IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Orientering om Højesterets dom vedr. administrativ fratagelse af statsborgerskab

Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
IFU Alm.del Bilag 75
Offentligt

H ØJESTERE TS D OM

afsagt onsdag den 22. marts 2023

Sag BS-23360/2022-HJR

(2. afdeling)

(advokat Christian Dahlager, beskikket)

mod

Udlændinge- og Integrationsministeriet

(advokat Søren Horsbøl Jensen)

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 6. afdeling den 24. maj 2022

(BS-36662/2020-OLR).

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Dahl Jensen, Hanne Schmidt,

Lars Apostoli, Jørgen Steen Sørensen og Søren Højgaard Mørup.

Påstande

Appellanten, A, har nedlagt påstand om, at Udlændinge- og Integrationsmini-

steriets afgørelse af 17. juni 2020 om fratagelse af hendes danske statsborger-

skab er ugyldig.

Indstævnte, Udlændinge- og Integrationsministeriet, har påstået stadfæstelse.

Anbringender

A har anført navnlig, at fratagelsen af hendes danske indfødsret strider mod

proportionalitetsprincippet. Hun bestrider ikke, at hun er iransk statsborger, og

at hun derfor ikke med Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse blev

gjort statsløs. Hun bestrider heller ikke, at den handlemåde, som hun udviste

ved at rejse til Syrien og tilslutte sig terrororganisationen Islamisk Stat, var af en

sådan alvor, at hun som udgangspunkt kunne fratages sin danske indfødsret.

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Orientering om Højesterets dom vedr. administrativ fratagelse af statsborgerskab

Hun har dog ikke deltaget i kamphandlinger eller i øvrigt deltaget i udadret-

tede aktiviteter.

Der er enighed om, at hun, inden hun udrejste af Danmark, havde en stærk til-

knytning til landet. På tidspunktet for ministeriets afgørelse udgjorde hendes

tilknytning til Danmark i første række hendes danske baggrund samt herbo-

ende forældre og søster, som hun bevarede kontakten til efter udrejsen. Hun er

født i Danmark og har haft en almindelig opvækst her i landet. Hun var 20 år

på udrejsetidspunktet, og udrejsen fandt sted efter påvirkning fra radikalise-

rede miljøer og personer i Danmark. Hendes udrejse var ikke udtryk for en de-

finitiv beslutning om at opgive sin tilværelse i Danmark, og hun havde ikke an-

søgt om eller ytret ønske om at blive løst fra sit danske statsborgerskab.

Hendes forbindelse til Iran er begrænset til, at hun som barn var på nogle få

kortvarige besøg hos moderens familie sammen med sin mor og søster. Hun

har ikke kontakt til sin mors søskende i Iran, og hendes bedsteforældre lever

ikke længere. Der er altid blevet talt dansk i hjemmet. Hun hverken taler eller

forstår farsi og har ikke kendskab til aserbajdsjansk.

Hendes mulighed for at skabe sig en tilknytning til Iran og etablere sig der er

stærkt begrænset. Iran er et autoritært teokratisk land med et dogmatisk shiais-

lamisk styre. Hun bekender sig til den sunnimuslimske trosretning, som i Iran

ikke har de samme rettigheder som shiamuslimer. Hendes børn taler ikke farsi.

Børnene havde på afgørelsestidspunktet ikke iransk statsborgerskab. Der er reel

risiko for, at børnene ikke kan få iransk statsborgerskab, da statsborgerskab til

børn af enlige kvinder kan afvises af de iranske myndigheder ud fra et sikker-

hedshensyn. Heri ligger, at familien risikerer at blive adskilt. Der er desuden in-

gen, der kan forsørge hende i Iran.

