INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

Indenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
INU Alm.del Bilag 18
Offentligt

Teknologi til støtte

og omsorg

Undersøgelse af forlængede frikommuneforsøg med

teknologi til borgere med demens eller kognitiv

funktionsnedsættelse

Stinne Aaløkke Ballegaard og Didde Boisen Andersen

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

Teknologi til støtte og omsorg – Undersøgelse af forlængede frikommuneforsøg med

teknologi til borgere med demens eller kognitiv funktionsnedsættelse

e-ISBN: 978-87-7582-165-5

Projekt: 302226

Finansiering: Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Social-, Bolig- og Ældreministe-

riets årlige trækningsret på analyse- og forskningsopgaver fra VIVE

VIVE

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11

1052 København K

www.vive.dk

VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

Forord

Medarbejdere og ledere af plejecentre og botilbud får i

stigende grad mulighed for at bruge teknologiske hjæl-

pemidler i deres arbejde. Denne rapport undersøger fri-

kommuners erfaring med brug af en række teknologier til

borgere, der er i risiko for væsentlig personskade. Rap-

porten udfolder anvendelsen af teknologierne og belyser

etiske aspekter relateret til borgernes ret til støtte, om-

sorg, privatliv og bevægelsesfrihed.

Rapporten er udarbejdet af chefanalytiker Stinne Aaløkke

Ballegaard, der har været ansvarlig for dataindsamlingen

på plejecentre og botilbud, og senioranalytiker Didde

Boisen Andersen, som har været ansvarlig for dokument-

analysen og pårørendeinterviews. Seniorforsker Leif Ol-

sen har bidraget med sparring og intern kvalitetssikring.

Tak til frikommunerne og til personalet på plejecentre og

botilbud for at dele jeres erfaringer med os. Særligt tak til

de pårørende for jeres åbenhed. Også et stort tak til de

to eksterne reviewere for konstruktive kommentarer. En-

delig tak til følgegruppen med repræsentanter fra Alzhei-

merforeningen, Lev og Rådet for Tryghedsskabende Vel-

færdsteknologi for perspektiverende drøftelser.

Undersøgelsen er finansieret af Indenrigs- og Sundheds-

ministeriets samt Social-, Bolig- og Ældreministeriets

trækningsret på analyse- og forskningsopgaver fra VIVE.

Hans Hummelgaard

Konstitueret forsknings- og analysechef for VIVE Sund-

hed

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

Indholdsfortegnelse

DEL 1 Afrapportering

Sammenfatning

1.1

1.2

1.3

1.4

1.5

Indledning

Teknologier i frikommuneforsøgene

Formål med undersøgelsen

Undersøgelsesdesign

Centrale begreber og etiske diskussioner

Læsevejledning

2.1

2.2

2.3

2.4

Kamerakig og lydmonitorering

Kamerakig

Kamerakig til forbedret søvn

Lydmonitorering

Teknologierne kan også give privatliv

3.1

3.2

Særlige døråbnere på afdelingsdøre

Døråbneren skal skabe sikkerhed for borgerne

Døråbneren giver også tryghed for personalet

3.3 Balancering af bevægelsesfrihed

4.1

4.2

Teknologier til børn og unge

Kamerakig og lydmonitorering til børn

Bevægelsessensorer giver sikkerhed til barnet selv og andre børn

4.3 Er der forskel på børn og voksnes ret til teknologi?

5.1

Tværgående perspektiver

Relevante forsøg med lille volumen

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

5.2

5.3

5.4

5.5

Kvalitet af ansøgninger højnes ved sparring med

myndighedssagsbehandler

Samtykke i samspil med faglige vurderinger

Organisering og digitale kompetencer bidrager til at finde den

mindst indgribende indsats

Teknologier anvendes inden for eksisterende rammer

6.1

6.2

6.3

Konklusion og diskussion

Anvendelse af teknologierne

Teknologierne vælges for at forbedre sikkerhed og nattesøvn samt

give rettidig støtte

Organisatoriske rammer støtter refleksion og sparring

6.4 Diskussion

6.5

Konklusion

DEL 2 Dokumentation

7.1

7.2

Metode

Dokumentanalyse

Kvalitativ dataindsamling og analyse

8.1

8.2

8.3

8.4

Dokumentanalyse

Videoovervågning

Audioovervågning

Særlige døråbnere

Bevægelsessensorer til børn

103

104

108

111

114

Litteratur

116

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

DEL 1

Afrapportering

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

Sammenfatning

Velfærdsteknologi og teknologiske hjælpemidler tages i stigende grad i brug på

landets plejecentre og botilbud. Men hvad betyder teknologierne for borgerne

og for personalets måder at kunne støtte og drage omsorg for borgeren?

Denne rapport belyser brug af kamerakig, lydmonitorering, særlige døråbnere

på afdelingsdøre samt bevægelsessensorer på plejecentre og botilbud, hvor

teknologierne anvendes til borgere med demens eller kognitiv funktionsnedsæt-

telse. Formålet med undersøgelsen er at give viden om motivation for iværk-

sættelse af teknologier samt erfaringer med anvendelse af teknologierne.

Frikommuneforsøg

Med en række frikommuneforsøg (§ 14, § 14b og § 14c i bekendtgørelse om

lov om frikommunenetværk, lov nr. 658) kan personalet på plejecentre eller

botilbud benytte teknologiske hjælpemidler i omsorgen for borgere med bety-

delig og varig nedsat psykisk funktionsevne på det specialiserede social- og

ældreområde, dvs. til borgere med kognitiv funktionsnedsættelse eller de-

mens. Teknologierne skal supplere og styrke personalets pædagogiske og

omsorgsmæssige indsats samt skabe øget sikkerhed og tryghed ved at hindre

borgere i at udsætte sig selv eller andre for væsentlig personskade:

◼

Kamerakig og lydmonitorering,

hvor personalet kortvarigt kan kigge ind

via et kamera til borgeren og lave fx digitalt tilsyn om natten, såfremt bor-

geren forstyrres ved fysisk tilsyn. Tilsvarende kan personalet benytte lyd-

monitorering og lytte til borgeren, fx om natten, for at kunne reagere hur-

tigt i tilfælde af epileptisk anfald eller blokerede luftveje, eller hjælpe et

barn, der er utrygt.

◼

Særlige døråbnere på afdelingsdøre,

der afgrænser afdelingen fra re-

sten af plejecenteret eller botilbuddet og forsinker borgere, der ikke kan

tage vare på sig selv, i at forlade afdelingen uden ledsager.

◼

Teknologi til børn og unge

giver mulighed for at anvende kamerakig, lyd-

monitorering samt bevægelsessensorer, der giver nattevagten besked,

når barnet er på vej ud af sin seng eller værelse og har brug for støtte.

Forsøgshjemlen præciserer, at teknologierne kun kan anvendes, hvis andre

løsninger ikke giver tilstrækkelig kvalitet, og hvis den påtænkte løsning samlet

set vurderes som det mest hensigtsmæssige middel til at tilgodese hensynet

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

til borgeren, herunder hensynet til borgerens værdighed og selvbestemmelse

samt behovet for at drage omsorg for borgeren. Det er samtidig en forudsæt-

ning, at borgerens pårørende eller værge samtykker til brug af teknologierne.

Forsøgene er afviklet over to perioder, fra 2017-2020 og herefter forlænget til

og med 2023.

Teknologierne vælges for at forbedre

sikkerhed og søvn samt give rettidig støtte og

omsorg

Kommunerne har i alt haft 70 ansøgningsforløb og tilsvarende antal godken-

delser af teknologier til borgere med demens samt til voksne og børn med

kognitiv funktionsnedsættelse.

Projektlederne i frikommuneforsøget vurderer, at det relativt lave antal ansøg-

ninger er en succes, idet teknologierne kun må anvendes, når andre metoder

og tilgange ikke kan afhjælpe problemstillingen. Flere steder peger personalet

på, at selvom der ikke er så mange borgere, der har teknologierne, har tekno-

logierne stor betydning for den enkelte borger.

Personalet vurderer, at teknologierne er vigtige redskaber til at støtte og

drage omsorg for beboerne. Pårørende er også positive over for anvendelse af

teknologierne og lægger stor vægt på, at teknologierne kan give en bedre sik-

kerhed for borgeren.

Formålet med anvendelse af teknologierne er at sikre beboernes sikkerhed,

forbedre deres søvn og at kunne give rettidig støtte og omsorg, som vist i

boks 1.

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

Boks 1

Formål med anvendelse af teknologierne

▪

Sikkerhed for borgeren

Forsinke borgere og forebygge risiko for personskade, som kan opstå,

når borgeren forlader plejecenteret uden ledsager

Støtte om natten med henblik på faldforebyggelse

Akut hjælp ved vejrtrækningsproblemer

Epileptiske anfald.

Forbedret søvn

Rettidig støtte og omsorg

▪

Forebyggelse af konflikter

Personalet kan komme, når borgeren har brug for det

Borgeren kan få ro og en pause fra personalet.

Kamerakig og lydmonitorering

Der er 32 ansøgninger og godkendelser af kamerakig og ansøgninger og god-

kendelser om lydmonitorering fra 2017 til og med 2022. Kamerakig og lydmo-

nitorering anvendes med det formål at skabe sikkerhed for beboerne, bedre

søvn og rettidig støtte og omsorg.

Sikkerhed er et overordnet formål i hovedparten af alle ansøgningerne. Med

teknologierne kan personalet opdage epileptiske anfald og blokering af luft-

veje hos beboere, der ikke selv kan synke ophostet slim, samtidig med at be-

boerens søvn ikke forstyrres af medarbejderes fysiske tilstedeværelse. Et ka-

merakig i samspil med en bevægelsessensor bruges til at sikre, at beboeren

med demens og faldrisiko får støtte til at komme på toilet om natten, men ikke

forstyrres unødigt.

Hensynet til beboerens nattesøvn er et centralt formål med anvendelse af ka-

merakig. Nogle beboere sover meget let og vågner, når personalet laver fysisk

tilsyn. I stedet anvender personalet kamerakig for at kunne se, om beboeren

har det godt, og samtidig sikre en uforstyrret søvn.

Teknologierne gør det muligt for personalet at komme, når beboeren har be-

hov for det. For eksempel kan personalet ved hjælp af lydmonitorering høre,

hvis et barn ligger i sin seng og er utrygt eller græder, men ikke selv er i stand

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

til at hente hjælp pga. fysisk funktionsnedsættelse og ikke kan aktivere et al-

mindeligt kald pga. sin kognitive funktionsevne.

Personalet peger på, at kamerakig kan være den mindst indgribende måde at

føre tilsyn med beboere, der vågner af fysiske tilsyn. Her giver kamerakigget

en uforstyrret nattesøvn og bidrager til, at beboeren har ressourcer til at fun-

gere bedst muligt om dagen. Personalet og pårørende vurderer, at teknologi-

erne i sådanne tilfælde er mindre indgribende end fysisk tilstedeværelse, hvor

man uundgåeligt kommer til at vække beboeren, uanset hvor stille medarbej-

deren forsøger at være.

Personalet vurderer tilsvarende, at lydmonitorering kan være mindre indgri-

bende end fysisk tilstedeværelse. De forklarer, at lydmonitorering gør det mu-

ligt at reagere hurtigt, hvis beboerens luftveje blokeres af slim, og forhindre

kvælning, samtidig med at lydmonitoreringen giver beboeren mest mulig pri-

vatliv end ved personalets fysiske tilstedeværelse: Hvis medarbejderen var fy-

sisk til stede, ville man holde øje med beboeren med flere sanser – øjne og

næse – end nødvendigt for at kunne identificere et behov for akut hjælp.

Som perspektivering henledes opmærksomheden på, at et digitalt tilsyn an-

vendes i Norge som del af den almindelige støtte og omsorg. Et digitalt tilsyn

kan basere sig udelukkende på sensorteknologi eller kombinere sensortekno-

logi og kamera, så personalet kan se ind til borgeren på aftalte tidspunkter el-

ler ved en udløst alarm, for at give en tryg service til især borgere med kogni-

tiv funktionsnedsættelse. Det norske Helsedirektorat vurderer, at digitalt tilsyn

giver færre forstyrrelser og bedre nattesøvn.

Særlige døråbnere på afdelingsdøre

Der er 27 ansøgninger og godkendelser om brug af særlige døråbnere i perio-

den fra 2017-2022. Forsøget omhandler placeringen af den særlige døråbner.

Den eksisterende lovgivning gør det muligt at anvende særlige døråbnere på

plejecenteret eller botilbuddets yderdør. I forsøget har man i stedet placeret

den særlige døråbner på afdelingsdøren, hvor den pågældende borger bor.

Den særlige døråbner har til formål at forsinke beboeren i at forlade afdelingen

uden ledsager og kan anvendes, hvis der er nærliggende risiko for væsentlig

personskade. De særlige døråbnere er kun anvendt på plejecentre. Dokument-

analysen og interviewundersøgelsen viser, at den særlige døråbner anvendes

for at skabe sikkerhed for beboere, der ikke er trafiksikre, og som ikke selv vil

kunne finde tilbage til plejecenteret.

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

I flere ansøgninger beskrives øvrige tiltag, som uden held er forsøgt for at af-

hjælpe problemstillingen, fx ledsagede gåture, afledning, pædagogiske tiltag,

demensbrik eller GPS samt inddragelse af kommunens demenskonsulenter.

Særlige døråbnere på afdelingsdøren begrænser færre personer, end når den

sidder på plejecenterets samlede yderdør, hvilket er en mulighed i den gæl-

dende lovgivning. Beboernes bevægelsesfrihed begrænses af hensyn til deres

sikkerhed og indebærer balancering af sikkerhed og retten til bevægelsesfri-

hed. For nogle beboere kan en særlig døråbner give mere bevægelsesfrihed

på afdelingen, da beboeren ikke hele tiden skal være under opsyn af en med-

arbejder.

Undersøgelsen peger dog også på behov for kontinuerlig refleksion og spar-

ring i forhold til at finde alternative pædagogiske løsninger, ligesom det bør

overvejes at finde alternative teknologier, som ikke hindrer andres bevægel-

sesfrihed. Eksempelvis findes der systemer, hvor beboerens egen demensbrik

udløser en forsinkelse på døråbneren for beboeren selv, mens andre kan pas-

sere døren, uden at der udløses en forsinkelse. Uanset hvilken teknologi der

vælges, vil der være behov for en særlig opmærksomhed på, at beboeren kan

gå med ud, når døren åbner sig for andre.

Teknologier til børn og unge

Der har været syv ansøgninger og godkendelser om brug af teknologi til børn

og unge i perioden fra 2017 til og med 2022. Forsøget dækker over kamerakig,

lydmonitorering og bevægelsessensorer.

Teknologierne er anvendt med det primære formål at skabe sikkerhed og tryg-

hed for barnet og gør det muligt for børnene at blive hørt og mødt, fx når et

barn står op om natten og ikke kan tage vare på sig selv, eller hvis barnet lig-

ger og er utrygt, men ikke har mobilitet eller kognitive evner til at hente eller

tilkalde hjælp.

Forsøget på børneområdet sidestiller børneområdet med voksne og stiller her-

med også spørgsmålet om, hvorvidt der er forskel på børn og voksne i forhold

til deres behov og ret til at få gavn af teknologierne. Dette gælder særligt brug

af bevægelsessensorer og anfaldsalarmer, der på voksenområdet hører under

bekendtgørelsen for tryghedsskabende velfærdsteknologi. De få empiriske

cases peger på, at teknologierne kan bidrage til øget sikkerhed og støtte til

børnene på samme måde som til voksne. Da der er tale om et begrænset antal

cases, er det i høj grad også et principielt spørgsmål, som beslutningstagere

må forholde sig til.

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

Samtidig viser undersøgelsen, at der kan være uklarhed om lovgivningen for

anvendelse af teknologier til børn og unge. I samarbejde med den kommunale

myndighedssagsbehandler og Socialtilsynet fandt et botilbud således ud af, at

lydmonitorering hører under frikommuneforsøget og kræver godkendt magt-

anvendelse. Det er ikke tilstrækkeligt med en sundhedsfaglig vurdering fra

barnets læge, hvilket ellers havde været gængs praksis på botilbuddet gen-

nem længere tid. Spørgsmålet er, om botilbuddet er alene om sin anvendelse

af lydmonitorering, som de har anvendt i god tro, eller om der er tale om en

udbredt praksis. Det ligger dog uden for rammen af indeværende undersø-

gelse at skabe et sådant overblik, men vil give nyttig viden om målgruppens

størrelse og forsøgets relevans.

Organisatoriske rammer støtter refleksion

Analysen understreger, at den mest hensigtsmæssige og mindst indgribende

indsats afhænger af borgerens situation, teknologiernes egenskaber og per-

sonalets anvendelse. Der er således ingen enkle svar på, hvilken indsats der er

mest hensigtsmæssig. Tværtimod er pointen, at det kræver konstant reflek-

sion og tilpasning af indsatser, både pædagogiske og tekniske, for at give den

bedst mulige støtte og omsorg til sårbare borgere.

Medarbejdere og ledere i forsøget reflekterer løbende over, hvad der samlet

set er den bedste løsning for den enkelte borger, og har løbende sparring med

myndighedssagsbehandler og velfærdsteknologikonsulent eller it-medarbej-

der.

Undersøgelsen peger på, at organisatoriske rammer kan støtte den løbende

refleksion og sparring. Kommunerne har således gode erfaringer med at samle

arbejdet med ansøgninger hos nøglepersoner på det enkelte tilbud og hos

myndighedsafdelingen. Herved opbygges viden hos nøglepersonerne, der kan

fungere som sparringspartner for kolleger og bidrage til at finde den mest

hensigtsmæssige løsning til den enkelte borger. Derudover er der gode erfa-

ringer med, at myndighedssagsbehandler kan bidrage med sparring til tilbud-

dene i forhold til, hvad der er mindst indgribende, og evt. også, hvordan andre

tilbud har arbejdet med tilsvarende problemstillinger.

Undersøgelsen viser, at der kan mangle viden om teknologiske muligheder på

det enkelte plejecenter og botilbud. Det kræver samtidig ressourcer og god

dialog med leverandører enten at finde frem til de mindst indgribende løsnin-

ger eller justere og tilpasse eksisterende løsninger. Kommunens egen it-afde-

ling eller evt. velfærdsteknologikonsulent har derfor spillet en vigtig rolle i at

identificere egnede teknologier samt i at støtte udbredelse og implementering

af teknologierne.

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

Det er samtidig værd at bemærke, at udformning og opsætning af teknologi-

erne også har betydning for, hvilken løsning der samlet set er mindst indgri-

bende. For eksempel har det betydning for hensyn til privatliv, om der vælges

højtalere i loftet til at transmittere lyden, eller om der vælges telefoner, som

personalet kan tage med sig. Tilsvarende har det betydning for beboerens be-

vægelsesfrihed, om mikrofonen er fast monteret på væggen eller er mobil og

kan benyttes, mens beboeren fx sidder alene og nyder det gode vejr på ter-

rassen.

Konklusion og diskuterende bemærkninger

Undersøgelsen konkluderer, at teknologierne kan være afgørende redskaber

for personalet i deres arbejde med at støtte og drage omsorg for borgere,

både børn og voksne.

Dokumentanalysen viser, at teknologierne primært iværksættes med det for-

mål at skabe forbedret sikkerhed, søvn samt rettidig støtte og omsorg. Perso-

nalet vurderer, at de anvendte teknologier giver en mere hensigtsmæssig

støtte og omsorg for beboerne, idet teknologierne bidrager til forbedret sik-

kerhed og søvn samt gør det muligt at foretage rettidige besøg hos beboeren,

når denne har brug for det. Samtidig er pårørende positive over for brug af

teknologierne.

Undersøgelsen peger desuden på, at personalets løbende vurdering og balan-

cering af lovmæssige og etiske aspekter er central for en hensigtsmæssig an-

vendelse.

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

Refleksion i anvendelse af teknologiske hjælpemidler

Anvendelse af teknologiske hjælpemidler omfatter løbende refleksion over, hvad der samlet

set giver den mest hensigtsmæssige løsning for borgeren: Hvilken problemstilling er på spil for

borgeren, hvilke pædagogiske indsatser og teknologiske hjælpemidler kan bringes i spil, og

hvordan kan dette bidrage til omsorg og støtte af borgeren, dennes sikkerhed og søvn, under

hensyntagen til borgerens privatliv og bevægelsesfrihed?

Kilde:

VIVE

Såfremt det besluttes lovmæssigt at tillade anvendelse af teknologierne, bør

det overvejes, hvordan kommunerne bedst muligt støttes i en systematisk

etisk refleksion i forhold til ansøgning og anvendelse, både på det enkelte bo-

tilbud og i forhold til kommunen samlet set.

Desuden bør det overvejes, hvordan kommunerne kan støttes i at identificere

relevante teknologier. Da der er tale om et relativt lille antal, hvor ganske få

borgere i en kommune vil være i målgruppe for teknologierne, vil der formo-

dentligt mangle viden i kommunerne om egnede teknologier, der er driftssikre

og lever op til krav om it-sikkerhed mv. I forlængelse heraf er det væsentligt at

fokusere på den teknologiske udvikling og på, hvordan teknologierne bedst

muligt kan løse den faglige problemstilling under hensyntagen til privatliv og

bevægelsesfrihed.

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

Forsøgene adresserer en række etiske spørgsmål, som bør overvejes af be-

slutningstagere.

Det første spørgsmål vedrører hensynet til forsøgenes målgruppe. Forsøgene

vedrører sårbare borgere, som har særlige behov for støtte og hjælp, og som

af samme grund ikke kan samtykke til teknologierne. I høringssvarene bliver

der udtrykt bekymring for, at teknologierne overskrider borgernes privatliv og

bevægelsesfrihed. Omvendt argumenterer frikommunerne for, at forsøgene

giver målgruppen samme muligheder for at kunne få støtte via teknologier

som andre borgere, der selv kan samtykke til indsatsen.

Det andet spørgsmål vedrører forskelle mellem børne- og voksenområdet.

Med forsøget har børn og unge med betydelig kognitiv funktionsnedsættelse

fået samme muligheder som voksne for at få tildelt teknologiske hjælpemidler.

Bekendtgørelsen om Tryghedsskabende velfærdsteknologi gør det muligt at

anvende teknologi til voksne med kognitiv funktionsnedsættelse eller demens,

mens børn med kognitiv funktionsnedsættelse ikke er omfattet af samme be-

kendtgørelse.

Det sidste spørgsmål vedrører teknologiens potentiale og rammer for støtte og

omsorgsarbejdet. Undersøgelsen viser, at teknologierne indeholder potentiale

for at støtte det faglige arbejde, men at det er væsentligt at holde etiske

aspekter for øje. Anvendelse af teknologierne træder ind i bredere diskussio-

ner om god pleje og støtte, magtstrukturer, omsorgstræthed og rammevilkår

for arbejdet. Set i lyset af fremtidsperspektiver for de store velfærdsområder,

hvor der forventes yderligere pres på ressourcer samt rekrutteringsudfordrin-

ger, er det værd at overveje, hvordan borgernes behov og rettigheder kan

imødekommes fremover, samt hvilken rolle teknologierne kan spille.

