Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
GRU Alm.del Bilag 66
Offentligt
2727788_0001.png
Side. 4. af. 4.
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
GRU Alm.del - Bilag 66
Offentligt
KOMMISSORIUM
Historisk udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark
Indledning og formål
Naalakkersuisut og regeringen besluttede med fælleserklæringen af 9. juni 2022 at
iværksætte en historisk udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark i
perioden efter Anden Verdenskrig og frem til i dag.
Den historiske udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark skal på et
fagligt grundlag udgøre et bidrag til en fælles proces om at afdække og forstå
historien, erkende konsekvenserne af de beslutninger, som der blev truffet, og de
handlinger, som blev gennemført, for derigennem at skabe forudsætninger for
forsoning med fortiden.
Grønland og Danmark har forbundne historier, hvor landene sammen har
gennemlevet en udvikling, som har påvirket begge lande. I perioden efter Anden
Verdenskrig og frem til i dag er forholdet mellem Grønland og Danmark bl.a.
kendetegnet ved, at Grønland gradvist har overtaget kompetencer og en række
sagsområder. Ønsket om udredningen af forholdet mellem Grønland og Danmark
skal forstås i det lys.
Formålet med udredningen er at bidrage med viden om forholdet mellem Grønland
og Danmark efter Anden Verdenskrig og frem til i dag. Hensigten er, at denne viden
øger den almene forståelse af forholdet mellem landene, og af hvordan forholdet
har haft omfattende konsekvenser og påvirker aktuelle vilkår for den grønlandske
befolkning.
Indhold
Udredningen skal omhandle de væsentligste politiske beslutninger, begivenheder og
øvrige forhold, handlinger og forløb, som medvirkede til at præge udviklingen af
Grønland, forholdet mellem Grønland og Danmark, eller som fik konsekvenser for
den grønlandske befolkning.
Udredningen skal omfatte særlige sager og forløb, der især fandt sted i perioden
under moderniseringen af Grønland i tiden efter Anden Verdenskrig og frem til
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Kommissorium for historisk udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark
Side 2 af 5
nutiden eller til, at Grønland har overtaget ansvaret på de pågældende sagsområder.
Det kan f.eks. være sager og forløb som fødestedskriteriet, nedlæggelsen af
grønlandske bosteder, sager om praksis for adoption af grønlandske børn 1950-
1980, grønlandske børn sendt til Danmark, tilkaldt arbejdskraft fra Danmark mv.
Eksemplerne er ikke udtømmende, og udredningen kan lede til, at forløb eller sager,
der hidtil ikke har været bredt offentligt kendt, opdages og udredes.
I fortsættelse af ovenstående bør udredningen bl.a.:
▪
afdække væsentlige politiske beslutninger, begivenheder og øvrige forhold,
handlinger og forløb ud fra såvel et grønlandsk som dansk samfunds- og
individperspektiv, herunder under hensyntagen til den mangfoldighed, der
måtte være mellem samfundsgrupper og på tværs af land, landsdel, bosted
samt grønlændere bosat i og udenfor Grønland,
▪
afdække mål og overvejelser, der lå til grund for væsentlige politiske
beslutninger, begivenheder og øvrige forhold, handlinger og forløb, og hvad
der førte frem hertil,
▪
afdække menneskelige, kulturelle og øvrige samfundsmæssige
konsekvenser, som væsentlige politiske beslutninger, begivenheder og
øvrige forhold, handlinger og forløb gav anledning til.
Ved udvælgelse af emner til analyse i den historiske udredning bør det tages i
betragtning, hvor mange personer som har været eller fortsat er påvirket af den
relevante beslutning, begivenhed eller handling, og i hvor høj grad beslutningen,
begivenheden eller handlingen har påvirket disse personers liv siden da. Der lægges
vægt på, at forskningslederen og gruppen af fagpersoner i udvælgelsen af emner
efter behov rådfører sig med relevante aktører, såsom civilsamfundsorganisationer
mv.
Det primære sigte for udredningen er perioden efter Anden Verdenskrig og frem
til i dag. Udredningen bør dog omfatte tidsperioder forud for afslutningen af Anden
Verdenskrig samt afdække beslutninger, begivenheder og øvrige forhold,
handlinger og forløb i deres internationale kontekst, når det anses som en
nødvendig forudsætning for til fulde at beskrive og forstå hele eller dele af
udredningens indhold.
Udredningens indhold skal tilrettelægges, således at resultater fra andre
udredninger, afdækninger og/eller forskningsprojekter om forholdet mellem
Grønland og Danmark indgår i den historiske udredning. Erfaringer og resultater
fra den igangværende og uvildige udredning af "spiralsagen" og den øvrige
svangerskabsforebyggelsespraksis i Grønland og på efterskoler i Danmark med
grønlandske elever fra 1960 frem til og med 1991, som blev aftalt mellem den
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Kommissorium for historisk udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark
Side 3 af 5
daværende sundhedsminister og Naalakkersuisoq for Sundhed d. 30. september
2022, vil kunne indgå i den historiske udredning.
Gennemførelse
Udredningen forestås af uafhængige forskere, som træffer endelig beslutning om
teoretiske tilgange, metoder og lignende. Udredningen skal være fagligt funderet og
omfatte relevante historiske kilder og nulevende personers vidnesbyrd om konkrete
hændelser, erindringer og livshistorier.
Udredningen skal tilrettelægges ud fra en tværfaglig tilgang, hvor det historiefaglige
element suppleres med perspektiver fra andre fagfelter f.eks. kulturstudier,
antropologi, jura og politologi.
Udredningen bør inddrage eksisterende forskningsresultater, udredninger og
afdækninger om lignende forhold mellem lande og/eller befolkninger.
