Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
GRU Alm.del Bilag 78
Offentligt
Grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats
for udsatte børn og unge i Grønland
Status på målopfølgning og
implementering
Statusrapport forår 2023
1
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Afrapportering for foråret 2023 om det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland
Indhold
1
2
3
Indledning
.................................................................................................................................................................. 3
Data og metode
........................................................................................................................................................ 4
Kriterier knyttet til implementering af initiativer
.................................................................................................... 5
3.1
3.2
3.3
3.4
3.5
3.6
3.7
4
Udviklingen i antal underretninger
............................................................................................................... 5
Ubehandlede sager for udsatte børn og unge i kommunernes forvaltninger
........................................ 8
Adgang til behandling for børn og unge, der har været udsat for seksuelle krænkelser
................... 14
Opfølgning på indikatorer for trivsel blandt udsatte børn og unge
........................................................ 15
Anmeldelser om vold, husspektakler og seksuelle overgreb/krænkelser mod barnet
....................... 15
Udviklingen i antal anbringelser
................................................................................................................. 16
Selvmord blandt børn og unge
................................................................................................................... 17
Initiativ 3: opkvalificering og kompetenceudvikling af dagtilbudspersonale
......................................... 19
Initiativ 8: forsøg med etablering af væresteder for børn........................................................................
20
Supplerende nøgletal for udvalgte initiativer
...................................................................................................... 19
4.1
4.2
5
6
Sammenfatning
...................................................................................................................................................... 21
Referencer
.............................................................................................................................................................. 22
2
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Afrapportering for foråret 2023 om det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland
2746674_0003.png
1 Indledning
Denne målopfølgning har til formål at følge initiativerne og den samlede indsats i
Grønlandsk-dansk
tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland.
Naalakkersuisut og den danske regering blev i oktober 2019 enige om at styrke samarbejdet om indsatsen for
udsatte børn og unge i Grønland. Formålet med samarbejdet er at udarbejde og implementere langsigtede
forslag, der kan styrke indsatsen for de udsatte børn og unge, herunder bekæmpe seksuelle krænkelser og
forebygge omsorgssvigt.
Arbejdsgruppen bag det samlede initiativ har i 2020 givet 16 anbefalinger, som tilsammen skal bidrage til en
større trivsel og en sundere udvikling for udsatte børn og unge i Grønland, samt sikre at barnets bedste altid
sættes først. Anbefalingerne er udmøntet i 16 igangsatte initiativer, som minimum implementeres i perioden
2020-2023.
Der følges løbende og systematisk op på tre kriterier knyttet til implementeringen af de 16 initiativer, samt på
tre indikatorer for trivsel blandt udsatte børn og unge. Som noget nyt er der fra statusrapporten efterår 2022
derudover indhentet supplerende nøgletal for de initiativer, hvor der er data tilgængeligt:
Kriterier knyttet til implementeringen af de 16 initiativer:
•
•
•
Udvikling i antal underretninger
Ubehandlede sager for udsatte børn og unge i kommunernes forvaltninger
Adgang til behandling for børn og unge, der har været udsat for seksuelle krænkelser
Indikatorer for trivsel blandt udsatte børn og unge:
•
•
•
Anmeldelser om vold, husspektakler og seksuelle overgreb/krænkelser mod barnet
Udviklingen i antal anbringelser
Selvmordsraten blandt børn og unge
Supplerende nøgletal for initiativer:
•
•
Initiativ 3: Opkvalificering og kompetenceudvikling af dagtilbudspersonale
Initiativ 8: Forsøg med etablering af væresteder for børn
Resultaterne af målopfølgningen formidles to gange årligt i perioden 2021 til 2023.
Formålet med målopfølgningen er på politisk-strategisk niveau løbende at kunne følge det tværgående arbejde
med en styrket indsats, samt betydningen heraf for de udsatte børn og unge samt deres familier.
Rapporten for 1. halvår af 2023 er den femte status på de seks kriterier og indikatorer pr. 31. december 2022
1
.
Rapporten er udarbejdet i samarbejde mellem Departementet for Børn, Unge og Familier (GRL),
Socialstyrelsen (GRL), og Social- og Boligstyrelsen (DK).
1
Sagstal fra kommunerne er opgjort i marts-maj 2023.
3
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Afrapportering for foråret 2023 om det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland
2746674_0004.png
2 Data og metode
Afrapporteringen følger op på indikatorer knyttet til implementeringen af udvalgte initiativer og den samlede
indsats, jf. ovenstående kriterier og indikatorer. Et andet væsentligt formål med målopfølgningen er at styrke
grundlaget og mulighederne for at indsamle data for forhold, der vedrører udsatte børn og unge i Grønland,
herunder f.eks. underretninger, for at kunne følge udviklingen på centrale kriterier og indikatorer.
Målopfølgningen kan ikke sige noget direkte om effekten af initiativerne, og de indsatser der igangsættes
herunder, da en eventuel udvikling i tallene også kan skyldes et øget fokus på data og/eller øvrige forhold,
som ligger uden for de enkelte initiativer. Ligeledes foretages målopfyldningen sideløbende med initiativerne,
som skal styrke forholdene for udsatte børn og unge i Grønland. Effekten af initiativerne vil eventuelt først
kunne afspejles i tallene på længere sigt efter projektperioden.
De væsentligste forbehold vedrørende kilder og opgørelsesmetoder er beskrevet i boks 1 og boks 2.
Boks 1: Kilder og opgørelse af data
Kilderne til målopfyldningen omfatter data fra kommunerne, Grønlands Statistiks databank og andre relevante undersøgelser og
analyser vedrørende udsatte børn og unge i Grønland. Opgørelserne baseres på de senest tilgængelige tal og kan derfor være
forsinkede i forhold til perioden for afrapporteringen. Hvor muligt opgøres tallene halvårligt. For at etablere et udgangspunkt, som ligger
inden igangsættelse af initiativerne, er der også blevet indsamlet data vedrørende f.eks. underretninger i kommunerne i årene forud
for initiativernes opstart.
Tallene opgøres som udgangspunkt på landsplan, alternativt på kommuneniveau hvis der ikke er tilgængelige tal for samtlige
kommuner. Tallene rapporteres ikke særskilt for byer eller bygder for at sikre de udsatte børn og unges anonymitet. Desuden vises
tallene separat for aldersgrupperne 0-17 år og 18-23 år hvor muligt og relevant. Opgørelserne vises i antal, og hvor det er relevant og
muligt opgøres data derudover som andele (procent).
Boks 2: Forbehold for validiteten af data
Der er usikkerhed mht. validiteten af de indsamlede data fra kommunerne, da data herfra ikke stammer fra en central databank. Da
data er indsamlet manuelt, kan der være forskel på, hvordan man opgør de enkelte sager på tværs af kommunerne. Data vedrørende
underretninger stammer derfor fra indberetninger, som er kommet til kommunerne pr. brev, pr. mail, eller på anden vis fra f.eks. skoler,
institutioner, andre fagpersoner, borgere, etc. Data vedrørende børne- og ungesager stammer fra sagsbehandlernes sagslister i
kommunerne. Det er usikkert, om antallet af børne- og ungesager udelukkende er igangværende sager, eller om data også indeholder
sager, der burde være afsluttet og dermed ikke figurere på sagslisten. Det er også usikkert, hvorvidt data, hvor ikke andet er angivet,
udelukkende omhandler sociale sager eller om handicapsager også er inkluderet.
Derfor skal der tages forbehold i forhold til at tolke på en eventuel udvikling i tallene baseret på data fra kommunerne. Datakvaliteten
fra kommunerne forventes forbedret på langt sigt ved implementering af et ESDH-system, som pågår sideløbende med
projektperioden. Usikkerheder vedrørende kilderne er yderligere uddybet under de enkelte kriterier og indikatorer.