Hverken hun, hendes børn eller børnenes far har syrisk statsborgerskab, og hun

har ikke familiemæssige eller sociale bånd i Syrien, ligesom hun ikke behersker

et officielt sprog i Syrien. Hendes ophold i Syrien er ikke af en sådan karakter,

at det kan indgå i proportionalitetsbedømmelsen, jf. UfR 2023.34 H. Hun indrej-

ste uden tilladelse fra de syriske myndigheder, og hendes indrejse havde ikke

til formål at opnå et tilknytningsforhold til Syrien, herunder landets befolkning,

institutioner, samfundsforhold, arbejdsmarked, kultur, sprog og levevis. Hun

opholdt sig herefter i al-Raqqa-provinsen, der er et område i Syrien, som syriske

myndigheder i den relevante periode ikke har udøvet nogen faktisk myndighed

over, idet områderne var kontrolleret af Islamisk Stat. Hendes efterfølgende op-

hold i al-Hol-lejren og al-Roj-lejren, der kontrolleres af kurderne, kan heller ikke

føre til, at hun har fået en tilknytning til Syrien. Der er ikke praksis for at knytte

retsvirkninger til et ophold i en anden stat, når opholdet finder sted uden tilla-

delse fra landets myndigheder.

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Orientering om Højesterets dom vedr. administrativ fratagelse af statsborgerskab

Det følger af forarbejderne til indfødsretslovens § 8 B, stk. 1 og 3, at risikoen for,

at den berørte vil lide overlast i hjemlandet, bør indgå i afvejningen, jf. udlæn-

dingelovens § 26, stk. 1, og Menneskerettighedskonventionens artikel 3. Det

samme er forudsat i Menneskerettighedsdomstolens praksis efter artikel 8.

Efter det oplyste om Irans behandling af personer associeret med Islamisk Stat,

landets deltagelse i bekæmpelse af Islamisk Stat i Syrien, den omstændighed, at

hendes far er flygtet fra Iran, samt oplysningerne om de kritisable menneskeret-

lige forhold i Iran og den udbredte anvendelse af inhumane straffe er det nær-

liggende at antage, at hun på afgørelsestidspunktet var i en forudsigelig og reel

risiko for at lide overlast i Iran. Det må herefter være op til ministeriet at rede-

gøre for og påvise, at hun ikke var i risiko for at lide overlast i Iran. Det samme

gør sig gældende, såfremt det lægges til grund, at hun måtte have tilknytning

til Syrien.

Ministeriets afgørelse om fratagelse af statsborgerskabet indebærer endvidere,

at hun fortaber grundlovssikrede rettigheder samt adgang til at indrejse og tage

ophold i Danmark. Afgørelsen er også af disse grunde særligt indgribende. Det

er samtidig ikke sandsynligt, at hun ekstraordinært vil blive meddelt opholds-

tilladelse, som omtalt i forarbejderne.

Samlet set er ministeriets afgørelse ikke i overensstemmelse med det krav om

proportionalitet, der følger af indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, og der foreligger så

afgørende hensyn, at fratagelsen af statsborgerskabet må undlades trods alvo-

ren af hendes handlemåde.

Ministeriets sagsoplysning har desuden været utilstrækkelig, og ministeriet har

ikke foretaget en afvejning af alle relevante forhold. Efter almindelige forvalt-

ningsretlige regler og Menneskerettighedskonventionens artikel 8 gælder der et

krav om en fyldestgørende, konkret og individuel sagsoplysning fra myndighe-

dernes side. De oplysninger, som ministeriet havde på afgørelsestidspunktet,

pegede på, at hun havde en meget ringe tilknytning til Iran, og ministeriet fore-

tog ikke en afvejning af spørgsmålene om, hvorvidt hun var i risiko for at lide

overlast i Iran, og om hun udgjorde en trussel for det danske samfund. De op-

lysninger, som ministeriet lagde til grund for sin afgørelse, var derfor ikke til-

strækkelige til at træffe afgørelse efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 3. Herefter

må ministeriets afgørelse anses for ugyldig også som følge af en ufyldestgøren–

de sagsoplysning og manglende afvejning af alle relevante forhold.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har anført navnlig, at det er ubestridt,

at A ikke er blevet statsløs som følge af Udlændinge- og Integrationsministeri-

ets afgørelse.

