INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Relevant materiale om indenrigsområdet, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
INU Alm.del Bilag 13
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Dato: 19-02-2023

Enhed: Forvaltningsjura

Sagsbeh.: MHOL

Sagsnr.: 2023-424

Dok. nr.: 585939

Oversigt over lovgivning på indenrigsområdet

Folketingets Indenrigsudvalg har ved brev af 13. januar 2023 anmodet Indenrigs- og

Sundhedsministeriet om en oversigt over den væsentligste lovgivning på

indenrigsområdet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på den baggrund udarbejdet en oversigt over

lovgivning, som vurderes væsentlig for kendskabet til indenrigsområdet. Lovene

beskrives i dette notat.

Oversigt

Lov om valg til Folketinget (folketingsvalgloven)

.................................................... 2

Lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Europa-

Parlamentsvalgloven)

................................................................................................. 4

Lov om kommunale og regionale valg (kommunal- og regionalvalgloven)

........ 6

Lov om økonomisk støtte til politiske partier mv. (partistøtteloven)

..................... 8

Lov om private bidrag til politiske partier og offentliggørelse af politiske partiers

regnskaber (partiregnskabsloven)

.......................................................................... 10

Lov om kommunernes styrelse (kommunestyrelsesloven)

................................. 11

Lov om regioner mv. (regionsloven)

....................................................................... 14

Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

(udligningsloven)

....................................................................................................... 16

Lov om regionernes finansiering

............................................................................. 17

Lov om forpligtende kommunale samarbejder

..................................................... 18

Lov om konkurrencemæssig ligestilling mv.

......................................................... 20

De uskrevne grundsætninger om kommunernes ulovbestemte opgaver

(kommunalfuldmagtsregler)

..................................................................................... 21

Lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven)

............................................... 23

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Relevant materiale om indenrigsområdet, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Lov om valg til Folketinget (folketingsvalgloven)

Formål og hovedindhold

Folketingsvalgloven fastlægger reglerne for afholdelse af folketingsvalg, herunder

hvem der kan stemme og stille op til folketingsvalg. Loven fastlægger endvidere

reglerne for afholdelse af folkeafstemninger efter grundloven. Loven indeholder

bestemmelser, der detaljeret beskriver forskellige procedurer i forbindelse med

afholdelse af folketingsvalg og folkeafstemninger, bl.a. om valglister og valgkort,

partinavne, kandidatanmeldelser, opstillingsformer, stemmeafgivning på valgdagen,

brevstemmeafgivning, opgørelse og godkendelse af valget og valgklager.

Herudover indeholder loven bemyndigelsesbestemmelser for indenrigs- og

sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler om bl.a. brevstemmeafgivning,

hjælpemidler, udfærdigelse af stemmesedler og bedømmelse af stemmesedler.

Lovens målgrupper

•

Vælgere

Partier

Kandidater uden for partierne (løsgængere)

Kommuner

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Tabel 1.

Beskrivelse af udvalgte bestemmelser i folketingsvalgloven

Bestemmelse(r)

§§ 1-6

–

Valgret og

valgbarhed

Indhold

Valgret til Folketinget har enhver myndig person, der er fyldt 18

år, har dansk indfødsret og fast bopæl i riget.

Enhver, der har valgret til Folketinget, er også valgbar til

Folketinget, medmindre man er blevet straffet for en handling,

der i almindeligt omdømme gør en uværdig til at være medlem

af Folketinget. Det er Folketinget, der bestemmer, om et dømt

medlem er uværdigt og dermed fortaber sin valgbarhed.

Folketinget beslutter først, om en person er valgbar, efter at

denne er valgt ind i Folketinget.

§§ 11-14

–

Partier, der

har ret til at deltage i

folketingsvalg

De partier, der ved sidste folketingsvalg har opnået

repræsentation i Folketinget og fortsat er repræsenteret i dette,

har ret til at deltage i folketingsvalg. Endvidere har nye partier,

der er anmeldt for indenrigs- og sundhedsministeren efter nogle

nærmere angivne regler, ret til at deltage i folketingsvalg.

Før et parti kan anmeldes for indenrigs- og sundhedsministeren

for at blive opstillingsberettiget til Folketinget, skal partiet have

godkendt partinavnet af Valgnævnet og indsamlet mindst

20.195 vælgererklæringer. Indsamling af vælgererklæringer sker

ved brug af vælgererklæringssystemet. De nærmere regler om

indsamling af vælgererklæringer er fastsat i loven og i

vælgererklæringsbekendtgørelsen.

Side 2

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Relevant materiale om indenrigsområdet, fra indenrigs- og sundhedsministeren

§§ 49 og 61

–

Hjælp til

stemmeafgivning

Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller

lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller

stemmerummet eller i øvrigt afgive stemme på den foreskrevne

måde, kan forlange at få den fornødne hjælp til

stemmeafgivningen.

Hjælp til stemmeafgivningen kan ydes ved personlig bistand og

ved brug af hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved

stemmeafgivningen. Retten til at forlange hjælp ved

stemmeafgivningen gælder alle vælgere, herunder personer

med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der har behov for

hjælp til stemmeafgivningen.

Vælgere, som har en umiddelbart konstaterbar eller

dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, og

som udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegiver et ønske herom,

kan få personlig bistand til stemmeafgivningen alene af én

person, som vælgeren selv udpeger.

Ved stemmeafgivning skal kommunen stille nærmere angivne

hjælpemidler til rådighed, eksempelvis sort pen, lup og

hæve/sænkebord. De nærmere regler herom er fastsat i en

bekendtgørelse.

Side 3

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Relevant materiale om indenrigsområdet, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Europa-

Parlamentsvalgloven)

Formål og hovedindhold

Europa-Parlamentsvalgloven fastlægger reglerne for afholdelse af valg af danske

medlemmer til Europa-Parlamentet, herunder hvem der kan stemme og stille op til

Europa-Parlamentsvalg i Danmark. Loven indeholder regler om bl.a. valglister og

valgkort, kandidatlister, valgets opgørelse, kandidatudvælgelse og Folketingets

godkendelse af valget og valgklager. I loven henvises i meget vidt omfang til

folketingsvalglovens regler om forskellige procedurer i forbindelse med afholdelse af

Europa-Parlamentsvalg, bl.a. regler om stemmeafgivning og brevstemmeafgivning

samt om hjælp til stemmeafgivningen.

