Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
IFU Alm.del Bilag 199
Offentligt
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om
kriminalitetstjek
status
på
efterslæbet
vedrørende
det
supplerende
26. september 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2023 - 8690
2454191
1.
Folketingets Indfødsretsudvalg blev den 23. juni 2023 orienteret om opfølgning
på udeståendet med det supplerende kriminalitetstjek. Der henvises til 2022-23,
IFU (Alm. del) bilag 149. Det fremgår af orienteringen bl.a., at jeg ville orientere
udvalget, når de seks resterende sager, som blev udfundet i forbindelse med
indsatsgruppens kriminalitetstjek i maj 2023, var behandlet i Udlændinge- og
Integrationsministeriet.
2.
Sagerne er nu behandlet i Udlændinge- og Integrationsministeriet. Der kan
oplyses følgende om de seks sager:
I tre af sagerne er det konstateret, at de pågældende aldrig har erhvervet dansk
statsborgerskab, idet de pågældende på grund af det begåede strafbare forhold
ikke opfyldte betingelserne for at erhverve dansk statsborgerskab efter lov om
indfødsrets meddelelse. Udlændinge- og Integrationsministeriet har orienteret de
tre pågældende herom i juli 2023 og anmodet dem om at returnere deres
statsborgerretsbevis og danske nationalitetspas, hvilket er sket. Ministeriet har
endvidere omregistreret de pågældendes statsborgerskab i CPR og orienteret
Rigspolitiet. Sagerne omfatter desuden fire bipersoner, som ligeledes aldrig har
erhvervet dansk statsborgerskab. Alle tre sager er således afsluttet i Udlændinge-
og Integrationsministeriet.
I to af sagerne er det vurderet, at der ikke er grundlag for at gå videre med en
inddragelses- eller frakendelsessag. I den ene af disse sager har politiet primo
september 2023 truffet afgørelse om påtaleopgivelse for det strafbare forhold. I
den anden sag har politiet på forespørgsel fra Udlændinge- og
Integrationsministeriet afklaret, at det i Kriminalregisteret anførte
gerningstidspunkt retteligt lå efter den pågældendes erhvervelse af dansk
statsborgerskab. Der er derfor ikke grundlag for frakendelse på grund af svig. Begge
sager er således afsluttet i Udlændinge- og Integrationsministeriet.
I den sidste sag har Udlændinge- og Integrationsministeriet medio september 2023
sendt en anmodning til anklagemyndigheden om at indlede en frakendelsessag på
baggrund af svig.
Side
1/2