IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 6: Notat vedr. orientering om dom afsagt af Højesteret vedrørende administrativ fratagelse af dansk statsborgerskab

Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
IFU Alm.del Bilag 6
Offentligt

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Orientering om dom afsagt af Højesteret vedrørende administrativ fratagelse af

dansk statsborgerskab

Højesteret har den 5. oktober 2022 afsagt dom i den første sag om administrativ

fratagelse af dansk statsborgerskab i medfør af indfødsretslovens § 8 B, stk. 3. Sa-

gen angik, om Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse om administrativ

fratagelse af dansk statsborgerskab i medfør af indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, var

gyldig.

Østre Landsret frifandt ved dom af 11. april 2022 Udlændinge- og Integrationsmi-

nisteriet for påstanden om, at afgørelsen var ugyldig. Højesteret har i dom af 5.

oktober 2022 stadfæstet Østre Landsrets dom.

Sagen vedrører en kvinde, A, der indrejste frivilligt i Syrien i december 2014 sam-

men med sin nu afdøde ægtefælle for at tilslutte sig Islamisk Stat. Ægtefællen del-

tog i kamphandlinger, indtil han blev dræbt i december 2015. Efter mandens død

blev hun gift med en afghansk Islamisk Stat-kriger, med hvem hun har to børn. A

blev i efteråret 2018 taget til fange af de kurdiske selvstyremyndigheder og har si-

den opholdt sig i Roj-lejren sammen med børnene.

Ved lov nr. 1057 af 24. oktober 2019 om ændring af lov om dansk indfødsret og

udlændingeloven blev der indført en bestemmelse i indfødsretslovens § 8 B, stk. 3,

hvorefter den, som har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets

vitale interesser, af udlændinge- og integrationsministeren kan fratages sin danske

indfødsret, medmindre den pågældende derved bliver statsløs. Det er forudsat i

forarbejderne, at der skal foretages en konkret proportionalitetsafvejning af frata-

gelsens betydning for den pågældende sammenholdt med handlemådens grovhed.

Proportionalitetsvurderingen er på linje med den proportionalitetsafvejning, der

skal foretages ved domstolene i forbindelse med frakendelse efter indfødsretslo-

vens § 8 B, stk. 1.

A – der tillige var marokkansk statsborger – fik den 26. november 2019 administra-

tivt frataget sit danske statsborgerskab i medfør af indfødsretslovens § 8 B, stk. 3.

Det blev ved afgørelsen lagt til grund,

A har udvist en handlemåde, som er til

alvorlig skade for landets vitale interesser,

A indrejste i Syrien i 2014 sammen

med sin nu afdøde ægtefælle, hvor de sammen tilsluttede sig Islamisk Stat,

A ikke

Side

1/5

5. januar 2023

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indfødsret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sagsbehandler

Jakob Olufsen

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 6: Notat vedr. orientering om dom afsagt af Højesteret vedrørende administrativ fratagelse af dansk statsborgerskab

har bidraget med kamphandlinger i kalifatet, men

hun har udøvet aktiviteter,

som har bidraget med at opretholde og konsolidere Islamisk Stats position i områ-

det, og

A i offentlige medier har udtrykt opbakning til kalifatet. Derudover be-

mærkede Udlændinge- og Integrationsministeriet i sin afgørelse, at Statsadvokaten

havde vurderet, at A kunne sigtes for overtrædelse af straffelovens § 114 e (støtte

til en terrorgruppe) og § 114 j, stk. 1 (indrejse eller ophold i et område med indrejse

og opholdsforbud).

A indbragte Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse for retten med på-

stand om, at afgørelsen var ugyldig.

Østre Landsret frifandt ved dom af 11. april 2022 ministeriet.

Højesteret har ved dom af 5. oktober 2022 stadfæstet Østre Landsrets dom.

Højesteret har i den forbindelse taget stilling til, om Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet havde begået sagsbehandlingsfejl, om betingelserne for administra-

tiv fratagelse af dansk statsborgerskab i indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, var opfyldt,

og om ministeriets afgørelse var i overensstemmelse med Menneskerettigheds-

domstolens praksis om Menneskerettighedskonventionens artikel 8 i sager om fra-

tagelse af indfødsret, EU-retten og grundloven.

3.1.

Højesteret fandt indledningsvis, at der ikke var grundlag for at fastslå, at mini-

steriet havde begået sagsbehandlingsfejl i forbindelse med afgørelsen om frata-

gelse af A’s statsborgerskab, henset til

ministeriet havde opfyldt partshørings-

pligten,

sagens oplysninger var tilstrækkelige til, at ministeriet kunne træffe af-

gørelse,

der ikke var usikkerhed om oplysningernes pålidelighed, og

ministe-

riets begrundelse var i overensstemmelse med forvaltningslovens regler herom.