Organisering
Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke og uddannelses- og
forskningsministeren udpeger i fællesskab en forskningsleder efter forudgående
fælles indstilling fra Nunatsinni Ilisimatusarnermik Siunnersuisoqatigiit (Grønlands
Forskningsråd) og Danmarks Frie Forskningsfond. Indstillingen skal indeholde et
mindre antal egnede kandidater på baggrund af et fælles åbent opslag.
Forskningslederen tilknyttes Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet).
Der lægges vægt på følgende kriterier i valget af forskningsleder:
▪
kompetencer på lektor- eller seniorforskerniveau,
▪
indgående kendskab til Grønlands og Danmarks forbundne historier og
samfundsforhold,
▪
erfaring med gennemførelse og ledelse af historiefaglige forskningsprojekter
samt evnen til at favne tværfaglige perspektiver, og
▪
erfaring med formidling til den brede offentlighed.
Forskningslederen forestår etableringen af en gruppe af fagpersoner. Der skal i den
forbindelse lægges vægt på en tværvidenskabelig sammensætning med kendskab til
Grønlands og Danmarks forbundne historier og samfundsforhold,
forskningsformidlingserfaring samt repræsentation af fagpersoner fra såvel
Grønland som Danmark. I gruppen skal der være fagpersoner med sproglige
færdigheder i grønlandsk og dansk.
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Kommissorium for historisk udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark
Side 4 af 5
Forskningslederen udarbejder sammen med gruppen af fagpersoner en samlet
projektplan på baggrund af hvilken, forskningsmidlerne udmøntes. Projektplanen
skal bl.a. indeholde tidsplan for arbejdet, budgetposter samt oversigt over primære
delmål og inddragelses- og formidlingsaktiviteter.
Der etableres en departemental følgegruppe ledet af Departementet for
Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke samt Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Forskningslederen skal præsentere projektplanen for den departementale
følgegruppe. Forskningslederen skal som minimum halvårligt orientere
følgegruppen om udredningens løbende aktiviteter, resultater og fremdrift iht.
projektplanen og overordnet budgetstatus. Følgegruppen kan bistå
forskningslederen og gruppen af fagpersoner med relevante afklaringer, herunder
bl.a. arkivadgang og uforudsete forhold.
Forskningslederen og gruppen af fagpersoner har fuld forskningsfrihed.
Inddragelse og formidling
Udredningen skal udgøre et bidrag til en fælles proces om at afdække og forstå
historien, erkende konsekvenserne af de beslutninger, som blev truffet, og de
handlinger, som blev gennemført, for derigennem at skabe forudsætninger for
forsoning med fortiden. Det er på den baggrund afgørende, at udredningen
tilrettelægges med borgerinddragelse i både Grønland og Danmark under hele
udredningens varighed. Inddragelsen skal sikre, at der skabes dialog, samarbejde og
overførsel af viden mellem udredningen og befolkningerne.
Inddragelsen kan således med fordel indtænkes i starten af udredningen og
undervejs, hvor det findes relevant. Inddragelsen bør ske med henblik på forskernes
identificering af tematiske fokuspunkter for udredningen og til indsamling af viden
og personlige vidnesbyrd om konkrete hændelser, erindringer og livshistorier.
Inddragelsen skal skabe mulighed for, at grønlandske og danske stemmer, som
endnu ikke er blevet hørt, kommer til orde. Det er forventningen, at
forskningslederen og gruppen af fagpersoner inddrager de relevante befolknings-
og samfundsgrupper i behørigt omfang og på passende måder. I bestræbelsen efter
bred repræsentation skal inddragelsen desuden ske med særlig opmærksomhed på
sproglige forhold og bosætningsmønster i Grønland samt den følsomhed, der kan
knytte sig til udredningens emner.
Tilvejebragt materiale i forbindelse med den historiske udredning skal afleveres til
Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu (Grønlands Nationalmuseum og Arkiv),
når udredningen er afsluttet. Materialet må forventes at indeholde oplysninger om
enkeltpersoners private forhold og skal derfor behandles på en måde, som sikrer
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Kommissorium for historisk udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark
Side 5 af 5
enkeltpersoners integritet og overholder gældende lovgivning. Forskningslederen
og gruppen af fagpersoner opfordres til i forbindelse med indsamling af viden og
personlige vidnesbyrd mv. at informere om materialets videre anvendelse, herunder
indhente informeret samtykke herom.
Udredningens resultater og konklusioner skal ligeledes formidles bredt til såvel den
grønlandske som danske offentlighed i en lettilgængelig form. Det forventes, at der
formidles løbende i den periode, hvor udredningen løber. Det bør ske i såvel
videnskabelige publikationer som i formater rettet mod den bredere offentlighed i
både Grønland og Danmark.
Afrapportering
Udredningen gennemføres så vidt muligt inden for en tidsperiode på 5 år. Det
tilstræbes således, at der afleveres en samlet udredning på både grønlandsk og dansk
til Naalakkersuisut og regeringen senest 5 år efter indgåelse af aftale mellem
Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) og forskningslederen. Udredningen vil
efterfølgende blive offentliggjort efter nærmere koordination mellem
Naalakkersuisut og regeringen.
Økonomi
Der er enighed mellem landene om, at Danmark tilvejebringer en samlet
finansiering på 45 mio. kr. til den historiske udredning af forholdet mellem
Grønland og Danmark. Den afsatte bevilling tilgår Grønlands Selvstyre til
udmøntning af arbejdet med den historiske udredning, som forankres på
Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet).
Nuuk, den 22. juni 2023
Múte B. Egede
Formand for Naalakkersuisut
Christina Egelund
Uddannelses- og forskningsminister