Indenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
INU Alm.del Bilag 13
Offentligt
2663904_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Dato: 19-02-2023
Enhed: Forvaltningsjura
Sagsbeh.: MHOL
Sagsnr.: 2023-424
Dok. nr.: 585939
Oversigt over lovgivning på indenrigsområdet
Folketingets Indenrigsudvalg har ved brev af 13. januar 2023 anmodet Indenrigs- og
Sundhedsministeriet om en oversigt over den væsentligste lovgivning på
indenrigsområdet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på den baggrund udarbejdet en oversigt over
lovgivning, som vurderes væsentlig for kendskabet til indenrigsområdet. Lovene
beskrives i dette notat.
Oversigt
Lov om valg til Folketinget (folketingsvalgloven)
.................................................... 2
Lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Europa-
Parlamentsvalgloven)
................................................................................................. 4
Lov om kommunale og regionale valg (kommunal- og regionalvalgloven)
........ 6
Lov om økonomisk støtte til politiske partier mv. (partistøtteloven)
..................... 8
Lov om private bidrag til politiske partier og offentliggørelse af politiske partiers
regnskaber (partiregnskabsloven)
.......................................................................... 10
Lov om kommunernes styrelse (kommunestyrelsesloven)
................................. 11
Lov om regioner mv. (regionsloven)
....................................................................... 14
Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
(udligningsloven)
....................................................................................................... 16
Lov om regionernes finansiering
............................................................................. 17
Lov om forpligtende kommunale samarbejder
..................................................... 18
Lov om konkurrencemæssig ligestilling mv.
......................................................... 20
De uskrevne grundsætninger om kommunernes ulovbestemte opgaver
(kommunalfuldmagtsregler)
..................................................................................... 21
Lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven)
............................................... 23
INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Relevant materiale om indenrigsområdet, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2663904_0002.png
Lov om valg til Folketinget (folketingsvalgloven)
Formål og hovedindhold
Folketingsvalgloven fastlægger reglerne for afholdelse af folketingsvalg, herunder
hvem der kan stemme og stille op til folketingsvalg. Loven fastlægger endvidere
reglerne for afholdelse af folkeafstemninger efter grundloven. Loven indeholder
bestemmelser, der detaljeret beskriver forskellige procedurer i forbindelse med
afholdelse af folketingsvalg og folkeafstemninger, bl.a. om valglister og valgkort,
partinavne, kandidatanmeldelser, opstillingsformer, stemmeafgivning på valgdagen,
brevstemmeafgivning, opgørelse og godkendelse af valget og valgklager.
Herudover indeholder loven bemyndigelsesbestemmelser for indenrigs- og
sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler om bl.a. brevstemmeafgivning,
hjælpemidler, udfærdigelse af stemmesedler og bedømmelse af stemmesedler.
Lovens målgrupper
Vælgere
Partier
Kandidater uden for partierne (løsgængere)
Kommuner
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Tabel 1.
Beskrivelse af udvalgte bestemmelser i folketingsvalgloven
Bestemmelse(r)
§§ 1-6
Valgret og
valgbarhed
Indhold
Valgret til Folketinget har enhver myndig person, der er fyldt 18
år, har dansk indfødsret og fast bopæl i riget.
Enhver, der har valgret til Folketinget, er også valgbar til
Folketinget, medmindre man er blevet straffet for en handling,
der i almindeligt omdømme gør en uværdig til at være medlem
af Folketinget. Det er Folketinget, der bestemmer, om et dømt
medlem er uværdigt og dermed fortaber sin valgbarhed.
Folketinget beslutter først, om en person er valgbar, efter at
denne er valgt ind i Folketinget.
§§ 11-14
Partier, der
har ret til at deltage i
folketingsvalg
De partier, der ved sidste folketingsvalg har opnået
repræsentation i Folketinget og fortsat er repræsenteret i dette,
har ret til at deltage i folketingsvalg. Endvidere har nye partier,
der er anmeldt for indenrigs- og sundhedsministeren efter nogle
nærmere angivne regler, ret til at deltage i folketingsvalg.
Før et parti kan anmeldes for indenrigs- og sundhedsministeren
for at blive opstillingsberettiget til Folketinget, skal partiet have
godkendt partinavnet af Valgnævnet og indsamlet mindst
20.195 vælgererklæringer. Indsamling af vælgererklæringer sker
ved brug af vælgererklæringssystemet. De nærmere regler om
indsamling af vælgererklæringer er fastsat i loven og i
vælgererklæringsbekendtgørelsen.
Side 2
INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Relevant materiale om indenrigsområdet, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2663904_0003.png
§§ 49 og 61
Hjælp til
stemmeafgivning
Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller
lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller
stemmerummet eller i øvrigt afgive stemme på den foreskrevne
måde, kan forlange at få den fornødne hjælp til
stemmeafgivningen.
Hjælp til stemmeafgivningen kan ydes ved personlig bistand og
ved brug af hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved
stemmeafgivningen. Retten til at forlange hjælp ved
stemmeafgivningen gælder alle vælgere, herunder personer
med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der har behov for
hjælp til stemmeafgivningen.
Vælgere, som har en umiddelbart konstaterbar eller
dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, og
som udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegiver et ønske herom,
kan få personlig bistand til stemmeafgivningen alene af én
person, som vælgeren selv udpeger.
Ved stemmeafgivning skal kommunen stille nærmere angivne
hjælpemidler til rådighed, eksempelvis sort pen, lup og
hæve/sænkebord. De nærmere regler herom er fastsat i en
bekendtgørelse.
Side 3
INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Relevant materiale om indenrigsområdet, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2663904_0004.png
Lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Europa-
Parlamentsvalgloven)
Formål og hovedindhold
Europa-Parlamentsvalgloven fastlægger reglerne for afholdelse af valg af danske
medlemmer til Europa-Parlamentet, herunder hvem der kan stemme og stille op til
Europa-Parlamentsvalg i Danmark. Loven indeholder regler om bl.a. valglister og
valgkort, kandidatlister, valgets opgørelse, kandidatudvælgelse og Folketingets
godkendelse af valget og valgklager. I loven henvises i meget vidt omfang til
folketingsvalglovens regler om forskellige procedurer i forbindelse med afholdelse af
Europa-Parlamentsvalg, bl.a. regler om stemmeafgivning og brevstemmeafgivning
samt om hjælp til stemmeafgivningen.