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

Boks 2

Om undersøgelsen

Metode og datagrundlag

Undersøgelsen er baseret på kvalitative interviews med 14 pårørende, 22

medarbejdere og ledere samt 3 myndighedssagsbehandlere og 5 projektle-

dere. Der er desuden gennemført 9 observationsstudier med fokus på an-

vendelse af teknologierne samt en dokumentanalyse af alle 70 ansøgninger

og afgørelser fra 2017-2022.

Rapportens målgruppe og formål

VIVE har gennemført undersøgelsen for Indenrigs- og Sundhedsministeriet

og Social-, Bolig- og Ældreministeriet. Rapporten er primært henvendt til

politikere og embedsværket i ministerierne og skal give viden om formål

med brug af teknologierne, den faktiske anvendelse og betydning for mål-

gruppen.

Forudgående undersøgelse

Rapporten ’Teknologi i plejen af borgere med demens eller kognitivt handi-

cap’ (Ballegaard, Ruge & Lohse, 2021) adresserer første forsøgsperiode og

findes på vive.dk. Indeværende rapport undersøger forlængelse af frikom-

muneforsøg med teknologiske hjælpemidler.

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

Indledning

Denne rapport belyser brug af teknologi i omsorg og støtte af personer med

demens eller kognitiv funktionsnedsættelse. Teknologierne kan anvendes til

denne målgruppe, grundet en række frikommuneforsøg, der populært sagt

sætter kommunerne fri til at prøve nye løsninger.

1.1

Teknologier i frikommuneforsøgene

Folketinget vedtog i december 2021 Lov om ændring af lov om frikommune-

netværk. Loven omfatter en toårig forlængelse (fra d. 1.1.2022 til d.

31.12.2023) af fem forsøg med brug af teknologiske hjælpemidler (se Tabel

1.1).

Forsøgene er oprindeligt iværksat af frikommunenetværkene ’Bedre styring af

ressourcer på det specialiserede socialområde’ samt ’Sammenhængende ind-

satser på tværs af sektorområder’ med det formål at anvende teknologierne til

at supplere og styrke den pædagogiske og omsorgsmæssige indsats på so-

cial- og ældreområdet samt at skabe øget sikkerhed og tryghed ved at fore-

bygge, at borgere udsætter sig selv eller andre for væsentlig personskade.

Det drejer sig om:

◼

Videoovervågning,

hvor personalet kortvarigt kan kigge ind via et ka-

mera til borgeren og lave fx digitalt tilsyn om natten, såfremt borgeren

forstyrres ved fysisk tilsyn. Videoovervågningen kaldes i denne rapport

kamerakig

for at beskrive personalets praksis, hvor de kigger ind til en

beboer via kamera. Kamerakig bruges bl.a. i situationer, hvor fysisk tilste-

deværelse er til gene for beboeren, fx når personalet er nødt til at tjekke

op på beboeren i løbet af natten, men hvor beboeren vågner ved traditio-

nelt fysisk tilsyn

Audioovervågning,

hvor personalet kan lytte til borgeren fx om natten for

at kunne reagere hurtigt i tilfælde af epileptisk anfald eller akut behov for

at skabe frie luftveje. I denne rapport bruges betegnelsen

lydmonitorering

for at give et mere neutralt ord end ’overvågning’ til at beskrive persona-

lets praksis med at lytte efter, om beboeren har behov for støtte eller

hjælp. Lydmonitoreringen anvendes ofte om natten, så beboeren kan få

ro til at sove, men hvor medarbejderen stadig kan høre, når der er akut

behov for at skabe frie luftveje.

Særlige døråbnere på afdelingsdøre,

der afgrænser afdelingen fra re-

sten af plejecenteret eller botilbuddet, og forsinker borgere, der ikke kan

◼

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

tage vare på sig selv, hvis de forlader afdelingen uden ledsager. Forsøget

omhandler placeringen af den særlige døråbner. Den eksisterende lovgiv-

ning giver mulighed for at få en særlig døråbner på plejecenterets eller

botilbuddets yderdør. Med frikommuneforsøget placeres den særlige dør-

åbner i stedet på afdelingsdøren, hvor den specifikke borger bor.

◼

Teknologi til børn og unge

giver mulighed for at anvende kamerakig, lyd-

monitorering samt bevægelsessensorer, der giver nattevagten besked,

når barnet er på vej ud af sin seng eller værelse og har brug for støtte.

Forlængelse af frikommuneforsøgene giver personalet mulighed for fortsat at

anvende teknologierne, hvis den påtænkte løsning samlet set vurderes som

det mest hensigtsmæssige middel til at tilgodese hensynet til borgeren, her-

under hensynet til borgerens værdighed og selvbestemmelse samt behovet

for at drage omsorg for borgeren (Indenrigs- og Boligministeriet, 2021b).

For at kunne anvende tekno-

logierne skal plejecenteret el-

ler botilbuddet ansøge om

godkendt magtanvendelse

hos kommunen, som illustre-

ret i Figur 1.1. Her skal de be-

skrive borgerens problemstil-

ling, hvad der tidligere har

været afprøvet for at løse

problemstillingen, og hvordan

teknologien forventes at

kunne afhjælpe problemstillin-

gen. Det skal også beskrives,

hvordan teknologien vil blive

anvendt, samt hvordan både

borger og pårørende forholder

sig til indsatsen.

Personalet skal løbende doku-

mentere anvendelse af tekno-

logien samt vurdere, hvorvidt

det teknologiske hjælpemid-

del er relevant og samlet set

det mest hensigtsmæssige for

at afhjælpe problemstillingen.

Efter 8 måneder skal der fore-

tages en genansøgning, så-

fremt teknologien stadig er

det mest hensigtsmæssige for

borgeren.

Figur 1.1

Ansøgningsproces

Figuren illustrerer processen for ansøgning om god-

kendt magtanvendelse og anvendelse af teknologiske

hjælpemidler. Der skal genansøges hver ottende må-

ned, såfremt teknologien stadig vurderes til samlet set

at være det mest hensigtsmæssige i forhold til at af-

hjælpe problemstillingen.

Kilde:

VIVE

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

Tabel 1.1

Overblik over forlængede frikommuneforsøg

Forsøg

§ 14: Situations-

bestemt video-,

audio- og bevæ-

gelsesovervåg-

ning

Indhold

Kommunen kan anvende situationsbestemt video-, audio- og

bevægelsesovervågning i en afgrænset periode, hvis det

samlet set vurderes som det mest hensigtsmæssige middel

til at tilgodese hensynet til borgeren, herunder hensynet til

borgerens værdighed og selvbestemmelse samt behovet for

at drage omsorg for borgeren.

Situationsbestemt overvågning indebærer, at overvågningen

ikke må være kontinuerlig eller foregå over længere stræk,

medmindre tungtvejende faglige grunde taler for dette, samt

at kommunalbestyrelsen har truffet beslutning herom.

Det er en forudsætning, at den pågældende ikke modsætter

sig dette, samt at der indhentes samtykke fra borgerens

nærmeste pårørende eller fra en værge.

Kommunen kan i en afgrænset periode anvende særlige dør-

åbnere på yderdøre, der tilhører og afgrænser konkrete af-

delinger og boenheder.

De særlige døråbnere kan anvendes, hvis der er nærlig-

gende risiko for, at en eller flere personer ved at forlade bo-

eller dagtilbuddet, døgnopholdet eller fri- og plejeboligen

udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig person-

skade, at forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut

påkrævet for at afværge denne risiko, og at de øvrige mulig-

heder i lov om social service og lov om voksenansvar for an-

bragte børn og unge forgæves har været søgt anvendt.

Det er en forudsætning, at anvendelse af særlige døråbnere

samlet set vurderes som det mest hensigtsmæssige middel

til at tilgodese hensynet til borgeren, herunder hensynet til

borgerens værdighed og selvbestemmelse samt behovet for

at drage omsorg for borgeren. Borgerens nærmeste pårø-

rende eller værge skal give samtykke hertil.

Der skal af hensyn til beboernes frie færden opsættes en

døralarm, som sikrer, at beboere, der ikke kan betjene den

særlige døråbner, får den nødvendige hjælp hertil.

Målgruppen for forsøget med situationsbestemt video-, au-

dio- og bevægelsesovervågning i § 14 udvides til at omfatte

børn og unge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne

på botilbud.

Som i § 14 er det en forudsætning, at barnet eller den unge

ikke modsætter sig, samt at forældremyndighedsindehave-

ren skal give samtykke hertil.

Målgruppen for forsøget med situationsbestemt video-, au-

dio- og bevægelsesovervågning i § 14 udvides til at omfatte

hjemmeboende borgere med betydelig og varigt nedsat psy-

kisk funktionsevne. Som i § 14 er det en forudsætning, at

borgeren ikke modsætter sig, samt at borgerens nærmeste

pårørende eller en værge har givet samtykke hertil.

Målgruppe

Personer med betydelig og

varigt nedsat psykisk funk-

tionsevne på botilbud eller

plejebolig efter § 124a

Favrskov, Herning, Holstebro

§ 14b: Særlige

døråbnere på

yderdøre, der af-

grænser boen-

heder eller afde-

linger

Favrskov, Herning

1. Personer med betydelig

og varigt nedsat psykisk

funktionsevne, der har op-

hold i en boform eller et

døgnophold efter lov om

social service eller en fri-

plejebolig eller lignende

2. Børn og unge med bety-

delig og varigt nedsat psy-

kisk funktionsevne i anbrin-

gelse eller aflastning efter

SEL § 52, hvor der er be-

handling påkrævet.

§ 14c: Udvidelse

af teknologifor-

søg til børn og

unge med bety-

delig og varigt

nedsat funkti-

onsevne

§ 14e: Udvidelse

af teknologifor-

søg til borgere,

som er i mål-

gruppen for, men

ikke har ophold i

botilbud eller

plejebolig

§ 14f: Søvnfor-

bedrende vel-

færdsteknologi

Herning

Børn og unge med betyde-

lig og varigt nedsat psykisk

funktionsevne, som er i af-

lastning eller anbringelse

på botilbud

Personer med betydelig og

varigt nedsat psykisk funk-

tionsevne, der er i målgrup-

pen for, men ikke har op-

hold i, en boform efter lov

om social service eller en

plejebolig efter lov om al-

mene boliger

Personer med betydelig og

varigt nedsat psykisk funk-

tionsevne, der er optaget i

en boform efter lov om so-

cial service eller har ophold

i en plejebolig eller en fri-

plejebolig eller lignende

Favrskov,

Herning

Kommunen kan i en afgrænset periode anvende sensorba-

seret søvnmonitoreringsteknologi som alarmredskab og situ-

ationsbestemt videobaseret kig-ind, hvis den påtænkte løs-

ning samlet set vurderes som det mest hensigtsmæssige

middel til at tilgodese hensynet til borgeren, herunder hen-

synet til borgerens værdighed og selvbestemmelse samt be-

hovet for at drage omsorg for borgeren. Det er en forudsæt-

ning, at borgeren ikke modsætter sig, samt at borgerens

nærmeste pårørende eller en værge har givet samtykke.

Kilde:

Esbjerg, Randers,

Aarhus,

VIVE efter Forslag til Lov om ændring af lov om frikommunenetværk fremsat d. 10 november 2021 af indenrigs- og boligministeren

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

Afgrænsning

3 ud af de 8 frikommuner har valgt at benytte muligheden for forlængelse. Det

drejer sig om Favrskov, Herning og Holstebro Kommuner. De tre kommuner

har fokuseret på § 14 situationsbestemt video- og audioovervågning, § 14b

særlige døråbnere samt § 14c udvidelse af teknologiforsøg til børn og unge.

Undersøgelsen fokuserer derfor på erfaringer med disse tre forsøg.

For erfaringer med § 14f søvnforbedrende velfærdsteknologi henvises til kom-

munernes egen evaluering af den første forsøgsperiode (Esbjerg Kommune,

Randers Kommune & Aarhus Kommune, 2020). For § 14e udvidelse af teknolo-

giforsøget til borgere, som er i målgruppen for, men ikke har ophold i, botilbud

eller plejebolig, har der kun været sparsomme erfaringer i den første forsøgs-

periode. Disse er afrapporteret i (Ballegaard, Ruge & Lohse, 2021). Her indgår

også erfaringer med bevægelsessensorer i § 14 om situationsbestemt bevæ-

gelsesovervågning, der nu hører under bestemmelsen om Tryghedsskabende

Velfærdsteknologi og derfor ikke inddrages i det forlængede forsøg.

De interviewede projektledere fra kommuner, som ikke er gået videre med for-

søget, forklarer, at forsøgene anses som relevante. Imidlertid har der været en

række barrierer for det videre arbejde, primært i form af tekniske udfordringer

samt udbredelse af viden til botilbuddene og plejecentre. Set i forhold til, hvor

mange borgere der er i målgruppen, har disse kommuner derfor vurdereret, at

det ville være for ressourcekrævende at arbejde videre med forsøgene (se af-

snit 5.1 samt Ballegaard, Ruge et al. 2021, der belyser implementering af for-

søgene).

1.2

Formål med undersøgelsen

Formålet med denne undersøgelse er

◼

at give viden om formål med iværksættelse af teknologier i forsøgene,

herunder begrundelse for ansøgning om godkendt magtanvendelse og for

myndighedsafgørelse. Fokus er endvidere at identificere en eventuel ud-

vikling i begrundelse og motivation for ansøgninger og afgørelser i hele

forsøgsperioden.

◼

at give viden om anvendelse af teknologierne med særlig fokus på tekno-

logiernes betydning for borgernes privatliv, bevægelsesfrihed og sikker-

hed.

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

Undersøgelsen skal dermed udfolde både intentioner og erfaringer med an-

vendelsen i forhold til, hvordan teknologierne kan bidrage til omsorg og støtte

af personer med demens og kognitiv funktionsnedsættelse, i form af fx for-

bedret sikkerhed, faldforebyggelse eller uforstyrret nattesøvn.

Indeværende rapport giver dybdegående viden om anvendelse og teknologi-

ernes betydning for borgerne. Rapporten udfolder desuden problemstillinger

og etiske overvejelser relateret til anvendelse af teknologierne. Hensigten er,

at undersøgelsen kan informere den videre politiske beslutningsproces i for-

bindelse med forsøgenes afslutning. Forsøgene afsluttes d. 31.12.2023.

1.3

Undersøgelsesdesign

Til at give viden om formål med iværksættelse og anvendelse af teknologierne

benyttes et miks af metoder og datakilder, bestående af en dokumentanalyse

og en kvalitativ dataindsamling med interviews og observationer, samt med

udvalgte cases som illustreret i Figur 1.2.

Figur 1.2

Undersøgelsesdesign

Kilde:

VIVE

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

Dokumentanalysen giver et overblik over samtlige ansøgninger i perioden

2017-2022 med henblik på at afdække volumen og udbredelse af den enkelte

teknologi samt belyse formål med anvendelse af teknologierne. Hovedparten

af dokumenterne er indsendt sommeren 2021 og herefter løbende ved nye an-

søgninger til og med december 2022

I alt er der 70 antal ansøgningsforløb fordelt på de tre forsøg. På baggrund af

dokumentanalysen er 20 borgere blevet udvalgt til cases. Udvælgelsen er sket

ud fra et varianskriterie, således at casene repræsenterer forskellige teknolo-

gier, anvendelsesområder og formål eller problemstillinger. Se fordelingen af

ansøgninger og cases i Tabel 1.2.

Tabel 1.2

Ansøgninger og borgere udvalgt til casestudier

Plejecenter og

rehabilitering

Ældreområdet

Botilbud

Voksenhandicapom-

rådet

12 (3)

5 (2)

§ 14c Botilbud

Børnehandicapområ-

det

3 (2)

I alt

§ 14

Kamerakig

Lydmonitorering

19 (5)

27 (6)

§ 14b

§ 14c

Særlige døråbnere

Bevægelsessensorer

til børn og unge

Anm.:

Forsøget § 14c Udvidelse af teknologiforsøget til børn og unge vedrører område og type teknologi og optræder derfor i skemaets

række og kolonneoverskrift.

Note:

Tallene angiver antal ansøgninger, mens tal i parentes angiver antallet af cases. Stregerne indikerer, at dette felt ikke er omfattet af

forsøgene.

Kilde:

VIVE

Hovedparten af de 20 borgercases præsenteres undervejs i rapporten. Hen-

sigten er, at læseren herved får en bedre forståelse for kompleksiteten, som

relaterer sig til at anvende de teknologiske hjælpemidler. Med casene får læ-

seren en bedre forståelse af, hvem borgeren er, og hvilken situation borgeren

står i, samt hvilken teknologi der anvendes, og den betydning teknologien har

for borgeren. Borgerne optræder under pseudonym, og detaljer kan være æn-

dret, så borgeren ikke kan genkendes af den almindelige læser.

Borgercasene bygger på observationsstudier, skriftligt materiale i form af an-

søgning og evt. genansøgning samt interviews med personale og pårørende i

det omfang, det har været muligt. Det har ikke været muligt at interviewe bor-

gerne selv, da målgruppen for teknologierne er borgere med betydelig nedsat

psykisk funktionsevne. Borgerne har derfor ikke et kognitivt funktionsniveau til

Se kapitel 7 for metodiske refleksioner og kapitel 8 for den samlede dokumentanalyse.

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

at forholde sig til eller reflektere over teknologierne. Mange har ikke sprog og

er heller ikke i stand til at udtrykke sig på andre måder. Der er dermed ikke

tale om et såkaldt borger-perspektiv, hvor borgeren selv kommer til udtryk. I

stedet er der gennemført en række observationer af anvendelse af teknologi-

erne samt foretaget interviews med myndighedssagsbehandler, personale, le-

delse og pårørende for at opnå detaljeret viden om borgerne og erfaringer

med teknologierne. For yderligere beskrivelse af metode og overvejelser

herom se kapitel 7.

Analysen bygger på 9 besøg med observation af anvendelse af teknologierne

samt på interview med i alt 14 pårørende, 22 medarbejdere og ledere, 3 myn-

dighedssagsbehandlere og 5 projektledere.

Endelig har vi drøftet forsøgene med en mindre følgegruppe, dels med repræ-

sentanter for Alzheimerforeningen og Lev for at styrke borgerperspektivet,

dels med repræsentanter for Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi

for at få sat forsøgene i et bredere perspektiv. For yderligere perspektivering

har den ene forfatter været i Norge, hvor lovgivningen tillader anvendelse af

særlige døråbnere på afdelingsdøre samt digitalt tilsyn på plejecentre. Her var

der bl.a. besøg på et norsk plejecenter, hvor der blev gennemført interviews

med en afdelingsleder, medarbejdere i alle vagtlag samt en velfærdsteknologi-

konsulent for at opnå viden om deres erfaringer set i forhold til de danske for-

søg.

Samlet set giver undersøgelsesdesignet et så solidt vidensgrundlag som mu-

ligt, set i forhold til udbredelse af forsøgene. Da der er tale om en lille mål-

gruppe, og det kræver et stort arbejde at implementere teknologierne, vil det

være vanskeligt at opnå en stor udbredelse på forsøgsbasis. VIVE vurderer, at

kombinationen af dokumentanalysen og dybdegående casebeskrivelser giver

et robust vidensgrundlag, der både giver indsigt i anvendelse og betydning af

teknologierne for borgerne, og belyser relevante problemstillinger og etiske

overvejelser relateret til forsøgene.

1.4

Centrale begreber og etiske diskussioner

Forskningslitteraturen inden for teknologistudier (Science, Technology & Soci-

ety) slår fast, at der er tæt samspil mellem anvendelse af teknologier og kon-

tekstuelle forhold (Danholt & Gad, 2021). Det er samtidig vigtigt at have blik

for uforudsete konsekvenser og forandringer i brug, som kan opstå over tid.

Imidlertid er det vanskeligt at forstå de samlede implikationer af teknologien,

førend den er fuldt implementeret og modnet over tid, og omvendt er det van-

skeligt at trække teknologierne tilbage, når først de er integreret i den daglige

praksis. Dette dilemma kaldes for ’Collingridges dilemma’ (Collingridge, 1980).

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

Forsøgene og anvendelse af teknologierne vedrører en diskussion af indivi-

dets rettigheder i forhold til bevægelsesfrihed og privatliv på den ene side og

borgerens behov for støtte, omsorg og sikkerhed på den anden side. For at

balancere disse hensyn udpeger lovgivningen en række nødvendige betingel-

ser, for at teknologierne kan anvendes. Først og fremmest skal teknologierne

være den mindst indgribende indsats og kun anvendes, hvis det samlet set

vurderes som det mest hensigtsmæssige middel til at tilgodese hensynet til

borgeren, herunder hensynet til borgerens værdighed og selvbestemmelse

samt behovet for at drage omsorg for borgeren. Derudover må teknologierne

kun anvendes, hvis pårørende giver tilsagn. Ved anvendelse af kamerakig og

lydmonitorering angiver lovgivningen, at dette kun er tilladt, hvis borgeren ikke

modsætter sig indsatsen.

Forsøgene finder sted på områder, som ofte er presset på ressourcer. I hø-

ringssvar om forlængelse af forsøgene udtrykker enkelte parter bekymring for,

at anvendelse af de teknologiske hjælpemidler kan give anledning til rationali-

sering eller reducere personalets indsats for at finde pædagogiske løsninger

på problemstillinger, samt at de særlige døråbnere indskrænker borgernes be-

vægelsesfrihed (Indenrigs- og Boligministeriet, 2021c, Indenrigs- og Boligmini-

steriet, 2021a).

Omvendt argumenterer frikommunerne i deres ansøgning om frikommunefor-

søgene samt høringssvar vedrørende forlængelse for, at forsøgene understøt-

ter borgernes rettigheder og lige muligheder for støtte som andre borgere, der

selv kan give samtykke til indsatsen. De fremhæver endvidere, at borgere i

målgruppen har et særligt behov for støtte, netop fordi deres kognitive funkti-

onsevne er betydeligt nedsat (Frikommunenetværket, 2016, Indenrigs- og Bo-

ligministeriet, 2021d).

Undersøgelsen tager afsæt i tradition for empirisk etik, som er optaget af at

studere etik i praksis, fremfor at se etik som overordnede universelle princip-

per. Den empiriske etik undersøger, hvilke værdier der er på spil i den kon-

krete situation, og hvordan medarbejdere balancerer de forskellige hensyn og

værdier i deres bestræbelser på at udøve god omsorg og støtte (Pols, 2015).

Personalets balancering af hensyn, i deres bestræbelser på at handle rigtigt,

er central i indeværende undersøgelse, idet den lovmæssige ramme tillader

brug af teknologiske hjælpemidler, hvis de

”samlet set vurderes som det mest

hensigtsmæssige middel til at tilgodese hensynet til borgeren, herunder hen-

synet til borgerens værdighed og selvbestemmelse samt behovet for at drage

omsorg for borgeren”

. Med empirisk etik rettes opmærksomheden på kontek-

stuelle forhold og personalets specifikke vurderinger og balancering af hen-

syn.

