Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
IFU Alm.del Bilag 196
Offentligt
2756468_0001.png
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K.
Orientering om behandlingen af ansøgninger om dansk statsborgerskab ved
naturalisation i 2. kvartal 2023
Behandlingen af sager - 2. kvartal 2023
Indfødsretskontoret havde ved indgangen til 2. kvartal 2023 ca. 9.390 verserende
ansøgninger om dansk statsborgerskab og ved udgangen af kvartalet ca. 9.090
verserende ansøgningssager. Det udgør en nedgang i antallet af verserende sager
på ca. 300 sager.
Der er i 2. kvartal 2023 i alt modtaget ca. 1.300 nye ansøgninger om dansk
statsborgerskab og afgjort ca. 1.590 sager.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sager afgjort i 2. kvartal 2023 var 554
dage (ca. 18 måneder). Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 1. kvartal 2023 var
666 dage (ca. 22 måneder), hvilket udgør et fald i den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid på ca. 4 måneder.
Ved udgangen af 2. kvartal 2023 var ca. 4.310 sager mere end 12 måneder gamle.
Det er et fald på ca. 340 sager i forhold til 1. kvartal 2023.
Statistik for 2. kvartal 2023.
I figur 1 fremgår udviklingen i tilgangen og afgangen af sager om statsborgerskab
ved naturalisation i 2. kvartal 2023.
I figuren ses en markant højere tilgang af sager i juni måned end i de andre
måneder. Dette er et tilbagevendende mønster og skyldes, at indfødsretsprøven
afholdes i maj, hvorefter prøvedeltagerne modtager deres prøveresultater i juni.
De, der består prøven, indgiver ofte deres ansøgning om dansk statsborgerskab
umiddelbart herefter.
27. september 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
70 80 24 50
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 4509
Side
1/6
IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 196: Orientering om behandlingen af ansøgninger om dansk statsborgerskab ved naturalisation i 2. kvartal 2023
2756468_0002.png
Figur 1. Udvikling i antallet af indkomne og afsluttede sager i 1. og 2. kvartal 2023
I figur 2 fremgår udviklingen i antallet af verserende sager om statsborgerskab ved
naturalisation i 2022 og 2. kvartal 2023.
Figuren viser således en stigning på omkring 800 verserende sager ved udgangen af
2. kvartal i 2023 sammenlignet med udgangen af 2. kvartal 2022.
Figur 2. Udvikling i antallet af verserende sager i 2022 og 2. kvartal 2023
I tabel 1 fremgår antallet af verserende sager om statsborgerskab ved naturalisation
ved udgangen af 2. kvartal 2023 fordelt på indgivelsestidspunkt.
Tabel 1. Antal verserende sager ved udgangen af 2. kvartal 2023 fordelt på
indgivelsestidspunkt
Side
2/6
IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 196: Orientering om behandlingen af ansøgninger om dansk statsborgerskab ved naturalisation i 2. kvartal 2023
2756468_0003.png
I figur 3 fremgår udviklingen i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid (antal dage)
opgjort som et gennemsnit for den enkelte måned i 2022 og 2. kvartal 2023. Den
gennemsnitlige sagsbehandlingstid er beregnet på baggrund af afgjorte sager om
statsborgerskab ved naturalisation.
Figuren viser, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid siden februar 2023 har
været faldende, og ved udgangen af. 2 kvartal 2023 er på niveau med den
gennemsnitlige sagsbehandlingstid på samme tid i 2022.
Figur 3. Udvikling i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid (antal dage) i 2022 og 2. kvartal
2023
Det bemærkes, at det væsentlige fald i sagsbehandlingstiden navnlig er en afledt
effekt af den fasttrack-ordning, som Indfødsretskontoret iværksatte i første kvartal
2023, jf. nedenfor. Der er således behandlet forholdsmæssigt mange nyere sager
omfattet af ordningen, hvilken nedbringer den gennemsnitlige sagsbehandlingstid.
Det må imidlertid forventes, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid vil stige
igen, når fasttrack-ordningen efter planen afsluttes i efteråret 2023.
