uden at være medlem af kommunalbestyrelsen deltager i

de i § 16, stk. 1, litra a-f, nævnte møder m.v.

Efter § 16 a, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse kan erstatning for tabt

arbejdsfortjeneste pr. dag højst udgøre det femdobbelte af diætbeløbet for

UDKAST

møder af ikke over 4 timers varighed, jf. stk. 2. Indenrigs- og sundhedsmi-

nisteren fastsætter nærmere regler om ydelse af erstatningen.

Det fremgår af § 16 a, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, at er der tillagt

nogen særligt honorar eller vederlag for varetagelse af et kommunalt hverv,

kan der ikke ydes den pågældende diæter og erstatning for tabt arbejdsfor-

tjeneste i forbindelse hermed.

Efter § 16, stk. 1, litra a-e, i lov om kommunernes styrelse omfatter det faste

vederlag til kommunalbestyrelsens medlemmer deltagelse i møder i kom-

munalbestyrelsen og dennes udvalg samt underudvalg, jf. litra a, deltagelse

i møder i forbindelse med varetagelse af kommunale hverv, der udføres efter

valg af kommunalbestyrelsen, medmindre der på andet grundlag af fastsat

bestemmelse om særskilt vederlæggelse, jf. litra b, deltagelse i kurser m.v.,

der af kommunalbestyrelsen eller af økonomiudvalget efter bemyndigelse

fra kommunalbestyrelsen anses for at have betydning for varetagelsen af de

under litra a og b nævnte hverv, jf. litra c, deltagelse i seminarer, jf. § 9 a,

jf. litra d, samt deltagelse i revisionens forelæggelse af beretninger, jf. § 42

c, jf. litra e. For deltagelse i disse møder m.v. har medlemmet ret til at vælge

at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, ligesom

kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde et ikke-medlem erstatning for do-

kumenteret tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse i de nævnte møder m.v.

Efter § 16, stk. 1, litra f, i lov om kommunernes styrelse omfatter det faste

vederlag til kommunalbestyrelsens medlemmer varetagelse af nærmere an-

givne kommunale hverv efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller

dennes udvalg, jf. litra f. For udførelsen af disse aktiviteter kan kommunal-

bestyrelsen beslutte at yde et medlem henholdsvis et ikke-medlem erstat-

ning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.

Det fremgår af Indenrigs- og Sundhedsministeriets vederlagsvejledning, jf.

vejledning nr. 9631 af 15. juni 2022 om vederlag, diæter, pension m.v. for

varetagelsen af kommunale hverv, at kommunalbestyrelsen normalt vil

kunne anse tabet for dokumenteret ved en erklæring fra den pågældende

selvstændigt erhvervsdrivende eller fra den pågældendes revisor, forudsat at

de foreliggende omstændigheder i øvrigt sandsynliggør, at det påståede tab

er lidt. Det må bero på en konkret vurdering i hver enkelt sag, hvilken do-

kumentation der kan kræves, før tabet kan anses for dokumenteret. Når kom-

munalbestyrelsen skal tage stilling til, om et tab er tilstrækkeligt dokumen-

teret, skal den iagttage de almindelige krav til bl.a. saglighed, lighed samt

forbuddet mod skøn under regel. Der må som følge heraf udvises forsigtig-

hed med at anvende helt faste modeller for, hvordan et tab skal beregnes

eller dokumenteres.

UDKAST

Det fremgår videre af ministeriets vederlagsvejledning, at ministeriet har

udtalt, at der næppe kan stilles et generelt og ufravigeligt krav til kommu-

nalbestyrelsesmedlemmer, der er selvstændigt erhvervsdrivende, om at do-

kumentere tabt arbejdsfortjeneste ved at fremlægge en revisorerklæring.

Tilsvarende regler gælder for vederlag m.v. til regionsrådets medlemmer, jf.

regionslovens § 11, stk. 1, med henvisning til §§ 16 og 16 a i lov om kom-

munernes styrelse.

2.2.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvej elser

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at der er behov for, at

kommunalbestyrelsen med hjemmel i lovgivningen kan stille et generelt

krav om revisorerklæring i forhold til eksempelvis selvstændigt erhvervs-

drivende, som modtager erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Som reglerne er i dag, beror det på en konkret vurdering i hver enkelt sag,

hvilken dokumentation der kan kræves, før tabet kan anses for dokumenteret

– det kan f.eks. være ved en erklæring fra medlemmet eller fra medlemmets

revisor.

Det følger af ministeriets praksis, at der som følge heraf må udvises forsig-

tighed med at anvende helt faste modeller for, hvordan et tab skal beregnes

eller dokumenteres, samt at der ikke kan stilles et generelt og ufravigeligt

krav til kommunalbestyrelsesmedlemmer om at dokumentere tabt arbejds-

fortjeneste ved at fremlægge en revisorerklæring. Når kommunalbestyrelsen

skal tage stilling til, om et tab er tilstrækkeligt dokumenteret, skal den iagt-

tage de almindelige krav til bl.a. saglighed, lighed samt forbuddet mod skøn

under regel.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets forståelse, at reglerne, som de er

i dag, kan opleves som utilstrækkelige af de kommunale forvaltninger. Selv

om der ikke konkret måtte være anledning til at betvivle det tab, som et

medlem har angivet, kan en erklæring fra medlemmet selv således generelt

opfattes som et meget spinkelt grundlag at udbetale erstatning på – en ud-

betaling, som kommunalbestyrelsen har ansvar for rigtigheden af. Denne

usikkerhed skyldes bl.a. at det kan være vanskeligt for kommunen at vur-

dere, hvilken timetakst der skal tages udgangspunkt i ved beregningen af

medlemmets tab.

UDKAST

I praksis kan dette indebære et behov for, at et tab dokumenteres ved ind-

hentelse af revisorerklæring – også i højere grad end ministeriets praksis

giver mulighed for.

For at understøtte kommunalbestyrelsernes arbejde med at tilvejebringe et

grundlag for at vurdere, om et angivet tab kan anses for dokumenteret, fo-

reslås det, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at adgangen til erstatning

for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for eksempelvis selvstændigt er-

hvervsdrivende gøres betinget af medlemmets fremlæggelse af en erklæring

afgivet af en godkendt og af medlemmet uafhængig revisor. Herved opnås,

at en uvildig sagkyndig har foretaget en gennemgang af medlemmets angi-

velse af sin tabte arbejdsfortjeneste.

2.2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i § 16 efter stk. 5 i lov om kommunernes styrelse ind-

sættes et nyt stykke, hvorefter kommunalbestyrelsen kan beslutte, at adgan-

gen efter stk. 5 til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste er be-

tinget af medlemmets fremlæggelse af en erklæring afgivet af en uafhængig

revisor, der er godkendt efter revisorloven. Kommunalbestyrelsen kan fast-

sætte nærmere krav til revisorerklæringen og til medlemmets fremlæggelse

heraf.

Det er op til kommunalbestyrelsen, hvorvidt og i hvilket omfang kommu-

nalbestyrelsen vælger at beslutte at gøre medlemmets adgang til dokumen-

teret tabt arbejdsfortjeneste betinget af medlemmets fremlæggelse af en re-

visorerklæring. Kommunalbestyrelsens beslutning skal være sagligt begrun-

det. Dette krav vil i almindelighed være opfyldt, hvis kommunalbestyrelsen

vælger kun at stille dette krav til eksempelvis selvstændigt erhvervsdri-

vende. Kommunalbestyrelsen kan også vælge kun at stille krav til særlige

grupper af selvstændigt erhvervsdrivende, hvor der erfaringsmæssigt i kom-

munen er særlige udfordringer med at få dokumenteret et medlems tabte

arbejdsfortjeneste. Ønsker kommunalbestyrelsen også at stille dette krav til

lønmodtagere, vil et sådant krav kræve en særlig saglig begrundelse. Et ek-

sempel på en sådan begrundelse ville kunne være, at en eventuel tabt ar-

bejdsfortjeneste ikke umiddelbart kan opgøres ud fra lønmodtagernes løn-

sedler, f.eks. fordi den pågældende har flere ansættelser eller får suppleret

sin løn med andre indtægter. Det vil ikke være sagligt kun at stille krav om

fremlæggelse af revisorerklæring til bestemte navngivne medlemmer.

Kommunalbestyrelsen kan efter det foreslåede stk. 6, 2. pkt., fastsætte nær-

mere krav til revisorerklæringen og til medlemmets fremlæggelse heraf,

dvs. både til indholdet og selve fremlæggelsen. Kommunalbestyrelsen kan i

medfør af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., stille krav om, med hvilken sikkerhed

UDKAST

revisorerklæringen skal afgives, herunder med høj grad af sikkerhed. Be-

slutter kommunalbestyrelsen, at en erklæring skal afgives med begrænset

sikkerhed eller høj grad af sikkerhed, skal revisor udføre erklæringsopgaven

i overensstemmelse med god revisorskik, jf. revisorlovens § 16, stk. 1. Af-

givelse af en erklæring med sikkerhed eller høj grad af sikkerhed forudsæt-

ter, at der er egnede kriterier, som revisor kan vurdere erklæringsemnet ef-

ter. Kommunalbestyrelsen vil i forbindelse med sin beslutning om medlem-

mets fremlæggelse af revisorerklæring være forpligtet til at fastsætte, hvilke

handlinger revisor skal udføre, og dermed hvilke resultater revisor skal ud-

tale sig om.

I § 16, stk. 10, i lov om kommunernes styrelse foreslås der indsat et nyt litra

d, om godtgørelse af dokumenterede udgifter til revisorerklæring, som kom-

munalbestyrelsen efter stk. 6 har besluttet skal fremlægges som dokumen-

tation for tabt arbejdsfortjeneste. Forslaget er begrundet i, at medlemmet

ikke selv skal påføres udgifter som følge af kommunalbestyrelsens beslut-

ning om at stille krav om revisorerklæring.

Godtgørelsen vil som de øvrige godtgørelser i § 16, stk. 10, der med lov-

forslagets § 4, nr. 4, bliver § 16, stk. 11, være obligatorisk for kommunalbe-

styrelsen at yde, men frivillig for kommunalbestyrelsesmedlemmet at mod-

tage.

Tilsvarende regler foreslås for så vidt angår kommunalbestyrelsens adgang

til at beslutte at tillægge ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer erstatning

for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.

De foreslåede bestemmelser om adgang til at stille krav om revisorerklæring

som betingelse for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste finder tilsvarende

anvendelse på vederlag m.v. til medlemmer af regionsrådet, jf. regionslo-

vens § 12, stk. 1.

Det foreslås desuden, at der i lov om kommunernes styrelse i § 16 indsættes

et stk. 14 og i § 16 a indsættes et stk. 10 med en bemyndigelse, hvorefter

indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om et maksimumbe-

løb for godtgørelsen for udgifter til revisorerklæring.

En tilsvarende bemyndigelse foreslås indsat i regionslovens § 11, stk. 4.

Formålet med bemyndigelserne er at give indenrigs- og sundhedsministeren

mulighed for at sikre kommunerne mod uforholdsmæssigt store udgifter til

godtgørelse af revisionsudgifter, hvis der skulle opstå behov herfor.

Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 4, 8, 11, 12, 15 og 17, og § 5, nr. 2,

med tilhørende bemærkninger.

UDKAST

2.2.3. Ret til fravær fra arbejde og beskyttelse mod afskedigelse for an-

dre landes kommunal- og regionalpolitikere

2.2.3.1. Gældende ret

2.2.3.1.1. Gældende dansk ret

2.2.3.1.1.1. Ret til fravær fra arbejdet for personer, der varetager

kommunal- og regionalpolitiske hverv i Danmark

§ 16 b, stk. 1-3, i lov om kommunernes styrelse indeholder regler om ret til

fravær fra arbejdet for personer, der varetager kommunalpolitiske hverv i

Danmark.

Retten til fravær fra arbejdet til varetagelse af kommunale hverv blev ind-

ført ved lov nr. 380 af 14. juni 1995 om ændring af de kommunale styrel-

seslove m.v.

Formålet med lovændringen var at sikre en mere ligelig repræsentation af

privat og offentligt ansatte i kommunalbestyrelserne, jf. Folketingstidende

1994-1995, tillæg A, L 167, side 2081.

Efter § 16 b, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse har et medlem af kom-

munalbestyrelsen, der er lønmodtager, ret til fravær fra arbejdet, i det om-

fang det er nødvendigt af hensyn til deltagelse i de møder m.v., der er

nævnt i lovens § 16, stk. 1, litra a-e.

Et medlem af kommunalbestyrelsen har således ret til fravær fra arbejdet, i

det omfang det er nødvendigt af hensyn til medlemmets deltagelse i møder

i kommunalbestyrelsen og dennes udvalg samt underudvalg, jf. § 16, stk.

1, litra a, i lov om kommunernes styrelse, medlemmets deltagelse i møder i

forbindelse med varetagelse af kommunale hverv, der udføres efter valg af

kommunalbestyrelsen, medmindre der på andet grundlag er fastsat bestem-

melse om særskilt vederlæggelse, jf. litra b, medlemmets deltagelse i kur-

ser m.v., der af kommunalbestyrelsen eller af økonomiudvalget efter be-

myndigelse fra kommunalbestyrelsen anses for at have betydning for vare-

tagelsen af de under litra a og b nævnte hverv, jf. litra c, medlemmets del-

tagelse i seminarer, jf. § 9 a og § 16, stk. 1, litra d, i lov om kommunernes

styrelse, eller medlemmets deltagelse i revisionens forelæggelse af beret-

ninger, jf. § 42 c og § 16, stk. 1, litra e.

UDKAST

Retten til fravær omfatter således deltagelse i egentlige møder samt delta-

gelse i seminarer og deltagelse i kurser m.v., der er af betydning for udø-

velsen af det kommunale hverv. Besigtigelser, tilsynsforretninger, delta-

gelse i indvielser, receptioner, lignende repræsentative opgaver, partigrup-

pemøder eller partimøder falder uden for bestemmelsens anvendelsesom-

råde. Se nærmere Folketingstidende 1994-1995, tillæg A, L 167, side

2090.

Efter § 16 b, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse har borgmesteren, ma-

gistratsmedlemmer, jf. § 64, og de i § 64 a nævnte udvalgsformænd med

delt administrativ ledelse ikke ret til fravær efter § 16 b, stk. 1. Baggrun-

den herfor er, at der er tale om heltidshverv.

Efter § 16 b, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse omfatter retten til fra-

vær efter stk. 1 ikke tilfælde, hvor afgørende hensyn til arbejdets vareta-

gelse taler mod, at der indrømmes ret til fravær.

Der skal i den forbindelse lægges vægt på fraværets omfang og på arbejds-

giverens mulighed for at erstatte den specialiserede arbejdskraft. Meget

specialiserede arbejdsfunktioner kan være vanskelige at erstatte, og er det

ikke muligt at finde en afløser eller tilrette arbejdets udførelse på en anden

måde, vil det i sådanne særlige tilfælde derfor kunne være udelukket for

lønmodtageren at kræve frihed, jf. Folketingstidende 1994-1995, tillæg A,

L 167, side 2090.

Reglerne i § 16 b, stk. 1-3, i lov om kommunernes styrelse om ret til fra-

vær fra arbejdet finder tilsvarende anvendelse på hvervet som medlem af

et regionsråd, jf. § 12, stk. 1, i regionsloven.

Henvisningen i regionslovens § 12, stk. 1, til § 16 b, stk. 1-3, i lov om

kommunernes styrelse indebærer, at et regionsrådsmedlem, der er lønmod-

tager – medmindre afgørende hensyn til arbejdets varetagelse taler mod, at

der indrømmes ret til fravær – har ret til fravær fra arbejdet, i det omfang

det er nødvendigt af hensyn til medlemmets deltagelse i møder i regionsrå-

det samt i forretningsudvalget nedsat i medfør af regionslovens § 13, stk.

1, særlige udvalg nedsat i medfør § 13, stk. 6, eller i regionsrådets økono-

miudvalg og stående udvalg, hvis regionsrådet har valgt denne styreform,

jf. § 36 a, samt medlemmets deltagelse i regionale hverv, kurser m.v., se-

minarer og revisionens forelæggelse af beretninger som nærmere fastsat i §

16, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. Henvisningen indebærer endvi-

dere, at regionsrådsformanden ikke har ret til fravær efter regionslovens §

12, stk. 1, jf. § 16 b, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

UDKAST

2.2.3.1.1.1.1. Mulighed for aftale om ret til fravær fra arbejdet for

personer, der varetager kommunal- eller regionalpolitiske hverv i

andre lande

Efter § 16 b, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse kan indenrigs- og

sundhedsministeren under forudsætning af gensidighed indgå aftale med et

andet land, hvorefter personer, der varetager kommunalpolitiske hverv i

det pågældende land, kan opnå ret til fravær fra arbejdet i Danmark af hen-

syn til varetagelsen af det kommunalpolitiske hverv, i det omfang der er

fastsat i § 16 b, stk. 1-3, i lov om kommunernes styrelse.

Bestemmelsen fastsætter ingen forpligtelse for indenrigs- og sundhedsmi-

nisteren til at indgå aftaler med et andet land om ret til fravær fra arbejdet

for personer, der varetager kommunalpolitiske hverv i det pågældende an-

det land. Det er således op til indenrigs- og sundhedsministeren, i hvilket

omfang og på hvilken måde bemyndigelsen vil blive udnyttet. Der henvi-

ses til Folketingstidende 2014-15 (1. samling), tillæg A, L 54, side 10.

Efter § 16 b, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse kan indenrigs- og

sundhedsministeren fastsætte regler med henblik på opfyldelsen af en af-

tale, jf. § 16 b, stk. 4.

Tilsvarende kan indenrigs- og sundhedsministeren efter § 12, stk. 2, i regi-

onsloven under forudsætning af gensidighed indgå aftale med et andet

land, hvorefter personer, der varetager regionalpolitiske hverv i det pågæl-

dende land, kan opnå ret til fravær fra arbejdet i Danmark af hensyn til va-

retagelsen af det regionalpolitiske hverv, i det omfang der er fastsat i regi-

onslovens § 12, stk. 1, jf. § 16 b, stk. 1-3, i lov om kommunernes styrelse.

Efter § 12, stk. 3, i regionsloven kan indenrigs- og sundhedsministeren

fastsætte regler med henblik på opfyldelsen af en aftale, jf. § 12, stk. 2.

Muligheden for at indgå aftale herom blev indført ved lov nr. 180 af 24. fe-

bruar 2015 om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven.

Formålet med lovændringen var at sikre lønmodtagere på tværs af lande-

grænser ret til fravær fra arbejdet ved varetagelse af politiske hverv i kom-

mune og region, jf. Folketingstidende 2014-15 (1. samling), tillæg A, L 54,

side 2.

Bemyndigelsen har ikke været udnyttet.