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Orientering om Højesterets dom vedr. administrativ fratagelse af statsborgerskab

Efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, er det desuden en betingelse, at A har ud-

vist en handlemåde, som var til alvorlig skade for landets vitale interesser. Hun

har ved sine handlinger realiseret det objektive gerningsindhold i straffelovens

§ 114 e, 1. pkt., og denne betingelse er derfor også opfyldt, hvilket i øvrigt er

ubestridt.

Det kan lægges til grund, at hun den 30. april 2015 indrejste i Tyrkiet og herefter

frivilligt indrejste i Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat, at hun dér giftede sig

med en mand, som kæmpede for Islamisk Stat, og som hun havde opnået kon-

takt med inden sin udrejse fra Danmark, og at hun støttede manden i kampen

for Islamisk Stat.

Ved under disse omstændigheder at have taget ophold i kalifatet og ved samli-

vet med manden og støtten til ham har A bidraget til at opretholde og konsoli-

dere Islamisk Stats position i området, og sådanne handlinger må

–

som fast-

slået af Højesteret i UfR 2023.34

–

anses for omfattet af straffelovens § 114 e, 1.

pkt., der omfatter enhver form for støtte til terrororganisationer eller organisati-

oner, der fremmer terrorhandlinger, selv om støtten ikke kan henføres til kon-

krete terrorhandlinger.

Ifølge forarbejderne til indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, skal der foretages en kon-

kret proportionalitetsafvejning af fratagelsens betydning for den pågældende

sammenholdt med handlemådens grovhed, og afvejningen skal være på linje

med den proportionalitetsafvejning, der foretages ved domstolene i forbindelse

med frakendelse af dansk indfødsret efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1. I for-

arbejderne til § 8 B, stk. 1, er det anført, at den betydning, som fratagelse af ind-

fødsretten har for en person, må bero på en konkret vurdering af den pågæl-

dendes forhold, og at der ved denne vurdering navnlig bør lægges vægt på per-

sonens tilknytning her til landet og til udlandet, herunder det eller de lande,

den pågældende tillige er statsborger i.

Af forarbejderne til indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, fremgår endvidere, at udlæn-

dingelovens regler om inddragelse og opnåelse af opholdstilladelse og udvis-

ning ”i et vist omfang” bør indgå i proportionalitetsafvejningen. Af det

anførte

følger således, at den proportionalitetsvurdering, der skal foretages, ikke er

sammenfaldende med den proportionalitetsvurdering, der foretages i forbin-

delse med bl.a. inddragelse af opholdstilladelse og udvisning. Navnlig i en situ-

ation som den foreliggende, hvor der på afgørelsestidspunktet var gået fem år,

siden A frivilligt var udrejst fra Danmark, ville det da også savne mening at

sidestille fratagelsen af indfødsret med en udvisning.

Endelig fremgår det af forarbejderne til § 8 B, stk. 1, at der som udgangspunkt

bør ske frakendelse af dansk indfødsret i tilfælde, hvor en person dømmes for

overtrædelse af en eller flere af bestemmelserne i straffelovens kapitel 12 og 13,

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Orientering om Højesterets dom vedr. administrativ fratagelse af statsborgerskab

og hvor der er tale om mere alvorlige forhold, hvorved forstås forhold, der

straffes med fængsel i 2 år eller derover, jf. også UfR 2023.34 H. Den betydning,

som en frakendelse har for den pågældende, kan dog tale afgørende herimod.

Herunder bør der ikke ske frakendelse i forbindelse med selv meget alvorlige

forhold, hvis den pågældende ikke har nogen eller alene en meget ringe tilknyt-

ning til et andet land.