I tabel 2 fremgår antallet af afsluttede sager i 2023 fordelt på sagens udfald. Termen
”Anden afgang” dækker over sager, der ikke er afsluttet med et afslag eller et
optagebrev, som f.eks. dødsfald og personer, der har trukket deres ansøgning
tilbage.
Tabel 2. Antallet af afsluttede sager fordelt på afgørelsestyper i 2023
Jan
Afsluttede sager
323
Optaget på lovforslag 281
Anden afgang
11
Afslag
31
Feb
542
315
5
222
Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 2023
522 530 461 596
2974
368 428 363 444
2199
6
5
6
3
36
148 97 92 149
739
I tabel 3 ses en status for, hvor mange ansøgere, omfattet af et krav om deltagelse
i en grundlovsceremoni, der har opnået dansk statsborgerskab efter deltagelse i en
Side
3/6
IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 196: Orientering om behandlingen af ansøgninger om dansk statsborgerskab ved naturalisation i 2. kvartal 2023
2756468_0004.png
grundlovsceremoni (sager afsluttet med bevis), og hvor mange, der endnu ikke har
deltaget i en ceremoni. Endvidere fremgår antallet af ansøgere, der er meddelt
afslag, fordi de på grund af karensudløsende kriminalitet ikke kan deltage i en
grundlovsceremoni inden for den 2-årige frist (sager afsluttet med afslag). Endelig
fremgår antallet af sager, hvor ansøgeren ikke inden udløbet af de to år har deltaget
i en grundlovsceremoni (sager afsluttet uden afgørelse). Tallene er opgjort pr. 24.
juli 2023.
Det bemærkes, at der i 2022 kun blev fremsat ét lovforslag om indfødsrets
meddelelse, da der blev udskrevet folketingsvalg i oktober 2022. I stedet bliver der
fremsat tre lovforslag om indfødsrets meddelelse i 2023, hvoraf de to er vedtaget i
2. kvartal 2023.
Tabel 3. Status for tildeling af dansk statsborgerskab efter deltagelse i grundlovsceremoni
Heraf antal sager,
Antal ansøgere Heraf antal sager Heraf antal sager Heraf antal sager
hvor ansøger
omfattet af
afsluttet med
afsluttet med
afsluttet uden
mangler deltagelse
ceremonikrav
bevis
afslag
afgørelse
i ceremoni
Lov nr. 1708 af 27. december 2018
Lov nr. 1553 af 27. december 2019
Lov nr. 966 af 26. juni 2020
Lov nr. 2188 af 29. december 2020
Lov nr. 1158 af 8. juni 2021
Lov nr. 2585 af 28. december 2021
Lov nr. 874 af 21. juni 2022
Lov nr. 323 af 28. marts 2023
Lov nr. 723 af 13. juni 2023
9
2.224
1.705
2.635
1.716
1.873
1.247
1.082
877
9
2.199
1.693
2.616
1.708
1.855
1.229
1.020
0
0
6
6
5
4
5
7
4
0
0
19
6
14
3
1
0
0
0
0
0
0
0
1
12
11
58
877
Generelt bemærkes, at alle tal er foreløbige, opgjort på baggrund af registreringer
i udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem. De statistiske
oplysninger er behæftet med en vis usikkerhed, idet udlændingesystemerne, som
Indfødsretskontoret benytter, er opbygget som journaliserings- og
sagsbehandlingssystemer og ikke som egentlige statistiksystemer.
Øvrige bemærkninger
Indfødsretskontoret har, som Udlændinge- og Integrationsministeriet tidligere har
orienteret om, i 1. kvartal 2023 igangsat en række tiltag for at nedbringe den
gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Kontoret har blandt andet iværksat en såkaldt
fasttrack-ordning, indlån af medarbejdere fra ministeriets koncern, samt
rekruttering af yderligere medarbejdere. Disse tiltag har også været i gang i 2.
kvartal 2023.
Kontoret har således i 2. kvartal 2023 færdigbehandlet ca. 1.150 sager ud af de ca.