2.2.3.1.1.2. Beskyttelse af lønmodtagere, der varetager kommu-

nal- og regionalpolitiske hverv i Danmark, mod afskedigelse

UDKAST

§§ 16 c og 16 d i lov om kommunernes styrelse indeholder regler om be-

skyttelse mod afskedigelse af en lønmodtager, der er opført på en kandi-

datliste til et kommunalvalg eller er valgt til en kommunalbestyrelse.

Beskyttelsen mod afskedigelse af en lønmodtager, der er opført på en kan-

didatliste til et kommunalvalg eller er valgt til en kommunalbestyrelse,

blev indført ved lov nr. 380 af 14. juni 1995 om ændring af de kommunale

styrelseslove m.v.

Formålet med lovændringen var at sikre, at retten til fravær så vidt som

muligt gives et reelt indhold, jf. Folketingstidende 1994-1995, tillæg A, L

167, side 2082.

Efter § 16 c i lov om kommunernes styrelse må en arbejdsgiver ikke afske-

dige en lønmodtager, fordi denne er opført på en kandidatliste til et kom-

munalvalg eller er valgt til en kommunalbestyrelse.

Beskyttelsen mod afskedigelse, fordi vedkommende »er valgt til en kom-

munalbestyrelse«, omfatter den samlede opgavevaretagelse som kommu-

nalbestyrelsesmedlem. Bestemmelsen beskytter således også mod afskedi-

gelse begrundet i, at det pågældende medlem er blevet valgt til medlem af

eller formand for et af kommunalbestyrelsen nedsat udvalg eller har delta-

get i møder i anden sammenhæng, seminarer, kurser m.v. i forbindelse

med det kommunale hverv, jf. Folketingstidende 1994-1995, tillæg A, L

167, side 2090.

Derimod omfatter beskyttelsen ikke afskedigelse begrundet i, at et medlem

er valgt til borgmester eller medlem af en magistrat. Baggrunden herfor er,

at der er tale om et fuldtidshverv. Borgmesteren og medlemmerne af en

magistrat vil dog fortsat være beskyttet mod afskedigelse, der er begrundet

i, at vedkommende er opført på en kandidatliste eller er (gen)valgt til kom-

munalbestyrelsen, jf. Folketingstidende 1994-1995, tillæg A, L 167, side

2090-91.

Ud over den periode, hvor lønmodtageren er medlem af kommunalbesty-

relsen, gælder beskyttelsen mod afskedigelse også i den tid forud for et

kommunalvalg, hvor den pågældende er opført på en kandidatliste, samt

den periode efter kommunalvalget, hvor den nye kommunalbestyrelse er

valgt, men endnu ikke tiltrådt, jf. Folketingstidende 1994-1995, tillæg A, L

167, side 2091.

Det følger af § 16 d, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, at såfremt en

lønmodtager, der er opført på en kandidatliste til et kommunalvalg eller er

valgt til en kommunalbestyrelse, afskediges, påhviler det arbejdsgiveren at

godtgøre, at afskedigelsen ikke skyldes disse forhold.

UDKAST

Bestemmelsen indebærer, at det er arbejdsgiveren, der skal bevise, at en

afskedigelse ikke er sket i strid med bestemmelsen i § 16 c i lov om kom-

munernes styrelse.

Efter § 16 d, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse skal arbejdsgiveren be-

tale en godtgørelse, hvis en lønmodtager afskediges i strid med § 16 c.

Efter § 16 d, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse fastsættes godtgørel-

sen, der ikke kan overstige 78 ugers løn, under hensyn til lønmodtagerens

ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

Reglerne i §§ 16 c og 16 d i lov om kommunernes styrelse om beskyttelse

mod afskedigelse af en lønmodtager, der er opført på en kandidatliste til et

kommunalvalg eller er valgt til en kommunalbestyrelse, finder tilsvarende

anvendelse på hvervet som medlem af et regionsråd, jf. § 12, stk. 1, i regi-

onsloven. Beskyttelsen omfatter dermed beskyttelse mod afskedigelse af

en lønmodtager, der er opført på en kandidatliste til et regionsrådsvalg el-

ler er valgt til et regionsråd. Beskyttelsen omfatter ikke afskedigelse be-

grundet i, at et medlem er valgt til regionsrådsformand, men omfatter fort-

sat afskedigelse begrundet i, at vedkommende er opført på en kandidatliste

eller er (gen)valgt som regionsrådsmedlem.

Der findes på nuværende tidspunkt ikke regler i dansk lovgivning, efter

hvilke indenrigs- og sundhedsministeren under forudsætning af gensidig-

hed kan indgå aftale med et andet land, hvorefter personer, der varetager

kommunal- eller regionalpolitiske hverv i det pågældende land, kan opnå

beskyttelse mod afskedigelse fra arbejdet i Danmark af hensyn til vareta-

gelsen af det kommunal- eller regionalpolitiske hverv.

2.2.3.1.2. Gældende EU-ret

Artikel 45 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF)

sikrer arbejdskraftens fri bevægelighed inden for Unionen. Alle foranstalt-

ninger, som kan hindre den fri bevægelighed, og som ikke kan begrundes

efter EU-retten, skal derfor ophæves og har efter EU-retten ingen virkning.

Det bemærkes herved, at traktaten og forordningerne og dertil egnede be-

stemmelser i direktiverne efter EU-retten gælder umiddelbart i de enkelte

medlemsstater.

EU-Domstolen har i sin praksis fastlagt, hvad der udgør en hindring af den

fri bevægelighed. Det afgørende er, om arbejdstagere, som er statsborgere

i medlemsstaten, stilles bedre – retligt eller faktisk – end arbejdstagere,

som er statsborgere i andre medlemsstater.

UDKAST

En hindring af arbejdskraftens fri bevægelighed vil kun kunne opretholdes,

hvis den kan begrundes i et lovligt hensyn, og hvis den er egnet og propor-

tional. Se hertil dom afsagt den 28. november 1989 i sag C-379/87, Gro-

ener, præmis 17-24.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 af 5. april

2011 om arbejdskraftens fri bevægelighed inden for Unionen uddyber

principperne fra artikel 45 TEUF. Af forordningens artikel 7, stk. 2, frem-

går, at arbejdstageren nyder samme sociale og skattemæssige fordele som

indenlandske arbejdstagere.

EU-Domstolen har gentagne gange i sin praksis fastslået, at forordningens

artikel 7, stk. 2, omfatter alle rettigheder, med og uden tilknytning til ar-

bejdskontrakten, som tilkommer en arbejdstager, og som – hvis de samme

rettigheder gives til vandrende arbejdstagere – må antages at kunne

fremme mobiliteten inden for Unionen. Domstolen har således anlagt en

meget bred fortolkning af begrebet

»social

fordel«, hvor alle rettigheder,

som må antages at kunne fremme mobiliteten, er omfattet. Se hertil dom

afsagt den 27. marts 1985 i sag C-249/83, Hoeckx, præmis 20 og dom af-

sagt den 12. maj 1998 i sag C-85/96, Martínez Sala, præmis 25. Det vil

sige, at alle sociale og skattemæssige fordele, som medlemsstaten tildeler

bestemte grupper af arbejdstagere, ikke må tildeles på en måde, som er di-

rekte eller indirekte diskriminerende.

Forpligtelser efter forordning nr. 492/2011 og traktatens bestemmelser om

arbejdskraftens fri bevægelighed finder anvendelse på EU- og EØS-stats-

borgere samt deres familiemedlemmer i den forstand, som det er opstillet i

artikel 2, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af

29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at

færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af

forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF,

68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF,

90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF, EU-Tidende 2004, nr. L 158. Ef-

ter opholdsdirektivets artikel 24, stk. 1, 2. pkt., har familiemedlemmer, der

ikke er statsborgere i en medlemsstat, men som har ret til ophold eller tids-

ubegrænset ophold, ret til ligebehandling.

Retten til arbejdskraftens fri bevægelighed finder ligeledes anvendelse på

statsborgere fra Schweiz, jf. artikel 9, stk. 1, i bilag I i aftalen mellem Det

Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det

Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer.

Britiske statsborgere, der udøvede deres ret til fri bevægelighed som ar-

bejdstagere i EU i overensstemmelse med EU-retten inden udløbet af over-

gangsperioden den 31. december 2020 i udtrædelsesaftalen mellem EU og

Det Forenede Kongerige og stadig udøver retten herefter, har bevaret de

UDKAST

rettigheder, der følger af arbejdskraftens fri bevægelighed, jf. artikel 24, jf.

artikel 126 i aftale om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordir-

lands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergi-

fællesskab.

Forpligtelserne efter EU-retten finder ikke anvendelse på tredjelandsstats-

borgere, medmindre de er familiemedlemmer til EU- og EØS-statsborgere,

statsborgere i Schweiz eller de af EU-retten omfattede britiske statsbor-

gere, der har krav herpå efter EU-retten.

Statsborgere fra tredjelande med associeringsaftaler med EU har derimod

ikke ret til fri bevægelighed inden for Unionen. Det følger af EU-Domsto-

lens praksis, at disse statsborgere kun kan påberåbe sig bestemte rettighe-

der på en enkelt værtsmedlemsstats område, hvorfor de ikke kan påberåbe

sig ligebehandling i grænseoverskridende tilfælde inden for Unionen.

Efter EU-Domstolens praksis er der EU-retligt ikke noget til hinder for, at

Danmark giver rettigheder til tredjelandsstatsborgere, selv om Danmark

ikke er forpligtet hertil efter EU-retten. Der vil heller ikke være noget til

hinder for, at Danmark kun giver rettigheder til tredjelandsstatsborgere fra

udvalgte lande, f.eks. ud fra et gensidighedsprincip.

2.2.3.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at kommunal- og re-

gionalpolitikeres ret til fravær og beskyttelse mod afskedigelse fra deres

almindelige arbejde er omfattet af EU-rettens anvendelsesområde. Som an-

ført i pkt. 2.2.3.1.1 har en unionsborger efter gældende dansk ret kun

samme ret til fravær som kommunal- og regionalpolitikere i Danmark,

hvis Danmark har indgået en aftale herom med en gensidighedsforpligtelse

med den relevante medlemsstat, ligesom en unionsborger ikke er omfattet

af den beskyttelse mod afskedigelse, som tilkommer kommunal- og regio-

nalpolitikere i Danmark. Den potentielle begrænsning af arbejdskraftens

fri bevægelighed, der følger heraf, vurderes ikke at kunne retfærdiggøres i

henhold til EU-retten.

På den baggrund er det Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at

de gældende danske regler skal fortolkes i overensstemmelse med EU-ret-

ten, således at der ikke kan stilles som betingelse for at have ret til fravær,

i det omfang det er nødvendigt for at varetage deres politiske hverv, eller

ret til beskyttelse mod afskedigelse, at der er tale om et kommunal- og re-

gionalpolitisk hverv i Danmark, hvis der er tale om EU- og EØS-statsbor-

gere, herunder også personer med dansk indfødsret, der arbejder i Dan-

mark, og som varetager et kommunal- eller regionalpolitisk hverv i et an-

det EU- eller EØS-land. Tilsvarende gælder som anført i pkt. 2.2.3.1.2 for

UDKAST

statsborgere i Schweiz og for britiske statsborgere, der udøvede deres ret

til fri bevægelighed som arbejdstagere i EU i overensstemmelse med EU-

retten inden udløbet af overgangsperioden den 31. december 2020, og som

stadig udøver denne ret, samt for familiemedlemmer til EU- og EØS-stats-

borgere, statsborgere i Schweiz og de af bestemmelsen omfattede britiske

statsborgere, som har krav herpå efter EU-retten.

Det er endvidere Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at lovgiv-

ningen ved førstkommende lejlighed skal ændres, således at Danmarks

EU-retlige forpligtelser afspejles i dansk lovgivning. Denne forpligtelse

udmøntes i dette lovforslag.

Det bemærkes, at ministeriet ikke er bekendt med tilfælde, hvor lønmodta-

gere i en dansk myndighed, institution eller virksomhed varetager kommu-

nal- eller regionspolitiske hverv i et andet EU- eller EØS-land, Schweiz el-

ler Det Forenede Kongerige.

2.2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at EU- og EØS-statsborgere, herunder også personer med

dansk indfødsret, der arbejder i Danmark, og som varetager et kommunal-

eller regionalpolitisk hverv i et andet EU- eller EØS-land, har samme ret

til fravær fra arbejdet i Danmark som personer med dansk indfødsret, der

arbejder i Danmark og varetager et kommunal- eller regionalpolitisk hverv

i Danmark. Det vil ligeledes gælde for statsborgere i Schweiz og for briti-

ske statsborgere, der udøvede deres ret til fri bevægelighed som arbejdsta-

gere i EU i overensstemmelse med EU-retten inden udløbet af overgangs-

perioden den 31. december 2020, og som stadig udøver denne ret. Det vil

endvidere gælde for familiemedlemmer til EU- og EØS-statsborgere, stats-

borgere i Schweiz og de af bestemmelsen omfattede britiske statsborgere,

som har krav herpå efter EU-retten.

Det foreslås endvidere, at EU- og EØS-statsborgere, herunder også perso-

ner med dansk indfødsret, der arbejder i Danmark, og som varetager et

kommunal- eller regionalpolitisk hverv i et andet EU- eller EØS-land, har

samme ret til beskyttelse mod afskedigelse fra arbejdet i Danmark som

personer med dansk indfødsret, der arbejder i Danmark og varetager et

kommunal- eller regionalpolitisk hverv i Danmark. Det vil ligeledes gælde

for statsborgere i Schweiz og for britiske statsborgere, der udøvede deres

ret til fri bevægelighed som arbejdstagere i EU i overensstemmelse med

EU-retten inden udløbet af overgangsperioden den 31. december 2020, og

som stadig udøver denne ret. Det vil endvidere gælde for familiemedlem-

mer til EU- og EØS-statsborgere, statsborgere i Schweiz og de af bestem-

melsen omfattede britiske statsborgere, som har krav herpå efter EU-ret-

ten.

UDKAST

Herved afspejles Danmarks EU-retlige forpligtelser i dansk lovgivning.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er som anført i pkt. 2.2.3.2 ikke bekendt

med tilfælde, hvor lønmodtagere i en dansk myndighed, institution eller

virksomhed varetager kommunal- eller regionspolitiske hverv i et andet

EU- og EØS-land, Schweiz eller Det Forenede Kongerige. Det er ministe-

riets forventning, at det ved forslagets ikrafttrædelse, fortsat vil dreje sig

om en meget begrænset personkreds.

Danske myndigheder, institutioner og virksomheder vil skulle følge de

regler, der gælder for den ret til fravær og beskyttelse mod afskedigelse,

som gælder for personer, der varetager et kommunal- eller regionalpolitisk

hverv i Danmark.

Danske myndigheder, institutioner og virksomheder samt personer, der va-

retager kommunal- og regionalpolitiske hverv, vil ikke som følge af den

foreslåede ordning være omfattet af en oplysningspligt eller anden form

for indberetning til nogen offentlig myndighed.

Hvis der måtte opstå behov for ret til fravær for personer, der varetager

kommunal- og regionalpolitiske hverv i et andet land end EU-, EØS-lande

eller Schweiz, eller tredjelandsstatsborgere, der varetager kommunal- og

regionalpolitiske hverv i et EU-, EØS-land eller Schweiz, og dette skønnes

hensigtsmæssigt, vil Danmark som hidtil have mulighed for under forud-

sætning af gensidighed at indgå en aftale med det pågældende land herom,

jf. nærmere pkt. 2.2.3.1.1.1.1. Det foreslås, at en tilsvarende mulighed fast-

sættes for så vidt angår beskyttelse mod afskedigelse.

Der henvises til forslagets § 4, nr. 18-22, og § 5, nr. 3-6, med tilhørende

bemærkninger.

2.2.4. Forbud mod anbringelse af kommuners og regioners midler i al-

ternative investeringsfonde

2.2.4.1. Gældende ret

Reglerne om kommuners anbringelse af likvide midler er fastsat i § 44 i lov

om kommunernes styrelse. Reglerne i § 44 gælder tilsvarende for regioner,

jf. regionslovens § 29.

Det følger af § 44 i lov om kommunernes styrelse, at midler, som ikke af

hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i

pengeinstitut eller på postgirokonto eller anbringes i sådanne obligationer

eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes.

UDKAST

Med hensyn til investeringsbeviser følger det af bestemmelsen, at en kom-

mune eller en region kan anbringe midler heri, hvis fonde har adgang hertil.

De nærmere regler om fondes anbringelse af midler er fastsat i Justitsmini-

steriets bekendtgørelse nr. 1525 af 28. oktober 2020 om anbringelse og be-

styrelse af fondes midler (anbringelsesbekendtgørelsen). Denne bekendtgø-

relse gælder som følge af henvisningen i § 44 i lov om kommunernes sty-

relse, jf. regionslovens § 29, også for kommuner og regioner for så vidt an-

går arten af investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes.

Det følger af anbringelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 5, og § 13, at

fonde – og dermed også kommuner og regioner – under visse nærmere be-

tingelser kan anbringe deres midler i alternative investeringsfonde.

Kommuner og regioner kan således på samme måde som fonde efter anbrin-

gelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1, anbringe midler i andele i alternative

investeringsfonde omfattet af lov om forvaltere af alternative investerings-

fonde m.v., herunder kapitalforeninger, jf. kapitel 23 i lov om forvaltere af

alternative investeringsfonde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af 14. ok-

tober 2019, når forvalteren af den pågældende alternative investeringsfond

har tilladelse til at markedsføre den alternative investeringsfond over for de-

tailinvestorer i Danmark. Kommuner og regioner kan endvidere på samme

måde som fonde anbringe midler i andele i alternative investeringsfonde,

der har udpeget en forvalter fra et andet land inden for Den Europæiske

Union, eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle

område, når forvalteren har fået tilladelse i henhold til regler, der gennem-

fører direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative inve-

steringsfonde, og når forvalteren af den pågældende alternative investe-

ringsfond har tilladelse til at markedsføre den alternative investeringsfond

over for detailinvestorer i Danmark.

Der må efter anbringelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2, højst erhverves en

ejerandel på 5 pct. i hvert af de underliggende aktiver.

Det følger af anbringelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 2, at højst 15 pct. af

fondes midler må anbringes i alternative investeringsfonde. Denne kvanti-

tative begrænsning gælder ikke for kommuners og regioners anbringelse af

midler. Det skyldes, at § 44 i lov om kommunernes styrelse, der gælder til-

svarende for regioner, jf. regionslovens § 29, alene henviser til arten af ob-

ligationer og investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes, og

ikke til de kvantitative begrænsninger, som gælder for fondes anbringelser.

2.2.4.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

UDKAST

Ved Justitsministeriets udstedelse af den seneste anbringelsesbekendtgø-

relse (bekendtgørelse nr. 1525 af 28. oktober 2020 om anbringelse og be-

styrelse af fondes midler) blev der fastsat ændrede regler for fondes anbrin-

gelse af midler, hvorved fonde fik mulighed for at anbringe en mindre del

af deres midler i alternative investeringsfonde under visse nærmere angivne

betingelser.