Den handlemåde, som A har udvist ved at rejse til Syrien og tilslutte sig Isla-

misk Stat, er af en sådan alvor, at hun som udgangspunkt kan fratages sin dan-

ske indfødsret, medmindre dette udgør et uforholdsmæssigt indgreb over for

hende. Ved vurderingen af alvoren må der lægges vægt på, at det på udrejse-

tidspunktet var almindeligt kendt, at Islamisk Stat udøvede en ekstrem brutali-

tet og stor voldsparathed med videofilmede henrettelser mv. og hørte til på den

absolut ekstreme fløj, jf. også UfR 2023.34 H. Det er ubetænkeligt at lægge til

grund, at hun var bekendt med dette.

A er født i Danmark, har sine forældre og lillesøster i Danmark og fik ved føds-

len både dansk og iransk statsborgerskab, da hendes far ud over at have dansk

indfødsret også er iransk statsborger. Hun har haft sin opvækst og skolegang i

Danmark. Moderens søskende bor fortsat i Iran, og A har sammen med sin sø-

ster og mor besøgt familien i Iran et par gange. Forældrene har stadig kontakt

til familien i Iran. Efter det oplyste taler A ikke et af de officielle sprog i Iran,

men nogle gange talte moderen aserbajdsjansk til døtrene i hjemmet. På tids-

punktet for ministeriets afgørelse havde hun således ikke en væsentlig tilknyt-

ning til Iran, men var dog ikke helt uden tilknytning til landet. Det må i den for-

bindelse lægges til grund, at hun i kraft af sin opvækst i en familie, hvor begge

forældre stammede fra Iran, havde et vist kendskab til iransk skik, kultur og le-

vevis og til aserbajdsjansk, som tales i den nordvestlige del af Iran.

Indtil hun udrejste fra Danmark den 30. april 2015, havde hun en stærk tilknyt-

ning her til landet, men på afgørelsestidspunktet havde hun ikke længere en

stærk tilknytning til Danmark. Det må herved tillægges afgørende betydning, at

hun, der på udrejsetidspunktet var 20 år, frivilligt traf beslutning om at lægge

sit liv i Danmark bag sig, fordi hun ville leve i Islamisk Stats kalifat, at hun tog

til Syrien, blev gift og angiveligt fik tre børn og levede sammen med sin mand,

som senere blev fængslet for at have kæmpet for Islamisk Stat, at hun tilsluttede

sig en terrororganisation og støttede sin mand i kampen for Islamisk Stat, og at

hun brød båndene til Danmark, herunder til sin familie i Danmark, som hun

kun havde begrænset kontakt med i form af tekstbeskeder og periodevis slet

ikke havde kontakt med.

Da ministeriet traf afgørelse, opholdt A sig i al-Hol-lejren sammen med sine to

børn, der aldrig havde været i Danmark, og det fremgår af sagen, at hendes æg-

tefælle var fængslet for at have kæmpet for Islamisk Stat. Afgørelsen medførte

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Orientering om Højesterets dom vedr. administrativ fratagelse af statsborgerskab

således ikke ændringer i hendes og børnenes privat- og familieliv, men den in-

debar, at hun ikke kan bo i Danmark med sine børn, medmindre hun får en op-

holdstilladelse.

Ministeriets afgørelse er herefter i overensstemmelse med proportionalitetskra-

vet efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 3.

Ministeriets afgørelse er heller ikke ugyldig som følge af utilstrækkelig sagsop-

lysning. De oplysninger, som ministeriet lagde til grund for afgørelsen, var til-

strækkelige, og der var ikke usikkerhed om oplysningernes pålidelighed, der

gjorde, at det var uforsvarligt at træffe afgørelse om fratagelse af hendes ind-

fødsret. A har således ikke godtgjort, at ministeriets proportionalitetsvurdering

blev foretaget på et fejlagtigt eller utilstrækkeligt faktuelt grundlag.