4
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Afrapportering for foråret 2023 om det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland
2746674_0005.png
3 Kriterier knyttet til implementering af initiativer
I det følgende præsenteres opfølgningen på kriterier relateret til implementeringen af udvalgte initiativer, der
skal styrke indsatsen på området for udsatte børn og unge i Grønland.
3.1 Udviklingen i antal underretninger
Kriteriet knytter sig til initiativ 1-3 om tidlig indsats og forebyggelse samt initiativ 5 og 6 vedrørende henholdsvis
nedbringelse af ubehandlede børne- og ungesager og understøttelse af den kommunale sagsbehandling.
Opgørelse:
Udviklingen i antal underretninger opgøres som antal underretninger i alt, antal børn med en underretning og andel børn
med en underretning ud af det samlede antal børn i alderen 0-17 år.
Der er usikkerhed mht. validiteten af de indsamlede data vedrørende underretninger, da der ikke er et centralt system, som
kommunerne kan bruge til indrapportering. Dette afventer fuld implementering af ESDH-systemet. Data vedrørende underretninger
stammer derfor fra indberetninger, som er kommet til kommunerne pr. brev, pr. mail, eller på anden vis fra f.eks. skoler, institutioner,
andre fagpersoner, borgere, etc.
For denne afrapportering er der modtaget antal underretninger for 2022 for tre kommuner. Det skyldes blandt
andet, at kommunerne er overgået til et nyt ESDH-system i løbet af 2022, og systemet derfor ikke indeholder
underretninger for hele året.
3.1.1 Underretninger på børn og unge i Kommune Kujalleq
Der er ikke modtaget tal over underretninger for Kommune Kujalleq for hele 2022. I første halvår af 2022 har
der været 423 underretninger på børn og unge i alderen 0-17 år i Kommune Kujalleq jf. Tabel 3.1.1. Det svarer
til ca. halvdelen af underretningerne i 2021. Antallet af underretninger i første halvår af 2022 ligger dermed på
niveau med antallet af underretninger i 2021. Kommune Kujalleq har modtaget underretninger om 17 pct. af
alle børn og unge i kommunen i alderen 0-17 år i første halvår af 2022. I samme periode er der modtaget
underretninger på 58 nye børn og unge, som ikke tidligere er blevet lavet en underretning på.
Udviklingen i antallet af underretninger viser en stigning i underretninger fra 2020 til 2021. Stigningen kan
ifølge kommunen skyldes en forbedring af registreringspraksis ved underretninger. Det kan dog ikke
konkluderes hvorvidt stigningen i antallet af underretninger skyldes bedret registreringspraksis, en reel stigning
i antallet af underretninger eller en kombination af disse.
Tabel 3.1.1 Underretninger i Kommune Kujalleq, 2019 – 1. halvår 2022
1. halvår
2022
423
256
58
1.481
17 pct.
2019
Underretninger i alt
Antal børn og unge med underretning
Antal nye børn og unge med underretning
Antal børn og unge i kommunen
Andel børn og unge med underretning
343
224
56
1.503
15 pct.
2020
399
233
75
1.517
15 pct.
2021
827
380
125
1.504
25 pct.
5
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Afrapportering for foråret 2023 om det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland
2746674_0006.png
Anm.:
Antal børn i alderen 0-17 år i kommunen opgjort pr 1. juli.
Kilde:
Egne beregninger baseret på data på underretninger fra Kommune Kujalleq og befolkningstal fra Grønlands Statistik.
3.1.2 Underretninger på børn og unge i Kommuneqarfik Sermersooq
I 2022 har der været 3.163 underretninger på børn og unge i Kommuneqarfik Sermersooq jf. Tabel 3.1.2. Det
er en stigning på 26 pct. i forhold til underretningerne i 2021. Pga. af fejl i IT-systemet har det ikke været muligt
for Kommuneqarfik Sermersooq, at opgøre antal børn og antal nye børn med en underretning for hele 2022.
Tabel 3.1.2 Underretninger i Kommuneqarfik Sermersooq, 2019 – 1. halvår 2022
2019
Underretninger i alt
Antal børn og unge med underretning
Antal nye børn og unge med underretning
Antal børn og unge i kommunen
Andel børn og unge med underretning
5.598
19 pct.
5.569
18 pct.
2.656
1.087
2020
2.065
1.001
2021
2.513
852*
321*
5.668
15 pct.*
5.741
2022
3.163
Anm.:
Antal børn i alderen 0-17 år i kommunen opgjort pr 1. juli jf. Grønlands Statistik.
*Der er flere underretninger, hvor der ikke er angivet et cpr-nummer i sagsbehandlingssystemet. I 1. halvår af 2022 mangler 10
underretningssager angivelse af cpr.nr. Antallet og andelen af børn med en underretning er derfor et minimumstal.
Kilde:
Egne beregninger baseret på data på underretninger fra Kommuneqarfik Sermersooq og befolkningstal fra Grønlands Statistik.
3.1.3 Underretninger på børn og unge i Qeqqata Kommunia
I 2022 har der været 1.020 underretninger på børn og unge i alderen 0-17 år i Qeqqata Kommunia jf. tabel
3.1.3. Det er en stigning på 13 procent i forhold til underretningerne i 2021. Qeqqata Kommunia har modtaget
underretninger om 28 pct. af alle børn og unge i kommunen i alderen 0-17 år i 2022. I samme periode er der
modtaget underretninger på 290 nye børn og unge, som ikke tidligere er blevet lavet en underretning på. Det
er et fald på 24 pct. i forhold til 2021.
Tabel 3.1.3 Underretninger i Qeqqata Kommunia, 2019 –2022
2019
Underretninger i alt
Antal børn og unge med underretning
Antal nye børn og unge med underretning
Antal børn og unge i kommunen
Andel børn og unge med underretning
2.337
2.341
812
2020
903
2021*
901
524
382
2.383
22 pct.
2022**
1.020
654
290
2.326
28 pct.
Anm.:
Antal børn i alderen 0-17 år i kommunen opgjort pr 1. juli jf. Grønlands Statistik.
*Der er 49 socialvagtrapporter hvor kommunen ikke kan angive hvor mange cpr-numre de vedrører.
** Der er 28 socialvagtrapporter hvor kommunen ikke kan angive hvor mange cpr-numre de vedrører.
Kilde:
Egne beregninger baseret på data på underretninger fra Qeqqata Kommunia og befolkningstal fra Grønlands Statistik.
6
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Afrapportering for foråret 2023 om det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland
2746674_0007.png
3.1.4 Underretninger på børn og unge i Kommune Qeqertalik
Der er ikke modtaget tal over underretninger for Kommune Qeqertalik for 2022. I 2021 har der været 224
underretninger på børn og unge i alderen 0-17 år i Kommune Qeqertalik jf. Tabel 3.1.4. Der er ikke modtaget
data vedrørende tidligere år, hvorfor det ikke er muligt at vurdere udviklingen i underretningerne. Blandt alle
børn og unge i kommunen i alderen 0-17 år er det 10 pct., som der er blevet underrettet om i 2021.
Tabel 3.1.4: Underretninger i Kommune Qeqertalik, 2019-2021
2019
Underretninger i alt
Antal børn og unge med underretning
Antal nye børn og unge med underretning
Antal børn og unge i kommunen
Andel børn og unge med underretning
Anm.:
Antal børn i alderen 0-17 år i kommunen opgjort pr 1. juli jf. Grønlands Statistik.
Kilde:
Egne beregninger baseret på data på underretninger fra Kommune Qeqertalik og befolkningstal fra Grønlands Statistik.
2020
2021
224
150
50
1.520
10 pct.
3.1.5 Underretninger på børn og unge i Avannaata Kommunia
I 2022 har der været 673 underretninger
2
på børn og unge i alderen 0-17 år i Avannaata Kommunia jf. Tabel
3.1.5. Stigningen i antallet af underretninger fra 2021 til 2022 skal ses i lyset af, at tallene i årene 2019-2021
kun vedrører Ilulissat. Der kan derfor ikke tolkes på en udvikling mellem årene 2021 og 2022.