Af Civilstyrelsens høringsbrev af 1. september 2020 vedrørende den senere

bekendtgørelse nr. 1525 af 28. oktober 2020 om anbringelse og bestyrelse

af fondes midler fremgik om baggrunden for ændringen bl.a., at forslaget

om ændring af anbringelsesbekendtgørelsen skulle ses i lyset af de senere

års lave renteniveau og det deraf følgende lave afkast af fondes midler samt

udfordringer med de gældende anbringelsesregler, og at bekendtgørelsen

desuden efter ønske fra fondene var blevet tilpasset med nye investerings-

produkter.

De ændrede regler for fondes anbringelse af midler indebærer, at kommuner

og regioner nu også under visse nærmere angivne betingelser kan anbringe

deres midler i alternative investeringsfonde.

Af anbringelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 2, fremgår, at højst 15 pct. af fon-

des midler må anbringes i alternative investeringsfonde. Af Civilstyrelsens

ovennævnte høringsbrev fremgik, at denne grænse var fastsat af hensyn til

de risici, som er forbundet med investeringer i alternative investeringsfonde.

Da denne kvantitative begrænsning ikke gælder for kommuner og regioner,

sendte det daværende Indenrigs- og Boligministerium, nu Indenrigs- og

Sundhedsministeriet, den 11. februar 2022 et brev til samtlige kommunal-

bestyrelser og regionsråd, hvor ministeriet orienterede om de ændrede regler

i anbringelsesbekendtgørelsen.

Desuden anførte ministeriet, at grænsen på 15 pct. i bekendtgørelsens § 5,

stk. 2, var fastsat af hensyn til de risici, som er forbundet med investeringer

i alternative investeringsfonde, og gjorde opmærksom på, at formålet med

bestemmelsen i § 44 i lov om kommunernes styrelse, som gælder tilsvarende

for regioner, jf. regionslovens § 29, er at sikre en betryggende forvaltning af

kommuners og regioners midler, herunder at kommunale og regionale akti-

ver ikke anvendes til spekulation med risiko for tab.

Ministeriet henstillede derfor til, at kommuner og regioner var tilbagehol-

dende med at investere i alternative investeringsfonde, og at kommuner og

regioner fortsat førte en forsigtig og ansvarlig politik vedrørende deres in-

vesteringer.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at kommunerne og re-

gionerne har fulgt ministeriets henstilling om at udvise tilbageholdenhed

UDKAST

med at anbringe deres midler i alternative investeringsfonde. Ministeriet er

således ikke bekendt med, at der er kommuner eller regioner, der har anbragt

midler heri.

Henset til de risici, der er forbundet med investeringer i alternative investe-

ringsfonde, er det imidlertid Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse,

at kommuners og regioners adgang til at anbringe midler i alternative inve-

steringsfonde stemmer dårligt overens med formålet med bestemmelsen i §

44 i lov om kommunernes styrelse, der gælder tilsvarende for regioner, jf.

regionslovens § 29, som er at sikre en betryggende forvaltning af kommu-

ners og regioners midler, herunder at kommunale og regionale aktiver ikke

anvendes til spekulation med risiko for tab.

På den baggrund finder Indenrigs- og Sundhedsministeriet det rigtigst at

indføre et forbud mod anbringelse af kommuners og regioners midler i al-

ternative investeringsfonde, således at retstilstanden for så vidt angår kom-

muners og regioners anbringelse af midler på dette punkt føres tilbage til,

hvad der var gældende forud for Justitsministeriets udstedelse af den seneste

anbringelsesbekendtgørelse.

2.2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indføre et forbud i § 44 i lov om kommunernes styrelse, der

gælder tilsvarende for regioner, jf. regionslovens § 29, mod anbringelse af

kommuners og regioners midler i alternative investeringsfonde.

Forbuddet vil indebære, at kommuner og regioner fremover ikke kan an-

bringe midler i alternative investeringsfonde uanset anbringelsesbekendtgø-

relsens bestemmelser herom for så vidt angår fondes anbringelse af midler.

Det foreslås, at kommuner og regioner, der før lovens ikrafttræden har an-

bragt midler i alternative investeringsfonde, skal bringe sådanne anbringel-

ser til ophør senest den 31. december 2024.

Der henvises til forslagets § 4, nr. 24 og 25, med tilhørende bemærkninger.

2.2.5. Bemyndigelse til at fastsætte regler om vederlæggelse af bestyrel-

sesmedlemmer i kommunale fællesskaber

2.2.5.1. Gældende ret

Efter § 60, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse skal aftaler om samarbejde

mellem kommuner, som vil medføre indskrænkning i de enkelte deltagende

UDKAST

kommunalbestyrelsers beføjelser, godkendes af Ankestyrelsen, der vareta-

ger det kommunale tilsyn i første instans. Ved kommunale fællesskaber for-

stås et samarbejde omfattet af lovens § 60, stk. 1, inden for hvilket de sam-

arbejdende kommuner afgiver beføjelser til et nyt styrende organ for sam-

arbejdet.

Siden 1. juli 2018 har kommunale fællesskaber, jf. § 60, stk. 1, i lov om

kommunernes styrelse, der opfylder revisorlovens betingelser for at være

små virksomheder, været undtaget fra kravet om Ankestyrelsens godken-

delse af fællesskabets vedtægter, jf. lovens § 60 a, stk. 1. For disse kommu-

nale fællesskaber kan der fra samme tidspunkt efter lovens

§ 60 a, stk. 4, kun fastsættes vilkår om, at det kommunale fællesskab yder

diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til medlem-

merne af det styrende organ for deltage i møder som led i hvervet.

Lov om kommunernes styrelse indeholder ikke regler om vederlæggelse af

medlemmer af de styrende organer i større kommunale fællesskaber, der

ikke er omfattet af lovens § 60 a.

Samarbejdsaftalen, dvs. vedtægterne for et kommunalt fællesskab, udgør

hjemmelsgrundlaget for vederlæggelsen af medlemmerne af et styrende or-

gan i det kommunale fællesskab. Det betyder, at der alene kan udbetales

vederlag, herunder diæter samt erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfor-

tjeneste, til medlemmerne af et kommunalt fællesskabs styrende organ, hvis

dette fremgår af de af tilsynsmyndigheden godkendte vedtægter.

Den 4. marts 1981 udsendte det daværende Indenrigsministerium en cirku-

læreskrivelse til tilsynsmyndighederne om vederlæggelse af hverv som

medlem af bestyrelsen for selskaber, som helt eller delvist er i offentligt eje.

De principper, som er kommet til udtryk i cirkulæreskrivelsen, finder fortsat

anvendelse for fastsættelse af vederlag til bestyrelsesmedlemmer i større

kommunale fællesskaber, der ikke er omfattet af § 60 a i lov om kommu-

nernes styrelse. Det fremgår af cirkulæreskrivelsen, at vederlæggelsen af

hvervet som bestyrelsesmedlem som udgangspunkt bør ske på grundlag af

reglerne om mødediæter, som i dag er reguleret i § 16 a i lov om kommu-

nernes styrelse. Udgangspunktet ved den kommunale tilsynsmyndigheds

godkendelse af vedtægterne er således, at der alene kan vederlægges med

udbetaling af mødediæter og/eller erstatning for dokumenteret tabt arbejds-

fortjeneste.

I de tilfælde, hvor forberedelsen til møderne går ud over, hvad der normalt

kan forventes, eller hvor der foreligger en betydelig arbejdsindsats, der ikke

direkte er knyttet til mødevirksomhed, f.eks. forberedelsesarbejde, delta-

gelse i drøftelser, forhandlinger, besigtigelser o.l., har den kommunale god-

kendelsesmyndighed dog ved godkendelse af vedtægterne for det kommu-

nale fællesskab godkendt et fast vederlag. Det vil ofte være formanden eller

UDKAST

næstformanden, der har en sådan merbelastning, som ikke er knyttet til

egentlig mødetid. Ud over tidsforbruget indgår det endvidere i vurderingen

af, om et fast vederlag er berettiget, om selskabet har en omsætning af en

vis størrelse.

I gældende praksis lægges der meget vægt på de individuelle timeopgørel-

ser, der er forbundet med bestyrelseshvervet, ved fastsættelsen af den tid,

der anvendes eller forventes anvendt ved bestyrelseshvervet. I gældende

praksis vil betalingen pr. time blive beregnet med udgangspunkt i den gæl-

dende årsløn, som oppebæres af folketingsmedlemmer, medmindre der fo-

religger særlige holdepunkter for noget andet.

Vilkår om vederlæggelse af medlemmer af de styrende organer i små kom-

munale fællesskaber omfattet af § 60 a i lov om kommunernes styrelse, som

efter de nævnte principper og praksis er fastsat og godkendt før den 1. juli

2018, er fortsat gyldige og kan derfor danne grundlag for udbetaling af ve-

derlag.

2.2.5.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Gældende praksis for vederlæggelse af bestyrelsesmedlemmer i kommunale

fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, er baseret på tilsyns-

myndighedernes godkendelse ud fra en skønsmæssig vurdering af vederla-

gets størrelse i hvert enkelt fællesskab og for hver enkelt bestyrelsespost.

Dette er både ressourcekrævende for tilsynsmyndighederne og for de en-

kelte kommunale fællesskaber og giver – i kraft af den konkrete og indivi-

duelle vurdering – ikke helt forudsigelige resultater.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det på den baggrund hensigtsmæs-

sigt at få mulighed for med inddragelse af KL at fastsætte enklere og mere

gennemsigtige regler for vederlæggelsen i kommunale fælleskaber, baseret

på objektive kriterier.

En objektiv tildelingsnøgle for vederlag kunne f.eks. med udgangspunkt i

det samlede faktiske vederlag til fællesskaberne være fællesskabets regn-

skabstal i form af fællesskabets balance, nettoomsætning og antal heltidsbe-

skæftigede. Tilsynsmyndighedernes godkendelse af bestyrelsesmedlem-

mers vederlæggelse vil herefter ikke længere være nødvendig.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer på den baggrund, at et objekti-

veret regelsæt for vederlæggelse af bestyrelsesmedlemmer i § 60-fællesska-

ber vil kunne understøtte en mere gennemsigtig og enklere administration

af området. Regelsættet vil tage udgangspunkt i det nuværende samlede ve-

derlagsniveau for de kommunale fællesskaber, der vil blive omfattet af re-

gelsættet. Det er således ikke tanken samlet set at fastsætte en større eller

UDKAST

mindre vederlagsramme for de politikere, der vederlægges som følge af de-

res medlemskab af et styrende organ for et kommunalt fælleskab, men at

skabe en mere transparent og enkel ordning.

Dette kræver en bemyndigelse i lovgivningen, så det bliver muligt med ind-

dragelse af KL at basere vederlæggelsen på tekniske beregninger med ud-

gangspunkt i f.eks. fællesskabernes størrelse og regnskabstal og det eksiste-

rende samlede vederlagsniveau. Ved en bemyndigelse gives også den for-

nødne fleksibilitet til at fastsætte ændrede vederlagsregler ud fra ændrede

regnskabstal for fællesskaberne.

2.2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i, at der § 60 i lov om kommunernes styrelse indsættes et stk. 4

med en bemyndigelse, hvorefter indenrigs- og sundhedsministeren kan fast-

sætte regler om vederlæggelse af medlemmerne af de styrende organer for

kommunale fællesskaber.

Formålet med bemyndigelsen er at give indenrigs- og sundhedsministeren

adgang til at fastsætte nærmere regler for vederlæggelse af medlemmerne af

de styrende organer for kommunale fællesskaber, baseret på et objektivt

grundlag, f.eks. selskabets størrelse og regnskabstal.

Det vil ikke være pligtmæssigt at udnytte bemyndigelsen. Bemyndigelsen

vil kunne udnyttes, hvis Indenrigs- og Sundhedsministeriet efter drøftelse

med KL vil kunne udfærdige en model baseret på objektive kriterier, som

tager udgangspunkt i det nuværende samlede vederlagsniveau for den eller

de pågældende grupper af kommunale fællesskaber. I det omfang bemyndi-

gelsen skal udnyttes for kommunale fællesskaber, der også er reguleret i

sektorlovgivningen, som eksempelvis trafikselskaber, skal udmøntningen

heraf også drøftes med vedkommende fagministerium. Bemyndigelsen vil

kunne anvendes således, at der fastsættes forskellige regler om vederlag for

forskellige objektivt afgrænsede grupper af fællesskaber.

Da bemyndigelsen vil kunne udnyttes til at fastsætte regler, der giver et loft

for vederlæggelsens størrelse, som fællesskabet vil kunne udnytte, foreslås

det, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at bestem-

melser om vederlæggelsen af medlemmerne af de styrende organer for kom-

munale fællesskaber skal fastsættes i aftalen om det kommunale fællesskab,

som de deltagende kommunalbestyrelser efter de gældende regler for kom-

munale fællesskaber skal godkende på et møde. Denne aftale udgør det

kommunale fællesskabs vedtægter. Herved sikres de deltagende kommunal-

bestyrelsers inddragelse i beslutningsprocessen for fællesskabets fastsæt-

telse af vederlag.

UDKAST

Da formålet med bemyndigelsen er at fastsætte nærmere regler for veder-

læggelse af medlemmerne af de styrende organer for kommunale fællesska-

ber, baseret på et objektivt grundlag, vil tilsynsmyndighedens godkendelse

af hvert enkelt vederlag eller af fællesskabets generelle vedtægtsbestemmel-

ser eller generelle beslutninger herom ikke længere være nødvendig. Det

foreslås derfor, at indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne fastsætte reg-

ler om, at bestemmelser om vederlæggelsen af medlemmerne af de styrende

organer for kommunale fællesskaber ikke kræver godkendelse af Ankesty-

relsen.

Det foreslås, at bemyndigelsen også skal omfatte mulighed for at fastsætte

regler om vederlæggelse af medlemmerne af de styrende organer for de små

kommunale fællesskaber omfattet af § 60 a i lov om kommunernes styrelse.

Herved sikres parallelitet i regelsættet mellem større og små kommunale

fællesskaber.

Der henvises til forslagets § 4, nr. 26, 27 og 29, med tilhørende bemærknin-

ger.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Forslagets pkt. 2.1.1 indebærer, at vælgere, der flytter til en ny kommune i

den sidste uge før et kommunal- og regionalvalg, fremover bevarer deres

valgret i fraflytningskommunen. Forslaget vil nødvendiggøre en mindre æn-

dring af valgudtrækkene fra CPR til kommunerne, da valglisterne til kom-

munal- og regionalvalg udarbejdes på grundlag af oplysningerne i CPR.

Omkostningerne til ændring af valgudtrækkene fra CPR vil blive afholdt

inden for Indenrigs- og Sundhedsministeriets (CPR-administrationens)

ramme.

Forslaget indebærer, at omkring 4.000 flere vælgere kan stemme (ca. 4.600

vælgere ved kommunal- og regionalvalget i 2021). Dette medfører en vis

administrativ og økonomisk belastning for kommunerne ved afholdelse af

kommunal- og regionalvalg. I dag har denne gruppe vælgere dog allerede

inden flytningen modtaget valgkort og skal ikke have et nyt. Den præcise

belastning lader sig vanskeligt opgøre, men må forventes at være begrænset.

Forslagets pkt. 2.1.2 forhøjer stillerkravet ved regionalvalg i visse regioner,

hvilket samlet set må antages at føre til færre opstillede kandidatlister og

dermed en administrativ lettelse for disse regioner.

Forslagets pkt. 2.1.5 indebærer, at kommunerne ved folketingsvalg vil

skulle tage imod brevstemmer fra valgets udskrivelse, modsat i dag hvor der

kun kan brevstemmes i de sidste tre uger. Henset til at kommunerne allerede

UDKAST

i dag i tilfælde af en valgudskrivelse til enhver tid skal være klar til at tage

imod brevstemmer, medfører forslaget efter Indenrigs- og Sundhedsmini-

steriets opfattelse ikke væsentlige økonomiske eller administrative konse-

kvenser for kommunerne.

Forslagets pkt. 2.1.6-2.1.9 indebærer, at kommunerne og valgbestyrelserne

vil få større frihed til at tilrettelægge modtagelsen, videresendelsen og gen-

nemgangen af brevstemmer på den måde, som findes hensigtsmæssig. Kom-

munerne vil bl.a. få mulighed for at videresende brevstemmer på en anden

måde end dagligt med almindelig post, hvilket kan indebære besparelser,

der dog vanskeligt lader sig opgøre.

Forslagets pkt. 2.1.10 indebærer, at Ankestyrelsen ved folketingsvalg frem-

over vil skulle udarbejde nye fortegnelser over de opstillede kandidater til

brug for kommunernes udarbejdelse af stemmesedler. Dette forventes at

medføre en administrativ lettelse for kommunerne.

Forslagets pkt. 2.1.13, der afskaffer pligten til at indrykke valgkortannoncer

i dagbladene, vil indebære en besparelse for Indenrigs- og Sundhedsmini-

steriet på ca. 125.000-150.000 kr. pr. valghandling, når der afholdes folke-

tingsvalg, Europa-Parlamentsvalg eller folkeafstemning. Afskaffelsen af

pligten til at indrykke valgkortannoncer i de stedlige dagblade eller lokal-

aviser må tilsvarende forventes at indebære en beskeden besparelse for kom-

munerne pr. valghandling.

Forslagets pkt. 2.1.16 om ophævelse af valgretten til Europa-Parlamentet

for herboende britiske statsborgere vil nødvendiggøre en mindre ændring af

CPR-systemet, da valglisterne til Europa-Parlamentsvalg udarbejdes på

grundlag af oplysningerne i Det Centrale Personregister (CPR). Omkostnin-

gerne til ændringen af CPR-systemet vil blive afholdt inden for Indenrigs-

og Sundhedsministeriets (CPR-administrationens) ramme.

Forslaget betyder, at en gruppe på op til ca. 13.000 britiske vælgere (opgjort

pr. 20. juni 2023) mister valgret og valgbarhed til valg til Europa-Parlamen-

tet. Dette medfører en vis administrativ og økonomisk besparelse for kom-

munerne ved afholdelse af valg til Europa-Parlamentet. Herunder skal denne

gruppe ikke modtage valgkort, ligesom denne gruppe ikke kan brevstemme

eller stemme på valgdagen. Den præcise besparelse lader sig vanskeligt op-

gøre, men må forventes at være begrænset.

Forslagets pkt. 2.2.4 om forbud mod anbringelse af kommuners og regioners

midler i alternative investeringsfonde vurderes ikke at have økonomiske

konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det offentlige. Inden-

rigs- og Sundhedsministeriet er ikke bekendt med, at der er kommuner eller

regioner, der har anbragt midler i alternative investeringsfonde, og eventu-

elle kommuner og regioner, der før lovens ikrafttræden måtte have anbragt

UDKAST

midler i alternative investeringsfonde, gives en frist på et år til at bringe

sådanne anbringelser til ophør.