Fratagelsen af As indfødsret strider desuden ikke imod Menneskerettigheds-

konventionens artikel 8. Som anført af Højesteret i UfR 2023.34 følger det af

Menneskerettighedsdomstolens praksis, at Menneskerettighedskonventionen

ikke sikrer retten til et bestemt statsborgerskab, men en vilkårlig fratagelse af

statsborgerskab kan rejse spørgsmål i forhold til konventionens artikel 8.

Ved vurderingen af konsekvenserne af en fratagelse af statsborgerskab skal det

indgå bl.a., om afgørelsen indebærer, at den pågældende bliver statsløs, om

vedkommende vil blive udvist af landet, og hvilke følger afgørelsen får for den

pågældendes daglige liv og for vedkommendes ægtefælle og børn, jf. UfR

2023.34 H. Det må endvidere tages i betragtning, om personen har forladt staten

frivilligt, og om fratagelsen er en konsekvens af den pågældendes egne valg og

handlinger, jf. f.eks. Menneskerettighedsdomstolens afvisningskendelse af 1. fe-

bruar 2022 i sagen Johansen mod Danmark (sag nr. 27801/19), præmis 54. Dom-

stolen har også fastslået, at en person ved f.eks. at tilslutte sig Islamisk Stat for

at fremme og støtte terrorvirksomhed i høj grad må siges at have demonstreret

en manglende tilknytning til staten og dens værdier, jf. f.eks. Domstolens afvis-

ningskendelse af 22. marts 2022 i sagen Laraba mod Danmark (sag nr.

26781/19), præmis 26.

Fratagelsen af As danske indfødsret førte ikke til, at hun blev statsløs. Fratagel-

sen førte heller ikke til, at hun blev udvist her fra landet, idet hun allerede var

udrejst. Fratagelsen havde derfor heller ingen indvirkning på hendes daglige

liv, for ægtefællen, der efter det oplyste var fængslet i Syrien, eller for børnene,

der hele deres liv har opholdt sig i Syrien sammen med hende. Endelig var fra-

tagelsen af indfødsretten et resultat af hendes egne valg og egen adfærd, og ved

at tilslutte sig Islamisk Stat havde hun demonstreret en manglende tilknytning

til Danmark og landets værdier. Herefter kan konsekvenserne af afgørelsen for

A og hendes nærmeste familie ikke føre til, at hun ikke kunne fratages sin dan-

ske indfødsret.

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Orientering om Højesterets dom vedr. administrativ fratagelse af statsborgerskab

Højesterets begrundelse og resultat

Denne sag angår, om Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse af 17.

juni 2020 om at fratage A hendes danske statsborgerskab er gyldig.

Ministeriet har ved afgørelsen lagt til grund, at A har realiseret gerningsindhol-

det i bl.a. straffelovens § 114 e, 1. pkt., og derved udvist en handlemåde, som er

til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser.

A har for Højesteret ikke bestridt, at den handlemåde, som hun har udvist ved

at rejse til Syrien og tilslutte sig terrororganisationen Islamisk Stat, er af en så-

dan alvor, at hun som udgangspunkt kan fratages sin danske indfødsret. Hun

har imidlertid anført bl.a., at afgørelsen under de foreliggende omstændigheder

er i strid med proportionalitetsprincippet, og at det anførte udgangspunkt der-

for skal fraviges.

Ministeriets afgørelse er truffet i henhold til indfødsretslovens § 8 B, stk. 3. Efter

bestemmelsen kan den, der har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade

for landets vitale interesser, fratages sin danske indfødsret, medmindre den på-

gældende derved bliver statsløs. Ved afgørelsen skal der ifølge forarbejderne

(Folketingstidende 2019-20, tillæg A, lovforslag nr. L 38, pkt. 2.2.2) foretages en

proportionalitetsafvejning af fratagelsens betydning for den pågældende sam-

menholdt med handlemådens grovhed. Afvejningen skal være på linje med den

proportionalitetsafvejning, der skal foretages ved domstolene i forbindelse med

frakendelse af indfødsret efter § 8 B, stk. 1.