Herudover indeholder loven bemyndigelsesbestemmelser for indenrigs- og

sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler om bl.a. udfærdigelse af

stemmesedler og bedømmelse af stemmesedler.

Ved Europa-Parlamentsvalget den 26. maj 2019 blev der valgt 14 medlemmer til

Europa-Parlamentet, idet Danmark som følge af Storbritanniens udtræden af EU har

fået et ekstra mandat i Europa-Parlamentet.

Lovens målgrupper

•

Vælgere

Partier

Kommuner

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Tabel 2.

Beskrivelse af udvalgte bestemmelser i Europa-Parlamentsvalgloven

Bestemmelse(r)

§§ 3-9

–

Valgret og

valgbarhed

Indhold

Valgret til Europa-Parlamentsvalg i Danmark har enhver, der

enten

- har valgret til Folketinget,

- har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til

Folketinget (18 år) og har fast bopæl i en af de øvrige

medlemsstater i EU,

- er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i EU, har opnået

alderen for valgret til Folketinget (18 år) og har fast bopæl i

Danmark, eller

- har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til

Folketinget (18 år) og har fast bopæl i Danmark.

Udlændinge, der er udvist ved endelig dom eller administrativ

afgørelse, har ikke valgret til Europa-Parlamentet.

Enhver, der har valgret til Europa-Parlamentsvalg i Danmark, er

som udgangspunkt også valgbar til Europa-Parlamentet. Man må

dog ikke være straffet for en handling, der i almindeligt

omdømme gør en uværdig til at være medlem af Europa-

Side 4

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Relevant materiale om indenrigsområdet, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Parlamentet. For EU-statsborgere gælder endvidere, at de ikke

må have fortabt valgbarheden i deres hjemland.

Beslutningen om valgbarhed skal først træffes, når den

pågældende er blevet valgt ind. Spørgsmålet om tab af

valgbarhed som følge af straf afgøres af Folketinget.

§§ 11-14

–

Partier, der

Partier, der ved et folketingsvalg afholdt senest seks uger før

har ret til at deltage i

valgdagen har opnået repræsentation i Folketinget, og som seks

Europa-Parlamentsvalg

uger før valgdagen fortsat er repræsenteret i dette, samt partier,

der ved det sidst afholdte valg til Europa-Parlamentet har

opnået repræsentation i Europa-Parlamentet, og som seks uger

før valgdagen fortsat er repræsenteret i dette, har ret til at

deltage i Europa-Parlamentsvalg.

Endvidere har nye partier, der er anmeldt for indenrigs- og

sundhedsministeren, ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg.

Før et parti kan anmeldes for indenrigs- og sundhedsministeren

for at blive opstillingsberettiget til Europa-Parlamentet, skal

partiet have godkendt partinavnet af Valgnævnet og indsamlet

mindst 70.680 vælgererklæringer. Indsamling af

vælgererklæringer sker ved brug af vælgererklæringssystemet.

De nærmere regler om indsamling af vælgererklæringer er

fastsat i loven og i vælgererklæringsbekendtgørelsen.

Side 5

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Relevant materiale om indenrigsområdet, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Lov om kommunale og regionale valg (kommunal- og regionalvalgloven)

Formål og hovedindhold

Kommunal- og regionalvalgloven fastlægger reglerne for afholdelse af valg til

kommunalbestyrelser og regionsråd, herunder hvem der kan stemme og stille op til

valgene. Loven indeholder bestemmelser, der detaljeret beskriver forskellige

procedurer i forbindelse med afholdelse af kommunal- og regionalvalg, bl.a. regler

om valglister og valgkort, kandidatlister, stemmesedler, stemmeafgivning på

valgdagen, brevstemmeafgivning, hjælp til stemmeafgivningen, opgørelse af valget

og valgklager.

Loven indeholder endvidere regler om afholdelse af bindende kommunale

folkeafstemninger, som kan udskrives af et flertal i en kommunalbestyrelse om et

kommunalt anliggende.

Herudover indeholder loven bemyndigelsesbestemmelser for indenrigs- og

sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler om bl.a. brevstemmeafgivning,

hjælpemidler, udfærdigelse af stemmesedler og bedømmelse af stemmesedler.

Lovens målgrupper

•

Vælgere

Partier

Kommuner

Regioner

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Tabel 3.

Beskrivelse af udvalgte bestemmelser i kommunal- og regionalvalgloven

Bestemmelse(r)

§§ 1-6 a

–

Valgret og

valgbarhed

Indhold

Valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet har enhver, der

på valgdagen er fyldt 18 år, har fast bopæl i kommunen (eller

regionen til regionsrådsvalg), og som herudover enten

- har dansk indfødsret

- er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i EU

- er statsborger i Island eller Norge eller

- har boet fast i riget i de sidste 4 år før valgdagen

Udlændinge, der er på tålt ophold, udvist ved endelig dom eller

administrativ afgørelse eller opholder sig i Danmark for at

afsone straf mv. idømt af en international straffedomstol, har

ikke valgret til kommunale og regionale valg.

Enhver, der har valgret til kommunale og regionale valg, er som

udgangspunkt også valgbar. Man er dog ikke valgbar, hvis man

er blevet idømt eller har vedtaget en straf, der medfører tab af

valgbarhed efter nogle objektivt fastsatte kriterier.

Side 6

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Relevant materiale om indenrigsområdet, fra indenrigs- og sundhedsministeren

§§ 19-22

–

Kandidatlister til

valgene

Kandidater, der opstiller til kommunale og regionale valg, skal

opføres på kandidatlister, der skal indleveres til valgbestyrelsen i

kommunen henholdsvis regionen.

En kandidatliste til kommunalbestyrelsesvalg skal være

underskrevet af mindst 25 vælgere i kommunen som stillere. Til

kommunalbestyrelsesvalg i Aarhus, Odense og Aalborg

Kommuner er mindsteantallet af stillere dog 50, i Københavns

Kommune dog 150. En kandidatliste til regionsrådsvalg skal være

underskrevet af mindst 50 vælgere i regionen som stillere.