Højesteret har herved vurderet, at ministeriet kunne opfylde partshøringspligten

ved at sende partshøringsbrevet digitalt til A’s e-Boks, og at ministeriet ikke havde

pligt til at rette henvendelse til de kurdiske selvstyremyndigheder i Roj-lejren med

henblik på at gennemføre partshøring på anden vis, idet det ikke kunne antages at

have været enkelt og ukompliceret at etablere kontakt til A, og at det under alle

omstændigheder kunne være problematisk, hvis de kurdiske myndigheder eller an-

dre i lejren fik kendskab til følsomme oplysninger om A, herunder om A’s tilknytning

til Islamisk Stat. Højesteret bemærkede desuden, at A under sagens behandling for

landsretten gav udtryk for, at hun på grund af risikoen for repressalier i første om-

gang ikke ønskede sit navn eller andre oplysninger udleveret til de kurdiske myn-

digheder.

3.2.

Højesteret har derefter vurderet betingelserne for administrativ fratagelse af

dansk statsborgerskab i indfødsretslovens § 8 B, stk. 3. For det første måtte afgø-

relsen ikke føre til statsløshed. For det andet skulle A have udvist en handlemåde,

som var til alvorlig skade for landets vitale interesser. For det tredje skulle afgørel-

sen være i overensstemmelse med kravet om proportionalitet, som følger af forar-

bejderne til indfødsretslovens § 8 B, stk. 3.

Side

2/5

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 6: Notat vedr. orientering om dom afsagt af Højesteret vedrørende administrativ fratagelse af dansk statsborgerskab

3.2.1.

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt afgørelsen ville føre til, at A ville blive

statsløs, fandt Højesteret, at ministeriet med rette lagde til grund, at A havde ma-

rokkansk statsborgerskab på afgørelsestidspunktet. Indfødsretslovens betingelse

om, at A ikke måtte blive statsløs som følge af afgørelsen om fratagelse af hendes

danske statsborgerskab, var herefter opfyldt.

3.2.2.

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt A havde udvist en handlemåde, som

var til alvorlig skade for landets vitale interesser, kunne det lægges til grund, at A

sammen med sin nu afdøde ægtefælle frivilligt indrejste i Syrien i december 2014

for at tilslutte sig Islamisk Stat og tage ophold i Raqqa, der var kontrolleret af Isla-

misk Stat, hvorefter de boede i en lejlighed, der var stillet til rådighed af kalifatet,

og at A’s daværende mand deltog i kamphandlinger, indtil han blev dræbt i decem-

ber 2015. Højesteret fandt på den baggrund, at A ved under disse omstændigheder

at tage ophold i kalifatet og ved samlivet med manden og støtten til ham havde

bidraget til at opretholde og konsolidere Islamisk Stats position i området, og at

disse handlinger måtte anses for omfattet af straffelovens § 114 e, 1. pkt., der om-

fatter fremme af virksomheden for grupper eller sammenslutninger, der begår ter-

rorhandlinger.

Betingelsen om, at A skulle have udvist en handlemåde, som var til alvorlig skade

for landets vitale interesser, var herefter opfyldt.

For så vidt angår det i ministeriets afgørelse anførte om, at Statsadvokaten havde

vurderet, at A tillige kunne sigtes for overtrædelse af § 114 j, stk. 1 (indrejse eller

ophold i et område med indrejse og opholdsforbud), fandt Højesteret dog, at der

er en sådan usikkerhed om A’s mulighed for at udrejse af Syrien, at det ikke kan

antages, at A har overtrådt bestemmelsen i straffelovens § 114 j, stk. 1, jf. stk. 3,

om forbud mod indrejse eller ophold i et område, hvor en gruppe eller sammen-

slutning, der begår terrorhandlinger, er part i en væbnet konflikt.

3.2.3.

Vedrørende kravet om proportionalitet fandt Højesteret, at den handlemåde,

som A havde udvist ved at rejse til Syrien og tilslutte sig terrororganisationen Isla-

misk Stat, var af en sådan alvor, at hun som udgangspunkt kunne fratages sin dan-

ske indfødsret, medmindre dette udgjorde et uforholdsmæssigt indgreb over for

hende.

A havde ikke på tidspunktet for ministeriets afgørelse en væsentlig tilknytning til

Marokko, men hun var dog ikke helt uden tilknytning, da hun boede der de første

fire år af sit liv. Højesteret lagde i den forbindelse til grund, at hun i kraft af sin

opvækst i en familie, hvor begge forældre stammede fra Marokko, har et vist kend-

skab til marokkansk skik, kultur og levevis og til det marokkanske sprog.

