Indenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
INU Alm.del Bilag 31
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W valg.im.dk
Til alle høringsparter
Dato: 30-06-2023
Enhed: Valgenheden
Sagsbeh.: Mie Sofie Andersen
Sagsnr.: 2023 - 1010
Dok. nr.: 604008
Høring over udkast til lovforslag om forskellige
moderniseringer vedr. valg og lokaldemokrati
Vedlagt fremsendes udkast til lovforslag om ændring af lov om valg til Folketinget, lov
om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, lov om kommunale og
regionale valg, lov om kommunernes styrelse, regionsloven og partistøtteloven samt
om ophævelse af lov om midlertidig videreførelse af rettigheder efter lov om
kommunale og regionale valg og lov om valg af danske medlemmer til Europa-
Parlamentet i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den
Europæiske Union.
Lovforslaget indeholder bl.a. følgende ændringer:
Forslag til ændringer af valglovgivningen
•
Bevarelse af valgret trods flytning kort før et kommunal- og regionalvalg
•
Ændring af kravet til stillerunderskrifter ved regionsrådsvalg
•
Afskaffelse af listeforbund og af muligheden for at have ens listebetegnelser ved
kommunal- og regionalvalg
•
Længere brevstemmeperiode, når folketingsvalg udskrives med langt varsel
•
Ændring af fristerne ved Europa-Parlamentsvalg, så de opstillede partier og
kandidater er offentliggjort, når brevstemmeperioden begynder
•
Mulighed for at ansatte i kommuner og på institutioner kan tage imod
brevstemmer i vælgernes eget hjem, i visse boliger og boformer m.v.
•
Mulighed for at brevstemmer kan gennemgås af to valgbestyrelsesmedlemmer
med bistand fra kommunens ansatte i stedet for to valgstyrere
•
Mulighed for bedre forsendelse af brevstemmer mellem kommunerne
•
Nye fortegnelser over opstillede kandidater til brug for udformningen af
stemmesedlerne ved folketingsvalg
•
Afskaffelse af numre på stemmesedlen ved partilisteopstilling til kommunal- og
regionalvalg
•
Lempelse af bedømmelsen af stemmesedler, så færre vurderes ugyldige
•
Afskaffelse af pligten for ministeriet og kommuner til at indrykke annoncer om
valgkort
•
Bemyndigelse til at bekendtgøre antallet af danske medlemmer, der vælges til
Europa-Parlamentet
•
Bemyndigelse til at danske myndigheder kan bistå ved afholdelse af andre
landes valg i Danmark
•
Ophævelse af den midlertidige lov om herboende briters valgret og valgbarhed
Forslag til ændringer af kommunestyrelsesloven og regionsloven
•
Adgang til virtuelle ekstraordinære møder i kommunalbestyrelser og regionsråd
•
Adgang til at stille krav om revisionserklæring ved dokumenteret tabt
arbejdsfortjeneste for medlemmer af kommunalbestyrelser og regionsråd