Tabel 3.1.5 Underretninger i Ilulissat, Avannaata Kommunia, 2019 – 2022
2019*
Underretninger i alt
Antal børn med underretning
Antal nye børn med en underretning
Antal børn i kommunen
Andel børn med underretning
Anm.:
Antal børn i alderen 0-17 år i Ilulissat opgjort pr 1. juli jf. Grønlands Statistik.
*Årene 2019-2021 vedrører kun Ilulissat.
**Der er usikkerhed omkring tallet, da kommunen er ved at overgå til sagsbehandling i Børnefaglig Applikation. Samlet antal
underretninger for 2022 er en sammenlægning af manuelle registreringer for første halvår 2022 og registreringer i Børnefaglig
Applikation.
Kilde:
Egne beregninger baseret på data på underretninger fra Avannaata Kommunia og befolkningstal fra Grønlands Statistik.
1.144
1.150
69
1.143
2.704
.
341
2020*
313
2021*
427
2022
673**
2
Der er usikkerhed omkring tallet, da kommunen er ved at overgå til sagsbehandling i Børnefaglig Applikation. Samlet antal
underretninger for 2022 er en sammenlægning af manuelle registreringer for første halvår 2022 og registreringer i Børnefaglig
Applikation.
7
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Afrapportering for foråret 2023 om det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland
2746674_0008.png
3.2 Ubehandlede sager for udsatte børn og unge i kommunernes
forvaltninger
Indikatoren knytter sig til initiativ 5 om nedbringelse af antallet af ubehandlede børne- og ungesager og på
længere sigt initiativ 6 om øget kvalitet i sagsbehandlingen og fælles ESDH-system i kommunerne.
Opgørelse:
Ubehandlede sager for udsatte børn og unge i kommunernes forvaltninger opgøres som antal børn og unge med en
sag, hvor der ikke er taget beslutning om eller igangsat relevant støtte (indsats, behandling, anbringelse etc.), i sager hvor der er
grundlag for dette.
Desuden opgøres varigheden af sagsbehandlingen, fra hvornår underretningen er indkommet til støtten iværksættes, hvilket siger
noget om, hvor længe en sag er ubehandlet. På den baggrund vurderes det, om sagsbehandlingen lever op til tidsfristerne for
igangsættelse af relevant støtte (indsats, behandling, anbringelse etc.)
For at kunne opgøre ubehandlede sager er der brug for en række oplysninger fra kommunerne, der kan
afspejle sagsbehandlingen fra underretningen indkommer, til der er igangsat relevant støtte, jf.
myndighedsvejledningen (Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold, 2020):
•
•
•
•
•
•
Hvornår underretningen er indkommet,
hvornår der er truffet afgørelse om, hvorvidt der er grundlag for at igangsætte en social faglig
undersøgelse, samt
hvornår der er igangsat akut støtte, hvis det drejer sig om vanrøgt, vold og trusler, seksuelle overgreb,
hvornår handleplanen er henholdsvis igangsat og færdig,
hvornår der igangsættes støtte på baggrund af handleplanen og
hvornår der er truffet afgørelse om en indsats, herunder f.eks. anbringelse uden for hjemmet eller
familiebehandling.
Det vil også være relevant at kigge på det samlede antal børne- og ungesager for hver kommune samt
sagernes tyngde, idet alle kommuner, pånær Kommuneqarfik Sermersooq, arbejder ud fra et
bekymringsbarometer fra Socialstyrelsen (GRL). Bekymringsbarometret bruges af kommunerne til allerede i
sagsbehandlingen at kategorisere mht. graden af risiko for barnet:
•
Grøn – lav risiko:
I disse sager udvikler barnet sig almindeligt, følelsesmæssigt, adfærdsmæssigt og
socialt. Disse sager klares i det daglige rum, hvor forældre kan søge råd og vejledning fra daginstitution
eller skole.
Orange – risiko:
I disse sager udviser barnet lettere tegn på, at noget er galt. Disse sager kræver
handling, hvor daginstitution, skole, forebyggelse eller socialforvaltning indgår i et samarbejde med
forældrene.
Rød – høj risiko:
I disse sager er barnet udsat for langvarig tung belastning og viser tydelige tegn på,
at noget er galt. Disse sager kræver handling straks. Socialforvaltningen og andre instanser som
Politiet, Sundhedsvæsenet, døgninstitution og andre er involveret i disse sager.
•
•
Opgørelsen over sagstyngden kan ikke sige noget om, hvilken handling der eventuelt er igangsat, men
udviklingen i antal grønne, orange og røde sager kan på sigt sige noget om, hvorvidt andelen af de mest
alvorlige sager er faldende. Der kan være forskel i hvordan sagerne vurderes på bekymringsbarometeret, da
det er de enkelte sagsbehandlere som laver vurderingen.
Aktuel status for opgørelse af ubehandlede sager
I 2022 er implementeringen af ESDH-systemet i kommunerne igangsat. Implementeringen i Qeqqata
Kommunia begyndte i marts måned 2022 og implementeres efter planen i den sidste kommune i
8
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Afrapportering for foråret 2023 om det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland
2746674_0009.png
Kommuneqarfik Sermersooq i juni måned 2023. Når implementeringen er afsluttet i kommunerne, forventes
det, at data på underretninger og antal børn og unge med en åben sag (herefter kaldet åbne børne- og
ungesager) kan trækkes fra ESDH-systemet. Det betyder også, at der vil være et databrud ved overgangen til
ESDH-systemet, som muligvis kan aflæses i udviklingen i tallene
3
.
Tallene for antallet af børne- og ungesager og indsatser til denne statusrapport stammer fra udtræk over åbne
børnemapper i ESDH-systemet. Da implementeringen af ESDH-systemet stadig pågår i flere af kommunerne,
har det fortsat været vanskeligere at indhente valide data på åbne børne- og ungesager fra kommunerne til
denne statusrapport. Det er derfor usikkert om antallet af børne- og ungesager alle er igangværende sager,
eller om data også indeholder sager, der er eller burde være afsluttet og dermed ikke burde figurere på
sagslisten. Som en del af implementeringen af ESDH-systemet er kommunerne fortsat i gang med at registrere
undersager på eksisterende åbne børne- og ungesager. Det betyder, at antallet af børn og unge med indsatser
skal ses som et minimumstal.
Til brug for denne statusrapport har det været muligt at opgøre det samlede antal børn- og unge med en åben
sag for alle kommuner. Dertil har det været muligt at opgøre om der er igangsat støtte eller truffet afgørelse
om anbringelse uden for hjemmet. Det er ikke muligt at opgøre om sagen er ubehandlet eller om
sagsbehandlingen er igangsat. Det har heller ikke været muligt at opgøre varigheden af sagsbehandlingen i
denne afrapportering.
Ud over opgørelser over kommunernes sagsmængde har det også været muligt at opgøre sagernes tyngde,
jf. bekymringsbarometeret, til denne statusrapport.
For denne opgørelse indgår sags- og tyngdelister for fire kommuner:
•
•
•
•
Kommune Kujalleq
Qeqqata Kommunia
Kommune Qeqertalik
Avannaata Kommunia
Kommuneqarfik Sermersooq har indsendt antallet af børne- og ungesager, men der er ikke modtaget data på
tyngden af sagerne, da kommunen ikke anvender bekymringsbarometeret.
3.2.1 Ubehandlede børne- og ungesager i Kommune Kujalleq
Der er 436 børne- og ungesager i Kommune Kujalleq for børn og unge i alderen 0-23 år i april 2023 jf. tabel
3.2.1, hvilket er en stigning på 14 pct. i forhold til oktober 2022. Antallet af børne- og ungesager nærmer sig
dermed niveauet fra før implementeringen af ESDH-systemet. Det lavere antal børne- og ungesager i efteråret
2022 skal ses i lyset af, at sagerne er gennemgået og opgjort i forbindelse med, at Kommune Kujalleq
implementerede ESDH-systemet. Da implementeringen fortsat foregår i kommunen, er der usikkerhed
forbundet med tallene.