Vi har valgt at undlade at bruge betegnelsen ’overvågning’ i rapporten, med

mindre der refereres til lovteksten og ansøgningerne. Vi har truffet dette valg,

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

da betegnelsen ofte er negativt ladet i den offentlige debat og medier og der-

for kan producere forudindtagede forestillinger om anvendelse og formål. I

stedet har vi valgt at bruge betegnelser, der tilstræber at beskrive praksis el-

ler neutrale betegnelser. Det er dog værd at bemærke, at i forskningslitteratu-

ren defineres overvågning som den fokuserede, systematiske og rutinemæs-

sige opmærksomhed på personlige forhold med henblik på at påvirke, lede,

beskytte eller styre (se fx (Albrechtslund, 2016)). Det vil sige, overvågning

som begreb er hverken positivt eller negativt ladet, men afhænger af, hvilket

formål der er med overvågningen.

1.5

Læsevejledning

Rapportens første del belyser anvendelse og erfaringer med de tre forsøg og

afsluttes med en tværgående analyse og konklusion. Analyserne er baseret på

dokumentanalyse, kvalitative interviews og observationer. Der præsenteres

løbende cases, som dels giver viden om konkrete forløb, dels peger på ud-

valgte eksempler på anvendelse og problemstillinger.

▪

Kapitel 2

belyser anvendelse og erfaringer med kamerakig og lydmonito-

rering. Der er særligt fokus på, hvilke problemstillinger teknologierne skal

afhjælpe, samt betydningen for beboernes ret til støtte og omsorg samt

privatliv.

Kapitel 3

belyser anvendelse og erfaringer med særlige døråbnere. Der

er særligt fokus på teknologiens betydning for beboernes sikkerhed og

bevægelsesfrihed.

Kapitel 4

belyser anvendelse af teknologier til børn og unge og sætter

fokus på et principielt spørgsmål om forskel mellem børn og voksnes be-

hov.

Kapitel 5

indeholder en tværgående analyse af de tre forsøg. Kapitlet

omhandler relevans og organisatoriske rammer for forsøgene. Desuden

udfolder kapitlet en empirisk diskussion om balancering af hensyn og

forståelser af, hvad der er mindst indgribende indsatser.

Kapitel 6

opsummerer og konkluderer på rapportens analyser.

▪

Rapportens anden del præsenterer dels metodevalg og analysedesignet, som

undersøgelsen bygger på, dels udfoldes dokumentanalysen i sin helhed.

▪

Kapitel 7

redegør for undersøgelsesdesignet og metodiske refleksioner.

Kapitel 8

præsenterer den samlede dokumentanalyse.

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

Med denne opbygning præsenteres analysen og resultater fra undersøgelsen

først af hensyn til den travle læser, efterfulgt af dokumentation samt metodi-

ske og analytiske overvejelser. Hensigten er at give hurtig adgang til analysen

samt sikre gennemsigtighed i forhold til rapportens datagrundlag.

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

Kamerakig og lydmonitorering

Dette kapitel vedrører § 14 situationsbestemt video-, audio- og bevægelses-

overvågning og belyser anvendelsen af kamerakig og lydmonitorering. Afslut-

ningsvist belyses etiske overvejelser om privatliv.

Boks 2.1

Forudsætninger for anvendelse af kamerakig og lydmonitore-

ring

Kommunen kan anvende situationsbestemt video-, audio- og bevægelses-

overvågning i en afgrænset periode, hvis det samlet set vurderes som det

mest hensigtsmæssige middel til at tilgodese hensynet til borgeren, herun-

der hensynet til borgerens værdighed og selvbestemmelse samt behovet

for at drage omsorg for borgeren.

Situationsbestemt overvågning indebærer, at overvågningen ikke må være

kontinuerlig eller foregå over længere stræk, medmindre tungtvejende fag-

lige grunde taler for dette, samt at kommunalbestyrelsen har truffet beslut-

ning herom.

Det er en forudsætning, at den pågældende ikke modsætter sig dette, samt

at der indhentes samtykke fra borgerens nærmeste pårørende eller fra en

værge.

Kilde: VIVE efter Forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk fremsat d. 10 no-

vember 2021 af indenrigs- og boligministeren

2.1

Kamerakig

Videoovervågning kaldes også kamerakig eller digitalt tilsyn. Betegnelsen ka-

merakig beskriver personalets praksis, hvor de får et kortvarigt kig ind til be-

boeren via et kamera. Såfremt der er tungtvejende faglige grunde kan kommu-

nalbestyrelsen give tilsagn til, at kamerakigget kan foregå over længere stræk

end 15 minutter. Personalet skal logge sig ind på en telefon eller computer for

at kunne kigge ind via kameraet. Billederne gemmes ikke, og systemet skal

føre en log over, hvem der har logget ind hvornår og hvor længe. Desuden

skal medarbejderne oprettes i systemet, så man kan styre, hvem der skal have

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

adgang. Betegnelsen digitalt tilsyn dækker over, at kamerakigget anvendes på

plejecentre til at give et digitalt tilsyn frem for et fysisk tilsyn hos beboeren.

I denne rapport anvendes betegnelsen kamerakig, da denne betegnelse både

beskriver teknologien og indeholder en åbenhed over for anvendelsen, idet

kamerakigget også kan have andre anvendelser end digitalt tilsyn, og ligesom

betegnelsen digitalt tilsyn ikke vækker genklang på handicapområdet.

Kamerakig bliver brugt på både plejecentre og botilbud. Undersøgelsen inde-

holder ansøgninger om kamerakig både til borgere med demens og kognitiv

funktionsnedsættelse. Dokumentanalysen kortlægger, med hvilket formål der

ansøges om kamerakig, og hvilke argumenter der bringes i spil (se Tabel 2.1) i

forhold til, hvordan kamerakig forventes at kunne bidrage til støtte og omsorg

for borgerne. For overblikkets skyld har vi samlet formål i følgende hovedkate-

gorier:

▪

Sikkerhed

Forbedring af nattesøvn

Pause fra personalet

Timing af hjælp.

Sikkerhed er et overordnet formål, som gennemsyrer de øvrige mål med brug

af kamerakig, og udfoldes i det følgende i sin kontekst af søvn, pause og ti-

ming af hjælp. Ressourcer adresseres som rammevilkår i ansøgningerne, hvil-

ket vi vender tilbage til i afsnit 5.5.

Tabel 2.1

Hensyn

Formål og argumenter i ansøgninger om kamerakig

Formål

Antal ansøgninger, hvor

argumentet fremgår

Ansøgninger i alt

Hensyn til borgeren

Sikkerhed

Søvn

Tryghed og forebyggelse af konflikter

Hjernero

Hygiejne

Hensyn til andre

Økonomi/ressourcer

Medarbejders trivsel/sikkerhed

Hensyn til beboere/forbipasserende

Universelle principper

Værdighed/selvbestemmelse/frihed

Bevægelsesfrihed

Sidste udvej/mindste indgriben

Kilde:

VIVE på baggrund af dokumenter fra kommunerne

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

2.2

Kamerakig til forbedret søvn

Kamerakig anvendes til at sikre en bedre nattesøvn hos beboere, som vågner

ved fysiske tilsyn.

Assistance, når beboeren vågner

Kamerakig anvendes ofte i samspil med en bevægelsessensor, så personalet

kan ’kigge ind’ via kamera, når der er bevægelse, for at tjekke, om beboeren

har brug for hjælp. Normalt anvendes en bevægelsessensor til at advisere

personalet om, at en borger er på vej ud af sengen om natten, hvis beboeren

er i risiko for at falde og har brug for støtte. For eksempel er Knud og Johan-

nes faldet flere gange om natten. Knud har en rollator, men glemmer, at han

har brug for den, og personalet skal derfor hjælpe ham til enten at huske rolla-

toren eller støtte ham, når han skal på toilet om natten. Johannes kan ikke ori-

entere sig, heller ikke om dagen, og går ind i fx møbler og falder og har derfor

brug for at blive guidet.

Men nogle gange kan bevægelsessensoren være svær at placere på en måde,

så man opnår en balance mellem på den ene side at kunne reagere hurtigt

nok, hvor man stiller sensoren tæt på sengen, og hvor man på den anden side

får såkaldte falske alarmer, hvor det kan være dynen eller en arm uden for

sengen, som aktiverer bevægelsessensoren. Derfor kan en bevægelsessensor

uden et tilhørende kamera medføre unødige og forstyrrende ekstra fysiske til-

syn, hvor beboeren vågner, når nattevagten åbner døren ind til beboeren for

at se, om beboeren er på vej ud af sengen eller stadig sover. Med kamerakig

vil dette foregå digitalt og dermed ikke vække borgeren.

En pårørende fortæller, at de sagde ja til, at personalet kunne bruge kamera-

kigget sammen med bevægelsessensorer til moderen for at undgå faldulykker:

Hun vil ikke ligge nogen til last og vil selv forsøge at stå ud af sen-

gen for at komme på toilet, og det går altid galt. Hun står op rigtig

mange gange om natten, og det er et spørgsmål om, hvornår det

her ender rigtig galt.

(Interview med pårørende)

Den pårørende fortæller videre, at hun ser kamerakigget som en hjælp og ikke

som overvågning, fordi der er tale om et her og nu-billede, og at personalet

bruger det, fordi de vil hendes mor det bedste.

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

Knud: Kamerakig giver en uforstyr-

ret søvn

Det er meget tidligt om morgenen, og der er stille på plejecenteret. Natte-

vagten viser, hvordan hun laver digitalt tilsyn hos Knud. Hun tager telefo-

nen frem, logger ind på telefonen og derefter logger hun ind på en app

med kameraet. Et gråtonet billede dukker op, hvor hun kan se, at Knud

ligger med dynen på i sin seng. Hun vurderer, at han sover og har det

godt, og logger af igen. Hun forklarer, at Knud vågner meget let, hvis de

laver fysisk tilsyn – de har prøvet at tage skoene af for ikke at larme, men

han vågner alligevel, når de åbner døren. Det gør han ikke ved et digitalt

tilsyn. Samtidig giver sensoren ved siden af sengen hende besked om be-

vægelse i løbet af natten, hvor hun så bruger kamerakigget til at finde ud

af, om det bare er dynen, som ligger lidt skævt, eller om Knud er på vej

op. Hvis han er på vej op, skal han have hjælp, da han er usikker på be-

nene og har brug for støtte til at komme på badeværelset. Hun forklarer,

at de også bruger kameraet til at time, hvornår de går ind om morgenen.

Hun har fundet ud af, det giver ham den bedste start på dagen, hvis han

får lov til at vågne lige så stille, i stedet for at hun går ind, så snart han

vågner. Ved afslutning af sin nattevagt overleverer hun telefonen til en

kollega, som skal hjælpe Knud om dagen.

(Uddrag fra feltnoter)

Efter flere fald og hjerneblødninger flyttede Knud ind på en aflastnings-

plads på plejecenteret og senere ind på en såkaldt skærmet enhed for

mennesker med svær demens. I den første tid på plejecenteret var Knud

urolig, frustreret og vred. Sygdommen og skiftet til plejecenteret har væ-

ret en stor og pludselig omvæltning i hans liv. Personalet har fået sparring

fra kommunens demensteam og benyttet Marte Meo-metoden for at få

input til, hvordan de bedst kan hjælpe Knud, så han kan falde til ro og

blive tryg på plejecenteret

. Imidlertid oplever personalet, at Knud vågner

om natten, når de laver fysisk tilsyn for at tjekke, om han har det godt, og

har svært ved at falde i søvn igen. Den afbrudte søvn påvirker Knud, som

stadig har det svært om dagen og kan være irritabel. Personalet har for-

søgt at tilrettelægge tilsynet bedre ved at stille en bevægelsessensor ved

sengen for at kunne hjælpe Knud om natten, når han er på vej på toilettet.

Bevægelsessensoren er dog også blevet aktiveret af dynen og har givet

unødige alarmer, hvor Knud er vågnet, når personalet er gået ind.

Kamerakigget har været utilgængeligt hele sidste uge pga. en fejl, da man

flyttede en af kommunens servere. Nattevagten fortæller, at hun den før-

ste nat forsøgte at lave fysisk tilsyn – hun tog skoene af og forsøgte at li-

ste ind, men der er nogle tunge branddøre ind til lejlighederne, som giver

en lyd, når man åbner dem, så han vågnede desværre og havde svært

ved at falde i søvn igen. Resten af ugen forsøgte hun at lytte efter hans

snorken i stedet for et fysisk tilsyn og kun gå ind, når bevægelsessenso-

ren blev aktiveret.

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

Det er en lettelse at kamerakigget er tilbage. Nu kan Knud sove uforstyr-

ret, samtidig med at nattevagten kan være sikker på, at han har det godt,

trækker vejret og ikke er faldet og ligger på gulvet.

Personalet kan kigge ind i Knuds lejlighed via

telefonen, som illustreret på billedet.

Foto: Udklip fra udsendelse i TV2 Midtvest om

kamerakig på et plejecenter.

Det er ofte en udfordring, når beboeren har svært ved at falde i søvn igen,

hvis han eller hun er blevet vækket om natten. Personalet forklarer, at det er

særligt problematisk for beboere med demens ikke at få deres søvn, da de i

forvejen er udfordret af at mangle kognitivt overskud til at kunne fungere i

dagtimerne, og deres udfordringer kan derfor forværres. Derudover kan bebo-

ere med demens i forvejen være udfordret på at få tilstrækkelig søvn, da de-

mens kan ødelægge søvncenteret i hjernen. Beboernes døgnrytme kan derfor

være udfordret, hvor det kan være svært at falde i søvn om aftenen, og hvis

man vækkes i løbet af natten, vil man tro, at det er tid til at stå op.

Når bevægelsessensoren aktiveres og sender besked til personalet, logger

nattevagten ind på kameraet og kigger til beboeren for at afklare, om det er en

falsk alarm, og beboeren stadig sover, eller om vedkommende er på vej ud af

sengen og har brug for hjælp. På den måde udgør kamerakigget i samspil med

bevægelsessensoren et vigtigt redskab til at sikre en uforstyrret søvn til de

beboere, som vækkes af et fysisk tilsyn.

Marte Meo-metoden indebærer, at personalet gennemgår videooptagelser af interaktionen mellem

Knud og personale, som personalet derefter analyserer sammen med en konsulent for at blive klo-

gere på samspillet mellem medarbejder og beboer. I analysen identificeres de øjeblikke, hvor bebo-

eren føler sig set og mødt af medarbejderen på en positiv måde, og der fokuseres på de elementer i

interaktionen, som bidrager til det positive møde.

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

Johannes: Kamerakig som alterna-

tiv til sele

Johannes har svær demens. I ansøgningen beskriver personalet, at han er

plaget af svær motorisk uro både dag og nat. Om dagen sidder han i sin

kørestol og har stofsele på, da han ellers falder ud af kørestolen og kom-

mer til skade. Om natten har Johannes svært ved at falde til ro, går ind og

ud af sengen men falder hyppigt og slår sig. Personalet har forsøgt at

lejre Johannes i sengen med tyngdehjælpemidler men uden effekt.

Personalet forsøger med forskellige tiltag og har drøftelser med demens-

konsulenter og ergoterapeuter over en længere periode. På et tidspunkt

er faldene så slemme, at der tale om, hvorvidt man er nødt til at have en

sele på Johannes i sengen for at undgå flere fald om natten. Men en sele

om natten er en meget indgribende indsats, og der blev i stedet afprøvet

en meget lav seng og bevægelsessensor. Der kom dog mange falske alar-

mer, fordi Johannes er motorisk urolig, også om natten. Samtidig var Jo-

hannes meget impulsstyret og meget forstyrret af, hvad der foregik om-

kring ham. Så hvis nattevagten skulle ind til ham, blev han voldsomt uro-

lig.

For at give mest mulig ro til Johannes stillede personalet nogle bløde

skærme op ved hans seng, så han kun lige kunne se loftet. Derudover fik

de sat et kamera op, så nattevagten kun kom ind, når hun kunne se på ka-

meraet, at Johannes var på vej ud af sengen.

Kig med faste intervaller

Kamerakigget kan også anvendes som et digitalt tilsyn på faste tidspunkter,

hvor nattevagten kigger ind via kamera, svarende til de tidspunkter, hvor man

ville have givet et fysisk tilsyn. Eksempelvis kigger personalet ind til Margrethe

kl. 01, 03 og 05 via kamerakig. Personalet har søgt om kamerakig til Margre-

the, da hun vågner, når personalet kommer ind om natten i forbindelse med

fysiske tilsyn. Margrethe har demens og tror, at nogle har brudt ind hos hende

og vil stjæle hendes ting, når nattevagten kigger ind til hende ved fysisk tilsyn

om natten. Tilsynet er nødvendigt for at sikre hendes sikkerhed, da hun ofte

går omkring i lejligheden og derefter lægger sig til at sove på gulvet, hvorved

hun bliver afkølet og forkommen. Med kamerakigget kan personalet se, om

hun har forladt sin seng, og hjælpe hende tilbage i seng og hjælpe hende med

at få varmen igen.

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

Enkelte beboere, særligt på botilbud, kan få pludselige forværringer i løbet af

natten og har derfor brug for særlig opmærksomhed. Disse beboere har brug

for flere besøg eller at blive holdt øje med hele natten. Kamerakig vil i sådanne

situationer kunne bidrage til, at personalet kan holde øje med, at beboeren har

det godt, samtidig med at beboeren kan sove uforstyrret. Et eksempel er An-

dreas, som lider af epileptiske anfald, der kun kan opdages ved, at man kigger

hyppigt til ham. Desværre vågner han let og bliver derfor forstyrret i sin søvn,

hver gang nattevagten kigger fysisk til ham om natten. Personalet har derfor

søgt om kamerakig, så de ofte kan kigge digitalt til ham uden at vække ham.

Cecilie bliver ligeledes forstyrret af en fast vagt, når hun skal sove, men per-

sonalet skal holde øje med hende hele tiden, da hun kan få brug for akut hjælp

ved livstruende epileptiske anfald (se casebeskrivelsen på næste side). Ceci-

lies case er unik, idet personalet har søgt om lov til udvidet brug af kamerakig.

Frikommuneloven giver mulighed for udvidet brug af kamerakig i længere peri-

oder, hvis der er tungtvejende grunde til dette, og det samtidig godkendes af

kommunalbestyrelsen. Nattevagten sidder uden for døren og kigger kontinu-

erligt med på kameraet, når Cecilie sover, for at kunne reagere hurtigt ved an-

fald. Samtidig sikrer kameraet, at Cecilie får lov til at sove uforstyrret uden

gene fra fysisk tilstedeværelse, hvor hun vækkes af mindre bevægelser, eller

hvis nattevagten hoster.

Der har været tæt dialog mellem forældre og botilbud samt inddragelse af vi-

den fra epilepsispecialister og kommunens myndighedsafdeling for at kunne

give Cecilie den bedst mulige indsats. I Cecilies situation er det vurderet til at

være den rigtige løsning med udvidet brug af kamerakig, da Cecilies epilepti-

ske anfald er livstruende, hvis der ikke reageres med det samme, og traditio-

nelle anfaldsalarmer ikke kan opfange hendes anfald og hun forstyrres af en

fast vagt.

Cecilies mor føler sig meget tryg ved løsningen. Moderen oplever, at Cecilie

sover bedre og er mere frisk om dagen, fordi hun ikke længere bliver forstyrret

af nattevagten, og hun får ikke længere så meget medicin til at hjælpe med at

falde i søvn. Det er også længe siden, at Cecilie har været på skadestuen efter

fald pga. epilepsien.

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

Cecilie: Kamerakig ved livstruende

epilepsi

Cecilie har alvorlig epilepsi med både voldsomme kramper samt anfald

med mindre rystelser, der ikke altid opdages af traditionelle anfaldsalar-

mer. Anfaldene er livstruende, hvis de ikke behandles øjeblikkeligt.

For at kunne hjælpe Cecilie med det samme har personalet tidligere sid-

det vagt ved hendes seng om natten. Desværre bliver Cecilie forstyrret

af, at der sidder en hos hende – det giver uro hos Cecilie, som bliver i

tvivl, om hun skal op, eller hun bliver vækket af små host eller bevægelser

hos personalet. Personalet har eksperimenteret med at sidde vagt uden

for døren for ikke at forstyrre, men har været bange for at overse, hvis

Cecilie får et epileptisk anfald.

I stedet har de anvendt kamera, som gør det muligt for Cecilie at sove i

fred, samtidig med at personalet kan holde øje med hende. Grundet de

særlige omstændigheder har personalet brug for hele tiden at holde øje

med hende. Nattevagten logger derfor ind via kamerakigget, når Cecilie

går i seng, og holder øje med hende hele natten. Nattevagten logger af

igen, når Cecilie vågner.

I dagtimerne bærer Cecilie hjelm og har personale i nærheden, som kan

hjælpe, hvis hun falder om med epileptisk anfald i løbet af dagen. Nogle

gange lægger hun sig til at hvile i løbet af dagen. Hvis hun hviler i sin

seng, slår personalet kameraet til, imens hun hviler. Hvis hun hviler på so-

faen, lægger personalet en trædemåtte frem, som kan give alarm, hvis

Cecilie står op pga. et anfald, ligesom de holder sig i umiddelbar nærhed

af hende.

2.2.1

Kamerakig kan give ro og pause fra personalet

Kamerakigget kan bruges til at give beboeren en pause, hvor vedkommende

får ro til at være sig selv, men hvor personalet stadig kan være sikker på, at

beboeren har det godt, som det er tilfældet i Dagnys case på næste side.

I ansøgningerne beskrives det, at der er borgere, som har brug for ro på egen

stue med meget få forstyrrelser eller stimuli. Kamerakigget bruges her til at

sikre alenetid for borgeren uden at gå på kompromis med borgerens sikkerhed

eller omsorg. Personalet ønsker i disse situationer at anvende kamerakig til at

tjekke op på, om borgeren har behov for hjælp uden at forstyrre unødigt.

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

Dagny: ’Hjernero’ i dagtimerne

Dagny har haft kamerakig i 2 år. Det første lange stykke tid blev kamera-

kigget anvendt til at sikre, at Dagny ikke blev vækket om natten. Hun våg-

nede, når personalet lavede fysiske tilsyn, så personalet begyndte derfor

at lave kamerakig i stedet. Hun lagde sig ofte også på gulvet om natten

og blev kold, så personalet brugte også kamerakigget til at tjekke, at hun

lå i sin seng uden at risikere at vække hende. I dagtiden havde Dagny som

regel en medarbejder i nærheden, som skærmede hende fra andre bebo-

ere på afdelingen, da dette ofte resulterede i konfliktfyldte situationer,

hvor Dagny blev udadreagerende.

Dagnys demens blev værre over tid og lederen forklarer:

Hun bliver udadreagerende og aggressiv, hvis man træder ind i hen-

des privatsfære, når hun ikke kan rumme det. Vi havde en lang peri-

ode med en til en-kontakt til hende, så kunne hun spejle sig. Plud-

seligt bliver en til en-kontakten for meget for hende, og hun reage-

rer aggressivt på dem, som er der.

Personalet arbejdede derfor på at kunne give Dagny pauser med ro til

hjernen, ’hjernero’, så hun ikke blev forstyrret af for mange stimuli og

kunne få en pause fra personalet. Efter samtaler med ægtefællen søgte

plejecenteret om lov til at anvende kamerakigget i afgrænsede perioder i

dagtimerne, hvor Dagny kunne være alene i sin lejlighed, samtidig med at

personalet kunne kigge ind digitalt for at se, om hun havde brug for hjælp.