Herudover indeholder loven bemyndigelsesbestemmelser for indenrigs- og
sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler om bl.a. udfærdigelse af
stemmesedler og bedømmelse af stemmesedler.
Ved Europa-Parlamentsvalget den 26. maj 2019 blev der valgt 14 medlemmer til
Europa-Parlamentet, idet Danmark som følge af Storbritanniens udtræden af EU har
fået et ekstra mandat i Europa-Parlamentet.
Lovens målgrupper
Vælgere
Partier
Kommuner
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Tabel 2.
Beskrivelse af udvalgte bestemmelser i Europa-Parlamentsvalgloven
Bestemmelse(r)
§§ 3-9
Valgret og
valgbarhed
Indhold
Valgret til Europa-Parlamentsvalg i Danmark har enhver, der
enten
- har valgret til Folketinget,
- har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til
Folketinget (18 år) og har fast bopæl i en af de øvrige
medlemsstater i EU,
- er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i EU, har opnået
alderen for valgret til Folketinget (18 år) og har fast bopæl i
Danmark, eller
- har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til
Folketinget (18 år) og har fast bopæl i Danmark.
Udlændinge, der er udvist ved endelig dom eller administrativ
afgørelse, har ikke valgret til Europa-Parlamentet.
Enhver, der har valgret til Europa-Parlamentsvalg i Danmark, er
som udgangspunkt også valgbar til Europa-Parlamentet. Man må
dog ikke være straffet for en handling, der i almindeligt
omdømme gør en uværdig til at være medlem af Europa-
Side 4
INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Relevant materiale om indenrigsområdet, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2663904_0005.png
Parlamentet. For EU-statsborgere gælder endvidere, at de ikke
må have fortabt valgbarheden i deres hjemland.
Beslutningen om valgbarhed skal først træffes, når den
pågældende er blevet valgt ind. Spørgsmålet om tab af
valgbarhed som følge af straf afgøres af Folketinget.
§§ 11-14
Partier, der
Partier, der ved et folketingsvalg afholdt senest seks uger før
har ret til at deltage i
valgdagen har opnået repræsentation i Folketinget, og som seks
Europa-Parlamentsvalg
uger før valgdagen fortsat er repræsenteret i dette, samt partier,
der ved det sidst afholdte valg til Europa-Parlamentet har
opnået repræsentation i Europa-Parlamentet, og som seks uger
før valgdagen fortsat er repræsenteret i dette, har ret til at
deltage i Europa-Parlamentsvalg.
Endvidere har nye partier, der er anmeldt for indenrigs- og
sundhedsministeren, ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg.
Før et parti kan anmeldes for indenrigs- og sundhedsministeren
for at blive opstillingsberettiget til Europa-Parlamentet, skal
partiet have godkendt partinavnet af Valgnævnet og indsamlet
mindst 70.680 vælgererklæringer. Indsamling af
vælgererklæringer sker ved brug af vælgererklæringssystemet.
De nærmere regler om indsamling af vælgererklæringer er
fastsat i loven og i vælgererklæringsbekendtgørelsen.
Side 5
INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Relevant materiale om indenrigsområdet, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2663904_0006.png
Lov om kommunale og regionale valg (kommunal- og regionalvalgloven)
Formål og hovedindhold
Kommunal- og regionalvalgloven fastlægger reglerne for afholdelse af valg til
kommunalbestyrelser og regionsråd, herunder hvem der kan stemme og stille op til
valgene. Loven indeholder bestemmelser, der detaljeret beskriver forskellige
procedurer i forbindelse med afholdelse af kommunal- og regionalvalg, bl.a. regler
om valglister og valgkort, kandidatlister, stemmesedler, stemmeafgivning på
valgdagen, brevstemmeafgivning, hjælp til stemmeafgivningen, opgørelse af valget
og valgklager.
Loven indeholder endvidere regler om afholdelse af bindende kommunale
folkeafstemninger, som kan udskrives af et flertal i en kommunalbestyrelse om et
kommunalt anliggende.
Herudover indeholder loven bemyndigelsesbestemmelser for indenrigs- og
sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler om bl.a. brevstemmeafgivning,
hjælpemidler, udfærdigelse af stemmesedler og bedømmelse af stemmesedler.
Lovens målgrupper
Vælgere
Partier
Kommuner
Regioner
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Tabel 3.
Beskrivelse af udvalgte bestemmelser i kommunal- og regionalvalgloven
Bestemmelse(r)
§§ 1-6 a
Valgret og
valgbarhed
Indhold
Valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet har enhver, der
på valgdagen er fyldt 18 år, har fast bopæl i kommunen (eller
regionen til regionsrådsvalg), og som herudover enten
- har dansk indfødsret
- er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i EU
- er statsborger i Island eller Norge eller
- har boet fast i riget i de sidste 4 år før valgdagen
Udlændinge, der er på tålt ophold, udvist ved endelig dom eller
administrativ afgørelse eller opholder sig i Danmark for at
afsone straf mv. idømt af en international straffedomstol, har
ikke valgret til kommunale og regionale valg.
Enhver, der har valgret til kommunale og regionale valg, er som
udgangspunkt også valgbar. Man er dog ikke valgbar, hvis man
er blevet idømt eller har vedtaget en straf, der medfører tab af
valgbarhed efter nogle objektivt fastsatte kriterier.
Side 6
INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Relevant materiale om indenrigsområdet, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2663904_0007.png
§§ 19-22
Kandidatlister til
valgene
Kandidater, der opstiller til kommunale og regionale valg, skal
opføres på kandidatlister, der skal indleveres til valgbestyrelsen i
kommunen henholdsvis regionen.
En kandidatliste til kommunalbestyrelsesvalg skal være
underskrevet af mindst 25 vælgere i kommunen som stillere. Til
kommunalbestyrelsesvalg i Aarhus, Odense og Aalborg
Kommuner er mindsteantallet af stillere dog 50, i Københavns
Kommune dog 150. En kandidatliste til regionsrådsvalg skal være
underskrevet af mindst 50 vælgere i regionen som stillere.
