Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
IFU Alm.del Bilag 69
Offentligt
Forslag om anonymisering af visse personoplysninger i forbindelse med Indfødsretsudvalgets
behandling af dispensationsansøgninger
Forslagsstiller
Helene Liliendahl Brydensholt (ALT)
Forslag:
Alternativet foreslår, at Indfødsretsudvalget, i en forsøgsperiode på et halvt år, beder Udlændinge- og
Integrationsministeriet om at anonymisere oplysninger om ansøgeres navn, oprindelsesland, køn og
alder i de sager, hvor udvalget skal tage stilling til en dispensation eller ej. Dette ønskes for at undgå, at
medlemmer af udvalget bevidst eller ubevidst tildeler eller afstår at tildele dispensation til
statsborgerskab på baggrund ansøgeres navn, oprindelsesland, køn og alder. I sager hvor alder er en
relevant oplysning for ansøgerens begrundelse for at søge dispensation, eksempelvis mindreårige eller
sen alderdom, skal denne oplysning dog fremgå af det materiale, som udvalget får udleveret.
Problemstilling:
Forskning viser, at jobansøgere med mellemøstligt klingende navne skal sende 53% flere jobansøgninger
for at blive kaldt til samtale end danskere med traditionelle navne, på trods af helt samme
kvalifikationer. Dertil er mænd mere udsatte for diskrimination end kvinder, mens alder også er en
faktor, der kan give anledning til bevidst eller ubevidst forskelsbehandling
Ovenstående problematik holdt op med, at medlemmer fra Indfødsretsudvalget gennem flere
valgperioder har udtalt, at de bevidst vil forskelsbehandle ansøgere ud fra deres oprindelsesland eller
religion, giver anledning til bekymring for, om ansøgere vil blive forskelsbehandlet ud fra faktorer, som
ikke er relevante eller objektive kriterier for at give eller ikke give dispensation (»Nye Borgerlige: Folk fra
muslimske lande skal ikke have dansk statsborgerskab«, Jyllands-Posten.dk, 16. august 2019, »Detektor:
Marie Krarup vil kun give statsborgerskab til muslimer, hun kender«, dr.dk, 25. november 2021 og
»Forskelsbehandling er forudsætningen for indfødsret, siger ny formand for Folketingets
Indfødsretsudvalg«, information.dk, 9. januar 2023).
I et svar til Indfødsretsudvalget, har den daværende udlændinge- og integrationsminister understreget,
at Folketinget er forpligtet af Danmarks internationale forpligtelser. Som følge heraf kan udvalget ikke
lægge vægt på forhold, der vil være i strid med disse forpligtelser. Der gælder bl.a.
diskriminationsforbud, som er til hinder for, at der kan lægges vægt på f.eks. ansøgers køn og religiøse
tilhørsforhold mv. (IFU alm. del
–
spm. 76 (folketingsåret 2021-22).
Ifølge Institut for Menneskerettigheder vil det være en krænkelse af Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention, hvis ansøgere med mellemøstligt klingende navne forskelsbehandles.
Derudover er det, sandsynligvis, i strid med Grundlovens §70, da man ikke må berøves adgang til
“borgerlige rettigheder” på grund af sin religion. (det kommer an på, hvordan man interpreterer loven –
den er sjældent brugt).