Lederen forklarer, at de bruger kamerakig til at skabe balance mellem, at

Dagny kan være sig selv, og samtidig sikre, at hun ikke kommer til skade:

Hun kan ikke klare sig uden hjælp, men omvendt, når en til en-kon-

takten bliver for meget, så har personalet bare siddet uden for hen-

des dør og holdt øje med videoen. Det er igen med at lede efter

kropssprog. Man skal kunne se, hvis hun er i noget, hun ikke kan

være i. Hun er så sårbar lige nu. Så 5 minutter alene er der, hvor vi

bruger kameraet, så hun ikke laver ting, der kan være farlige for

hende. Kameraet er der for, at hun kan være selv, men at vi kan

træde til, når hun ikke har det godt

Som illustreret på modelfotoet, så er ka-

meraet er placeret over sengen og med

indkig til stuen. Derved kan personalet

kigge til Dagny i både dagtimerne, når

hun er i sin stue, og om natten hvor hun

sover.

Foto: Udklip fra udsendelse i TV2 Midt-

vest om kamerakig på et plejecenter.

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

2.2.2

Kamerakig kan give bedre timing af besøg

Kamerakigget bruges til at finde det rigtige tidspunkt for at besøge beboeren.

Det handler om at komme på tidspunkter, hvor beboeren er mest motiveret el-

ler undgå specifikke situationer, som kan give anledning til konflikter, så man

forebygger, at borgeren oplever frygt, bliver udadreagerende og truende.

Et eksempel på dette er ansøgning om kamerakig til Marie. Marie har diabetes

og har derfor brug for, at personalet giver hende insulin. Men det kan være

svært for personalet at give insulin, hvis de ikke rammer det rigtige tidspunkt:

Hvis de kommer for tidligt om morgenen eller vækker hende fra en lur i løbet

af dagen, bliver hun vred og truende, og hvis hun er gået ud af sin lejlighed,

ønsker hun ikke at få insulin. Personalet har fået hjælp af demensteamet og

forsøgt med Marte Meo-principper, uden at det har forbedret situationen. De

søger derfor om lov til at bruge kamerakig for at kunne finde de gode tids-

punkter til at kunne give Marie insulin.

En god timing af besøget hos en beboer kan give grundlag for en tryg interak-

tion mellem beboer og personale, som kommer både beboer og personale til

gode. Hvis beboeren er utryg og udadreagerende kan det skabe farlige situa-

tioner for både beboeren og personalet. Casen med Mette på næste side er et

eksempel på, hvordan kameraet bruges til at forebygge konflikter og bidrage

til sikkerhed for både beboer og personale.

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

Mette: Kamerakigget forebygger

konflikter

Mette er midt i 30’erne og bor på et kommunalt botilbud for borgere med

udviklingshæmning, der har særligt behov for støtte og skærmning. Hun

har en svær hjerneskade og hendes nervesystem er konstant i højt alarm-

beredskab. Der har derfor været voldsomme konflikter og affektudbrud,

ligesom Mette også kan være selvskadende. En medarbejder forklarer:

Det er voldsomt, når det foregår. Man hører de her historier, at man

pludselig kan løfte en bil – det kan de her borgere, fordi de ikke ved,

at de ikke kan løfte en bil, og de har ingen stopknap. Der er ikke no-

get med, at nu bliver det for meget, eller nu er det synd

Der er tæt samarbejde med flere specialister om uddannelse af persona-

let i forhold til sansebearbejdning, og der er arbejdet med sikkerhed for

personalet, så de kan udstråle den nødvendige ro, når de er sammen med

Mette.

Kamerakig ses som et værktøj til at understøtte dette arbejde, idet kame-

rakigget kan bidrage til at give personalet viden om den situation, de træ-

der ind i, og kan forberede sig og udstråle ro.

En medarbejder forklarer, at kamerakigget har været en stor hjælp og har

været medvirkende til at nedbringe konfliktniveauet markant.

Først og fremmest undgår de at forskrække Mette, når de går ind i lejlig-

heden. Det er ikke altid, hun hører, at man banker på, og hvis man åbner

døren, når hun står ved døren uden at være forberedt på, at man kommer,

så bliver hun ekstremt forskrækket og udadreagerende. Dette kan man

undgå ved lige at kigge ind via kameraet og orientere sig, inden man går

ind i lejligheden.

Dernæst hjælper kameraet til at undgå at forstyrre Mette i sine rutiner.

Hun har fx nogle faste aktiviteter, som hun udfører hver morgen i en be-

stemt rækkefølge. Der kan de bruge kamerakigget til at se, hvor langt hun

er i sin rytme, og først gå ind, når hun er klar. Hvis hun bliver forstyrret

skaber det konflikt.

Endelig hjælper kameraet til at kunne holde øje på afstand, hvis Mette alli-

gevel er gået i affekt. Hvis man går ind for at hjælpe, optrappes den selv-

skadende adfærd til en større konflikt. Man er nødt til at vente, indtil hun

selv er faldet til ro og gået i seng, inden man kan tilse eventuelle skader –

det er svært, for man vil gerne hjælpe, men det gør man bedst ved at

holde sig væk.

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

2.3

Lydmonitorering

Lydmonitorering kan tage to former: enten kan personalet få en alarm om lyd

(lydaktiveret kald), som de kan undersøge nærmere ved at lave et fysisk be-

søg hos borgeren, eller det kan foregå som en løbende direkte transmittering

af lyden, som personalet kan lytte til uden at gå fysisk ind til borgeren.

Kommunerne anvender begge typer lydmonitorering. Ét botilbud har i første

omgang anvendt alarm om lyd, da dette er mindre indgribende over for borge-

rens privatliv, men har været nødt til at skifte teknologisk setup og benytte lø-

bende transmittering af lyd, da det gisp, man lytter efter, er så kortvarigt, at

man ikke kan nå at høre det, hvis man ført skal logge aktivt ind for at starte en

lyttesession. Et andet botilbud har fastholdt det lydaktiverede kald på trods af,

at dette giver mange såkaldte falske alarmer, som er udløst af andre lyde, fx

fra rengøringspersonalet.

Der har været otte ansøgninger og godkendelser af lydmonitorering. Alle an-

søgninger om lydmonitorering vedrører borgere med kognitiv funktionsned-

sættelse, både børn og voksne. Dokumentanalysen viser, at der søges om lyd-

monitorering til at styrke sikkerheden for borgerne (se Tabel 2.2).

Tabel 2.2

Hensyn

Formål og argumenter i ansøgninger om lydmonitorering

Formål

Antal ansøgninger,

hvor argumentet fremgår

Ansøgninger i alt

Hensyn til borgeren

Sikkerhed

Søvn

Tryghed og forebyggelse af konflikter

Hjernero

Hygiejne

Hensyn til andre

Økonomi/ressourcer

Medarbejders trivsel/sikkerhed

Hensyn til beboere/forbipasserende

Universelle principper

Værdighed/selvbestemmelse/frihed

Bevægelsesfrihed

Sidste udvej/mindste indgriben

Kilde:

VIVE på baggrund af dokumenter fra kommunerne

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

Sikkerhed er et centralt argument i alle ansøgninger. Specifikt handler ansøg-

ningerne om at bruge lydmonitorering til at:

▪

alarmere om epileptiske anfald

alarmere om luftvejsproblemer

give beboeren mulighed for at kalde på hjælp.

Ressourcer adresseres som rammevilkår i ansøgningerne, hvilket vi vender til-

bage til i afsnit 5.5.

2.3.1

Lydmonitorering som anfaldsalarm

Lydmonitorering bruges i hovedparten af tilfælde som anfaldsalarm. Nogle be-

boere med epilepsi får anfald, der ikke kan registreres af bevægelsessensorer,

men hvor personalet kan høre anfaldet. Et eksempel er Karoline, hvis situation

er beskrevet på næste side. For mange af disse beboere er de epileptiske an-

fald behandlingskrævende og potentielt livstruende, og lydmonitoreringen be-

skrives som et uundværligt redskab til at opdage anfald.

Interviewundersøgelsen viste, at der var usikkerhed om reglerne for lydmoni-

torering. Først og fremmest har der været tvivl om, hvorvidt lydmonitorering,

som anvendes til at identificere epileptisk anfald, hører under anfaldsalarmer i

bekendtgørelsen om Tryghedsskabende Velfærdsteknologi, og dermed er om-

fattet af den generelle lovgivning på området. En væsentlig pointe i denne

sammenhæng er, at børnehandicapområdet er ikke dækket ind af bekendtgø-

relsen vedrørende anfaldsalarmer, hvilket vi vender tilbage til i kapitel 4.

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

Karoline: Lydmonitorering giver be-

sked om epileptiske anfald

Karoline har svær epilepsi, hvor nogle anfald kan være livstruende, hvis

de ikke behandles. Ikke alle anfald har bevægelse og de traditionelle epi-

lepsi-alarmer kan derfor ikke opfange disse anfald. Anfaldene ledsages af

et kort gisp, som personalet kan høre og genkende. Karoline har derfor al-

tid haft lydmonitorering. Da Karoline var barn anvendte personalet en mo-

bil babyalarm, men som voksen har det nye botilbud fået besked fra Soci-

altilsynet om, at den mobile alarm ikke længere må anvendes.

Botilbuddet har ledt efter alternative løsninger og været i dialog med

kommunens velfærdsteknologikonsulent, leverandører og Socialtilsynet i

forhold til at afklare, hvad der teknisk og lovmæssigt kunne lade sig gøre.

Ét af kravene var, at det skulle være en fast, kablet installation.

En medarbejder forklarer, at den faste installation begrænser brugen og

Karolines bevægelsesfrihed. Med den mobile lydmonitorering kunne Karo-

line have tid alene og fx sidde på terrassen om sommeren i stedet for at

skulle følges med personalet, som skal ordne ting indenfor. Eller hun

kunne få lov til at blive i terapilokalet lidt længere, hvor hun bedre kan

bruge sin krop, end når hun ligger i sengen eller sidder i sin kørestol.

Velfærdsteknologikonsulenten fortæller, at der har været mange snakke

med Socialtilsynet i forhold til at godkende, at alarmen kan bruges konti-

nuerligt hele natten.

Billedet viser den faste installation, som trans-

mitterer lyden til personalets telefon. Installa-

tionen er monteret på væggen ved siden af

Karolines seng.

Foto: Stinne Aaløkke Ballegaard

Endelig er der usikkerhed om, hvordan formuleringen i lovteksten om mulighed

for ’situationsbestemt overvågning’ skal forstås i forhold til, om de konkrete

teknologier lever op til bestemmelsen. Er en lydmonitorering situationsbe-

stemt, fordi man kun lytter, når der er lyd, eller er det kontinuerlig overvåg-

ning, fordi mikrofonen er tændt hele tiden? I enkelte tilfælde har man fået tilla-

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

delse fra Socialtilsynet til kontinuerlig overvågning af beboeren, når denne so-

ver, for hurtigt at kunne skabe frie luftveje, som beskrevet i casen om Julie på

næste side.

2.3.2

Personalet kan høre blokering af luftveje

Lydmonitoreringen, som foregår med kontinuerlig transmittering af lyden, bru-

ges til at lytte til beboernes vejrtrækning for at være sikker på, at der er uhin-

drede luftveje. I nogle tilfælde kan beboerne, som fx Julie, ikke selv synke slim

eller sekret og har brug for, at personalet hurtigt kan suge slim væk og skabe

frie luftveje. Udover at afværge den akutte fare afværges også risiko for lun-

gebetændelse, som kan opstå, hvis der er slim i svælget, som borgeren kan

indånde. Luftvejsinfektioner kan være livstruende for denne borgergruppe, og

det er derfor vigtigt, at slim og sekret suges væk med det samme. Hos en en-

kelt beboer, Elias, bruges lydmonitoreringen bl.a. også til at høre spastiske an-

fald og opkast, der kan blokere luftvejene.

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

Julie: Lydmonitorering afslører, når

luftvejene hindres

Nattevagten sidder på gangen uden for Julies lejlighed. Der lyder et host

på en af de to telefoner, som transmitterer lyd fra enkelte borgeres lejlig-

hed. Nattevagten konstaterer, at det er Julie, som hoster, men at det er

en tør hoste. Senere hoster Julie igen, og nattevagten går straks ind og

suger slim væk fra Julies svælg, så hun igen kan trække vejret uhindret.

Nattevagten forklarer, at Julie ikke selv kan synke slim, så hun skal have

det suget væk for at undgå at blive kvalt i det eller få lungebetændelse.

Julie har siden barndommen lidt af alvorlige lungeproblemer, så en lunge-

betændelse vil være kritisk for hende.

Ved vagtskifte overleverer nattevagten telefonerne til dagvagten, Ulla, og

fortæller, at hun har suget slim hos Julie mindst 30 gange i løbet af nat-

ten. Under morgenmødet kan Ulla høre, Julie hoste, og går ind og suger

slim væk igen. Da morgenmødet er slut, går Ulla ind til Julie, hvor hun

slukker for Julies telefon og noterer det i et skema for godkendt magtan-

vendelse. Hun hægter den anden telefon på sin keyhanger om halsen og

går ind til Julie sammen med en elev og siger godmorgen til Julie.

De kobler sondemaden fra og hjælper Julie med at blive vasket og tømme

kateder. Julies vejrtrækning lyder rallende ind i mellem. Ulla siger til

hende:

”Du må hoste”

og tilføjer, at

”det måske bliver lettere for dig, når

du kommer op og sidde i din stol”

. Ulla og eleven lifter Julie over i køre-

stolen, og Julie får hostet mere slim op, som Ulla suger væk. Ulla er be-

kymret for at, der er for meget slim, og måler Julies temperatur. Den lig-

ger lidt højere end normalt, men det kan skyldes gårsdagens coronavacci-

nation. Til sidst får Julie tre forskellige masker – en maske med inhalati-

onsmedicin, en maske med damp, som er slimopløsende, og en sidste,

der blæser luft i lungerne, som skal hjælpe til at bevare lungefunktionen.

Herefter skal Ulla og eleven ind til en anden beboer, og de tager Julie med

ind i dennes stue, mens Ulla og eleven hjælper den anden kvinde i dennes

soveværelse. Ulla forklarer, at på den måde kan hun stadig høre, om Julie

har brug for hjælp, og de to kvinder har boet på de samme botilbud hele

livet, så de er vant til hinanden. Efter et stykke tid kommer Ullas kollega

ind og henter Julie med ned til morgensang sammen med nogle af de an-

dre beboere.

Botilbuddet og kommunen har været i tæt dialog med Socialtilsynet i for-

hold til at drøfte den udvidede brug af lydmonitorering fra kl. 22 om afte-

nen til kl. 8 om morgenen.

De to telefoner transmitterer lyd fra to bebo-

ere hele natten. Nattevagten tager dem med

overalt, så hun kan høre, hvis beboerne har

brug for hjælp.

Foto: Stinne Aaløkke Ballegaard

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

2.3.3

Lydmonitorering som kald og udtryk for behov for hjælp

For Elias og én anden beboer bruges lydmonitoreringen til at høre, om beboe-

ren har brug for hjælp i løbet af natten til fx bleskift eller skift af sovestilling.

Der anvendes derfor en kontinuerlig transmittering af lyden. Det er tale om be-

boere, som er immobile og ikke selv kan gå efter hjælp, eller som kognitivt

ikke er i stand til at bruge et kald. Her opleves lydmonitoreringen som et

hjælpsomt redskab, der gør det muligt for nattevagterne at høre beboeren,

hvis nattevagten fx er inde hos andre beboere, i vaskehuset eller ikke kan

høre, hvis beboeren kalder, selvom døren er på klem. Der er endvidere en be-

boer, som kan blive selvskadende og banke hovedet ind i hovedgærdet, hvil-

ket personalet kan høre via lydmonitoreringen og komme beboeren til hjælp.

En mor til en nu voksen datter fortæller, at datteren har haft lydmonitorering

længe, også som barn. Det er et lydaktiveret kald, hvor personalet får en alarm

på deres telefon, når der er lyde hos datteren. Moderen fortæller:

Jeg ville jo synes, det var frygteligt, hvis den ikke var der, sådan

tænker jeg som mor til hende. Fordi hun kan jo ikke selv bede no-

gen om at komme. Hun kan ikke selv råbe op og sige ”kom lige og

hjælp mig, jeg er sulten”. Altså, det kan hun jo ikke, for hun har ikke

noget sprog. Hun har sine lyde, så hun er god til at fortælle, kan

man sige, når der er noget, hun vil eller ikke vil. Og de [personalet]

er rigtig gode til at afkode, for de kender forskel på hendes lyde.

Det handler jo om kendskab til hende, og det har de.

(Interview med

pårørende)

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

Elias: Personalet kan komme, når

han bliver utryg

Elias beskrives af kontaktpersonen som en meget kaldende dreng, der har

brug for, at man kommer, når han bliver utryg. Han kan ikke kalde på

hjælp med ord, og han er immobil, så han kan ikke selv hente personalet,

men han giver med lyde udtryk for, at han har brug for kontakt. Hvis per-

sonalet ikke kommer hurtigt, stiger hans klagen, og han bliver mere og

mere utilpas, hvilket kan udløse spasmer og opkast.

Kontaktpersonen fortæller, at hun er glad for at have lydmonitorering, så

han kan sove uforstyrret, men at man samtidig kan høre, hvis han får brug

for, at man kommer, fx hvis han bliver utryg, kaster op eller får et spastisk

anfald. Hun tilføjer:

Jeg er helt med på det med selvbestemmelse. Hvis Elias selv kunne

være med til at vælge, så ville han have sagt: ”Jeg vil rigtig gerne

have, at der er nogen, der kan høre mig, så I kan komme til mig, når

jeg er ked af det og utilpas”. Og hvis han kalder, så har han behov

for, at folk kommer med det samme. Jo længere tid han får lov at

kalde, jo værre bliver det. Det bliver sådan en ”kom nu og red mig”.

Hvis man reagerer hurtigt, kan man undgå en voldsomt spastisk op-

levelse og en dreng, der er meget ked af det. For de børn, der selv

kan bede om hjælp, kan jeg godt forstå, at man ikke har den tændt.

Men for de børn, der har de her voldsomme anfald, eller er så immo-

bile, at de har brug for hjælp her og nu, så synes jeg, det er et godt

tiltag.

På Elias’ værelse er der en mikrofon, som opfanger lyden, og som aften-

eller nattevagten aktivt skal slå til, når Elias går i seng, som vist på billedet

nedenfor. Nattevagten kan høre Elias og eventuelle andre børn gennem

højtalere i loftet i fællesarealerne, hvor nattevagterne opholder sig. Der-

ved kan nattevagten stadig høre Elias, selvom vedkommende hjælper i et

andet hus eller er i vaskerummet.

Mikrofonen på Elias’ værelse samt en knap til

at kalde på personalet. Elias er immobil og

kognitivt ikke i stand til at trykke på knappen. I

stedet opfanger mikrofonen når Elias kalder

og har behov for kontakt.

Foto: Stinne Aaløkke Ballegaard

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

2.4

Teknologierne kan også give privatliv

Kamerakig og lydmonitorering handler om at skabe balance mellem sikkerhed

og borgerens velbefindende på den ene side og på den anden side borgerens

ret til privatliv. Der kan ikke gives et endegyldigt svar på, hvornår balancen

tipper mod for megen indgriben eller tenderer mod svigt. Derimod peger ana-

lysen på, at der er behov for kontinuerlig refleksion over dette, hvor der både

ses på borgerens situation, teknologiernes egenskaber og organisering af bru-

gen af teknologierne.

Teknologiernes egenskaber og justeringer har betydning

Udformning af teknologierne spiller en rolle for personalets arbejde med at

skabe balance.

Nogle af teknologierne indeholder muligheder for at justere indstillinger på en

måde, så det værner bedst muligt om beboerens privatliv. Personale på både

et plejecenter og et botilbud forklarer eksempelvis, at de har vinklet et ka-

mera, så man kan se soveværelse og stue, da de har brug for at kunne se,

hvornår borgeren har brug for støtte, men at man ikke kan se ud på badevæ-

relset, da der ikke er en faglig grund til at kunne se, hvad der foregår der. Per-

sonalet har desuden overvejelser om behov for detaljegrad. I nogle tilfælde

forklarer medarbejdere, at det er vigtigt med en god opløsning, så de kan se

vejtrækning og mindre bevægelser, da disse giver viden om beboerens til-

stand og behov for støtte, mens det i andre tilfælde er tilstrækkeligt at kunne

se, om beboeren ligger i sin seng. Desuden peger undersøgelsen på variation i

behov for varighed af kiggene, som også vil kunne indbygges i systemet. I et

enkelt tilfælde er der brug for, at personalet kan kigge med på skærmen hele

natten som anfaldsalarm, mens hovedparten af beboerne kun har brug for et

kortvarigt kig. En nattevagt siger:

Det burde være sådan, at skærmen selv gik ud, så man kun havde

et kig. Det er ikke bare en skærm, der skal køre, fordi ellers synes

jeg ikke, det er etisk i orden.

(Nattevagt, plejecenter)

Lydmonitoreringens udstyr har i høj grad betydning for balancering af behov

for at blive holdt øje med i forhold til sikkerhed og hensynet til privatliv. På ét

af botilbuddene i undersøgelsen var der en ældre installation, hvor lyden

transmitteres på højtalere i fællesrummene, mens en anden løsning transmit-

terer lyden på en telefon dedikeret til dette formål, som personalet kan tage

med sig rundt. Begge løsninger har fordele og ulemper indbygget i sig. Højta-

lerne virker mere indgribende, da alle i fællesarealerne kan høre lyden, men

dette er samtidig en fordel, fordi personalet kan hjælpe hinanden, hvis den

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

ene nattevagt hører, at et barn ikke får hjælp, fordi den anden nattevagt er

optaget af at hjælpe et andet sted. Telefonerne er umiddelbart mere diskrete,

fordi det kun er personen i nærheden, som kan høre lyden. Omvendt kan de

glemmes, og personalet kan potentielt komme til at skulle bære rundt på

mange enheder, da hver beboer har sin egen telefon. En medarbejder fortalte,

at hun på et tidspunkt havde glemt en telefon inde hos en anden beboer, og

var meget bange for, om beboeren havde fået vejrtrækningsproblemer, som

hun ikke havde hørt, men heldigvis havde beboeren det godt.

Der er også tilfælde, hvor teknologien til lydmonitorering eller kamerakig skal

justeres i samarbejde med leverandøren, eller viser sig ikke at kunne løse pro-

blemstillingen som forventet. I Karolines case med brug af lydmonitorering fik

man af hensyn til hendes privatliv kun besked om, at der var lyd, hvilket viste

sig at være utilstrækkeligt for personalet til at konstatere, om der var tale om

et epileptisk anfald, idet anfaldet kun kommer til udtryk som et korvarigt gisp.

Herefter fulgte en periode, hvor teknologien var sat op til kun at transmittere

lyd i 15 minutter ad gangen, for at undgå kontinuerlig overvågning og værne

om hendes privatliv. Også denne løsning blev vurderet utilstrækkelig til, med

størst mulig sikkerhed, at kunne opdage anfald. Botilbuddet søgte om lov til

udvidet brug af udstyret. Frikommuneloven giver mulighed for at benytte tek-

nologierne i længere stræk, såfremt det godkendes af kommunalbestyrelsen.