Valgbestyrelsen fritager efter anmodning de kandidatlister, der

ved sidste kommunalbestyrelsesvalg henholdsvis

regionsrådsvalg opnåede repræsentation i

kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, og som

tirsdagen 9 uger før valgdagen fortsat er repræsenteret i

kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, for kravet om

indsamling af underskrifter fra et mindsteantal stillere.

Side 7

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Relevant materiale om indenrigsområdet, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Lov om økonomisk støtte til politiske partier mv. (partistøtteloven)

Formål og hovedindhold

Partistøtteloven har til formål at støtte det politiske arbejde her i landet, regionerne

og kommunerne. Partier og kandidater uden for partierne (løsgængere), der har

deltaget i det seneste folketingsvalg, og kandidatlister, der har deltaget i det seneste

regionsrådsvalg eller kommunalbestyrelsesvalg, er berettiget til tilskud (partistøtte)

til partiets mv. politiske arbejde.

Partistøtten ydes som et fast beløb pr. stemme, partiet mv. har fået ved seneste valg.

Partistøttesatserne reguleres årligt ved bekendtgørelse og er i 2023 på 35,75 kr.

(folketingsvalg), 5,00 kr. (regionsrådsvalg) og 8,00 kr. (kommunalbestyrelsesvalg).

Partistøtten ydes årligt efter ansøgning, og det er i partistøtteloven fastsat, hvilke

betingelser partierne skal opfylde for at få udbetalt partistøtten. Det er bl.a. en

betingelse, at partiet mv. oplyser navn og adresse på bidragsydere, der har ydet

større private bidrag til partiet. Der er oplysningspligt om private bidrag ydet til alle

dele af partiet, herunder til partiets kandidater. Beløbsgrænsen for, hvornår der er

oplysningspligt om private bidrag, reguleres årligt og er i 2023 på 22.800 kr.

Lovens målgrupper

•

Partier, der har deltaget i det seneste folketingsvalg

Kandidater uden for partierne (løsgængere), der har deltaget i det seneste

folketingsvalg

Kandidatlister, der har deltaget i det seneste regionsrådsvalg

Kandidatlister, der har deltaget i det seneste kommunalbestyrelsesvalg

Kommuner og regioner

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Tabel 4.

Beskrivelse af udvalgte bestemmelser i partistøtteloven

Bestemmelse(r)

§ 1

–

Partistøttelovens

formål

Indhold

Lovens formål er at støtte det politiske arbejde her i landet.

”Politisk arbejde” er i bestemmelsen defineret som enhver

aktivitet, der tager sigte på at fremme valg her i landet af

en eller flere kandidater eller fremme et bestemt resultat

af en folkeafstemning her i landet ved 1) at udbrede

kendskabet til bestemte politiske synspunkter, 2) at

etablere og drive organisationer, 3) at samarbejde med

andre organisationer eller 4) på anden måde.

Partier og løsgængere, der har deltaget i det seneste

folketingsvalg og fået mindst 1.000 stemmer ved valget, er

berettiget til partistøtte fra staten. Tilsvarende er

kandidatlister, der har deltaget i det seneste

regionsrådsvalg og fået mindst 500 stemmer ved valget,

berettiget til partistøtte fra regionen. Kandidatlister, der

har deltaget i det seneste kommunalbestyrelsesvalg og fået

mindst 100 stemmer (i Københavns Kommune 500

stemmer) ved valget, er berettiget til partistøtte fra

kommunen.

Side 8

§§ 2-4

–

Støtteberettigede

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Relevant materiale om indenrigsområdet, fra indenrigs- og sundhedsministeren

§§ 5-7 d

–

Partistøtte fra

staten

§§ 8-11 d

–

Partistøtte fra

regionen og kommunen

§ 12 a

–

Regulering af

støttesatser og

beløbsgrænsen

§ 14

–

Straffebestemmelser

Ansøgning om partistøtte på grundlag af deltagelse i

folketingsvalg og betingelser for modtagelse af partistøtte.

Ansøgning om partistøtte på grundlag af deltagelse i

regionsrådsvalg og kommunalbestyrelsesvalg og

betingelser for modtagelse af partistøtte.

Partistøttesatserne og beløbsgrænsen for, hvornår der er

oplysningspligt om private tilskud, reguleres årligt ved

bekendtgørelse.

Den, der afgiver urigtig erklæring i forbindelse med

ansøgning om partistøtte eller afgiver urigtig eller

mangelfuld erklæring om modtagne private bidrag, straffes

med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Der kan pålægges

partiorganisationer strafansvar.

Side 9

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Relevant materiale om indenrigsområdet, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Lov om private bidrag til politiske partier og offentliggørelse af politiske partiers

regnskaber (partiregnskabsloven)

Formål og hovedindhold

Partiregnskabsloven fastsætter, at partier, der har været opstillet til det seneste

folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg, skal aflægge regnskab over partiets

landsorganisations indtægter og udgifter. Regnskabet skal indsendes til Folketinget,

der offentliggør dette. Det er i loven fastsat, hvilke oplysninger regnskabet skal

indeholde. Regnskabet skal bl.a. indeholde oplysning om navn og adresse på

bidragsydere, der til partiet har ydet bidrag over beløbsgrænsen, der i 2023 er på

22.800 kr.

Partiregnskabsloven indeholder derudover regler om, at arbejdsgiverforeninger,

fagforeninger og andre faglige sammenslutninger skal sikre, at bidrag til politiske

partier eller partipolitiske formål i øvrigt, der opkræves over medlemskontingentet,

er frivilligt for det enkelte medlem.

Lovens målgrupper

•

Partier, der har deltaget i det seneste folketingsvalg eller Europa-Parla-

mentsvalg

Arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige sammenslutninger,

der yder bidrag til politiske partier eller partipolitiske formål i øvrigt

Medlemmer af arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige sam-

menslutninger

Tabel 5.