Samlet set er det Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at lovforsla-

get ikke indebærer økonomiske konsekvenser for kommunerne og regio-

nerne i et sådant omfang, at det giver anledning til regulering af statens til-

skud til kommunerne og regionerne.

De økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne og regio-

nerne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslagets pkt. 2.2.3 præciserer, at EU- og EØS-statsborgere, der arbejder i

Danmark, og som varetager et kommunal- eller regionalpolitisk hverv i et

andet EU- eller EØS-land m.v., har samme ret til fravær fra arbejdet og be-

skyttelse mod afskedigelse som kommunal- og regionalpolitikere i Dan-

mark. Dette følger af EU-retten. Den omfattede persongruppe må dog for-

ventes at være yderst beskeden.

Forslaget skønnes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser

for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget skønnes at have en række positive administrative konsekvenser

for borgerne.

Forslagets pkt. 2.1.1 vil medføre, at vælgere, der flytter til en ny kommune

i den sidste uge op til et kommunal- og regionalvalg, som noget nyt vil be-

vare deres valgret og dermed kunne stemme ved valget.

Forslagets pkt. 2.1.5 vil indebære, at vælgerne vil have mulighed for at brev-

stemme fra valgudskrivelsen, også når folketingsvalg udskrives med langt

varsel.

Forslagets pkt. 2.1.6 vil indebære, at vælgerne fremover altid vil kunne få

kendskab til de opstillede partier og kandidater ved Europa-Parlamentsvalg,

når de brevstemmer, modsat i dag, hvor brevstemmeperioden begynder før

opstillingsfristen.

Forslagets pkt. 2.1.12 indebærer en lempelse af stemmeseddelbedømmel-

sen, der vil indebære, at færre vælgere fremover vil afgive en stemme, der

bliver vurderet som ugyldig og derfor ikke kan tælles med.

Forslaget indebærer derudover begrænsede negative administrative konse-

kvenser for borgerne.

UDKAST

Forslagets pkt. 2.1.2 indebærer, at nye kandidatlister, der vil stille op til re-

gionsrådsvalg i visse regioner, fremover vil skulle indlevere flere stillerun-

derskrifter end i dag.

Forslagets pkt. 2.1.3 og 2.1.4 indebærer en afskaffelse af muligheden for at

indgå listeforbund og have ens listebetegnelser for kandidatlister ved kom-

munal- og regionalvalg. Disse muligheder bliver dog i praksis ikke benyttet

i dag.

Forslagets pkt. 2.1.16 indebærer, at en gruppe på op til ca. 13.000 britiske

vælgere (opgjort pr. 20. juni 2023) mister deres valgret og valgbarhed til

Europa-Parlamentsvalg.

6. Klimamæssige konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Forslagets pkt. 2.1.14 vil medføre, at Det Europæiske Råds afgørelser om

sammensætningen af Europa-Parlamentet efter artikel 14, stk. 2, i traktaten

om Den Europæiske Union fremover gennemføres i dansk ret ved bekendt-

gørelse.

Forslagets pkt. 2.2.3 afspejler, at EU- og EØS-statsborgere, herunder også

personer med dansk indfødsret, m.v., der arbejder i Danmark, og som vare-

tager et kommunal- eller regionalpolitisk hverv i et andet EU- eller EØS-

land m.v., efter EU-retten har krav på samme ret til fravær fra arbejdet og

beskyttelse mod afskedigelse som kommunal- og regionalpolitikere i Dan-

mark.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. juni 2023 til den 17. august

2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF),

Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Seniorer, Dan-

ske Ældreråd, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Erhvervsstyrelsen,

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Finanssektorens Arbejdsgiver-

forening, Forhandlingsfællesskabet, FSR – danske revisorer, Institut for

Menneskerettigheder, KL, KOMBIT, Københavns Universitet (Institut for

UDKAST

Statskundskab), Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Lederne,

Lokallisterne i Danmark, Netværket af Ungdomsråd (NAU), Syddansk Uni-

versitet (Institut for Statskundskab), Syddansk Universitet (Juridisk Insti-

tut), Transparency International Danmark, Ældre Sagen, Aalborg Universi-

tet (Institut for Politik og Samfund), Aalborg Universitet (Juridisk Institut),

Aarhus Universitet (Institut for Statskundskab) og Aarhus Universitet (Juri-

disk Institut).

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Lovforslaget indebærer samlet set Lovforslaget indebærer samlet set

konsekvenser for ikke økonomiske konsekvenser af be- ikke økonomiske konsekvenser af

stat, kommuner tydning for stat, kommuner og regio- betydning for stat, kommuner og re-

og regioner

ner.

gioner.

Implemente-

Lovforslaget indebærer en række min- Lovforslaget indebærer få mindre,

ringskonsekven- dre administrative lettelser for kom- negative administrative konsekven-

ser for stat, kom- muner og regioner, herunder bl.a. pga. ser for kommunerne, bl.a. pga. de

muner og regio- ændringerne af brevstemmeprocedu- mindre ændringer af reglerne om op-

ner

ren, udformningen af stemmesedler, tagelse på valglisten ved flytning

ændringen af stillerkravet til regions- kort før et kommunal- og regional-

rådsvalg og ophævelse af loven om valg. Dette forslag samt forslaget

valgret til Brexit-borgere.

vedrørende ophævelse af loven om

valgret til Brexit-borgere vil desuden

nødvendiggøre enkelte mindre til-

pasninger af CPR-systemet.

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Administrative De ca. 4000 vælgere, der forventeligt Kandidatlister, der vil stille op til re-

konsekvenser for flytter til en ny kommune i den sidste gionsrådsvalg i visse regioner, vil

borgerne

uge op til et kommunal- og regional- fremover vil skulle indlevere flere

valg, vil som noget nyt bevare deres stillerunderskrifter end i dag.

UDKAST

valgret og dermed kunne stemme ved Muligheden for at indgå listeforbund

valget.

og have ens listebetegnelser ved

kommunal- og regionalvalg afskaf-

Vælgere vil have mulighed for at fes. Disse muligheder bliver dog i

brevstemme fra valgudskrivelsen, praksis ikke benyttet i dag.

også når folketingsvalg udskrives med

langt varsel.

En gruppe på op til ca. 13.000 herbo-

ende britiske vælgere (opgjort pr. 20.

Vælgere vil fremover altid kunne få juni 2023) mister deres valgret og

kendskab til de opstillede partier og valgbarhed til Europa-Parlaments-

kandidater ved Europa-Parlaments- valg.

valg, når de brevstemmer, modsat i

dag, hvor brevstemmeperioden be-

gynder før opstillingsfristen.

Stemmeseddelbedømmelsen vil blive

lempet, så færre vælgere fremover vil

afgive en stemme, der bliver vurderet

som ugyldig og derfor ikke kan tælles

med.

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Ingen

Forholdet til EU- Det Europæiske Råds afgørelser om sammensætningen af Europa-Parla-

retten

mentet efter artikel 14, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union frem-

over gennemføres i dansk ret ved bekendtgørelse. Se forslagets pkt. 2.1.14.

EU- og EØS-statsborgere, herunder også personer med dansk indfødsret,

m.v., der arbejder i Danmark, og som varetager et kommunal- eller regio-

nalpolitisk hverv i et andet EU- eller EØS-land m.v., har efter EU-retten

krav på samme ret til fravær fra arbejdet og beskyttelse mod afskedigelse

som kommunal- og regionalpolitikere i Danmark. Dette implementeres med

forslagets pkt. 2.2.3.

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

Nej X

UDKAST

EU-regulering

(sæt X)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Ved § 1, nr. 11 og 13, i lov nr. 2599 af 28. december 2021 blev folketings-

valglovens § 13, stk. 4, og § 17, stk. 1, nr. 5, indsat, og Europa-Parlaments-

valglovens § 12 blev ændret. I den forbindelse blev der ved en fejl ikke ind-

sat en henvisning til folketingsvalglovens § 13, stk. 4, og § 12 i Europa-

Parlamentsvalgloven i folketingsvalglovens § 17, stk. 1, nr. 5, der blev ind-

sat ved ændringslovens § 1, nr. 13.

Der henvises derfor i folketingsvalglovens § 17, stk. 1, nr. 5, ikke til folke-

tingsvalglovens § 13, stk. 4, og § 12 i Europa-Parlamentsvalgloven, der

begge hjemler Valgnævnets kompetence til at træffe afgørelse om tilbage-

kaldelse af en godkendt partinavneændring.

Med de foreslåede ændringer henvises rettelig til de bestemmelser, der giver

Valgnævnet kompetence til at træffe afgørelse om at tilbagekalde en alle-

rede godkendt partinavneændring. Der er tale om en ren redaktionel æn-

dring.

Til nr. 3

Ved ændringen af folketingsvalglovens § 13, stk. 4, til § 13, stk. 5, i § 1, nr.

11, i lov nr. 2599 af 28. december 2021 blev der ved en fejl ikke konse-

kvensrettet i folketingsvalglovens daværende § 17, stk. 1. nr. 5, der blev til

§ 17, stk. 1, nr. 6, ved lovændringens § 1, nr. 13.

Der henvises derfor i folketingsvalglovens § 17, stk. 1, nr. 6, fejlagtigt til §

13, stk. 4, der efter lovændringen vedrører Valgnævnets tilbagekaldelse af

en godkendt partinavneændring.

Med den foreslåede ændring henvises rettelig til den bestemmelse, der giver

Valgnævnet kompetence til at føre en fortegnelse over de partinavne, der er

omfattet af § 13, stk. 1, nr. 1-7, og som ikke er tilbagekaldt efter § 13, stk. 3

og 4 (Partinavneregistret). Der er tale om en ren redaktionel ændring.

UDKAST

Til nr. 4

Det fremgår af folketingsvalglovens § 18, stk. 7, og § 46, stk. 2, 2. pkt., at

fristerne i de pågældende bestemmelser fremrykkes til den forudgående søg-

nedag, som ikke er en lørdag, i de tilfælde hvor fristerne ellers ville falde på

en lørdag, søndag eller anden helligdag.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 18, stk. 7,

§ 46, stk. 2, 2. pkt.,

at »søgnedag, som ikke er en lørdag« ændres til »arbejdsdag«.

Der er alene tale om en sproglig modernisering, der ikke indebærer en æn-

dring af bestemmelsernes indhold.

Til nr. 5

Det fremgår af folketingsvalglovens § 21, at senest 10 dage før valgdagen

skal indenrigs- og sundhedsministeren på Indenrigs- og Sundhedsministeri-

ets hjemmeside og i landets dagblade bekendtgøre dag og tid for afstemnin-

gen. Samtidig skal det bekendtgøres, at der vil blive udsendt valgkort til

vælgerne, og at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller mod-

tagelse af valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over for kommu-

nalbestyrelsen.

Den foreslåede ændring af folketingsvalglovens

§ 21, 1. pkt.,

vil indebære,

at Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke længere skal bekendtgøre dag og

tid for afstemningen samt informationer om udsendelsen af valgkort i lan-

dets dagblade, når der afholdes folketingsvalg. Ændringen vil også gælde

ved afholdelse af Europa-Parlamentsvalg og landsdækkende folkeafstem-

ninger, da der i Europa-Parlamentsvalglovens § 15, stk. 2, og folketings-

valglovens § 96, stk. 3, henvises til annonceringspligten i folketingsvalglo-

vens § 21, 1. pkt.

De oplysninger, der er nævnt i folketingsvalglovens § 21, skal fortsat an-

nonceres på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.13.2 og 2.1.13.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 6

Det fremgår af § 42, stk. 1, i folketingsvalgloven, at Ankestyrelsen snarest

muligt efter udløbet af fristen i lovens § 37, jf. § 41, for hver storkreds skal

udarbejde fortegnelser over de kandidater, der er opstillet i vedkommende

storkreds. Hvis et parti med sideordnet opstilling i en eller flere opstillings-

UDKAST

kredse har anmeldt en prioriteret rækkefølge for sine kandidater, skal Anke-

styrelsen tillige udarbejde en fortegnelse, der for den eller de pågældende

opstillingskredse angiver denne prioriterede rækkefølge af kandidaterne.

Fristen i lovens § 37, jf. § 41, er kl. 12 10 dage før valgdagen.

Af lovens § 42, stk. 2, fremgår, at Ankestyrelsen snarest muligt efter udløbet

af den i stk. 1 nævnte frist for hver storkreds skal sende fortegnelserne over

de kandidater, der er opstillet i vedkommende storkreds, til valgbestyrelsen

i hver opstillingskreds i storkredsen.

Det følger videre af § 42, stk. 3, at indenrigs- og sundhedsministeren forud

for hvert valg giver Ankestyrelsen besked om, hvilke fortegnelser der skal

udarbejdes, hvorledes de skal udformes, og hvilke oplysninger de skal inde-

holde.

Det foreslås at affatte

§ 42, stk. 1,

således, at Ankestyrelsen snarest muligt

efter udløbet af fristen i §§ 37 og 41 skal udarbejde fortegnelser for hver

opstillingskreds og storkreds over de opstillede kandidater.

Formålet med ændringen er at afskaffe kravet om, at Ankestyrelsen skal ud-

arbejde fortegnelser over den prioriterede opstilling. I stedet stilles krav om,

at Ankestyrelsen skal udarbejde fortegnelser over de opstillede kandidater

for hver storkreds og som noget nyt også for hver opstillingskreds. Inden-

rigs- og sundhedsministeren vil forud for hvert valg give Ankestyrelsen be-

sked om det nærmere indhold af fortegnelserne, jf. lovens § 42, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse i § 42, stk. 1, vil medføre, at bestemmelsen

bliver mere fleksibel. Derudover vil kravet om, at der skal udarbejdes for-

tegnelser for hver opstillingskreds, betyde, at Ankestyrelsen af indenrigs-

og sundhedsministeren i medfør af § 42, stk. 3, kan blive pålagt at udarbejde

en fortegnelse for hver opstillingskreds, hvor alle partier og kandidater frem-

går i den rækkefølge, de skal anføres på stemmesedlen.

Det foreslås at affatte

§ 42, stk. 2,

således, at Ankestyrelsen snarest muligt

efter udarbejdelsen af fortegnelserne i stk. 1 skal sende disse til valgbesty-

relsen i vedkommende opstillingskreds.

Formålet med ændringen er at præcisere, hvornår Ankestyrelsen skal sende

fortegnelserne til valgbestyrelsen i vedkommende opstillingskreds.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.10.2 og 2.1.10.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 7

UDKAST

§ 42, stk. 4, i folketingsvalgloven regulerer, at kandidatanmeldelser, parti-

ernes meddelelse om godkendelse af kandidater og anmeldelse om opstil-

lingsform ikke må gøres offentligt tilgængelige, før Ankestyrelsen har ud-

sendt fortegnelserne over de opstillede kandidater i vedkommende stor-

kreds, jf. stk. 3. Bestemmelsen henviser til stk. 3, der regulerer selve indhol-

det af fortegnelserne, samt hvilke myndigheder – ud over valgbestyrelserne

– Ankestyrelsen skal sende fortegnelserne til. Derudover regulerer § 42, stk.

2, at Ankestyrelsen skal sende fortegnelserne til valgbestyrelsen.

Det foreslås i

§ 42, stk. 4,

at »stk. 3« ændres til »stk. 2 og 3«.

Med ændringen præciseres, at kandidatanmeldelser, partiernes meddelelse

om godkendelse af kandidater og anmeldelse om opstillingsform ikke må

gøres offentligt tilgængelige, før Ankestyrelsen har udsendt fortegnelserne

til enten mindst én af de relevante valgbestyrelser, jf. § 42, stk. 2, eller

mindst én af de myndigheder, som dokumentet i medfør af § 42, stk. 3, skal

sendes til.

Der er alene tale om en præcisering af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.10.2 og 2.1.10.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 8

Det fremgår af folketingsvalglovens § 46, stk. 2, at for øerne Agersø, An-

holt, Askø, Avernakø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Baagø, Drejø, Egholm, En-

delave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø,

Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø og Aarø kan kommunalbestyrelsen, så-

fremt der på den pågældende ø ligger et afstemningssted, på et møde senest

15 dage før valgdagen træffe afgørelse om, at afstemningen på øen først

begynder kl. 9, uanset om afstemningen finder sted på en arbejdsdag. Hvis

15.-dagen før valgdagen er en lørdag eller en søndag eller anden helligdag,

fremrykkes fristen for kommunalbestyrelsens afgørelse til den umiddelbart

foregående søgnedag, som ikke er en lørdag.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 46, stk. 2, 1. pkt.,

at Christiansø

bliver inkluderet i opregningen af småøer, hvor kommunalbestyrelsen kan

træffe afgørelse om, at afstemningen på øen først begynder kl. 9, uanset om

afstemningen finder sted på en arbejdsdag.

Til nr. 9

Det fremgår af folketingsvalglovens § 47 a, stk. 2, 2. pkt., at fristen i be-

stemmelsen fremrykkes til den forudgående hverdag, som ikke er en lørdag,

UDKAST

i de tilfælde hvor fristerne ellers ville falde på en lørdag, søndag eller anden

helligdag.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 47 a, stk. 2, 2. pkt.,

at »hverdag,

som ikke er en lørdag« ændres til »arbejdsdag«.

Der er alene tale om en sproglig modernisering, der ikke indebærer en æn-

dring af bestemmelsens indhold.

Til nr. 10

Det fremgår af folketingsvalglovens § 54, stk. 3, at vælgere, der er indsat i

en af kriminalforsorgens anstalter eller arresthuse, kan brevstemme i insti-

tutionen.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 54, stk. 3,

at vælgere, der er indsat

i et af kriminalforsorgens fængsler eller arresthuse, kan brevstemme i insti-

tutionen.

Den foreslåede ændring indebærer ikke en ændring af gældende ret. Der er

alene tale om en sproglig modernisering med henblik på at bringe bestem-

melsen i overensstemmelse med den aktuelle terminologi vedrørende krimi-

nalforsorgens institutioner.

Til nr. 11

Efter folketingsvalglovens § 54, stk. 4, kan vælgere, der på grund af sygdom

eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet,

brevstemme i hjemmet, medmindre de har mulighed for at stemme i den

institution eller boform m.v., hvor de bor. Anmodning om at brevstemme i

hjemmet skal indgives senest kl. 18 tolv dage før valgdagen. Hvis tolv dage

før valgdagen er en lørdag eller søndag, forlænges fristen for at indgive an-

modning om at brevstemme i hjemmet til førstkommende mandag kl. 12.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 54, stk. 4, 3. pkt.,

»lørdag

eller

søndag«

ændres til »lørdag eller søndag

eller anden helligdag«, og at

»man-

dag« ændres til

»arbejdsdag«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at fristen også vil blive rykket til den

førstkommende arbejdsdag i de tilfælde, hvor fristen falder på en helligdag,

der ikke er en søndag. Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at

fristen vil blive rykket til den førstkommende arbejdsdag i de tilfælde, hvor

den førstkommende mandag er en helligdag.