Ansøgningen skete efter møder internt i kommunen og efter sparring med So-

cialtilsynet. Leverandøren ændrede herefter indstillingerne, så personalet

kunne lytte efter epileptiske anfald hele natten.

I Jakobs case på næste side gik botilbuddet væk fra at anvende en kombine-

ret kamerakig- og sensorløsning, som skulle forebygge, at Jakob forstyrrede

andre beboere om natten. Samlet set vurderede lederen, at den specifikke ka-

meraløsning med indbygget sensor ikke var tilstrækkelig pålidelig, da persona-

let ikke altid fik besked med det samme om, at Jakob forlod sin lejlighed –

uanset om det skyldtes teknisk forsinkelse eller Jakobs leg med personalet. I

stedet installerede man en døralarm, som giver øjeblikkelig besked til perso-

nalet. Samtidig var døralarmen mindre indgribende, fordi personalet ikke læn-

gere kan kigge ind, men blot får besked, når Jakob forlader lejligheden.

Jakobs case illustrerer desuden personalets balancering af hensynet til Ja-

kobs ret til bevægelsesfrihed på den ene side og hensynet til alles sikkerhed

på den anden side, da konflikterne kan blive voldsomme, når Jakob kommer til

at vækker de andre beboere om natten. Teknologierne anvendes som del af

det pædagogiske arbejde og overvejelser om, hvordan der skabes gode struk-

turer, så Jakob får sovet om natten og trives om dagen og har overskud til at

interagere med andre.

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

Jakob: Forsinkelse på kamerakig

Jakobs botilbud søgte om at få sat et kamerakig op, så personalet ville få

besked, når han var på vej ud ad døren om aftenen og natten. Nogle

gange går han rundt i sin lejlighed om aftenen, hvilket er uproblematisk,

men andre gange forlader han sin lejlighed og søger mod fællesrummet

eller ind til andre beboere. Det kan give store konflikter med de øvrige be-

boere og udgøre en risiko for både Jakob og medarbejderen, som skal

nedtrappe en eventuel konflikt. Der er været flere episoder med vold og

episoder, hvor Jakob er gået ind til andre beboere og kommet til skade.

Personalet har erfaring for, at det er lettere at overbevise Jakob om at

blive i sin lejlighed, mens han stadig er inden for døren, hvorimod det er

vanskeligt at få ham tilbage i lejligheden, hvis han er kommet langt væk.

Personalet ville derfor gerne bruge kameraet til at vurdere, om Jakob bare

gik rundt, eller om han var på vej ud, så de kunne komme ham i møde in-

den.

Kamerakigget havde en indbygget bevægelsessensor og sendte besked

til nattevagten, når Jakob nærmede sig døren. Nattevagten kunne deref-

ter kigge ind via kameraet for at undersøge, om Jakob var på vej ud eller

blot gik en runde i sin lejlighed.

Imidlertid fortæller lederen, at der var episoder med forsinkelse på be-

sked om bevægelse, hvor Jakob alligevel var gået ind til andre beboere

og ud i fællesrummet, uden at personalet havde fået besked. Der var en

del drøftelser mellem botilbud og kommunens velfærdsteknologikonsulent

for at finde årsagen. Det kunne enten være udfordringer med forbindelsen

grundet tykke betonvægge, eller det kunne skyldes Jakobs leg med per-

sonalet.

Lederen af botilbuddet forklarer, at Jakob har en leg med personalet, hvor

han synes, det er sjovt og spændende at snige sig væk fra en medarbej-

der – som regel går han hen til kontoret, hvor der er andet personale til

stede, så botilbuddet tolker det som en leg og ikke som en protest. Lede-

ren fortæller, at de ikke er i tvivl, hvis der er noget, han ikke ønsker, eller

noget han gerne vil – fx hvis han gerne vil besøge familie. De vurderer, at

legen med at omgå kameraet ikke er udtryk for, at han modsætter sig

brug af kamera, men mere en leg, hvor han undersøger om han kan udfor-

dre kameraet på samme måde som sin leg med personalet. Jakob er inte-

resseret i al teknik og har også været meget optaget af kameraet.

Efter forgæves at have forsøgt at justere følsomheden i kameraets sens-

ordel blev der i stedet opsat en døralarm. Lederen vurderer, at denne løs-

ning fungerer bedre, fordi man har vished om, at man får besked med det

samme og finder Jakob, og samtidig er døralarmen er mindre indgribende

i forhold til Jakobs privatliv end et kamerakig.

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

Teknologiernes udformning har også direkte betydning for beboerne selv. Den

faste installation af mikrofonen i Julies soveværelse betyder, at sengen er det

eneste sted, hvor hun kan få en pause fra personalet. Hun er således afskåret

fra at kunne sidde på terrassen, med mindre en medarbejder har tid til at sidde

hos hende, mens en mobil enhed med mikrofon ville have øget hendes uaf-

hængighed af personalet.

Undersøgelsen peger således på, at der er behov for at have et nuanceret blik

og opmærksomhed på, hvilke egenskaber de teknologiske hjælpemidler har,

og hvordan de kan justeres, så personalet kan skabe en hensigtsmæssig ba-

lance mellem retten til privatliv og behov for støtte.

Refleksioner om privatliv og mindst indgribende indsats

Interviewundersøgelsen viser, at personalet gør sig mange overvejelser om,

hvordan teknologierne bringes i spil på en måde, som passer til borgerens be-

hov, og så det er mindst indgribende i deres privatliv. De har mange refleksio-

ner over forskellen på fysisk tilstedeværelse set i forhold til brug af kamerakig

og lydmonitorering og overvejelser om, hvad der er mindst indgribende.

Flere medarbejdere forklarer, at det er mere indgribende at lytte med hele ti-

den, men at det er nødvendigt for at kunne reagere hurtigt hos borgere med

vejrtrækningsproblemer eller epilepsi. Flere peger på, at overvågningen kan

være mindre indgribende end fysisk tilstedeværelse, som kan forstyrre søvnen

eller skabe uro hos beboeren. En koordinator påpeger, at lydmonitorering

også kan være mindre indgribende, fordi man får færre informationer, end hvis

man er fysisk til stede. Han forklarer:

Hvad er det egentlig, at vores værdier er? Det private hjem er

ukrænkeligt. Men vi mener helt reelt, at det er et større indgreb i

borgerens selvbestemmelse, at der sidder en medarbejder inde ved

en hele tiden, end at man kan høre en lyd inde fra dem. Vi er godt

klar over, at det stadig er overvågning [at lytte], og overvågning er

jo et indgreb i selvbestemmelsesretten, men vi mener helt sikkert,

at det er et større indgreb, at der sidder nogen fysisk i rummet – der

har man [medarbejderen] både sin tilstedeværelse, synet og hørel-

sen. Vi har ikke brug for at se, hvilken bevægelse som han eller hun

laver. Vi har brug for at høre den lyd fra det host eller den lyd, som

han eller hun laver, når de får et anfald. Det man kan sige, det er,

hvis de laver en anden lyd, som ikke vedkommer os i den forstand,

så hører vi også den. Og det er jo der, at det bliver meget overvå-

gende, men det har ikke været aktuelt her.

(Koordinator, botilbud)

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

Lederen er dermed også opmærksom på, at der kan være lyde knyttet til in-

time handlinger, men at denne problemstilling ikke er aktuel. Implicit heri ligger

også en erkendelse af, at hvis problemstillingen bliver aktuel, så må de igen

overveje, hvad der er den rigtige løsning og balance.

Undersøgelsen viser, at der er variation i, hvordan kamerakig opfattes. Der vil

ofte være refleksioner og diskussioner blandt medarbejdere, koordinatorer og

ledelse om, hvilken rolle kamerakig kan og bør spille, hvordan og om teknolo-

gierne kan afhjælpe en problemstilling, og hvad der samlet set er rigtigt at

gøre. Disse diskussioner opstår typisk, når nogen er i tvivl, om det er rigtigt at

gøre – det kan være i forhold til den enkelte beboers situation, men det kan

også være, hvis personalet bliver i tvivl om deres egne vurderinger eller an-

dres handlinger.

En leder forklarer, at det kan svært for noget af personalet at give slip på fore-

stillingen om at en til en-kontakt altid er bedst, som fx i tilfældet med Dagny,

der har brug for en pause fra personalet:

Det er svært etisk med den her sag. Det er en vurdering af, at det er

bedst for hende, når vi ikke er der. Vi har haft ekstra på – i mange

timer af døgnet har vi haft en 1:1. Men nu reagerer hun aggressivt

på dem, som er der. Så vi ser, om vi kan bruge kameraet i den situ-

ation til at give hende hvile fra os. Vi snakker frem og tilbage og

snakker med demenskonsulenterne, der har stor erfaring. De etiske

drøftelser er noget, vi er nødt til at tale åbent om. Og sige til perso-

nalet, at det er helt rigtigt, det de gør, fordi det har til hensigt at yde

omsorg.

(Lederinterview, plejecenter)

Undersøgelsen peger på, at personalet således kan være meget forsigtige

med at benytte teknologierne, men at der også kan være eksempler på det

modsatte. En nattevagt samme sted forklarer, at hun enkelte gange har set af-

løsere, som ikke får logget ud fra et kamerakig, og hvor hun har instrueret dem

i den korrekte brug:

Min leder har gjort meget ud af, at dem, der bliver koblet på syste-

met, skal vide, hvordan man skal bruge det. Men så er der måske

nogle, der glemmer at logge ud igen, hvor den bare ligger og kører.

Og der er jeg meget kontant og siger til dem: ”Det er et kig og ikke

et show”. Fordi ellers bliver det til overvågning. Og det ville jeg hel-

ler ikke selv bryde mig om.

(Nattevagt, plejecenter)

Samme nattevagt peger på, at kamerakigget er uundværligt i forhold til at

undgå at forstyrre og vække beboere, som vågner let, og samtidig være sikker

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

på, at de har det godt. Plejecenteret er således opmærksom på løbende at

diskutere og tage stilling til, hvilke beboere kamerakig er egnet til, samt drøfte,

hvem der bør have adgang til systemet. Citatet peger desuden på vigtigheden

i en grundig vejledning af medarbejderne og kollegial sparring, herunder kritisk

stillingtagen til den konkrete anvendelse af kamerakigget, hvor man husker

hinanden på at logge af, så man undgår kig, der ikke er fagligt begrundet.

Refleksioner og sparring om, hvad der samlet set er den rigtige løsning, fore-

går over tid og med inddragelse af forskellige aktører. I undersøgelsen har vi

set inddragelse af velfærdsteknologikonsulenter, leverandører, demenskonsu-

lenter, myndighedssagsbehandlere og Socialtilsynet. Inddragelse af disse ak-

tører sker både i forbindelse med ansøgninger og tilsyn samt løbende, når til-

buddene har brug for viden udefra i bestræbelserne på at skabe balance mel-

lem behov for støtte på den ene side og ret til privatliv på den anden side.

Boks 2.2

Digitalt tilsyn i Norge

Digitalt tilsyn

I Norge anbefaler Helsedirektoratet anvendelse velfærdsteknologi, herunder

digitalt tilsyn. Et digitalt tilsyn kan basere sig udelukkende på sensortekno-

logi eller kombinere sensorteknologi og kamera, så personalet kan se ind til

borgeren på aftalte tidspunkter eller ved en udløst alarm, for at give en tryg

service til især borgere med kognitiv funktionsnedsættelse.

Helsedirektoratet vurderer, at digitalt tilsyn giver færre forstyrrelser og

bedre nattesøvn og begrænser negative konsekvenser ved uønsket ’van-

dring’.

På det norske plejecenter forklarede personalet, at det digitale tilsyn giver

beboerne en bedre nattesøvn, fordi nattevagten ikke risikerer at vække be-

boerne. Beboerne, som kan give samtykke, kan vælge, hvilken type tilsyn de

ønsker, og hovedparten foretrak digitalt tilsyn om natten. Personalet beslut-

ter i samarbejde med pårørende, hvilken type tilsyn der er bedst egnet hos

beboere, der ikke kan give samtykke. Der gennemføres fysisk tilsyn hos be-

boere med stomi eller kateter samt hos beboere, der er i den terminale fase

af et sygdomsforløb. Derudover gennemfører nogle nattevagter fysisk tilsyn

først på natten for at sikre flugtveje i tilfælde af brand ved fx at flytte sen-

geborde, der står i vejen eller ved at justere sengehøjden, så borgeren hur-

tigt kan hjælpes ud. Desuden gennemfører nogle nattevagter fysisk tilsyn

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

Boks 2.2

Digitalt tilsyn i Norge

om morgenen, inden deres vagt slutter, for at sikre, at alle beboere, som

man har ansvaret for, trækker vejret.

For hjemmeplejens vedkommende vurderer Helsedirektoratet, at det digitale

tilsyn giver mere målrettede besøg, når borgeren har behov for støtte. Det

vurderes, at de digitale tilsyn i hjemmeplejen har øget omsorgskapaciteten

med samme bemanding, da man undgår at køre unødigt ud til borgere, der

sover og ikke har brug for hjælp.

Etik og mindst indgribende tiltag

Velfærdsteknologi i form af varslings- og lokaliseringsteknologi kan anven-

des til borgere, der ikke selv kan give samtykke, såfremt tiltaget har til hen-

sigt at begrænse eller forhindre risiko for personskade. Tiltaget skal være

proportionelt med risikoen og være mindst indgribende, eller det skal være

sandsynligt, at borgeren ville have ønsket tiltaget. Kommunesektorens Or-

ganisasjon har udgivet ’Velferdteknologiens ABC’, som skal støtte ledere og

medarbejdere i arbejdet med velfærdsteknologi, herunder give redskaber til

systematisk, etisk refleksion.

Perspektivering

Der er store overlap mellem den norske lovgivning og den danske bekendt-

gørelse om tryghedsskabende velfærdsteknologi i forhold til princippet om,

at teknologien skal være det mindst indgribende og være proportionelt med

risikoen for personskade. En væsentlig forskel er imidlertid, at man i Norge

vurderer, at digitalt tilsyn og brug af kamera kan være den mindst indgri-

bende indsats, mens det i forslaget om Tryghedsskabende velfærdstekno-

logi i Danmark præciseres, at videoovervågning aldrig kan anvendes.

Kilder: (Helsedirektoratet, 2019, Helsedirektoratet, 2017, Helse- og omsorgsdepartementet, 2022, Eide &

Lien Barken, 2021, Børne- og Socialministeren, 2019)

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

Særlige døråbnere på

afdelingsdøre

Dette kapitel belyser anvendelse af særlige døråbnere og deres betydning for

borgerne, som har fået tildelt den særlige døråbner, samt for andre beboere

og personalet på afdelingen.

Boks 3.1

Forudsætninger for anvendelse af særlig døråbner

Kommunen kan i en afgrænset periode anvende særlige døråbnere på yder-

døre, der tilhører og afgrænser konkrete afdelinger og boenheder.

De særlige døråbnere kan anvendes, hvis der er nærliggende risiko for, at

en eller flere personer ved at forlade bo- eller dagtilbuddet, døgnopholdet

eller fri- og plejeboligen udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig

personskade, at forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet

for at afværge denne risiko, og at de øvrige muligheder i lov om social ser-

vice og lov om voksenansvar for anbragte børn og unge forgæves har været

søgt anvendt.

Det er en forudsætning, at anvendelse af særlige døråbnere samlet set vur-

deres som det mest hensigtsmæssige middel til at tilgodese hensynet til

borgeren, herunder hensynet til borgerens værdighed og selvbestemmelse

samt behovet for at drage omsorg for borgeren. Borgerens nærmeste pårø-

rende eller værge skal give samtykke hertil.

Der skal af hensyn til beboernes frie færden opsættes en døralarm, som sik-

rer, at beboere, der ikke kan betjene den særlige døråbner, får den nødven-

dige hjælp hertil.

Kilde: VIVE efter Forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk fremsat d. 10 no-

vember 2021 af indenrigs- og boligministeren

Den særlige døråbner kaldes også et dobbelt dørtryk, da flere tilbud har valgt

en model, hvor der skal aktiveres to knapper for at åbne døren. Den særlige

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

døråbner kan anvendes, hvis der er nærliggende risiko for, at beboeren ud-

sætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade. Hensigten med

en særlig døråbner er således at forsinke denne beboer, så vedkommende

ikke forlader afdelingen uden ledsager.

Forsøget vedrører placeringen af den særlige døråbner. Traditionelt kan den

særlige døråbner placeres på tilbuddets yderdør – ikke på afdelingsdøren.

Imidlertid vurderer frikommunerne, at de særlige døråbnere på yderdøren til

det samlede plejetilbud er til gene for mange mennesker og ikke har altid den

ønskede virkning, da beboeren kan gå ubemærket ud, når andre benytter dø-

ren. Hensigten med at placere den særlige døråbner på afdelingsdøren er at

begrænse generne for andre samt at øge sikkerheden for den enkelte beboer.

Den særlige døråbner skal ledsages af en skriftlig instruktion, så andre ikke

hindres i at gå ud.

Der er samlet set 27 ansøgninger og godkendelser om anvendelse af en særlig

døråbner i forsøget. De særlige døråbnere er udelukkende ansøgt og anvendt

på plejecentre. Der er ikke ansøgt om særlige døråbnere til botilbud. Hoved-

parten af de særlige døråbnere i forsøget bliver aktiveret centralt på plejecen-

teret af servicepersonalet (pedel), mens enkelte dørtryk kan styres af perso-

nalet lokalt på afdelingen og de- og genaktiveres efter behov. I otte ansøgnin-

ger er det angivet, at den særlige døråbner udelukkende skal anvendes, når

borger er dørsøgende, eller i et bestemt tidsrum, hvor behovet ses.

Dokumentanalysen og interviewundersøgelsen viser, at formålet med de sær-

lige døråbnere er at skabe sikkerhed og tryghed for beboeren. Derudover er

der supplerende formål rettet mod at give tryghed og sikkerhed for medarbej-

dere og andre beboere eller forbipasserende.

Tabel 3.1

Hensyn

Formål og argumenter i ansøgninger om særlige døråbnere

Formål

Antal ansøgninger,

hvor argumentet fremgår

Ansøgninger i alt

Hensyn til borgeren

Sikkerhed

Søvn

Tryghed og forebyggelse af konflikter

Hjernero

Hygiejne

Hensyn til andre

Økonomi/ressourcer

Medarbejders trivsel/sikkerhed

Hensyn til beboere/forbipasserende

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

Hensyn

Formål

Antal ansøgninger,

hvor argumentet fremgår

Universelle principper

Værdighed/selvbestemmelse/frihed

Bevægelsesfrihed

Sidste udvej/mindste indgriben

Kilde:

VIVE på baggrund af dokumenter fra kommunerne

3.1

Døråbneren skal skabe sikkerhed for borgerne

Borgerens sikkerhed er et centralt argument for anvendelse af særlig døråb-

ner, hvilket både Hans Christian og Lis’ case er typiske eksempler på. Samtlige

27 ansøgninger beskriver en lang række af potentielt livstruende risici, som

borgeren udsættes for, såfremt vedkommende forlader plejecenteret uden

ledsager, og som den særlige døråbner skal bidrage til at forebygge. Det dre-

jer sig om, at borgeren ikke er trafiksikker og derfor er i risiko for påkørsel, at

borgeren ikke er i stand til at finde hjem, samt at borgeren ikke formår at

klæde sig på i forhold til vejr og vind og derfor risikerer at blive nedkølet. I en

stor del af ansøgningerne fremgår det, at plejecenteret eller botilbuddet ligger

tæt ved trafikerede veje, jernbane en mose eller andet, der kan udgøre en ri-

siko for borgeren.

I forlængelse heraf peger flere ansøgninger på, at den pågældende borger

ikke er i stand til at opsøge hjælp og vil ikke kunne forklare, hvor vedkom-

mende bor. Flere beskriver også, at den pågældende borger tidligere har væ-

ret forsvundet. I nogle tilfælde har der været tilkaldt hjælp hos andet kommu-

nalt personale og politi for at finde borgeren, og én borger er fundet cyklende

på motorvejen.

I interviewundersøgelsen uddyber personalet, hvordan den særlige døråbner

bidrager til borgerens sikkerhed.

Han [borgeren] smutter lige så stille uden overtøj eller tøj eller no-

get, og så får han ikke GPS’en med sig. Og fordi det her hus er an-

derledes indrettet, og det er i en anden by, end han plejede at være

i – det gav ham noget forvirring. Og han kan hurtigt komme på mo-

torvejen. Så af sikkerhedsmæssige årsager, så søgte jeg den der

særlige døråbner til ham, så vi i hvert fald kunne forsinke ham i at

gå herfra om natten.

(Medarbejder, plejecenter)

Derudover er hensigten med den særlige døråbner at skabe tryghed og fore-

bygge konflikter. I fire ansøgninger angives tryghed og konfliktforebyggelse

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

som yderligere formål ud over sikkerhed, hvor den særlige døråbner kan fore-

bygge, at borgere bliver bange eller ked af det, når borgeren er kommet til at

forlade afdelingen, og borgeren har brug for personalets støtte.

Hans Christian: Særlig døråbner ved

indflytning på plejecenteret

Afdelingen har besøg af et coronavaccinationshold. Da personalet, som

har givet vaccinerne, skal gå igen, standser de ved afdelingsdøren. De har

overset instruktionen om, hvordan man åbner døren, og gør tegn til en

fast medarbejder, der står længere oppe ad gangen. Hun viser med fag-

ter, hvordan de skal placere én hånd på den øverste kontakt og én hånd

på den almindelige døråbner og trykke på samme tid. De følger hendes in-

struktion og forlader afdelingen.

(Uddrag fra feltnoter)

Hans Christian har fået en særlig døråbner for at værne om hans sikker-

hed. Han er lige flyttet fra en aflastningsplads og ind på plejecenteret. På

grund af sin demens har han svært ved at huske, at han er flyttet. Desu-

den bliver han nogle gange meget bange og tror, at nogen jagter ham, og

han er derfor flygtet både hjemmefra, fra aflastningspladsen og fra pleje-

centeret. Hans Christians lejlighed ligger lige ved siden af døren til afde-

lingen og kun ganske få skridt fra hovedindgangen, som ligger lige ud til

den trafikerede hovedgade gennem byen. Personalet har fundet ham to

gange i byen, hvor han har ledt efter sit hus. Den ene gang stod han midt

på vejen.

Døråbneren er særlig vigtig om natten, hvor to medarbejdere har ansvaret

for beboerne på fire afdelinger. Det kan derfor være svært hele tiden at

holde øje med Hans Christians dør, og de har meget kort tid til at reagere

i, hvis den særlige døråbneren ikke var der.

I den anden ende af afdelingen er der direkte udgang til haven med stier

og bænke. Der er hæk rundt om haven og en enkelt udgang.

Skiltet forklarer formål og anvendelse af den sær-

lige døråbner:

”Her passer vi på hinanden, brug derfor begge

knapper for at åbne”.