Valgbestyrelsen fritager efter anmodning de kandidatlister, der
ved sidste kommunalbestyrelsesvalg henholdsvis
regionsrådsvalg opnåede repræsentation i
kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, og som
tirsdagen 9 uger før valgdagen fortsat er repræsenteret i
kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, for kravet om
indsamling af underskrifter fra et mindsteantal stillere.
Side 7
INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Relevant materiale om indenrigsområdet, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2663904_0008.png
Lov om økonomisk støtte til politiske partier mv. (partistøtteloven)
Formål og hovedindhold
Partistøtteloven har til formål at støtte det politiske arbejde her i landet, regionerne
og kommunerne. Partier og kandidater uden for partierne (løsgængere), der har
deltaget i det seneste folketingsvalg, og kandidatlister, der har deltaget i det seneste
regionsrådsvalg eller kommunalbestyrelsesvalg, er berettiget til tilskud (partistøtte)
til partiets mv. politiske arbejde.
Partistøtten ydes som et fast beløb pr. stemme, partiet mv. har fået ved seneste valg.
Partistøttesatserne reguleres årligt ved bekendtgørelse og er i 2023 på 35,75 kr.
(folketingsvalg), 5,00 kr. (regionsrådsvalg) og 8,00 kr. (kommunalbestyrelsesvalg).
Partistøtten ydes årligt efter ansøgning, og det er i partistøtteloven fastsat, hvilke
betingelser partierne skal opfylde for at få udbetalt partistøtten. Det er bl.a. en
betingelse, at partiet mv. oplyser navn og adresse på bidragsydere, der har ydet
større private bidrag til partiet. Der er oplysningspligt om private bidrag ydet til alle
dele af partiet, herunder til partiets kandidater. Beløbsgrænsen for, hvornår der er
oplysningspligt om private bidrag, reguleres årligt og er i 2023 på 22.800 kr.
Lovens målgrupper
Partier, der har deltaget i det seneste folketingsvalg
Kandidater uden for partierne (løsgængere), der har deltaget i det seneste
folketingsvalg
Kandidatlister, der har deltaget i det seneste regionsrådsvalg
Kandidatlister, der har deltaget i det seneste kommunalbestyrelsesvalg
Kommuner og regioner
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Tabel 4.
Beskrivelse af udvalgte bestemmelser i partistøtteloven
Bestemmelse(r)
§ 1
Partistøttelovens
formål
Indhold
Lovens formål er at støtte det politiske arbejde her i landet.
”Politisk arbejde” er i bestemmelsen defineret som enhver
aktivitet, der tager sigte på at fremme valg her i landet af
en eller flere kandidater eller fremme et bestemt resultat
af en folkeafstemning her i landet ved 1) at udbrede
kendskabet til bestemte politiske synspunkter, 2) at
etablere og drive organisationer, 3) at samarbejde med
andre organisationer eller 4) på anden måde.
Partier og løsgængere, der har deltaget i det seneste
folketingsvalg og fået mindst 1.000 stemmer ved valget, er
berettiget til partistøtte fra staten. Tilsvarende er
kandidatlister, der har deltaget i det seneste
regionsrådsvalg og fået mindst 500 stemmer ved valget,
berettiget til partistøtte fra regionen. Kandidatlister, der
har deltaget i det seneste kommunalbestyrelsesvalg og fået
mindst 100 stemmer (i Københavns Kommune 500
stemmer) ved valget, er berettiget til partistøtte fra
kommunen.
Side 8
§§ 2-4
Støtteberettigede
INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Relevant materiale om indenrigsområdet, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2663904_0009.png
§§ 5-7 d
Partistøtte fra
staten
§§ 8-11 d
Partistøtte fra
regionen og kommunen
§ 12 a
Regulering af
støttesatser og
beløbsgrænsen
§ 14
Straffebestemmelser
Ansøgning om partistøtte på grundlag af deltagelse i
folketingsvalg og betingelser for modtagelse af partistøtte.
Ansøgning om partistøtte på grundlag af deltagelse i
regionsrådsvalg og kommunalbestyrelsesvalg og
betingelser for modtagelse af partistøtte.
Partistøttesatserne og beløbsgrænsen for, hvornår der er
oplysningspligt om private tilskud, reguleres årligt ved
bekendtgørelse.
Den, der afgiver urigtig erklæring i forbindelse med
ansøgning om partistøtte eller afgiver urigtig eller
mangelfuld erklæring om modtagne private bidrag, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Der kan pålægges
partiorganisationer strafansvar.
Side 9
INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Relevant materiale om indenrigsområdet, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2663904_0010.png
Lov om private bidrag til politiske partier og offentliggørelse af politiske partiers
regnskaber (partiregnskabsloven)
Formål og hovedindhold
Partiregnskabsloven fastsætter, at partier, der har været opstillet til det seneste
folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg, skal aflægge regnskab over partiets
landsorganisations indtægter og udgifter. Regnskabet skal indsendes til Folketinget,
der offentliggør dette. Det er i loven fastsat, hvilke oplysninger regnskabet skal
indeholde. Regnskabet skal bl.a. indeholde oplysning om navn og adresse på
bidragsydere, der til partiet har ydet bidrag over beløbsgrænsen, der i 2023 er på
22.800 kr.
Partiregnskabsloven indeholder derudover regler om, at arbejdsgiverforeninger,
fagforeninger og andre faglige sammenslutninger skal sikre, at bidrag til politiske
partier eller partipolitiske formål i øvrigt, der opkræves over medlemskontingentet,
er frivilligt for det enkelte medlem.
Lovens målgrupper
Partier, der har deltaget i det seneste folketingsvalg eller Europa-Parla-
mentsvalg
Arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige sammenslutninger,
der yder bidrag til politiske partier eller partipolitiske formål i øvrigt
Medlemmer af arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige sam-
menslutninger
Tabel 5.