Der er igangsat yderligere støtte eller truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet i 178 sager ud af 436
åbne børne- og ungesager, hvilket svarer til 41 procent. Det er en stigning i forhold til oktober 2022, hvor 19
pct. af de åbne sager havde en indsats. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at opgøre varigheden fra
underretning til iværksættelse af støtte. Som en del af implementeringen af ESDH-systemet, er registreringen
af indsatser på de eksisterende børne- og ungesager fortsat i gang. Antallet af børne- og ungesager med en
indsats er derfor et minimumstal.
3
Data før og efter implementeringen af ESDH-systemet er muligvis ikke direkte sammenlignelige, da status for alle børnesager
gennemgås inden oprettelsen i ESDH-systemet. Gennemgangen kan betyde, at børnesager afsluttes, og at der derved kan aflæses et
fald i antallet af åbne børnesager.
9
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Afrapportering for foråret 2023 om det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland
2746674_0010.png
Tabel 3.2.1 Antal børne- og ungesager i Kommune Kujalleq
Sager i alt
Antal
September 2021
Oktober 2022
April 2023
454
381
436
-
74
178
19 pct.
41 pct.
Igangsat
støtte eller anbringelse
Andel
Anm.:
Data fra september 2021 stammer fra modtagne sags- og tyngdelister, mens data fra oktober 2022 stammer fra registreringer
ifm. med oprettelsen af børne- og ungesager i det nye ESDH system. Data fra april 2023 er et udtræk fra ESDH systemet.
Kilde:
Egne beregninger baseret på data fra Kommune Kujalleq.
Tabel 3.2.2 viser, hvordan antallet af børne- og ungesager er blevet vurderet i henhold til
bekymringsbarometeret for de 0-23-årige. Der er primært sket et fald i andelen af grønne sager i forhold til
oktober 2022, mens andelen af orange sager er steget.
27 pct. af sagerne er grønne, 58 pct. er orange og 10 pct. er røde. Derudover er 25 sager ikke blevet vurderet
i henhold til bekymringsbarometeret svarende til 6 procent.
Tabel 3.2.2 Antal børne- og ungesager vurderet i henhold til bekymringsbarometeret i Kommune Kujalleq
År
September 2021
Oktober 2022
April 2023
Sager i alt
454
381
436
grøn
155 (35 pct.)
155 (41 pct.)
117 (27 pct.)
orange
149 (33 pct.)
171 (45 pct.)
251 (58 pct.)
rød
65 (14 pct.)
54 (14 pct.)
43 (10 pct.)
ukendt
85 (19 pct.)
1 (0 pct.)
25 (6 pct.)
Kilde:
Egne beregninger baseret på data fra Kommune Kujalleq.
3.2.2 Ubehandlede børne- og ungesager i Kommuneqarfik Sermersooq
Samlet set er der 1.703 sager i Kommuneqarfik Sermersooq pr. 30. juni 2022 jf. tabel 3.2.3, hvilket er en
stigning på 21 procent i antallet af børne- og ungesager siden juni 2022. Tallene indberettet af Kommuneqarfik
Sermersooq angiver det samlede antal børne- og ungesager i kommunen, da det ikke er muligt at opgøre
antallet af børn og unge med en sag
4
. Èt barn kan have flere åbne sager, hvorfor antallet af sager ikke svarer
til antal børn med en sag. Åbne sager består af undersøgelsessager, rådgivningssager og indsatssager. I det
nuværende sagssystem har det ikke været muligt at opgøre, i hvor mange af sagerne, der er igangsat en
indsats.
Tabel 3.2.3 Antal børne- og ungesager i Kommuneqarfik Sermersooq
Sager i alt
Igangsat
støtte eller anbringelse
Antal
September 2021
December 2021
Juni 2022
1.529
1.481
1.406
-
-
-
Andel
-
-
-
4
Ét barn kan have flere sager i kommunens system
10
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Afrapportering for foråret 2023 om det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland
2746674_0011.png
Sager i alt
Igangsat
støtte eller anbringelse
Antal
Andel
-
-
December 2022
1.703
Anm.:
Tallene for Kommuneqarfik Sermersooq angiver antal sager, hvilket ikke svarer til antal børn, da et barn kan have flere åbne
sager. For Kommuneqarfik Sermersooq er der ikke modtaget data over i hvor mange af sagerne, der er gennemført en socialfaglig
undersøgelse og i hvor mange sager, der er udarbejdet en handleplan. Tallene er eksklusiv handicapsager.
Kilde:
Kommuneqarfik Sermersooq.
Der er ikke modtaget data fra Kommunqarfik Sermersooq over hvordan børne- og ungesagerne er vurderet
efter bekymringsbarometeret, da kommunen ikke anvender bekymringsbarometeret.
3.2.3 Ubehandlede børne- og ungesager i Qeqqata Kommunia
Der er 673 børne- og ungesager i marts 2022 i Qeqqata Kommunia for børn og unge i alderen 0-23 år jf. tabel
3.2.4., hvilket er på niveau med antallet af børne- og ungesager i september 2022. Da implementeringen fortsat
pågår i kommunen, er der usikkerhed forbundet med tallene.
Der er igangsat yderligere støtte eller truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet i 163 sager ud af 673
åbne børne- og ungesager, hvilket svarer til 24 procent. Det er en stigning i forhold til september 2022, hvor
15 pct. af de åbne sager havde en indsats registreret. Stigningen kan dog hænge sammen med at Qeqqata
Kommunia fortsat var i gang med at oprette børne- og ungesagerne i systemet i efteråret 2022, efter de
startede med implementeringen af ESDH-systemet i marts 2022.
Tabel 3.2.4 Antal børne- og ungesager i Qeqqata Kommunia
Sager i alt
Igangsat
støtte el anbringelse
Antal
Februar 2022
September 2022
Marts 2023
610
687
673
-
101
163
15 pct.
24 pct.
Andel
Anm.:
Data fra februar 2022 stammer fra registreringer ifm. med oprettelsen af børne- og ungesager i det nye ESDH-system. Data fra
september 2022 og marts 2023 stammer fra udtræk fra ESDH-systemet.
Kilde:
Egne beregninger baseret på data fra Qeqqata Kommunia.
Tabel 3.2.5 viser, hvordan antallet af sager er vurderet i henhold til bekymringsbarometeret. Andelen af børne-
og ungesager fordelt på bekymringsbarometeret ligger på niveau med tallene fra februar og september 2022.
41 pct. af sagerne er grønne, 34 pct. er orange og 19 pct. er røde. Derudover er der 38 sager, som ikke er
blevet vurderet i henhold til bekymringsbarometeret, svarende til de resterende 6 pct.
Tabel 3.2.5 Antal børne- og ungesager vurderet i henhold til bekymringsbarometeret i Qeqqata Kommunia
År
Februar 2022
September 2022
Marts 2023
Sager i alt
610
687
673
grøn
231 (38 pct.)
295 (43 pct.)
278 (41 pct.)
orange
207 (34 pct.)
214 (31 pct.)
231 (34 pct.)
rød
134 (22 pct.)
138 (20 pct.)
126 (19 pct.)
ukendt
38 (6 pct.)
40 (6 pct.)
38 (6 pct.)
11
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Afrapportering for foråret 2023 om det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland
2746674_0012.png
Kilde:
Egne beregninger baseret på data fra Qeqqata Kommunia.