Foto: Stinne Aaløkke Ballegaard

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

Lis: Den særlige døråbner, når andre

tiltag ikke virker

Lis har boet på plejecenteret i et par år. Hun sidder og læser avis og drik-

ker eftermiddagskaffe i fællesrummet. Hendes borddame er faldet i søvn

ved siden af. Lis rejser sig pludselig og går hen til afdelingsdøren, hvor

hun trykker på knappen. Ej, siger hun, da den ikke åbner. Hun vender

rundt og går hen til sin egen stue. Kort efter kommer Ina, som er aften-

vagt. Hun var inde hos en anden beboer, som jamrede sig højlydt, men

som nu er faldet til ro igen. Ina fik en alarm på sin telefon om, at Lis var

ved døren og kom så hurtigt, hun kunne. Ina går ned og tjekker på Lis’

stue og for at være sikker på, at Lis stadig er på afdelingen. Ina veksler

mellem gøremål rundt på afdelingen og ture forbi fællesrummet for at

kunne være hos Lis.

Kort efter kommer Lis tilbage og giver sig til at ordne ude i køkkenet. Hun

stiller brugt service i opvaskemaskinen, tørrer bordet af, mens hun går og

fløjter. Hun sætter sig til at læse igen ved bordet i fællesrummet. På et

tidspunkt gør hun mine til at ville afsted igen. Ina afleder hende og giver

hende lidt massage. En anden aftenvagt, som lige er mødt ind, kommer

med en ny avis, og Lis giver sig til at læse.

Lidt senere tager Lis avisen og går ned mod sin egen lejlighed. Hun kigger

ud af vinduet og vender så rundt igen med kurs mod afdelingsdøren,

mens hun kalder på sin afdøde mand, Bent. Hun trykker på den ene dør-

åbner og tager i døren. Da døren ikke åbner, vender hun rundt og går til-

bage til sin lejlighed, mens hun fløjter.

(Uddrag fra feltnoter)

Forud for iværksættelse af den særlige døråbner har afdelingen fået råd-

givning fra en demensvejleder og har arbejdet med bl.a. uroskemaer, kon-

taktøer og Marte Meo for at mindske Lis’ uro. Dette har dog ikke hjulpet,

og Lis forlod stadig plejecenteret flere gange dagligt på alle tider af døg-

net uden tilstrækkelig påklædning. Hun er ikke trafiksikker, og plejecente-

ret ligger i umiddelbar nærhed af stærkt trafikerede veje, jernbane og

mose. Hun kan ikke finde tilbage til plejecenteret, som hun ikke genken-

der som sit hjem.

Afdelingen har fået godkendt magtanvendelse af den særlige døråbner

forlænget to gange.

For de pårørende er argumentet om sikkerhed altoverskyggende. En pårø-

rende siger:

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

Det har givet mig ro at vide, at han ikke bare kan gå sin vej. (…) Jeg

synes, man skal passe på de demente. Der er nogle, som er vrede

over en chip i skoen, men hvad er alternativet? Det vil da være

mere synd, hvis den demente kom til skade…

(Interview med pårø-

rende)

Nogle pårørende i interviewundersøgelsen er forundrede over, at den særlige

døråbner på afdelingsdøren er et forsøg, og mener, at den som udgangspunkt

bør være aktiveret. En enkelt pårørende siger, at de helst ville have moderen

til at bo på det pågældende plejecenter, da de vidste, at der var mulighed for

at få aktiveret den særlige døråbner her. Moderen var ofte faret vild i hjem-

byen og var blevet fundet forkommen inden flytning til plejecenteret, og fami-

lien havde derfor et stort ønske om, at der kunne anvendes en særlig døråb-

ner for at passe ekstra på hende.

Som pårørende kan man stå i en sårbar situation i forhold til at udtrykke be-

kymring for, om plejecenteret formår at løfte opgaven med at passe på ens

kære, da man er afhængig af deres hjælp og derfor ofte vil strække sig langt

for at bevare en god samarbejdsrelation. En pårørende fortæller, at den sær-

lige døråbner var blevet taget ned igen, og at hendes mor efterfølgende var

gået fra plejecenteret og ud på vejen igen, uden at nogen havde informeret

hende om det. En anden oplever, at personalet ringer og siger, at faderen er

stukket af på trods af den særlige døråbner, og spekulerer: ”

Så kan man jo

tænke, hvad er der sket?”

For de pårørende er der således et stort ønske om

anvendelse af særlige døråbnere, for at personalet kan passe på deres kære.

3.2

Døråbneren giver også tryghed for personalet

Som beskrevet ovenfor er sikkerhed og tryghed for den pågældende beboer

det centrale argument for ansøgning om særlig døråbner. Udover at komme

beboeren selv til gode, anvendes den særlige døråbner også med det formål

at tage hensyn til andre. Dokumentanalysen viser, at 16 ud af de 27 ansøgnin-

ger har et

supplerende

formål om at tage hensyn til andre, hovedsageligt

medarbejderne samt andre beboere på plejecentret eller øvrige personer, som

beboeren kommer i kontakt med.

Hensyn til medarbejderne

Hensynet til personalet handler først og fremmest om den psykiske belast-

ning, det er at være sat i en situation, hvor man ved, at en beboer ofte søger

mod døren, og at man som medarbejder ikke har mulighed for at forebygge, at

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

et menneske, man har ansvaret for, kommer til skade. Dernæst handler hensy-

net til medarbejderne om at minimere de pågældende beboeres udadreage-

rende adfærd over for personalet. I nogle tilfælde har der været voldlige epi-

soder, når personalet har forsøgt at aflede beboeren eller følge beboeren hjem

igen. Forventningen i ansøgningerne er, at konfliktniveauet minimeres, da be-

boeren i højere grad bliver stoppet af døren og ikke personalet.

Interviewundersøgelsen viser, at personalet føler sig trygge ved de særlige

døråbnere. De to aftenvagter på Lis’ afdeling forklarer således:

Vi er glade for døråbneren. Ellers ved vi ikke, om Lis pludselig er

væk. Hvis man lige er inde hos en anden beboer, risikerer man, at

Lis er gået i mellemtiden. Hun er meget hurtig, så man kan ikke nå

at reagere, selvom hun har en demensbrik, der giver alarm til perso-

nalet, når hun er ved døren.

(Interview med personale)

Hensyn til andre

Ud over hensynet til borgerens egen sikkerhed fremgår det af fire ansøgnin-

ger, at en særlig døråbner også ønskes af hensyn til andre beboere eller forbi-

passerende. Det drejer sig primært om borgere, som ofte kommer i konflikt

med andre, når de forlader afdelingen, og som tidligere har reageret negativt

over for forbipasserende, der måske ønsker at hjælpe borgeren med fx at

finde tilbage til plejecenteret, eller hvis beboeren går ind i andre beboeres lej-

ligheder. I en enkelt ansøgning er der også bekymring for, at borgeren er til

fare for andre trafikanter.

I interviewundersøgelsen forklarer en medarbejder, at den særlige døråbner

afhjælper konflikter med andre beboere:

Dem på de andre afdelinger er simpelthen bange for ham. Det er

faktisk derfor, vi har fået det på. For han kan godt være meget

frembrusende. Når han ikke kan høre, hvad de siger, så er det, at

han godt kan blive meget verbal. Han snakker så højt, og han er

gammel havnearbejder, så han bruger et hav af ord. Hvis man ikke

hører ham, når han siger nej, så kan han godt finde på lige at tage

en arm op. Han har aldrig slået nogen. Men når man hører, at han

siger nej, så skal man stoppe.

(Medarbejder, plejecenter)

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

Henning: Den særlige døråbner be-

skytter også andre

Det er formiddag. Solen skinner, og det er allerede varmt. Udenfor går

Henning med sin rollator. Han er tynd, og tøjet hænger løst. Han går på

terrassen uden for sin lejlighed. Lejligheden er helt tom bortset fra en

seng, et stol og et bord, hvor der står en kaffekande og en kop. Der er

spor efter et fjernsyn på væggen, og stikkontakterne er ødelagte efter en

hårdhændet behandling. Hennings kontaktperson, Else, fjerner kanden, så

den ikke kan blive brugt som kasteskyts. Resten af afdelingen står tom,

da Henning har været meget truende over for andre beboere. Der er altid

en medarbejder på Hennings afdeling for at kunne hjælpe, hvis der er be-

hov. Mange medarbejdere er bange for Henning, da han tidligere har

overfaldet og overfuset personalet.

Henning går rundt om bygningen. Han har ikke sovet i nat og nægter fort-

sat at tage sin medicin. Han hallucinerer og råber. Cirka 20 meter væk føl-

ger to mænd langsomt efter. De kommer fra et vagtselskab med speciale

inden for socialpædagogik og skal sørge for, at Henning ikke gør skade på

sig selv eller andre. Den ene kommer ind og drøfter situationen med Else.

Henning nægter at drikke eller spise, så vagten og Else aftaler at prøve et

sceneskift igen, så det igen er Elses tur til at prøve at berolige ham og til-

byde ham noget at spise og drikke. Else forklarer, at de har sat en særlig

døråbner på afdelingsdøren. Henning kan selv gå ud ad terrassedøren og

kan også selv betjene den særlige døråbner. Den særlige døråbner forsin-

ker ham lidt, når han forlader afdelingen, så medarbejderen kan nå at rea-

gere og følges med Henning, inden han kommer over på de andre afdelin-

ger, børnehaven eller villakvarteret ved siden af, hvor han tidligere har

truet forbipasserende og ringet på hos naboer om natten

. (Uddrag fra

feltnoter)

Henning bor på en midlertidig skærmet afdeling til borgere med svær de-

mens. Afdelingen er placeret på et rehabiliteringscenter, hvor der var

plads til kortvarigt at huse et demensafsnit, da der var mangel på sådanne

pladser i kommunen. De øvrige beboere er flyttet ud på andre demensaf-

snit på kommunens plejecentre, men det har været en lang og vanskelig

proces at finde et egnet sted til Henning og få ham flyttet.

Den særlige døråbner sidder i en højde, så

alle kan nå de to dørtryk (vist med røde

cirkler). Henning åbner også selv døren, men

bliver forsinket tilstrækkeligt til, at medar-

bejderen på afdelingen kan ledsage ham. På

skiltet står der ”Venligst luk døren stille. Tak”

Foto: Stinne Aaløkke Ballegaard

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

3.3

Balancering af bevægelsesfrihed

Forsøget med den særlige døråbner balancerer retten til bevægelsesfrihed set

i forhold til sikkerheden for særligt sårbare borgere, hvor princippet om, at der

skal anvendes den mindst indgribende indsats, står centralt.

Mindst indgribende indsats

Alle 27 ansøgninger angiver, at en særlig døråbner er den sidste udvej, eller at

det er den mindst indgribende indsats over for de pågældende beboere. I

langt størstedelen af ansøgningerne argumenteres der for, at andre virkemid-

ler ikke har kunnet løse problemstillingen. I flere ansøgninger angives det, at

GPS, demensbrik, pædagogiske tiltag, hyppige gåture eller afskærmning af

døren har været afprøvet uden den ønskede effekt, hvorfor en særlig døråb-

ner er den eneste tilbageværende mulighed for at tage vare på beboeren.

I interviewene forklarer personalet, at der kan være udfordringer ved indflyt-

ningen, men at der også kan være andre årsager til, at beboeren søger væk

fra afdelingen. Der kan være tale om somatiske tilstande, som fx blærebetæn-

delse eller smerter, som bevirker, at beboeren bliver urolig og søger væk. Her

forsøger personalet at løse den underliggende problemstilling med smerte-

dækning samt behandling med antibiotika og opbygning af tillid mellem perso-

nale og beboeren, så personalet kan få lov til at udføre nedre hygiejne hos be-

boeren og dermed forebygge fremtidige urinvejsinfektioner. I andre tilfælde

har beboeren en anden virkelighed, hvor beboeren ønsker at komme hjem til

sin (afdøde) ægtefælle, eller hvor vedkommende har en forestilling om at

skulle ud og passe sit arbejde, sine børn eller andet, og hvor det ikke er muligt

for personalet at aflede eller være tilstede hele tiden, som fx i Lis’ case.

En koordinater på et plejecenter forklarer, hvordan de arbejder med at finde

alternative løsninger til en særlig døråbner for at sikre mindst muligt indgriben:

Vi har rigtig meget øje for mindst mulig indgriben både for den en-

kelte men også for gruppen. Så når vi meget sjældent bruger særlig

døråbner, så er det bevidst. Så er det, fordi vi har afprøvet alle

kroge inden da.

Vi har lige været i en situation, hvor en pårørende ønskede at få en

ekstra knap på. Og så tager vi en snak med den pårørende og siger,

at vi kan faktisk godt forstå, at du tænker sådan, fordi du tænker, at

din mand så er mere sikker. Men vi har nogle andre ting, vi kunne

afprøve inden. Og hvordan er vores adfærd over for konen? Hvad

kan du gøre? Så vi går i dialog med både pårørende og personale.

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

Og der holder vi os til loven og siger, at vi må kun sætte en døråb-

ner op, hvis vi har prøvet alt andet. Og først og fremmest det pæ-

dagogiske. Vi kan prøve med døralarm, GPS og alle de der ting, men

det kræver dialogen.

Vi har også lige været i dialog med en afdeling, som talte om det

her med aftenvagt, hvor man kun er to på arbejde på afdelingen.

Når begge to så skal ned til en borger, hvor man skal være to per-

soner til stede for at hjælpe, så bliver de bekymrede for resten af

beboerne nede i fællesarealerne, som står uden personale. Så siger

vi, kunne I ringe til en af dem på de andre afdelinger og spørge om

hjælp imens? Nåå jo. Så det er lige at kigge på, om man kan hjælpe

hinanden, før man drager til hjælpemidlerne.

Vi har også overvejet, om vi kan stille sådan nogle plantekasser på

hjul foran døren, så man ikke opdager døren, eller sætte sedler op,

hvor der er et stoptegn og står ’stop ingen adgang’. Og hvis der så

kommer nogen, der vandrer om natten, der er man alligevel så au-

toritetstro, og så går man en anden vej. Mindst mulig indgriben for

alle, for der er bare så mange, som der bliver ramt, når man sætter

særlig døråbner på – alle dem i kørestol, rollator og dem, der ikke er

så høje.

(Interview med koordinator)

Citatet viser, hvordan man ledelsesmæssigt har fokus på at hjælpe personalet

og pårørende med at afprøve andre løsninger både med pædagogiske greb og

praktiske redskaber for at værne om beboeren og sikre mindst mulig indgriben

i dennes og andres bevægelsesfrihed.

Den særlige døråbner virker ikke altid

Den særlige døråbner har den ønskede virkning i langt de fleste tilfælde, men

der er også undtagelser. Nogle beboere, der har fået tildelt en særlig døråb-

ner, bliver ikke væsentligt forsinket og går selv ud alligevel, som det fx er til-

fældet i Viggos case på næste side. Inga, som beskrevet nedenfor, har fået til-

delt en særlig døråbner, fordi hun to gange er gået fra plejecenteret uden led-

sager, selvom hun ikke kan orientere sig i trafikken eller finde tilbage til pleje-

centeret igen. Alligevel formår Inga at betjene det dobbelte dørtryk uden at

blive forsinket, og hun er dermed stadig i risiko for at komme til skade. For at

genoprette den særlige døråbners funktionalitet og forsinke Inga, hænger per-

sonalet derfor en tegning op foran den ene dørkontakt.

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

Viggo: Overvejelser om døråbneren

Viggo kommer kørende i sin kørestol på gangen uden for afdelingen. En

håndværker kommer forbi, og Viggo henvender sig til ham. Det er ikke

helt til at forstå, hvad Viggo siger, selvom han er meget insisterende.

Håndværkeren vil gerne hjælpe, med ved ikke hvordan, og Viggo bliver

mere højlydt. Der kommer en medarbejder forbi, som kender Viggo, og

spørger, om han er på tur og trykker på elevatorknappen for ham. Viggo

tager med elevatoren op til 1. sal. En medarbejder fra afdelingen forklarer

senere, at Viggo godt kan lidt at sidde i opgangen på 1. sal og kigge ud

over parkeringspladsen. Senere tager Viggo elevatoren fra 1. salen ned til

sin egen etage igen. Han snakker højlydt med sig selv og virker en smule

vred eller frustreret

. (Uddrag fra feltnoter)

Viggos søn siger, at den særlige døråbner ikke virker. Hans far har set,

hvordan andre åbner døren og kan derfor også selv komme ud. Og så be-

søger faderen de andre afdelinger, hvor han råber og skriger om, at han

vil have sit værktøj. Det gør ham til fare for andre, fordi han uforvarende

kan komme til at gøre skade på andre. Det er uværdigt for ham at blive

ved med at ende i de situationer – han er bange og utryg, og det er synd

for ham.

På afdelingen er der delte meninger om, hvordan man skal håndtere situa-

tionen. Viggos kontaktperson ønsker at bibeholde den særlige døråbner

for alligevel at forebygge, at Viggo forlader afdelingen og kommer i kon-

flikt med andre beboere. Andet personale er i tvivl og overvejer, om det

stadig er relevant at fortsætte med døråbneren i forhold til Viggo.

De vurderer imidlertid alle, at døråbneren fortsat bør aktiveres, da en an-

den beboer på afdelingen har fået brug for den, og der skal ansøges

herom.

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

Inga: Kamuflering af den særlig dør-

åbner som ekstra sikkerhed

Inga sidder i fællesstuen og ser fjernsyn. I køkkenet ved siden af er en

medarbejder ved at smøre boller og gøre klar til eftermiddagskaffe. Gen-

nem døren kan hun se ud i fællesrummet til Inga. Senere går Inga ned til

sig selv. Medarbejderen konstaterer, at Inga virker rolig i dag, men at man

ikke ved, hvor længe det varer.

(Uddrag fra feltnoter)

Inga har fået en særlig døråbner, fordi hun i perioder bliver urolig og er

gået fra plejecenteret, selvom hun ikke kan passe på sig selv i trafikken

eller finde rundt i byen. Personalet og pårørende er bekymret for hendes

sikkerhed, da der er meget trafikeret uden for plejecenteret samt et stort

moseområde i nærheden. Inga åbnede selv den særlige døråbner to

gange, og personalet satte derfor en lille tegning op foran den øverste

dørkontakt, så døråbneren fortsat vil forsinke Inga i at gå ud. En anden

seddel forklarer, hvordan man åbner døren. Et par dage senere kommer

kommunens tilsyn forbi og påpeger, at de ikke må dække dørkontakten.

Ingas uro skyldes smerter efter en operation, hvor nogle nerver er blevet

skadet. Der er et tæt samarbejde mellem hospitalet, egen læge og perso-

nalet på plejecenteret for at få den bedste smertelindring, men der er ikke

umiddelbart udsigt til bedring. Personalet er ekstra opmærksom på at

være tilstede og drage ekstra omsorg for Inga, når hun er plaget af smer-

ter, og døråbneren giver en ekstra sikkerhed i de perioder. Smerterne er

uforudsigelig kan komme uden varsel. Så selvom Inga ikke har smerter i

dag, kan hun godt få smerter igen i morgen.

Enkelte af de andre beboere på gangen går af og til selv ud. For eksempel

går Erna tit ud og sidder ude ved parkeringspladsen, hvor hun holder af at

kigge på, at folk går ind og ud. Jens går en tur hver dag, når personalet

opfordrer ham til at komme ud og få frisk luft. Andre beboere bliver taget

med på en gåtur én gang om ugen, når der kommer frivillige og hjælper.

Afdelingsdøren er beklædt med folie

for at minimere risikoen for at beboere,

der har behov for hjælp, ikke går uden

ledsager. Hullet i ”skoven” hjælper nat-

tevagten til at holde øje med aktivitet

på to forskellige gange.

Det dobbelte dørtryk er ledsaget af en

skriftlig instruktion. Den ene kontakt er

skjult bag papir.

Foto: Stinne Aaløkke Ballegaard

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

Det kommunale tilsyn påpeger kort efter over for afdelingen, at det ikke er

lovligt at kamuflere det ene dørtryk på den måde. Afdelingen står dermed igen

med en udfordring i forhold til at tage vare på Ingas sikkerhed.

Personalet fortæller desuden om situationer, hvor beboere, som har fået tildelt

en særlig døråbner, forlader afdelingen, når andre åbner døren. Af hensyn til

tavshedspligten må personalet ikke fortælle pårørende og besøgende på af-

delingen, hvilken beboer der har fået tildelt den særlige døråbner og har brug

for ledsagelse uden for afdelingen. Det vil sige pårørende til andre beboere

ved ikke nødvendigvis, hvem de må lukke med ud, og hvem der skal have en

medarbejder med sig.

Så selvom der er en særlig døråbner på afdelingsdøren, er personalet typisk

meget opmærksom på beboeren, da der er stadig er risiko for, at vedkom-

mende på anden vis formår at forlade afdelingen uden ledsager.

Den særlige døråbner er ikke kun et spørgsmål om ressourcer

Mange medarbejdere peger på, at det er særlig vigtigt med en særlig døråbner

i aften- og nattevagten, hvor der typisk ikke er så meget personale på afdelin-

gen. Om natten kan der fx være to medarbejdere til fire afdelinger. Beboeren

kan derfor forlade afdelingen, mens personalet er optaget hos en anden be-

boer på en anden afdeling. Dermed taler anvendelse af den særlige døråbner

ind i diskussionen om ressourcer, forstået på den måde, at plejecentrene ikke

har uanede mængder af ressourcer til at have ekstra personale gående om

natten til de enkeltstående situationer, hvor en beboer søger mod døren.

Ekstra ressourcer vil heller ikke altid være en god måde at løse problemstillin-

gen på. Personalet forklarer i interviewundersøgelsen, at det kan være ubeha-

geligt for beboeren at blive holdt øje med. Dette er særlig problematisk hos

beboere, der pga. deres demens har hallucinationer, hvor de oplever at blive

forfulgt eller angrebet, som tilfældet er med Hans Cristian i kapitlets første ca-

sebeskrivelse. I en ansøgning angives der specifikt, at der er forsøgt med fast

vagt hos borgeren, men at dette har medført, at borgeren føler sig overvåget.

Den særlige døråbner mindsker oplevelsen af at blive overvåget, men sikrer

samtidig, at borgeren ikke forlader stedet uden ledsager.

Personalet på et plejecenter uddyber, hvorfor den særlige døråbner kan ople-

ves som mindre indgribende i forhold til at have mere personale til stede:

Marianne:

Hvis vi var nok personale til at gå i nakken af dem, så ville

de jo føle sig forfulgte og føle sig overvåget, ved at der hele tiden

sad en hos dem.

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

Anette:

Og vi ville overstimulere dem. Mennesker med demens op-

fatter de virkeligheden meget mere konkret. Hvis nu Marianne gik

efter mig, og jeg konkret kan se Marianne, kan jeg både føle mig

forfulgt og blive overstimuleret. Hvis jeg ikke kan åbne døren pga.

dobbelt dørtryk, nå så duede den dør ikke, så går jeg videre til næ-

ste. Så føler jeg mig ikke forfulgt, jeg går bare videre til næste dør,

fordi det er abstrakt og komplekst. Men hvis der er én, der følger

efter mig, er det konkret og opfattes derfor som mere indgribende.