Beskrivelse af udvalgte bestemmelser i partiregnskabsloven
Bestemmelse(r)
§§ 1-2
Private bidrag
til politiske partier
Indhold
Krav til arbejdsgiverforeninger mv., der skal sikre, at
medlemmer kan fritages for at betale bidrag til politiske
partier mv. over medlemskontingentet, samt krav til
medlemmerne, der ønsker at blive fritaget.
Forbud for partier og kandidatlister mod at modtage anonyme
bidrag over beløbsgrænsen.
Krav til regnskaberne fra partiernes landsorganisationer. Der
er i regnskaberne oplysningspligt om private tilskud over en vis
beløbsgrænse. Regnskabet skal indsendes til Folketinget, der
offentliggør dette.
Beløbsgrænsen for, hvornår der er oplysningspligt om private
tilskud, og for hvornår der er forbud mod anonyme tilskud,
reguleres årligt ved bekendtgørelse.
Overtrædelse af forbuddet mod at modtage anonyme bidrag,
afgivelse af urigtige eller mangelfulde oplysninger i regnskabet
samt afgivelse af urigtig erklæring om, at partiet ikke har haft
andre indtægter end anført i regnskabet, straffes med bøde
eller fængsel indtil 4 måneder. Der kan pålægges
partiorganisationer strafansvar.
Side 10
§§ 2 a-2 b
Forbud
mod anonyme tilskud
§§ 3-5
Politiske
partiers regnskaber
§ 5 a
Regulering af
støttesatser og
beløbsgrænsen
§§ 6-6 a
Straffebestemmelser
INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Relevant materiale om indenrigsområdet, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2663904_0011.png
Lov om kommunernes styrelse (kommunestyrelsesloven)
Formål og hovedindhold
Kommunestyrelsesloven fastlægger kommunalbestyrelsens overordnede ansvar for
hele den kommunale virksomhed og de overordnede rammer for kommunernes
politiske organisering og styring, herunder afholdelse af kommunalbestyrelses- og
udvalgsmøder.
Loven omhandler bl.a. borgmesterens, kommunalbestyrelsens, udvalgenes og de
enkelte medlemmers rettigheder og pligter samt styreformer i kommuner.
Kommunestyrelsesloven fastlægger herudover bl.a. rammerne for statens tilsyn med
kommuner og regioner (det kommunale og regionale tilsyn).
Lovens målgrupper
Kommunalbestyrelsesmedlemmer, herunder borgmestre og udvalgsfor-
mænd
Kommuner
Borgere m.fl. ift. at overvære og følge kommunalbestyrelsesmøder og kom-
munens beslutninger i øvrigt
Borgere, virksomheder m.fl. i forhold til det kommunale og regionale tilsyn
Tabel 6.
Beskrivelse af udvalgte bestemmelser i kommunestyrelsesloven
Bestemmelse(r)
Kapitel 1 (§§ 1-4)
Almindelige
bestemmelser
Indhold
Fastlægger, at loven gælder for alle kommuner og alle
kommunale styrelsesforhold, med mindre andet følger af anden
lov.
Kommunalbestyrelsen har det øverste ansvar for hele den
kommunale virksomhed.
Afholdelse af det konstituerende møde efter et valg, herunder
valg af borgmester og viceborgmester, der gælder for hele
funktionsperioden.
Afholdelse af kommunalbestyrelsens møder, herunder at de
som udgangspunkt er offentlige, at der skal føres en
beslutningsprotokol og kommunalbestyrelsens fastlæggelse af
kommunalbestyrelsesmøder og borgmesterens forberedelse af
møderne ift. bl.a. udsendelse af dagsorden og materiale.
Herudover medlemmernes rettigheder, herunder initiativret og
ret til indsigt i endeligt materiale i kommunens administration
og ret til fravær fra arbejde for at varetage hvervet samt regler
om indkaldelse af en stedfortræder ved medlemmers lovlige
fravær fra hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem.
Herudover regler om vederlag mv. til kommunalbestyrelsens
medlemmer, som er nærmere reguleret i bekendtgørelsen om
Side 11
Kapitel 2 (§§ 5-16 f)
Kommunalbestyrelsen
INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Relevant materiale om indenrigsområdet, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2663904_0012.png
vederlag, diæter, pension mv. for varetagelse af kommunale
hverv.
Kapitel 3 (§§ 17-29)
Udvalg mv.
Kommunalbestyrelsens nedsættelse af økonomiudvalg og
stående udvalg, udvalgenes opgaver, afholdelse og forberedelse
af udvalgsmøder, valg af udvalgsformænd og medlemmer til
udvalg og udvalgsmedlemmers mulighed for at standse en
udvalgsbeslutning og indbringe denne for
kommunalbestyrelsen.
Herudover bl.a. regler om kommunalbestyrelsens valg af
medlemmer til andre udvalg, bestyrelser og lignende.
Kapitel 4 (§§ 30-34)
Borgmesteren
Borgmesterens pligter og rettigheder, herunder at
borgmesteren forbereder og indkalder til kommunalbestyrelsens
møder, at borgmesteren har den øverste daglige ledelse af
kommunens administration, at borgmesteren på
kommunalbestyrelsens vegne kan afgøre hastesager samt en
bemyndigelse til indenrigs- og sundhedsministeren til at
fastsætte regler om vederlag mv. til bl.a. borgmestre.
Kapitel 5 (§§ 36-46)
Proces for udarbejdelse og vedtagelse af kommunens årlige
Kommunens
budget, som bl.a. skal behandles to gange i
økonomiske forvaltning
kommunalbestyrelsen.
Herudover nærmere regler om revisionen af kommunens
regnskaber, som skal ske af en statsautoriseret eller registreret
revisor, og aflæggelse af kommunens årsregnskab, som
revisionen bl.a. skal give bemærkninger til.
Videre er der regler om, at kommunalbestyrelsen som
udgangspunkt skal give en bevilling, før initiativer med udgifter
eller indtægter kan iværksættes, og at beslutninger om
optagelse af lån og garantiforpligtelser skal træffes af
kommunalbestyrelsen, samt regler om kommuners
investeringer.