3.2.4 Ubehandlede børne- og ungesager i Kommune Qeqertalik
Der er 353 børne- og ungesager for de 0-23-årige i Kommune Qeqertalik i marts 2023 jf. tabel 3.2.6, hvilket er
en stigning på 42 pct. i forhold til maj 2022. Antallet af børne- og ungesager nærmer sig dermed niveauet fra
før implementeringen af ESDH-systemet. Det lave antal børne- og ungesager i maj 2022 skal ses i lyset af, at
sagerne blev gennemgået og opgjort i forbindelse med at Kommune Qeqertalik fik implementeret ESDH-
systemet. Da implementeringen fortsat pågår i kommunen, er der usikkerhed forbundet med tallene.
Der er igangsat yderligere støtte eller truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet i 64 sager ud af 353
åbne børne- og ungesager, hvilket svarer til 18 pct. Det er et fald i forhold til maj 2022, hvor 30 pct. af de åbne
sager havde en indsats. Som en del af implementeringen af ESDH-systemet, er registreringen af indsatser på
de eksisterende børne- og ungesager fortsat i gang. Antallet af børne- og ungesager med en indsats er derfor
et minimumstal.
Tabel 3.2.6 Antal børne- og ungesager i Kommune Qeqertalik
Sager i alt
Igangsat
støtte el anbringelse
Antal
Juli 2021
Februar 2022
Maj 2022
Marts 2023
447
404
249
353
75
64
30 pct.
18 pct.
-
Andel
Anm.:
Data fra september, juli 2021 og februar 2022 stammer fra modtagne sags- og tyngdelister, mens data fra maj 2022 stammer fra
registreringer ifm. med oprettelsen af børne- og ungesager i det nye ESDH-system. Data fra marts 2023 er et udtræk fra ESDH-
systemet.
Kilde:
Egne beregninger baseret på data fra Kommune Qeqertalik.
Tabel 3.2.7 viser, hvordan antallet af sager er blevet vurderet i henhold til bekymringsbarometeret samlet for
de 0-23-årige. Over det seneste år er der sket et fald i andelen af røde sager med 6 procentpoint fra 14 pct. i
februar 2022 til marts 2023. Modsat er andelen af orange sager er steget fra 50 pct. til 58 pct.
Tabel 3.2.7 Antal børne- og ungesager vurderet i henhold til bekymringsbarometeret i Kommune Qeqertalik
Sager i alt
Juli 2021
Februar 2022
Maj 2022
Marts 2023
447
404
249
353
grøn
168 (38 pct.)
133 (33 pct.)
56 (22 pct.)
110 (31 pct.)
orange
205 (46 pct.)
200 (50 pct)
135 (54 pct.)
206 (58 pct.)
rød
74 (17 pct.)
58 (14 pct.)
27 (11 pct.)
27 (8 pct.)
ukendt
0
13 (3 pct.)
31 (12 pct.)
10 (3 pct.)
Kilde:
Egne beregninger baseret på data fra Kommune Qeqertalik.
3.2.5 Ubehandlede børne- og ungesager i Avannaata Kommunia
Der er 776 børne- og ungesager for de 0-23-årige i Avannaata Kommunia i maj 2023 jf. tabel 3.2.8, hvilket
svarer til, at antallet af sager er steget med 6 pct. Avannaata Kommunia startede med implementeringen af
12
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Afrapportering for foråret 2023 om det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland
2746674_0013.png
ESDH-systemet i september måned, og de er fortsat i gang med at oprette undersager i systemet. Stigningen
i antallet af børne- og ungesager i 2022 skal ses i lyset deraf, samt at kommunen fortsat er i gang med
implementeringen af nye arbejdsgange. Da implementeringen fortsat pågår i kommunen, er der usikkerhed
forbundet med tallene for maj 2023.
Der er igangsat yderligere støtte eller truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet i 169 sager ud af 776
åbne børne- og ungesager, hvilket svarer til 22 pct. Som en del af implementeringen af ESDH-systemet, er
registreringen af indsatser på de eksisterende børne- og ungesager fortsat i gang. Antallet af børne- og
ungesager med en indsats er derfor et minimumstal.
Tabel 3.2.8 Antal børne- og ungesager i Avannaata Kommunia
Sager i alt
Igangsat
støtte eller anbringelse
Antal
September 2021
Februar 2022
November 2022
Maj 2023
603
607
732
776
-
-
-
169
Andel
-
-
-
22 pct.
Anm.:
Data fra september 2021 og februar 2022 stammer fra modtagne sags- og tyngdelister, mens data fra november 2022 og maj
2023 er et udtræk fra ESDH-systemet.
Kilde:
Egne beregninger baseret på data fra Avannaata Kommunia.
Tabel 3.2.9 viser, hvordan antallet af sager er blevet vurderet i henhold til bekymringsbarometeret samlet for
de 0-23-årige. Andelen af børne- og ungesager fordelt på bekymringsbarometeret ligger på niveau med tallene
fra november 2022. Efter implementeringen af ESDH-systemet, hvor alle sager blev gennemgået, er der sket
et fald i andelen af røde sager med 25 procentpoint fra 36 pct. i februar 2022 til 11 pct. i februar 2023. Modsat
er andelen af orange og grønne sager er steget fra henholdsvis 40 pct. til 59 pct. og 21 pct. til 26 pct.
Tabel 3.2.9 Antal børne- og ungesager vurderet i henhold til bekymringsbarometeret i Avannaata Kommunia
Sager i alt
September 2021
Februar 2022
November 2022
Maj 2023
603
607
732
776
grøn
128 (21 pct.)
130 (21 pct.)
192 (26pct)
200 (26 pct.)
orange
247 (41 pct.)
243 (40 pct.)
393 (54pct)
460 (59 pct.)
rød
212 (35 pct.)
211 (36 pct.)
125 (17 pct.)
86 (11 pct.)
ukendt
16 (3 pct.)
13 (2 pct.)
22 (3 pct.)
30 (4 pct.)
Kilde:
Egne beregninger baseret på data fra Avannaata Kommunia.
13
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Afrapportering for foråret 2023 om det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland
2746674_0014.png
3.3 Adgang til behandling for børn og unge, der har været udsat for
seksuelle krænkelser
Kriteriet knytter sig til initiativ 10 om at
styrke behandlingstilbud til udsatte børn og unge, som er ofre for
seksuelle overgreb.
Opgørelse:
Adgang til behandling for børn og unge, der har været udsat for udsat for seksuelle krænkelser, opgøres som antal unge
som har modtaget behandling ved børnerejseholdets behandlingstilbud.
Adgang til behandling for børn og unge, der har været udsat for seksuelle krænkelser vurderes ud fra
anvendelse af børnerejseholdets behandlingstilbud, som varetages af psykologer og behandlere, som har de
faglige kompetencer til at varetage opgaven. Børnerejseholdet har primært til formål at udrede og behandle
børn og unge under 18 år, som har været udsat for seksuelle overgreb. Tilbuddet er landsdækkende og
indsatsen opstartes byvis efter anmodning fra kommunen. Rejseholdet er baseret i Nuuk og varetager
indsatsen delvist fra Nuuk og delvist via udgående rejseaktiviteter. Indsatsen omfatter udredning og behandling
af børn og unge, som er ofre for seksuelle overgreb. Indsatsen omhandler også støtte til barnets
omsorgspersoner og opkvalificering af fagpersonale i lokalområdet for at forankre viden om og
behandlingsmetoder i relation til seksuelle overgreb. Et behandlingsforløb strækker sig over ét år.
Der er opstartet 95 børn og unge i et behandlingsforløb af børnerejseholdet fra april 2021 til ultimo 2022 jf.
Tabel 3.3.1. I alt er der opstartet behandling i 3 byer i 2021 og 3 byer i første halvår 2022. Børnerejseholdet
har afsluttet behandlingen af 45 børn og unge i de første tre byer, som var opstartet i 2021, men dog fortsat
kan være i videre behandling i kommunalt regi. Der er 40 børn og unge der er opstartet behandling af
børnerejseholdet i 2022 i tre nye byer. Der har været et mindre frafald af børnene i behandling. Generelt
skyldes frafald fra behandlingen, at familien fraflytter byen, at det er vurderet, at en anden indsats passer bedre
til barnet, at barnet bliver anbragt uden for hjemmet i en anden by eller at familien ikke ønsker at samarbejde.