Beskrivelse af udvalgte bestemmelser i partiregnskabsloven

Bestemmelse(r)

§§ 1-2

–

Private bidrag

til politiske partier

Indhold

Krav til arbejdsgiverforeninger mv., der skal sikre, at

medlemmer kan fritages for at betale bidrag til politiske

partier mv. over medlemskontingentet, samt krav til

medlemmerne, der ønsker at blive fritaget.

Forbud for partier og kandidatlister mod at modtage anonyme

bidrag over beløbsgrænsen.

Krav til regnskaberne fra partiernes landsorganisationer. Der

er i regnskaberne oplysningspligt om private tilskud over en vis

beløbsgrænse. Regnskabet skal indsendes til Folketinget, der

offentliggør dette.

Beløbsgrænsen for, hvornår der er oplysningspligt om private

tilskud, og for hvornår der er forbud mod anonyme tilskud,

reguleres årligt ved bekendtgørelse.

Overtrædelse af forbuddet mod at modtage anonyme bidrag,

afgivelse af urigtige eller mangelfulde oplysninger i regnskabet

samt afgivelse af urigtig erklæring om, at partiet ikke har haft

andre indtægter end anført i regnskabet, straffes med bøde

eller fængsel indtil 4 måneder. Der kan pålægges

partiorganisationer strafansvar.

Side 10

§§ 2 a-2 b

–

Forbud

mod anonyme tilskud

§§ 3-5

–

Politiske

partiers regnskaber

§ 5 a

–

Regulering af

støttesatser og

beløbsgrænsen

§§ 6-6 a

–

Straffebestemmelser

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Relevant materiale om indenrigsområdet, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Lov om kommunernes styrelse (kommunestyrelsesloven)

Formål og hovedindhold

Kommunestyrelsesloven fastlægger kommunalbestyrelsens overordnede ansvar for

hele den kommunale virksomhed og de overordnede rammer for kommunernes

politiske organisering og styring, herunder afholdelse af kommunalbestyrelses- og

udvalgsmøder.

Loven omhandler bl.a. borgmesterens, kommunalbestyrelsens, udvalgenes og de

enkelte medlemmers rettigheder og pligter samt styreformer i kommuner.

Kommunestyrelsesloven fastlægger herudover bl.a. rammerne for statens tilsyn med

kommuner og regioner (det kommunale og regionale tilsyn).

Lovens målgrupper

•

Kommunalbestyrelsesmedlemmer, herunder borgmestre og udvalgsfor-

mænd

Kommuner

Borgere m.fl. ift. at overvære og følge kommunalbestyrelsesmøder og kom-

munens beslutninger i øvrigt

Borgere, virksomheder m.fl. i forhold til det kommunale og regionale tilsyn

Tabel 6.

Beskrivelse af udvalgte bestemmelser i kommunestyrelsesloven

Bestemmelse(r)

Kapitel 1 (§§ 1-4)

–

Almindelige

bestemmelser

Indhold

Fastlægger, at loven gælder for alle kommuner og alle

kommunale styrelsesforhold, med mindre andet følger af anden

lov.

Kommunalbestyrelsen har det øverste ansvar for hele den

kommunale virksomhed.

Afholdelse af det konstituerende møde efter et valg, herunder

valg af borgmester og viceborgmester, der gælder for hele

funktionsperioden.

Afholdelse af kommunalbestyrelsens møder, herunder at de

som udgangspunkt er offentlige, at der skal føres en

beslutningsprotokol og kommunalbestyrelsens fastlæggelse af

kommunalbestyrelsesmøder og borgmesterens forberedelse af

møderne ift. bl.a. udsendelse af dagsorden og materiale.

Herudover medlemmernes rettigheder, herunder initiativret og

ret til indsigt i endeligt materiale i kommunens administration

og ret til fravær fra arbejde for at varetage hvervet samt regler

om indkaldelse af en stedfortræder ved medlemmers lovlige

fravær fra hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem.

Herudover regler om vederlag mv. til kommunalbestyrelsens

medlemmer, som er nærmere reguleret i bekendtgørelsen om

Side 11

Kapitel 2 (§§ 5-16 f)

–

Kommunalbestyrelsen

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Relevant materiale om indenrigsområdet, fra indenrigs- og sundhedsministeren

vederlag, diæter, pension mv. for varetagelse af kommunale

hverv.

Kapitel 3 (§§ 17-29)

–

Udvalg mv.

Kommunalbestyrelsens nedsættelse af økonomiudvalg og

stående udvalg, udvalgenes opgaver, afholdelse og forberedelse

af udvalgsmøder, valg af udvalgsformænd og medlemmer til

udvalg og udvalgsmedlemmers mulighed for at standse en

udvalgsbeslutning og indbringe denne for

kommunalbestyrelsen.

Herudover bl.a. regler om kommunalbestyrelsens valg af

medlemmer til andre udvalg, bestyrelser og lignende.

Kapitel 4 (§§ 30-34)

–

Borgmesteren

Borgmesterens pligter og rettigheder, herunder at

borgmesteren forbereder og indkalder til kommunalbestyrelsens

møder, at borgmesteren har den øverste daglige ledelse af

kommunens administration, at borgmesteren på

kommunalbestyrelsens vegne kan afgøre hastesager samt en

bemyndigelse til indenrigs- og sundhedsministeren til at

fastsætte regler om vederlag mv. til bl.a. borgmestre.

Kapitel 5 (§§ 36-46)

–

Proces for udarbejdelse og vedtagelse af kommunens årlige

Kommunens

budget, som bl.a. skal behandles to gange i

økonomiske forvaltning

kommunalbestyrelsen.

Herudover nærmere regler om revisionen af kommunens

regnskaber, som skal ske af en statsautoriseret eller registreret

revisor, og aflæggelse af kommunens årsregnskab, som

revisionen bl.a. skal give bemærkninger til.

Videre er der regler om, at kommunalbestyrelsen som

udgangspunkt skal give en bevilling, før initiativer med udgifter

eller indtægter kan iværksættes, og at beslutninger om

optagelse af lån og garantiforpligtelser skal træffes af

kommunalbestyrelsen, samt regler om kommuners

investeringer.