UDKAST

Til nr. 12

Efter folketingsvalglovens § 54, stk. 4, 4. pkt., kan kommunalbestyrelsen

fastsætte en senere frist for at indgive anmodning om at brevstemme i hjem-

met, dog senest den tredjesidste søgnedag før valgdagen. Efter § 56, stk. 1,

og § 58, stk. 4, kan brevstemmeafgivning ved folketingsvalg finde sted her

i landet og på danske havanlæg på dansk område i de sidste tre uger før

valgdagen, dog senest den tredjesidste søgnedag før valgdagen. Efter § 100,

stk. 4, kan brevstemmeafgivning ved folkeafstemninger finde sted her i lan-

det i de sidste 6 uger før afstemningsdagen, dog senest den tredjesidste søg-

nedag før afstemningsdagen.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 54, stk. 4, 4. pkt., § 56, stk. 1, §

58, stk. 4,

§ 100, stk. 4,

»tredjesidste

søgnedag«

ændres til »den tred-

jesidste hverdag, herunder lørdag,«.

Der er alene tale om en sproglig modernisering, der ikke indebærer en æn-

dring af bestemmelsernes indhold.

Til nr. 13

Folketingsvalglovens § 54, stk. 1-4, indeholder regler om en række vælger-

grupper, der kan brevstemme der, hvor de bor eller opholder sig.

Det fremgår af folketingsvalglovens § 55, stk. 1, at brevstemmer efter lovens

§ 54, stk. 1 og 3, afgives til 2 stemmemodtagere, der er ansat i kommunens

forvaltning eller på institutionen.

Det fremgår af folketingsvalglovens § 55, stk. 2, at brevstemmer efter § 54,

stk. 2 og 4, afgives til 2 stemmemodtagere, der er udpeget blandt de tilfor-

ordnede vælgere. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at en af stem-

memodtagerne er en person udpeget blandt personale ansat i kommunens

forvaltning.

De nærmere regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeaf-

givningen, herunder for udpegningen af stemmemodtagere, er fastsat ved

bekendtgørelse nr. 50 af 17. januar 2019 om brevstemmeafgivning i krimi-

nalforsorgens fængsler og arresthuse, bekendtgørelse nr. 1137 af 18. oktober

2017 om brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lov om so-

cial service og boliglovgivningen, bekendtgørelse nr. 1138 af 18. oktober

2017 om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem og bekendtgørelse nr.

1139 af 18. oktober 2017 om brevstemmeafgivning på sygehuse. Bekendt-

gørelserne er bl.a. udstedt i medfør af § 63, 1. pkt. i folketingsvalgloven.

UDKAST

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 55, stk. 1,

at henvisningen til § 54,

stk. 1 og 3, udvides til at omfatte § 54, stk. 1-4, og at det tilføjes, at en brev-

stemme efter § 54, stk. 1-4, også kan afgives til stemmemodtagere, der er

udpeget blandt de tilforordnede vælgere.

Ændringen skal ses i sammenhæng med, at § 55, stk. 2, samtidig foreslås

ophævet med lovforslagets § 1, nr. 14.

Den foreslåede bestemmelse i § 55, stk. 1, vil medføre, at enhver brev-

stemme efter § 54, stk. 1-4, vil kunne afgives til to stemmemodtagere, der

er ansat i kommunens forvaltning eller på institutionen eller er udpeget

blandt de tilforordnede vælgere.

Det vil fortsat være institutionens leder, der udpeger stemmemodtagerne ved

brevstemmeafgivningen på sygehuse og i fængsler og arresthuse, og kom-

munalbestyrelsen, der udpeger stemmemodtagerne ved brevstemmeafgiv-

ningen i særlige boliger og boformer og i vælgerens hjem. Kommunalbesty-

relsen skal tilstræbe, at tilforordnede vælgere fortsat udpeges som brevstem-

memodtagere.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om tilrettelæg-

gelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning samt om fremgangsmåden

ved afgivelse af brevstemme.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.7.2 og 2.1.7.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 14

Folketingsvalglovens § 54, stk. 1-4, indeholder regler om en række vælger-

grupper, der kan brevstemme der, hvor de bor eller opholder sig.

Det fremgår af folketingsvalglovens § 55, stk. 1, at brevstemmer efter lovens

§ 54, stk. 1 og 3, afgives til 2 stemmemodtagere, der er ansat i kommunens

forvaltning eller på institutionen.

Det fremgår af folketingsvalglovens § 55, stk. 2, at brevstemmer efter § 54,

stk. 2 og 4, afgives til 2 stemmemodtagere, der er udpeget blandt de tilfor-

ordnede vælgere. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at en af stem-

memodtagerne er en person udpeget blandt personale ansat i kommunens

forvaltning.

Det foreslås, at

§ 55, stk. 2,

ophæves.

UDKAST

Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med, at § 55, stk. 1, med

lovforslaget samtidig foreslås ændret, så enhver brevstemme efter § 54, stk.

1-4, vil kunne afgives til to stemmemodtagere, der er ansat i kommunens

forvaltning eller på institutionen eller er udpeget blandt de tilforordnede

vælgere. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.7.2 og 2.1.7.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 15

Det fremgår af § 56, stk. 1, i folketingsvalgloven, at brevstemmeafgivning

her i landet kan finde sted de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest tredje-

sidste søgnedag før valgdagen.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 56, stk. 1,

at brevstemmeafgivning

her i landet kan finde sted fra valgets udskrivelse til og med tredjesidste

søgnedag før valgdagen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at brevstemmeafgivning her i landet

kan finde sted straks efter, at valget er udskrevet.

Forslaget vil indebære, at vælgerne mindst ét sted i hver kommune skal

kunne brevstemme umiddelbart efter valgets udskrivelse.

Et folketingsvalg anses i denne sammenhæng for udskrevet, når statsmini-

steren offentliggør, at der udskrives folketingsvalg. Dette gælder, uanset om

valgudskrivelsen annonceres fra Folketingets talerstol, på et pressemøde el-

ler andre steder.

Formuleringen

til og med

er en sproglig præcisering.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.5.2 og 2.1.5.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 16

Det fremgår af § 58, stk. 4, i folketingsvalgloven, at på danske havanlæg på

dansk område kan brevstemmeafgivning finde sted de sidste 3 uger før valg-

dagen, dog senest tredjesidste søgnedag før valgdagen.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 58, stk. 4,

at på danske havanlæg

på dansk område kan brevstemmeafgivning finde sted fra valgets udskri-

velse til og med tredjesidste søgnedag før valgdagen.

UDKAST

Den foreslåede ændring vil medføre, at man på danske havanlæg på dansk

område vil kunne påbegynde brevstemmeafgivning straks efter, at valget er

udskrevet. Forslaget medfører ikke, at man skal begynde brevstemmeafgiv-

ningen straks efter valgets udskrivelse, men blot at man ikke som hidtil skal

vente til 3 uger før valgdagen, hvis valget udskrives med langt varsel.

Et folketingsvalg anses i denne sammenhæng for udskrevet, når statsmini-

steren offentliggør, at der udskrives folketingsvalg. Dette gælder, uanset om

valgudskrivelsen annonceres fra Folketingets talerstol, på et pressemøde el-

ler andre steder.

Formuleringen

til og med

er en sproglig præcisering.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.5.2 og 2.1.5.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 17

Det fremgår af folketingsvalglovens § 64, stk. 2, at hvis afsenderen af en

brevstemme efter sin bopælsangivelse på yderkuverten har bopæl i en anden

kommune, skal kommunalbestyrelsen straks videresende brevstemmen til

den pågældende kommune.

Kravet om, at videresendelsen af brevstemmer til vælgerens bopælskom-

mune skal ske straks, indebærer et krav om, at videresendelsen skal ske uden

unødigt ophold. Brevstemmer skal således videresendes til vælgernes bo-

pælskommuner løbende, efterhånden som de modtages.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 64, stk. 2,

at kravet om, at en brev-

stemme skal videresendes straks, ændres til, at en brevstemme skal videre-

sendes snarest.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunen ikke længere straks vil

skulle videresende brevstemmer med almindelig post, men vil kunne vide-

redistribuere brevstemmerne på en anden måde, som kommunen vurderer

er hensigtsmæssig. Det afgørende er, at forsendelsesformen sikrer, at brev-

stemmerne når frem til den rette modtagerkommune i rette tid, dvs. så de

kan være modtaget på afstemningsstedet, inden afstemningen begynder.

Vælger kommunen at samle alle brevstemmer, der skal videresendes, til

bunke ét sted i kommunen og videresende dem samlet, bør brevstemmerne

blive sendt ad mindst to omgange i løbet af brevstemmeperioden. Den sidste

afsendelse skal uanset forsendelsesform ske umiddelbart efter brevstemme-

periodens udløb.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.9.2 og 2.1.9.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

UDKAST

Til nr. 18

Det fremgår af folketingsvalglovens § 65, stk. 1, at valgstyrerne gennemgår

brevstemmerne inden afstemningens begyndelse og om nødvendigt en eller

to dage før valgdagen. Yderkuverterne åbnes, og det undersøges, om brev-

stemmerne kan komme i betragtning. Ved gennemgangen, herunder ved un-

dersøgelsen og afgørelsen af, om en brevstemme kan komme i betragtning,

skal medvirke mindst 2 valgstyrere.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 65, stk. 1, 1. pkt.,

at »Valgstyrerne

gennemgår brevstemmerne« ændres til »Valgbestyrelsen sørger for, at brev-

stemmerne bliver gennemgået«.

Det følger af den foreslåede ændring af § 65, stk. 1,

3. pkt.,

at der efter »2

valgstyrere« indsættes »eller 2 medlemmer af valgbestyrelsen«.

De foreslåede ændringer vil medføre, at der ved gennemgangen af brevstem-

mer skal medvirke enten to medlemmer af valgbestyrelsen eller to valgsty-

rere fra det pågældende afstemningssted.

Brevstemmegennemgangen vil med ændringen være valgbestyrelsens an-

svar, og det vil dermed være valgbestyrelsen, der beslutter, om det er valg-

bestyrelsesmedlemmer eller valgstyrere, der skal medvirke ved gennemgan-

gen.

Valgbestyrelsen kan beslutte, at brevstemmegennemgangen forestås på for-

skellig måde for de forskellige afstemningsområder. Gennemgangen skal

ske separat for hvert enkelt afstemningssted, men kan som hidtil foregå cen-

tralt ét sted i opstillingskredsen. Kommunens personale kan bistå de med-

virkende valgstyrere eller valgbestyrelsesmedlemmer, der tager stilling til

de spørgsmål, der opstår undervejs i gennemgangen.

Valgstyrerne vil fortsat kunne medvirke ved gennemgangen af de brevstem-

mer, der hører til valgstyrernes afstemningssted. Valgbestyrelsen er modsat

valgstyrerne valgt for hele opstillingskredsen og vil derfor kunne medvirke

ved gennemgangen af brevstemmer for hele opstillingskredsen.

Det forudsættes, at medvirkende valgbestyrelsesmedlemmer repræsenterer

forskellige grupper i kommunalbestyrelsen, og at medvirkende valgstyrere

er udpeget af forskellige grupper i kommunalbestyrelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.8.2 og 2.1.8.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 19

UDKAST

Det fremgår af § 69, stk. 1, nr. 2, i folketingsvalgloven, at en stemmeseddel

afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt vælgerens stemme på stem-

mesedlen ikke er afmærket med kryds, jf. § 48, stk. 1, 2. pkt.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 69, stk. 1, nr. 2,

at en stemmesed-

del afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt vælgerens stemme på

stemmesedlen ikke er afmærket med kryds, jf. § 48, stk. 1, 2. pkt., eller til-

svarende afmærkning.

Den foreslåede bestemmelse i § 69, stk. 1, nr. 2, vil medføre, at der ud over

kryds anerkendes tilsvarende afmærkninger på stemmesedlen som gyldige

afmærkninger.

Indenrigs- og sundhedsministeren vil efter forelæggelse for Folketingets

Udvalg til Valgs Prøvelse, jf. folketingsvalglovens § 69, stk. 4, fastsætte

nærmere regler om, hvordan en afmærkning svarende til et kryds skal for-

tolkes, i bekendtgørelse om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folke-

tingsvalg.

Ændringen vil medføre, at en afmærkning med en asterisk/stjerne (*), en

afmærkning med en helt udfyldt/helt skraveret afkrydsningsrubrik og en af-

mærkning med en cirkel om afkrydsningsrubrikken, både hvis der er sat et

kryds i forvejen (inde i cirklen), og hvis der ikke er anden afmærkning end

en cirkel, vil blive anerkendt som en gyldig afmærkning.

Det indebærer, at en stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet på valgda-

gen, der i forskellige situationer efter bekendtgørelsen er gyldig med en af-

mærkning med et kryds, ligeledes vil være gyldig i de samme situationer,

hvis den er afmærket med en asterisk/stjerne (*), afmærket med en helt ud-

fyldt/helt skraveret afkrydsningsrubrik eller afmærket med en cirkel om af-

krydsningsrubrikken.

For så vidt angår afmærkning med en helt udfyldt/helt skraveret afkryds-

ningsrubrik, vil der kunne opstå tilfælde, hvor der skal foretages en konkret

vurdering af, om en afmærkning er udtryk for, at vælgeren har ønsket at

sætte sin stemme på vedkommende parti eller kandidat. En stemmeseddel

er ugyldig, hvis det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket parti eller hvil-

ken kandidat uden for partierne vælgeren har villet give sin stemme. Det kan

f.eks. være tilfældet, hvis skraveringen har karakter af at strege et kryds ud

for et parti over. Her kan det ikke umiddelbart afgøres, hvad vælgeren har

villet stemme, og stemmesedlen må anses for at være ugyldig. Vælgeren kan

få ombyttet sin stemmeseddel, hvis den er fejlagtigt afkrydset eller ved uagt-

somhed er gjort ubrugelig, jf. folketingsvalglovens § 48, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.12.2 og 2.1.12.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

UDKAST

Til nr. 20

Det fremgår af folketingsvalglovens § 95, stk. 2, 2. pkt., at folkeafstemning

efter grundlovens § 20, stk. 2, og § 42, stk. 1 og 7, skal afholdes tidligst 12

og senest 18 søgnedage efter Statsministerens bekendtgørelse af lovforsla-

get eller loven i Statstidende.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 95, stk. 2, 2. pkt.,

»søgnedage«

ændres til »hverdage, herunder lørdage«.

Der er alene tale om en sproglig modernisering, der ikke indebærer en æn-

dring af bestemmelsens indhold.

Til nr. 21

Efter folketingsvalglovens § 96, stk. 2, 1. pkt., skal kommunalbestyrelsen,

når dagen for en folkeafstemning er fastsat, udarbejde en valgliste over kom-

munens vælgere og udsende valgkort i overensstemmelse med reglerne i

kapitel 4 for folketingsvalg.

Henvisningen til folketingsvalglovens kapitel 4 omfatter bl.a. folketings-

valglovens § 19, stk. 4, § 21 og § 22. Efter § 19, stk. 4, kan indenrigs- og

sundhedsministeren fastsætte nærmere regler om udarbejdelsen af valgli-

sterne samt disses indretning. Efter § 21 skal indenrigs- og sundhedsmini-

steren senest 10 dage før valgdagen på Indenrigs- og Sundhedsministeriets

hjemmeside og i landets dagblade bl.a. bekendtgøre, at indsigelser om

manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse af valgkort med fejlag-

tigt indhold skal fremsættes over for kommunalbestyrelsen. Efter § 22 skal

kommunalbestyrelsen straks behandle de indsigelser, der er nævnt i § 21,

samt i givet fald berigtige fejlene ved udfærdigelse af nye valgkort og ved

rettelser i valglisten. Sådanne rettelser kan foretages til og med valgdagen.

Kommunalbestyrelsen skal endvidere til og med valgdagen berigtige valg-

listen, hvis kommunen modtager meddelelse om fraflytning til udlandet,

dødsfald, iværksættelse eller ophævelse af værgemål med fratagelse af den

retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., eller erhvervelse,

henholdsvis fortabelse, af dansk indfødsret.

Det foreslås, at det i folketingsvalglovens § 96 indsættes som nyt

stk. 4,

kommunalbestyrelsen skal behandle indsigelser, udsende nye valgkort og

berigtige valglisten i overensstemmelse med § 22.

Forslaget vil indebære en tydeliggørelse af, hvad der gælder i dag.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte alle de forskellige valglister, som

skal udfærdiges for folkeafstemninger efter folketingsvalglovens kapitel 12,

og give adgang til berigtigelse også ved at fjerne en vælger fra valglisten.

Det foreslås endvidere, at det i folketingsvalglovens § 96 indsættes som nyt

stk. 5,

at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler for

udarbejdelsen af valglisterne efter stk. 2, 1. pkt., og disses indretning.

Den foreslåede bemyndigelse vil svare til bemyndigelsen for indenrigs- og

sundhedsministeren efter folketingsvalglovens § 19, stk. 4, som gælder for

landsdækkende folkeafstemninger, jf. § 96, stk. 2, 1. pkt.

Forslaget vil indebære, at det tydeliggøres, hvad der gælder i dag, at en til-

svarende bemyndigelse også gælder for landsdækkende folkeafstemninger,

og at den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes til at fastsætte regler

for landsdækkende folkeafstemninger, der afviger fra, hvad der måtte blive

fastsat for folketingsvalg.

Bemyndigelsen i folketingsvalglovens § 19, stk. 4, er ikke udnyttet i dag.

Den foreslåede bemyndigelse vil, hvis dette bliver aktuelt, kunne udnyttes

til at fastsætte regler om fremgangsmåden for udarbejdelsen af valglisterne

samt om valglisternes udformning og opsætning, herunder digitale opsæt-

ning. Den foreslåede bemyndigelse vil ikke ændre på, hvilke vælgere der er

optaget på valglisterne.

Den foreslåede bemyndigelse vil omfatte alle de forskellige valglister, som

skal udfærdiges for folkeafstemninger efter folketingsvalglovens kapitel 12.

Til nr. 22

Efter folketingsvalglovens § 99, stk. 1, finder afstemningen på afstemnings-

dagen og forberedelsen hertil sted i overensstemmelse med reglerne i § 44

og kapitel 7 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2-4.

Det foreslås, at henvisningen i

§ 99, stk. 1,

til stk. 2-4 ændres til stk. 2-6.

Ændringen er en følge af, at der med lovforslagets § 1, nr. 23, foreslås indsat

nye stk. 5 og 6 i folketingsvalglovens § 99, der fraviger udgangspunktet efter

folketingsvalglovens § 99, stk. 1. Der henvises til bemærkningerne til § 1,

nr. 23.

Til nr. 23

UDKAST

Efter folketingsvalglovens § 99, stk. 1, finder afstemningen på afstemnings-

dagen og forberedelsen hertil sted i overensstemmelse med reglerne i § 44

og kapitel 7 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2-4.