Af forarbejderne til § 8 B, stk. 1 (Folketingstidende 2003-04, tillæg A, lovforslag

nr. L 138, pkt. 4.2.5), fremgår, at der i tilfælde, hvor en person dømmes for over-

trædelse af en eller flere af bestemmelserne i straffelovens kapitel 12 og 13, og

der er tale om mere alvorlige forhold, som udgangspunkt bør ske frakendelse af

dansk indfødsret. Den betydning, en frakendelse har for den pågældende, kan

dog tale afgørende herimod. Herunder bør der ikke ske frakendelse i forbin-

delse med selv meget alvorlige forhold, hvis den pågældende ikke har nogen

eller alene har en meget ringe tilknytning til et andet land. Det er anført, at Dan-

mark i disse situationer bør tage ansvaret for den pågældende danske statsbor-

gers handlinger.

A er født i Danmark i 1994 af en mor med dengang iransk statsborgerskab.

Hendes far havde dobbelt statsborgerskab (dansk og iransk). Han flygtede til

Danmark i 1980’erne, og hendes mor kom til landet i 1991.

A erhvervede både

dansk og iransk indfødsret ved fødslen. Hun har haft sin opvækst og skolegang

i Danmark, hvor hendes forældre og søster bor. Hun har ikke på noget tids-

punkt haft bopæl i Iran. Hun udrejste af Danmark i april 2015 og bosatte sig

derefter i Syrien i et område kontrolleret af Islamisk Stat, hvor hun opholdt sig,

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Orientering om Højesterets dom vedr. administrativ fratagelse af statsborgerskab

indtil hun blev taget til fange i marts 2019, hvorefter hun har opholdt sig først i

al-Hol-lejren og siden i al-Roj-lejren.

Hun har ifølge sin mors og søsters forklaringer været på ferie i Iran et par

gange, mens hun var barn, men har ikke haft længerevarende ophold i landet.

Hun har ingen kontakt til slægtninge i Iran. Hun forstår ikke farsi, som er Irans

officielle sprog, men hendes mor har undertiden talt til hende på aserbajd-

sjansk, der tales af en del af befolkningen i Iran.

Højesteret finder på den baggrund, at A må anses for alene at have en meget

ringe tilknytning til Iran.

Højesteret finder endvidere, at der ved proportionalitetsafvejningen ikke kan

lægges vægt på den tilknytning til Syrien, som A har fået til dette land ved at

være indrejst uden tilladelse fra de syriske myndigheder og have opholdt sig

først i et område, der dengang var kontrolleret af Islamisk Stat, og efterfølgende

i al-Hol- og al-Roj-lejrene.

Som nævnt fremgår det af forarbejderne til indfødsretsloven, at der ikke bør ske

fratagelse af indfødsret, hvis den pågældende ikke har nogen eller alene en me-

get ringe tilknytning til et andet land. Højesteret finder derfor, at ministeriets

afgørelse om fratagelse af dansk indfødsret ikke er i overensstemmelse med det

krav om proportionalitet, der gælder efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, jf. stk.

Højesteret tager herefter As påstand til følge, således at Udlændinge- og Inte-

grationsministeriets afgørelse af 17. juni 2020 om fratagelse af hendes danske

statsborgerskab ophæves som ugyldig.

Sagsomkostningerne er fastsat til dækning af salær til den beskikkede advokat

for landsret og Højesteret med 263.462,50 kr. inkl. moms samt udlæg afholdt af

den beskikkede advokat til rejseudgifter mv. med 34.475 kr.

THI KENDES FOR RET:

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal anerkende, at ministeriets afgø-

relse af 17. juni 2020 om fratagelse af As danske statsborgerskab er ugyldig.

I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet betale 297.937,50 kr. til statskassen.

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Orientering om Højesterets dom vedr. administrativ fratagelse af statsborgerskab

Det idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne høje-

steretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.