Kapitel 6 og 7 (§§ 47-

56)

–

Det kommunale

og regionale tilsyn

De retlige rammer for det kommunale og regionale tilsyn, som

varetages af Ankestyrelsen med indenrigs- og

sundhedsministeren som overordnet tilsynsmyndighed.

Tilsynet kan se på kommunernes overholdelse af lovgivning, der

særligt gælder for offentlige myndigheder. Tilsynet kan bl.a. ikke

se på forhold, der er behandlet eller kan behandles af en særlig

tilsyns- eller klagemyndighed.

Herudover har tilsynet visse godkendelsesbeføjelser ift. bl.a.

kommunernes valg af revision, kommunernes salg af fast

ejendom og kommunale fællesskaber.

Tilsynet kan udtale sin retsopfattelse og har endvidere visse

sanktionsmuligheder over for kommunerne, f.eks. annullation af

en beslutning, tvangsbøder, erstatningsretlig søgsmål og

erstatningsretlig bod. Sanktioner kan anvendes, hvis visse

betingelser er opfyldt.

Side 12

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Relevant materiale om indenrigsområdet, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Ankestyrelsen beslutter selv, om der er tilstrækkelig anledning til

at rejse en tilsynssag. Ministeriet er ikke i almindelighed

klageinstans i forhold til Ankestyrelsen. Det er normalt en

forudsætning for, at ministeriet kan tage en sag op til

behandling, at sagen er af principiel eller generel betydning eller

har alvorlig karakter. Det er ministeriet, der vurderer, om det er

tilfældet.

Kapitel 8 (§§ 57-71)

–

Særlige bestemmelser

Der er bemyndigelser til ministeren til at fastsætte regler om

kommunernes budget og regnskab samt kommunernes

låntagning. Det er sket i hhv. bekendtgørelse om kommunernes

budget- og regnskabsvæsen, revision mv. og bekendtgørelse om

kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv.

Herudover er der bl.a. regler om særlige kommunale

styreformer, som f.eks. mellemformstyre med delt administrativ

ledelse, som anvendes i Københavns, Odense og Aalborg

Kommuner, og magistratstyre, som anvendes i Århus Kommune.

Der er regler om kommunalbestyrelsens mulighed for at afsætte

en borgmester, kommunale samarbejder, hvor kompetence

overdrages til en anden kommune eller til et kommunalt

fællesskab. Der er også regler om, at salg af kommunal fast

ejendom som udgangspunkt skal ske ved offentligt udbud.

Side 13

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Relevant materiale om indenrigsområdet, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Lov om regioner mv. (regionsloven)

Formål og hovedindhold

Regionsloven fastlægger regionsrådets overordnede ansvar for hele den regionale

virksomhed og de overordnede rammer for regionernes politiske organisering og

styring.

Loven omhandler bl.a. regionsrådsformænds, regionsrådets og udvalgenes og de

enkelte medlemmers rettigheder og pligter samt styreformer i regionerne. Reglerne i

lov om kommunernes styrelse finder i vidt omfang også anvendelse for regionerne.

Herudover fastlægger regionsloven regionernes inddeling, og den beskriver generelt

de regionale opgaver. Den særskilte lovgivning under det relevante ministerium

indeholder grundlaget for regionernes udførelse af opgaverne og den nærmere

regulering heraf.

Lovens målgrupper

•

Regionsrådsmedlemmer, herunder regionsrådsformænd.

Regioner

Borgere m.fl. ift. at overvære og følge regionsrådsmøder og regionernes be-

slutninger i øvrigt

Borgere, virksomheder m.fl. i forhold til det kommunale og regionale tilsyn

Tabel 7.

Beskrivelse af udvalgte bestemmelser i regionsloven

Bestemmelse(r)

Kapitel 1 (§§ 1-4)

–

Almindelige

bestemmelser

Kapitel 2 (§§ 5-7)

–

Opgaver

Indhold

Fastlægger landets inddeling i 5 regioner, samt at loven gælder

for alle regionerne og alle regionale styrelsesforhold, med mindre

andet følger af anden lov. Regionsrådet har det øverste ansvar for

hele den regionale virksomhed.

Beskriver generelt de opgaver, som regionerne kan varetage.

Udførelsen af opgaverne er reguleret af særskilt lovgivning under

de relevante ministerier.

Herudover regler om det kontaktudvalg, bestående af

regionsrådets formand og borgmestrene for kommunerne i

regionen, som regionsrådet skal etablere.

Kapitel 3 (§§ 8-38)

–

Styrelse

Regler om regionsrådet, udvalg, regionsrådets formand,

regionernes økonomiske forvaltning, tilsyn og særlige

bestemmelser.

Regionerne har som udgangspunkt såkaldt fleksibelt

forretningsudvalgsstyre, hvilket betyder, at forretningsudvalget er

det eneste udvalg foruden regionsrådet, der kan træffe

beslutninger, og det eneste faste udvalg.

Reglerne svarer i øvrigt i vidt omfang til de regler, der gælder for

kommunerne efter kommunestyrelsesloven, som regionsloven

ofte henviser til.

Side 14

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Relevant materiale om indenrigsområdet, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Det gælder f.eks. i forhold til afholdelse af det konstituerende

møde, valg af formand, afholdelse af regionsrådets møder,

regionsrådsformandens opgaver og pligter og medlemmernes

rettigheder, herunder initiativret og ret til indsigt i endeligt

materiale i regionens administration, indkaldelse af en

stedfortræder ved medlemmers lovlige fravær fra hvervet som

regionsrådsmedlem samt vederlag til regionsrådsmedlemmer.

Vederlag til regionsrådsmedlemmer er nærmere reguleret i

bekendtgørelsen om vederlag, diæter, pension mv. for

varetagelse af regionale hverv.

Reglerne om regionernes økonomiske forvaltning, herunder

udarbejdelse af budget og revision og aflæggelse af årsregnskab,

svarer i vidt omfang til de regler, der gælder for kommunerne.

Der er få forskelle, der navnlig skyldes, at regionerne modsat

kommunerne ikke kan opkræve skatter.