Indtil A udrejste af Danmark i december 2014, havde hun en stærk tilknytning her

til landet. Hun var på udrejsetidspunktet 25 år og havde frivilligt truffet beslutning

om at lægge sit liv i Danmark bag sig, fordi hun ville leve i Islamisk Stats kalifat, og

hun tilsluttede sig dermed en terrororganisation og støttede sin mand i kampen for

Side

3/5

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 6: Notat vedr. orientering om dom afsagt af Højesteret vedrørende administrativ fratagelse af dansk statsborgerskab

Islamisk Stat. Hun brød alle bånd til Danmark, herunder til sin herboende familie,

indtil 2019, hvor hun befandt sig i Roj-lejren. På tidspunktet for ministeriets afgø-

relse havde hun som følge heraf ikke længere en stærk tilknytning til Danmark. På

tidpunktet for Udlændinge- og integrationsministeriets afgørelse opholdt A sig i

Roj-lejren sammen med sine to børn, der aldrig har været i Danmark, og afgørelsen

om fratagelse af A’s danske statsborgerskab medførte ikke en ændring i A’s og bør-

nenes privat- og familieliv. Højesteret fandt derfor efter en samlet vurdering, at

Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse om fratagelse af dansk statsbor-

gerskab er i overensstemmelse med kravet om proportionalitet.

Højesteret foretog desuden en vurdering af, hvorvidt den administrative frata-

gelse af statsborgerskabet var i strid med Danmarks internationale forpligtelser ef-

ter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8.

4.1.

Højesteret tog udgangspunkt i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols

(EMD) praksis, hvoraf det følger, at EMRK ikke sikrer retten til et bestemt statsbor-

gerskab, men at vilkårlig fratagelse af statsborgerskab kan rejse spørgsmål i forhold

til konventionens artikel 8 på grund af følgerne for den pågældendes privatliv. Det

følger således, at en afgørelse om fratagelse af statsborgerskab ikke må være vil-

kårlig, ligesom der skal foretages en vurdering af konsekvenserne af en afgørelse

om tab af statsborgerskab for den pågældendes privatliv.

Ved vurderingen af, om fratagelsen er vilkårlig, skal det indgå, om afgørelsen om at

fratage statsborgerskab er i overensstemmelse med loven (krav om hjemmel), om

afgørelsen er ledsaget af de nødvendige processuelle garantier, herunder om der

er adgang til domstolsprøvelse, og om myndighederne har behandlet sagen med

den fornødne grundighed og hurtighed.

Højesteret vurderede, at afgørelsen ikke var i strid med forbuddet mod vilkårlighed,

idet den administrative fratagelse af A’s danske statsborgerskab ikke var i strid med

kravet om hjemmel, samt idet afgørelsen ikke var i strid med kravet om processu-

elle garantier, bl.a. henset til at A kunne få prøvet sagen ved domstolene.

4.2.

Ved vurderingen af konsekvenserne af en fratagelse af statsborgerskab skal der

endvidere foretages en proportionalitetsvurdering, hvori det skal indgå bl.a., om

afgørelsen indebærer, at den pågældende bliver statsløs, om vedkommende vil

blive udvist af landet, og hvilke følger afgørelsen får for den pågældendes daglige

liv og for vedkommendes ægtefælle og børn.

Højesteret vurderede, at afgørelsen var i overensstemmelse med kravet om pro-

portionalitet efter EMRK artikel 8 og henviste herved til den proportionalitetsvur-

dering, der var foretaget i henhold til forarbejderne til indfødsretslovens § 8 B, stk.

Højesteret fandt på den baggrund sammenfattende, at den administrative frata-

gelse af statsborgerskab ikke var i strid med Danmarks internationale forpligtelser

efter EMRK artikel 8.

Side

4/5

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 6: Notat vedr. orientering om dom afsagt af Højesteret vedrørende administrativ fratagelse af dansk statsborgerskab

Højesteret fandt desuden at afgørelsen ikke var i strid med det EU-retlige pro-

portionalitetsprincip og henviste herved til den proportionalitetsvurdering, der var

foretaget i henhold til forarbejderne til indfødsretslovens § 8 B, stk. 3.

Endeligt afviste Højesteret, at den administrative fratagelse skulle være i strid

med grundloven, idet grundloven ikke indeholder regler om fratagelse af dansk

statsborgerskab, og grundloven er dermed ikke til hinder for, at fratagelse af stats-

borgerskab kan ske administrativt.

Kaare Dybvad Bek

Christina Fløystrup

Side

5/5