Kapitel 6 og 7 (§§ 47-
56)
Det kommunale
og regionale tilsyn
De retlige rammer for det kommunale og regionale tilsyn, som
varetages af Ankestyrelsen med indenrigs- og
sundhedsministeren som overordnet tilsynsmyndighed.
Tilsynet kan se på kommunernes overholdelse af lovgivning, der
særligt gælder for offentlige myndigheder. Tilsynet kan bl.a. ikke
se på forhold, der er behandlet eller kan behandles af en særlig
tilsyns- eller klagemyndighed.
Herudover har tilsynet visse godkendelsesbeføjelser ift. bl.a.
kommunernes valg af revision, kommunernes salg af fast
ejendom og kommunale fællesskaber.
Tilsynet kan udtale sin retsopfattelse og har endvidere visse
sanktionsmuligheder over for kommunerne, f.eks. annullation af
en beslutning, tvangsbøder, erstatningsretlig søgsmål og
erstatningsretlig bod. Sanktioner kan anvendes, hvis visse
betingelser er opfyldt.
Side 12
INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Relevant materiale om indenrigsområdet, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2663904_0013.png
Ankestyrelsen beslutter selv, om der er tilstrækkelig anledning til
at rejse en tilsynssag. Ministeriet er ikke i almindelighed
klageinstans i forhold til Ankestyrelsen. Det er normalt en
forudsætning for, at ministeriet kan tage en sag op til
behandling, at sagen er af principiel eller generel betydning eller
har alvorlig karakter. Det er ministeriet, der vurderer, om det er
tilfældet.
Kapitel 8 (§§ 57-71)
Særlige bestemmelser
Der er bemyndigelser til ministeren til at fastsætte regler om
kommunernes budget og regnskab samt kommunernes
låntagning. Det er sket i hhv. bekendtgørelse om kommunernes
budget- og regnskabsvæsen, revision mv. og bekendtgørelse om
kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv.
Herudover er der bl.a. regler om særlige kommunale
styreformer, som f.eks. mellemformstyre med delt administrativ
ledelse, som anvendes i Københavns, Odense og Aalborg
Kommuner, og magistratstyre, som anvendes i Århus Kommune.
Der er regler om kommunalbestyrelsens mulighed for at afsætte
en borgmester, kommunale samarbejder, hvor kompetence
overdrages til en anden kommune eller til et kommunalt
fællesskab. Der er også regler om, at salg af kommunal fast
ejendom som udgangspunkt skal ske ved offentligt udbud.
Side 13
INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Relevant materiale om indenrigsområdet, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2663904_0014.png
Lov om regioner mv. (regionsloven)
Formål og hovedindhold
Regionsloven fastlægger regionsrådets overordnede ansvar for hele den regionale
virksomhed og de overordnede rammer for regionernes politiske organisering og
styring.
Loven omhandler bl.a. regionsrådsformænds, regionsrådets og udvalgenes og de
enkelte medlemmers rettigheder og pligter samt styreformer i regionerne. Reglerne i
lov om kommunernes styrelse finder i vidt omfang også anvendelse for regionerne.
Herudover fastlægger regionsloven regionernes inddeling, og den beskriver generelt
de regionale opgaver. Den særskilte lovgivning under det relevante ministerium
indeholder grundlaget for regionernes udførelse af opgaverne og den nærmere
regulering heraf.
Lovens målgrupper
Regionsrådsmedlemmer, herunder regionsrådsformænd.
Regioner
Borgere m.fl. ift. at overvære og følge regionsrådsmøder og regionernes be-
slutninger i øvrigt
Borgere, virksomheder m.fl. i forhold til det kommunale og regionale tilsyn
Tabel 7.
Beskrivelse af udvalgte bestemmelser i regionsloven
Bestemmelse(r)
Kapitel 1 (§§ 1-4)
Almindelige
bestemmelser
Kapitel 2 (§§ 5-7)
Opgaver
Indhold
Fastlægger landets inddeling i 5 regioner, samt at loven gælder
for alle regionerne og alle regionale styrelsesforhold, med mindre
andet følger af anden lov. Regionsrådet har det øverste ansvar for
hele den regionale virksomhed.
Beskriver generelt de opgaver, som regionerne kan varetage.
Udførelsen af opgaverne er reguleret af særskilt lovgivning under
de relevante ministerier.
Herudover regler om det kontaktudvalg, bestående af
regionsrådets formand og borgmestrene for kommunerne i
regionen, som regionsrådet skal etablere.
Kapitel 3 (§§ 8-38)
Styrelse
Regler om regionsrådet, udvalg, regionsrådets formand,
regionernes økonomiske forvaltning, tilsyn og særlige
bestemmelser.
Regionerne har som udgangspunkt såkaldt fleksibelt
forretningsudvalgsstyre, hvilket betyder, at forretningsudvalget er
det eneste udvalg foruden regionsrådet, der kan træffe
beslutninger, og det eneste faste udvalg.
Reglerne svarer i øvrigt i vidt omfang til de regler, der gælder for
kommunerne efter kommunestyrelsesloven, som regionsloven
ofte henviser til.
Side 14
INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Relevant materiale om indenrigsområdet, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2663904_0015.png
Det gælder f.eks. i forhold til afholdelse af det konstituerende
møde, valg af formand, afholdelse af regionsrådets møder,
regionsrådsformandens opgaver og pligter og medlemmernes
rettigheder, herunder initiativret og ret til indsigt i endeligt
materiale i regionens administration, indkaldelse af en
stedfortræder ved medlemmers lovlige fravær fra hvervet som
regionsrådsmedlem samt vederlag til regionsrådsmedlemmer.
Vederlag til regionsrådsmedlemmer er nærmere reguleret i
bekendtgørelsen om vederlag, diæter, pension mv. for
varetagelse af regionale hverv.
Reglerne om regionernes økonomiske forvaltning, herunder
udarbejdelse af budget og revision og aflæggelse af årsregnskab,
svarer i vidt omfang til de regler, der gælder for kommunerne.
Der er få forskelle, der navnlig skyldes, at regionerne modsat
kommunerne ikke kan opkræve skatter.