Ministeren har ift. regioner bemyndigelser til at fastsætte regler

om budget og regnskab samt låntagning. Det er sket i hhv.

bekendtgørelse om regionernes budget- og regnskabsvæsen,

revision mv. og bekendtgørelse om regionernes låntagning og

meddelelse af garantier mv.

Bestemmelserne i kommunestyrelsesloven om det kommunale

tilsyn finder også anvendelse i forhold til regionerne.

Videre er der bl.a. regler om, at regioner kan vælge almindeligt

udvalgsstyre og den såkaldte skanderborgmodel.

Herudover gælder for regionerne bl.a. bestemmelserne om

muligheden for at afsætte en borgmester og om, at salg af

kommunal fast ejendom som udgangspunkt skal ske ved offentligt

udbud.

Side 15

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Relevant materiale om indenrigsområdet, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (udligningsloven)

Formål og hovedindhold

Formålet med det kommunale tilskuds- og udligningssystem er at give kommunerne

mere ensartede vilkår for opgaveløsningen. I det generelle udligningssystem udlignes

for forskelle på tværs af kommunerne i henholdsvis et beregnet udgiftsbehov og

beregnede skatteindtægter. Herudover findes nogle særskilte udligningsordninger,

herunder selskabsskatteudligning, udligning af provenu fra dækningsafgift på

offentlige ejendomme og udlændingeudligningsordningen. Endelig findes der en

række tilskudsordninger, herunder finansieringstilskud, tilskud til udsatte ø- og

yderkommuner, tilskud til udsatte hovedstadskommuner, ø-tilskud, særtilskud mv.

I loven er endvidere fastsat regler om opgørelsen af det samlede bloktilskud,

herunder om betingede bloktilskud og nedsættelse af bloktilskuddet, hvis

udgiftsrammerne overskrides. Der er hertil indført regler med henblik på at sikre, at

kommunerne fastsætter skatten i overensstemmelse med det aftalte. Reglerne

herom er fastsat i særskilt lovgivning,

jf. lov om nedsættelse af statstilskuddet til

kommuner ved forhøjelse af den kommunale skatteudskrivning

(Skattesanktionsloven).

Lovens målgrupper

•

Kommuner

Tabel 8.

Beskrivelse af udvalgte bestemmelser i udligningsloven

Bestemmelse(r)

Indhold

§§ 2-5

–

Udligning af

Regler for opgørelse af en kommunes udgiftsbehov samt de

beskatningsgrundlag og

nærmere regler for udligningen af de kommunale forskelle heri.

udgiftsbehov

Derudover regler for opgørelse af en kommunes beregnede

skatteindtægter samt de nærmere regler for udligningen af de

kommunale forskelle heri.

§§ 14 og 14 a

–

Statstilskud til

kommunerne

Regler for fastsættelse af det årlige bloktilskud til kommunerne,

betingede bloktilskud og nedsættelse af bloktilskud, hvis

udgiftsrammerne overskrides.

§§ 16-19 og §§ 22-23 b

Særskilte ordninger som tilskud til særligt vanskeligt stillede

–

Andre tilskuds- og

kommuner, tilskud til udsatte ø- og yderkommuner, tilskud til

udligningsordninger

hovedstadskommuner, selskabsskatteudligning, udligning af

dækningsafgift på offentlige ejendomme og

udlændingeudligningen.

§§ 20-21 d

–

Ø-tilskud

Tilskud til ø-kommuner og kommuner med små øer samt

tilskud til nedsættelse af færgetakster for godstransport og

passagerbefordring til og fra visse øer.

Side 16

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Relevant materiale om indenrigsområdet, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Lov om regionernes finansiering

Formål og hovedindhold

Med henblik på at give regionerne lige muligheder for at drive sundhedsvæsenet

fordeles statens bloktilskud til regionerne til finansiering af sundhedsvæsenet dels

som et basisbeløb, dels efter en række objektive fordelingskriterier, der afspejler

udgiftsbehovet. Udgiftsbehovskriterier skal udover forudsatte basisomkostninger dels

tage højde for den aldersmæssige sammensætning af befolkningen, dels for den

socioøkonomiske struktur i regionerne, som kan have betydning for forbruget af

sundhedsydelser. Tilsvarende fordeles bloktilskuddet til regionerne til finansiering af

udviklingsområdet efter et mål for regionernes udgiftsbehov, som opgøres ud fra

befolkningens størrelse og de strukturelle forhold i regionerne.

Lovens målgrupper

•

Regionerne

Tabel 9.

Beskrivelse af lov om generelle tilskud til regionerne

Bestemmelse(r)

§ 3

–

Statens tilskud til

regionerne

§ 4

–

Udgiftsbehov på

sundhedsområdet

§ 5

–

Udgiftsbehov på

udviklingsområdet

§ 6

–

Nedsættelse af

bloktilskud

§§ 7-12

–

Udviklingsbidrag fra

kommunerne

§§ 13-15

–

Aktivitetsafhængige

Indhold

Regler for fastsættelse af de årlige bloktilskud til regionerne til

finansiering af sundhedsvæsenet og til finansiering af

udviklingsområdet og regler for betingede bloktilskud.

Opgørelse af en regions udgiftsbehov til fordeling af statens

bloktilskud på sundhedsområdet.

Opgørelse af en regions udgiftsbehov til fordeling af statens

bloktilskud på udviklingsområdet.

Regler for nedsættelse af bloktilskud, hvis udgiftsrammerne

overskrides.

Regler om fastsættelse og regulering vedr. udviklingsbidrag fra

kommunerne.

Regler for kommunal medfinansiering og resultatafhængige

tilskud fra staten.

Side 17

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Relevant materiale om indenrigsområdet, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Lov om forpligtende kommunale samarbejder

Formål og hovedindhold

Loven gav bemyndigelse til, at den daværende indenrigs- og sundhedsminister som

led i kommunalreformen pr. 1. januar 2007 kunne udpege forpligtende kommunale

samarbejder. Syv kommuner med under ca. 20.000 indbyggere indgik i disse

samarbejder i stedet for i en kommunesammenlægning til en samlet kommune med

over ca. 20.000 indbyggere. Loven fastlægger, hvilke opgaver der er omfattet af

samarbejderne og reglerne for samarbejdet.