Henvisningen til folketingsvalglovens kapitel 7 omfatter bl.a. folketings-

valglovens § 47 a, stk. 4, § 49, stk. 4 og 5, samt § 51, stk. 1, 1. pkt. Efter §

47 a, stk. 4, fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren nærmere regler om

ændring af afstemningssted efter ansøgning for vælgere med handicap eller

nedsat førlighed. Efter § 49, stk. 4, kan personlig bistand til afkrydsning af

stemmesedlen kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for den eller

dem, der yder personlig bistand, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilket parti

eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme. Efter § 49, stk. 5, kan

indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler om hjælpemidler, der skal

stilles til rådighed ved stemmeafgivningen. Efter § 51, stk. 1, 1. pkt., må de

personer, der forestår eller yder personlig bistand til afstemningen, ikke un-

der afstemningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket

parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på.

Det foreslås, at det i folketingsvalglovens § 99 indsættes nye stk. 5-8.

Det foreslås, at det i folketingsvalglovens § 99 indsættes som

stk. 5,

at per-

sonlig bistand til afkrydsning af stemmesedlen kun kan ydes, såfremt væl-

geren umiddelbart over for den eller dem, der yder personlig bistand, utve-

tydigt kan tilkendegive, om vælgeren ønsker at stemme ja eller nej til det

spørgsmål, der stemmes om ved afstemningen.

Den foreslåede bestemmelse er en præcisering af folketingsvalglovens § 49,

stk. 4, som gælder for landsdækkende folkeafstemninger, jf. § 99, stk. 1.

Forslaget vil indebære, at det tydeliggøres, hvad der gælder i dag, at indhol-

det af, hvad vælgeren umiddelbart over for den eller dem, der yder personlig

bistand, utvetydigt kan tilkendegive, vil være, om vælgeren ønsker at

stemme ja eller nej til det spørgsmål, der stemmes om ved afstemningen.

Det foreslås, at det i folketingsvalglovens § 99 indsættes som

stk. 6,

at de

personer, der forestår eller yder personlig bistand til afstemningen, under

afstemningen ikke må give en vælger råd eller opfordring, med hensyn til

om vælgeren skal stemme ja eller nej til det spørgsmål, der stemmes om ved

afstemningen.

Den foreslåede bestemmelse er en præcisering af folketingsvalglovens § 51,

stk. 1, 1. pkt., som gælder for landsdækkende folkeafstemninger, jf. § 99,

stk. 1.

UDKAST

Forslaget vil indebære, at det tydeliggøres, hvad der gælder i dag, at indhol-

det af, hvad de personer, der forestår eller yder personlig bistand til afstem-

ningen, ikke må give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, vil være,

om vælgeren skal stemme ja eller nej til det spørgsmål, der stemmes om ved

afstemningen.

Det foreslås, at det i folketingsvalglovens § 99 indsættes som

stk. 7,

at in-

denrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om ændring

af afstemningssted efter ansøgning for vælgere med handicap eller nedsat

førlighed.

Den foreslåede bemyndigelse svarer til bemyndigelsen for indenrigs- og

sundhedsministeren efter folketingsvalglovens § 47 a, stk. 4, som gælder for

landsdækkende folkeafstemninger, jf. § 99, stk. 1.

Forslaget vil indebære, at det tydeliggøres, hvad der gælder i dag, at en til-

svarende bemyndigelse også gælder for landsdækkende folkeafstemninger,

og at den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes til at fastsætte regler

for landsdækkende folkeafstemninger, der afviger fra, hvad der måtte blive

fastsat for folketingsvalg.

Bemyndigelsen i folketingsvalglovens § 47 a, stk. 4, er ikke udnyttet i dag.

Den foreslåede bemyndigelse vil, hvis dette bliver aktuelt, kunne udnyttes

til at fastsætte nærmere regler om udformning og indgivelse af ansøgningen

om ændring af afstemningssted, herunder hvilke oplysninger ansøgningen

skal indeholde, at ansøgningen skal indeholde en erklæring fra vælgeren om,

at ændringen af afstemningssted er begrundet i vælgerens handicap eller

nedsatte førlighed, samt om, at ansøgningen skal indsendes på et ansøg-

ningsskema, der er godkendt af indenrigs- og sundhedsministeren. Ministe-

ren vil endvidere kunne fastsætte regler om, hvordan kommunalbestyrelsen

skal behandle indkomne ansøgninger, herunder frist for, hvornår indkomne

ansøgninger senest skal være behandlet, og om, hvorledes vælgeren skal un-

derrettes om kommunalbestyrelsens afgørelse samt frist herfor. Desuden vil

ministeren kunne fastsætte regler om, hvordan kommunen sletter en vælger,

hvis ansøgning om ændring af afstemningssted er imødekommet, fra valg-

listen på det afstemningssted, vælgeren oprindeligt var tilknyttet, og tilføjer

vælgeren valglisten på det afstemningssted, som vælgeren er overført til,

samt frist herfor. Ministeren vil herunder kunne fastsætte regler om, hvor-

vidt valglisten for det nye afstemningssted skal påføres en bemærkning om

årsagen til vælgerens optagelse på valglisten, og om, hvorvidt valglisten for

det oprindelige afstemningssted skal påføres en bemærkning om årsagen til,

at vælgeren er slettet af valglisten, og om, på hvilket afstemningssted væl-

geren i stedet er blevet optaget på valglisten. Endelig vil ministeren kunne

fastsætte nærmere regler om, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til ved

UDKAST

annoncering i relevante medier at sørge for, at vælgerne bliver gjort bekendt

med muligheden for at afgive deres stemme på et andet afstemningssted end

det, de er tilknyttet på valglisten, og om de nærmere betingelser herfor.

Det foreslås, at det i folketingsvalglovens § 99 indsættes som

stk. 8,

at in-

denrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om hjælpemidler, der

skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen.

Den foreslåede bemyndigelse svarer til bemyndigelsen for indenrigs- og

sundhedsministeren efter folketingsvalglovens § 49, stk. 5, som gælder for

landsdækkende folkeafstemninger, jf. § 99, stk. 1.

Forslaget vil indebære, at det tydeliggøres, hvad der gælder i dag, at en til-

svarende bemyndigelse også gælder for landsdækkende folkeafstemninger,

og at den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes til at fastsætte regler

for landsdækkende folkeafstemninger, der afviger fra, hvad der er eller

måtte blive fastsat for folketingsvalg.

Bemyndigelsen i folketingsvalglovens § 49, stk. 5, er udnyttet ved bekendt-

gørelse nr. 1499 af 12. december 2018 om hjælpemidler, der skal stilles til

rådighed ved stemmeafgivningen. Bekendtgørelsen finder også anvendelse

for landsdækkende folkeafstemninger.

Med den foreslåede bemyndigelse vil kommunalbestyrelsen f.eks., som det

er tilfældet ved bekendtgørelse nr. 1499 af 12. december 2018, kunne for-

pligtes til at stille hjælpemidler til rådighed, der giver særligt gode lysfor-

hold, f.eks. en ikke-håndholdt LED-lampe, samt hjælpemidler, der giver

mulighed for forstørrelse af tekst, f.eks. en ikke-håndholdt lup, eller et for-

størrelsesapparat med skærm af typen CCTV (Closed Circuit Television),

hvor skriftstørrelse, kontraster og lysstyrke kan reguleres af vælgeren. Kom-

munalbestyrelsen vil også kunne forpligtes til at stille særlige skriveredska-

ber, f.eks. sorte penne med en vis stregtykkelse, samt hæve-/sænkeborde til

rådighed. Et hjælpemiddel, der vil kunne anvendes ved folkeafstemninger,

hvor det kun er muligt at sætte kryds ved »Ja« eller »Nej«, vil f.eks. kunne

være en overlægsplade, der lægges over stemmesedlen, med punktskrift

over teksten og huller ved afkrydsningsrubrikkerne, således at blinde og

svagsynede kan sætte krydset selv.

Indenrigs- og sundhedsministeren vil med den foreslåede bemyndigelse lø-

bende ved bekendtgørelse kunne fastsætte regler om, hvilke hjælpemidler

kommunalbestyrelsen skal stille til rådighed ved stemmeafgivningen på

valgdagen. Der tages samtidig højde for, at man på et senere tidspunkt vil

kunne stille hjælpemidler til rådighed, der i dag ikke er udviklet, og at der

med tiden kan blive tale om at stille nye eller ændrede krav om hjælpemid-

ler.

UDKAST

Ved udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse vil der blandt andet

kunne tages stilling til, om de hjælpemidler, som skal stilles til rådighed ved

stemmeafgivningen, skal stilles til rådighed på samtlige afstemningssteder

her i landet, eller om hjælpemidlerne alene skal stilles til rådighed på ét eller

nogle afstemningssteder i hver opstillingskreds.

Udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne ske ved,

at der gennemføres forsøgsordninger i enkelte kommuner ved kommende

folkeafstemninger. En sådan forsøgsordning vil f.eks. kunne bestå i, at kom-

munerne pålægges at stille ét eller flere konkrete hjælpemidler til rådighed

på ét eller flere afstemningssteder i kommunen. Formålet med en forsøgs-

ordning er at få et så oplyst beslutningsgrundlag som muligt om et konkret

hjælpemiddels effekt. Forsøget vil efterfølgende skulle evalueres, inden der

tages stilling til, om der skal fastsættes regler om, at det pågældende hjæl-

pemiddel skal stilles til rådighed i alle kommuner og i hvilket omfang.

Til nr. 24

Efter folketingsvalglovens § 100, stk. 1, kan der ved folkeafstemning brev-

stemmes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 8 for folketingsvalg, jf.

dog stk. 2-4.

Det foreslås, at henvisningen i

§ 100, stk. 1,

til stk. 2-4 ændres til stk. 2-6.

Ændringen er en følge af, at der med lovforslagets § 1, nr. 25, foreslås indsat

nye stk. 5 og 6 i folketingsvalglovens § 100, der fraviger udgangspunktet

efter folketingsvalglovens § 100, stk. 1. Der henvises til bemærkningerne til

§ 1, nr. 25.

Til nr. 25

Efter folketingsvalglovens § 100, stk. 1, kan der ved folkeafstemning brev-

stemmes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 8 for folketingsvalg, jf.

dog stk. 2-4.

Henvisningen til folketingsvalglovens kapitel 8 omfatter bl.a. folketings-

valglovens § 60, stk. 1, 2. pkt., § 61, stk. 6, § 62, stk. 1, 1. pkt., § 63, 1. og

2. pkt., og § 64, stk. 1. Efter § 60, stk. 1, 2. pkt., bestemmer indenrigs- og

sundhedsministeren brevstemmematerialets nærmere indhold og udform-

ning. Efter § 61, stk. 6, kan personlig bistand til afkrydsning af stemmesed-

len kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for den eller dem, der yder

personlig bistand, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken

UDKAST

kandidat vælgeren ønsker at stemme. Efter § 62, stk. 1, 1. pkt., må stemme-

modtagere og personer, der yder personlig bistand til brevstemmeafgivnin-

gen, ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen give en vælger råd eller

opfordring med hensyn til, hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal

stemme på. Efter § 63, 1. pkt., fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren

nærmere regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgiv-

ning samt om fremgangsmåden ved afgivelse af brevstemme. Efter § 63, 2.

pkt., kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler om hjælpemid-

ler, der skal stilles til rådighed ved brevstemmeafgivningen. Efter § 64, stk.

1, 4. pkt., fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren regler om brevstem-

meprotokollens indhold og udformning.

Det foreslås, at der i folketingsvalglovens § 100 indsættes nye stk. 5-7.

Det foreslås, at det i folketingsvalglovens § 100 indsættes som

stk. 5,

at per-

sonlig bistand til udfyldning af stemmesedlen kun kan ydes, såfremt vælge-

ren umiddelbart over for den eller dem, der yder personlig bistand, utvety-

digt kan tilkendegive, om vælgeren ønsker at stemme ja eller nej til det

spørgsmål, der stemmes om ved afstemningen.

Den foreslåede bestemmelse er en præcisering af det gældende § 61, stk. 6,

i folketingsvalgloven, som gælder for landsdækkende folkeafstemninger, jf.

folketingsvalglovens § 100, stk. 1.

Forslaget vil indebære, at det tydeliggøres, hvad der gælder i dag, at indhol-

det af, hvad vælgeren umiddelbart over for den eller dem, der yder personlig

bistand, utvetydigt kan tilkendegive, vil være, om vælgeren ønsker at

stemme ja eller nej til det spørgsmål, der stemmes om ved afstemningen.

Det foreslås, at der i folketingsvalglovens § 100 indsættes som

stk. 6,

stemmemodtagere og personer, der yder personlig bistand til brevstemme-

afgivningen, ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen må give en

vælger råd eller opfordring, med hensyn til om vælgeren skal stemme ja

eller nej til det spørgsmål, der stemmes om ved afstemningen.

Den foreslåede bestemmelse er en præcisering af det gældende § 62, stk. 1,

1. pkt., i folketingsvalgloven, som gælder for landsdækkende folkeafstem-

ninger, jf. § 100, stk. 1.

Forslaget vil indebære, at det tydeliggøres, hvad der gælder i dag, at indhol-

det af, hvad de personer, der forestår eller yder personlig bistand til afstem-

ningen, ikke må give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, vil være,

om vælgeren skal stemme ja eller nej til det spørgsmål, der stemmes om ved

afstemningen.

UDKAST

Det foreslås, at det i folketingsvalglovens § 100 indsættes som

stk. 7, 1. pkt.,

at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om brev-

stemmematerialets indhold og udformning.

Den foreslåede bemyndigelse svarer til bemyndigelsen for indenrigs- og

sundhedsministeren efter folketingsvalglovens § 60, stk. 1, 2. pkt., som gæl-

der for landsdækkende folkeafstemninger, jf. folketingsvalglovens § 100,

stk. 1.

Forslaget vil indebære, at det tydeliggøres, hvad der gælder i dag, at en til-

svarende bemyndigelse også gælder for landsdækkende folkeafstemninger,

og at den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes til at fastsætte regler

for landsdækkende folkeafstemninger, der afviger fra, hvad der fastsættes

for folketingsvalg.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet fastsætter i praksis ikke regler ved be-

kendtgørelse om brevstemmematerialets indhold og udformning, men lader

det af ministeriet autoriserede materiale fremstille hos et forlag med henblik

på, at kommunerne og andre myndigheder m.v. kan bestille de fornødne ek-

semplarer til brug for brevstemmeafgivningen.

Det foreslås, at det i folketingsvalglovens § 100 indsættes som

stk. 7, 2. pkt.,

at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilret-

telæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning samt om fremgangs-

måden ved afgivelse af brevstemme.

Den foreslåede bemyndigelse svarer til bemyndigelsen for indenrigs- og

sundhedsministeren efter folketingsvalglovens § 63, 1. pkt., som gælder for

landsdækkende folkeafstemninger, jf. folketingsvalglovens § 100, stk. 1.

Forslaget vil indebære, at det tydeliggøres, hvad der gælder i dag, at en til-

svarende bemyndigelse også gælder for landsdækkende folkeafstemninger,

og at den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes til at fastsætte regler

for landsdækkende folkeafstemninger, der afviger fra, hvad der er eller

måtte blive fastsat for folketingsvalg.

Bemyndigelsen i folketingsvalglovens § 63, 1. pkt., er i dag udnyttet ved

bekendtgørelse nr. 1137 af 18. oktober 2017 om brevstemmeafgivning i

visse boformer og boliger efter lov om social service og boliglovgivningen,

bekendtgørelse nr. 1138 af 18. oktober 2017 om brevstemmeafgivning i

vælgerens hjem, bekendtgørelse nr. 1139 af 18. oktober 2017 om brevstem-

meafgivning på sygehuse samt bekendtgørelse nr. 50 af 17. januar 2019 om

brevstemmeafgivning i kriminalforsorgens fængsler og arresthuse. De

nævnte bekendtgørelser finder også anvendelse for landsdækkende folkeaf-

stemninger.

100

UDKAST

Den foreslåede bemyndigelse vil, som det er tilfældet for de nævnte be-

kendtgørelser, kunne udnyttes til at fastsætte nærmere regler for de brev-

stemmeformer, som bekendtgørelserne regulerer. Sådanne regler vil af-

hængig af brevstemmeformens karakter f.eks. kunne være regler om kom-

munalbestyrelsens og andre myndigheders opgaver vedrørende forberedelse

og gennemførelse af brevstemmeafgivning, herunder ved forudgående un-

derretning, om indgivelse af ansøgning og fristen herfor, behandling af an-

søgninger m.v., om stemmemodtagere, om stemmelokaler, om brevstemme-

materialet, om den almindelige fremgangsmåde ved brevstemmeafgivning,

om hjælp til brevstemmeafgivning og om vejledning af vælgeren om frem-

gangsmåden ved brevstemmeafgivning.

Den foreslåede bemyndigelse vil også, hvis det bliver aktuelt, kunne udnyt-

tes til at fastsætte regler for brevstemmeafgivning ved andre brevstemme-

former end de nævnte og vil kunne udnyttes til at fastsætte regler om andre

forhold ved den pågældende brevstemmeform end de ovenfor nævnte. Be-

myndigelsen vil også, hvis det bliver aktuelt, kunne udnyttes til at ændre

regelsættet i de gældende bekendtgørelser.

Det foreslås, at der i folketingsvalglovens § 100 indsættes som

stk. 7, 3. pkt.,

at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om hjælpemidler,

der skal stilles til rådighed ved brevstemmeafgivningen.

Den foreslåede bemyndigelse svarer til bemyndigelsen for indenrigs- og

sundhedsministeren efter folketingsvalglovens § 63, 2. pkt., som gælder for

landsdækkende folkeafstemninger, jf. folketingsvalglovens § 100, stk. 1.

Forslaget vil indebære, at det tydeliggøres, hvad der gælder i dag, at en til-

svarende bemyndigelse også vil gælde for landsdækkende folkeafstemnin-

ger, og at den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes til at fastsætte

regler for landsdækkende folkeafstemninger, der afviger fra, hvad der er el-

ler måtte blive fastsat for folketingsvalg.

Bemyndigelsen i folketingsvalglovens § 63, 2. pkt., er udnyttet ved bekendt-

gørelse nr. 1499 af 12. december 2018 om hjælpemidler, der skal stilles til

rådighed ved stemmeafgivningen. Bekendtgørelsen gælder for landsdæk-

kende folkeafstemninger.