Behandlingen af børnene, der fortsat er i behandling, afsluttes af børnerejseholdet i 2023.
Der er startet behandling i alle sager, der lever op til inklusionskriterierne i alle byer på nær én. I den
pågældende by har der været flere sager end der kunne varetages af børnerejseholdet. Derfor har rejseholdet
i dette tilfælde oplært psykologer på familiecenteret med henblik på, at de kunne behandle de resterende
sager.
Eventuel behandlingskapacitet for børn og unge, der har været udsat for seksuelle krænkelser, ved
familiecentre, døgninstitutioner, etc. medtages ikke i opgørelsen. Antallet af børn og unge, som har modtaget
et behandlingstilbud ved børnerejseholdet, siger dog ikke noget om hvor mange børn og unge, der samlet set
har været udsat for seksuelle krænkelser, og som har behov for behandling.
Tabel 3.3.1 Antal børn/unge som har opstartet og afsluttet behandling af børnerejseholdet indenfor Grønlandsk-
dansk tværgående arbejde, 1. april 2021 – 31. december 2022.
Opstartet
behandling
2021**
2022
Totalt (pr. 31/12 2022)
46
49
95
45
Afsluttet
behandling*
45
40
40
Fortsat i
behandling
Anm.:
Der er opstartet behandling i følgende byer: Nanortalik, Nuuk, Tasiilaq, Sisimiut, Qasigiannguit, Upernavik.
*Børnerejseholdet har afsluttet behandlingen, men barnet/den unge kan være overgået til videre behandling i kommunalt regi.
**Børnerejseholdet
startede første behandling i april 2021.
14
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Afrapportering for foråret 2023 om det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland
2746674_0015.png
Kilde:
Børnerejseholdet.
3.4 Opfølgning på indikatorer for trivsel blandt udsatte børn og unge
I det følgende præsenteres opfølgningen på en række indikatorer, der skal skabe bredere viden om den
samlede indsats for udsatte børn og unge i Grønland, herunder trivsel blandt de udsatte børn og unge.
3.5 Anmeldelser om vold, husspektakler og seksuelle
overgreb/krænkelser mod barnet
Indikatoren kan opgøres ud fra eksisterende indberetninger fra Grønlands Politi.
Opgørelse:
Indikatoren opgøres som antal anmeldelser om vold mod børn under 15 år, husspektakler med børn under 18 år og
seksualforbrydelser mod børn under 15 år.
Tabel 3.5.1 viser, at der på landsplan var 143 anmeldelser om vold mod børn under 15 år i 2022, hvilket er et
mindre fald i forhold til 2021. Siden 2018 er antallet af anmeldelser om vold steget med 57 pct. På landsplan
var der 501 husspektakler i husstande med børn under 18 år i 2022, hvilket er en fortsat stigning i
anmeldelserne ift. tidligere år. Anmeldelser om husspektakler er siden 2018 steget 54 pct.
Antallet af anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn under 15 år er i 2022 igen steget efter et fald i 2021.
På landsplan var der således 292 anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn under 15 år i 2022. Antallet
nærmer sig dermed igen niveauet for 2020. Politiet angiver i deres Årsstatistik 2022, at det høje antal af
seksualforbrydelser i 2022 kan skyldes, at der har været et større fokus hos politiet og andre myndigheder på
at bryde tabuet om seksuelle overgreb og vejlede om, hvordan sagerne anmeldes. Politiets vurdering er
således, at der ikke bliver begået flere overgreb end tidligere, men at flere sager anmeldes (Grønlands Politi,
2022).
Tabel 3.5.1 Anmeldelser om vold, husspektakler og seksuelle overgreb/krænkelser mod børn, 2018-2021
2018
Vold mod børn
under 15 år
Husspektakler med
børn under 18 år
Udvalgte
seksualforbrydelser
mod børn under 15
år
91
2019
114
2020
143
2021
160
2022
143
325
391
405
435
501
-
225
338
249
292
Anm.:
Seksualforbrydelser mod børn, som på anmeldelsestidspunktet er under 15 år, dækker over voldtægt, kønsligt forhold til et barn
under 15 år og blufærdighedskrænkelser.
Kilde:
Grønlands Politis sagssystem og Årsstatistik 2019, 2020, 2021 og 2022.
15
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Afrapportering for foråret 2023 om det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland
2746674_0016.png
3.6 Udviklingen i antal anbringelser
Indikatoren kan opgøres ud fra eksisterende opgørelser fra Grønlands Statistik.
Et anbringelsessted for et barn kan være en kommunalt arrangeret plejefamilie, en døgninstitution, en sikret
afdeling på døgninstitution eller eget værelse, lejlighed, bofællesskab, efterskole eller lignende. Sidstnævnte
typer anbringelser medtages ikke i indikatoren, da der ikke findes oplysninger herom, jf. nedstående definition.
Opgørelse:
Udviklingen i antal anbringelser opgøres som antal børn og unge anbragt hos plejefamilier (professionel og almindelig
plejefamilie) samt på døgninstitutioner (Selvstyrets, kommunal eller selvejende døgninstitution).
I 2020 var der i Grønland 22 døgninstitutioner for børn og unge anbragt af sociale årsager. Af disse drives 11
af Selvstyret, 8 er selvejende, mens 3 er kommunale. Blandt Selvstyrets 11 institutioner ligger 4 i Nuuk, mens
de resterende er fordelt i resten af landet. Blandt de selvejende institutioner ligger 4 i Nuuk, 3 i andre byer,
mens 1 har afdelinger i både Nuuk og en anden by.
Opgørelsen baseres på data fra Grønlands Statistik om beboere på Selvstyrets døgninstitutioner og
opgørelser af børn og unge anbragt i almindelig plejefamilie. Derudover suppleres tallene yderligere med data
for de selvejende institutioner og kommunale døgninstitutioner fra VIVEs kortlægning over
døgninstitutionsområdet i Grønland (VIVE, 2020), og fra en rundspørge foretaget af Socialstyrelsen Grønland
pr. 31/12-2021.
Grønlands Statistik kan i princippet også opgøre antallet af anbringelser gennem udbetalinger til
døgninstitutioner og plejefamilier. Mangelfulde oplysninger i forbindelse med udbetalingerne giver imidlertid et
upræcist billede, særligt ved kommunale døgninstitutioner, akut og professionel plejefamilie. Privatarrangeret
plejefamilie uden ret til vederlag kan ikke følges ved denne metode, og data skal derfor suppleres med manuelt
opgjort data fra kommunerne.
Samlet set er der sket en stigning i antal af anbragte børn i plejefamilie i alderen 0-17 år fra 2018 til 2022 jf.
Tabel 3.6.1. Antallet af børn, som på et tidspunkt i løbet af året har været anbragt er steget med 14 pct. fra
428 i 2018 til 488 i 2022, mens antallet af børn som var anbragt i december er steget med 13 pct. fra 324 i
2018 til 367 i 2022. Sammenholdt med befolkningstallet er andelen af børn i alderen 0-17 år anbragt i
plejefamilie i december steget fra 2,3 pct. til 2,7 pct. fra 2018 til 2022. Siden 2020 har andelen af børn, som er
anbragt i december dog ligget stabilt på 2,7 pct.
Tabel 3.6.1 Børn i alderen 0-17 år anbragt i almindelig plejefamilie, 2018-2022
2018
Antal i løbet af året
Antal i december
Antal helårspersoner
Andel af børn som er anbragt i december
428
324
329
2,3 pct.
2019
451
336
333
2,4 pct.
2020
467
366
351
2,7 pct.