(Gruppeinterview med personale)

Andres bevægelsesfrihed

Et af argumenterne for at flytte placeringen af en særlig døråbner fra yderdø-

ren af det samlede tilbud til afdelingsdøren er, at den vil være til gene for

færre mennesker her.

I observationsstudierne og besøg på afdelingerne har besøgende oftest for-

ladt stedet uden at blive hindret. Enkelte besøgende, som fx vaccinationshol-

det i Hans Christians case, efterspurgte instruktion fra personalet, om end der

hang en skriftlig instruks ved siden af døråbneren. De fleste installationer af

særlige døråbnere har placeret det øverste dørtryk så højt, at folk med rollator

eller i kørestol ikke har mulighed for at åbne uden hjælp. En enkelt undtagelse

er døråbneren på rehabiliteringscenteret i Hennings case, hvor begge tryk er

installeret horisontalt, i stedet for vertikalt og tillader dermed også folk i rolla-

tor og kørestol at åbne.

Det er dog værd at bemærke at der

findes andre teknologiske løsninger på

en særlig døråbner, som ikke hindrer

andres bevægelsesfrihed. For eksem-

pel kan borgerens kaldeapparat, som

kan bæres om håndleddet, aktivere en

dørforsinker, så kun beboeren, som

har brug for ledsager, bliver forsinket

af døren.

Problematikken om at beboeren kan gå ud,

når andre åbner døren, er dog uændret. En

sådan løsning anvendes bl.a. i Norge (se billedet til højre).

Foto: Stinne Aaløkke Ballegaard

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

Teknologier til børn og unge

Dette kapitel omhandler brug af alle typer af teknologier til børn og unge.

Boks 4.1

Forudsætninger for teknologi til børn og unge

Målgruppen for forsøget med situationsbestemt video-, audio- og bevægel-

sesovervågning i § 14 udvides til at omfatte børn og unge med betydelig og

varigt nedsat funktionsevne på botilbud.

Som i § 14 er det en forudsætning, at barnet eller den unge ikke modsætter

sig, samt at forældremyndighedsindehaveren giver samtykke hertil.

Kilde: VIVE efter Forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk fremsat d. 10 no-

vember 2021 af indenrigs- og boligministeren

Forsøget med teknologier til børn og unge giver mulighed for anvendelse af

kamerakig og lydmonitorering, tilsvarende frikommuneforsøgene på voksen-

området, som belyst i Kapitel 2. Derudover giver forsøget mulighed for anven-

delse af bevægelsesovervågning, svarende til den anvendelse, som allerede

er fastsat for tryghedsskabende velfærdsteknologi til voksne i form af bl.a.

bevægelsessensorer ved døren og anfaldsalarmer. Det vil sige, forsøgets brug

af bevægelsesovervågning ligestiller børns muligheder for at få tryghedsska-

bende velfærdsteknologi på samme måde, som voksne allerede har lov til at få

det.

Forsøget er gennemført i én kommune, hvor der i alt har været seks ansøg-

ningsforløb:

▪

Kamerakig: 1 barn

Lydmonitorering: 3 børn

Bevægelsessensorer: 3 børn.

Som beskrevet i Ballegaard et al. (2021) blev den lille volumen anset som en

succes i første forsøgsperiode, da teknologierne kun kan anvendes, hvis pro-

blemstillingen ikke kan løses på anden vis (Ballegaard, Ruge & Lohse, 2021).

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

De tre ansøgninger om bevægelsessensorer fokuserer primært på sikkerhed

for barnet, men også hensyn til andre spiller en rolle, som vist i Tabel 4.1. An-

søgninger om kamerakig og lydmonitorering indeholder argumenter om sikker-

hed, søvn og rettidig støtte og omsorg, som fremgår af Tabel 2.1 og Tabel 2.2

i kapitel 2.

Tabel 4.1

Formål og argumenter i ansøgninger om bevægelsesovervågning til

børn og unge

Formål

Antal ansøgninger,

hvor argumentet fremgår

Hensyn

Ansøgninger i alt

Hensyn til borgeren

Sikkerhed

Søvn

Tryghed og forebyggelse af konflikter

Hjernero

Hygiejne

Hensyn til andre

Økonomi/ressourcer

Medarbejders trivsel/sikkerhed

Hensyn til beboere/forbipasserende

Universelle principper

Værdighed/selvbestemmelse/frihed

Bevægelsesfrihed

Sidste udvej/mindste indgriben

Kilde:

VIVE på baggrund af dokumenter fra kommunerne

I det følgende beskriver vi først anvendelsen af kamerakig og audio og deref-

ter bevægelsesovervågning.

4.1

Kamerakig og lydmonitorering til børn

Kamerakig og lydmonitorering har til formål at skabe sikkerhed ved epileptiske

anfald og opkast, forbedret nattesøvn samt tryghed for børnene.

Nogle af børnene er særligt udfordrede i forhold til at få sammenhængende

søvn pga. forskellige sundhedsmæssige diagnoser og lider af søvnmangel,

hvilket påvirker dem i dagtimerne. Samtidig får nogle af børnene anfald om

natten, enten i form af epileptiske anfald, spastiske kramper eller andre af an-

fald, som man ikke kender årsagen til. Der kan også være behov for at hjælpe

med vejrtrækning eller berolige ved anfald af smerter. Endelig handler det

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

også om at give barnet mulighed for at blive hørt, hvis barnet er bange eller

har brug for hjælp, som fx i Elias’ case i afsnit 2.3.3. Børnene i målgruppen har

ofte ikke kognitiv funktionsevne til at være bevidst om at kunne tilkalde hjælp,

men personalet kan høre på barnets lyde, når barnet er utrygt, ked af det eller

gerne vil noget.

Børnene har ofte et sammenfald af flere og meget problemstillinger, som kræ-

ver, at personalet kan reagere hurtigt, men hvor børnene også har udpræget

brug for ro til at hvile uden forstyrrelser af personalet. Personalet vurderer

derfor, at lydmonitorering og kamerakig udgør en afgørende forskel i støtten

til disse børn, som illustreret i Isabellas case nedenfor.

På mange måder ligner formål og anvendelse problemstillingerne for voksne.

Den store forskel er imidlertid, at voksne med epilepsi er omfattet af bekendt-

gørelse om tryghedsskabende velfærdsteknologi og dermed kan få bevilliget

anfaldsalarmer, hvilket ikke gælder for børnene.

Isabella: Lydmonitorering har flere

formål

Formålet med lydovervågning er at give personalet mulighed for at rea-

gere hurtigt, når Isabella har brug for hjælp i løbet af natten. Dette kan

både være, hvis hun får epileptiske anfald eller har brug for, at personalet

hjælper hende med at støtte hendes hoved, eller hjælpe hende med hen-

des vejrtrækning.

Lydovervågningen giver personalet mulighed for at kunne høre, om hun

bevæger sig ved at lytte efter lyde, som kan lyde som spjæt, slag mod

mur, pludselig slem hoste, boblende vejrtrækning, skrig, hvis hun er vågen

i forhold til hendes anfald m.m.

Man har prøvet at tjekke til hende løbende om natten, men dette forstyr-

rer Isabella i hendes søvn, og det har negative konsekvenser for hendes

ressourcer den efterfølgende dag. Isabella har brug for støtte til at falde

godt i søvn om aftenen og til at blive i søvnen. Hun vågner let, hvis hun

bliver forstyrret. I dårlige perioder kan hun også have problemer med at

falde i søvn/blive i søvnen.

Det vurderes, at lydovervågning er det mindst indgribende, samtidig med

at lydovervågningen giver personalet mulighed for at reagere hurtigt, når

Isabella har brug for hjælp om natten.

(Fra ansøgning)

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

4.2

Bevægelsessensorer giver sikkerhed til barnet

selv og andre børn

Formålet med brug af bevægelsessensorer til de tre børn er dels et hensyn til

barnets egen sikkerhed, som beskrevet i Emmas case nedenfor, dels hensyn

til de andre børns sikkerhed, som beskrevet i Emils case efter Emmas neden-

for.

Personalet peger på, at bevægelsessensorerne er med til at give sikkerhed for

børnene. De forklarer, at det er børn, som har brug for guidning og støtte, når

de står op, og sensorerne kan give besked til personalet, når barnet er stået

ud af sengen eller er på vej ud ad døren. Det er særligt nattevagterne, som

beskriver, at de har svært ved at undvære den hjælp, som bevægelsessenso-

rerne giver. En nattevagt siger:

Det er genialt med PIR’en [Passiv InfraRed sensor], for så kan de

hjælpe hende, så snart hun vågner, så hun ikke risikerer at stå i

køkkenet eller gaderoben uden en voksen til at hjælpe sig.

(Inter-

view med nattevagt)

Som nattevagt har man også forpligtigelser andre steder i huset i form af at

løse praktiske opgaver, fx vasketøj og rengøre medicinæsker, eller man kan

være optaget hos et andet barn eller hjælpe en kollega et andet sted i huset.

På Emmas botilbud er der tre nattevagter, som skal hjælpe op til 21 børn. Bør-

nenes værelser er fordelt på fire forskellige gange, som ligger forskudt af hin-

anden, så man ikke kan se alle fire gange fra ét sted. Her fungerer bevægel-

sessensorerne som en støtte til personalet og giver viden om, at barnet har

brug for dem.

En mor fortæller, at bevægelsessensoren giver stor sikkerhed for hendes barn

og dermed også tryghed for hende. Bevægelsessensoren er sat op, fordi bar-

net ofte vågner om natten og flakker rundt. Én gang var barnet kommet uden-

for i nattøj, og ingen vidste, hvor længe hun havde gået rundt udenfor i haven.

Moderen forklarer, at datteren ikke har forståelse for, hvad der sker omkring

hende og konstaterer, at hun lige så godt kunne være gået ud på en vej. Med

bevægelsessensoren får personalet besked og kan komme, når datteren står

op, så de kan undgå, at datteren kommer til skade.

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

Emma: Bevægelsessensoren kan

også hjælpe børn

Det er morgen på botilbuddet Smedebakken. Nattevagterne melder om en

rolig nat og dagvagten, Susanne, går ned til køkkenalrummet i hus 4. Kort

efter lyder der en alarm på vagttelefonen. Susanne konstaterer, at nu er

Emma vågen. På værelset kommer Emma glad Susanne i møde og giver

hende PIR-sensoren. PIR-sensoren, en såkaldt PassiveInfraRed sensor, er

en mobil bevægelsessensor, der står ved hendes dør. Den sorte gummi-

knap mangler, fordi Emma har pillet den af. De går sammen ned i køkken-

alrummet, hvor Susanne gør Emmas medicin og morgenmad klar, mens

Emma sidder i sofaen og ser Peter Pedal. Emma sidder med sin bamse,

der lyser, når Emma trykker på den. Hun er i konstant bevægelse hele

morgenen: går mellem rummene, leger titte-bøh med Susanne, giver alle

børn og voksne kram eller holder kort i hånden, og hun finder hele tiden

ting, hun kan undersøge, fx når hun lige at få fat på Susannes telefon, in-

den Susanne putter den i lommen igen. Emma glæder sig til at skulle ud

og køre bus lidt senere på morgenen – ”tjøre” siger hun flere gange. Hun

begynder at blive utålmodig og puffe lidt til Susanne, som finder på en ny

leg, indtil bussen kommer.

Emma er 15 år. Hun har infantil autisme og mental retardering. Hendes

kontaktperson fortæller, at hun har et ordforråd på ca. 10-15 ord og har

svært ved at kalde eller opsøge hjælp eller forstå, hvis en situation bliver

farlig. Hun skiller ofte ting ad og kommer ting i munden og kan også slå

sig selv. Emma har derfor konstant brug for en til en-kontakt for at guide

hende, så hun ikke kommer til skade, og som kan imødekomme hendes

behov for støtte.

Emma fik tildelt en bevægelsessensor efter en episode for 3 år siden,

hvor hun vågner meget tidligt og kommer til at gå ind på et andet barns

værelse. Det andet barn bliver vækket og får Emma ud ad værelset igen

gennem vinduet. Heldigvis er vinduet placeret i stueetagen, så Emma slip-

per med nogle knubs, men bliver meget kold, da der går noget tid, inden

personalet opdager, at Emma er udenfor.

Dengang vågnede Emma ofte ved firetiden om natten. PIR-sensoren blev

sat op for at give nattevagten besked om, at Emma er stået op, så medar-

bejderen kan komme hende i møde, og enten give Emma en tør ble og

hjælpe hende tilbage i seng, eller begynde dagen sammen med hende,

hvis hun er udhvilet.

I forbindelse med genansøgninger om brug af sensoren har personalet,

myndighedssagsbehandleren og Emmas forældre løbende en drøftelse af

Emmas behov, og om der fortsat er behov for brug af teknologierne. Op-

rindeligt fik Emma også tildelt sensorer på dør og vindue, men dette er

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

bortfaldet, da PIR-sensoren alene er tilstrækkelig til at give personalet be-

sked, når Emma vågner.

På nuværende tidspunkt oplever personalet, at Emma sover længere om

morgenen og først vågner, når dagvagten er mødt ind. De vurderer, at

Emma derfor ikke har gavn af PIR’en i øjeblikket, men de kan dog ikke

sige, om det ændrede søvnmønster er midlertidigt eller vedvarende. De er

bekymrede for, at Emma ikke vil kunne få tilladelse til anvendelse af PIR

igen, hvis brugen ophører nu.

Emmas bevægelsessensor

. Aftenvag-

terne stiller sensoren i nærheden af Em-

mas seng, når hun skal sove. Sensoren

er en såkaldt PIR sensor, Passive Infra-

Red sensor, der giver personalet besked,

når Emma står op, så de kan komme

hende i møde og hjælpe hende.

Foto: Stinne Aaløkke Ballegaard

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

Emil: Bevægelsessensoren skaber

sikkerhed for andre børn

Emil er 10 år og er i aflastning på et botilbud hver anden weekend samt

fast en gang i ugen. Kontaktpersonen fortæller, at Emil ofte er begrænset

i sin bevægelsesfrihed andre steder. Hun fortæller, at han ofte er klikket

fast i sin stol, både når han er hjemme og i skolen, men at det gør de ikke

her på stedet.

Kontaktpersonen fortæller, at han gerne vil mærke de voksne og de andre

børn, da det er den måde, han oplever verden på. Her på stedet kan han

være fri og være en del af fællesskabet, men han ved ikke, hvordan man

gør. Han har aldrig prøvet det, og så gør han det på sin egen måde. Pro-

blemet opstår, fordi han ikke kun aer og mærker, men også kradser –

nogle gange, så blodet løber. Han bider og har hevet en dreng i ørene, så

det blødte. Hun forklarer, at han er en kærlig dreng, der gerne vil kramme.

Hun har selv været på kursus for at kunne kramme ham og lære ham,

hvordan man krammer andre uden pludselig at kradse.

Det er en lang proces, så botilbuddet bruger en bevægelsessensor, som

giver besked, når han står op om natten. Herved kan nattevagten hjælpe

ham i seng igen og afværge, at han går ind til de andre børn og kradser

dem.

Som nattevagt har man ansvaret for flere børn, så man kan godt være

inde hos en anden uden at opdage, at Emil er stået op, hvis der ikke er en

bevægelsessensor.

4.3

Er der forskel på børn og voksnes ret til

teknologi?

Forsøget på børneområdet sidestiller børneområdet med voksne og stiller her-

med også spørgsmålet om, hvorvidt der er forskel på børn og voksne i forhold

til deres behov og ret til at få gavn af tryghedsskabende velfærdsteknologi.

De få empiriske cases peger på, at teknologierne kan bidrage til øget sikker-

hed for børnene på samme måde som til voksne. Da der er tale om et begræn-

set antal cases, er det i høj grad også et principielt spørgsmål, som beslut-

ningstagere må forholde sig til.

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

Samtidig viser undersøgelsen, at der kan være uklarhed om lovgivningen for

anvendelse af teknologier til børn og unge.

Et botilbud for børn og unge har gennem mange år anvendt lydmonitorering

og babyalarmer, herunder babyalarmer med kamera, som er kommet frem i de

seneste år som anfaldsalarm efter aftale med børnenes læger. Lederen af bo-

tilbuddet forklarer, at lydmonitorering og kamera i babyalarmer må anvendes

uden godkendt magtanvendelse, såfremt der ligger en udtalelse fra en læge

med et sundhedsfagligt argument for anvendelsen. I forbindelse med frikom-

muneforsøget har den nye ledelse på botilbuddet i samarbejde med kommu-

nens myndighedsafdeling og Socialtilsynet fået fokus på lovhjemlen for an-

vendelse af teknologierne. Ved undersøgelsens afslutning var der kommet en

afklaring fra Socialtilsynet, som vurderer, at det kræver en godkendt magtan-

vendelse at anvende kamera, lydudstyr og bevægelsessensorer til børnene.

Botilbuddet er derfor gået i gang med at ansøge om godkendt magtanven-

delse og registrere og indberette magtanvendelserne månedligt.

Spørgsmålet er, om botilbuddet er alene om sin anvendelse af teknologier,

som de har anvendt efter god tro, eller om der er tale om en udbredt praksis.

Det ligger dog uden for rammen af indeværende undersøgelse at skabe et så-

dant overblik, men vil give nyttig viden om målgruppens volumen og forsøgets

relevans.

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

5.1

Tværgående perspektiver

Relevante forsøg med lille volumen

Samlet set har der været 70 ansøgningsforløb og tilsvarende godkendelser.

Det er dermed relativt få borgere som plejecentre og botilbud har ansøgt og

fået bevilliget teknologiske hjælpemidler til. Dette ses af kommunerne som en

succes, da teknologierne kun må bringes i spil, hvis andre løsninger ikke kan

afhjælpe borgerens problemstilling. Samtidig vurderer personalet, at teknolo-

gierne har haft stor betydning for de enkelte beboere i form af bl.a. bedre nat-

tesøvn, forebyggelse af konflikter, mulighed for hurtig hjælp ved akut risiko for

respirationsstop samt sikkerhed forbundet med, at beboere ikke kommer til

skade ved at forlade plejecenteret. Flere medarbejdere og ledere har givet ud-

tryk for, at de håber at kunne fortsætte med at bruge teknologierne, som de

vurderer har afgørende betydning for borgernes sikkerhed og livskvalitet.

Udbredelse bremses af forestillinger om teknologi og ressourcespørgsmål

Der er tre kommuner, som har implementeret forsøgene og teknologierne. De

øvrige kommuner har valgt ikke at arbejde videre med forsøget i den forlæn-

gede periode. Dette skyldes, at hovedparten af de øvrige kommuner har ikke

anvendt særlige døråbnere eller kamerakig i forsøgets første periode. Derud-

over har de primært anvendt lydmonitorering som anfaldsalarm til borgere

med epilepsi, hvilket de vurderer er omfattet af bekendtgørelsen om trygheds-

skabende velfærdsteknologi, og at denne brug af lydmonitorering dermed lig-

ger uden for forsøget.

En projektleder forklarer, at målgruppen for kamerakig er til stede i kommu-

nen, men at det er for ressourcekrævende og samtidig bliver mødt af skepsis

blandt personalet på bostederne:

Vi har borgere i målgruppen, når man kigger på det objektivt set, og

vi havde forventet at få borgere med, men vi har haft svært ved at

sælge ideen – særlig i forhold til video, der kan opleves som et stort

skridt, da det er ikke noget, de har arbejdet med før. Måske skyldes

det:

1) Video kan bruges der, hvor man forstyrrer beboeren om natten.

Men det skal være en meget stor forstyrrelse med de fysiske tilbud,

førend man vurderer, at det kræver, at man prøver noget andet af,

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

og for at det er udslagsgivende for at bruge video, fordi video ople-

ves som meget omsiggribende i forhold til beboernes privatliv.

2) Det har været et forsøg, og hvad så når forsøget er slut, og man

skal fjerne teknologien igen og gå tilbage til udgangspunktet? Hvis

video kun kan bruges i en begrænset periode, så er det et stort ar-

bejde, fx at få en sikker forbindelse på plads. Hun [projektlederen]

henviser til Herning Kommune, der har flest erfaringer med det, og

også fortæller, at det har været et stort arbejde i starten.

(Referat af interview med projektleder)

Dermed peger projektlederen på personalets forestillinger og holdninger til

teknologierne som udslagsgivende. En anden projektleder vurderer tilsva-

rende, at kommunen har valgt ikke at gå videre med forsøgene, da teknologi-

ernes formål kan misforstås af både personale og offentligheden.

En kommune forklarer i samklang med citatets opmærksomhed på ressourcer,

at kommunen har været nødsaget til at fokusere på drift, og at man derfor har

fravalgt deltagelse i forsøg og diverse udviklingsprojekter.

Rapporten fra første forsøgsperiode viser, at det kan kræve store ressourcer

af en kommune at introducere de nye teknologier, særligt kamerakig, da det

forudsætter teknisk og juridisk ekspertise at vurdere lovmæssigheden af de

specifikke tekniske løsninger. Samtidig forudsætter implementeringen et tæt

samarbejde mellem tilbuddene, it- og myndighedsafdelingen, hvor alle parter

skal kunne prioritere arbejdet med identificering og udbredelse af teknologi-

erne (Ballegaard, Ruge & Lohse, 2021).

5.2

Kvalitet af ansøgninger højnes ved sparring

med myndighedssagsbehandler

Dokumentanalysen viser, at ansøgningerne overordnet set argumenterer grun-

digt for ønsket om anvendelse af teknologien. Der er eksempelvis ingen an-

søgninger, der ligger uden for formålet med forsøgene. Interviewundersøgel-

sen peger på, at botilbuddene og plejecentrene indgår i dialog med myndig-

hedssagsbehandler, hvis der er noget, tilbuddene er i tvivl om, ligesom myn-

dighedssagsbehandler retter henvendelse til tilbuddene, hvis der er noget,

som skal uddybes i ansøgningen. Flere tilbud peger på, at det højner kvalite-

ten af ansøgningen i forhold til både refleksioner om, hvorvidt andre tiltag kan

afprøves inden, og i forhold til udarbejdelse af ansøgningens argumenter og

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

ordlyd. Tilbuddene i interviewundersøgelsen værdsætter den tætte sparring

med myndighedssagsbehandler, som både hjælper dem til at forstå, hvornår

og hvordan de kan bruge teknologierne. Og at de samtidig også får besked,

hvis der er brug for at rette op og justere på anvendelsen af teknologierne i

praksis. Kommunerne samler typisk godkendelse af disse teknologier hos én

eller to medarbejdere for at sikre sparring og akkumuleret viden på området.

Imidlertid viser dokumentanalysen også, at mange ansøgninger ligner hinan-

den. I interviewundersøgelsen begrundes dette med, at sagerne ligner hinan-

den – enten fordi plejecenteret ligger tæt på trafikeret vej, uanset hvilken bor-

ger der er tale om, eller fordi borgernes problemstillinger ligner hinanden.

Når man søger om et kamera, er det jo ofte af de samme grunde, så

kan det ikke give så god mening, at man skal sidde og bytte rundt

på ordene. Det er jo de samme overvejelser hver gang. Den pæda-

gogiske del prøver vi jo også. Det er rigtigt, at det kommer til at

ligne hinanden, men det er jo, fordi situationen ligner hinanden, så

det giver god mening. Selv når situationen har været forskellig, har

man været omkring de samme ting.