Med den foreslåede bemyndigelse vil kommunalbestyrelsen f.eks., som det

er tilfældet ved bekendtgørelse nr. 1499 af 12. december 2018, kunne for-

pligtes til at stille hjælpemidler til rådighed, der giver særligt gode lysfor-

hold, f.eks. en ikke-håndholdt LED-lampe, samt hjælpemidler, der giver

mulighed for forstørrelse af tekst, f.eks. en ikke-håndholdt lup, eller et for-

størrelsesapparat med skærm af typen CCTV (Closed Circuit Television),

101

UDKAST

hvor skriftstørrelse, kontraster og lysstyrke kan reguleres af vælgeren. Kom-

munalbestyrelsen vil også kunne forpligtes til at stille særlige skriveredska-

ber, f.eks. sorte penne med en vis stregtykkelse, samt hæve-/sænkeborde, til

rådighed. Et hjælpemiddel, der vil kunne anvendes ved folkeafstemninger,

hvor det kun er muligt at sætte kryds ved »Ja« eller »Nej«, vil f.eks. kunne

være en overlægsplade, der lægges over stemmesedlen, med punktskrift

over teksten og huller ved afkrydsningsrubrikkerne, således at blinde og

svagsynede kan sætte krydset selv.

Indenrigs- og sundhedsministeren vil med denne bemyndigelse løbende ved

bekendtgørelse kunne fastsætte regler om, hvilke hjælpemidler kommunal-

bestyrelsen skal stille til rådighed ved brevstemmeafgivningen. Der tages

samtidig højde for, at man på et senere tidspunkt vil kunne stille hjælpemid-

ler til rådighed, der i dag ikke er udviklet, og at der med tiden kan blive tale

om at stille nye eller ændrede krav om hjælpemidler.

Ved udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse vil der blandt andet

kunne tages stilling til, om de hjælpemidler, som skal stilles til rådighed ved

stemmeafgivningen, skal stilles til rådighed på samtlige brevstemmesteder i

hver kommune, eller om hjælpemidlerne alene skal stilles til rådighed på ét

eller nogle brevstemmesteder i hver kommune.

Udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne ske ved,

at der gennemføres forsøgsordninger i enkelte kommuner ved kommende

folkeafstemninger. En sådan forsøgsordning vil f.eks. kunne bestå i, at kom-

munerne pålægges at stille ét eller flere konkrete hjælpemidler til rådighed

på ét eller flere brevstemmesteder i kommunen. Formålet med en forsøgs-

ordning er at få et så oplyst beslutningsgrundlag som muligt om et konkret

hjælpemiddels effekt. Forsøget vil efterfølgende skulle evalueres, inden der

tages stilling til, om der skal fastsættes regler om, at det pågældende hjæl-

pemiddel skal stilles til rådighed i alle kommuner og i hvilket omfang.

Det foreslås, at det i folketingsvalglovens § 100 indsættes som

stk. 7, 4. pkt.,

at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om brevstemme-

protokollens indhold og udformning.

Den foreslåede bemyndigelse svarer til bemyndigelsen for indenrigs- og

sundhedsministeren efter folketingsvalglovens § 64, stk. 1, 4. pkt., som gæl-

der for landsdækkende folkeafstemninger, jf. folketingsvalglovens § 100,

stk. 1.

Forslaget vil indebære, at det tydeliggøres, hvad der gælder i dag, at en til-

svarende bemyndigelse også gælder for landsdækkende folkeafstemninger,

og at den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes til at fastsætte regler

102

UDKAST

for landsdækkende folkeafstemninger, der afviger fra, hvad der er eller

måtte blive fastsat for folketingsvalg.

Bemyndigelsen i folketingsvalglovens § 64, stk. 1, 4. pkt., er udnyttet ved

cirkulære nr. 54 af 8. maj 2001 til alle kommunalbestyrelser om brevstem-

meprotokollers indhold og udformning. Cirkulæret gælder for landsdæk-

kende folkeafstemninger.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes ud fra tilsvarende princip-

per, som indenrigs- og sundhedsministeren har udnyttet bemyndigelsen for

folketingsvalg, med de ændringer, der følger af den landsdækkende folke-

afstemnings karakter. Der vil bl.a. i overensstemmelse med ovennævnte cir-

kulære kunne fastsættes regler om, hvilke oplysninger brevstemmeprotokol-

len skal indeholde, og på hvilket tidspunkt de pågældende oplysninger skal

indføres i brevstemmeprotokollen. Der vil endvidere kunne fastsættes regler

om, hvorledes brevstemmeprotokollen skal udformes, herunder at brev-

stemmeprotokollen skal være udformet i overensstemmelse med de for-

trykte brevstemmeprotokoller, Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ladet

fremstille.

Til nr. 26

Det fremgår af § 101, stk. 2, nr. 2, i folketingsvalgloven, at en stemmesed-

del, herunder en brevstemmeseddel, er ugyldig, såfremt den ikke er afkryd-

set i overensstemmelse med § 99, stk. 3.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 101, stk. 2, nr. 2,

at en stemme-

seddel, herunder en brevstemmeseddel, er ugyldig, såfremt vælgerens

stemme på stemmesedlen ikke er afmærket med kryds i overensstemmelse

med § 99, stk. 3, eller tilsvarende afmærkning.

Den foreslåede bestemmelse i § 101, stk. 2, nr. 2, vil medføre, at der ud over

kryds anerkendes tilsvarende afmærkninger på stemmesedlen som gyldige

afmærkninger.

Herudover medfører forslaget en mindre sproglig ændring af bestemmelsens

ordlyd, således at den i relevant omfang vil svare til ordlyden af de tilsva-

rende bestemmelser i folketingsvalglovens § 69, stk. 1, nr. 2, Europa-Parla-

mentsvalglovens § 29, stk. 1, nr. 2, og kommunal- og regionalvalglovens §

75, stk. 1, nr. 2, hvorefter en stemmeseddel er ugyldig, såfremt vælgerens

stemme på stemmesedlen ikke er afmærket med kryds. Denne ændring er

alene af teknisk karakter.

Indenrigs- og sundhedsministeren vil efter forelæggelse for Folketingets

Udvalg til Valgs Prøvelse, jf. folketingsvalglovens § 101, stk. 3, fastsætte

103

UDKAST

nærmere regler om, hvordan en afmærkning svarende til et kryds skal for-

tolkes, i bekendtgørelse om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folke-

afstemninger.

Ændringen vil medføre, at en afmærkning med en asterisk/stjerne (*), en

afmærkning med en helt udfyldt/helt skraveret afkrydsningsrubrik og en af-

mærkning med en cirkel om afkrydsningsrubrikken, både hvis der er sat et

kryds i forvejen (inde i cirklen), og hvis der ikke er anden afmærkning end

en cirkel, vil blive anerkendt som en gyldig afmærkning.

Det indebærer, at en stemmeseddel, herunder en brevstemmeseddel, der i

forskellige situationer efter bekendtgørelsen er gyldig med en afmærkning

med et kryds, ligeledes vil være gyldig i de samme situationer, hvis den er

afmærket med en asterisk/stjerne (*), afmærket med en helt udfyldt/helt

skraveret afkrydsningsrubrik eller afmærket med en cirkel om afkrydsnings-

rubrikken.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.12.2 og 2.1.12.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 27

Det fremgår af folketingsvalglovens § 106, stk. 1, at medmindre højere straf

er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes den, der overtræder folke-

tingsvalglovens § 12 c, § 32 a, § 51, § 59, stk. 2, eller § 62 med bøde eller

fængsel indtil 4 måneder.

Det foreslås, at henvisningen i folketingsvalglovens

§ 106, stk. 1,

til § 62

ændres til § 62, § 99, stk. 1, jf. § 51, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 99, stk. 6, §

100, stk. 1, jf. § 62, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, eller § 100, stk. 6.

Ændringen vil medføre, at den, der overtræder folketingsvalglovens § 99,

stk. 1, jf. § 51, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 99, stk. 6, § 100, stk. 1, jf. § 62,

stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, eller § 100, stk. 6, straffes med bøde eller fængsel

i indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lov-

givning.

Den foreslåede indsættelse af § 99, stk. 1, jf. § 51, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2,

i folketingsvalglovens § 106, stk. 1, er en præcisering af, at det strafansvar,

der efter § 106, stk. 1, er pålagt fysiske personer for overtrædelse af § 51,

stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, også omfatter overtrædelse af § 51, stk. 1, 2. pkt.,

eller stk. 2, ved landsdækkende folkeafstemninger.

Efter folketingsvalglovens § 51, stk. 1, 2. pkt., må de personer, der forestår

afstemningen, ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har været

104

UDKAST

til stede for at afgive stemme, eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en

vælgers stemmeafgivning. Efter § 51, stk. 2, må ingen uvedkommende føre

systematisk kontrol med, at vælgerne møder og afgiver stemme. Disse be-

stemmelser gælder for landsdækkende folkeafstemninger, jf. § 99, stk. 1. På

denne baggrund foreslås det præciseret, at overtrædelse af § 99, stk. 1, jf. §

51, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, vil blive gjort strafbar.

Den foreslåede indsættelse af § 99, stk. 6, i straffebestemmelsen i folke-

tingsvalglovens § 106, stk. 1, vil indebære, at overtrædelse af det foreslåede

nye § 99, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 23, gøres strafbar i overensstem-

melse med § 106, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 99, stk. 6, vil inde-

bære, at de personer, der forestår eller yder personlig bistand til afstemnin-

gen, ikke under afstemningen må give en vælger råd eller opfordring, med

hensyn til om vælgeren skal stemme ja eller nej til det spørgsmål, der stem-

mes om ved afstemningen. Bestemmelsen er en præcisering af den tilsva-

rende bestemmelse i § 51, stk. 1, 1. pkt., for folketingsvalg. Overtrædelse af

§ 51, stk. 1, 1. pkt., er strafbar i dag efter § 106, stk. 1. På denne baggrund

foreslås det præciseret, at overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i §

99, stk. 6, vil blive gjort strafbar.

Den foreslåede indsættelse af § 100, stk. 1, jf. § 62, stk. 1, 2. pkt., eller stk.

2 i folketingsvalglovens § 106, stk. 1, er en præcisering af, at det strafansvar,

der efter § 106, stk. 1, er pålagt fysiske personer for overtrædelse af § 62,

stk. 1, 2. pkt., og § 62, stk. 2, også omfatter overtrædelse af § 62, stk. 1, 2.

pkt., og § 62, stk. 2, ved landsdækkende folkeafstemninger.

Efter folketingsvalglovens § 62, stk. 1, 2. pkt., må stemmemodtagere ikke

over for uvedkommende oplyse, om en vælger har afgivet brevstemme eller

i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning. Efter § 62,

stk. 2, må ingen uvedkommende føre systematisk kontrol med, om vælgere

afgiver brevstemme. Disse bestemmelser gælder for landsdækkende folke-

afstemninger, jf. § 100, stk. 1. På denne baggrund foreslås det præciseret, at

overtrædelse af § 100, stk. 1, jf. § 62, stk. 2, vil blive gjort strafbar.

Den foreslåede indsættelse af § 100, stk. 6, i folketingsvalglovens § 106, stk.

1, vil indebære, at overtrædelse af det foreslåede nye § 100, stk. 6, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 25, gøres strafbar i overensstemmelse med § 106, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 100, stk. 6, vil inde-

bære, at stemmemodtagere og personer, der yder personlig bistand til brev-

stemmeafgivningen, ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen må

give en vælger råd eller opfordring, med hensyn til om vælgeren skal

stemme ja eller nej til det spørgsmål, der stemmes om ved afstemningen.

105

UDKAST

Bestemmelsen er en præcisering af den tilsvarende bestemmelse i § 62, stk.

1, 1. pkt., for folketingsvalg. Overtrædelse af § 62, stk. 1, 1. pkt., er strafbar

i dag efter § 106, stk. 1. På denne baggrund foreslås det præciseret, at over-

trædelse af den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 100, stk. 6,

vil blive gjort strafbar.

De øvrige betingelser for strafansvar efter folketingsvalglovens § 106, stk.

1, gælder fortsat.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet lægger til grund, at straffen for fysiske

personers overtrædelse af folketingsvalglovens § 99, stk. 1, jf. § 51, stk. 1,

2. pkt., eller stk. 2, § 99, stk. 6, § 100, stk. 1, jf. § 62, stk. 1, 2. pkt., eller stk.

2, eller § 100, stk. 6, skal have en afskrækkende effekt og skal fastlægges

efter samme principper som for overtrædelse af forbuddet mod betaling for

stemmer, jf. straffelovens § 117, nr. 4.

Til nr. 28

Efter folketingsvalglovens § 106, stk. 2, kan der pålægges juridiske personer

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel for overtrædelse af § 12

c, § 32 a, § 51, stk. 2, og § 62, stk. 2.

Det foreslås, at henvisningen i folketingsvalglovens

§ 106, stk. 2,

til § 62,

stk. 2, ændres til § 62, stk. 2, § 99, stk. 1, jf. § 51, stk. 2, og § 100, stk. 1, jf.

§ 62, stk. 2.

Ændringen vil medføre, at juridiske personer, der overtræder folketings-

valglovens § 99, stk. 1, jf. § 51, stk. 2, og § 100, stk. 1, jf. § 62, stk. 2, kan

pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Den foreslåede indsættelse af § 99, stk. 1, jf. § 51, stk. 2, i folketingsvalglo-

vens § 106, stk. 2, er en præcisering af, at det strafansvar, der efter § 106,

stk. 2, er pålagt juridiske personer for overtrædelser af § 51, stk. 2, også

omfatter overtrædelser af § 51, stk. 2, ved landsdækkende folkeafstemnin-

ger.

Efter folketingsvalglovens § 51, stk. 2, må ingen uvedkommende føre sy-

stematisk kontrol med, at vælgerne møder og afgiver stemme. Bestemmel-

sen gælder for landsdækkende folkeafstemninger, jf. § 99, stk. 1. På denne

baggrund foreslås det præciseret, at juridiske personers overtrædelse af fol-

ketingsvalglovens § 99, stk. 1, jf. § 51, stk. 2, vil blive gjort strafbar på

samme måde som juridiske personers overtrædelse af folketingsvalglovens

§ 51, stk. 2.

106

UDKAST

Den foreslåede indsættelse af § 100, stk. 1, jf. § 62, stk. 2, i folketingsvalg-

lovens § 106, stk. 2, er en præcisering af, at det strafansvar, der efter § 106,

stk. 2, er pålagt juridiske personer for overtrædelser af § 62, stk. 2, også

omfatter overtrædelser af § 62, stk. 2, ved landsdækkende folkeafstemnin-

ger.

Efter folketingsvalglovens § 62, stk. 2, må ingen uvedkommende må føre

systematisk kontrol med, om vælgere afgiver brevstemme. Bestemmelsen

gælder for landsdækkende folkeafstemninger, jf. § 100, stk. 1. På denne bag-

grund foreslås det præciseret, at juridiske personers overtrædelse af § 100,

stk. 1, jf. § 62, stk. 2, vil blive gjort strafbar på samme måde som juridiske

personers overtrædelse af § 62, stk. 2.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet lægger til grund, at straffen for juridiske

personers overtrædelse af folketingsvalglovens § 99, stk. 1, jf. § 51, stk. 2,

og af § 100, stk. 1, jf. § 62, stk. 2, skal have en afskrækkende effekt og skal

fastlægges efter samme principper som for overtrædelse af forbuddet mod

betaling for stemmer, jf. straffelovens § 117, nr. 4.

Til nr. 29

Der er ikke fastsat regler i valglovgivningen om andre landes afholdelse af

valg i Danmark eller om danske myndigheders eventuelle bistand til så-

danne valghandlinger på dansk grund. Så længe det ikke strider mod anden

lovgivning, kan vælgere i andre lande således deltage i andre landes valg på

dansk grund, f.eks. ved at afgive en brevstemme i Danmark efter det pågæl-

dende lands regler. Ingen danske myndigheder er pålagt opgaver, pligter el-

ler udgifter i den forbindelse.

Det følger af den foreslåede

§ 107 a

i folketingsvalgloven, at indenrigs- og

sundhedsministeren kan fastsætte regler om danske myndigheders bistand

til afholdelse af andre landes valg og folkeafstemninger i Danmark.

Den foreslåede bestemmelse i § 107 a vil medføre, at indenrigs- og

sundhedsministeren kan fastsætte regler, der pålægger danske myndigheder

opgaver i forbindelse med afholdelse af et valg eller en folkeafstemning i et

andet land på dansk grund. Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler om,

at kommunerne bistår med registrering af vælgere, modtagelse af brevstem-

mer, tilvejebringelse af stemmemateriale og faciliteter, opgørelse m.v.

Formålet med ændringen er i første række at sikre hjemmel til, at danske

myndigheder kan bistå Ukraine med at afholde valg i lyset af krigen i Ukra-

ine.

107

UDKAST

Bemyndigelsen påtænkes først udmøntet på et senere tidspunkt, hvor Ukra-

ine måtte anmode Danmark om at yde bistand til et fremtidigt ukrainsk valg,

og hvor de praktiske og tekniske behov i forbindelse med et fremtidigt ukra-

insk valg er afklaret.

Med den foreslåede ændring vil der dog blive fastsat en generel bemyndi-

gelse, der ikke kun finder anvendelse i forhold til Ukraine, så den efter in-

denrigs- og sundhedsministerens beslutning også vil kunne udnyttes i andre

tilsvarende ekstraordinære situationer, hvor andre landes statsborgere op-

holder sig i Danmark som følge af krig, konflikter, naturkatastrofer eller lig-

nende.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.15.2 og 2.1.15.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1 og 2

Efter gældende ret vælges der 14 danske medlemmer til Europa-Parlamen-

tet, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 1. Danmark udgør ét valgområde,

hvori samtlige 14 medlemmer vælges ved forholdstalsvalg, jf. § 2, stk. 1.

Det følger af artikel 14, stk. 2, i Traktaten om Den Europæiske Union, at

Det Europæiske Råd med Europa-Parlamentets godkendelse afgør sammen-

sætningen af Europa-Parlamentet, herunder antallet af danske medlemmer.

Det følger af den foreslåede nyaffattelse af

§ 1,

at indenrigs- og sundheds-

ministeren bekendtgør antallet af danske medlemmer, der vælges til Europa-

Parlamentet, på grundlag af Den Europæiske Unions regler herom. Dette

skal ske ved bekendtgørelse. Den foreslåede ændring af

§ 2, stk. 1,

er en

konsekvens af nyaffattelsen af § 1.

Den foreslåede ændring af § 1 og § 2, stk. 1, vil medføre, at antallet af dan-

ske medlemmer i Europa-Parlamentet ikke længere skal fremgå direkte af

Europa-Parlamentsvalgloven. På denne måde behøver fremtidige justerin-

ger i antallet ikke ske ved lovændring, men blot ved udstedelse af en be-

kendtgørelse.

Indenrigs- og sundhedsministeren vil ikke blive tillagt beføjelser til selv-

stændigt at beslutte antallet af danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Ministeren skal bekendtgøre indholdet af Det Europæiske Råds afgørelse

efter artikel 14, stk. 2, i Traktaten om Den Europæiske Union.