Ministeren har ift. regioner bemyndigelser til at fastsætte regler
om budget og regnskab samt låntagning. Det er sket i hhv.
bekendtgørelse om regionernes budget- og regnskabsvæsen,
revision mv. og bekendtgørelse om regionernes låntagning og
meddelelse af garantier mv.
Bestemmelserne i kommunestyrelsesloven om det kommunale
tilsyn finder også anvendelse i forhold til regionerne.
Videre er der bl.a. regler om, at regioner kan vælge almindeligt
udvalgsstyre og den såkaldte skanderborgmodel.
Herudover gælder for regionerne bl.a. bestemmelserne om
muligheden for at afsætte en borgmester og om, at salg af
kommunal fast ejendom som udgangspunkt skal ske ved offentligt
udbud.
Side 15
INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Relevant materiale om indenrigsområdet, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2663904_0016.png
Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (udligningsloven)
Formål og hovedindhold
Formålet med det kommunale tilskuds- og udligningssystem er at give kommunerne
mere ensartede vilkår for opgaveløsningen. I det generelle udligningssystem udlignes
for forskelle på tværs af kommunerne i henholdsvis et beregnet udgiftsbehov og
beregnede skatteindtægter. Herudover findes nogle særskilte udligningsordninger,
herunder selskabsskatteudligning, udligning af provenu fra dækningsafgift på
offentlige ejendomme og udlændingeudligningsordningen. Endelig findes der en
række tilskudsordninger, herunder finansieringstilskud, tilskud til udsatte ø- og
yderkommuner, tilskud til udsatte hovedstadskommuner, ø-tilskud, særtilskud mv.
I loven er endvidere fastsat regler om opgørelsen af det samlede bloktilskud,
herunder om betingede bloktilskud og nedsættelse af bloktilskuddet, hvis
udgiftsrammerne overskrides. Der er hertil indført regler med henblik på at sikre, at
kommunerne fastsætter skatten i overensstemmelse med det aftalte. Reglerne
herom er fastsat i særskilt lovgivning,
jf. lov om nedsættelse af statstilskuddet til
kommuner ved forhøjelse af den kommunale skatteudskrivning
(Skattesanktionsloven).
Lovens målgrupper
Kommuner
Tabel 8.
Beskrivelse af udvalgte bestemmelser i udligningsloven
Bestemmelse(r)
Indhold
§§ 2-5
Udligning af
Regler for opgørelse af en kommunes udgiftsbehov samt de
beskatningsgrundlag og
nærmere regler for udligningen af de kommunale forskelle heri.
udgiftsbehov
Derudover regler for opgørelse af en kommunes beregnede
skatteindtægter samt de nærmere regler for udligningen af de
kommunale forskelle heri.
§§ 14 og 14 a
Statstilskud til
kommunerne
Regler for fastsættelse af det årlige bloktilskud til kommunerne,
betingede bloktilskud og nedsættelse af bloktilskud, hvis
udgiftsrammerne overskrides.
§§ 16-19 og §§ 22-23 b
Særskilte ordninger som tilskud til særligt vanskeligt stillede
Andre tilskuds- og
kommuner, tilskud til udsatte ø- og yderkommuner, tilskud til
udligningsordninger
hovedstadskommuner, selskabsskatteudligning, udligning af
dækningsafgift på offentlige ejendomme og
udlændingeudligningen.
§§ 20-21 d
Ø-tilskud
Tilskud til ø-kommuner og kommuner med små øer samt
tilskud til nedsættelse af færgetakster for godstransport og
passagerbefordring til og fra visse øer.
Side 16
INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Relevant materiale om indenrigsområdet, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2663904_0017.png
Lov om regionernes finansiering
Formål og hovedindhold
Med henblik på at give regionerne lige muligheder for at drive sundhedsvæsenet
fordeles statens bloktilskud til regionerne til finansiering af sundhedsvæsenet dels
som et basisbeløb, dels efter en række objektive fordelingskriterier, der afspejler
udgiftsbehovet. Udgiftsbehovskriterier skal udover forudsatte basisomkostninger dels
tage højde for den aldersmæssige sammensætning af befolkningen, dels for den
socioøkonomiske struktur i regionerne, som kan have betydning for forbruget af
sundhedsydelser. Tilsvarende fordeles bloktilskuddet til regionerne til finansiering af
udviklingsområdet efter et mål for regionernes udgiftsbehov, som opgøres ud fra
befolkningens størrelse og de strukturelle forhold i regionerne.
Lovens målgrupper
Regionerne
Tabel 9.
Beskrivelse af lov om generelle tilskud til regionerne
Bestemmelse(r)
§ 3
Statens tilskud til
regionerne
§ 4
Udgiftsbehov på
sundhedsområdet
§ 5
Udgiftsbehov på
udviklingsområdet
§ 6
Nedsættelse af
bloktilskud
§§ 7-12
Udviklingsbidrag fra
kommunerne
§§ 13-15
Aktivitetsafhængige
Indhold
Regler for fastsættelse af de årlige bloktilskud til regionerne til
finansiering af sundhedsvæsenet og til finansiering af
udviklingsområdet og regler for betingede bloktilskud.
Opgørelse af en regions udgiftsbehov til fordeling af statens
bloktilskud på sundhedsområdet.
Opgørelse af en regions udgiftsbehov til fordeling af statens
bloktilskud på udviklingsområdet.
Regler for nedsættelse af bloktilskud, hvis udgiftsrammerne
overskrides.
Regler om fastsættelse og regulering vedr. udviklingsbidrag fra
kommunerne.
Regler for kommunal medfinansiering og resultatafhængige
tilskud fra staten.
Side 17
INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Relevant materiale om indenrigsområdet, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2663904_0018.png
Lov om forpligtende kommunale samarbejder
Formål og hovedindhold
Loven gav bemyndigelse til, at den daværende indenrigs- og sundhedsminister som
led i kommunalreformen pr. 1. januar 2007 kunne udpege forpligtende kommunale
samarbejder. Syv kommuner med under ca. 20.000 indbyggere indgik i disse
samarbejder i stedet for i en kommunesammenlægning til en samlet kommune med
over ca. 20.000 indbyggere. Loven fastlægger, hvilke opgaver der er omfattet af
samarbejderne og reglerne for samarbejdet.
