Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
IFU Alm.del Bilag 155
Offentligt
2732945_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om genoptagelse af sager om bipersoner som følge af en fejl
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet er i to sager blevet stævnet med påstand
om, at ministeriet skal anerkende, at to børn er blevet danske statsborgere sam-
men med deres forælder.
I de to sager erhvervede børnenes fædre dansk statsborgerskab i 2020. På tidspunk-
terne for fædrenes erhvervelse af dansk statsborgerskab befandt begge børn sig i
Danmark og havde verserende sager om forlængelse af deres opholdstilladelser,
men deres opholdstilladelser var udløbet. Ansøgningerne om forlængelse var ind-
givet forud for udløbet af opholdstilladelserne og var således indgivet på et tids-
punkt, hvor børnene havde lovligt ophold.
I begge sager vurderede Udlændinge- og Integrationsministeriet i forbindelse med
fædrenes erhvervelse af dansk statsborgerskab i 2020, at det forhold, at børnene
havde verserende sager om forlængelse af deres opholdstilladelser, hvor ansøgnin-
gen om forlængelse var indgivet inden udløbet af den oprindelige opholdstilladelse,
ikke var tilstrækkeligt til, at børnene kunne anses for at have lovligt ophold i Dan-
mark. Ministeriet vurderede i forlængelse heraf, at de pågældende ikke opfyldte
betingelsen i indfødsretslovens § 6, stk. 2, jf. § 5, om at være bosat i Danmark.
2.
Det er imidlertid Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at det ret-
telig havde opsættende virkning, at der inden udløbet af den oprindelige opholds-
tilladelse blev indgivet ansøgninger om forlængelse af børnenes opholdstilladelser.
Det er derfor ministeriets vurdering, at børnene havde lovligt ophold i Danmark, da
deres fædre erhvervede dansk statsborgerskab, og at børnene derfor rettelig har
erhvervet dansk statsborgerskab sammen med deres forælder som bipersoner.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har derfor genoptaget de to sager, og mi-
nisteriet har vurderet, at børnene opfyldte betingelserne for erhvervelse af dansk
statsborgerskab som bipersoner, da fædrene erhvervede dansk statsborgerskab.
Ministeriet har derfor kontaktet forældrene til børnene med henblik på at berigtige
deres statsborgerretsbeviser, således at de pågældende børn også omfattes.
4. juli 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 5346
2269058
Side
1/2
IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 155: Orientering om genoptagelse af 2 sager om bipersoner som følge af retssager, fra udlændinge- og integrationsministeren
Det bemærkes, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke derved foretager en
ændring af ministeriets generelle praksis om, at et barn skal have bopæl og lovligt
ophold i Danmark for at erhverve dansk statsborgerskab som biperson.
3.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har gennemgået alle relevante sager fra
ministeriets nuværende sagsbehandlingssystem, som ministeriet tog i brug i 2018.
Ministeriet har fundet 6 lignende sager, hvor ministeriet umiddelbart fejlagtigt har
vurderet, at børn ikke kunne erhverve dansk statsborgerskab som biperson som
følge af verserende sager om forlængelse af opholdstilladelse, hvor ansøgningen
om forlængelse var indgivet inden udløbet af den oprindelige opholdstilladelse.
I disse sager vil Udlændinge- og Integrationsministeriet ligeledes foretage en vur-
dering af, om der er grundlag for genoptagelse af de pågældende sager.
Det bemærkes, at det ikke vil være muligt for Udlændinge- og Integrationsministe-
riet at udfinde samtlige afgjorte sager, hvor der kan være grundlag for genopta-
gelse, idet det ikke med få og enkle kommandoer er muligt at lave et dataudtræk
på disse oplysninger i det sagsbehandlingssystem, som ministeriet anvendte forud
for 2018. Det vil derfor kræve manuelle opslag i samtlige afgjorte sager at udfinde
alle relevante sager. Ministeriet vil derfor i stedet orientere om muligheden for gen-
optagelse efter anmodning på ministeriets hjemmeside, www.uim.dk.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at der vil være tale om
et begrænset antal lignende sager.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
2/2