2021
483
373
361
2,7 pct.
2022
488
367
356
2,7 pct.
Anm.:
Akut plejefamilie er ikke medtaget, selvom det hører under almindelig plejefamilie. Professionel familiepleje og netværkspleje er
ikke inkluderet. For at indgå i antal anbragte i løbet af året kræves, at barnet har været anbragt mindst én dag i løbet af året. For at indgå
i antal anbragte i december kræves, at barnet har været anbragt mindst én dag i løbet af december måned.
Andel af børn og unge som er anbragt i december opgøres ud fra befolkningstallet 1. januar året efter.
Kilde:
Grønlands Statistik.
Samlet set er der også sket en stigning i antal anbragte i plejefamilie i alderen 18-23 år fra 2018 til 2022 jf.
Tabel 3.6.2. Antallet, som har været anbragte på et tidspunkt i løbet af året, er steget fra 34 i 2018 til 58 2022,
16
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Afrapportering for foråret 2023 om det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland
2746674_0017.png
mens antallet af anbragte unge i december er steget fra 18 i 2018 til 34 i 2022. Andelen af unge, som er
anbragt i plejefamilie i steget fra 0,4 pct. i 2018 til 0,8 pct. i 2022. Mens andelen af unge, som er anbragt i
december har ligget stabilt de senere år, er der sket en stigning fra 0,6 pct. i 2021 til 0,8 pct. i 2022.
Tabel 3.6.2 Unge i alderen 18-23 år anbragt i almindelig plejefamilie, 2018-2022
2018
Antal i løbet af året
Antal i december
Antal helårspersoner
Andel af unge som er anbragt i december*
34
18
20
0,4 pct.
2019
43
26
35
0,6 pct.
2020
54
21
35
0,5 pct.
2021
56
27
37
0,6 pct.
2022
58
34
42
0,8 pct.
Anm.:
Akut plejefamilie er ikke medtaget, selvom det hører under almindelig plejefamilie. Professionel familiepleje og netværkspleje er
ikke inkluderet. For at indgå i antal anbragte i løbet af året kræves, at barnet har været anbragt mindst én dag i løbet af året. For at indgå
i antal anbragte i december kræves, at barnet har været anbragt mindst én dag i løbet af december måned.
Andel af børn og unge som er anbragt i december opgøres ud fra befolkningstallet 1. januar året efter.
*Data er opdateret ift. tidligere statusrapporter.
Kilde:
Grønlands Statistik.
Ultimo 2020 var 193 børn og unge anbragt på Selvstyrets døgninstitutioner jf. Tabel 3.6.3, hvilket er på niveau
med 2019. Udtræk fra Socialstyrelsens bookingsystem pr. 31/12-2021 angiver, at der er 124 børn og unge på
selvejende døgninstitutioner og 20 børn på kommunale døgninstitutioner. Døgn- og visitationsafdelingen i
Socialstyrelsen oplyser, at der generelt er fuld belægning på de kommunale og selvejende døgninstitutioner
for børn og unge.
Tabel 3.6.3 Antal børn og unge på døgninstitutioner, 2018-2021
2018
Børn og unge på selvstyrets døgninstitutioner,
pr 1. december
Børn og unge på selvejende døgninstitutioner
Børn og unge på kommunale døgninstitutioner
176
2019*
187
2020
193
2021*
Ca. 130
Ca. 25
124
20
Anm.:
Børn og unge med handicap anbragt på døgninstitution er ikke medtaget i opgørelsen. Tal for børn og unge på selvstyrets
døgninstitutioner er opdateret iht. Statistikbanken, Grønlands Statistik og afviger fra tidligere opgørelser i de forrige statusrapporter. Data
for 2021 offentliggøres i maj/juni 2022
*Data på selvejende og kommunale døgninstitutioner for 2019 stammer fra Kortlægning af døgninstitutionsområdet i Grønland, Vive,
2020, mens data for 2021 stammer fra en rundspørge foretaget af Socialstyrelsen Grønland pr. 31/12-2021.
Kilde:
Grønlands Statistik, ”Kortlægning af døgninstitutionsområdet i Grønland” af VIVE, 2020, Socialstyrelsen Grønland.
Det er ikke muligt at lave en samlet opgørelse af antal børn og unge anbragt i plejefamilie eller på
døgninstitutioner i alt, da opgørelsesmetoderne og aldersgrupperne ikke er ens på tværs af kilderne, jf.
ovenstående.
3.7 Selvmord blandt børn og unge
Forekomsten af selvmord registreres af Landslægen og viderebringes til Grønlands Statistik. Da det samlede
antal selvmord blandt børn og unge er lavt, rapporteres tallene over en længere periode for at se eventuelle
udsving. Selvmordsraten har været høj i Grønland siden 1970’erne, og siden 2010 har der årligt været 44
selvmord i gennemsnit (Bjerregaard & Larsen, 2015). De højeste rater ses blandt unge mænd i alderen 20-24
17
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Afrapportering for foråret 2023 om det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland
2746674_0018.png
år. Desuden viser forskning på området, at de unge, der dør af selvmord, er blevet yngre end tidligere.
Selvmord sker derfor nu også blandt yngre børn ned til 12 år. De høje forekomster af selvmord ses tilsvarende
i Nunavut i Canada samt i Chukotka i Rusland. I Norge, Sverige og Finland er forekomsten af selvmord ikke
lige så høj, men den er højere i de samiske områder i de tre lande sammenlignet med landsgennemsnittet
(Young, Revich, & Soininen, 2015).
En høj forekomst af selvmordstanker og selvmordsforsøg ses især blandt unge, der er vokset op med en eller
flere belastninger i opvæksten som f.eks. alkoholproblemer i hjemmet, seksuelle overgreb og vold i
barndomshjemmet. Siden 1990’erne har andelen af de 18-29-årige, der har forsøgt selvmord inden for det
seneste år, ligget på omkring 10 pct. Der er ikke sket en mærkbar udvikling i forekomsten af selvmordsforsøg
blandt de 18-29-årige igennem de sidste 20 år (Ottendahl, et al., u.d.).
Opgørelse:
Selvmord blandt børn og unge opgøres som antal selvmord og antal pr. 100.000 unge i Grønland.
Der er mellem 4 og 6 selvmord blandt børn i alderen 0-17 år i perioden 2018-2021 jf. Tabel 3.7.1.
Selvmordsraten er ikke beregnet for aldersgruppen 0-17 år, da selvmordsrisikoen afhænger af alderen, og vil
være meget forskellig alt efter om personen f.eks. er 13 år eller 17 år. Alderen for personer som dør med
dødsårsagen selvmord og selvmordsforsøg spænder fra 12-17 år i perioden.
Tabel 3.7.1 Antal døde med dødsårsagen ”selvmord og selvmordsforsøg”, 0-17 år, 2018-2021
2018
Antal selvmord, 0-17 år
Kilde:
Grønlands Statistik, Landslægeembedet.
4
2019
6
2020
4
2021
6
Der er mellem 11 og 15 selvmord blandt unge i alderen 18-23 år årligt jf. Tabel 3.7.2. I perioden 2019 og 2020
har selvmordsraten været ca. 230 årligt pr. 100.000 indbyggere i alderen 18-23 år. I 2021 er selvmordsraten
steget til ca. 300 selvmord pr. 100.000 indbyggere, hvilket er på niveau med selvmordsraten i 2018.
Tabel 3.7.2 Antal døde med dødsårsagen ”selvmord og selvmordsforsøg” og antal unge i alt, 18-23 år, 2018-2021
2018
Antal selvmord, 18-23 år
Antal unge, 18-23 år
Antal per 100.000, 18-23 år
Anm.:
Antal børn og unge er opgjort pr. 1. januar.
Kilde:
Grønlands Statistik, Landslægeembedet.