Lovens målgrupper
De samarbejdende kommuner, der er følgende (den lille kommune er under-
streget): Læsø/Frederikshavn, Samsø/Århus/Skanderborg, Ærø/Svendborg,
Langeland/Svendborg, Fanø/Esbjerg, Dragør/Tårnby og Vallensbæk/Ishøj
Kommunalbestyrelsesmedlemmer, herunder borgmestre og udvalgsfor-
mænd i disse kommuner
Borgere i disse kommuner
Tabel 10.
Beskrivelse af udvalgte bestemmelser i lov om forpligtende kommunale samarbejder
Bestemmelse(r)
§ 1
Opgaver
Indhold
Opgaver omfattet af loven. Disse er inden for følgende
opgaveområder: beskæftigelse, genoptræning, natur- og miljø,
det sociale område og specialundervisning.
Bemyndigelse til udpegelsen af samarbejder som led i
kommunalreformen og fastlæggelse af samarbejdsformen, som
er pligtmæssig delegation.
Nærmere regulering af samarbejdsformen, herunder om
betaling af omkostninger ved udførelsen af opgaver, klage over
og omgørelse af afgørelser, udveksling af oplysninger og
personale.
Indenrigs- og sundhedsministerens muligheder for efter
forhandling med vedkommende minister at dispensere fra
loven.
Bestemmelser, der særligt regulerer opgavevaretagelsen på
enkelte opgaveområder i samarbejderne.
§ 2
Samarbejder
§§ 3-10
Regulering af
samarbejdsformen
§§ 11-11 a
Dispensation
§§ 12-14
Regulering
af enkelte
opgaveområder
Side 18
INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Relevant materiale om indenrigsområdet, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2663904_0019.png
Lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og
udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder (grænseændringsloven)
Formål og hovedindhold
Loven giver indenrigs- og sundhedsministeren bemyndigelse til at ændre den
kommunale inddeling, når det er i overensstemmelse med de berørte
kommunalbestyrelsers ønsker, eller der alene er tale om ganske små ændringer
(grænsejusteringer). Ændringerne skal respektere de ved kommunalreformen
fastsatte krav til indbyggertal i den enkelte kommune, dvs. at en kommune fortsat
skal have mindst ca. 20.000 indbyggere. Loven giver videre ministeren mulighed for i
særlige tilfælde, hvor det er påkrævet, at opløse et eksisterende forpligtende
kommunalt samarbejde og udpege et nyt eller i stedet træffe de beslutninger om
ændringer af den kommunale inddeling, som er nødvendige for, at de berørte
kommuner fortsat opfylder de nævnte krav til indbyggertal.
Lovens målgrupper
Kommuner og kommunalbestyrelser
Borgere, der ejer ejendomme i kommunerne
Tabel 11.
Beskrivelse af udvalgte bestemmelser i lov om ændringer af landets inddeling i
kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale
samarbejder (grænseændringsloven)
Bestemmelse(r)
§ 1-4
Ændring af den
kommunale inddeling
Indhold
Bemyndigelse til, at indenrigs- og sundhedsministeren kan træffe
afgørelser om ændring af den kommunale inddeling og fastsætte
vilkår i den forbindelse og de nærmere rammer for denne
bemyndigelse.
Bemyndigelse til, at indenrigs- og sundhedsministeren i særlige
tilfælde, hvor det er påkrævet, kan træffe afgørelse om
ophævelse af forpligtende kommunale samarbejder og
udpegelse af nye eller om ændring af den kommunale inddeling i
den forbindelse.
§ 5-7
Ophævelse og
udpegelse af nye
forpligtende
kommunale
samarbejder m.v.
Side 19
INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Relevant materiale om indenrigsområdet, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2663904_0020.png
Lov om konkurrencemæssig ligestilling mv.
Formål og hovedindhold
Formålet med momsrefusionsordningen er at sikre lige konkurrencevilkår mellem det
private erhvervsliv og kommunernes og regionernes fremstilling af ydelser til eget
brug. Kommunal produktion og produktion i regionerne til eget brug er ikke pålagt
moms mv., bortset fra ydelser frembragt inden for rammerne af kommunal
momsregistreret virksomhed, herunder forsyningsvirksomhed.
Ordningen indebærer, at kommuner og regioner får refunderet deres udgifter til
moms mv. af staten, når kommunen og regionen erhverver momsbelagte ydelser,
hvorved sådanne køb ligestilles med egen produktion.
Lovens målgrupper
Kommuner
Regioner
Tabel 12.
Beskrivelse af udvalgte bestemmelser i lov om konkurrencemæssig ligestilling
Bestemmelse
§ 1
Refundering af
moms
Indhold
Det fastsættes i loven, at de udgifter regioner og kommuner
har til betaling af moms ved køb af varer og tjenesteydelser
(med visse undtagelser) refunderes.
Endvidere refunderes indirekte udgifter til betaling af moms
og lønsumsafgift.
§ 2
Forældelsesfrist
Fastsættelse af forældelsesfrist (fem år)
§ 3
Tilrettelæggelse af
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter reglerne for
ordningens tilrettelæggelse. Udmøntningen af denne
ordningen
bestemmelse sker i momsrefusionsbekendtgørelsen
(nuværende bekendtgørelse nr. 946 af 21/06/2022)
§ 4
Udbetaling af
refusion
Det fastsættes, at udgifterne til refusionsordningen
udbetales af staten.
Side 20
INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Relevant materiale om indenrigsområdet, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2663904_0021.png
De uskrevne grundsætninger om kommunernes ulovbestemte opgaver
(kommunalfuldmagtsregler)
Formål og hovedindhold
Kommunalfuldmagtsreglerne er en samlet betegnelse for de uskrevne regler
(grundsætninger) om kommunernes ulovbestemte opgaver. Hvis en kommunal
opgavevaretagelse er reguleret i den skrevne lovgivning (love, bekendtgørelser), skal
opgavevaretagelsen ikke også vurderes i forhold til kommunalfuldmagtsreglerne.