(Koordinator, plejecenter)

Skemaet til første ansøgning og genansøgning er identiske. Dokumentanaly-

sen viser, at genansøgningerne bærer præg af at være stort set identiske med

den første ansøgning, og der kan desuden mangle en eksplicit stillingtagen til,

hvorvidt indsatsen virker, samt beskrivelse af, hvilke andre tiltag der har været

afprøvet i perioden. Adspurgt om disse forhold i interviewundersøgelsen for-

klarer personalet, at de har haft refleksionerne løbende og i forbindelse med

genansøgning, men at de ikke altid får det skrevet ned, hvis der ingen ændrin-

ger er, og teknologien fortsat er relevant. Dermed peger undersøgelsen på

nogle uhensigtsmæssigheder i processen for genansøgning, hvor dokumenta-

tionen ikke afspejler personalets refleksioner.

Flere medarbejdere peger desuden på uhensigtsmæssigheder i forhold til at

dokumentere brug af teknologierne. Det opleves som ressourcekrævende at

dokumentere brugen, og flere peger på, at tiden er bedre brugt hos beboerne.

Nogle steder har man derfor samlet dokumentationsarbejdet hos en enkelt

medarbejder, som efter hver måned estimerer niveauet for anvendelsen af

teknologien. På et enkelt botilbud bruger personalet dokumentationen til at få

et billede af Emmas udvikling.

Vi skal dokumentere med tidspunkt, hver gang PIR’en går, for at do-

kumentere, at vi bruger den. Vi bruger det også som et pædagogisk

redskab til at vide, hvornår hun står op, og hvordan hendes døgn-

rytme er. Det er jo rart at vide om, hvis Emma har været vågen si-

den kl. 3, eller om hun er oppe kl. 8, altså der er væsentlig forskel

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

på hendes energiniveau afhængigt af, hvor mange timers søvn hun

har fået. Og rent udviklingsmæssigt har hun virkelig brug for en

masse timers søvn, fordi hun er konstant i aktivitet, når hun er vå-

gen.

(Medarbejder, botilbud)

Dermed indikerer undersøgelsen, at der kan være et dobbelt formål med do-

kumentationspraksisser, som måske i højere grad også bør understøtte tilbud-

denes egne refleksioner.

5.3

Samtykke i samspil med faglige vurderinger

Beboerne kan ikke selv give samtykke til teknologierne, da målgruppen for

forsøget er borgere med betydelig, varigt nedsat psykisk funktionsevne.

Selvom deres kognitive funktionsniveau er betydeligt nedsat, dækker beteg-

nelsen alligevel over variationer borgerne imellem. Afhængigt af beboeren og

typen af teknologi forsøger personalet at italesætte anvendelsen af teknologi-

erne over for beboerne. For eksempel er Jakob (se 2.4) meget teknisk interes-

seret, og personalet fortalte ham om kameraet og om formålet med at sætte

det op. En medarbejder på et andet botilbud fortæller, at de forsøger at til-

passe informationen om lydmonitoreringen til beboeren. For at Elias bedst mu-

ligt kan forstå det, ville medarbejderen ikke forklare, hvad selve teknologien

er, men hvorfor den er der, og hvad den skal bruges til:

Altså den [mikrofonen] har jo hængt ovre på væggen, og så har

selve anlægget været nede ved nattevagtsbordet. Og så er det ble-

vet nævnt til ham flere gange af nattevagterne. Jeg tænker ikke, at

jeg ville sige: ”Elias, nu tænder jeg for anlægget”, men hvis der nu

har været noget, og han havde været ked af det tidligere, så vil jeg

sige ”Vi lytter godt efter dig, vi kan høre, hvis du kalder”. Så på den

måde er det blevet sagt.

(Medarbejder, botilbud)

Andre gange afstår personalet fra at fortælle beboeren om teknologien, da de

vurderer, at beboeren risikerer at blive forvirret.

Kamerakig og lydmonitorering må kun anvendes, såfremt borgeren ikke mod-

sætter sig. Heri ligger et implicit paradoks, idet målgruppen er defineret som

borgere, der ikke kan forstå teknologien og dermed vil have vanskeligt ved at

modsætte sig noget, de ikke forstår. For hovedparten af beboerne med kame-

rakig og lydmonitorering vurderer personalet, at de ikke forstår, at teknologien

er til stede. Men enkelte beboere har en bedre forståelse, som fx Jakob. For

personalet ligger der derfor en vigtig opgave i at være opmærksom på, om

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

han modsætter sig indsatsen. Personalet vurderer, at han forstod formålet

med at bruge kameraet for hans egen sikkerhed, så de kan komme ind til ham,

når han har brug for det om natten. De er derfor også opmærksomme på hans

reaktion, hvor han udfordrer kamerakigget. De er imidlertid ikke i tvivl om, at

det er en leg for ham og ikke et udtryk for, at han modsætter sig, da han er

meget tydelig, når der er noget, han ikke ønsker.

Da målgruppen ikke selv kan give samtykke til indsatsen, er det i stedet pårø-

rende eller værge, som skal samtykke på borgerens vegne. Interviewundersø-

gelsen viser, at de pårørende sætter sikkerheden for deres kære meget højt,

og samtykker til indsatsen, så personalet kan bruge de nødvendige indsatser

for at styrke beboernes sikkerhed. Dette gælder især for de pårørende til de-

mensramte beboere med særlige døråbnere, men også for pårørende til bebo-

ere med øvrige typer af teknologi. En mor siger til en søn med kamerakig, at

kamerakigget gør hende tryg, fordi personalet bedre kan holde øje med ham:

Sikkerhed frem for alt! Det er en god ting for ham, at han kan undgå

alle de skadestuebesøg, han har haft tidligere – nu er det ved at

være længe siden, han har været på skadestuen.

(Mor til barn med

kamerakig)

Pårørende læner sig i høj grad op ad personalets faglige vurdering, når de gi-

ver deres samtykke. Hovedparten samtykker til indsatsen, fordi de selv vurde-

rer, at teknologien kan give en bedre støtte, men også fordi de vurderer, at

personalet har størst kendskab til beboerens situation og har den faglige vi-

den om, hvordan man bedst imødekommer beboerens behov. Der findes dog

enkelte situationer, hvor pårørende ikke er enige i personalets vurdering, og

hvor de gerne vil have flere hjælpemidler, end personalet vurderer, der er be-

hov for, eller lovmæssigt kan imødekomme. Omvendt ser vi også et enkelt til-

fælde, hvor man af hensyn til pårørende udskyder fjernelse af teknologi, som

personalet vurderer ikke længere er nødvendigt, fordi beboerens situation har

ændret sig.

Introduktion og fjernelse af teknologiske hjælpemidler kan dermed, som med

alle andre tiltag, være følsomt, og hvor personalet og pårørende kan have

svært ved at finde hinanden (Felding & Schwennesen, 2019). I forlængelse

heraf peger et enkelt pårørendeinterview på, at det kan være en sårbar posi-

tion for de pårørende, hvis man ikke er enig i personalets vurderinger, idet

man er afhængig af personalets hjælp og støtte til ens kære.

Det er således værd at være opmærksom på, at der er mange forskellige per-

spektiver og hensyn i spil, og hvor parterne kan have forskelige vurderinger af

situationen i forhold til, hvilken indsats der er tilstrækkelig eller for meget i for-

hold til at afhjælpe problemstillingen.

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

5.4

Organisering og digitale kompetencer bidrager

til at finde den mindst indgribende indsats

Teknologierne kan anvendes, hvis de samlet set vurderes til at være det mest

hensigtsmæssige for borgeren set i forhold til behov for omsorg eller støtte

samt hensynet til borgerens værdighed og selvbestemmelse. Der skal dermed

anvendes den mindst indgribende indsats.

Stort set alle ansøgninger indeholder argumentation om, at indsatsen er det

mindst indgribende for at kunne imødekomme borgerens behov. Ansøgnin-

gerne beskriver, at der er prøvet en række andre tiltag, som ikke har haft den

ønskede virkning, og at teknologien dermed er den sidste udvej til at løse pro-

blemstillingen. Kapitel 2, 3 og 4 udfolder desuden personalets overvejelser

om, hvordan de bedst muligt kan hjælpe og støtte den konkrete beboer i for-

hold til dennes specifikke problemstilling på en måde, der tager mest mulig

hensyn til beboerens ret til privatliv og bevægelsesfrihed. Personale og pårø-

rende påpeger, at hensigtsmæssig brug af teknologierne kan være mindre

indgribende end fysisk tilstedeværelse, idet beboere, som vågner ved fysisk

tilsyn, kan sove uforstyrret, når personalet i stedet for laver et kamerakig.

Lydmonitorering giver kun et lydbillede, hvorimod en fysisk tilstedeværelse vil

inkludere øvrige sanser, hvor medarbejderen også visuelt vil holde øje med

beboeren, selvom der ikke er faglig grund til dette.

Personalets vurdering og balancering af hensyn indebærer både anvendelse

af pædagogiske metoder, brug af andre hjælpemidler og forsøg på at afhjælpe

eventuelle underliggende problemstillinger. Samtidig peger undersøgelsen

også på, at de specifikke teknologiske løsninger kan tage mere eller mindre

hensyn til bevægelsesfrihed og privatliv. For eksempel kan kamerakig vinkles,

så de kun viser det, der er behov for, og enheder til lydmonitorering kan være

mobile og bæres af den person, som skal kunne høre beboeren. Det kræver et

tæt samspil med leverandører for at finde frem til, hvad der teknisk set under-

støtter den mindst indgribende indsats, samt en nysgerrighed på, om andre

løsninger kan være mindre indgribende: I forhold til de særlige døråbnere fin-

des teknologiske løsninger, som er mindre indgribende over for andre beboere

og besøgende, da de kun forsinker den specifikke beboer, og kamerakig kan

måske tilpasses i detaljeringsgrad eller automatisk logge medarbejderen ud,

hvis der ikke er behov for længerevarende monitorering for at kunne opdage

epileptiske anfald.

Organisering på det enkelte botilbud og i kommunen spiller en rolle for at finde

den mindst indgribende indsats. Eksempelvis kan det være en fordel at have

en lokal koordinator, som kan samle erfaringer og agere sparringspartner med

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

medarbejderne lokalt. Samtidig kan den kommunale myndighedssagsbehand-

ler hjælpe det enkelte tilbud til at reflektere over, om andet kan være afprøvet

inden, og desuden være en vigtig sparringspartner i forhold til at overføre vi-

den mellem tilbud om mindre indgribende indsatser.

Kommunerne og tilbuddene i undersøgelsen har løbende reflekteret over de-

res praksis og faglige vurderinger af, hvad der samlet set er det bedste for

beboeren. Undersøgelsen viser, at der kan opstå gråzoner eller uhensigts-

mæssigheder, fx hvor personale i bedste mening sætter en tegning op foran

en døråbner, da beboeren ikke blev tilstrækkeligt forsinket af den særlige dør-

åbner; situationer, hvor der ikke rettidigt søges om særlig døråbner på en be-

boer, og hvor døråbneren kun er tilknyttet en beboer, som måske ikke længere

har brug for den; afløsere der kigger for længe på et kamerakig, eller kamera-

kig, hvor en døralarm viser sig at være tilstrækkelig. Det er i den forbindelse

vigtigt at understrege, at disse tilfælde med uhensigtsmæssigheder er blevet

identificeret og italesat af enten kolleger, ledere eller myndighedssagsbe-

handler. Undersøgelsen understreger således vigtigheden af en kontinuerlig,

etisk refleksion og sparring, som kan støtte tilbuddene og medarbejderne i at

skabe en hensigtsmæssig balance og anvendelse af teknologierne (Eide &

Aadland, 2020, Eide & Lien Barken, 2021).

Personalets mulighed for at vurdere og reflektere over anvendelse af teknolo-

gierne bygger på en række aspekter af digitale kompetencer (KPMG & VIVE,

2022, KL, 2018). Personalet skal ikke kun kunne tænde for kamerakigget eller

interagere med det konkrete værktøj, men skal også kende teknologiernes po-

tentiale og begrænsninger. De skal kunne se, hvordan teknologien kan støtte

beboeren og dem selv i deres faglige arbejde, hvor der kan være nye måder at

skulle sanse på og nye risici. De skal kunne vurdere, om teknologierne samlet

set er meningsfulde at anvende, både i forhold til faglige hensyn og i forhold til

etiske og juridiske hensyn af at anvende teknologien. Det kræver samtidig en

ledelse, som kan stå i spidsen for den digitale udvikling og give sparring til

medarbejdere (Bjørnholt et al., 2020), så man sikrer, at man hverken er for til-

bageholdende eller overforbruger teknologierne. Undersøgelsen viser, at der i

én kommune kan være store lokale forskelle mellem plejecentre, hvor ét pleje-

center har færre særlige døråbnere eller kamerakig end andre plejecentre,

hvilket indikerer, at ledelse og evt. fysiske rammer også spiller en stor rolle for

anvendelsen af teknologierne.

Det er værd at bemærke, at balanceringen og vurderingen af, hvad der samlet

set er mest hensigtsmæssigt for borgeren, ikke kun er et spørgsmål om tekno-

logi, men ligger i forlængelse af øvrige overvejelser om god pleje og støtte af

borgere med demens eller kognitiv funktionsnedsættelse. Ligesom man på

plejecentre er opmærksom på at banke på, inden man går ind til en beboer,

selvom man har en nøgle, og at man også på botilbud banker på, selvom man

ved, at beboeren ikke kan svare, så gør man sig tilsvarende overvejelser om

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

balancering af privatliv og imødekommelse af behovet for hjælp og støtte, når

det drejer sig om teknologiske hjælpemidler. Sat på spidsen, handler det ikke

nødvendigvis om teknologien i sig selv, men om de faglige vurderinger i at an-

vende dem hensigtsmæssigt og på en balanceret måde. Diskussionerne om,

hvorvidt de teknologiske hjælpemidler anvendes hensigtsmæssigt træder ind i

eksisterende diskussioner om god praksis, magtstrukturer (Jensen & Kragh,

2020, Petersen et al., 2022) og forråelse eller omsorgstræthed (Det Etiske

Råd, 2021, Birkmose, 2013).

5.5

Teknologier anvendes inden for eksisterende

rammer

Teknologierne må kun anvendes for at komme beboeren til gavn og ikke for at

spare ressourcer. I forbindelse med forlængelse af forsøget har der i hørings-

svarene været udtrykt bekymring for, at teknologierne alligevel risikerer at

give anledning til, at økonomiske hensyn kan spille en rolle.

Den økonomiske analyse i rapporten fra første forsøgsperiode viste, at de tek-

nologiske hjælpemidler, inkl. teknologier til bevægelsesovervågning, ikke giver

besparelser, men at indkøb af teknologi vurderes til at være en fornuftig om-

kostning set i forhold til omlægning af arbejdsgange og kvalitet i plejen.

Dokumentanalysen i indeværende undersøgelse viser, at der gives faglige ar-

gumenter for at anvende de teknologiske hjælpemidler, hvor borgerens behov

stilles i centrum. Ansøgningerne bærer præg af, at man søger om teknologiske

hjælpemidler for at imødekomme borgerens behov bedst muligt, og ikke med

henblik på at spare ressourcer.

Nogle af ansøgningerne berører spørgsmålet om ressourcer, ikke som begrun-

delse for ansøgningen, men som supplerende information til ansøgningen. I

forhold til lydmonitorering angiver enkelte ansøgninger, at beboeren ikke er

bevilliget en til en-kontakt. Ansøgningerne beskriver videre, at lydmonitorering

er velegnet, da det er mindre forstyrrende for beboeren end fysisk tilstedevæ-

relse. Derudover har hjemkommunen ikke bevilliget til en til en-kontakt, og

uafbrudt fysisk tilstedeværelse om natten er derfor heller ikke mulig.

Der knytter sig også et spørgsmål til om rammer og ressourcer til brug af sær-

lige døråbnere. De særlige døråbnere vurderes af personalet til at være særlig

relevante i aften- og nattetimerne, hvor der er færre medarbejdere til stede på

afdelingen. Implicit heri ligger en konstatering af, at rammevilkår for beman-

ding har betydning. Eksempelvis er der mange plejecentre, hvor én nattevagt

har ansvaret for to afdelinger, hvor man kan være optaget hos en beboer og

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

dermed ikke kunne hjælpe en anden beboer, der søger ud af afdelingen. Til-

svarende er der forskel på, om en beboer har adgang til en have, hvor man

kan selv kan gå ud og være uden ledsager, eller om man er afhængig af at fa-

milie, besøgsvenner eller personale kan ledsage en. Det vil sige, at den særlige

døråbner introduceres ikke for at give besparelser, men giver sikkerhed inden

for de rammer, som er givet i forvejen.

Kommunerne og personalet er opmærksomme på den grundlæggende præmis

i forsøgene – at teknologierne ikke må anvendes med et økonomisk sigte. Det

er dog væsentligt at henlede opmærksomheden på fremtidsperspektiver for

de store velfærdsområder, hvor der forventes yderligere pres på ressourcer

samt rekrutteringsudfordringer (Larsen & Jakobsen, 2022). Det er derfor van-

skeligt at tale om teknologi uden at forholde sig til de vilkår, plejecentre og

botilbud kommer til at stå overfor. Set i det lys, er det værd at overveje, hvor-

dan borgernes behov og rettigheder kan imødekommes fremover, og hvilken

rolle teknologiske hjælpemidler kan spille.

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

Konklusion og diskussion

Rapporten belyser erfaringer med forsøg med teknologiske hjælpemidler, som

skal forbedre støtte og omsorg for personer med betydelig varig nedsat psy-

kisk funktionsevne. Helt konkret har en række frikommuner siden 2017 kunne

anvende følgende teknologier:

▪

Kamerakig og lydmonitorering

Særlige døråbnere på afdelingsdøre

Kamerakig, lydmonitorering og bevægelsessensorer til børn og unge.

Undersøgelsen skal 1) give viden om formål med iværksættelse af teknologi-

erne og 2) give viden om anvendelse af teknologierne med særlig fokus på

teknologiernes betydning for borgernes privatliv, bevægelsesfrihed og sikker-

hed.

Analysen bygger på en dokumentanalyse af alle 70 ansøgningsforløb og et

kvalitativt studie med 9 observationer af anvendelse samt i alt 45 interviews

med pårørende, personale, ledere, myndighedssagsbehandlere samt projekt-

ledere- og medarbejdere.

6.1

Anvendelse af teknologierne

Lovgivningen giver mulighed for at anvende teknologierne, hvis det samlet set

vurderes mest hensigtsmæssigt for borgeren, og hvis pårørende giver sam-

tykke.

Kommunerne har i alt haft 70 ansøgningsforløb og tilsvarende antal godken-

delser af teknologiske hjælpemidler til borgere med demens samt til voksne og

børn med kognitiv funktionsnedsættelse. Projektlederne i frikommuneforsøget

vurderer, at det relativt lave antal ansøgninger er en succes, idet de teknologi-

ske hjælpemidler kun må anvendes, når andre metoder og tilgange ikke kan

afhjælpe problemstillingen. Personalet flere steder peger på, at selvom der

ikke er så mange borgere, der har teknologierne, så har teknologierne stor be-

tydning for den enkelte borger.

Personalet vurderer, at teknologierne er vigtige redskaber til at støtte og

drage omsorg for beboerne. Pårørende er også positive over for anvendelse af

teknologierne og lægger stor vægt på sikkerhed.

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

Interviewundersøgelsen peger på, at personalet er bevidst om ansvaret for at

vurdere, hvilken indsats der er mest hensigtsmæssig i forhold til at balancere

beboernes behov for støtte og omsorg på den ene side og deres ret til privat-

liv og bevægelsesfrihed på den anden side.

6.1.1

Kamerakig og lydmonitorering

Der er 32 ansøgninger om og godkendelser af kamerakig samt otte om lydmo-

nitorering fra 2017 til og med 2022. Kamerakig og lydmonitorering anvendes

med det formål at skabe sikkerhed for beboerne, bedre søvn og rettidig støtte

og omsorg.

Sikkerhed er et overordnet formål i hovedparten af alle ansøgningerne. Med

teknologierne kan personalet opdage epileptiske anfald og blokering af luft-

veje hos beboere, der ikke selv kan synke ophostet slim, samtidig med at be-

boerens søvn ikke forstyrres af medarbejderes fysiske tilstedeværelse. Et ka-

merakig i samspil med en bevægelsessensor bruges til at sikre, at beboeren

med demens og faldrisiko får støtte til at komme på toilet om natten, men ikke

forstyrres unødigt.

Hensynet til beboerens nattesøvn er et centralt formål med anvendelse af ka-

merakig. Nogle beboere sover meget let og vågner, når personalet laver fysisk

tilsyn. I stedet anvender personalet kamerakig for at kunne se, om beboeren

har det godt og samtidig sikre en uforstyrret søvn.

Teknologierne gør det muligt for personalet at komme, når beboeren har be-

hov for det. For eksempel kan personalet ved hjælp af lydmonitorering høre,

hvis et barn ligger i sin seng og er utrygt eller græder, men ikke selv er i stand

til at hente hjælp pga. fysisk funktionsnedsættelse og ikke kan aktivere et al-

mindeligt kald pga. sin kognitive funktionsevne.

Kamerakig og lydmonitorering kan være mindst indgribende i beboerens

privatliv

Personalet peger på, at kamerakig kan være den mindst indgribende måde at

give tilsyn på til beboere, der vågner af fysiske tilsyn. Her giver kamerakigget

en uforstyrret nattesøvn og bidrager til, at beboeren har ressourcer til at fun-

gere bedst muligt om dagen. Personalet og pårørende vurderer, at teknologi-

erne i sådanne tilfælde er mindre indgribende end fysisk tilstedeværelse, hvor

man uundgåeligt kommer til at vække beboeren, uanset hvor stille medarbej-

deren forsøger at være.

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om evaluering foretaget af VIVE omhandlende frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler

Personalet vurderer tilsvarende, at lydmonitorering kan være mindre indgri-

bende end fysisk tilstedeværelse. De forklarer, at lydmonitorering gør det mu-

ligt at reagere hurtigt, hvis beboerens luftveje blokeres af slim og forhindre

kvælning, samtidig med at lydmonitoreringen giver beboeren mest mulig pri-

vatliv end ved fysisk tilstedeværelse: Hvis medarbejderen var fysisk til stede,

ville man holde øje med beboeren med flere sanser – øjne og næse – end nød-

vendigt for at kunne identificere et behov for akut hjælp.

Som perspektivering henledes opmærksomheden på, at et digitalt tilsyn an-

vendes i Norge som del af den almindelige støtte og omsorg. Et digitalt tilsyn

kan basere sig udelukkende på sensorteknologi eller kombinere sensortekno-

logi og kamera, så personalet kan se ind til borgeren på aftalte tidspunkter el-

ler ved en udløst alarm, for at give en tryg service til især borgere med kogni-

tiv funktionsnedsættelse. Helsedirektoratet vurderer, at digitalt tilsyn giver

færre forstyrrelser og bedre nattesøvn.

6.1.2