Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
IFU Alm.del Bilag 111
Offentligt
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om manglende gennemførsel af supplerende kriminalitetstjek i ind-
fødsretssager
1.
Ved indfødsretsaftalen af 29. juni 2018 blev det aftalt bl.a. at der fremover, to år
efter vedtagelsen af en lov om indfødsrets meddelelse, systematisk vil blive vurde-
ret, om der er grundlag for at indlede inddragelsessager på grund af fortielse af
strafbare forhold. Som led heri skulle også de personer, der siden 2014 var blevet
naturaliseret, vurderes (engangsforanstaltningen).
Der blev på den baggrund iværksat et supplerende kriminalitetstjek af ca. 21.000
personer, der havde erhvervet dansk statsborgerskab ved naturalisation i perioden
fra 2014 til 2018. Undersøgelsen resulterede i, at det i 66 sager blev vurderet, at
der var grundlag for at sende en anmodning om efterforskning til politiet. Der hen-
vises til Udlændinge- og Integrationsministeriets orientering til Indfødsretsudvalget
af 17. juni 2020 (2019-20, IFU, Alm. del, bilag 176).
Udlændinge- og Integrationsministeriet har desuden i januar 2021 iværksat et sup-
plerende kriminalitetstjek af 1.255 personer, der havde erhvervet dansk statsbor-
gerskab ved naturalisation i medfør af lov nr. 1708 af 27. december 2018. Gennem-
gangen resulterede i, at det i to sager blev vurderet, at der var grundlag for at sende
en anmodning om efterforskning til politiet.
2.
Jeg er den 2. maj 2023 blevet orienteret om, at der ikke er gennemført systema-
tiske supplerende kriminalitetstjek af de personer, der har erhvervet dansk stats-
borgerskab ved naturalisation, siden gennemgangen i januar 2021. Jeg er blevet
oplyst, at det skyldes en prioritering af opgaverne i Indfødsretskontoret, som er fo-
retaget af kontoret selv.
Jeg er samtidig blevet orienteret om, at der endnu ikke i Udlændinge- og Integrati-
onsministeriet er blevet fulgt op på de to sager, der blev identificeret ved det sene-
ste supplerende kriminalitetstjek i januar 2021.
Det er stærkt beklageligt, og jeg har derfor indskærpet, at hvis en sådan prioritering
skal foretages, hører den til på ministerens bord. Jeg har desuden bedt Udlændinge-
og Integrationsministeriet om at foretage de manglende kriminalitetstjek hurtigst
muligt, jf. nedenfor.
Side
1/3
4. maj 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2023 - 7277
2301375