Kommunalfuldmagtsreglerne viger således for den skrevne lovgivning.
Indholdet af kommunalfuldmagtsregler beror på de kommunale tilsynsmyndigheders
- Ankestyrelsens og Indenrigs- og Sundhedsministeriets - praksis.
Som udgangspunkt er det en forudsætning for, at en kommune kan varetage en
opgave efter kommunalfuldmagtsreglerne, at opgavevaretagelsen skal være af en vis
almen nytte for kommunens indbyggere.
Et klassisk eksempel på opgaver, som kommuner kan varetage efter
kommunalfuldmagtsreglerne, er f.eks. tiltag inden for kultur- og idrætsområdet.
Lovens målgrupper
Kommuner
Private virksomheder
Borgere
Tabel 13.
Beskrivelse af udvalgte kommunalfuldmagtsregler
Kommunalfuldmagtsre
Indhold
gel
Kultur
Kommuner har efter kommunalfuldmagtsregler adgang til at
iværksætte aktiviteter af generel kulturel karakter samt
almindelige folkeforlystelser, herunder teater, museer, festivaler
mv. Endvidere har kommuner adgang til med hjemmel i
kommunalfuldmagtsreglerne at understøtte den lokale
turistudvikling.
Kommuner kan med hjemmel i kommunalfuldmagtsregler
tilbyde idrætsaktiviteter til kommunens borgere. En kommune
kan selv stå for idrætsaktiviteterne eller yde støtte til en
idrætsklub, som giver borgerne adgang til at udøve
idrætsaktiviteter. Det er en forudsætning, at idrætsklubben ikke
har et erhvervsøkonomisk formål. Det antages videre, at en
kommune kan etablere og drive sportsanlæg. Kommunen kan
herunder udleje sportsanlæg til professionelle klubber under
forudsætning af, at kommunen opkræver markedsprisen herfor.
Kommuner kan med hjemmel i kommunalfuldmagtsregler yde
to forskellige former for foreningsstøtte: dels støtte til selve
foreningsdannelsen, dels støtte til foreningsaktiviteter. Støtte til
Side 21
Idræt
Foreninger
INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Relevant materiale om indenrigsområdet, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2663904_0022.png
foreningsdannelsen skal være begrænset og kan f.eks. være til
lokaler eller telefon. Støtte til foreningsaktiviteter forudsætter,
at der er tale om en lovlig kommunal opgave, f.eks. kultur eller
idræt, og kan være både tilskud og andre former for støtte,
f.eks. lokaler, administrativbistand mv. Støtte skal ydes efter
saglige kriterier.
Erhvervsvirksomhed
Kommuner kan som udgangspunkt ikke med hjemmel i
kommunalfuldmagtsregler udøve erhvervsvirksomhed,
herunder handel, håndværk, industri og finansiel virksomhed.
Som modikation til forbuddet mod erhvervsvirksomhed kan
kommuner producere til eget brug samt under nærmere
betingelser sælge overkapacitet, biproduktion og i et vist
begrænset omfang varetage accessorisk virksomhed.
Opgavefordelingsprinci
Kommuner kan som udgangspunkt ikke med hjemmel i
ppet
kommunalfuldmagtsregler varetage eller yde støtte til
varetagelse af opgaver, som det efter lovgivningen
udelukkende påhviler eller tilkommer staten eller andre
myndigheder at varetage. Hvis der er en særlig kommunal
interesse i den pågældende opgavevaretagelse, vil en
kommune i nogle tilfælde kunne varetage/yde støtte til en
anden myndigheds opgave.
Side 22
INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Relevant materiale om indenrigsområdet, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2663904_0023.png
Lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven)
Formål og hovedindhold
CPR-loven har til formål at sikre, at Danmark har et grundregister (CPR), hvor der er
registreret grundlæggende personoplysninger om de personer, der efter lovens
regler om tildeling af personnummer er registreret i CPR.
Tildeling af personnummer sker ved bopælsregistrering (folkeregistrering) i CPR på
baggrund af fødsel her i landet eller ved tilflytning fra udlandet. Tildeling af
personnummer kan herudover ske på baggrund af en myndigheds behov for at kunne
anvende personnumre i myndighedens sagsbehandling (et såkaldt administrativt
personnummer).
Personer skal bopælsregistreres i CPR på den adresse, hvor vedkommende faktisk bor
eller opholder sig. Kommunerne skal føre kontrol hermed. CPR-loven har regler om,
at oplysningerne i CPR kan videregives til offentlige myndigheder og private med en
berettiget interesse heri.
De personoplysninger, der registreres i CPR er f.eks. oplysninger om navn, adresse,
fødselsdato, fødselsregistreringssted, statsborgerskab, slægtsskab, civilstand mm.
Lovens målgrupper
Offentlige myndigheder
Private virksomheder
Borgere
Tabel 14.
Beskrivelse af udvalgte bestemmelser i CPR-loven
Bestemmelse(r)
Indhold
Kapitel 1 og 2 (§§ 1-5)
Fastlægger lovens formål og reglerne for tildeling af
Formål
personnummer, samt ændring heraf.
Kapitel 3 og 4 (§§ 6-15)
Regulerer bopælsregistrering i CPR og indenlandske flytninger.
Bopælsregistrering
Kapitel 5 og 6 (§§ 16-
27)
CPR og udlandet
Kapitel 7 (§§ 28-30)
Beskyttelser
Regulerer registrering i CPR ved tilflytning fra udlandet og
fraflytning til udlandet
Regulerer registrering af beskyttelser i CPR, f.eks. navne- og
adressebeskyttelse, kreditadvarsel m.m.
Kapitel 8 (§§ 31-34)
Regulerer udlevering af oplysninger fra CPR til offentlige
Udlevering til offentlige
myndigheder.
myndigheder
Kapitel 10 og 12 (§§ 38-
Regulerer udlevering af oplysninger fra CPR til private.
51)
Udlevering til
private
Kapitel 15 (§§ 56-58)
Klageadgang
Regulerer bl.a. adgangen for borgere til at påklage en
kommunes afgørelse efter CPR-loven til ministeriet.
Side 23