Lovens målgrupper

•

De samarbejdende kommuner, der er følgende (den lille kommune er under-

streget): Læsø/Frederikshavn, Samsø/Århus/Skanderborg, Ærø/Svendborg,

Langeland/Svendborg, Fanø/Esbjerg, Dragør/Tårnby og Vallensbæk/Ishøj

Kommunalbestyrelsesmedlemmer, herunder borgmestre og udvalgsfor-

mænd i disse kommuner

Borgere i disse kommuner

•

Tabel 10.

Beskrivelse af udvalgte bestemmelser i lov om forpligtende kommunale samarbejder

Bestemmelse(r)

§ 1

–

Opgaver

Indhold

Opgaver omfattet af loven. Disse er inden for følgende

opgaveområder: beskæftigelse, genoptræning, natur- og miljø,

det sociale område og specialundervisning.

Bemyndigelse til udpegelsen af samarbejder som led i

kommunalreformen og fastlæggelse af samarbejdsformen, som

er pligtmæssig delegation.

Nærmere regulering af samarbejdsformen, herunder om

betaling af omkostninger ved udførelsen af opgaver, klage over

og omgørelse af afgørelser, udveksling af oplysninger og

personale.

Indenrigs- og sundhedsministerens muligheder for efter

forhandling med vedkommende minister at dispensere fra

loven.

Bestemmelser, der særligt regulerer opgavevaretagelsen på

enkelte opgaveområder i samarbejderne.

§ 2

–

Samarbejder

§§ 3-10

–

Regulering af

samarbejdsformen

§§ 11-11 a

–

Dispensation

§§ 12-14

–

Regulering

af enkelte

opgaveområder

Side 18

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Relevant materiale om indenrigsområdet, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og

udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder (grænseændringsloven)

Formål og hovedindhold

Loven giver indenrigs- og sundhedsministeren bemyndigelse til at ændre den

kommunale inddeling, når det er i overensstemmelse med de berørte

kommunalbestyrelsers ønsker, eller der alene er tale om ganske små ændringer

(grænsejusteringer). Ændringerne skal respektere de ved kommunalreformen

fastsatte krav til indbyggertal i den enkelte kommune, dvs. at en kommune fortsat

skal have mindst ca. 20.000 indbyggere. Loven giver videre ministeren mulighed for i

særlige tilfælde, hvor det er påkrævet, at opløse et eksisterende forpligtende

kommunalt samarbejde og udpege et nyt eller i stedet træffe de beslutninger om

ændringer af den kommunale inddeling, som er nødvendige for, at de berørte

kommuner fortsat opfylder de nævnte krav til indbyggertal.

Lovens målgrupper

•

Kommuner og kommunalbestyrelser

Borgere, der ejer ejendomme i kommunerne

Tabel 11.

Beskrivelse af udvalgte bestemmelser i lov om ændringer af landets inddeling i

kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale

samarbejder (grænseændringsloven)

Bestemmelse(r)

§ 1-4

–

Ændring af den

kommunale inddeling

Indhold

Bemyndigelse til, at indenrigs- og sundhedsministeren kan træffe

afgørelser om ændring af den kommunale inddeling og fastsætte

vilkår i den forbindelse og de nærmere rammer for denne

bemyndigelse.

Bemyndigelse til, at indenrigs- og sundhedsministeren i særlige

tilfælde, hvor det er påkrævet, kan træffe afgørelse om

ophævelse af forpligtende kommunale samarbejder og

udpegelse af nye eller om ændring af den kommunale inddeling i

den forbindelse.

§ 5-7

–

Ophævelse og

udpegelse af nye

forpligtende

kommunale

samarbejder m.v.

Side 19

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Relevant materiale om indenrigsområdet, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Lov om konkurrencemæssig ligestilling mv.

Formål og hovedindhold

Formålet med momsrefusionsordningen er at sikre lige konkurrencevilkår mellem det

private erhvervsliv og kommunernes og regionernes fremstilling af ydelser til eget

brug. Kommunal produktion og produktion i regionerne til eget brug er ikke pålagt

moms mv., bortset fra ydelser frembragt inden for rammerne af kommunal

momsregistreret virksomhed, herunder forsyningsvirksomhed.

Ordningen indebærer, at kommuner og regioner får refunderet deres udgifter til

moms mv. af staten, når kommunen og regionen erhverver momsbelagte ydelser,

hvorved sådanne køb ligestilles med egen produktion.

Lovens målgrupper

•

Kommuner

Regioner

Tabel 12.

Beskrivelse af udvalgte bestemmelser i lov om konkurrencemæssig ligestilling

Bestemmelse

§ 1

–

Refundering af

moms

Indhold

Det fastsættes i loven, at de udgifter regioner og kommuner

har til betaling af moms ved køb af varer og tjenesteydelser

(med visse undtagelser) refunderes.

Endvidere refunderes indirekte udgifter til betaling af moms

og lønsumsafgift.

§ 2

–

Forældelsesfrist

Fastsættelse af forældelsesfrist (fem år)

§ 3

–

Tilrettelæggelse af

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter reglerne for

ordningens tilrettelæggelse. Udmøntningen af denne

ordningen

bestemmelse sker i momsrefusionsbekendtgørelsen

(nuværende bekendtgørelse nr. 946 af 21/06/2022)

§ 4

–

Udbetaling af

refusion

Det fastsættes, at udgifterne til refusionsordningen

udbetales af staten.

Side 20

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Relevant materiale om indenrigsområdet, fra indenrigs- og sundhedsministeren

De uskrevne grundsætninger om kommunernes ulovbestemte opgaver

(kommunalfuldmagtsregler)

Formål og hovedindhold

Kommunalfuldmagtsreglerne er en samlet betegnelse for de uskrevne regler

(grundsætninger) om kommunernes ulovbestemte opgaver. Hvis en kommunal

opgavevaretagelse er reguleret i den skrevne lovgivning (love, bekendtgørelser), skal

opgavevaretagelsen ikke også vurderes i forhold til kommunalfuldmagtsreglerne.

