Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
IFU Alm.del Bilag 140
Offentligt
2723720_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
23. maj 2023
Proces- og Insolvensrets-
kontoret
Sagsbeh: Emil Thomas Hilligsøe
Thomsager
Sagsnr.: 2023-0030-8774
Dok.:
2821752
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 681 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 681 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. april 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Lisbeth Gro Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 140: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 679, 681 og 679 om ministeren vil tilkendegive, om han vil give medlemmer af Retsudvalget og Indfødsretsudvalget adgang til Domstolenes ekstranet
Spørgsmål nr. 681 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren tilkendegive, om han vil give medlemmer af
Retsudvalget og Indfødsretsudvalget adgang til Domstolenes
ekstranet, og i benægtende fald hvorfor ikke?”
Svar:
Som det fremgår af min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 679
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, har Domstolsstyrelsen opstil-
let retningslinjer for journalisternes extranet. Det fremgår af retnings-
linjerne, at adgangen til ekstranettet er forbeholdt redaktører, redakti-
onelle medarbejdere og freelancejournalister ved massemedier, der er
omfattet af medieansvarslovens § 1, og som kontinuerligt beskæftiger
sig med retsreportage.
Det betyder bl.a., at journalisterne, der har adgang til ekstranettet, i
alle tilfælde vil være bundet af medieansvarslovens regler, herunder
reglerne om god presseskik i overensstemmelse med vejledning om
god presseskiks, afsnit C, om retsreportage.
Domstolsstyrelsen har således oprettet ekstranettet for journalister
som en hjælp til journalister, så de hurtigt kan danne sig et overblik
over sagerne ved en konkret ret og følge med i og planlægge deres
dækning af retsstoffet.
Adgangen til journalisternes ekstranet omfatter ikke medlemmerne af
Folketingets Retsudvalg og Folketingets Indfødsretsudvalg. Retsli-
sterne offentliggøres i anonymiseret form på retternes hjemmeside,
hvor de er tilgængelige for enhver.
Det bemærkes i den forbindelse, at jeg som justitsminister ikke har
nogen instruktionsbeføjelse over for Domstolsstyrelsen. Jeg finder på
nuværende tidspunkt ikke grundlag for at foreslå regler om, at med-
lemmerne af Folketingets Retsudvalg og Folketingets Indfødsretsud-
valg skal have adgang til ekstranettet for journalister.
Side 2/2