15
4.933
304
2019
11
4.797
229
2020
11
4.689
235
2021
14
4.646
301
18
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Afrapportering for foråret 2023 om det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland
2746674_0019.png
4 Supplerende nøgletal for udvalgte initiativer
I det følgende præsenteres supplerende nøgletal for de udvalgte initiativer, hvor der er data tilgængeligt fra
eksisterende opgørelser og registreringer. Der er data fra initiativ 3 og 8. For de resterende initiativer er det
ikke relevant med kvantitative opgørelser, eller der er ikke data tilgængeligt.
4.1 Initiativ 3: opkvalificering og kompetenceudvikling af
dagtilbudspersonale
Initiativ 3 skal sikre opkvalificering og kompetenceudvikling af dagtilbudspersonalet lokalt, herunder med
særligt fokus på tidlig opsporing og forebyggelse af omsorgssvigt af børn. På den måde bliver
dagtilbudspersonalet bedre klædt på til at opspore og støtte børn, som er udsat for omsorgssvigt eller er i risiko
herfor. Der er etableret et rejsehold, som skal sikre opkvalificering og kompetenceudvikling af
dagtilbudspersonalet lokalt.
Opgørelse:
Nøgletallet opgøres som andelen af dagtilbud, som har modtaget opkvalificering i form at kompetenceudvikling af ledere
og/eller personale.
Alle kommuner har taget del i udvælgelsen af, hvilken personalegruppe der er er med i første opkvalificering.
I de fleste dagtilbud har ledere og souschefer modtaget opkvalificeringen. Udvalgte steder har hele
personalegrupper eller enkelte medarbejdere også deltaget i opkvalificeringen. I 2023 er fokus på anden runde
opkvalificering, som er målrettet medarbejderne i dagtilbuddene.
I 2022 har der været opkvalificering i 4 kommuner, hvor 51 dagtilbud og 13 dagplejere har fået opkvalificering.
I Kommune Kujalleq har 10 ud af 11 dagtilbud fået opkvalificering, mens der er givet opkvalificering i 11 ud af
12 dagtilbud i Kommune Qeqertalik. I Qeqqata Kommunia har samtlige dagtilbud fået opkvalificering, mens 2
ud af 3 dagplejere har fået opkvalificering. I Avannaata Kommunia har 16 ud af 17 dagtilbud og 11 ud af 19
dagplejere fået opkvalificering. Opkvalificeringen i Kommuneqarfik Sermersooq er planlagt til foråret 2023.
Samlet set har 63 procent af alle dagtilbud og 43 procent af dagplejere fået opkvalificering i 2022.
Tabel 4.1.1: Antal og andelen af dagtilbud som har modtaget opkvalificering i 2022
Antal
Daginstitution
Kommune Kujalleq
Kommuneqarfik Sermersooq
Qeqqata Kommunia
Kommune Qeqertalik
Avannaata Kommunia
Totalt
Kilde:
Socialstyrelsen Grønland
10
-
14
11
16
51
Dagplejere
-
-
2
-
11
13
Daginstitution
91 %
-
100 %
92 %
94 %
63 %
Andel
Dagplejere
-
-
67 %
-
58 %
43 %
19
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Afrapportering for foråret 2023 om det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland
2746674_0020.png
4.2 Initiativ 8: forsøg med etablering af væresteder for børn
Initiativ 8 er et forsøg med etablering af væresteder for børn i fem byer/bygder, ét i hver kommune. Formålet
med værestederne er at sikre, at udsatte børn og unge har et trygt sted at være om aftenen og natten, særligt
i weekender efter lønudbetaling. Der skal være mulighed for rådgivning, mad og overnatning. Alle børn og
unge skal kunne komme på værestederne uden forudgående visitation. Flere kommuner har væresteder for
børn i andre byer, som ikke er en del af initiativ 8. Disse er ikke en del af denne opgørelse.
Opgørelse:
Nøgletallet opgøres som antallet af børn og unge, som har benyttet værestedet i de enkelte kommuner.
I 2022 har der samlet set været 27 overnatninger på de fem væresteder jf. Tabel 4.2.1. Dertil har der været 13
besøg af børn i dagtimerne uden overnatning. Trods øget promovering af værestederne, er det fortsat en
udfordring for flere af værestederne, at få børn og unge til at gøre brug af dem. De væresteder, hvor der er
overnattende børn, skyldes det ofte anbringelser af socialvagten og kun få af overnatningerne er frivilligt.
Erfaringen hidtil viser, at den største udfordring er, at børnene undgår værestederne, når de ikke kan være
der anonymt. For at forbedre den nuværende situation, er det godkendt at de gældende regler for initiativet
ophæves frem til juni 2023. Således kan kommunerne søge om penge til drift af ét børneværested pr.
kommune, men selv indrette rammerne for hvordan værestedet bedst drives i den enkelte kommune. Med
friere rammer kan kommunerne tilrettelægge initiativets indsatser efter lokale behov.
Tabel 4.2.1: Antal overnatninger på væresteder for børn, 2022
1. halvår
2022
Kommune Kujalleq (Nanortalik)
Kommuneqarfik Sermersooq (Tasiilaq)
Qeqqata Kommunia (Sisimiut)
Kommune Qeqertalik (Aasiaat)
Avannaata Kommunia (Ilulissat)
Totalt
Anm.:
Data fra Tasiilaq vedrører kun 1. kvartal 2022.
Kilde:
Socialstyrelsen Grønland.
5
4*
1
2. halvår
2022
0
10
0
12
0
22
20
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Afrapportering for foråret 2023 om det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland
5 Sammenfatning
Denne afrapportering viser status på de seks udvalgte kriterier og indikatorer for opfølgning på initiativerne pr.
30. december 2022. Grundet store udfordringer med dataindsamling i kommunerne er der væsentlige
usikkerheder i forhold til tallene, særligt vedrørende underretninger og ubehandlede sager, som er indhentet i
kommunerne, og hvor alt data heller ikke er tilgængeligt for alle fem kommuner. Der bliver arbejdet på at
forbedre datagrundlaget på lang sigt ved etablering af et ESDH-system for alle kommuner.
For de øvrige kriterier og indikatorer indsamles og opdateres data løbende fra de eksisterende kilder
(Grønlands Statistik, Grønlands Politi etc.).
Denne statusrapport indeholder derudover data fra to initiativer, hvor der foretages løbende registreringer.
Fremover arbejdes der på at udvide statusrapporten med yderligere data fra nogle af de øvrige initiativer,
igangværende undersøgelser samt etableringen af en grønlandsk børnedatabase. Derved kan der gives et
mere dækkende billede af indsatsen for udsatte børn og unge og de udsatte børn og unges trivsel.
Næste statusrapport vedrørende opfølgning og implementering på initiativerne udarbejdes i efteråret 2023.
21
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Afrapportering for foråret 2023 om det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland
6 Referencer
Bjerregaard, P., & Larsen, C. V. (19. Februar 2015). Time trend by region of suicides and suicidal thoughts
among Greenland Inuit.
International journal of circumpolar health.
Hentet fra
https://doi.org/10.3402/ijch.v74.26053
Grønlands Politi. (2020).
Årsstatistik 2020.
Grønlands Politi. (2021).
Årsstatistik 2021.
Grønlands Politi. (2022).
Årsstatistik 2022.
Ottendahl, C. B., Bjerregaard, P., Svartá, D. L., Sørensen, I. K., Olsen, I., Nielsen, M. S., & Larsen, C. V.
(u.d.).
Mental sundhed og helbred blandt 15-34-årige i Grønland.
Hentet fra Sdu.dk:
https://www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2021/mental_sundhed_unge_groenland_dk
Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold. (2020).
Myndighedsvejledningen til lov om støtte til børn.
VIVE. (2020).
Kortlægning af døgninstitutionsområdet i Grønland.
Young, T. K., Revich, B., & Soininen, L. (4. Marts 2015). Suicide in circumploar regions: an introduction and
overview.
International journal of circumpolar health.
22