3.500 sager, der er en del af fasttrack-ordningen. En mindre del af de behandlede
sager afventer aktuelt forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik
Side
4/6
IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 196: Orientering om behandlingen af ansøgninger om dansk statsborgerskab ved naturalisation i 2. kvartal 2023
på udvalgets stillingtagen til dispensation fra beskæftigelseskravet
cirkulæreskrivelsens § 23 A (unge-sager), hvorefter sagerne kan afsluttes.
i
Indfødsretskontoret har i 2. kvartal 2023 endvidere iværksat nye tiltag med fokus
på forbedring af driften. Indfødsretskontoret har pr. 1. juni 2023 ansat yderligere
én enhedschef, og har samtidig foretaget en omorganisering af kontoret med
henblik på bl.a. en mere effektiv organisering af arbejdsgange. Kontoret har
desuden haft fokus på sagsoptimering, herunder navnlig styring af produktionen.
Indfødsretskontoret vil løbende have fokus på styring og sagsoptimering. Grundet
tiltagenes korte levetid kan der ikke på nuværende tidspunkt konkluderes
vedrørende effekten heraf på den gennemsnitlige sagsbehandlingstid.
Endelig har kontoret i 2. kvartal 2023 implementeret sagsgange til administrationen
af beskæftigelseskravene, jf. cirkulæreskrivelsens § 23 A, som gælder for alle
ansøgninger indgivet efter den 19. april 2021. Sagsbehandlingen af hovedparten af
sager omfattet af beskæftigelseskravet er påbegyndt i 2. kvartal 2023.
Vurderingen af, hvorvidt ansøgerne opfylder beskæftigelseskravet, er i en stor del
af sagerne kompleks og forudsætter i mange sager, at ansøgeren skal partshøres
eller anmodes om yderligere dokumentation. Der henvises til den samtidige
orientering til Folketingets Indfødsretsudvalg om Indfødsretskontorets
administration af beskæftigelseskravet efter cirkulæreskrivelsen om naturalisation.
Derudover medfører det nye beskæftigelseskrav, at væsentligt flere sager skal
forelægges Folketingets Indfødsretsudvalget, da der, jf. cirkulæreskrivelsens § 23
A, stk. 4, kan anmodes om dispensation for beskæftigelseskravet, hvis ansøgeren
inden det fyldte 22. år søger om dansk statsborgerskab, forudsat at ansøgeren er
indrejst i Danmark inden det fyldte 8. år, og i øvrigt opfylder de øvrige
grundlæggende betingelser. Dette medfører i sig selv en væsentlig øget
sagsbehandlingstid pr. sag. I 2. kvartal 2023 er der blevet forelagt to af ovennævnte
sager i april, 11 i maj og 40 i juni. Tallet vil være stigende i 3. kvartal 2023.
Ansøgninger indgivet efter den 19. april 2021 fra unge, som er mellem 18 og 21 år,
som er født i Danmark eller er indrejst i Danmark inden det fyldte 8. år, og som
således er omfattet af beskæftigelseskravet efter cirkulæreskrivelsens § 23 A, udgør
en forholdsmæssig stor del af de verserende ansøgninger. I tabel 4 nedenfor er
angivet antallet af sager og hvor stor en procentandel, de udgør af det samlede
antal ansøgere.
Side
5/6
IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 196: Orientering om behandlingen af ansøgninger om dansk statsborgerskab ved naturalisation i 2. kvartal 2023
2756468_0006.png
Tabel 4. Ansøgninger indgivet efter d. 19. april 2021 fra unge, der er mellem 18 og
21 år og som er født i Danmark eller indrejst i Danmark inden det fyldte 8. år
År
Antal ansøgninger fra unge
indgivet
2021
237
2022
298
2023
126
Andel af det samlede antal
ansøgninger
6%
6%
5%
Samlet set vurderes det, at beskæftigelseskravene har forøget
sagsbehandlingstiden i et vist omfang. Dette vil alt andet lige have betydning for
effekten af de øvrige iværksatte tiltag med henblik på at nedbringe
sagsbehandlingstiden.
Udlændinge- og Integrationsministeriet følger udviklingen i sagsbehandlingstiden
vedrørende behandling af ansøgninger om naturalisation tæt, og vil i de kommende
kvartalsvise orienteringer til Folketingets Indfødsretsudvalg om behandlingen af
naturalisationssager på ny orientere udvalget om effekten af de iværksatte tiltag.
Side
6/6