Kommunalfuldmagtsreglerne viger således for den skrevne lovgivning.

Indholdet af kommunalfuldmagtsregler beror på de kommunale tilsynsmyndigheders

- Ankestyrelsens og Indenrigs- og Sundhedsministeriets - praksis.

Som udgangspunkt er det en forudsætning for, at en kommune kan varetage en

opgave efter kommunalfuldmagtsreglerne, at opgavevaretagelsen skal være af en vis

almen nytte for kommunens indbyggere.

Et klassisk eksempel på opgaver, som kommuner kan varetage efter

kommunalfuldmagtsreglerne, er f.eks. tiltag inden for kultur- og idrætsområdet.

Lovens målgrupper

•

Kommuner

Private virksomheder

Borgere

Tabel 13.

Beskrivelse af udvalgte kommunalfuldmagtsregler

Kommunalfuldmagtsre

Indhold

gel

Kultur

Kommuner har efter kommunalfuldmagtsregler adgang til at

iværksætte aktiviteter af generel kulturel karakter samt

almindelige folkeforlystelser, herunder teater, museer, festivaler

mv. Endvidere har kommuner adgang til med hjemmel i

kommunalfuldmagtsreglerne at understøtte den lokale

turistudvikling.

Kommuner kan med hjemmel i kommunalfuldmagtsregler

tilbyde idrætsaktiviteter til kommunens borgere. En kommune

kan selv stå for idrætsaktiviteterne eller yde støtte til en

idrætsklub, som giver borgerne adgang til at udøve

idrætsaktiviteter. Det er en forudsætning, at idrætsklubben ikke

har et erhvervsøkonomisk formål. Det antages videre, at en

kommune kan etablere og drive sportsanlæg. Kommunen kan

herunder udleje sportsanlæg til professionelle klubber under

forudsætning af, at kommunen opkræver markedsprisen herfor.

Kommuner kan med hjemmel i kommunalfuldmagtsregler yde

to forskellige former for foreningsstøtte: dels støtte til selve

foreningsdannelsen, dels støtte til foreningsaktiviteter. Støtte til

Side 21

Idræt

Foreninger

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Relevant materiale om indenrigsområdet, fra indenrigs- og sundhedsministeren

foreningsdannelsen skal være begrænset og kan f.eks. være til

lokaler eller telefon. Støtte til foreningsaktiviteter forudsætter,

at der er tale om en lovlig kommunal opgave, f.eks. kultur eller

idræt, og kan være både tilskud og andre former for støtte,

f.eks. lokaler, administrativbistand mv. Støtte skal ydes efter

saglige kriterier.

Erhvervsvirksomhed

Kommuner kan som udgangspunkt ikke med hjemmel i

kommunalfuldmagtsregler udøve erhvervsvirksomhed,

herunder handel, håndværk, industri og finansiel virksomhed.

Som modikation til forbuddet mod erhvervsvirksomhed kan

kommuner producere til eget brug samt under nærmere

betingelser sælge overkapacitet, biproduktion og i et vist

begrænset omfang varetage accessorisk virksomhed.

Opgavefordelingsprinci

Kommuner kan som udgangspunkt ikke med hjemmel i

ppet

kommunalfuldmagtsregler varetage eller yde støtte til

varetagelse af opgaver, som det efter lovgivningen

udelukkende påhviler eller tilkommer staten eller andre

myndigheder at varetage. Hvis der er en særlig kommunal

interesse i den pågældende opgavevaretagelse, vil en

kommune i nogle tilfælde kunne varetage/yde støtte til en

anden myndigheds opgave.

Side 22

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Relevant materiale om indenrigsområdet, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven)

Formål og hovedindhold

CPR-loven har til formål at sikre, at Danmark har et grundregister (CPR), hvor der er

registreret grundlæggende personoplysninger om de personer, der efter lovens

regler om tildeling af personnummer er registreret i CPR.

Tildeling af personnummer sker ved bopælsregistrering (folkeregistrering) i CPR på

baggrund af fødsel her i landet eller ved tilflytning fra udlandet. Tildeling af

personnummer kan herudover ske på baggrund af en myndigheds behov for at kunne

anvende personnumre i myndighedens sagsbehandling (et såkaldt administrativt

personnummer).

Personer skal bopælsregistreres i CPR på den adresse, hvor vedkommende faktisk bor

eller opholder sig. Kommunerne skal føre kontrol hermed. CPR-loven har regler om,

at oplysningerne i CPR kan videregives til offentlige myndigheder og private med en

berettiget interesse heri.

De personoplysninger, der registreres i CPR er f.eks. oplysninger om navn, adresse,

fødselsdato, fødselsregistreringssted, statsborgerskab, slægtsskab, civilstand mm.

Lovens målgrupper

•

Offentlige myndigheder

Private virksomheder

Borgere

Tabel 14.

Beskrivelse af udvalgte bestemmelser i CPR-loven

Bestemmelse(r)

Indhold

Kapitel 1 og 2 (§§ 1-5)

–

Fastlægger lovens formål og reglerne for tildeling af

Formål

personnummer, samt ændring heraf.

Kapitel 3 og 4 (§§ 6-15)

Regulerer bopælsregistrering i CPR og indenlandske flytninger.

–

Bopælsregistrering

Kapitel 5 og 6 (§§ 16-

27)

–

CPR og udlandet

Kapitel 7 (§§ 28-30)

–

Beskyttelser

Regulerer registrering i CPR ved tilflytning fra udlandet og

fraflytning til udlandet

Regulerer registrering af beskyttelser i CPR, f.eks. navne- og

adressebeskyttelse, kreditadvarsel m.m.

Kapitel 8 (§§ 31-34)

–

Regulerer udlevering af oplysninger fra CPR til offentlige

Udlevering til offentlige

myndigheder.

myndigheder

Kapitel 10 og 12 (§§ 38-

Regulerer udlevering af oplysninger fra CPR til private.

51)

–

Udlevering til

private

Kapitel 15 (§§ 56-58)

–

Klageadgang

Regulerer bl.a. adgangen for borgere til at påklage en

kommunes afgørelse efter CPR-loven til ministeriet.

Side 23