108

UDKAST

Bekendtgørelsen vil ske løbende efter behov og i så god tid inden valg til

Europa-Parlamentet som muligt. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at

indenrigs- og sundhedsministeren skal bekendtgøre antallet af danske med-

lemmer af Europa-Parlamentet, når der sker ændringer heri på baggrund af

den ovenfor beskrevne beslutningsprocedure. Bestemmelsen vil derimod

ikke indebære en pligt til på ny at bekendtgøre antallet af danske medlem-

mer forud for et Europa-Parlamentsvalg, hvis der ikke er sket ændringer si-

den den seneste bekendtgørelse. Antallet af medlemmer bekendtgøres første

gang i god tid forud for Europa-Parlamentsvalget i 2024.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.14.2 og 2.1.14.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af Europa-Parlamentsvalglovens § 6, stk. 1, at enhver, der har

valgret, og som 4 uger før valgdagen opfylder valgretsbetingelserne bortset

fra aldersbetingelsen, er valgbar, jf. dog stk. 2 og 3.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 6, stk. 1,

at fristen på 4 uger ændres

til syv uger.

Den foreslåede ændring vil medføre, at fristen for at opfylde valgbarheds-

betingelserne bortset fra aldersbetingelsen fremrykkes til syv uger før valg-

dagen i stedet for fire uger.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at fristen for at anmelde kandidater

til valget tilsvarende foreslås fremrykket fra fire til syv uger før valgdagen.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 13, med tilhørende bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.6.2 og 2.1.6.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af Europa-Parlamentsvalglovens § 10, stk. 1, at partier, der ved

et folketingsvalg afholdt senest seks uger før valgdagen har opnået repræ-

sentation i Folketinget, og som seks uger før valgdagen fortsat er repræsen-

teret i dette, samt partier, der ved det sidst afholdte valg til Europa-Parla-

mentet har opnået repræsentation i Europa-Parlamentet, og som seks uger

før valgdagen fortsat er repræsenteret i dette, har ret til at deltage i Europa-

Parlamentsvalg. Efter § 22, 1. pkt., skal partier, der har ret til og ønsker at

deltage i valg til Europa-Parlamentet, senest samtidig med indlevering af

kandidatlisten meddele indenrigs- og sundhedsministeren, hvilken myndig-

109

UDKAST

hed inden for partiet der er legitimeret til at udøve partiets beføjelser i for-

bindelse med indlevering og tilbagekaldelse af kandidatlister og anmeldelse

af valgforbund.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 10, stk. 1,

§ 22, 1. pkt.,

at partier,

der har deltaget i det sidst afholdte valg af danske medlemmer til Europa-

Parlamentet, har ret til at deltage i valget.

Det foreslås, at overskriften til kapitel 3 ændres tilsvarende, så den afspejler,

at kapitlet vedrører partier, der har ret til at deltage i valg af danske med-

lemmer til Europa-Parlamentet.

De foreslåede ændringer indebærer ikke en ændring af gældende ret. Der er

alene tale om en præcisering af, at bestemmelserne omfatter partier, der har

opnået repræsentation i Europa-Parlamentet ved det sidst afholdte valg af

danske medlemmer til dette, og dermed ikke partier, der alene har opnået

repræsentation i Europa-Parlamentet ved det sidst afholdte valg af medlem-

mer til dette i andre medlemsstater.

Til nr. 5

Det fremgår af Europa-Parlamentsvalglovens § 10, stk. 1, at partier, der ved

et folketingsvalg afholdt senest seks uger før valgdagen har opnået repræ-

sentation i Folketinget, og som seks uger før valgdagen fortsat er repræsen-

teret i dette, samt partier, der ved det sidst afholdte valg til Europa-Parla-

mentet har opnået repræsentation i Europa-Parlamentet, og som seks uger

før valgdagen fortsat er repræsenteret i dette, har ret til at deltage i Europa-

Parlamentsvalg.

Det fremgår af Europa-Parlamentsvalglovens § 19, stk. 1, 2. pkt., at en kan-

didatliste tidligst kan indleveres seks uger før valgdagen.

Det følger af den foreslåede ændring, at »seks uger« ændres til »ni uger« tre

steder i

§ 10, stk. 1,

og et sted i

§ 19, stk. 1, 2. pkt.

Den foreslåede ændring af § 10, stk. 1, vil medføre, at fristen for at være

opstillingsberettiget til Europa-Parlamentsvalg fremrykkes fra seks til ni

uger for valgdagen.

Den foreslåede ændring af § 19, stk. 1, 2. pkt., vil medføre, at den tidligste

frist for at indlevere en kandidatliste tilsvarende fremrykkes fra seks til ni

uger før valgdagen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at den seneste frist for at anmelde

kandidater til valget tilsvarende foreslås fremrykket fra fire til syv uger før

110

UDKAST

valgdagen. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 13, med tilhørende be-

mærkninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.6.2 og 2.1.6.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 6

Det fremgår af Europa-Parlamentsvalglovens § 10 a, stk. 1, 3. pkt., at Valg-

nævnet ikke kan træffe afgørelse om ændring af navnet på et opstillingsbe-

rettiget parti i perioden fra 8 uger før dagen for et valg til Europa-Parlamen-

tet til og med valgdagen.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 10 a, stk. 1, 3. pkt.,

at »8 uger«

ændres til »elleve uger«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Valgnævnet ikke kan træffe afgø-

relse om ændring af navnet på et opstillingsberettiget parti i perioden fra

elleve uger før dagen for et valg til og med valgdagen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at fristen for at anmelde kandidater

til valget tilsvarende foreslås fremrykket fra fire til syv uger før valgdagen.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 13, med tilhørende bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.6.2 og 2.1.6.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 7

Det fremgår af Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 1, 1. pkt., at nye par-

tier, der ønsker at deltage i Europa-Parlamentsvalg, skal anmeldes for in-

denrigs- og sundhedsministeren senest kl. 12 otte uger før valgdagen.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 11, stk. 1, 1. pkt.,

at »otte uger«

ændres til »elleve uger«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at nye partier, der ønsker at deltage i

Europa-Parlamentsvalg, skal anmeldes for indenrigs- og sundhedsministe-

ren senest kl. 12 elleve uger før valgdagen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at fristen for at anmelde kandidater

til valget tilsvarende foreslås fremrykket fra fire til syv uger før valgdagen.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 13, med tilhørende bemærkninger.

111

UDKAST

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.6.2 og 2.1.6.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 8

Det fremgår af Europa-Parlamentsvalglovens § 13, stk. 1, 1. pkt., at inden-

rigs- og sundhedsministeren tildeler de partier, der har ret til at deltage i

Europa-Parlamentsvalg, en bogstavbetegnelse, som partierne skal opføres

med på stemmesedlerne.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 13, stk. 1, 1. pkt.,

at der indsættes

en henvisning til lovens § 10. Lovens § 10 definerer de partier, der har ret

til at deltage i Europa-Parlamentsvalg.

Den foreslåede ændring indebærer ikke en ændring af bestemmelsens ind-

hold. I medfør af den foreslåede ændring af lovens § 10, jf. lovforslagets §

2, nr. 4, indebærer den foreslåede henvisning til § 10 alene en præcisering

af, at § 13 omfatter partier, der har opnået repræsentation i Europa-Parla-

mentet ved det sidst afholdte valg af danske medlemmer til dette, og dermed

ikke partier, der alene har opnået repræsentation i Europa-Parlamentet ved

det sidst afholdte valg af medlemmer til dette i andre medlemsstater.

Til nr. 9

Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 1, 1. pkt., skal kommunalbe-

styrelsen i de år, hvor valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet

skal afholdes, udarbejde en valgliste over vælgerne i kommunen. Efter § 14,

stk. 2, 1. pkt., finder reglerne om valglister i folketingsvalgloven tilsvarende

anvendelse for udarbejdelse af valglisten og for optagelse på denne liste af

personer, der har valgret efter Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr.

1 eller 4.

Henvisningen til folketingsvalglovens kapitel 4 omfatter bl.a. folketings-

valglovens § 19, stk. 4. Efter § 19, stk. 4, kan indenrigs- og sundhedsmini-

steren fastsætte nærmere regler om udarbejdelsen af valglisterne samt disses

indretning.

Det foreslås, at der i Europa-Parlamentsvalglovens § 14 indsættes et nyt stk.

5, hvorefter indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler

om udarbejdelsen af valglisterne samt disses indretning.

Den foreslåede bemyndigelse svarer til bemyndigelsen efter folketingsvalg-

lovens § 19, stk. 4, der gælder for Europa-Parlamentsvalg, jf. Europa-Parla-

mentsvalglovens § 14, stk. 2, 1. pkt.

112

UDKAST

Forslaget vil indebære, at det tydeliggøres, hvad der gælder i dag, at en til-

svarende bemyndigelse også gælder for Europa-Parlamentsvalg, og at den

foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes til at fastsætte regler for Eu-

ropa-Parlamentsvalg, der afviger fra, hvad der måtte blive fastsat for folke-

tingsvalg.

Bemyndigelsen i folketingsvalglovens § 19, stk. 4, er ikke udnyttet i dag.

Den foreslåede bemyndigelse vil, hvis dette bliver aktuelt, blive udnyttet til

at fastsætte regler om fremgangsmåden for udarbejdelsen af valglisterne

samt om valglisternes udformning og opsætning, herunder digitale opsæt-

ning. Den foreslåede bemyndigelse vil ikke ændre på, hvilke vælgere der er

optaget på valglisterne.

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte alle de forskellige valglister, som

skal udfærdiges efter Europa-Parlamentsvalgloven for de vælgere, der er

omfattet af § 14.

Til nr. 10

Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 1, 1. pkt., skal kommunalbe-

styrelsen i de år, hvor valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet

skal afholdes, udarbejde en valgliste over vælgerne i kommunen. Efter § 14,

stk. 2, 1. pkt., finder reglerne om valglister i folketingsvalgloven tilsvarende

anvendelse for udarbejdelse af valglisten og for optagelse på denne liste af

personer, der har valgret efter Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr.

1 eller 4.

Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 15, stk. 2, bekendtgør indenrigs- og

sundhedsministeren efter reglerne folketingsvalgloven, at udsendelse af

valgkort vil finde sted, samt dag og tid for afstemningen. Efter folketings-

valglovens § 21 skal indenrigs- og sundhedsministeren senest 10 dage før

valgdagen på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside og i landets

dagblade bl.a. bekendtgøre, at indsigelser om manglende modtagelse af

valgkort eller modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes

over for kommunalbestyrelsen.

Efter folketingsvalglovens § 22, som gælder tilsvarende for Europa-Parla-

mentsvalg for så vidt angår vælgere med dansk indfødsret og bopæl i Dan-

mark, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, 1. pkt., skal kommunal-

bestyrelsen straks behandle indsigelser om manglende modtagelse af valg-

kort eller modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold samt i givet fald

113

UDKAST

berigtige fejlene ved udfærdigelse af nye valgkort og ved rettelser i valgli-

sten. Sådanne rettelser kan foretages til og med valgdagen. Kommunalbe-

styrelsen skal endvidere til og med valgdagen berigtige valglisten, hvis

kommunen modtager meddelelse om fraflytning til udlandet, dødsfald eller

erhvervelse, henholdsvis fortabelse, af dansk indfødsret.

Det foreslås, at der i Europa-Parlamentsvalgloven indsættes et nyt

§ 15 a.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelses stk. 1, at kommunalbestyrelsen

straks skal behandle indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller

modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold samt i givet fald berigtige fej-

lene ved udfærdigelse af nye valgkort og ved rettelser i valglisten. Sådanne

rettelser kan foretages til og med valgdagen.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelses stk. 2, at kommunalbestyrelsen

endvidere til og med valgdagen skal berigtige valglisten, hvis kommunen

modtager meddelelse om fraflytning til udlandet, dødsfald eller erhvervelse,

henholdsvis fortabelse, af dansk indfødsret eller statsborgerskab i et af de

øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union.

Forslaget vil indebære en tydeliggørelse af, hvad der gælder i dag.

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte alle de forskellige valglister, som

skal udfærdiges efter Europa-Parlamentsvalgloven, og give adgang til be-

rigtigelse også ved at fjerne en vælger fra valglisten. Den foreslåede bestem-

melse vil hermed også gælde for alle vælgere med valgret til Europa-Parla-

mentet.

Til nr. 11

Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 17, stk. 1, tilvejebringer valgbestyrel-

sen stemmesedler samt opslag med angivelse af de opstillede kandidatlister

og anmeldte valgforbund. Valgbestyrelsen forestår endvidere stemmeoptæl-

lingen i opstillingskredsen, i det omfang det er fastsat i Europa-Parlaments-

valglovens § 28, stk. 2 henholdsvis stk. 3. Det fremgår af Europa-Parla-

mentsvalglovens § 17, stk. 2, at med de ændringer, der følger af § 17, stk. 1,

finder reglerne i kapitel 5 i folketingsvalgloven tilsvarende anvendelse ved

valg til Europa-Parlamentet.

Henvisningen til folketingsvalglovens kapitel 5 omfatter bl.a. folketings-

valglovens § 28, stk. 3, 3. pkt., hvorefter indenrigs- og sundhedsministeren

fastsætter regler om valgbogens indhold og udformning, og § 29, stk. 5, 2.

pkt., hvorefter indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om af-

stemningsbogens indhold og udformning.

114

UDKAST

Det foreslås, at der i Europa-Parlamentsvalglovens § 17 indsættes som stk.

3, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om valgbogens

og afstemningsbogens indhold og udformning.

Den foreslåede bemyndigelse svarer til bemyndigelsen for indenrigs- og

sundhedsministeren efter folketingsvalglovens § 28, stk. 3, 3. pkt., og § 29,

stk. 5, 2. pkt., der også gælder for Europa-Parlamentsvalg, jf. Europa-Parla-

mentsvalglovens § 17, stk. 2.

Forslaget vil indebære, at det tydeliggøres, hvad der gælder i dag, at en til-

svarende bemyndigelse også gælder for Europa-Parlamentsvalg, og at den

foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes til at fastsætte regler for Eu-

ropa-Parlamentsvalg, der afviger fra, hvad der måtte blive fastsat for folke-

tingsvalg.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet fastsætter i praksis ikke regler ved be-

kendtgørelse om valgbogens og afstemningsbogens indhold og udformning.

I stedet anviser ministeriet kommunerne i den vejledning, ministeriet udsen-

der forud for hvert Europa-Parlamentsvalg, hvilke afstemningsbøger der

kan benyttes.

Til nr. 12

Det fremgår af Europa-Parlamentsvalglovens § 18, stk. 1, at de partier, der

har ret til at deltage i valg til Europa-Parlamentet, kan opstille kandidater til

valget.

Det følger af den foreslåede ændring af §

18, stk. 1,

at der indsættes en hen-

visning til lovens § 10. Lovens § 10 definerer de partier, der har ret til at

deltage i Europa-Parlamentsvalg.

Den foreslåede ændring indebærer ikke en ændring af bestemmelsens ind-

hold. I medfør af den foreslåede ændring af lovens § 10, jf. lovforslagets §

2, nr. 4, indebærer den foreslåede henvisning til § 10 alene en præcisering

af, at § 18 omfatter partier, der har opnået repræsentation i Europa-Parla-

mentet ved det sidst afholdte valg af danske medlemmer til dette, og dermed

ikke partier, der alene har opnået repræsentation i Europa-Parlamentet ved

det sidst afholdte valg af medlemmer til dette i andre medlemsstater.

Til nr. 13

Det fremgår af Europa-Parlamentsvalglovens § 19, stk. 1, 1. pkt., at kandi-

datlister skal være indleveret til indenrigs- og sundhedsministeren senest kl.

12 fire uger før valgdagen.

115

UDKAST

Det fremgår af § 20, stk. 3, at en indleveret kandidatliste kan tilbagekaldes

over for indenrigs- og sundhedsministeren senest kl. 12 fire uger før valg-

dagen.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 19, stk. 1., 1. pkt.,

§ 20, stk. 3,

at »fire uger« ændres til »syv uger«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at partier, der ønsker at deltage i Eu-

ropa-Parlamentsvalg, skal indlevere deres kandidatlister til indenrigs- og

sundhedsministeren senest kl. 12 syv uger før valgdagen, og at indleverede

kandidatlister senest kan tilbagekaldes over for indenrigs- og sundhedsmi-

nisteren senest kl. 12 syv uger før valgdagen.

Forslaget vil indebære, at kandidatlisterne er godkendt og offentliggjort, når

brevstemmeafgivningen her i landet begynder seks uger før valgdagen. Væl-

gerne vil dermed fremover have mulighed for at gøre sig bekendt med nav-

nene på de opstillede partier og kandidater allerede fra det tidspunkt, hvor

brevstemmeafgivningen påbegyndes.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.6.2 og 2.1.6.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 14

Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, finder afstemning på valg-

dagen og forberedelsen hertil sted efter reglerne i § 44 og kapitel 7 folke-

tingsvalgloven med de afvigelser, der følger af, at der ikke kan opstilles kan-

didater uden for partierne, jf. dog stk. 2 og 3.

Det foreslås, at henvisningen i

§ 25, stk. 1,

til stk. 2 og 3 ændres til stk. 2-4.

Med ændringen vil det blive præciseret, at Europa-Parlamentsvalglovens §

25, stk. 4, er en fravigelse af udgangspunktet efter § 25, stk. 1. § 25, stk. 4,

må en kandidat ikke som valgstyrer eller tilforordnet vælger yde personlig

bistand til stemmeafgivning. Dette er en fravigelse af de tilsvarende regler

for folketingsvalg, hvor forbuddet mod personlig bistand til stemmeafgiv-

ning på valgdagen alene gælder kandidaten i storkredsen, jf. folketingsvalg-

lovens § 49, stk. 3.

Til nr. 15

Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, finder afstemning på valg-

dagen og forberedelsen hertil sted efter reglerne i folketingsvalglovens § 44

116

UDKAST

og kapitel 7 med de afvigelser, der følger af, at der ikke kan opstilles kandi-

dater uden for partierne, jf. dog Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 2

og 3.

Henvisningen til folketingsvalglovens kapitel 7 omfatter bl.a. folketings-

valglovens § 47 a, stk. 4, og § 49, stk. 5. Efter § 47 a, stk. 4, fastsætter

indenrigs- og sundhedsministeren nærmere regler om ændring af afstem-

ningssted efter ansøgning for vælgere med handicap eller nedsat førlighed.

Efter § 49, stk. 5, kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler om

hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen.

Det foreslås, at der i Europa-Parlamentsvalglovens § 25 indsættes nye stk.

5 og 6.

Det foreslås, at det i Europa-Parlamentsvalglovens § 25 indsættes som

stk.

at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om æn-

dring af afstemningssted efter ansøgning for vælgere med handicap eller

nedsat førlighed.

Den foreslåede bemyndigelse vil svare til bemyndigelsen for indenrigs- og

sundhedsministeren efter folketingsvalglovens § 47 a, stk. 4, der gælder for

Europa-Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1.